EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.7.2018
COM(2018) 527 final
2018/0277(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser ("konventionen af 1980"), der indtil dato er ratificeret af 98 lande, herunder alle EU-medlemsstaterne, har til formål at genoprette status quo ved at sikre, at ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn hurtigt tilbagegives gennem en ordning for samarbejde mellem centrale myndigheder, der er udpeget af de kontraherende parter.
Eftersom forebyggelse af børnebortførelser er en vigtig del af EU's politik til fremme af børns rettigheder, er Den Europæiske Union aktiv på internationalt plan for at forbedre anvendelsen af konventionen af 1980, og den opfordrer tredjelande til at tiltræde den.
Ecuador deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 22. januar 1992. Konventionen trådte i kraft i Ecuador den 1. april 1992.
Konventionen af 1980 er allerede trådt i kraft mellem Ecuador og 26 EU-medlemsstater. Kun Østrig og Danmark har endnu ikke accepteret Ecuadors tiltrædelse af konventionen.
Ukraine deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 2. juni 2006. Konventionen trådte i kraft i Ukraine den 1. september 2006.
Konventionen af 1980 er allerede trådt i kraft mellem Ukraine og 26 EU-medlemsstater. Kun Østrig og Danmark har endnu ikke accepteret Ukraines tiltrædelse af konventionen.
Det fastsættes i artikel 38, stk. 4, i konventionen af 1980, at konventionen finder anvendelse mellem det land, der tiltræder konventionen, og de kontraherende lande, der erklærer, at de accepterer tiltrædelsen.
EU's enekompetence med hensyn til accept af et tredjelands tiltrædelse af konventionen af 1980 blev bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, som blev hørt på Kommissionens foranledning.
Den 14. oktober 2014 hed det i Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 1/13, at accepten af et tredjelands tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser henhører under Den Europæiske Unions enekompetence.
Domstolen insisterede på behovet for, at der er enighed om spørgsmålet på EU-plan, og at de enkelte medlemsstater ikke handler individuelt.
Eftersom internationale børnebortførelser hører ind under Den Europæiske Unions eksterne enekompetence, er det på EU-plan Rådet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt Ecuadors og Ukraines tiltrædelse skal godkendes. Østrig bør således fremsætte en erklæring om, at de i Unionens interesse accepterer Ecuadors og Ukraines tiltrædelse.
Med Østrigs accept vil konventionen af 1980 finde anvendelse mellem Ecuador, Ukraine og alle EU's medlemsstater undtagen Danmark.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Hvad angår forældres bortførelse af børn, er Haagerkonventionen af 1980 det internationale modstykke til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (kendt som Bruxelles IIa-forordningen), der udgør hjørnestenen i EU's retlige samarbejde i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar.
Et af hovedmålene med forordningen er at forhindre bortførelser af børn til andre medlemsstater ved fastlæggelse af procedurer, der sikrer, at børnene hurtigt gives tilbage til den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. I Bruxelles IIa-forordningen er i artikel 11 til dette formål indarbejdet den procedure, der er fastlagt i Haagerkonventionen af 1980, og som suppleres, idet visse af dens aspekter tydeliggøres, navnlig høring af barnet, fristen for at træffe en afgørelse, efter at der er indgivet en anmodning om tilbagegivelse, og grunde til ikke at tilbagegive barnet. Den indeholder også bestemmelser om modstridende afgørelser om tilbagegivelse, der er truffet i forskellige medlemsstater.
På internationalt plan støtter Den Europæiske Union tredjelandes tiltrædelse af konventionen af 1980 med henblik på at sikre sine medlemsstater et fælles regelkompleks til at håndtere internationale bortførelser af børn.
Der er allerede vedtaget 14 rådsafgørelser mellem juni 2015 og december 2017 med henblik på at acceptere 20 tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om internationale børnebortførelser (Marokko, Singapore, Den Russiske Føderation, Albanien, Andorra, Seychellerne, Armenien, Republikken Korea, Kasakhstan, Peru, Georgien, Sydafrika, Chile, Island, Bahamas, Panama, Uruguay, Colombia, El Salvador og San Marino) 1 .
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Nærværende forslag er klart knyttet til det generelle mål, der er nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af børns rettigheder. Det system, der er indført med konventionen af 1980, har til formål at beskytte børn mod de skadelige virkninger af at blive bortført af forældre, f.eks. ved at sikre effektiv udøvelse af samværsretten.
Det er også værd at bemærke sammenhængen med indsatsen for at fremme anvendelsen af mægling i forbindelse med bilæggelse af grænseoverskridende familieretlige tvister. Direktivet om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område 2 finder bl.a. anvendelse på familieret inden for det fælles europæiske retsområde. Haagerkonventionen af 1980 tilskynder også til mindelige bilæggelser af familietvister. En af vejledningerne om god praksis under konventionen af 1980, der er offentliggjort af Haagerkonferencen om International Privatret, omhandler anvendelse af mægling med henblik på bilæggelse af internationale familietvister omfattende børn, som falder inden for konventionens anvendelsesområde. Denne vejledning er på Kommissionens foranledning oversat til alle EU-sprog, udover engelsk og fransk, og også til arabisk for at støtte dialogen med lande, der endnu ikke har ratificeret konventionen, og for at bidrage til at finde konkrete måder, hvorpå der kan sættes ind over for problemerne i forbindelse med internationale børnebortførelser sammen med ikkeratificerende lande 3 .
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Eftersom afgørelsen vedrører en international aftale, er det gældende retsgrundlag artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 81, stk. 3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 2201/2003 og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
•Proportionalitetsprincippet
Nærværende forslag er udarbejdet i overensstemmelse med allerede vedtagne rådsafgørelser om det samme emne og er ikke mere vidtgående end nødvendigt for at sikre en sammenhængende EU-indsats over for internationale børnebortførelser ved at sikre, at Østrig accepterer Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af konventionen af 1980 inden en given frist.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Østrig er af Kommissionen blevet spurgt om, hvorvidt det er villigt til at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 og har afgivet en positiv udtalelse.
Drøftelserne på et ekspertmøde afholdt den 18. april 2018 viste, at medlemsstaterne på nuværende tidspunkt ikke har noget imod, at Østrig accepterer Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af konventionen af 1980.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Eftersom konventionen allerede er i kraft med deltagelse af 26 medlemsstater for så vidt angår Ecuador og Ukraine, var Kommissionen og medlemsstaternes eksperter af den opfattelse, at der i sådanne tilfælde ikke er behov for at foretage en specifik vurdering af situationen i de berørte tredjelande.
•Konsekvensanalyse
Som det var tilfældet med de 14 rådsafgørelser, der blev vedtaget mellem 2015 og 2017 om accept af adskillige tredjelandes tiltrædelse af konventionen af 1980, er der for denne retsakt på grund af dens art heller ikke foretaget nogen specifik konsekvensanalyse. Under alle omstændigheder blev det anset for at være overflødigt at foretage en specifik vurdering af situationen i Ecuador og Ukraine ud fra den betragtning, at konventionen allerede er i kraft med 26 EU-medlemsstater, og at Østrig er villig til at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget til afgørelse har ingen virkninger for budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Eftersom forslaget kun vedrører bemyndigelse af Østrig til at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af konventionen af 1980, er overvågningen af dens gennemførelse derfor begrænset til Østrigs efterlevelse af erklæringens ordlyd og fristen for at deponere den og meddele deponeringen til Kommissionen som fastsat i Rådets afgørelse.
2018/0277 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 4 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Union har sat sig som et af sine mål at fremme beskyttelse af børns rettigheder, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Foranstaltninger til beskyttelse af børn mod ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse er en væsentlig del af denne politik.
(2)Rådet har vedtaget forordning (EF) nr. 2201/2003 5 ("Bruxelles IIa-forordningen"), der har til formål at beskytte børn mod skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og indføre procedurer, der skal sikre, at disse børn hurtigt vender tilbage til deres sædvanlige opholdssted, og at samværsretten og forældremyndigheden beskyttes.
(3)Bruxelles IIa-forordningen supplerer og styrker Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser ("Haagerkonventionen af 1980"), hvorved der på internationalt niveau indføres et system af forpligtelser og en samarbejdsordning mellem de kontraherende lande og mellem centrale myndigheder og sigtes mod at sikre hurtig tilbagegivelse af ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn.
(4)Alle Unionens medlemsstater er parter i Haagerkonventionen af 1980.
(5)Unionen opfordrer tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1980 og støtter den korrekte gennemførelse af Haagerkonventionen af 1980 ved blandt andet sammen med medlemsstaterne at deltage i de særlige kommissioner, som regelmæssigt nedsættes under Haagerkonferencen om International Privatret.
(6)Et fælles regelkompleks gældende for Unionens medlemsstater og tredjelande kunne være den bedste løsning på følsomme sager om international bortførelse af børn.
(7)Det fastsættes i Haagerkonventionen af 1980, at den finder anvendelse mellem et land, der tiltræder konventionen, og de kontraherende lande, der har erklæret, at de accepterer tiltrædelsen.
(8)Ifølge Haagerkonventionen af 1980 kan regionale organisationer for økonomisk integration såsom Unionen ikke blive part i den. Unionen kan derfor ikke tiltræde konventionen og heller ikke deponere en erklæring om accept af et land, der tiltræder konventionen.
(9)I henhold til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 1/13 hører erklæringer om accept i henhold til Haagerkonventionen af 1980 under Unionens eksterne enekompetence.
(10)Ecuador deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 22. januar 1992. Konventionen trådte i kraft i Ecuador den 1. april 1992.
(11)Alle berørte medlemsstater med undtagelse af Østrig og Danmark har allerede accepteret Ecuadors tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. Ecuador har accepteret Bulgariens, Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens og Rumæniens tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. På baggrund af en vurdering af situationen i Ecuador konkluderes det, at Østrig er villig til i Unionens interesse at acceptere Ecuadors tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
(12)Ukraine deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 2. juni 2006. Konventionen trådte i kraft i Ukraine den 1. september 2006.
(13)Alle medlemsstater med undtagelse af Østrig og Danmark har allerede accepteret Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. På baggrund af en vurdering af situationen i Ukraine konkluderes det, at Østrig er villig til i Unionens interesse at acceptere Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
(14)Østrig bør derfor bemyndiges til i Unionens interesse at deponere sin erklæring om accept af Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 i overensstemmelse med betingelserne i denne afgørelse. De øvrige medlemsstater i Unionen, som allerede har accepteret Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, bør ikke deponere nye erklæringer om accept, da de eksisterende erklæringer bevarer deres gyldighed i henhold til folkeretten.
(15)Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af Bruxelles IIa-forordningen og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
(16)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Østrig bemyndiges hermed til i Unionens interesse at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser ("Haagerkonventionen af 1980").
2. Østrig skal senest... [twelve months after the date of adoption of this Decision] deponere en erklæring om accept i Unionens interesse af Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 med følgende ordlyd:
"[Full name of MEMBER STATE] erklærer at acceptere Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/…".
3. Østrig underretter Rådet og Kommissionen om sin deponering af sin erklæring om accept af Ecuadors og Ukraines tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 og meddeler Kommissionen erklæringens ordlyd senest to måneder efter deponeringen.
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Østrig.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand