EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 29.5.2018

COM(2018) 372 final

2018/0197(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

{SEC(2018) 268 final}
{SWD(2018) 282 final}
{SWD(2018) 283 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 1 . Det omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") og Samhørighedsfonden.

Administrativ forenkling er blevet defineret som en central målsætning i oplægget om EU's finanser samt den efterfølgende evaluering og den offentlige høring. Erfaringen viser, at reglerne er for komplekse og fragmenterede, hvilket fører til en unødvendig byrde for programmernes forvaltere og slutmodtagerne.

For at muliggøre konsistens 2 med andre EU-politikker under delt forvaltning fastlægges reglerne om gennemførelse af EFRU og Samhørighedsfonden så vidt muligt i forordningen om fælles bestemmelser. Denne indeholder fælles bestemmelser for syv fonde med delt forvaltning på EU-plan:

·SF:        Samhørighedsfonden

·EHFF:        Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 3

·EFRU:        Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

·ESF+:        Den Europæiske Socialfond Plus 4

·AMIF:        Asyl- og Migrationsfonden 5

·FIS:        Fonden for Intern Sikkerhed 6  

·IGFV:        instrumentet for grænseforvaltning og visa 7

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

En EU-indsats er berettiget i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"): "Unionen udvikler og fortsætter sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder."

EFRU's mål er fastsat i artikel 176 i TEUF: "Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang."

Samhørighedsfondens mål er fastsat i artikel 177 i TEUF: "En Samhørighedsfond oprettet efter samme procedure yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet."

I artikel 174 i TEUF fastsættes det desuden, at der skal lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

Artikel 349 i TEUF fastlægger særlige foranstaltninger for at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, der forværres af visse specifikke træk, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I konsekvensanalysen 8 peges der på forskellige grunde til, at en indsats på EU-plan føjer merværdi til en indsats på nationalt plan. Disse omfatter bl.a.:

·I mange lande tegner EFRU og Samhørighedsfonden sig for mindst 50 % af de offentlige investeringer — disse medlemsstater ville ikke selv have økonomisk kapacitet til at foretage sådanne investeringer.

·Der er betydelige potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale og regionale grænser, f.eks. i forbindelse med investeringer i innovation og SMV'er. EU spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af disse afsmittende virkninger og forebyggelsen af underinvestering. Endvidere skal investeringerne udformes med henblik på at maksimere de afsmittende virkninger.

·I de fleste regioner, herunder de mere udviklede, udgør strategier for intelligent specialisering (RIS3) en sammenhængende strategisk ramme for investeringer og skaber stor merværdi. Disse blev udløst af kravet om strategisk programmering for EFRU-støtten og den dertil hørende forudsætning. Faktisk er der en tendens til, at fordelene ved disse strategier er størst i de mest udviklede regioner (navnlig i de nordiske lande, Østrig, Tyskland, Benelux og Frankrig).

·Fremme af EU's prioriteter, herunder strukturreformer af arbejdsmarkedet, transport, miljø, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, energi, uddannelse og sociale politikker og programmer samt administrativ modernisering.

·EFRU og Samhørighedsfonden giver konkrete resultater på områder, der har betydning for de europæiske borgere — "EU-budgettet bidrager til at opfylde de ønsker, som gør en forskel for borgerne i Europa" 9 . At bistå regionerne med at tilpasse sig globaliseringen, at skabe 420 000 arbejdspladser og at støtte 1,1 mio. SMV'er 10 samt at bekæmpe fattigdom i byerne — alt dette er prioriteter for europæerne. Det er værd at bemærke, at mange af disse resultater er særligt tydelige uden for samhørighedslandene.

Desuden er de politiske valg i forordningen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bl.a. af følgende grunde:

·Delt forvaltning: programmerne forvaltes ikke direkte af Europa-Kommissionen, men i stedet gennemføres de i partnerskab med medlemsstaterne.

·De kombinerede bestemmelser (de dermed forbundne fælles bestemmelser og denne forordning) er væsentlig enklere og konsoliderede i forhold til i den foregående periode.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Støtte til SMV'er har stor potentiel virkning. Støtten bør dog fokusere mere på at hjælpe dynamiske SMV'er med at vokse, på strategier for intelligent specialisering og på at bistå regionerne med at bevæge sig opad i den økonomiske kæde end på at forsøge at opretholde tidligere tiders økonomi.

·Visse aktiviteter har en tendens til at have en begrænset virkning som f.eks. støtte til store virksomheder (den mest effektive strategi til at tiltrække store virksomheder er ikke at tilbyde finansielle incitamenter, men at forbedre de lokale forhold som f.eks. det lokale erhvervsliv mv.). Tilsvarende har lufthavnsinvesteringer haft en tendens til at medføre dårlige resultater — dette giver kun mening i regionerne i den yderste periferi.

·Bidrag med høj merværdi inden for temaer som kulstoffattig økonomi, bæredygtig byudvikling og regionalt samarbejde.

·fastholder tematisk koncentration, hvor topprioriteterne er: støtte til innovation, den digitale økonomi og SMV'er gennem en strategi for intelligent specialisering; den kulstoffattige økonomi og den cirkulære økonomi i overensstemmelse med den samlede forpligtelse på 25 % til klimamålet,

·indeholder en liste over aktiviteter, som ikke støttes, herunder direkte støtte til store virksomheder, lufthavnsinfrastruktur (uden for regionerne i den yderste periferi) og visse affaldshåndteringsoperationer (f.eks. deponeringsanlæg),

·udbygger det regionale samarbejde og bæredygtig byudvikling.

·Hvad angår de vigtigste udfordringer, pegede størstedelen (94 % af respondenterne) på "en nedbringelse af de regionale forskelle" som meget vigtig eller forholdsvis vigtig, efterfulgt af "en nedbringelse af arbejdsløsheden, kvalitetsjob og arbejdskraftmobilitet" og "fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse" (91 %).

·Hvad angår udfordringer, blev "fremme af forskning og innovation" anset for at være blevet håndteret bedst af flest (61 %) efterfulgt af "territorialt samarbejde" (59 %).

·Omkring 76 % af respondenterne mente, at fondene giver en merværdi i et stort eller relativt stort omfang, og under 2 % mente, at de ikke har nogen som helst merværdi.

·Med hensyn til at hindre opfyldelsen af målsætningerne blev komplekse procedurer opfattet som langt den vigtigste hindring (86 %), efterfulgt af revisions- og kontrolprocedurer (68 %) og manglende fleksibilitet til at reagere på uforudsete omstændigheder (60 %).

·Hvad angår forenkling, var det hyppigste valg "færre, klarere og kortere regler" (90 %), efterfulgt af "indbyrdes tilpasning af reglerne for EU's fonde" (79 %) og "øget fleksibilitet", for så vidt angår tildelingen af midler både til og inden for et programområde (76-77 %).

·Samhørighedspolitik for alle regioner (dog med et fortsat fokus på de mindre udviklede).

·Politikinnovation, herunder strategier for intelligent specialisering og intelligente investeringer mere generelt.

·Opretholdelse og udvikling af tematisk koncentration.

·Fokus på lokale udfordringer (især bæredygtig byudvikling).

·Interregionalt samarbejde både på tværs af grænserne og i hele Europa. Samarbejde på EU-plan er afgørende for intelligent specialisering — innovation i de højteknologiske sektorer afhænger ofte af udvekslinger og afsmittende virkninger fra samarbejde mellem klynger eller videncentre i hele Europa.

·fortsat fokuserer på at løse problemerne vedrørende regionale uligheder og udfordringerne for regioner i hele Europa,

·opretholder og styrker tematisk koncentration om intelligent vækst gennem strategier for intelligent specialisering og om kulstoffattig økonomi og cirkulær økonomi,

·opretholder støtte til interregionalt samarbejde og udvider det til at omfatte intelligent specialisering,

·fremmer den lokale udvikling baseret på integrerede territoriale og lokale strategier og tilskynder til bæredygtig byudvikling samt kapacitetsopbygning på dette område.

·forenkle de komplekse procedurer i forbindelse med EFRU og Samhørighedsfonden,

·øge fleksibiliteten til at reagere på nye udfordringer,

·harmonisere reglerne for de forskellige omfattede EU-fonde.

·Løsning 1: En nedskæring over hele linjen

·Løsning 2: Reduktion af bidraget til de mere udviklede regioner

·Løsning 3: Fortsat støtte på centrale områder (tematisk koncentration) og reduktion inden for andre temaer.

·For at fastholde et fokus på temaer af størst EU-merværdi, hvor evalueringen tyder på, at politikken har haft den største virkning.

·Mange af de største udfordringer (globalisering og økonomiske forandringer, overgangen til kulstoffattig økonomi og cirkulær økonomi, miljømæssige udfordringer, migration og lommer af fattigdom i byerne) plager stadig mange regioner i hele EU, herunder mere udviklede regioner. EU's investeringer er både nødvendige og et tegn på solidaritet.

·Opretholdelse af en kritisk masse — investeringerne i de mere udviklede regioner er allerede små pr. indbygger.

·Et stort flertal af de interesserede parter i den offentlige høring støtter EFRU i alle regioner. Dette scenario sikrer også en bedre synlighed af samhørighedspolitikkens midler i alle medlemsstater.

Rapporten blev forelagt Udvalget for Forskriftskontrol to gange og fik følgende bemærkninger:

Udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol	Reaktion
1. runde: Negativ udtalelse 1)    Rapporten kommer ikke ind på virkningerne af at mindske EFRU's og Samhørighedsfondens finansieringskapacitet. 2)    Rapporten forklarer ikke, hvordan ændrede målsætninger og tildelingskriterier kunne omlægge programmet. 3)    Den kommer ikke ind på mulige (under)løsninger, for så vidt angår geografisk dækning, regional støtteberettigelse og midler til finansiel tildeling under EFRU/Samhørighedsfonden. 4)    Rapporten præciserer ikke tilstrækkeligt virkningerne af ændringer i gennemførelsesmekanismerne.	1) En nedskæring i finansieringen på 10 % indgår nu i afsnit 3.2 med tre forskellige løsninger. 2) Teksten og graferne i afsnit 3.2 viser, hvordan programmet kunne blive omlagt i forbindelse med de forskellige løsninger. 3) I afsnit 3.2 skitseres tre løsninger, for så vidt angår geografiske og tematiske tildelinger, med angivelse af den væsentligste omlægning. 4) Kapitlet om gennemførelsesmekanismer er udarbejdet efter retningslinjer fra Udvalget for Forskriftskontrol (se afsnittet om bemærkning 8 nedenfor).
2. runde: Positiv udtalelse med følgende forbehold: 1) Indholdet og virkningerne af den foretrukne løsning (tematisk koncentration) er ikke tilstrækkeligt klare. Den reviderede rapport giver ikke tilstrækkeligt belæg for, at tematisk koncentration vil bidrage til at mindske de regionale og nationale forskelle. 2) I rapporten præciseres ikke de fremtidige regler for gennemførelsen af "Berlin-metoden" med henblik på tildeling af finansielle midler, og det begrundes ikke, hvorfor der ikke overvejes alternative muligheder. 3) Rapporten beskriver ikke anvendelsesområdet for og de potentielle virkninger af en europæisk grænseoverskridende mekanisme. 4) Rapporten præciserer ikke sammenhængen/komplementariteten mellem EFRU/Samhørighedsfonden og det nye reformstøtteprogram.	1) Indholdet af alle løsninger er nu beskrevet på side 28-29 og sammenlignet i tabelform i tabel 7. Figur 5 beskriver den tematiske virkning af den foretrukne løsning efter medlemsstat. Virkningerne af de forskellige løsninger på de regionale og nationale vækstrater undersøges og sammenlignes ved hjælp af den makroøkonomiske model QUEST i teksten på side 30-31 samt i talform i tabel 9 og figur 6 og 7. 2) Berlin-metoden er nu beskrevet i et felt på side 29 sammen med begrundelsen for at fastholde denne metode og ikke at overveje alternative løsninger. 3) Den grænseoverskridende mekanisme er beskrevet på side 41-42. En rapport om potentielle virkninger er citeret og forsynet med en fodnote. 4) Forholdet til reformstøtteprogrammet nu beskrevet på side 60.

Der er beviser for betydelige administrative omkostninger i forbindelse med EFRU og Samhørighedsfonden, og disse anslås i en nylig undersøgelse 11 til 3 % af de gennemsnitlige programomkostninger for EFRU og 2,2 % for Samhørighedsfonden. Den administrative byrde for støttemodtagerne (herunder SMV'er) er større.

De fleste foranstaltninger til forenkling af EFRU og Samhørighedsfonden vil blive iværksat gennem forordningen om fælles bestemmelser. Mange af dem er svære at kvantificere finansielt på forhånd, men undersøgelsen tyder på, at:

·en mere udbredt anvendelse af forenklede omkostningsløsninger (eller betalinger baseret på betingelser) for EFRU og Samhørighedsfonden væsentligt kunne reducere de samlede administrative omkostninger — med 20-25 %, hvis disse løsningsmuligheder anvendes over hele linjen,

·den mere forholdsmæssige tilgang til kontrol og revisioner ville indebære en stor reduktion i antallet af kontroller og revisionsbyrden for "lavrisikoprogrammer". Dette vil mindske de samlede administrative omkostninger for EFRU og Samhørighedsfonden med 2-3 % og omkostningerne til de berørte programmer med et langt større beløb.

I 2014-2020-programmerne var der krav om et system til elektronisk udveksling af data mellem støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder samt mellem forskellige myndigheder i forvaltnings- og kontrolsystemet. Denne forordning bygger på dette og videreudvikler visse aspekter med hensyn til indsamling af data. Alle data, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen, herunder programresultater og performance, vil nu blive sendt elektronisk hver anden måned, dvs. at den åbne dataplatform vil blive ajourført næsten i realtid.

Data om støttemodtagere og operationer vil ligeledes blive offentliggjort i elektronisk form på et websted, som drives af forvaltningsmyndigheden.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EFRU og Samhørighedsfondsrammen for 2021-2027 i mio.

EFRU og Samhørighedsfonden i alt	241 978
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	200 629
·Investeringer i beskæftigelse og vækst	190 752
·Europæisk territorialt samarbejde	8 430
·Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede områder	1 447
Samhørighedsfonden	41 349
·heraf bidrag til CEF – Transport	10 000

5.RESUMÉ AF FORORDNINGENS INDHOLD

En stor del af gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser. Nærværende forordning bør derfor ses i den sammenhæng, og hovedvægten er lagt på centrale strategiske spørgsmål, navnlig:

·de vigtigste målprioriteter og temaer

·indikatorrammen til sporing heraf

·tilgangen til specifikke territorier, herunder bæredygtig byudvikling, samt regionerne i den yderste periferi.

Kapitel I — Fælles bestemmelser

Interventionstilgang

EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen tager de politiske målsætninger, der er opstillet i forordningen om fælles bestemmelser, og udvikler dem til specifikke målsætninger af relevans for EFRU og Samhørighedsfonden, som kan spores med passende indikatorer.

Den opstiller også en begrænset liste over ikke-støtteberettigede aktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for fondenes interventioner. Fondenes anvendelsesområde og listen over ikke-støtteberettigede aktiviteter har til formål at sikre, at investeringsstøtten er i overensstemmelse med evalueringsmaterialet og med Den Europæiske Unions politiske målsætninger og målsætninger vedrørende bæredygtighed: deponeringsanlæg, lufthavnsinfrastruktur, tobaksindustrien og nedlukning af nukleare anlæg modtager ikke støtte.

Tematisk koncentration

For at sikre, at der i forbindelse med budgetnedskæringer stadig er en kritisk masse af investeringer, fastholder EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen kravene om tematisk koncentration. Størstedelen (65 %-85 %) af midlerne vil blive koncentreret om at bidrage til de politiske målsætninger, som ifølge evalueringsmaterialet og konsekvensanalysen har den højeste merværdi og bidrager mest til EU's prioriteter:

·PO1: "et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling"

·PO2: "et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring".

Med henblik på at øge fleksibiliteten finder kriterierne for tematisk koncentration anvendelse på nationalt plan.

For lande med:	minimumsprocent for "PO1"	minimumsprocent for "PO2"
et BNI på under 75 %	35 %	30 %
et BNI på 75-100 %	45 %	30 %
et BNI på over 100 %	60 %	ikke relevant PO1 og PO2 min. 85 %

Indikatorer

For at sikre konsekvent overvågning af fremskridt med hensyn til performance bevarer og forbedrer forordningen også det fælles sæt af outputindikatorer, og samtidig tilføjes der for første gang et fælles sæt af resultatindikatorer. Sidstnævnte muliggør rapportering af resultater i realtid på den åbne dataplatform og sammenligning mellem programmer og medlemsstater. De vil også indgå i drøftelserne om performance og vellykkede evalueringer og lette sporingen i forbindelse med forpligtelser vedrørende EU-lovgivningen.

Evalueringerne vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 12 , hvor de tre institutioner blev enige om, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politik bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulighederne for en yderligere indsats. Evalueringerne omfatter en vurdering af programmets konkrete virkninger baseret på programindikatorer/-mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet er relevant, virkningsfuldt og effektivt, skaber EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil inddrage erfaringer, problemer og muligheder for yderligere at forbedre aktionerne og deres virkninger.

Kapitel II — Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

Forordningen sætter også øget fokus på bæredygtig byudvikling ved at afsætte 6 % af EFRU's midler til dette område i form af territoriale instrumenter. Integrerede territoriale og lokale udviklingsstrategier forventes at sikre sammenhæng i interventionerne. For at lette og støtte kapacitetsopbygningen hos aktører, innovative aktioner, viden, politikudvikling og kommunikation på området for bæredygtig byudvikling indeholder forordningen også bestemmelser om etablering af et europæisk initiativ for byområder, der skal forvaltes af Kommissionen.

Alle byværktøjer kombineres i et samlet program (det europæiske initiativ for byområder), som gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning for at opnå et sammenhængende produkt til byer. Dette omfatter udveksling, kapacitetsopbygning, pilotprojekter og kommunikation.

Forordningen indeholder også særlige foranstaltninger, der tager hensyn til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi. Disse omfatter ordninger med henblik på at udligne transportomkostninger og investeringer. Kravene om tematisk koncentration er også mindre strenge for disse regioner, end de nationalt gældende satser antyder.

2018/0197 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177, stk.2, og artikel 178 og 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 13 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 14 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

(2)Samhørighedsfonden blev oprettet for at bidrage til den overordnede målsætning om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at yde finansielle bidrag inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet ("TEN-T"), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 15 .

(3)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XXX [new CPR] 16 fastsættes der fælles bestemmelser for en række fonde, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU"), Den Europæiske Socialfond Plus ("ESF+"), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ("EHFF"), Asyl- og Migrationsfonden ("AMIF"), Fonden for Intern Sikkerhed ("FIS") og instrumentet for grænseforvaltning og visa ("IGFV"), som fungerer under en fælles ramme ("fondene").

(4)For at forenkle de regler, der gælder for EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020, bør de gældende regler for begge fonde samles i én enkelt forordning.

(5)Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(6)Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for EFRU's støtte både til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ("ETS/Interreg").

(7)Med henblik på at afgrænse, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, bør der fastsættes specifikke politiske målsætninger for støtte fra disse fonde for at sikre, at de bidrager til en eller flere af de fælles politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR].

(8)I en stadig mere sammenkoblet verden og i betragtning af den demografiske udvikling og migrationsdynamikken er det klart, at Unionens migrationspolitik kræver en fælles tilgang, som bygger på synergi og komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. For at sikre en sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritets- og ansvarsdelingsbestræbelserne blandt medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring bør EFRU yde støtte for at fremme langsigtet integration af migranter.

(9)For at støtte medlemsstaternes og regionernes bestræbelser på at imødegå nye udfordringer og sikre et højt sikkerhedsniveau for deres borgere samt forebyggelse af radikalisering bør investeringer under EFRU bidrage til sikkerheden i de områder, hvor der er behov for at sørge for trygge og sikre offentlige rum og kritisk infrastruktur såsom transport og energi, samtidig med at der bygges på synergier og komplementaritet med Unionens øvrige politikker.

(10)Desuden bør investeringer under EFRU bidrage til udviklingen af en samlet digital infrastruktur til højhastighedsnet og til at fremme ren og bæredygtig multimodal mobilitet i byerne.

(11)Som følge af det overordnede mål for Samhørighedsfonden, jf. TEUF, er det nødvendigt at fastsætte og begrænse de specifikke målsætninger, som Samhørighedsfonden bør støtte.

(12)For at forbedre den samlede administrative kapacitet i institutionerne og forvaltningspraksis i de medlemsstater, der gennemfører programmerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at indføre støtteforanstaltninger under alle de specifikke målsætninger.

(13)For at tilskynde til og fremme samarbejdsforanstaltninger inden for de programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det er nødvendigt at styrke samarbejdsforanstaltningerne med partnere i en bestemt medlemsstat eller fra forskellige medlemsstater i forbindelse med den støtte, der ydes under alle de specifikke målsætninger. Et sådant styrket samarbejde ligger ud over samarbejdet under ETS/Interreg og bør navnlig støtte samarbejdet mellem strukturerede partnerskaber med henblik på at gennemføre regionale strategier som omhandlet i meddelelse fra Kommissionen — Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst 17 . Partnere kan derfor komme fra en hvilken som helst region i Unionen, men kan også komme fra grænseregioner og regioner, der alle er omfattet af en makroregional strategi eller havområdestrategi eller en kombination af de to.

(14)For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Operationer under EFRU forventes at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer under Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål.

(15)For at gøre det muligt for EFRU at yde støtte under ETS/Interreg både i form af investeringer i infrastruktur og tilhørende investeringer og uddannelses- og integrationsaktiviteter er det nødvendigt at bestemme, at EFRU også kan yde støtte til aktiviteter under de specifikke målsætninger for ESF+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XXX [new ESF+] 18 .

(16)Med henblik på at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør den støtte, der ydes af EFRU til produktive investeringer under de relevante specifikke målsætninger, begrænses til kun at omfatte mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF 19 , medmindre investeringerne indebærer samarbejde med SMV'er i forsknings- og innovationsaktiviteter.

(17)EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om de politiske målsætninger "et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling" og "et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring". Denne tematiske koncentration bør opnås på nationalt plan, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre grupper af medlemsstater, som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst. Dertil kommer, at metoden til at klassificere medlemsstaterne bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi.

(18)Med henblik på at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration overholdes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

(19)Denne forordning bør fastsætte de forskellige typer af aktiviteter, hvis omkostninger kan støttes gennem investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden under deres respektive målsætninger, jf. TEUF. Samhørighedsfonden bør kunne yde støtte til investeringer inden for miljø og TEN-T. For så vidt angår EFRU, bør listen over aktiviteter forenkles, og den bør kunne yde støtte til investeringer i infrastruktur, investeringer i forbindelse med adgang til tjenester, produktive investeringer i SMV'er, udstyr, software og immaterielle aktiver såvel som foranstaltninger med henblik på information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger. For at støtte gennemførelsen af programmet bør begge fonde også kunne yde støtte til tekniske bistandsaktiviteter. For at udvide spektret af interventioner for Interreg-programmerne bør anvendelsesområdet endelig udvides til også at omfatte deling af en bred vifte af faciliteter og menneskelige ressourcer og omkostninger knyttet til foranstaltninger inden for rammerne af ESF+.

(20)De transeuropæiske transportnetprojekter skal i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1316/2013 fortsat finansieres via Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-faciliteten ("CEF").

(21)Samtidig er det vigtigt at præcisere, hvilke aktiviteter der falder uden for anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder investeringer med henblik på nedbringelse af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 20 , for at undgå overlapning af tilgængelig finansiering, som allerede findes som led i nævnte direktiv. Endvidere bør det udtrykkeligt fastsættes, at de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF, ikke er berettiget til støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden.

(22)Medlemsstaterne bør regelmæssigt forsyne Kommissionen med oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort ved hjælp af de fælles output- og resultatindikatorer i bilag I. De fælles output- og resultatindikatorer kan efter behov suppleres med programspecifikke output- og resultatindikatorer. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, bør danne grundlag for Kommissionens rapportering om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt kerneindikatorer, der er fastlagt i bilag II, til formålet.

(23)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis.

(24)Med henblik på at maksimere bidraget til territorial udvikling bør indsatsen på dette område baseres på integrerede territoriale strategier, herunder i byområder. Derfor bør EFRU-støtten ydes i de former, der er fastsat i artikel 22 i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], med passende inddragelse af lokale og regionale myndigheder og bymyndigheder.

(25)Inden for rammerne af en bæredygtig byudvikling anses det for nødvendigt at støtte integreret territorial udvikling for mere effektivt at håndtere de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer i byområder, herunder funktionelle byområder, under hensyntagen til behovet for at fremme forbindelserne mellem by og land. Principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, og de vejledende beløb til disse aktioner bør fastsættes i programmerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med et minimumsmål på 6 % af de EFRU-midler, der tildeles på nationalt plan, til dette formål. Det bør også fastsættes, at denne procentdel bør overholdes i hele programmeringsperioden i tilfælde af overførsel mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen.

(26)Med henblik på at identificere eller finde løsninger, der vedrører spørgsmål om bæredygtig byudvikling på EU-plan, bør de nyskabende foranstaltninger i byerne inden for bæredygtig byudvikling erstattes af et europæisk initiativ for byområder, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. Dette initiativ bør omfatte alle byområder og støtte dagsordenen for byerne i Den Europæiske Union 21 .

(27)Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, især ved at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 349 i TEUF om en supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi for at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling. Denne tildeling kan dække investeringer, driftsomkostninger og offentlige serviceforpligtelser, som tager sigte på at udligne ekstraomkostningerne ved sådanne ulemper. Driftsstøtte kan dække udgifter til godstransporttjenester og etableringsstøtte til transporttjenester samt udgifter til operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked. For at beskytte det indre markeds integritet og som det er tilfældet for alle operationer, der samfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, bør EFRU-støtte til finansieringen af drifts- og investeringsstøtte i regionerne i den yderste periferi overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(28)For at ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på i berettigede tilfælde at foretage tilpasninger til bilag II, som indeholder en liste over indikatorer, der anvendes som grundlag for at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om programmernes performance. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 22 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(29)Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I
Almindelige bestemmelser

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastsættes de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) som omhandlet i artikel [4, stk. 2,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

2.Ved denne forordning fastsættes også de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtten fra Samhørighedsfonden med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst ("målet om investeringer i beskæftigelse og vækst") som omhandlet i [artikel 4, stk. 2, litra a),] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

Artikel 2
Specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden

1.I overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er opstillet i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:

a)"et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling" ("PO 1") ved:

i)at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

ii)at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

iii)at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

iv)at udvikle færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

b)"et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring" ("PO 2") ved:

i)at fremme energieffektivitetsforanstaltninger

ii)at fremme vedvarende energi

iii)at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan

iv)at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og katastrofemodstandsdygtighed

v)at fremme bæredygtig vandforvaltning

vi)at fremme overgangen til en cirkulær økonomi

vii)at fremme biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og mindske forureningen

c)"et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet" ("PO 3") ved:

i)at øge digital konnektivitet

ii)at udvikle et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TENT

iii)at udvikle bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TENT og mobilitet på tværs af grænserne

iv)at fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byerne

d)"et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder" ("PO 4") ved:

i)at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur

ii)at øge adgangen til inkluderende kvalitetstjenester inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen

iii)at fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser

iv)at sikre lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje

e)"et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer" ("PO 5") ved:

i)at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kulturarven og sikkerheden i byområder

ii)at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter og kystområder, også gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

2.Samhørighedsfonden støtter PO 2 og de specifikke målsætninger under PO 3, der er fastsat i stk. 1, litra c), nr. ii), iii) og iv).

3.Med hensyn til de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de enten:

a)forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene eller

b)øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

Det samarbejde, der er omhandlet i litra b), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikke-sammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf.

Artikel 3
Tematisk koncentration af EFRU-støtte

1.For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på nationalt plan, jf. stk. 3 og 4.

2.For så vidt angår den tematiske koncentration af støtten til medlemsstater, der omfatter regioner i den yderste periferi, behandles de EFRU-midler, der specifikt tildeles programmer for regionerne i den yderste periferi, og dem, der tildeles alle andre regioner, særskilt.

3.Medlemsstaterne klassificeres ud fra deres relative bruttonationalindkomst pr. indbygger som følger:

a)dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 100 % af EU-gennemsnittet eller derover ("gruppe 1")

b)dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 75 % af EU-gennemsnittet eller derover, men under 100 % ("gruppe 2")

c)dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet ("gruppe 3").

I denne artikel forstås ved relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger forholdet mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger i en medlemsstat målt i købekraftstandarder og beregnet ud fra EU-tal for perioden fra 2014 til 2016 og den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.

For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, klassificeres de i gruppe 3.

4.Medlemsstaterne skal overholde følgende krav om tematisk koncentration:

a)Medlemsstater i gruppe 1 skal tildele mindst 85 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 60 % til PO 1.

b)Medlemsstater i gruppe 2 skal tildele mindst 45 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

c)Medlemsstater i gruppe 3 skal tildele mindst 35 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

5.Kravene om tematisk koncentration i stk. 4 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

6.Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til PO 1 eller PO 2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 4 ikke.

Artikel 4
Anvendelsesområdet for støtte fra EFRU

1.EFRU støtter følgende:

a)investeringer i infrastruktur

b)investeringer i adgang til tjenester

c)produktive investeringer i SMV'er

d)udstyr, software og immaterielle aktiver

e)information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger

f)teknisk bistand.

Desuden kan produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er støttes, når de involverer samarbejde med SMV'er i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i).

For at bidrage til den specifikke målsætning under PO 1, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse og livslang læring.

2.Under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) kan EFRU også støtte:

a)fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer

b)ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+].

Artikel 5
Anvendelsesområdet for støtte fra Samhørighedsfonden

1.Samhørighedsfonden støtter følgende:

a)investeringer i miljø, herunder investeringer i forbindelse med bæredygtig udvikling og energi med miljømæssige fordele

b)investeringer i TEN-T

c)teknisk bistand.

Medlemsstaterne sikrer en passende balance mellem investeringerne under litra a) og b).

2.Det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten 23 skal anvendes til TEN-T-projekter.

Artikel 6
Udelukkelse fra anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden

1.EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:

a)nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

b)investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 24

c)fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

d)kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 25

e)investeringer i lufthavnsinfrastruktur, undtagen i regionerne i den yderste periferi

f)investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg

g)investeringer i anlæg til behandling af restaffald

h)investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF 26

i)investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori

j)finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:

i) opfyldelse af en offentlig serviceforpligtelse, der har været i offentligt udbud, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007 som ændret

ii) jernbanetransporttjenester på linjer med fuldkommen konkurrence, når støttemodtageren er en ny aktør, der er berettiget til støtte i henhold til forordning (EU) 2018/xxxx [Invest EU-regulation].

2.Desuden yder Samhørighedsfonden ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af energieffektivitet eller brug af vedvarende energi.

3.Oversøiske lande og territorier er ikke berettiget til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interreg-programmer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxxx [ETC/Interreg].

Artikel 7
Indikatorer

1.Der anvendes fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag I, for så vidt angår EFRU og Samhørighedsfonden, og efter behov programspecifikke output- og resultatindikatorer i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1,] andet afsnit, litra a), artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. ii), og artikel [37, stk. 2,] litra b), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

2.For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative.

3.I overensstemmelse med rapporteringskravet i henhold til artikel [38, stk. 3, litra e), nr. i),] i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag II.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at ændre bilag I med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af listen over indikatorer, der skal anvendes af medlemsstaterne, og for at ændre bilag II med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

KAPITEL II
Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

Artikel 8
Integreret territorial udvikling

1.EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR].

2.Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

Artikel 9
Bæredygtig byudvikling

1.EFRU støtter integreret territorial udvikling ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] fokuseret på byområder ("bæredygtig byudvikling") i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.

2.Mindst 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under PO 5.

I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

3.Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

4.Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.

Artikel 10
Det europæiske initiativ for byområder

1.EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og indirekte forvaltning.

Dette initiativ omfatter alle byområder og støtter dagsordenen for byerne i Unionen.

2.Det europæiske initiativ for byområder består af følgende tre indsatsområder i forbindelse med bæredygtig byudvikling:

a)støtte til kapacitetsopbygning

b)støtte til innovative aktioner

c)støtte til viden, politikudvikling og kommunikation.

Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender.

Artikel 11
Regionerne i den yderste periferi

1.Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

2.Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, støtter:

a)aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4

b)uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for levering af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

3.Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, yder ikke støtte til:

a)operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

b)støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

c)afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

d)offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

KAPITEL III
Afsluttende bestemmelser

Artikel 12
Overgangsbestemmelser

Forordning (EU) nr. 1300/2013 og (EU) nr. 1301/2013 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer med støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden i løbet af programmeringsperioden 2014-2020.

Artikel 13
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

3.Den i artikel 7, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 27 .

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14
Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

(1)    COM(2018) 322 final af 2.5.2018.

(2)    For en mere omfattende drøftelse af synergier, sammenhæng og konsistens med andre EU-politikker, se konsekvensanalysen.

(3)    [Reference].

(4)    [Reference]; undtagen "EU-programmet for beskæftigelse og social innovation" og "EU-programmet for sundhed".

(5)    [Reference]; kun komponenter med delt forvaltning.

(6)    [Reference].

(7)    [Reference]; undtagen "programmet for toldkontroludstyr".

(8)    For yderligere oplysninger, se den ledsagende konsekvensanalyse SWD(2018) 282, kapitel 3.1 om nærhedsprincippet og merværdien af EFRU og Samhørighedsfonden.

(9)    Se Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser:    
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-future-eu-finances_da .

(10)    Mål for 2014-20.

(11)    Spatial Foresight & t33, New assessment of administrative costs and burden in ESI Funds, preliminary results.

(12)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(13)    EUT C […] af […], s. […].

(14)    EUT C […] af […], s. […].

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(16)    [Full reference — new CPR].

(17)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. juli 2017 (COM(2017) 376 final).

(18)    [Full reference — new ESF+].

(19)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(21)    Rådets konklusioner om en dagsorden for byerne i EU af 24. juni 2016.

(22)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(23)    Reference

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

(25)    Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(27)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 29.5.2018

COM(2018) 372 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

{SEC(2018) 268 final}
{SWD(2018) 282 final}
{SWD(2018) 283 final}

BILAG I

Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1 1

Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden**

Politisk målsætning	Output	Resultater
(1)	(2)	(3)
1. Et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling	RCO 2 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder: mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder)* RCO 02 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af tilskud* RCO 03 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af finansielle instrumenter* RCO 04 — Virksomheder, der har modtaget ikke-finansiel støtte* RCO 05 — Nystartede virksomheder, der har modtaget støtte* RCO 06 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte RCO 07 — Forskningsinstitutioner, der deltager i fælles forskningsprojekter RCO 08 — Nominel værdi af forsknings- og innovationsudstyr RCO 10 — Virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner RCO 96 — Interregionale investeringer i EU-projekter*	RCR 3 01 — Skabte job i enheder, der har modtaget støtte*  RCR 02 — Private investeringer, som matcher offentlig støtte (herunder: tilskud, finansielle instrumenter)* RCR 03 — SMV'er, der indfører produkt- eller procesinnovation* RCR 04 — SMV'er, der indfører markedsførings- eller organisationsinnovation* RCR 05 — SMV'er, der innoverer internt* RCR 06 — Patentansøgninger, der er indsendt til Den Europæiske Patentmyndighed* RCR 07 — Varemærke- og designansøgninger*  RCR 08 — Offentlig-private sampublikationer
	RCO 12 — Virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på at digitalisere deres produkter og tjenester RCO 13 — Digitale tjenester og produkter, der er udviklet til virksomheder RCO 14 — Offentlige institutioner, der har modtaget støtte med henblik på at udvikle digitale tjenester og applikationer	RCR 11 — Brugere af nye offentlige digitale tjenester og applikationer* RCR 12 — Brugere af nye digitale produkter, tjenester og applikationer udviklet af virksomheder* RCR 13 — Virksomheder, der opnår høj digital intensitet* RCR 14 — Virksomheder, der anvender offentlige digitale tjenester*
	RCO 15 — Etableret inkubationskapacitet*	RCR 16 — Højvækstvirksomheder, der har modtaget støtte* RCR 17 — 3 år gamle virksomheder, der har overlevet på markedet* RCR 18 — SMV'er, der anvender inkubationstjenester et år efter, at inkubatoren er etableret RCR 19 — Virksomheder med større omsætning RCR 25 — Merværdi pr. ansat i SMV'er, der har modtaget støtte*
	RCO 16 — Interesserede parter, der deltager i en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes RCO 17 — Investeringer i regionale/lokale økosystemer med henblik på udvikling af færdigheder RCO 101 — SMV'er, der investerer i udvikling af færdigheder RCO 102 — SMV'er, der investerer i uddannelsesforvaltningssystemer*	RCR 24 — SMV'er, der deltager i aktiviteter med henblik på udvikling af færdigheder formidlet af et lokalt/regionalt økosystem RCR 97 — Lærepladser, der har modtaget støtte i SMV'er RCR 98 — SMV-personale, der har afsluttet erhvervsrettet efteruddannelse (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet) RCR 99 — SMV-personale, der har afsluttet en alternativ uddannelse i videnintensive tjenesteaktiviteter (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet) RCR 100 — SMV-personale, der har afsluttet en formel uddannelse med henblik på udvikling af færdigheder (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet)*
2. Et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring	RCO 18 — Husstande, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig RCO 19 — Offentlige bygninger, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen RCO 20 — Nyetablerede eller forbedrede fjernvarmeledninger	RPA 26 — Årligt endeligt energiforbrug (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission* RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance
	RCO 22 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme) RCO 97 — Antal energifællesskaber og energifællesskaber inden for vedvarende energi, der har modtaget støtte*	RCR 31 — Samlet produceret vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme) RCR 32 — Vedvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)*
	RCO 23 — Digitale styringssystemer til intelligente net RCO 98 — Husstande, der har modtaget støtte med henblik på at anvende intelligente energinet	RCR 33 — Brugere tilsluttet intelligente net RCR 34 — Udrulning af projekter til intelligente net
	RCO 24 — Nye eller opgraderede katastrofeovervågnings, -beredskabs, -varslings og -reaktionssystemer*  RCO 25 — Nyopført eller konsolideret sikring af kystzoner, flodbredder og søbredder og sikring mod jordskred for at beskytte mennesker, aktiver og det naturlige miljø RCO 26 — Etablering af grøn infrastruktur med henblik på tilpasning til klimaforandringer RCO 27 — Nationale/regionale/lokale strategier for tilpasning til klimaforandringer RCO 28 — Områder omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod skovbrande	RCR 35 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse RCR 36 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod skovbrande RCR 37 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod klimarelaterede naturkatastrofer (bortset fra oversvømmelser og brande) RCR 96 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod ikke-klimarelaterede naturrisici og risici i forbindelse med menneskelige aktiviteter* RCR 38 — Skønnet gennemsnitlig reaktionstid på katastrofesituationer*
	RCO 30 — Længde af nye eller konsoliderede rør til tilslutning til husholdningsvand RCO 31 — Længde af nyetablerede eller konsoliderede net til opsamling af spildevand RCO 32 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand	RCR 41 — Befolkningsandel tilsluttet bedre vandforsyning RCR 42 — Befolkningsandel tilsluttet mindst sekundær spildevandsrensning RCR 43 — Vandtab RCR 44 — Korrekt renset spildevand
	RCO 34 — Yderligere kapacitet til genanvendelse af affald	RCR 46 — Befolkningsandel med adgang til faciliteter til genanvendelse af affald og små affaldshåndteringssystemer RCR 47 — Genanvendt affald RCR 48 — Genanvendt affald brugt som råvarer RCR 49 — Genvundet affald
	RCO 36 — Arealer med grøn infrastruktur i byområder RCO 37 — Natura 2000-områders arealer, der er omfattet af beskyttelse og genopretning i henhold til den prioriterede aktionsplan RCO 99 — Arealer uden for Natura 2000-områder, der er omfattet af beskyttelse og genopretning RCO 38 — Arealer af rehabiliterede landområder RCO 39 — Installering af systemer til overvågning af luftforurening	RCR 50 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet RCR 95 — Befolkningsandel med adgang til ny eller opgraderet grøn infrastruktur i byområder RCR 51 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til reduktion af støj RCR 52 — Rehabiliterede landområder anvendt til grønne områder, socialt boligbyggeri, økonomiske aktiviteter eller kommunale aktiviteter

3. Et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet	RCO 41 — Yderligere husstande med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet RCO 42 — Yderligere virksomheder med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet	RCR 53 — Husstande med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet RCR 54 — Virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet
	RCO 43 — Længde af nye vejstrækninger, der har modtaget støtte — TEN-T 4 RCO 44 — Længde af nye vejstrækninger, der har modtaget støtte — andet RCO 45 — Længde af vejstrækninger, der er ombygget eller opgraderet — TEN-T RCO 46 — Længde af vejstrækninger, der er ombygget eller opgraderet — andet	RCR 55 — Brugere af nybyggede, ombyggede eller opgraderede veje RCR 56 — Tidsbesparelser som følge af bedre vejinfrastruktur RCR 101 — Tidsbesparelser som følge af bedre jernbaneinfrastruktur
	RCO 47 — Længde af nye jernbanestrækninger, der har modtaget støtte — TEN-T RCO 48 — Længde af nye jernbanestrækninger, der har modtaget støtte — andet RCO 49 — Længde af jernbanestrækninger, der er ombygget eller opgraderet — TEN-T RCO 50 — Længde af jernbanestrækninger, der er ombygget eller opgraderet — andet RCO 51 — Længde af nye eller opgraderede indre vandveje — TEN-T RCO 52 — Længde af nye eller opgraderede indre vandveje — andet RCO 53 — Jernbanestationer og -faciliteter — nye eller opgraderede RCO 54 — Intermodale forbindelser — nye eller opgraderede RCO 100 — Antal havne, der har modtaget støtte	RCR 57 — Længde af jernbaner i drift, der er udstyret med European Rail Traffic Management System RCR 58 — Årligt antal passagerer på jernbaner, der har modtaget støtte RCR 59 — Godstransport med jernbane RCR 60 — Godstransport ad indre vandveje
	RCO 55 — Længde af sporvogns- og metrolinjer — nye RCO 56 — Længde af sporvogns- og metrolinjer — ombyggede/opgraderede RCO 57 — Miljøvenligt rullende materiel til offentlig transport RCO 58 — Særlig cykelinfrastruktur, der har modtaget støtte RCO 59 — Infrastruktur for alternative brændstoffer (tankstationer/ladestandere), der har modtaget støtte RCO 60 — Større og mindre byer med nye eller opgraderede digitaliserede bytransportsystemer	RCR 62 — Årligt antal passagerer med offentlig transport RCR 63 — Årligt antal brugere af nye/opgraderede sporvogns- og metrolinjer RCR 64 — Årligt antal brugere af særlig cykelinfrastruktur

4. Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder	RCO 61 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter (kapacitet)	RPA 65 — Arbejdssøgende, som årligt anvender tjenesterne hos de arbejdsformidlinger, der har modtaget støtte
	RCO 63 — Etablering af midlertidig modtagelsesinfrastrukturkapacitet RCO 64 — Rehabiliteret boligkapacitet – migranter, flygtninge og personer under international beskyttelse, eller som har ansøgt herom RCO 65 — Rehabiliteret boligkapacitet — andre	RCO 66 — Belægning af opført eller renoveret midlertidig modtagelsesinfrastruktur RCR 67 — Belægning af rehabiliteret boligkapacitet – migranter, flygtninge og personer under international beskyttelse, eller som har ansøgt herom RCO 68 — Belægning af rehabiliterede boliger — andre
	RCO 66 — Lokalekapacitet i infrastruktur til børnepasning, der har modtaget støtte (ny eller opgraderet) RCO 67 — Lokalekapacitet i uddannelsesinfrastruktur, der har modtaget støtte (ny eller opgraderet)	RCR 70 — Årligt antal børn, som anvender infrastruktur til børnepasning, der har modtaget støtte RCR 71 — Årligt antal studerende, som anvender uddannelsesinfrastruktur, der har modtaget støtte
	RCO 69 — Kapaciteten i sundhedsinfrastruktur, der har modtaget støtte RCO 70 — Kapaciteten i social infrastruktur, der har modtaget støtte (bortset fra boliger)	RCR 72 — Personer med adgang til bedre sundhedspleje RCR 73 — Årligt antal personer, som anvender de sundhedsfaciliteter, der har modtaget støtte RCR 74 — Årligt antal personer, som anvender de sociale faciliteter, der har modtaget støtte RCR 75 — Gennemsnitlig reaktionstid i medicinske nødsituationer inden for det område, der har modtaget støtte
5. Et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer	RCO 74 — Befolkningsandel omfattet af integrerede strategier for byudvikling RCO 75 — Integrerede strategier for byudvikling RCO 76 — Samarbejdsprojekter RCO 77 — Kapaciteten i kultur- eller turismeinfrastruktur, der har modtaget støtte	RCR 76 — Interesserede parter, der er inddraget i udarbejdelse og gennemførelse af strategier for byudvikling RCR 77 — Turister/besøg på lokaliteter, der har modtaget støtte*  RCR 78 — Brugere, som benytter kulturinfrastruktur, der har modtaget støtte
	RCO 80 — Lokale udviklingsstrategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet

Horisontalt — Gennemførelse

RCO 95 — Personale finansieret af EFRU og Samhørighedsfonden

RCR 91 — Gennemsnitlig tid for indkaldelse af forslag, udvælgelse af projekter og underskrivelse af kontrakter* RCR 92 — Gennemsnitlig tid for udbud (fra lanceringen af udbudsproceduren til underskrivelsen af kontrakten)* RCR 93 — Gennemsnitlig tid for projektgennemførelse (fra underskrivelsen af kontrakten til sidste betaling)* RCR 94 — Fælles afgivelse af bud for EFRU's og Samhørighedsfondens interventioner*

** Af præsentationsmæssige årsager er indikatorerne grupperet under, men ikke begrænset til, en politisk målsætning. Navnlig under politisk målsætning 5 kan der anvendes specifikke målsætninger fra politisk målsætning 1-4 sammen med de relevante indikatorer. For at få et helhedsbillede af programmernes forventede og nuværende performance kan de indikatorer, der er mærket med (*), desuden anvendes af specifikke målsætninger under mere en af de politiske målsætninger 1-4, hvis det er relevant.

Tabel 2: Supplerende output- og resultatindikatorer for EFRU for Interreg

Interreg-specifikke indikatorer

RCO 81 — Deltagere i mobilitetsinitiativer på tværs af grænserne RCO 82 — Deltagere i fælles aktioner til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og social inklusion RCO 83 — Udarbejdede eller gennemførte fælles strategier/handlingsplaner RCO 84 — Fælles pilotaktiviteter gennemført i projekter RCO 85 — Deltagere i fælles uddannelsesprogrammer RCO 96 — Konstaterede retlige eller administrative hindringer RCO 86 — Undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler RCO 87 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne RCO 88 — Projekter på tværs af nationale grænser med henblik på peerlæring for at øge samarbejdsaktiviteterne RCO 89 — Projekter på tværs af grænserne for at forbedre flerniveaustyring RCO 90 — Projekter på tværs af nationale grænser, som fører til netværk/klynger

RCR 79 — Fælles strategier/handlingsplaner, som organisationer har indført ved/efter projektafslutningen RCR 80 — Fælles pilotaktiviteter, som organisationer har indført eller opskaleret ved/efter projektafslutningen RCO 81 — Deltagere, der afslutter fælles uddannelsesprogrammer RCR 82 — Retlige eller administrative hindringer, der er taget op eller afhjulpet RCR 83 — Antal personer omfattet af undertegnede fælles aftaler RCR 84 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne 6-12 måneder efter projektafslutningen RCR 85 — Deltagere i fælles aktioner 6-12 måneder efter projektafslutningen RCR 86 — Interesserede parter/institutioner med øget samarbejdskapacitet uden for de nationale grænser

(1)

     Anvendes i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1], andet afsnit, litra a), og artikel [36, stk. 2], litra b), [data transmission] i forordning (EU) [new CPR], i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst i overensstemmelse med artikel [17, stk. 3], litra d), nr. ii), i forordning (EU) [new CPR] og i forbindelse med Interreg i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, litra e), nr. ii), i forordning (EU) [new ETC regulation].

(2)

   RCO: Fælles outputindikator for regionalpolitik.

(3)

   RCR: Fælles resultatindikator for regionalpolitik.

(4)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 29.5.2018

COM(2018) 372 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

{SEC(2018) 268 final}
{SWD(2018) 282 final}
{SWD(2018) 283 final}

BILAG II

Sæt af kerneperformanceindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden som omhandlet i artikel 7, stk. 3 1  

Politisk målsætning	Specifik målsætning	Output	Resultater
(1)	(2)	(3)	(4)
1. Et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling	i) Styrkelse af forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier	CCO 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte til at innovere CCO 02 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte	CCR 01 — SMV'er, der indfører produkt-, proces- og markedsføringsinnovation eller organisatorisk innovation
	ii) Udnyttelse af fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer	CCO 03 — Virksomheder og offentlige institutioner, der har modtaget støtte med henblik på at udvikle digitale produkter, tjenester og applikationer	CCR 02 — Yderligere brugere af nye digitale produkter, tjenester og applikationer udviklet af virksomheder og offentlige institutioner
	iii) Fremme af SMV'ers vækst og konkurrenceevne	CCO 04 — SMV'er, der har modtaget støtte til at skabe job og vækst	CCR 03 — Skabte job i SMV'er, der har modtaget støtte
	iv) Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri	CCO 05 — SMV'er, der investerer i udvikling af færdigheder	CCR 04 — SMV-personale, der benytter sig af uddannelse med henblik på udvikling af færdigheder

2. Et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring	i) Fremme af energieffektivitetsforanstaltninger	CCO 06 — Investeringer i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten	RCR 05 — Støttemodtagere med forbedret energiklassificering
	ii) Fremme af varende energi	CCO 07 — Yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi	CCR 06 — Produceret mængde yderligere vedvarende energi
	iii) Udvikling af intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan	CCO 08 — Digitale styringssystemer udviklet til intelligente net	CCR 07 — Yderligere brugere tilknyttet intelligente net
	iv) Fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og katastrofemodstandsdygtighed	CCO 09 — Nye eller opgraderede katastrofeovervågnings, -varslings og -reaktionssystemer	CCR 08 — Yderligere befolkningsandel, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelser, skovbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer
	v) Fremme af bæredygtig vandforvaltning	CCO 10 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand	CCR 09 — Yderligere befolkningsandel tilsluttet mindst sekundær spildevandsrensning
	vi) Fremme af overgangen til en cirkulær økonomi	CCO 11 — Ny eller opgraderet kapacitet til genanvendelse af affald	CCR 10 — Yderligere genanvendt affald
	vii) Fremme af biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og mindskning af forureningen	CCO 12 — Arealer med grøn infrastruktur i byområder	CCR 11 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet

3. Et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet	i) Fremme af digital konnektivitet	CCO 13 — Yderligere husstande og virksomheder med dækning af bredbåndsnet med meget stor kapacitet	CCR 12 — Yderligere husstande og virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet
	ii) Udvikling af et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TENT	CCO 14 — TEN-T — veje: Nye og opgraderede veje	CCR 13 — Tidsbesparelser som følge af bedre vejinfrastruktur
	iii) Udvikling af bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TENT og mobilitet på tværs af grænserne	CCO 15 — TEN-T — jernbaner: Nye og opgraderede jernbaner	CCR 14 — Årligt antal passagerer med adgang til bedre jernbanetransport
	iv) Fremme af bæredygtig multimodal mobilitet i byerne	CCO 16 — Udvidelse og modernisering af sporvogns- og metrolinjer	CCR 15 — Årligt antal brugere med adgang til nye og moderniserede sporvogns- og metrolinjer
4. Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder	i) Forbedring af arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur	CCO 17 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter	CCR 16 — Årligt antal arbejdssøgende, som benytter bedre arbejdsformidlingsfaciliteter
	ii) Forbedring af adgangen til inkluderende kvalitetstjenester inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen	CCO 18 — Ny eller opgraderet kapacitet til børnepasnings- eller uddannelsesinfrastruktur	CCR 17 — Årligt antal brugere med adgang til ny eller opgraderet børnepasnings- eller uddannelsesinfrastruktur
	iii) Fremme af den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og dårligt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale tjenester	CCO 19 — Yderligere kapacitet i etableret eller opgraderet modtagelsesinfrastruktur	CCR 18 — Årligt antal brugere med adgang til nye og bedre modtagelses- og boligfaciliteter
	iv) Sikring af lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje	CCO 20 — Ny eller opgraderet kapacitet til sundhedsinfrastruktur	CCR 19 — Befolkningsandel med adgang til bedre sundhedspleje
5. Et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer	i) Fremme af en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kulturarven og sikkerheden i byområder	CCO 21 — Befolkningsandel omfattet af integrerede strategier for byudvikling

(1)

Disse indikatorer vil blive anvendt af Kommissionen i overensstemmelse med rapporteringskravet i henhold til artikel 38, stk. 3, litra e), nr. i), i den [applicable] finansforordning.