EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2018

COM(2018) 382 final

2018/0206(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

{SEC(2018) 273 final}
{SWD(2018) 289 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Europa befinder sig på et afgørende tidspunkt, hvor dets relevans og succes i de kommende årtier vil blive bestemt af dets evne til at forblive konkurrencedygtigt i den globale økonomi og sikre høje niveauer af beskæftigelse, uddannelse, sundhed, social inklusion og aktiv deltagelse i samfundet. At gøre Europa konkurrencedygtigt, samhørigt og modstandsdygtigt i fremtiden kræver, at der investeres i dets mennesker nu: i deres uddannelse, færdigheder og kreativitet, i deres potentiale til at skabe virksomheder og innovation samt i deres sundhed.

Der er herudover fortsat betydelige udfordringer. Selv om der er sket forbedringer, er bekæmpelse af arbejdsløshed og vedvarende høje niveauer af fattigdom fortsat en prioritet i hele EU. Sociale spørgsmål og beskæftigelsesspørgsmål ligger de europæiske borgere meget på sinde, og der forventes mere af Unionen på området. Unionen står over for yderligere udfordringer i forbindelse med:

·mangel på kvalificeret arbejdskraft

·utilfredsstillende resultater af den aktive arbejdsmarkedspolitik og i uddannelsessystemerne

·udfordringer fra ny teknologi som for eksempel automatisering og de nye former for arbejde, der er forbundet hermed

·social udstødelse af marginaliserede grupper, herunder romaer og migranter

·samt arbejdskraftens lave mobilitet.

Der er behov for både politiske initiativer og for målrettede støtteforanstaltninger for at håndtere disse udfordringer.

Som svar på opfordringen fra vores borgere til at øge Unionens sociale dimension proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder. Nu er det vigtigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen for at levere på de principper og rettigheder, der er forankret i søjlen.

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 1 . Forslaget afspejler den nuværende sociale og økonomiske situation og giver et konkret svar på den europæiske offentligheds opfordring til, at Europa bliver mere socialt, og til, at der investeres mere i mennesker i Den Europæiske Union.

I den sammenhæng omfatter nærværende forslag Den Europæiske Socialfond Plus ("ESF+") som EU's vigtigste instrument til at investere i mennesker og til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. ESF+ er en sammenlægning af følgende fonde og programmer:

–Den Europæiske Socialfond ("ESF") og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ("UBI")

–Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD")

–programmet for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og

–EU-handlingsprogrammet for sundhed (i det følgende benævnt "sundhedsprogrammet").

Formålet med sammenlægningen af ovennævnte fonde er tredobbelt:

–at øge sammenhængen og synergierne mellem EU-instrumenter, der supplerer hinanden, som yder vigtig støtte til mennesker, og som har til formål at forbedre deres levestandard, ved at udvikle mere integrerede tilgange til programmering og gennemførelse

–at øge fleksibiliteten og gøre det muligt for fondene i højere grad at reagere på de udfordringer, der identificeres i den økonomiske styringscyklus, og på EU-prioriteter

–at gøre det muligt at forenkle programmeringen og forvaltningen af fonde og således reducere den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere.

ESF+ vil derfor bidrage til at opbygge et socialt Europa, der styrker mennesker, og bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF, hvilket er en nødvendig betingelse for, at EU kan fungere som en stabil og levedygtig økonomisk og politisk union.

Nærværende overordnede forslag forventes at finde anvendelse fra den 1. januar 2021 og fremsættes for en Union af 27 medlemsstater som følge af Det Forenede Kongeriges meddelelse om dets hensigt om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom, jf. artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

ESF+ støtter politikker og prioriteter, der har til formål at bidrage til at skabe fuld beskæftigelse, øge kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen, øge arbejdstagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet i Unionen, forbedre uddannelsessystemerne og fremme social inklusion og sundhed.

ESF+-forordningens overordnede politiske målsætning er at bidrage til at skabe et mere effektivt og modstandsdygtigt "socialt Europa" og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder samt de sociale og beskæftigelsesmæssige prioriteter, der identificeres i den europæiske økonomiske styringsproces. ESF+ vil bidrage til at gennemføre de integrerede retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121 og artikel 148, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages inden for rammerne af det europæiske semester, og herigennem til opfyldelsen af den overordnede målsætning om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst efter 2030 (FN's bæredygtige udviklingsmål 2 ) og til opadgående konvergens. Endvidere vil ESF+ bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne, højne leve- og sundhedsstandarden og bidrage til at øge arbejdskraftens bevægelighed og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed som fastsat i TEUF og EU's charter om grundlæggende rettigheder. ESF+ har også til formål at bidrage til dagsordenen for færdigheder i Europa og til integration af tredjelandsstatsborgere.

Fastsættelse af en minimumsandel og af minimumsbeløb til ESF+, der er en af strukturfondene, under delt forvaltning vil sikre, at de EU-prioriteter, der er beskrevet ovenfor, afspejles på passende vis i den mængde investeringer, der direkte er målrettet mod europæiske borgere.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

ESF+ har til formål at skabe flere synergier og øge sammenhængen med andre fonde til investering i menneskelig kapital. ESF+ bør navnlig sikre komplementaritet og synergier med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ("EGF"), Erasmus-programmet og Det Europæiske Solidaritetskorps, Asyl- og Migrationsfonden ("AMIF"), samt Horisont Europa-programmet, programmet for det digitale Europa og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer.

ESF+ og EGF vil fortsat supplere hinanden, da ESF+ fortsat vil støtte forebyggende og proaktive foranstaltninger, mens EGF fortsat vil være en reaktiv nødfond uden for FFR.

ESF+ og Erasmus er aktive på områder, der ligner hinanden, og hjælper navnlig mennesker til at opnå nye færdigheder, til at opkvalificere sig, således at de kan opfylde behovene i erhvervssektorerne 3 , og til at forbedre deres digitale kompetencer, ligesom de hjælper til at forbedre kvaliteten af uddannelse. Samarbejdet mellem ESF+ og Erasmus vil derfor blive øget. Den nøjagtige karakter af samarbejdet vil blive nærmere beskrevet i arbejdsprogrammerne og programoversigterne for ESF+ og Erasmus, således at der kan opstå virkningsfulde og effektive synergier.

l samarbejde med AMIF, der vil dække kortsigtede behov, vil ESF+ også fortsat støtte integrationen af tredjelandsstatsborgere på mellemlang og lang sigt.

Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, vil fortsat være en del af samhørighedspolitikken og vil primært blive reguleret ved forordningen om fælles bestemmelser. Der vil derfor gælde samme regler for forvaltning, programmering, overvågning, revision osv. som for de fleste af de øvrige fonde under delt forvaltning. Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt støtte fra ESF+ kan fortsat kombineres i programmer i medlemsstaterne via flerfondsprogrammer.

For så vidt angår indsatsområdet sundhed vil en passende styringsstruktur levere strategiske retningslinjer og tekniske udtalelser med henblik på at støtte og gennemføre indsatsområdet. Strukturen vil også bidrage til at koordinere supplerende støttelinjer inden for forskning, det digitale marked, regional- og samhørighedsfondene m.fl.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Det bidrag, som dette program yder med hensyn til at nå dette overordnede mål, vil blive overvåget via et EU-klimamarkørsystem med en passende detaljeringsgrad, og der vil i den forbindelse blive anvendt mere præcise metoder, hvis de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Afsnit IX (Beskæftigelse), X (Social- og arbejdsmarkedspolitikken) og XIV (Folkesundhed) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er den retlige ramme for de foranstaltninger, der er omfattet af dette forslag, navnlig artikel 46, 149, 153, 162-166, 168, 174, 175 og 349 i TEUF.

ESF+ har tre indsatsområder: Det første indsatsområde, der gennemføres under delt forvaltning, omfatter (den tidligere) ESF, der er baseret på artikel 162 og 164 i TEUF, og som i henhold til artikel 175, stk. 3, i TEUF yder elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede mennesker. Det andet indsatsområde, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning, omfatter foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social innovation (EaSI) på grundlag af artikel 175, stk. 3, i TEUF. Det tredje indsatsområde, der gennemføres under direkte forvaltning, vedrører tilskyndelsesforanstaltninger, der er udformet til at beskytte og forbedre menneskers sundhed, i henhold til artikel 168 i TEUF.

I nærværende forslag fastsættes ESF+'s generelle målsætninger og anvendelsesområde for støtte, der igen omsættes til specifikke målsætninger. Der fastsættes fælles bestemmelser for de tre indsatsområder og specifikke bestemmelser for hvert enkelt indsatsområde.

Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag om en forordning om fælles bestemmelser med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker. Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er omfattet af disse fælles bestemmelser.

De forskellige fonde under delt forvaltning forfølger målsætninger, der supplerer hinanden, og deler forvaltningsmetode, og ved forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes der derfor en række fælles generelle målsætninger og generelle principper som for eksempel partnerskab og flerniveaustyring. Nævnte forordning indeholder også de fælles elementer strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser om den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, ligesom der ved forordningen fastsættes en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Forordningen skaber desuden forudsætningerne for performancegennemgang og for ordninger for overvågning, rapportering og evaluering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til regler for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelse af InvestEU-fonden, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

På det social- og arbejdsmarkedspolitiske område og på folkesundhedsområdet deler EU enten kompetence med medlemsstaterne (artikel 4 i TEUF), har kompetence til at fastsætte ordninger, inden for hvilke disse skal koordinere deres foranstaltninger (artikel 5 i TEUF), eller har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag (artikel 6 i TEUF).

Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, understøttes af nærhedsprincippet. Under delt forvaltning delegerer Kommissionen strategiske programmerings- og gennemførelsesopgaver til EU-medlemsstaterne og regionerne. Den begrænser samtidig EU's indsats til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dets målsætninger som fastsat i traktaterne. Delt forvaltning har til formål at sikre, at beslutninger træffes så tæt som muligt på borgeren, og at en eventuel indsats på EU-plan er berettiget i lyset af muligheder og særlige forhold på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Delt forvaltning bringer Europa tættere på borgerne og forbinder lokale behov med europæiske målsætninger 4 . Delt forvaltning øger desuden ejerskabet med hensyn til EU-målsætninger, da medlemsstaterne og Kommissionen deler beslutningskompetence og ansvar.

Også de to indsatsområder under direkte og indirekte forvaltning understøttes af nærhedsprincippet. Indsatsområdet EaSI har fokus på projekter med en innovativ dimension og en klar EU-merværdi, i den forstand at en EU-indsats er mere effektiv end en indsats på nationalt, regionalt eller lokalt plan med hensyn til at nå den kritiske masse og reducere den administrative byrde. Indsatsområdet sundhed anerkender EU-dimensionen af sundhed, og medlemsstaternes sundhedspolitikker suppleres og støttes, samtidig med at deres kompetence på området respekteres, jf. artikel 168 i TEUF.

•Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene hermed. Proportionalitetsprincippet har været det vejledende princip i Kommissionens forslag, fordi der foreslås yderligere forenkling i overensstemmelse med anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt niveau om overvågning af forenkling for modtagere af støtte fra ESI-fonde 5 . Forslaget står i rimeligt forhold til formålet, da det har harmoniseret og konsolideret reglerne, ligesom fondene lægges sammen, således at byrden for de interesserede parter reduceres. Den administrative byrde, der påhviler Unionen og de nationale myndigheder, er blevet begrænset til, hvad der kræves, for at Kommissionen kan varetage sit ansvar for gennemførelsen af EU's budget.

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

–Den Europæiske Socialfond (ESF)

Styrker: I de efterfølgende evalueringer for 2000-2006 6 og 2007-2013 7 anerkendes ESF-investeringer som relevante, effektive og virkningsfulde. Fonden var effektiv med hensyn til at nå ud til et betydeligt antal EU-borgere, navnlig dem, der havde mest brug for støtte. Dette skyldtes, at der via ESF blev tilvejebragt betydelige finansielle midler til håndtering af arbejdsløshed og sociale udfordringer i medlemsstaterne, ligesom eksisterende foranstaltninger blev bredt ud gennem støtte til politikområder eller grupper, der ellers ikke ville have modtaget støtte. Endvidere har ESF støttet lokale/regionale innovative tiltag, der dernæst udbredes på nationalt plan. I 2014-2020 er programmernes interventionslogikker blevet mere solide med klarere specifikke målsætninger, mere standardiserede definitioner af indikatorer og bedre underbyggede referenceværdier og mål.

Svagheder:

–Tilpasning af politikker: Fondens forbindelse til det europæiske semester blev forbedret betydeligt i programmeringsperioden 2014-2020 8 , men er endnu ikke optimal.

–Programmering: Data viser, at resultatorienteringen blev styrket i 2014-2020, men performancerammen har ikke vist sig at være et tilstrækkeligt incitament for medlemsstaterne. Programmeringskravene er blevet kritiseret for at være byrdefulde fra et administrativt synspunkt 9 .

–Gennemførelse af programmet: Undersøgelser viser, at såvel forvaltningen af ESF og de resultater, der leveres, trods en række fremskridt fortsat er for komplekse. Skiftet fra en logik baseret på input over mod én, der er baseret på resultater, er endnu ikke sket fuldt ud, selv om der er sket forbedringer i 2014-2020.

–Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI)

Styrker: UBI har øget synligheden af ungdomsbeskæftigelsespolitikker og har i en række medlemsstater fungeret som en drivkraft for politiske reformer i forbindelse med oprettelsen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger. Medlemsstaterne rapporterer, at UBI er af afgørende betydning for rækkevidden og udformningen af beskæftigelsespolitikken i deres land.

Svagheder: De vigtigste udfordringer vedrører den særlige finansielle forvaltning af UBI (finansiering fra to finansieringskilder — den specifikke tildeling til UBI samt ESF) og de supplerende rapporteringskrav. Efter støttemodtageres og gennemførelsesmyndigheders opfattelse har disse elementer øget den administrative byrde 10 . 

–Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)

Styrker: Foreløbige resultater af midtvejsevalueringen af FEAD, herunder resultater af høringer af interesserede parter 11 , peger på, at de fødevarer, den materielle bistand og de foranstaltninger med henblik på social inklusion, der støttes med, gør en forskel for de socialt dårligst stillede mennesker i samfundet, herunder dem, der ellers kan være udelukket fra ordinær social bistand, eller som har behov for øjeblikkelig støtte.

Svagheder: EU-lovgivningen, fortolkningen heraf eller nationale krav kan medføre vanskeligheder med hensyn til at gennemføre fonden. Vanskelighederne er forbundet med forsinkelser i programmets opstartsfase og administrative hindringer, der for det meste hænger sammen med nationale indkøbspolitikker og med supplerende krav som for eksempel registrering af data/oplysninger om operationer og slutmodtagere til overvågningsformål samt tunge og langvarige procedurer.

–Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)

Styrker: Midtvejsevalueringen viser, at EaSI-programmet i 2014-2016 var effektivt og virkningsfuldt med hensyn til at bidrage til at skabe opmærksomhed om EU's politiske input på området for social inklusion og reduktion af fattigdom. Evalueringen viste også, at EaSI-programmet forbedrede opfattelsen af potentialet for beskæftigelse på tværs af grænserne og bidrog til hurtig afprøvning og gennemførelse af innovative foranstaltninger og til øget adgang til mikrofinansieringslån og støtte til iværksætteri. EaSI lettede også politisk forandring ved at formidle sammenlignende og analytisk viden, kapacitetsopbygning, gensidig læring og dialog samt hjælp til forskellige interesserede parter til at øve indflydelse på udformningen og gennemførelsen af socioøkonomiske politikker.

Svagheder: Der kan gøres mere for at øge relevansen og virkningen af EaSI. Med hensyn til aksen Progress bør indsatsen for at levere på socialpolitiske eksperimenter ved at revidere procedurerne for evaluering og udvælgelse af projekter og ved at skabe betingelserne for opskalering heraf øges. Med hensyn til Eures kan en længere gennemførelsesperiode kombineret med foranstaltninger med henblik på at reducere den administrative byrde sætte interesserede parter i stand til at udvikle, gennemføre, måle effektiviteten af og sikre bæredygtigheden af projekter.

–Sundhedsprogrammet

Styrker: Midtvejsevalueringen bekræftede EU-merværdien af foranstaltningerne, navnlig i form af øget kapacitet i medlemsstaterne til at håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler, i form af tekniske retningslinjer og anbefalinger vedrørende forebyggelse af kræft, hiv/aids og tuberkulose og i form af yderligere opbakning til EU's sundhedslovgivning om lægemidler og medicinsk udstyr samt e-sundhedsnetværksaktiviteter og medicinsk teknologivurdering. I evalueringen anerkendtes også merværdien af værktøjer til bekæmpelse af infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedsvæsenet og til intensivering af den koordinerede indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens samt af den omfattende grundlæggende indsats, der, via fælles aktioner, gøres for at identificere og dele bedste praksis med hensyn til forebyggelse og kontrol af sygdomme. Også det positive bidrag, der ydes med foranstaltninger med henblik på at øge den interoperable og standardiserede udveksling af sundhedsdata på tværs af grænserne og med foranstaltninger med henblik på udrulning af digitale infrastrukturer i hele EU til dette formål, blev anerkendt.

Svagheder: På ikkelovgivningsmæssige områder, hvor foranstaltninger kan have løsere tidsmæssige rammer eller være mere bredt definerede, afslørede midtvejsevalueringen en fare for, at foranstaltningerne bliver mindre fokuserede. Der er mulighed for at strømline kriteriet om merværdi, således at der kommer fokus på tre hovedområder: håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler, opnåelse af flere stordriftsfordele og fremme af udveksling og gennemførelse af bedste praksis. På en række punkter var overvågningen af gennemførelsesdata også ineffektiv og utilstrækkelig, hvilket kan gøre det vanskeligere for programforvalterne at danne sig et opdateret overblik over resultaterne af programmet.

•Høringer af interesserede parter

Høringerne af interesserede parter var baseret på en kortlægning af interesserede parter, der omfatter de vigtigste EU-organisationer og institutioner, der arbejder med det social- og beskæftigelsespolitiske område og med relevant investering — offentlige myndigheder på alle forvaltningsniveauer, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, støttemodtagere, slutbrugere samt borgere rundt omkring i EU. Der blev i høringen af interesserede parter anvendt forskellige metoder og værktøjer for at nå ud til tilstrækkeligt mange — og tilstrækkeligt forskellige — interesserede parter og for at krydstjekke udtalelserne. Høringsaktiviteterne omfattede flere åbne offentlige høringer, der blev gennemført i forbindelse med FFR, den efterfølgende evaluering af ESF, midtvejsevalueringen af FEAD og midtvejsevalueringen af EaSI. Høringen omfattede også konferencer med interesserede parter og møder, fokusgrupper, interview, en målrettet onlinehøring og en analyse af positionspapirer. Der kan findes flere oplysninger om høringerne af interesserede parter i konsekvensanalysen.

De vigtigste konklusioner af høringerne af interesserede parter var følgende:

–Merværdien ved fondene er forbundet med fremme af virkningsfuld og effektiv offentlig investering, strømlining af udvekslingen af viden mellem lande og regioner, forbedring af den sociale integration og skabelse af et mere inklusivt Europa, støtte til politiske eksperimenter og innovation, mindskelse af regionale forskelle og facilitering af konvergens. Fondene har også merværdi i form af en løftestangseffekt på samhørighedspolitikken vedrørende offentlig og privat investering.

–Komplekse procedurer ses som den vigtigste hindring for, at fondene kan opfylde deres målsætninger.

–Der opfordres til at forenkle og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, herunder til mindre byrdefulde krav til deltagernes dataindsamling.

–Der er behov for at styrke den sociale dimension.

–Reglerne for de forskellige EU-fonde bør tilpasses hinanden.

–Der opfordres til at styrke synergier og undgå dobbeltarbejde og overlapninger mellem EU-instrumenter. Sammenlægning af fonde blev identificeret som den bedste vej til at nå dette mål, forudsat at sammenlægningen også bidrager til at forenkle EU-instrumenterne.

–De politiske oplæg viser, at der er betydelig interesse for at styrke forbindelsen mellem fondene og det europæiske semester.

–De aktuelle problematikker på folkesundhedsområdet kan kun håndteres effektivt gennem samarbejde på EU plan. Der ligger en merværdi i, at EU håndterer fælles udfordringer som for eksempel uligheder på sundhedsområdet, migration, en aldrende befolkning, patientsikkerhed og sundhedspleje af høj kvalitet og bekæmper sundhedstrusler som for eksempel ikkeoverførbare sygdomme, smitsomme sygdomme og antimikrobiel resistens.

De vigtigste forslag, der adresserer de interesserede parters feedback, beskrives nedenfor:

–For at skabe flere synergier og undgå overlapninger mellem finansieringsinstrumenter til investering i mennesker og deres behov sammenlægges ESF, UBI, FEAD, EaSI og sundhedsprogrammet til én fond (ESF+). Dette vil forenkle adgangen til finansiering for støttemodtagere, hjælpe dem til at kombinere forskellige typer af foranstaltninger og forenkle forvaltningen af midler.

–Som svar på opfordringen om at styrke den sociale dimension:

·tilpasses ESF+'s anvendelsesområde for støtte til den europæiske søjle for sociale rettigheder. Sammenlægningen af forskellige instrumenter under ESF+ vil gøre det muligt at samle ressourcer med henblik på gennemførelse af principperne i søjlen

·vil den dimension af ESF+, der vedrører social inklusion, blive styrket gennem integration af FEAD og ESF. Dette gør det lettere at kombinere bestemmelser vedrørende fødevarebistand/materiel bistand med støtte til social inklusion og aktive foranstaltninger

·vil mindst 25 % af de nationale midler fra ESF+ blive øremærket til fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Desuden vil medlemsstaterne skulle tildele mindst 2 % af deres midler fra ESF+ til foranstaltninger målrettet mod de socialt dårligst stillede. Dette sikrer, at et minimumsbeløb af ressourcerne målrettes mod dem, der har de største behov.

–Med henblik på at forenkle gennemførelsen af ESF+, reducere den administrative byrde for støttemodtagerne og skifte fokus hen imod opnåelsen af resultater er der indført en række bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser. Imidlertid fastsættes der ved ESF+-forordningen også foranstaltninger med henblik på afhjælpning af materielle afsavn som svar på de interesserede parters anmodning om at fastholde mere lempelige krav for denne type bistand samt forenklet dataindsamling og forenklede overvågnings- og rapporteringskrav.

–For at sikre større tilpasning til processen vedrørende det europæiske semester vil der blive tildelt en passende mængde ressourcer fra de nationale midler fra ESF+ til håndtering af udfordringer, der identificeres i processen vedrørende det europæiske semester.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har truffet sine beslutninger på baggrund af ekspertbistand indsamlet gennem en række undersøgelser og medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af ESF. Der blev i undersøgelserne anvendt en række forskellige metoder, blandt andet gennemgange af litteratur, målrettede undersøgelser, interview, fokusgrupper og økonomiske modeller. Rapporterne og undersøgelserne er opført i konsekvensanalysen. I forslaget om ESF+ er der taget hensyn til anbefalinger fra undersøgelserne ved at fremme synergier og komplementaritet mellem fondene, ved at styrke forbindelsen til EU's politiske prioriteter, samtidig med at fleksibiliteten øges, og ved at indføre en række foranstaltninger med henblik på at reducere den administrative byrde, som for eksempel styrkede, forenklede omkostningsmodeller og forenklede overvågnings- og rapporteringskrav.

•Konsekvensanalyse

Nærværende forslag er ledsaget af en konsekvensanalyse. Høringen af Udvalget for Forskriftskontrol fandt sted den 25. april 2018, hvor der blev afgivet en positiv udtalelse med forbehold til konsekvensanalysen 12 . Tabellen nedenfor viser de vigtigste bemærkninger, der blev modtaget, og hvordan konsekvensanalysen blev ændret for at afspejle disse.

Det blev i konsekvensanalysen vurderet, hvordan den støtte, der ydes på EU-plan, bedst kan maksimeres, og hvordan synergierne mellem forskellige instrumenter kan fremmes, navnlig med henblik på bedre gennemførelse af principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder. Følgende løsningsmodeller blev vurderet:

Løsning 1: sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI og EU-sundhedsprogrammet 

–Denne var den foretrukne løsning på grundlag af både resultaterne af evalueringer og af høringerne af interesserede parter. Efter forvaltningsmyndighedernes opfattelse vil en bred sammenlægning af fondene bidrage til at strømline deres strategiske interventioner på tværs af alle social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Dette vil øge fleksibiliteten med hensyn til at planlægge interventioner og gøre det lettere at gennemføre på principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder. Støttemodtagerne bekræftede, at der er fortsat er uudnyttet potentiale til at styrke synergierne mellem programmerne og de finansierede projekter.

Løsning 2: sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI, EU-sundhedsprogrammet og EGF 

–Dette vil kun føre til en kunstig reduktion af antallet af fonde. EGF's meget specifikke målsætninger, dens store politiske synlighed og dens budgetmæssige fleksibilitet vil gå tabt, hvis den bliver lagt sammen med ESF+. De interesserede parter bekræftede dette under høringsprocessen 13 .

Løsning 3: sammenlægning af de fonde, der er under delt forvaltning (dvs. eksklusive EaSI og EU-sundhedsprogrammet, men inklusive EGF)

–Dette vil føre til, at EGF's store synlighed som et EU-nødinstrument til at afbøde de negative bivirkninger af globaliseringen ofres. Den potentielle fleksibilitet og de potentielle synergier, der kan hentes ved at sammenlægge EaSI med ESF+, vil gå tabt.

Løsning 4: bevarelse af FEAD som en særskilt fond, men sammenlægge materiel bistand og social inklusion under FEAD-programmerne 

–Dette vil give mulighed for flere synergier mellem de typer af støtte, der vedrører elementær materiel bistand, og foranstaltninger med henblik på social inklusion, samtidig med at de nuværende gennemførelsesregler bevares. Det vil dog ikke sikre passende afgrænsning i forhold til foranstaltninger med henblik på social inklusion i ESF-regi.

Løsning 5: sammenlægning af alle ESI-fonde

–Dette vil lægge hindringer i vejen for, at der kan leveres politisk, da det ikke vil være muligt at tilpasse reglerne for gennemførelse til de specifikke krav vedrørende de politikker, der støttes. Det vil ikke skabe flere synergier og øge sammenhængen med andre fonde til investering i menneskelig kapital.

•Målrettet regulering og forenkling

Forordningen om fælles bestemmelser (fælles for mange politikområder under delt forvaltning) vil sikre forenkling af det indsatsområde under fonden, der gennemføres under delt forvaltning, gennem anvendelse af fælles og forenklede regler vedrørende programmerings-, overvågnings og evalueringsordninger, forvaltning og kontrol, information, kommunikation og finansiel forvaltning. Der vil være bestemmelser med henblik på at lette anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder samt den nye mulighed for at anvende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger. Tilgangen til revision vil blive strømlinet for at skabe et større fokus på risikobaserede revisionsstikprøver og overholde princippet om én enkelt revision. De forskellige organers opgaver og ansvarsområder med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemet fastsættes på en klarere måde. Der vil også blive større fleksibilitet, da kun de første 5 år vil blive programmeret fra begyndelsen. Tildelingerne for de sidste 2 år vil ske på grundlag af en midtvejsgennemgang, der fører til tilsvarende omprogrammering i 2025. Indholdet af programmerne vil blive mere strømlinet og strategisk.

•Grundlæggende rettigheder

I ESF+-forordningen sikres respekten for de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de principper, der er anerkendt i samme charter, overholdes. Medlemsstaterne bør anvende forordningen i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det samlede budget tildelt ESF+ er på 101 mia. EUR (i løbende priser) for perioden 2021-2027, hvoraf 100 mia. EUR går til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning. Finansieringsrammen for de indsatsområder under ESF+, der gennemføres under direkte forvaltning, vil være på 1 174 mio. EUR i løbende priser, hvoraf 761 mio. EUR går til beskæftigelse og social innovation og 413 mio. EUR til sundhed.

Oplysninger om finansielle og personalemæssige behov kan findes i finansieringsoversigten for ESF+.

Der fastsættes ved dette forslag et mindstebeløb til ESF+ for at sikre et passende beløb til finansiering af investeringer i mennesker i Unionen.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Under delt forvaltning vil der blive fastsat mål for fælles output- og resultatindikatorer og, hvis det er nødvendigt, for programspecifikke output- og resultatindikatorer på programplan. Medlemsstaternes myndigheder vil videresende data vedrørende output- og resultatindikatorer elektronisk til Kommissionen seks gange om året. Sammenhængen mellem dem vil blive kontrolleret. Der vil blive foretaget kontrol af pålideligheden af systemet til indsamling, registrering og opbevaring af data med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning og verificering. Med henblik på at forenkle dataindsamlingen og minimere byrden for deltagere og støttemodtagere vil myndighederne, i videst mulige omfang, få mulighed for at indsamle overvågningsdata fra eksisterende administrative registre. Følsomme data vil ikke blive indsamlet direkte fra deltagerne, men bygge på registre eller informerede estimater.

Ansvaret for evaluering deles fortsat mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I tilgift til de evalueringer, som medlemsstaterne gennemfører, vil Kommissionen, med støtte fra medlemsstaterne, gennemføre en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

Under direkte og indirekte forvaltning vil der blive udviklet performancerammer, der bygger på de relevante praksisser fra de tidligere rammer for EaSI og sundhed, for at sikre, at dataindsamlingen sker på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Kommissionen vil foretage evalueringer af indsatsområderne under direkte og indirekte forvaltning, således at de kan indgå i de forskellige beslutningstagningsprocesser.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

En stor del af gennemførelsen af det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser. De vigtigste elementer i forordningen bør derfor læses i sammenhæng med forordningen om fælles bestemmelser.

ESF+-forordningen har følgende struktur:

Del I — Generelle bestemmelser (gælder for alle indsatsområder)

Denne del omfatter genstand, definitioner, generelle målsætninger, gennemførelsesmetoder og de specifikke målsætninger. Den omfatter også bestemmelser vedrørende principper for ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling, som både Kommissionen og medlemsstaterne skal respektere ved gennemførelsen af ESF+. Denne del gælder for alle indsatsområder under ESF+. De specifikke målsætninger, som ESF+ skal støtte, er baseret på principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Del II — Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Der er i denne del fastsat bestemmelser, der gælder for det indsatsområde, der gennemføres under delt forvaltning, og som omfatter den tidligere ESF, det tidligere UBI og den tidligere FEAD. Disse bestemmelser supplerer reglerne i forordningen om fælles bestemmelser.

Kapitel I: Bestemmelser om programmering (under delt forvaltning)

I dette kapitel er sammenhængen og den tematiske koncentration i det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, nærmere beskrevet. Der er navnlig fastsat:

–bestemmelser, der styrker tilpasningen til det europæiske semester: For at styrke forbindelsen til det europæiske semester indeholder forslaget den nye bestemmelse, at en medlemsstat, hvis den er omfattet af en relevant landespecifik henstilling, bør tildele et passende beløb af sine midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til denne.

–Krav om tematisk koncentration: 

Bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion: Social ulighed er fortsat et stort problem. Derfor vil mindst 25 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, blive tildelt til at fremme social inklusion for at sikre, at Europas sociale dimension, jf. principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov. Medlemsstaterne bør desuden tildele et minimumsbeløb af midlerne til foranstaltninger til afhjælpning af materielle afsavn.

Forbedring af beskæftigelsesmulighederne for unge: Selv om ungdomsarbejdsløsheden i EU er faldet — fra 24 % i januar 2013, hvor den var højest, til 15,6 % i marts 2018 — er den fortsat høj, nemlig mere end dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshed (15,9 % sammenlignet med 7,1 % i februar 2018). Navnlig er 40 % af de unge i alle regioner i den yderste periferi arbejdsløse. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (i det følgende benævnt "NEET'er") var også fortsat meget høj, nemlig på 13,4 %, i 2017. Medlemsstater med en andel af NEET'er (i aldersgruppen 15-29 år), der ligger over en given tærskel, bør derfor tildele 10 % af deres ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for unge. For regioner i den yderste periferi med en andel af NEET'er, der ligger over tærsklen, øges tildelingen til 15 %.

Kapitel II: Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Dette kapitel gælder for al støtte, der ydes via det indsatsområde i ESF+, der er under delt forvaltning, undtagen støtte med henblik på afhjælpning af materielle afsavn. Kapitlet indeholder regler vedrørende støtteberettigelse og overvågning, der supplerer forordningen om fælles bestemmelser.

Det indeholder også en bestemmelse om "innovative tiltag", hvorved medlemsstaterne tilskyndes til at støtte social innovation og sociale eksperimenter, der styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber.

Kapitel III: Støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

Kapitel III har udelukkende fokus på materiel bistand fra den tidligere FEAD. Det skyldes, at den pågældende type operationer har lavere tærskler for deltagelse og derfor er mindre byrdefulde fra et administrativt synspunkt. De interesserede parter har opfordret til at bevare denne tilgang og ikke indføre mere krævende ESF-regler (f.eks. regler vedrørende rapportering af data om indikatorer eller vedrørende revisionssporet). Principperne for støtte og reglerne vedrørende rapportering, støtteberettigelse, indikatorer og revision er beskrevet i dette kapitel.

Del III — Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Kapitel I: Specifikke regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

Dette kapitel har fokus på den del af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Det indeholder bestemmelser om operationelle målsætninger, støtteberettigede aktioner og støtteberettigede enheder.

Kapitel II: Specifikke bestemmelser for indsatsområdet sundhed

Dette kapitel har fokus på den del af indsatsområdet sundhed, der gennemføres under direkte forvaltning. Det indeholder bestemmelser om operationelle målsætninger, støtteberettigede foranstaltninger og enheder samt styring.

Kapitel III: Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

Dette kapitel har fokus på de regler, der gælder for begge de to indsatsområder, der gennemføres under direkte forvaltning: associerede tredjelande, former for EU-finansiering og metoder til gennemførelse, arbejdsprogram, overvågning og rapportering, evaluering, beskyttelse af Unionens finansielle interesser, revision og information samt kommunikation og offentlig omtale.

Del IV — Afsluttende bestemmelser

I del IV er de bestemmelser, der gælder for alle indsatsområder, beskrevet: udøvelsen af delegerede beføjelser, udvalgsproceduren for det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, udvalget i henhold til artikel 163 i TEUF, overgangsbestemmelser og ikrafttrædelsesdato.

Bilag

–Bilag I — Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

–Bilag II — Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

–Bilag III — Indikatorer for indsatsområdet sundhed

2018/0206 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 14 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 15 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed.

(2)På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.

(3)Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Europa til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne under hensyntagen til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt plan, til de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel ungdomsgarantien, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og initiativet vedrørende integration af langtidsledige.

(4)Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter.

(5)Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.

(6)Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(7)Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.

(8)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(9)Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(10)I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom ikke kun gennemføres under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.

(11)Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sundhedssystemerne, og som er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen i medlemsstaterne ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.

(12)Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.

(13)Der bør med ESF+ stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at (re)integrere navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstagernes mobilitet. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til børnepasning m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.

(14)ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.

(15)Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med Erasmusprogrammet, navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.

(16)ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, navnlig med hensyn til digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk med færdigheder, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, for at lette karriereskift og mobilitet og for at støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa.

(17)Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.

(18)ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.

(19)ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.

(20)I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden.

(21)ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(22)For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion.

(23)I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed.

(24)Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde.

(25)I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af de vedvarende begrænsninger, de må leve med, specifik støtte.

(26)En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.

(27)Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.

(28)Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

(29)Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.

(30)For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 16 .

(31)Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.

(32)ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.

(33)Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og sociale virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.

(34)Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer, i det omfang, det er relevant, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(35)I overensstemmelse med artikel 168 i TEUF skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionen skal supplere og støtte de nationale sundhedspolitikker, tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og fremme samordningen mellem deres programmer, idet den fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitikker samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet.

(36)At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper" 17 .

(37)Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala.

(38)Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse gennem hele livet for EU-borgerne og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed udbredes effektive forebyggelsesmodeller, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og løsninger for at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske borgere.

(39)Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse har et væld af grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.

(40)Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed.

(41)Kommissionen har for nylig fremsat et forslag om medicinsk teknologivurdering 18 med henblik på at støtte samarbejdet om medicinsk teknologivurdering på EU-plan for at øge tilgængeligheden af innovative sundhedsteknologier for patienter i hele Unionen, udnytte de tilgængelige ressourcer bedre og forbedre forudsigeligheden for erhvervslivet.

(42)I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed. Disse myndigheder, der er udpeget af myndighederne selv, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(43)De europæiske netværk af referencecentre (ERN'er) er netværk, der involverer udbydere af sundhedsydelser i hele Europa med henblik på at håndtere sjældne sygdomme, sygdomme med lav prævalens og komplekse sygsomme samt lidelser, der kræver højt specialiseret behandling og koncentration af viden og ressourcer. ERN'erne er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre i henhold til den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014. Netværkene bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til ERN'erne uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(44)EU's sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i EU. Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig karakter.

(45)For at aktioner på EU-plan og på internationalt plan kan være så effektive som muligt, bør der udvikles et samarbejde med relevante internationale organisationer som for eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) for at gennemføre indsatsområdet sundhed.

(46)For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(47)I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 19 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under.

(48)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(49)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 20 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 21 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 22 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 23 . Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 24 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(50) Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages i henhold til artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(51)Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(52)For at ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår supplering og ændring af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(53)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 25 på grund af karakteren af denne model —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Del I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).

Der fastsættes ved forordningen målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

1)    "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget

2)    "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30

3)    "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer

4)    "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

5)    "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)

6)    "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks måneder efter at en deltager har forladt operationen

7)    "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand

8)    "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)

9)    "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold

10)    "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

11)    "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter

12)    "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR

13)    "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

14)    "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner

15)    "social virksomhed": et foretagende, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som

a)i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger

b)først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning

c)ledes på en aktiv, ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter

16)    "sociale innovationer": aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

17)    "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala

18)    "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel bevidsthed og udtryksevne

19)    "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

2. Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

Artikel 3

Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder

ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017.

ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.

Den gennemføres:

a) under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og

b) under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").

Artikel 4

Specifikke målsætninger

1. ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:

i) at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi

ii) at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

iii) at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sund og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring

iv)    at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder

v)    at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle

vi)    at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet

vii)    at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden

viii)    at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer

ix)    at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, at forbedre tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester

x)    at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn

xi) at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger.

2. Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, bidrager ESF+ også til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:

1.    et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

2.    et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energi- og bioøkonomiområdet.

3. På indsatsområdet sundhed skal ESF+ støtte fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler og støtte EU's sundhedslovgivning.

Artikel 5

Budget

1.Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 101 174 000 000 EUR i løbende priser.

2.Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.

3.Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 174 000 000 EUR i løbende priser.

4.Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:

a)761 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

b)413 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.

5.De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

Artikel 6

Ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling

1. Alle programmer på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt de operationer, der støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal fremme lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.

Del II — Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Kapitel I

Fælles bestemmelser for programmering

Artikel 7

Sammenhæng og tematisk koncentration

1. Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, programmer og instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.

2. Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.

3. Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-xi), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.

4. Medlemsstaterne tildeler mindst 2 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi).

I behørigt begrundede tilfælde kan der tages hensyn til de midler, der er blevet tildelt til den i artikel 4, stk. 1, nr. x), fastsatte målsætning, der er målrettet mod de socialt dårligst stillede, med henblik på kontrol af at minimumsbeløbet på mindst 2 % overholdes, jf. første afsnit.

5. Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.

Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.

Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.

Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.

6. Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.

Artikel 8

Partnerskab

1. Hver medlemsstat sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

2. Medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

Artikel 9

Afhjælpning af materielle afsavn

De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program.

Artikel 10

Støtte til ungdomsbeskæftigelse

Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).

Artikel 11

Støtte til relevante landespecifikke henstillinger

De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en eller flere særlige prioriteter.

Kapitel II

Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 12

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning").

Artikel 13

Innovative aktioner

1.    Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale eksperimenter eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

2.    Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (sociale eksperimenter), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.

3.    Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).

4.    Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter.

Artikel 14

Støtteberettigelse

1. Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:

a)erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og

b)erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.

2. Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.

3. Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første afsnit.

4. Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at de ikke udgør mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv i medlemsstaten som dokumenteret ved Eurostatdata.

Artikel 15

Indikatorer og rapportering

1. Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.

2. Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.

3. Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.

4. Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.

5. Medlemsstaterne sætter, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.

Kapitel III

Støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

Artikel 16

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi).

Artikel 17

Principper

1.    ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.

2.    Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.

Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3.

Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.

Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.

3.    Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.

4.    Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 18

Indhold af prioriteten

En prioritet vedrørende støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi), skal angive følgende:

a) typen af støtte

b) de vigtigste målgrupper

c) en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger.

I tilfælde af programmer, der er begrænset til denne type støtte og den tekniske bistand, der er forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.

Artikel 19

Operationernes støtteberettigelse

1.    De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives/ydes til de socialt dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis til rådighed for støttemodtageren.

2.    Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 20

Udgifternes støtteberettigelse

1.    De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:

a)    omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne

b)    hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt

c)    omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

d) omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed

e) omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.

2.    En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.

3.    Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

a)    renter af gæld

b)    etablering af infrastruktur

c)    omkostninger til genbrugsvarer.

Artikel 21

Indikatorer og rapportering

1. Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.

2. Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.

3. Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.

Artikel 22

Revision

Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.

Del III — Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Kapitel I — Specifikke regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

Afdeling I: Almindelige bestemmelser

Artikel 23

Operationelle målsætninger

Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:

a)    at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande

b)    at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger

c)    at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner

d)    at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. sårbare mennesker)

e)    at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger sårbare mennesker

f)    at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale sikringsinstitutioner, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi

g)    at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes

h)    at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

i)    at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa

j)    at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.

Afdeling II — Støtteberettigelse

Artikel 24

Støtteberettigede aktioner

1. Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.

2. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:

a)analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:

i)     undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan

ii)     sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer

iii)    overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten,

b)gennemførelse af politikker, navnlig:

i)    grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner

ii)    en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet

iii)    støtte til mikrofinansiering og sociale virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder

iv)    støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger

c)kapacitetsopbygning, navnlig:

i) hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

ii) hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet

iii)    hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde

iv)    hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde

d)    kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

i)    gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking

ii)    vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

iii)    informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

iv)    arrangementer i Rådets formandskabs regi, konferencer og seminarer.

Artikel 25

Støtteberettigede enheder

1. Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende kriterier for at være støtteberettigede:

a)være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii) et associeret land

iii) et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 2 og 3

b)være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne for en given foranstaltning.

3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

Kapitel II – Specifikke bestemmelser for indsatsområdet sundhed

Afdeling I: Almindelige bestemmelser

Artikel 26

Operationelle målsætninger

1. Kun aktioner, der gennemfører de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.

2. Indsatsområdet sundhed har følgende operationelle målsætninger:

a)at styrke kriseberedskab, forvaltning ogrespons i Unionen for at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler ved:

i)    at gennemføre kapacitetsopbygningsforanstaltninger med henblik på kriseberedskab, forvaltning ogrespons

ii)    at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler under kriser

iii)    at støtte laboratoriekapaciteten

iv)    at bekæmpe antimikrobiel resistens

b)at styrke sundhedssystemerne ved:

i)    at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse

ii)    at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje

ii)    at støtte udviklingen af et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem

iii)    at støtte medlemsstaterne med overførsel af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester

iv)    at udvikle og gennemføre tilgange, der reagerer på fremtidige udfordringer i sundhedssystemet.

c)at støtte EU's sundhedslovgivning ved:

i)    at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler og medicinsk udstyr

ii)    at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen om medicinsk teknologivurdering  26

iii)    at overvåge og støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af lovgivning inden for stoffer af menneskelig oprindelse

iv)     at støtte gennemførelsen af tobakslovgivningen

v)     at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen inden for grænseoverskridende sundhedspleje

vi)     at støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" og for "Sundheds- og Miljørisici og nye Risici"

d)    at støtte integreret arbejde (f.eks. ERN'er, medicinsk teknologivurdering og gennemførelse af bedste praksis til fremme af sundhed samt forebyggelse og styring af sygdomme) ved:

i)    fortsat at støtte de europæiske netværk af referencecentre (ERN'er)

ii)    at støtte udviklingen af et samarbejde om medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler

iii)    at støtte gennemførelsen af bedste praksis med henblik på innovation på folkesundhedsområdet.

Afdeling II

Støtteberettigelse

Artikel 27

Støtteberettigede aktioner

1. Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.

2. Indsatsområdet sundhed kan støtte følgende aktioner:

a)analytiske aktiviteter, navnlig:

i)undersøgelser, studier, indsamling af data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og benchmarkøvelser

ii)overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten

b)gennemførelse af politikker, navnlig:

i)grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner

ii)støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskaber med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger

iii)sundhedskriseberedskabsøvelser.

c)kapacitetsopbygning, navnlig:

i)gennem overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne

ii)hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder

iii)gennem støtte til etablering, drift og vedligeholdelse af en IT-infrastruktur til dataudveksling

iv)hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet

v)hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde

vi)gennem bistand i samarbejde med tredjelande

vii)gennem indkøb af varer og tjenester i tilfælde af en sundhedskrise

d)kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

i)gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking

ii)vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 26 omhandlede områder

iii)informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 26 omhandlede områder

iv)arrangementer i Rådets formandskabs regi og de respektive forberedende aktioner, konferencer og seminarer.

3. De i andet afsnit omhandlede aktioner er kun støtteberettigede, i det omfang de bidrager til at skabe stordriftsfordele, forbedre kriseberedskabet eller udrulle former for bedste praksis, der er identificeret som havende stor merværdi, eller har til formål at sikre, at EU-reglerne på de i artikel 26, stk. 3, omhandlede områder gennemføres, håndhæves, evalueres og revideres, hvis det er relevant.

Artikel 28

Støtteberettigede enheder og omkostninger

1. Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende kriterier for at være støtteberettigede:

a)være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)    en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)    et associeret land

iii)    et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 3 og 4

b)    være en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2. Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne for en given foranstaltning.

4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

5. I ekstraordninære situationer under en krise forårsaget af en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel som defineret i afgørelse 1082/2013/EU 27 , kan omkostninger afholdt i ikkeassocierede tredjelande undtagelsesvis anses for at være støtteberettigede, hvis de er behørigt begrundet i nødvendigheden af at imødegå spredning af risikoen for at beskytte EU-borgernes sundhed.

Artikel 29

Forvaltning

Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder om de arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges.

Kapitel III

Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

Artikel 30

Deltagelse af associerede tredjelande på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

1. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed er åbne for følgende associerede lande:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande 

c)tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse på indsatsområdet, forudsat at aftalen

1)sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

2)fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer eller indsatsområder i programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5] i [den nye finansforordning]

3)ikke indrømmer et tredjeland beslutningskompetence over indsatsområdet

4)garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2. Endvidere er indsatsområdet sundhed også åbent for lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande.

Artikel 31

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1. Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.

2. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].

Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

3. Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

4. Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.

5. Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk.

Artikel 32

Arbejdsprogram og koordinering

Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.

Artikel 33

Overvågning og rapportering

1.    Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.

2.    Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

3. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.

Artikel 34

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. For så vidt angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 35

Evaluering

1.    Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.    Midtvejsevalueringen af indsatsområderne kan foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen heraf, dog senest fire år efter at gennemførelsen af indsatsområderne er påbegyndt.

3.    Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.

4.    Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 36

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 37

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.    Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.    Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.

Del IV — Afsluttende bestemmelser

Artikel 38
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.

3.    Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 28 .

5.    Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.    En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 39
Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

1.Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 109, stk. 1, i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser].

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 40

Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF

1.    Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").

2.    Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.

3.    ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.

4.    ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.

5.    ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:

a)    spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)

b)    spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+

c)    andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.

ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.

6.    ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+.

Artikel 41

Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 29 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 30 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede under programmeringsperioden 2014-2020.

Artikel 42

Overgangsbestemmelser for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 31 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 32 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2. Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem ESF + og de foranstaltninger, der er vedtaget under dens forgængere: EU-programmet for beskæftigelse og social innovation og EU-programmet for sundhed.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 5, stk. 6 [teknisk og administrativ bistand], til varetagelse af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

4. Tilbageførsler fra finansielle instrumenter oprettet under programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI 2014-2020) skal investeres i finansielle instrumenter under det "sociale vindue" i den ved forordning XXX oprettede InvestEU-fond.

Artikel 43

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 33  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

–☑    Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–☑    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY, derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 34  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–☑    ved gennemførelsesorganer

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☑ offentligretlige organer

–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

I ALT			2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
07 02 xx — ESF+ — Delt forvaltning	Forpligtelser	1)
	Betalinger	2)
07 02 xy — ESF+ — Operationel teknisk bistand under delt forvaltning	Forpligtelser	1)
	Betalinger	2)
07 01 xx ESF+ — Delt forvaltning — Støtteudgifter	Forpligtelser = betalinger	3)
07 02 xz — ESF+ — Beskæftigelse og social innovation	Forpligtelser	1)	99,444	101,493	103,583	105,714	107,889	110,106	111,771		740,000
	Betalinger	2)	27,593	58,577	76,326	81,034	83,439	85,282	86,869	240,880	740,000
07 02 yy — ESF+ — Sundhed	Forpligtelser	1)	48,547	49,659	51,793	52,950	54,130	55,334	58,237		370,650
	Betalinger	2)	5,170	23,504	33,802	41,064	44,539	47,846	50,121	124,604	370,650
07 01 01 yy ESF+ — Beskæftigelse og social innovation og sundhed — Støtteudgifter  37	Forpligtelser = betalinger	3)	9,050	9,050	9,050	9,050	9,050	9,050	9,050		63,350
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT	Forpligtelser	= 1 + 3	157,041	160,202	164,426	167,714	171,069	174,490	179,058		1 174,000
	Betalinger	= 2+ 3	41,813	91,131	119,178	131,148	137,028	142,178	146,040	365,484	1 174,000

Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om fælles bestemmelser.

For så vidt angår indsatsområdet sundhed kan programmet eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes, og at de tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), der uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

GD EMPL

For så vidt angår menneskelige ressourcer er tallene nedenfor på den bevilling, der er tildelt til GD EMPL i 2018 (SEC(2017) 528), hvorfra er trukket det personale, der afsættes til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er genstand for et særskilt forslag (COM(2018)XXX..

For andre administrationsudgifter vises hele den samlede bevillingsramme nedenfor, herunder udgifter i forbindelse med ESF+.

GD SANTE

I ALT

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

I ALT

I ALT

106,873

106,873

106,873

106,873

106,873

106,873

106,873

748,113

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om fælles bestemmelser.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Programforvaltning, finansiering og revision
Eksternt personale	Programforvaltning, finansiering og revision

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Se COM(2018) 322 final af 2.5.2018.

(2)    FN-resolution vedtaget den 25. september 2015, http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E.

(3)    I overensstemmelse med planen for sektorsamarbejde om færdigheder, der er et hovedtiltag inden for rammerne af dagsordenen for færdigheder i Europa.

(4)    Ekspertgruppen på højt niveau for overvågning af forenkling for modtagere af støtte fra ESI-fonde (2017), ''Key recommendations of the High Level Group on Simplification for the post 2020 Cohesion Policy''. Foreligger online: http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/reports/2017/esif-simplification-hlg-proposal-for-policymakers-for-post-2020 .

(5)    Ibid.

(6)     http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6470&langId=en.

(7)    Ex-post evaluation of the 2007-2013 ESF Programmes, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016) 452 final) af 12.12.2016.

(8)    Study on the support of ESI Funds to the implementation of the Country-Specific Recommendations and to structural reforms in Member States.

(9)    "Final conclusions and recommendations of the High Level Group on Simplification for post 2020", s.12-13. Foreligger online: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/newsroom/pdf/simplification_proposals.pdf .

(10)    Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af investeringer i menneskelig kapital, Europa-Kommissionen (i gang).

(11)    Report on the Open public consultation for the FEAD mid-term evaluation, januar 2018. Foreligger online: https://publications.europa.eu/s/fo2y .

(12)     http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia&language=da  

(13)

   Se undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af investeringer i menneskelig kapital, GD EMPL (endnu ikke afsluttet): "Integrationen af EGF i andre GD EMPL-fonde blev generelt ikke anset for at være ønskværdig af de forskellige interesserede parter, der er involveret i forvaltningen af EGF."

(14)    EUT C […] af […], s. […].

(15)    EUT C […] af […], s. […].

(16)

   .

(17)    COM(2016) 739 final.

(18)    COM(2018) 51 final

(19)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(21)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(22)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(23)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)    Kommissionen har vedtaget et forslag om medicinsk teknologivurdering (COM(2018)51 final)

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF EUT […]. JOL 2013 293_R_0001_01

(28)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

(33)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(34)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.  

(35)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(36)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(37)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(38)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(39)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(40)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(41)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(42)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den30.5.2018

COM(2018) 382 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

{SEC(2018) 273 final}
{SWD(2018) 289 final}

BILAG I 1

Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke er mulige, behøver de ikke indsamles og indberettes.

1) Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:

1a) Fælles outputindikatorer for deltagere

–De fælles outputindikatorer for deltagere er:

–arbejdsløse, herunder langtidsledige*

–langtidsledige*

–erhvervsinaktive*

–beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*

–under 30 år*

–over 54 år*

–med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*

–med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*

–med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)

Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.

1b) Andre fælles outputindikatorer

Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.

–deltagere med handicap**

–tredjelandsstatsborgere

–deltagere af udenlandsk herkomst*

–minoriteter (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)**

–hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*

–deltagere fra landdistrikter*.

2) Fælles outputindikatorer for enheder er:

–antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau

–antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).

3) De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:

–deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*

–deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*

–deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*

–deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen*.

4) Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:

–deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks måneder efter deltagelsen*

–deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter deltagelsen*.

Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.

BILAG II

Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

BILAG III

Bilag III — Indikatorer for indsatsområdet sundhed

Niveau af integreret arbejde på sundhedsområdet og af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker

1. Antal patienter, der støttes af de europæiske netværk af referencecentre

2. Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger

3. Antal overførte bedste praksisser

4. Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker som målt ved hjælp af et "før og efter"-spørgeskema

(1)    Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679. Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.

(2)    Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren

(3)    Ibid.