Strasbourg, den13.3.2018

COM(2018) 131 final

2018/0064(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

{SWD(2018) 68 final}

{SWD(2018) 69 final}

{SWD(2018) 80 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Styrkelse af retfærdigheden i det indre marked har været en af prioriteterne i Junckerkommissionens mandatperiode 1 . Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab på det sociale topmøde i Göteborg den europæiske søjle for sociale rettigheder 2 . Søjlen omfatter en række centrale principper og rettigheder til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den skal fungere som rettesnor for en fornyet konvergensproces i retning af bedre arbejds- og levevilkår i hele Unionen, der sikrer borgerne lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. At sikre retfærdig arbejdskraftmobilitet i Europa er af afgørende betydning for at nå dette mål.

Arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne i EU gavner enkeltpersoner, økonomier og samfund som helhed. Den af EU's politikker og prioriteter, som borgerne støtter mest, er fri bevægelighed for EU-borgere, som indbefatter borgernes mulighed for at bo, arbejde, studere og gøre forretninger overalt i EU 3 . Fri bevægelighed for arbejdstagere og fri udveksling af tjenesteydelser i Unionen afhænger af klare, retfærdige og effektivt håndhævede regler om arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger. Med henblik herpå har EU udviklet et fuldstændigt kompleks af lovgivning om arbejdstagernes frie bevægelighed, udstationering af arbejdstagere og koordinering af de sociale sikringsordninger. Junckerkommissionen har forelagt en række forslag med henblik på at forbedre denne lovramme 4 .

Der er imidlertid stadig betænkeligheder med hensyn til overholdelse og virkningsfuld og effektiv håndhævelse af EU-reglerne, hvilket risikerer at skade tilliden til og retfærdigheden i det indre marked. Betænkelighederne er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med mobile arbejdstagere, som er sårbare over for misbrug, eller hvis rettigheder tilsidesættes, samt virksomheder, der opererer i et usikkert eller uklart erhvervsklima og på ulige konkurrencevilkår. Arbejdskraftmobiliteten på tværs af grænserne er vokset betydeligt de seneste år. I 2017 boede og arbejdede 17 millioner borgere i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere. Dette tal er næsten fordoblet i forhold til for ti år siden. Antallet af udstationeringer er vokset med 68 % fra 2010 til 2,3 millioner i 2016 5 . Der er 1,4 millioner EU-borgere, som pendler for at tage på arbejde i en anden medlemsstat 6 . Der er ligeledes over 2 millioner arbejdstagere i vejtransportsektoren, som krydser EU's indre grænser dagligt for at transportere gods eller passagerer. Der er behov for et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder og for en fælles administrativ indsats for at forvalte det stadig mere europæiske arbejdsmarked.

Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder understreget behovet for både at styrke kontrol og koordinering mellem medlemsstaterne og foretaget af disse 7 , herunder gennem øget udveksling af oplysninger mellem arbejdstilsynene 8 , og aktivt at støtte udøvelsen af retten til fri bevægelighed 9 . Rådet har også understreget behovet for at forbedre det administrative samarbejde og udvikle udveksling af bistand og oplysninger som led i bekæmpelsen af svig i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og samtidig fremhævet betydningen af klare og gennemsigtige oplysninger til tjenesteudbydere og arbejdstagere 10 .

På denne baggrund foreslog kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 11 , at der oprettes en "europæisk arbejdsmarkedsmyndighed" for at sikre, at EU's regler om arbejdskraftmobilitet håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde. Dette forslag har til formål at oprette en sådan europæisk arbejdsmarkedsmyndighed — i det følgende benævnt "myndigheden"— i form af et decentraliseret EU-agentur til at tage fat på følgende vigtige udfordringer:

·utilstrækkelig bistand og vejledning til enkeltpersoner og virksomheder i grænseoverskridende situationer, herunder ufuldstændige eller sparsomme, tilgængelige oplysninger til borgerne om deres rettigheder og pligter

·utilstrækkelig adgang til og deling af oplysninger de nationale myndigheder imellem med ansvar for forskellige aspekter af arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger

·nationale myndigheders utilstrækkelige beføjelser til at tilrettelægge samarbejde med myndigheder på tværs af grænserne

·svage eller ikke eksisterende mekanismer med henblik på fælles håndhævelsesaktiviteter på tværs af grænserne

·mangel på en specifik grænseoverskridende mekanisme for mægling mellem medlemsstaterne til dækning af alle aspekter af arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger

·utilstrækkeligt samarbejde på EU-plan på dette område.

Initiativets overordnede mål er at bidrage til at sikre retfærdig arbejdskraftmobilitet i det indre marked. I denne forbindelse sigter forslaget mod:

·at forbedre adgangen til oplysninger for enkeltpersoner og arbejdsgivere om deres rettigheder og pligter inden for arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger samt adgangen til relevante tjenester

·at styrke det operationelle samarbejde medlemsstaterne imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant EU-lovgivning, herunder at lette fælles inspektioner

·at foretage mægling og bidrage til at finde løsninger i tilfælde af tvister mellem nationale myndigheder og forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne som f.eks. en omstrukturering af virksomheder, der berører flere medlemsstater.

Helt konkret bliver myndigheden pålagt en række operationelle opgaver, nemlig at formidle relevante oplysninger og tjenester til enkeltpersoner og arbejdsgivere og at støtte medlemsstaternes samarbejde, udveksling af oplysninger, samordnede og fælles inspektioner, risikovurdering, kapacitetsopbygning, mægling og samarbejde i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne. EU's eksisterende strukturer og værktøjer inden for arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger vil blive integreret i eller suppleret med en myndighed, der giver medlemsstaterne hidtil uset operationel og teknisk bistand.

Myndigheden kommer til at gavne alle enkeltpersoner, der er omfattet af EU-regler på området for arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger, nærmere bestemt arbejdstagere, selvstændige eller andre enkeltpersoner, som er EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i Unionen og befinder sig i en grænseoverskridende situation. Dette omfatter udstationerede arbejdstagere, indehavere af det blå EU-kort, virksomhedsinternt udstationerede og fastboende udlændinge, når blot de er omfattet af ovennævnte regler. Den kommer også til at gavne virksomheder med aktiviteter på tværs af grænserne, herunder med henblik på ansættelse.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Myndigheden vil bidrage til at sikre arbejdstagernes og borgernes ret til ligebehandling og adgang til beskæftigelsesmuligheder og social sikkerhed i grænseoverskridende situationer. Den vil også skabe gennemsigtighed for virksomhederne, for så vidt angår lokale arbejdsnormer i hele det indre marked. Endelig vil den støtte samarbejdet mellem nationale myndigheder for at sikre, at arbejdstagernes og borgernes sociale rettigheder respekteres, og for at forebygge svig og misbrug.

Kommissionen har vedtaget en række initiativer og forslag for at fremme retfærdig arbejdskraftmobilitet, herunder navnlig revisioner af direktivet om udstationering af arbejdstagere 12 og af forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger 13 samt pakken "Et mobilt Europa", som omfatter lex specialis om udstationering af arbejdstagere inden for international vejtransport 14 og en revision af de sociale bestemmelser og markedsreglerne inden for vejtransport 15 . Disse seneste initiativer indgår i rækken af tidligere lovgivningsmæssige forslag som f.eks. direktivet om håndhævelse af udstationering af arbejdstagere 16 og direktivet om arbejdstageres frie bevægelighed 17 , forordningen om Eures (Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet) 18 og initiativer som oprettelsen af en europæisk platform til imødegåelse af sort arbejde 19 .

I forbindelse med udarbejdelsen af disse forslag og drøftelserne i løbet af lovgivningsproceduren blev behovet for en styrket ramme for anvendelsen og håndhævelsen af de eksisterende regler åbenlyst. Forslaget om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed har til formål at udfylde dette hul.

Oprettelsen af den foreslåede myndighed vil gøre det muligt at koncentrere opgaver, hvoraf nogle i øjeblikket er spredt over en række forskellige udvalg og organer, og indføre operationel bistand på tværs af områderne arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger og dermed øge sammenhængen i EU's politik vedrørende spørgsmål om mobilitet på tværs af grænserne (for mere detaljerede oplysninger se nedenfor i afsnittet "Målrettet regulering og forenkling").

Den foreslåede myndighed kommer til at supplere og sikre sammenhæng med de fire agenturer, der er aktive på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETD) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA).

Forslaget til forordning vil bidrage til gennemførelsen af principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig ved at fremme bevidstheden om mulighederne for uddannelse og livslang læring for mobile borgere samt i form af aktiv støtte til beskæftigelse og mere generelt gennem en effektiv og virkningsfuld håndhævelse af EU-lovgivningen om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger samt af kollektive overenskomster, der gennemfører EU-lovgivningen.

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette initiativ supplerer det igangværende arbejde for at nå de mål, der er fastsat i de politiske retningslinjer: En ny start for Europa 20 i forbindelse med prioritet 4: Et dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag og særlig den planlagte strategi for det indre marked 21 . I praksis er arbejdskraftmobilitet et værdifuldt redskab til at sikre en mere effektiv fordeling af ressourcerne mellem og inden for de enkelte sektorer, nedbringe arbejdsløsheden og fjerne uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder. Dette initiativ supplerer også prioritet 1 i de politiske retningslinjer ("Skub i beskæftigelse, vækst og investeringer") ved at skabe mere befordrende lovrammer, der skal støtte et iværksætterklima og jobskabelse.

Myndigheden er endvidere i overensstemmelse med det digitale indre markeds strategiske mål om at modernisere den offentlige forvaltning, opnå interoperabilitet på tværs af grænserne og lette samspillet med enkeltpersoner. I den forbindelse supplerer den Kommissionens forslag om en fælles digital portal 22 ved at have til formål at lette levering af indhold og tjenester af høj kvalitet til offentligheden via portalen, baseret på den eksisterende Dit Europa-portal. Dette initiativ vil også bygge på erfaringerne med det uformelle problemløsningsnet SOLVIT 23 . Initiativet vil især, hvis det er relevant, bidrage til og supplere de oplysninger og tjenester, der leveres via den fælles digitale portal. Det vil også fremme adgangen til SOLVIT for enkeltpersoner og arbejdsgivere med henblik på at løse deres uoverensstemmelser og bygge på den dokumentation, der indsamles fra denne kilde, til at identificere tilbagevendende problemer på områder, der falder ind under dets anvendelsesområde.

Dette initiativ vil bygge på god praksis inden for samarbejde på tværs af grænserne, som identificeret af grænsekontaktpunktet 24 , for at bidrage til at frigøre det fulde økonomiske potentiale i EU's grænseregioner.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget bygger på artikel 46, artikel 48, artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 91, stk. 1, i TEUF og sætter fokus på arbejdskraftens frie bevægelighed, koordinering af de sociale sikringsordninger, optagelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, fri udveksling af tjenesteydelser og fælles regler for international transport.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på nationalt, regionalt eller lokalt plan og kan derfor bedre nås på EU-plan af følgende årsager:

·Formidling af ajourførte oplysninger og tjenester af høj kvalitet til borgerne om deres rettigheder og pligter i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænserne bør koordineres på EU-plan for at sikre en sammenhængende, klar og effektiv tilgang.

·Anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger bygger på samarbejde medlemsstaterne imellem, hvilket indebærer, at ingen medlemsstat kan handle på egen hånd.

·For at øge synergien og støtte samarbejdet medlemsstaterne imellem om anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger og for at garantere retssikkerheden for myndigheder og enkeltpersoner med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af behovet for håndhævelse er det også nødvendigt at udvikle en koordineret og fælles tilgang på EU-plan frem for at være afhængig af, hvad der kan være et komplekst netværk af bilaterale eller multilaterale aftaler.

Proportionalitetsprincippet

Initiativet er en forholdsmæssig reaktion på behovet for operationel bistand og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå dette mål. Det pålægger ikke medlemsstater, enkeltpersoner eller arbejdsgivere nye forpligtelser; det sætter snarere fokus på at fremme mobilitet på tværs af grænserne og skabe nye muligheder. Forslaget påvirker ikke medlemsstaternes beslutningstagning, lovgivning eller håndhævelsesforanstaltninger, som fortsat henhører under medlemsstaternes beføjelser. Desuden lader forslaget det i vid udstrækning være op til medlemsstaterne, hvordan de gør brug af de muligheder, som initiativet indfører.

Konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til forordning 25 , beskriver, hvordan forslaget opnår en god balance i forbindelse med at nå målene i initiativet og sikre fordele (positive virkninger) for nationale myndigheder, privatpersoner og arbejdsgivere uden markant stigende omkostninger. Den omhandler også støtten fra de interesserede parter, der blev hørt under forberedelserne til dette forslag.

Valg af retsakt

Den foreslåede retsakt er en forordning om oprettelse og drift af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Forordningen vil bygge på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, der blev godkendt i 2012 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen 26 . En forordning giver den retssikkerhed, der er nødvendig for at oprette myndigheden, og som ikke kunne opnås ved hjælp af andre retsakter.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Forslaget om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed blev udviklet i synergi med igangværende lovgivningsmæssige forslag på beslægtede områder som udstationering, koordinering af de sociale sikringsordninger og etablering af en fælles digital portal. I den henseende bygger forslaget på dokumentation indsamlet i løbet af den forberedende proces i forbindelse med disse forslag, herunder konsekvensanalyser, samt drøftelser i løbet af lovgivningsproceduren. I forbindelse med disse processer blev det klart, at der var behov for operationel bistand i form af bedre samarbejde på tværs af grænserne og øget gennemsigtighed og bevidsthed med henblik på at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af disse regler på arbejdskraftmobilitetsområdet.

Der er i forslaget ligeledes taget hensyn til den igangværende evaluering af ovennævnte fire EU-agenturer på beskæftigelsespolitikområdet. Evalueringen består af en individuel vurdering af hvert enkelt agentur, et komparativt perspektiv og en prospektiv vurdering vedrørende de fire agenturers fremtidige funktion. De fire agenturer har meget anderledes funktioner end den foreslåede myndighed, da de overvejende er forskningscentrerede og ikke har et grænseoverskridende fokus. Ikke desto mindre har visse foreløbige elementer i evalueringen kunnet indgå i dette forslag, især med hensyn til tilrettelæggelsen af myndighedens opgaver og ledelse. Konsekvensanalysen, som ledsager dette forslag, undersøger det mulige samspil mellem den foreslåede myndighed og de eksisterende fire agenturer. Den periodiske evaluering af myndigheden vil gøre det muligt yderligere at udforske synergier med agenturer, der er aktive på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik, og strømline mulighederne.

Den Europæiske Revisionsrets særberetning om arbejdskraftens frie bevægelighed 27 indeholdt anbefalinger om at forbedre kendskabet til Kommissionens værktøjer med henblik på at bistå personer, som arbejder i udlandet, med det formål at styrke Euresportalen og gøre bedre brug af data i udformningen af initiativer og finansiering på dette område. Disse aspekter er medtaget i udarbejdelsen af det nuværende forslag.

Høringer af interesserede parter

For at undersøge de interesserede parters synspunkter (herunder borgernes, de nationale myndigheders, arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets) vedrørende oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed arrangerede Kommissionen en åben internetbaseret offentlig høring om sine vigtigste parametre fra den 27. november 2017 til den 7. januar 2018. I forbindelse med den offentlige høring indsamledes i alt 8 809 svar, hvoraf 8 420 var identiske — de blev indsamlet som led i en kampagne indledt af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation — og 389 var særskilte svar.

Samlet set gav respondenterne i den offentlige høring udtryk for stor støtte til en ny myndighed, også i de særskilte svar. Resultaterne støttede i vid udstrækning Kommissionens analyse af de vigtigste udfordringer. Et stort flertal af respondenterne (over halvfjerds procent) var af den opfattelse, at det nuværende samarbejde mellem nationale myndigheder er utilstrækkeligt til at sikre en effektiv gennemførelse af EU's regler for mobilitet på tværs af grænserne. En lige så stor andel af respondenterne mente, at utilstrækkelig adgang til oplysninger og manglende gennemsigtighed i forbindelse med regler for mobilitet på tværs af grænserne er et problem for enkeltpersoner og virksomheder. De mulige funktioner, der foreslås for den nye myndighed, modtog også bred støtte, navnlig systematisk samarbejde og udveksling af oplysninger de nationale myndigheder imellem.

Kommissionen gennemførte også en række målrettede høringer af EU's organer inden for arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger. Der blev arrangeret en særlig høring med arbejdsmarkedsparterne på EU-plan den 11. december 2017, og der blev afholdt et strategisk dialogmøde med civilsamfundsorganisationer på EU-plan den 15. december 2017. Ud over mundtlige bidrag på særlige møder blev der indsendt skriftlige holdningspapirer fra organisationer og repræsentanter, der tog del i disse målrettede høringer.

Målrettede høringer gav varierende resultater. Samlede set så respondenterne med tilfredshed på oprettelsen af en ny myndighed, som vil fokusere på at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis. Samtidig fremhævede respondenterne, at den nye myndighed fuldt ud bør respektere traktatbaserede nationale beføjelser, ikke bør pålægge medlemsstaterne yderligere indberetningskrav og ikke bør komplicere eller overlappe eksisterende administrative strukturer. Mange af de interesserede parter, der deltog i den målrettede høring, mente, at der var behov for at præcisere mandat og mål for den fremtidige myndighed samt dens forbindelse til eksisterende strukturer og instrumenter.

Nærmere oplysninger om de interesserede parters synspunkter findes i bilag 2 til konsekvensanalysen. Resultaterne af disse høringer, herunder drøftelser i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde, ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere, det faglige udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, og de uformelle drøftelser med ministrene under frokostdebatten i forbindelse med Rådets møde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik — EPSCO) i oktober 2017 blev taget behørigt i betragtning ved udarbejdelsen af dette forslag.

Indhentning og brug af ekspertbistand

I forbindelse med forberedelsen af dette initiativ og den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning, gjorde Kommissionen brug af en bred vifte af sekundære data offentliggjort af EU's institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Revisionsretten), Kommissionens tjenestegrene (Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT), andre internationale organisationer (OECD), relevant akademisk forskning og undersøgelser fra tænketanke. Den gjorde også gjort brug af sin interne politiske ekspertise og analytiske kapacitet, herunder til vurdering af de budgetmæssige virkninger.

Kommissionen støttede sig ligeledes på primære data indsamlet i forbindelse med dette initiativ. Den gjorde brug af eksisterende rammekontrakter for at indsamle dokumentation. Dette omfattede en ad hoc-anmodning til netværket af juridiske eksperter vedrørende mobilitet inden for EU (FreSsco) om arbejdstilsynenes kapacitet til at håndtere sager på tværs af grænserne. Det omfattede også en anmodning til en rådgivningstjeneste om at udvikle casestudier på grundlag af kvalitative interview om midler til samarbejde på håndhævelsesområdet på tværs af grænserne.

Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med sin politik om bedre regulering gennemførte Kommissionen en konsekvensanalyse af mulige politik- og leverings-valgmuligheder under forberedelsen af dette initiativ. Dette arbejde blev underbygget af strukturerede høringer i Kommissionen gennem en tværtjenstlig styringsgruppe.

Konsekvensanalysen blev forelagt og drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol 28 . Der blev taget højde for henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol i dets negative udtalelse af 9. februar 2018 ved at uddybe initiativets anvendelsesområde og baggrund og de interesserede parters synspunkter og ved at uddybe analysen vedrørende de forskellige valgmuligheder, der vurderes, og den måde, hvorpå initiativet kan passe ind i den eksisterende forvaltningsstruktur for arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger, samtidig med at det fremmer synergi og forenkling. For at tage højde for udvalgets betænkeligheder i dets (positive) udtalelse af 21. februar 2018 har konsekvensanalysen yderligere præciseret, hvordan oprettelsen af en ny myndighed vil omstrukturere de eksisterende udvalg og strukturer med det formål at mindske kompleksiteten og undgå dobbeltarbejde, behandlet den nye myndigheds mulige forbindelse til de eksisterende EU-agenturer på beskæftigelsesområdet og styrket begrundelsen for de budgetoverslag, der er forbundet med den foretrukne løsning 29 .

Der blev overvejet tre løsningsmodeller i forbindelse med den foreslåede myndighed, nemlig 1) en støtte-model, 2) en operationel model og 3) en overvågnings-model. De enkelte valgmuligheder foreslog at pålægge myndigheden det samme sæt opgaver; de varierede imidlertid i graden af beføjelser, som tillægges den. De opgaver, som foreslås pålagt myndigheden, er: i) arbejdskraftmobilitetstjenester til enkeltpersoner og virksomheder, ii) bistand til samarbejde og udveksling af oplysninger de nationale myndigheder imellem, iii) bistand til fælles inspektioner, iv) arbejdsmarkedsanalyser og risikovurdering, v) bistand til kapacitetsopbygning, vi) mægling mellem nationale myndigheder, vii) facilitering af samarbejdet mellem relevante interesserede parter i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne. Der blev ligeledes overvejet tre leveringsmodeller: 1) Kommissionen overtager en række operationelle opgaver, og der etableres et europæisk net til at koordinere de eksisterende EU-organer for arbejdskraftmobilitet, 2) der oprettes en ny myndighed, der bygger på de nuværende EU-organer for mobilitet, 3) der oprettes en ny myndighed, der bygger på et eksisterende EU-agentur på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik.

Som led i konsekvensanalysen blev løsnings- og leveringsmodellerne vurderet ud fra kriterierne om virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng. Som et resultat af denne analyse viste en kombination af den operationelle valgmulighed (løsningsmodel 2), der gennemføres via en ny myndighed, som bygger på eksisterende organer for mobilitet på EU-plan (leveringsmodel 2), sig at være den mest effektive og virkningsfulde måde at opfylde målene i dette initiativ på. Den gør det muligt at sikre positive virkninger for nationale myndigheder, enkeltpersoner og arbejdsgivere uden væsentligt at øge omkostningerne, samtidig med at den manglende operationelle bistand inden for den eksisterende EU-samarbejdsramme afhjælpes; det var to vigtige problemstillinger, der blev rejst af de interesserede parter.

Målrettet regulering og forenkling

Forslaget om oprettelse af myndigheden vil styrke EU's institutionelle struktur på området for mobilitet på tværs af grænserne for at forbedre og forenkle de nuværende former for samarbejde og for i sidste ende at lette arbejdet for medlemsstaterne og Kommissionen.

I dag omfatter den institutionelle struktur en række EU-strukturer ("EU-organer"), hvor de nationale myndigheder samarbejder og udveksler bedste praksis. Disse EU-organer omfatter: Euresnettets Europæiske Koordineringsbureau, det faglige udvalg og det rådgivende udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere, den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde, Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger og alle dens underudvalg (herunder det tekniske udvalg og revisionsudvalget, der er nedsat ved lov, og et forligsudvalg, som er nedsat af den administrative kommission selv) og Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger.

Den nye myndighed skal samle tekniske og operationelle opgaver i ovennævnte EU-organer i en permanent struktur med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt resultat på grundlag af et styrket forum for samarbejde og fælles undersøgelsesaktiviteter. I denne forbindelse vil myndigheden:

overtage forvaltningen af Eures-nettets Europæiske Koordineringsbureau, som i øjeblikket varetages af Kommissionen

afløse det faglige udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed

afløse ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere

afløse det tekniske udvalg, revisionsudvalget og forligsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger

afløse den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde.

På områder af koordineringen af de sociale sikringsordninger vil myndigheden arbejde tæt sammen med Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, for så vidt angår de reguleringsopgaver, som ligger inden for denne kommissions beføjelser. Desuden vil myndigheden benytte input fra arbejdsmarkedsparter og regeringsrepræsentanter på nationalt plan i Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger og det rådgivende udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed.

Denne nye struktur vil forenkle den institutionelle struktur og skabe synergier på tværs af de forskellige aspekter af mobilitet på tværs af grænserne inden for myndighedens ansvarsområde. Dette vil yderligere være til støtte for en konsekvent og virkningsfuld anvendelse af EU-lovgivningen, forbedre effektiviteten og skabe flere og bedre resultater i forhold til i den nuværende institutionelle struktur, hvor EU's organer i vidt omfang opererer i siloer, fokuserer på en bestemt retsakt eller et bestemt område under deres ansvar, mangler en operationel dimension, for det meste kun mødes et par gange om året og udfører visse overlappende opgaver.

Initiativet har også til formål at strømline den måde, hvorpå oplysninger og tjenester leveres til offentligheden om rettigheder, pligter og muligheder i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, og således at forenkle adgangen til sådanne oplysninger og tjenester til enkeltpersoner og arbejdsgivere.

Forslaget sigter mod yderligere at fremme digitalisering af procedurerne og supplerer eksisterende og planlagte initiativer på området som f.eks. elektronisk dataudveksling mellem nationale myndigheder inden for koordinering af de sociale sikringsordninger, der er ved at blive gennemført i form af systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI-systemet) og informationssystemet for det indre marked (IMI) samt Dit Europa-portalen og den fælles digitale portal, som Kommissionen har stillet forslag om.

Grundlæggende rettigheder

Eftersom myndigheden bør bidrage til klar, retfærdig og effektiv håndhævelse af EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger, kommer den til at fremme beskyttelsen og virkeliggørelsen af de grundlæggende rettigheder, der er omfattet af disse regler, såsom fri bevægelighed for personer og arbejdstagere (artikel 15 og 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i det følgende benævnt "chartret"), ret til arbejdsformidling (chartrets artikel 29) og frihed til at levere tjenester (chartrets artikel 16). Den kommer også til at støtte udøvelsen af rettigheder på tværs af grænserne på området for retfærdige og rimelige arbejdsforhold, social sikring og sundhedsbeskyttelse (chartrets artikel 31, 34 og 35) og ikke-forskelsbehandling (chartrets artikel 21).

For så vidt angår beskyttelse af personoplysninger (chartrets artikel 8), finder bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse) 30 og forordning (EF) nr. 45/2001 31 anvendelse på proceduren for personoplysninger i henhold til dette forslag. I overensstemmelse med disse bestemmelser skal enhver behandling af personoplysninger begrænses til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt. Der indsamles oplysninger til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling heraf må ikke være uforenelig med disse formål.

Sammen med de øvrige initiativer, som Kommissionen har stillet forslag om i denne mandatperiode, hjælper nærværende forslag også Kommissionen og medlemsstaterne med at gennemføre de principper og rettigheder, der er opstillet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som støtter retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I henhold til den foretrukne kombinerede valgmulighed, der fremgik af konsekvensanalysen, anslås de samlede omkostninger til myndigheden på EU-budgettet at blive på 50,9 millioner EUR om året, når den efter planen bliver fuldt operationel i 2023. Omkostningerne under denne flerårige finansielle ramme (2019-2020) vil blive dækket delvis ved omfordeling af eksisterende aktiviteter, som i øjeblikket gennemføres under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og uafhængige budgetposter under ansvarsområdet for beskæftigelse og transport (70 %), og delvis gennem mobilisering af margenen under udgiftsområde 1a (30 %). Eksisterende aktiviteter, der overføres til myndigheden, indstilles ikke; deres gennemførelse overføres fra Kommissionen til myndigheden, så snart denne bliver operationel. For så vidt angår personale, får myndigheden brug for 69 stillinger i stillingsfortegnelsen, 60 udstationerede nationale eksperter og 15 kontraktansatte. Oplysninger om de finansielle og personalemæssige behov kan findes i vedlagte finansieringsoversigt. Der vil blive pålagt de nationale budgetter meget få omkostninger, jf. forslagets indvirkning på EU's budget. Det er ikke muligt at sætte præcise tal på indvirkningen på forvaltningerne, men casestudier viser, at en sådan indvirkning bliver positiv, eftersom bedre håndhævelse af reglerne gør det muligt for de nationale håndhævelsesorganer at opkræve tidligere ubetalte sociale bidrag og modtage operationel bistand fra myndigheden.

Forslaget indeholder en evalueringsbestemmelse med henblik på at vurdere myndighedens mandat og opgaver hvert 5 år, hvilket giver mulighed for gradvist at udvide omfanget af dens virksomhed og at opskalere myndigheden.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

En særlig overvågningsramme, der er beskrevet i den konsekvensanalyse, som ledsager forslaget, vil på grundlag af en række indikatorer oplyse om de fremskridt, der er gjort for at nå målene i forordningen. Kravene til og tidsplanen for overvågningsrammen vil blive genstand for yderligere justering i forbindelse med lovgivnings- og gennemførelsesprocessen.

Kommissionen vil evaluere forordningen fem år efter dens ikrafttrædelse i overensstemmelse med kravene i finansforordningen 32 og retningslinjerne for bedre regulering 33 . Evalueringen vil navnlig fokusere på kriterierne i retningslinjerne for bedre regulering, dvs. virkningsfuldhed, effektivitet, sammenhæng, EU-merværdi og relevans, med henblik på en eventuel revision eller ajourføring af forordningen.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I indeholder de vigtigste principper for oprettelsen og driften af den kommende myndighed.

I artikel 1 fastlægges genstanden og de politikområder, der falder ind under dets anvendelsesområde.

Artikel 2 indeholder myndighedens vigtigste mål; litra a) forklarer dens mål over for offentligheden, herunder enkeltpersoner og arbejdsgivere, litra b) forklarer dens rolle over for medlemsstaterne, og litra c) omhandler dens rolle med henblik på at mægle og bidrage til at finde en løsning i tilfælde af tvister på tværs af grænserne mellem nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Artikel 3 omhandler myndighedens retlige status.

Artikel 4 kommer til at omhandle den kommende myndigheds hjemsted, når først det er blevet fastlagt af medlemsstaterne inden udgangen af den lovgivningsprocedure, der fører til vedtagelsen af dette forslag.

Kapitel II omhandler den kommende myndigheds opgaver, der er oplistet i artikel 5, og de enkelte opgaver beskrives nærmere i særskilte artikler.

Artikel 6 indeholder nærmere oplysninger om den måde, hvorpå myndigheden vil forbedre kvaliteten af og adgangen til de oplysninger om rettigheder og pligter i forbindelse med arbejdskraftmobilitet, der tilbydes privatpersoner og arbejdsgivere.

Artikel 7 beskriver, hvordan myndigheden vil lette enkeltpersoners og arbejdsgiveres adgang til arbejdskraftmobilitetsinitiativer og tjenester, og definerer dens specifikke opgaver i denne henseende. Den fastlægger også myndighedens rolle i forvaltningen af Euresnettets Europæiske Koordineringsbureau.

Artikel 8 om samarbejde og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem indeholder bestemmelser om at lette samarbejdet og fremskynde udvekslingen mellem de nationale myndigheder om grænseoverskridende sager (stk. 1), beskriver myndighedens funktion i form af bistand til Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 883/2004, i finansielle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af nævnte forordning (stk. 2) og understreger myndighedens rolle med henblik på at fremme brugen af elektroniske værktøjer og digitalisere procedurerne (stk. 3 og 4).

Artikel 9 og 10 forklarer, hvordan myndigheden skal koordinere samordnede og fælles inspektioner på tværs af grænserne: Artikel 9 fastsætter de nærmere bestemmelser for indførelse af samordnede og fælles inspektioner, heri forklares, at sådanne foranstaltninger kun finder sted med de berørte medlemsstaters samtykke enten efter anmodning fra de nationale myndigheder eller på myndighedens initiativ (stk. 1), medlemsstater, der vælger ikke at gennemføre en samordnet eller fælles inspektion, pålægges at begrunde deres afgørelse (stk. 2), og medlemsstater får mulighed for at gennemføre fælles inspektioner også i tilfælde, hvor ikke alle de medlemsstater, som er berørt af den samordnede eller fælles inspektion, beslutter at deltage (stk. 3). Artikel 10 fastlægger den praktiske gennemførelse af en samordnet eller fælles inspektion koordineret af myndigheden.

Artikel 11 skitserer myndighedens analyse- og risikovurderingsfunktion vedrørende grænseoverskridende aspekter af arbejdskraftmobilitet og fastsætter aktiviteterne og den kontekst, hvorunder et sådant arbejde skal udføres, nærmere.

Artikel 12 bemyndiger myndigheden til at bistå medlemsstaterne med at styrke deres kapacitet med henblik på at fremme konsekvent, retfærdig og effektiv anvendelse og håndhævelse af relevant EU-lovgivning og definerer specifikke aktiviteter til myndigheden, så den bliver i stand til at udføre denne opgave.

Artikel 13 om mægling beskriver myndighedens opgave med henblik på at løse tvister mellem medlemsstaterne.

Artikel 14 definerer myndighedens rolle med hensyn til at fremme samarbejde i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne.

Artikel 15 indeholder bestemmelser om myndighedens samarbejde med andre decentraliserede EU-agenturer.

Artikel 16 sikrer, at hele myndighedens arbejde med fokus på digitalisering af procedurer, der anvendes i forbindelse med udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem, følger principperne i den relevante interoperabilitetsramme og referencearkitektur.

Kapitel III indeholder en beskrivelse af, hvordan myndigheden er organiseret, og af dens struktur.

Artikel 17 indeholder bestemmelser om myndighedens forvaltnings- og ledelsesstrukturstruktur, som omfatter en bestyrelse, en administrerende direktør og en gruppe af interesserede parter. Heri fastsættes også myndighedens mulighed for at nedsætte særlige arbejdsgrupper og paneler for at løse bestemte opgaver.

I artikel 18-22 fastsættes de nærmere regler for, hvordan bestyrelsen fungerer. Denne afdeling omhandler bestyrelsens sammensætning og opgaver og indeholder bestemmelser om valg af formand, møder og afstemningsregler.

Artikel 23 skitserer den administrerende direktørs ansvarsområder.

Artikel 24 indeholder bestemmelser om nedsættelse af en gruppe af interesserede parter i tilknytning til myndigheden for at etablere et forum for høring med de interesserede parter om emner vedrørende myndighedens opgaver.

Kapitel IV indeholder bestemmelser om opstilling af myndighedens budget og dettes struktur.

Kapitel V indeholder bestemmelser om myndighedens personale, herunder generelle bestemmelser om personale, den administrerende direktør, nationale forbindelsesofficerer samt udstationerede nationale eksperter og andet personale.

Kapitel VI indeholder generelle og afsluttende bestemmelser, herunder om de privilegier og immuniteter, der gælder for myndighedens personale, sprogordning, regler om gennemsigtighed og kommunikation, om bekæmpelse af svig, sikring og beskyttelse af oplysninger samt ansvar. Heri bestemmes det, at Kommissionen regelmæssigt vil vurdere myndighedens resultater. Dette kapitel indeholder også bestemmelser om Den Europæiske Ombudsmands administrative undersøgelser samt samarbejde med tredjelande. Hjemstedsaftalen og driftsvilkårene samt indledningen af myndighedens virksomhed defineres i dette kapitel.

Artikel 46 indeholder bestemmelser om ændringer af forordning (EF) nr. 883/2004.

Artikel 47 indeholder bestemmelser om ændringer af forordning (EF) nr. 987/2009.

Artikel 48 indeholder bestemmelser om ændringer af forordning (EU) nr. 492/2011.

Artikel 49 indeholder bestemmelser om ændringer af forordning (EU) nr. 2016/589.

Artikel 50 omhandler ophævelse af afgørelse 2009/17/EF og afgørelse (EU) 2016/344.

Artikel 51 omhandler forordningens ikrafttrædelse.

2018/0064 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, artikel 48, artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 34 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 35 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er knæsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen arbejde for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Ifølge artikel 9 i TEUF skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

(3)Den europæiske søjle for sociale rettigheder blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017. Der blev på det sociale topmøde mindet om behovet for at sætte mennesket i centrum, videreudvikle Unionens sociale dimension og fremme konvergens gennem en indsats på alle niveauer, som bekræftet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 14. december 2017.

(4)Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er som beskrevet i deres fælles erklæring om lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019 fast besluttet på at træffe foranstaltninger for at styrke den sociale dimension af Unionen ved at arbejde på at forbedre koordineringen af de sociale sikringsordninger 36 , ved at beskytte arbejdstagerne mod sundhedsrisici på arbejdspladsen 37 , ved at sikre en retfærdig behandling af alle i EU's arbejdsmarked gennem en modernisering af reglerne om udstationering af arbejdstagere 38 og ved yderligere at forbedre håndhævelse af EU-lovgivningen på tværs af grænserne.

(5)Der bør oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed ("myndigheden"), der skal bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked. Med henblik herpå bør myndigheden støtte medlemsstaternes og Kommissionens bestræbelser for at fremme enkeltpersoners og arbejdsgiveres adgang til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, støtte overholdelse af reglerne og samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv anvendelse af EU-lovgivningen på disse områder og mægle og lette en løsning i tilfælde af tvister på tværs af grænserne eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

(6)Myndigheden bør gennemføre sine aktiviteter inden for arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder arbejdskraftens frie bevægelighed, udstationering af arbejdstagere og meget mobile tjenester. Den bør også styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne om imødegåelse af sort arbejde. I tilfælde, hvor myndigheden i forbindelse med sine aktiviteter fatter mistanke om uregelmæssigheder, herunder på områder af EU-lovgivningen, der ikke er omfattet af dens beføjelser, såsom overtrædelser af arbejds-, sundheds- og sikkerhedsregler eller beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, bør den være i stand til at indberette dem og samarbejde om disse spørgsmål med Kommissionen, kompetente EU-organer og nationale myndigheder, hvor det er relevant.

(7)Myndigheden bør bidrage til at lette arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 39 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU 40 og Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2016/589 41 . Den bør lette udstationering af arbejdstagere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF 42 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU 43 , herunder ved at støtte håndhævelsen af disse bestemmelser, som gennemføres ved hjælp af kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse i overensstemmelse med praksis i medlemsstaterne. Den bør også bidrage til koordinering af de sociale sikringsordninger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 44 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 45 og Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1231/2010 46 samt af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 47 og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 48 .

(8)I visse tilfælde er der vedtaget sektorspecifik EU-lovgivning for at imødekomme specifikke behov i denne sektor, f.eks. inden for international transport. Myndigheden bør også behandle grænseoverskridende aspekter af anvendelsen af sådan sektorspecifik EU-lovgivning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 49 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF 50 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 51 og direktiv (om ændring af direktiv 2006/22/EF — COM(2017) 278 final) 52 .

(9)De enkeltpersoner, der er omfattet af myndighedens aktiviteter, bør være personer, som er underlagt EU-lovgivningen inden for denne forordnings anvendelsesområde, herunder arbejdstagere, selvstændige, jobsøgende og ikke-erhvervsaktive personer; dette bør omfatte både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i Unionen, såsom udstationerede arbejdstagere, indehavere af det blå EU-kort, virksomhedsinternt udstationerede eller fastboende udlændinge samt deres familiemedlemmer.

(10)Oprettelsen af myndigheden bør ikke skabe nye rettigheder og pligter for enkeltpersoner eller arbejdsgivere, herunder økonomiske aktører eller nonprofitorganisationer, da myndighedens aktiviteter bør omfatte dem, for så vidt som de er omfattet af EU-lovgivningen inden for denne forordnings anvendelsesområde.

(11)Myndigheden bør for at sikre, at enkeltpersoner og arbejdsgivere kan nyde godt af et retfærdigt og effektivt indre marked, fremme deres muligheder for at være mobile eller yde tjenester og foretage ansættelser overalt i Unionen. Dette omfatter støtte til enkeltpersoners mobilitet på tværs af grænserne ved at lette adgangen til mobilitetstjenester på tværs af grænserne som f.eks. matchning af job, praktikophold og lærepladser og ved at fremme mobilitetsordninger som "Dit første Euresjob" eller "ErasmusPro". Myndigheden bør også bidrage til at forbedre gennemsigtigheden af oplysninger, herunder om, hvilke rettigheder og pligter der hidrører fra EU-lovgivningen, og adgangen til tjenester til enkeltpersoner og arbejdsgivere i samarbejde med andre EU-oplysningstjenester som Dit Europa — Råd & Vink, og til at udnytte og sikre overensstemmelse med Dit Europa-portalen, der kommer til at udgøre rygraden i den fremtidige fælles digitale portal 53 .

(12)Med henblik herpå bør myndigheden samarbejde med andre relevante EU-initiativer og netværk, navnlig det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger (PES) 54 , Enterprise Europe-netværket 55 , grænsekontaktpunktet 56 og SOLVIT 57 samt med relevante nationale tjenester såsom de organer til fremme af ligebehandling og til støtte for EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til direktiv 2014/54/EU, og de nationale kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU 58 med henblik på at formidle oplysninger om sundhedsydelser. Myndigheden bør også undersøge synergier med det foreslåede europæiske e-tjenesteydelseskort 59 , navnlig med hensyn til de tilfælde, hvor medlemsstaterne vælger indgivelse af erklæringer vedrørende udstationerede arbejdstagere gennem e-kortplatformen. Myndigheden bør afløse Kommissionen i forvaltningen af Det Europæiske Arbejdsformidlingsnets ("Euresnettet") Europæiske Koordineringsbureau, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2016/589, inklusive definitionen af brugernes behov og forretningsmæssige krav til effektiviteten af Euresportalen og tilhørende IT-tjenester, men eksklusive tilvejebringelse af IT og drift og udvikling af IT-infrastrukturen, som fortsat varetages af Kommissionen.

(13)Med henblik på en retfærdig, enkel og effektiv anvendelse af EU-lovgivningen bør myndigheden støtte samarbejde og rettidig udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem. Sammen med andet personale bør nationale forbindelsesofficerer, der arbejder i myndigheden, støtte medlemsstaternes overholdelse af samarbejdsforpligtelserne, fremskynde udvekslingen mellem dem ved hjælp af procedurer til at nedbringe forsinkelser og sikre forbindelser med andre nationale forbindelseskontorer, organer og kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen. Myndigheden bør tilskynde til brug af innovative tilgange til effektivt og vellfungerende samarbejde på tværs af grænserne, herunder elektroniske dataudvekslingsværktøjer som systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI-systemet) og informationssystemet for det indre marked (IMI-systemet) og bør bidrage til at fremme digitaliseringsprocedurer og forbedre de IT-værktøjer, der anvendes til udveksling af meddelelser de nationale myndigheder imellem.

(14)Myndigheden bør for at øge medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe uregelmæssigheder på tværs af grænserne i forbindelse med EU-lovgivning, der er omfattet af dens beføjelser, bistå de nationale myndigheder med at gennemføre samordnede og fælles inspektioner, herunder ved at lette gennemførelsen af inspektioner i henhold til artikel 10 i direktiv 2014/67/EU. Disse bør finde sted efter anmodning fra medlemsstaterne eller efter deres tilslutning til myndighedens forslag. Myndigheden bør yde strategisk, logistisk og teknisk bistand til medlemsstater, der deltager i samordnede eller fælles inspektioner, under fuld overholdelse af fortrolighedskravene. Inspektioner bør foretages efter aftale med de berørte medlemsstater og finde sted inden for de retlige rammer af den nationale lovgivning i de berørte medlemsstater, som bør følge op på resultaterne af de samordnede og fælles inspektioner i henhold til national lovgivning.

(15)Myndigheden bør for at kortlægge nye tendenser, udfordringer eller smuthuller inden for arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger udvikle en analyse- og risikovurderingskapacitet. Dette bør indebære, at der udføres arbejdsmarkedsanalyser og undersøgelser samt peer reviews. Myndigheden bør overvåge potentielle ubalancer med hensyn til færdigheder og arbejdskraftstrømme på tværs af grænserne, herunder deres mulige indvirkning på den territoriale samhørighed. Myndigheden bør også støtte den risikovurdering, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 2014/67/EU. Myndigheden bør sikre synergi og komplementaritet med andre EU-agenturer eller tjenester eller net. Dette bør omfatte indhentning af bidrag fra SOLVIT og lignende tjenester vedrørende tilbagevendende problemer, som enkeltpersoner og virksomheder støder på i udøvelsen af deres rettigheder på de områder, der falder ind under myndighedens beføjelser. Myndigheden bør også lette og strømline dataindsamlingsaktiviteter i henhold til relevant EU-lovgivning inden for sit ansvarsområde. Dette medfører ikke indførelse af nye rapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne.

(16)Myndigheden bør for at øge de nationale myndigheders kapacitet og sikre bedre konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen inden for sit ansvarsområde yde operativ bistand til nationale myndigheder, bl.a. ved at udarbejde praktiske retningslinjer, indføre uddannelses- og peerlæringsprogrammer, fremme gensidige bistandsprojekter, lette udveksling af personale som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2014/67/EU og bistå medlemsstaterne med at tilrettelægge oplysningskampagner for at oplyse enkeltpersoner og arbejdsgivere om deres rettigheder og pligter. Myndigheden bør fremme udveksling, formidling og udbredelse af god praksis.

(17)Myndigheden bør udgøre en platform for bilæggelse af tvister medlemsstaterne imellem i forbindelse med anvendelsen af den EU-lovgivning, som falder inden for dens ansvarområde. Den bør bygge på den dialog og de forligsprocedurer, der på nuværende tidspunkt er på plads på området for koordinering af de sociale sikringsordninger, som er værdsat af medlemsstaterne 60 , og hvis betydning er anerkendt af Domstolen 61 . Medlemsstaterne bør være i stand til at henvise sager til myndigheden til mægling i henhold til standardprocedurer, der iværksættes med henblik herpå. Myndigheden bør kun behandle tvister mellem medlemsstaterne, hvorimod enkeltpersoner og arbejdsgivere, som står over for vanskeligheder med hensyn til at udøve deres EU-rettigheder, fortsat bør råde over de nationale tjenester og EU-tjenester, der er beregnet til at håndtere disse sager som f.eks. SOLVIT-nettet, som myndigheden bør henvise sådanne sager til. SOLVIT-nettet bør også kunne henvise til myndigheden i tilfælde, hvor problemet ikke kan løses på grund af forskelligheder nationale myndigheder imellem.

(18)Myndigheden bør for at lette forvaltningen af arbejdsmarkedsjusteringer fremme samarbejdet mellem de relevante interesserede parter for at imødegå forstyrrelser på arbejdsmarkedet, der påvirker mere end en medlemsstat, som f.eks. tilfælde af omstrukturering eller store projekter, som påvirker beskæftigelsen i grænseregioner.

(19)Den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) 62 indeholder principper og anbefalinger om, hvordan man kan forbedre forvaltningen af interoperabilitetsaktiviteter og offentlige tjenester, etablere forbindelser på tværs af organisationer og på tværs af grænser, strømline processer, der understøtter digitale end-to-end-udvekslinger, og sikre, at både eksisterende og ny lovgivning støtter interoperabilitetsprincipperne. Den europæiske interoperabilitetsreferencearkitektur (EIRA) er en generisk struktur, som omfatter principper og retningslinjer for gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger 63 . Både EIF og EIRA bør vejlede og støtte myndigheden, når den gør sig overvejelser om interoperabilitetsspørgsmål.

(20) Myndigheden bør ledes og drives efter principperne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.

(21)Medlemsstaterne og Kommissionen bør være repræsenteret i en bestyrelse for at sikre, at myndigheden fungerer effektivt. Sammensætningen af bestyrelsen, herunder valget af formand og næstformand, bør overholde principperne om kønsbalance, erfaring og kvalifikationer. Bestyrelsen bør for at sikre, at myndigheden er effektiv og velfungerende, navnlig vedtage det årlige arbejdsprogram, varetage sine opgaver i forbindelse med myndighedens budget, vedtage de finansielle regler, som finder anvendelse på myndigheden, udpege en administrerende direktør og fastlægge procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende myndighedens operationelle opgaver. Repræsentanter fra andre lande end EU-medlemsstater, som anvender EU-lovgivningen inden for myndighedens ansvarsområde, kan deltage i bestyrelsens møder som observatører.

(22)Med forbehold af Kommissionens beføjelser bør bestyrelsen og den administrerende direktør være uafhængige i udførelsen af deres hverv og handle i almenhedens interesse.

(23)Myndigheden bør basere sig direkte på relevante interesserede parters ekspertise på de områder, der falder ind under dens ansvarsområde, gennem en særlig gruppe af interesserede parter. Medlemmerne bør være repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan. Gruppen af interesserede parter tager i udførelsen af sit hverv behørigt hensyn til udtalelser fra og trækker på ekspertviden fra Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 883/2004, og det rådgivende udvalg for arbejdskraftens frie bevægelighed, der er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 492/2011.

(24)For at sikre myndigheden fuld selvstændighed og uafhængighed bør den råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne kommer fra Unionens almindelige budget, eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne og eventuelle bidrag fra tredjelande, der deltager i myndighedens arbejde. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde bør den også kunne opnå finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud og opkræve betaling for publikationer og tjenester, der leveres af myndigheden.

(25)Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 64 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 65 , alt efter hvad der er relevant. Dette omfatter indførelse af de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opfylde de forpligtelser, der følger af disse forordninger, navnlig forpligtelserne vedrørende lovlig behandling af oplysninger, behandlingssikkerheden, oplysningspligten og de registreredes rettigheder.

(26)For at sikre gennemsigtighed omkring myndighedens virksomhed bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 66 finde anvendelse på myndigheden. Myndighedens aktiviteter bør kunne undersøges af Den Europæiske Ombudsmand i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 67 bør finde anvendelse på myndigheden, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

(28)Myndighedens værtsmedlemsstat bør sikre de bedst mulige vilkår for, at myndigheden kan fungere korrekt.

(29)For at sikre åbne og gennemsigtige ansættelsesvilkår og ligebehandling af personalet bør vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (vedtægten for tjenestemænd) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (ansættelsesvilkårene), jf. forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (samlet benævnt "personalevedtægten"), finde anvendelse på myndighedens personale og den administrerende direktør, herunder reglerne om tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav.

(30)Myndigheden bør samarbejde med andre EU-agenturer inden for rammerne af deres respektive beføjelser, navnlig agenturer, der er etableret på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik, bygge på deres ekspertise og maksimere synergieffekten: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) samt Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel.

(31)Myndigheden bør for at tilføje en operationel dimension til eksisterende organers aktiviteter inden for arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne overtage de opgaver, som udføres af det faglige udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, der er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 492/2011, det ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/17/EF 68 , og den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 69 . Med oprettelsen af myndigheden bør disse organer ophøre med at eksistere.

(32)Myndigheden bør supplere aktiviteterne i Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger ("den administrative kommission"), der er nedsat ved forordning (EF) nr. 883/2004, for så vidt som den udfører reguleringsopgaver i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009. Myndigheden bør imidlertid overtage operationelle opgaver, der i øjeblikket udføres inden for rammerne af den administrative kommission, som f.eks. at tilbyde mægling mellem medlemsstaterne, at sikre et forum til håndtering af finansielle spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, herunder overtage det revisionsudvalgs funktion, som nedsættes ved disse forordninger, samt spørgsmål vedrørende elektronisk dataudveksling og IT-værktøjer til at lette anvendelsen af disse forordninger, herunder overtage Det Tekniske Udvalg for Databehandlings funktion, som nedsættes ved disse forordninger.

(33)Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved forordning (EF) nr. 883/2004, og det rådgivende udvalg vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, som er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 492/2011, udgør et forum for høring af arbejdsmarkedets parter og regeringsrepræsentanter på nationalt plan. Myndigheden bør bidrage til deres arbejde og kan deltage i deres møder.

(34)For at afspejle denne nye institutionelle struktur bør forordning (EF) nr. 883/2004, (EF) nr. 987/2009, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 ændres, og afgørelse 2009/17/EF og afgørelse (EU) 2016/344 bør ophæves.

(35)Hensynet til de forskelligartede arbejdsmarkedsordninger på nationalt plan og arbejdsmarkedets parters selvstændighed er udtrykkeligt anerkendt i TEUF. Deltagelse i myndighedens aktiviteter berører ikke medlemsstaternes beføjelser, forpligtelser og ansvar i medfør af bl.a. relevante og gældende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) som f.eks. konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel og medlemsstaternes beføjelser til at regulere, mægle eller overvåge arbejdsmarkedsrelationerne på nationalt plan, navnlig om udøvelse af retten til kollektive forhandlinger og til at tage kollektive skridt.

(36)Målene for denne forordning om at støtte den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser og bidrage til at styrke retfærdigheden i det indre marked kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne uden koordinering og kan derfor på grund af disse aktiviteters grænseoverskridende karakter og behovet for øget samarbejde medlemsstaterne imellem bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål.

(37)Nærværende forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Principper

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ("myndigheden").

2.Myndigheden bistår medlemsstaterne og Kommissionen i spørgsmål vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger i EU.

Artikel 2

Mål

Myndighedens mål er at bidrage til at sikre retfærdig arbejdskraftmobilitet i det indre marked. Med henblik herpå pålægges myndigheden:

a)at lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester

b)at fremme samarbejdet medlemsstaterne imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant EU-lovgivning, herunder fælles inspektioner

c)at mægle og bidrage til at finde en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Artikel 3

Retlig status

1.Myndigheden er et EU-organ med status som juridisk person.

2.Myndigheden har i hver enkelt af medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som de pågældende medlemsstaters lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Artikel 4

Hjemsted

Myndigheden har hjemsted i [x].

Kapitel II

Myndighedens opgaver

Artikel 5

Myndighedens opgaver

Myndigheden varetager med henblik på at nå sine mål følgende opgaver:

a)at lette adgang til oplysninger for enkeltpersoner og arbejdsgivere om rettigheder og pligter i grænseoverskridende situationer samt adgang til arbejdskraftmobilitetstjenester på tværs af grænserne, jf. artikel 6 og 7

b)at lette samarbejde og udveksling af oplysninger nationale myndigheder imellem med henblik på en effektiv håndhævelse af relevant EU-lovgivning, jf. artikel 8

c)at koordinere og yde bistand i forbindelse med samordnede og fælles inspektioner, jf. artikel 9 og 10

d)at foretage analyser og risikovurderinger af spørgsmål vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, jf. artikel 11

e)at bistå medlemsstaterne med kapacitetsopbygning, for så vidt angår effektiv håndhævelse af relevant EU-lovgivning, jf. artikel 12

f)at mægle i tvister mellem medlemsstaternes myndigheder om anvendelsen af relevant EU-lovgivning, jf. artikel 13

g)at lette samarbejdet mellem relevante interesserede parter i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne, jf. artikel 14.

Artikel 6

Oplysninger om arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne

Myndigheden forbedrer tilgængeligheden og kvaliteten af og adgangen til de oplysninger, der tilbydes enkeltpersoner og arbejdsgivere, for at lette arbejdskraftmobiliteten i hele Unionen, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/589 om Eures og forordning [fælles digital portal — COM(2017) 256 final]. Myndigheden pålægges med henblik herpå:

a)at give relevante oplysninger om enkeltpersoners rettigheder og pligter i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne

b)at øge mulighederne for at fremme enkeltpersoners arbejdskraftmobilitet, herunder gennem vejledning i adgang til læring og sprogundervisning

c)at give relevante oplysninger til arbejdsgiverne om arbejdsretlige regler og leve- og arbejdsvilkår for arbejdstagere i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder udstationerede arbejdstagere,

d)at bistå medlemsstaterne med at opfylde forpligtelserne vedrørende adgang til og formidling af oplysninger om arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. artikel 6 i direktiv 2014/54/EU, og om udstationering af arbejdstagere, jf. artikel 5 i direktiv 2014/67/EU

e)at bistå medlemsstaterne med at forbedre nøjagtigheden, fuldstændigheden og brugervenligheden af relevante nationale oplysningstjenester i overensstemmelse med de kvalitetskriterier, der er fastlagt i forordning [fælles digital portal — COM(2017) 256 final]

f)at bistå medlemsstaterne med at strømline formidlingen af oplysninger og tjenester til enkeltpersoner og arbejdsgivere om mobilitet på tværs af grænserne på frivillig basis, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser respekteres fuldt ud.

Artikel 7

Adgang til arbejdskraftmobilitetstjenester på tværs af grænserne

1.Myndigheden står til rådighed for enkeltpersoner og arbejdsgivere for at lette arbejdskraftmobiliteten i hele EU. Myndigheden pålægges med henblik herpå:

a)at fremme initiativer, der støtter enkeltpersoners mobilitet på tværs af grænserne, herunder målrettede mobilitetsordninger,

b)at muliggøre matchning af job, praktikophold og lærepladser med CV'er og ansøgninger på tværs af grænserne til gavn for enkeltpersoner og arbejdsgivere, navnlig via Eures

c)at indgå i samarbejde med andre EU-initiativer og -netværk som f.eks. det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Enterprise Europe-netværket og grænsekontaktpunktet, navnlig for at identificere og overvinde hindringer for arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne

d)at lette samarbejdet mellem kompetente tjenester på nationalt plan, der er udpeget i henhold til direktiv 2014/54/EU til at give enkeltpersoner og arbejdsgivere oplysninger, vejledning og bistand om mobilitet på tværs af grænserne, og de nationale kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til direktiv 2011/24/EU til at give oplysninger om sundhedsydelser.

2.Myndigheden leder Eures-nettets Europæiske Koordineringsbureau og sikrer, at det opfylder sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2016/589, undtagen for så vidt angår den tekniske drift og udvikling af Euresportalen og tilhørende IT-tjenester, som fortsat forvaltes af Kommissionen. Myndigheden sikrer under den administrerende direktørs ansvar som fastsat i artikel 23, stk. 4, litra k), at denne aktivitet fuldt ud er i overensstemmelse med kravene i den gældende databeskyttelseslovgivning, herunder kravet om at udpege en databeskyttelsesansvarlig i overensstemmelse med artikel 37.

Artikel 8

Samarbejde og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem

1.Myndigheden letter samarbejdet medlemsstaterne imellem og bidrager til deres faktiske overholdelse af samarbejdsforpligtelserne, herunder vedrørende udveksling af oplysninger, som fastsat i EU-lovgivningen inden for rammerne af myndighedens beføjelser.

Med henblik herpå pålægges myndigheden efter anmodning fra de nationale myndigheder og for at fremskynde udvekslingen dem imellem navnlig:

a)at bistå de nationale myndigheder med at identificere nationale myndigheders relevante kontaktpunkter i andre medlemsstater

b)at lette opfølgningen på henvendelser fra og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder ved at yde logistisk og teknisk bistand, herunder oversættelse og tolkning, og gennem udveksling om status i sager

c)at fremme og dele bedste praksis

d)at lette håndhævelsesprocedurerne på tværs af grænserne for sanktioner og bøder

e)at rapportere til Kommissionen på kvartalsbasis om uafklarede henvendelser medlemsstaterne imellem og, hvis det anses for nødvendigt, henvise disse til mægling i overensstemmelse med artikel 13.

2.Myndigheden bistår Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger i arbejdet med at håndtere finansielle spørgsmål vedrørende koordinering af de sociale sikringsordninger i overensstemmelse med artikel 74 i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 65, 67 og 69 i forordning (EF) nr. 987/2009.

3.Myndigheden fremmer anvendelsen af elektroniske værktøjer til og procedurer for udveksling af meddelelser de nationale myndigheder imellem, herunder informationssystemet for det indre marked (IMI) og systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI-systemet).

4.Myndigheden fremmer brugen af innovative tilgange til et effektivt og velfungerende samarbejde på tværs af grænserne, undersøger den potentielle anvendelse af elektroniske udvekslingsmekanismer medlemsstaterne imellem for at gøre det lettere at afsløre svig og forelægger Kommissionen rapporter med henblik på videreudvikling heraf.

Artikel 9

Koordinering af samordnede og fælles inspektioner

1.Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater koordinerer myndigheden samordnede eller fælles inspektioner på de områder, der er omfattet af myndighedens beføjelser. Anmodningen kan komme fra en eller flere medlemsstater. Myndigheden kan også foreslå myndighederne i de berørte medlemsstater at foretage en samordnet eller fælles inspektion.

2.Hvis en medlemsstats myndighed beslutter ikke at deltage i eller foretage den samordnede eller fælles inspektion, der er omhandlet i stk. 1, skal den i god tid skriftligt underrette myndigheden om grundene til sin beslutning. I sådanne tilfælde skal myndigheden underrette de øvrige berørte nationale myndigheder.

3.Tilrettelæggelsen af en samordnet eller fælles inspektion forhåndsgodkendes af alle deltagende medlemsstater via deres nationale forbindelsesofficerer. I tilfælde af at én eller flere medlemsstater nægter at deltage i den samordnede eller fælles inspektion, kan de øvrige nationale myndigheder i givet fald begrænse sig til kun at foretage den planlagte samordnede eller fælles inspektion i de deltagende medlemsstater. De medlemsstater, der afslår at deltage i inspektionen, skal behandle oplysninger om den planlagte inspektion fortroligt.

Artikel 10

Samordnede og fælles inspektioner

1.En aftale om indførelse af en fælles inspektion ("aftalen om den fælles inspektion") for de deltagende medlemsstater og myndigheden skal fastsætte betingelserne for at iværksætte en sådan foranstaltning. Aftalen om den fælles inspektion kan indeholde bestemmelser, der gør det muligt at foretage fælles inspektioner med kort varsel, når de er vedtaget og planlagt. Myndigheden udarbejder en standardaftale.

2.Samordnede og fælles inspektioner og opfølgning heraf foretages i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den berørte medlemsstat.

3.Myndigheden yder logistisk og teknisk bistand, som kan omfatte oversættelse og tolkning, til de medlemsstater, der foretager samordnede eller fælles inspektioner.

4.Myndighedens personale kan deltage i en samordnet eller fælles inspektion efter forudgående aftale med den medlemsstat, på hvis territorium det yder sin bistand til inspektionen.

5.De nationale myndigheder, der foretager en samordnet eller fælles inspektion, aflægger rapport til myndigheden om resultaterne i deres respektive medlemsstater og om den samlede operationelle afvikling af den samordnede eller fælles inspektion.

6.Oplysningerne om samordnede og fælles inspektioner medtages i de kvartalsvise rapporter, som skal forelægges bestyrelsen. En årlig rapport om de inspektioner, som myndigheden yder bistand til, medtages i myndighedens årsberetning.

7.Hvis myndigheden i forbindelse med samordnede eller fælles inspektioner eller i forbindelse med sine øvrige aktiviteter fatter mistanke om uregelmæssigheder i anvendelsen af EU-lovgivningen, også på områder, der ikke er omfattet af dens beføjelser, skal den indberette disse formodede uregelmæssigheder til Kommissionen og myndighederne i den berørte medlemsstat, hvis det er relevant.

Artikel 11

Analyser og risikovurdering af arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne

1.Myndigheden vurderer risici og foretager analyser vedrørende arbejdskraftstrømme på tværs af grænserne som f.eks. ubalancer på arbejdsmarkedet, sektorspecifikke trusler og tilbagevendende problemer for enkeltpersoner og arbejdsgivere i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne. Med henblik herpå sikrer myndigheden komplementaritet med og trækker på ekspertviden fra andre EU-agenturer eller tjenester, herunder inden for færdighedsprognoser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Efter anmodning fra Kommissionen kan myndigheden foretage målrettede, tilbundsgående analyser og undersøgelser for at efterforske arbejdskraftmobilitetspecifikke spørgsmål.

2.Myndigheden pålægges at tilrettelægge peer reviews af nationale myndigheder og tjenester med henblik på at:

a)at undersøge alle spørgsmål, vanskeligheder og særlige emner vedrørende gennemførelsen og den praktiske anvendelse af EU-lovgivningen inden for rammerne af myndighedens beføjelser samt dens håndhævelse i praksis

b)at styrke sammenhængen i formidlingen af tjenester til enkeltpersoner og virksomheder

c)at øge kendskabet til forskellige systemer og praksisser og den gensidige forståelse dem imellem samt at vurdere effektiviteten af forskellige politikforanstaltninger, herunder forebyggelse og afskrækkelse.

3.Myndigheden indberetter regelmæssigt sine resultater til Kommissionen samt direkte til de berørte medlemsstater og skitserer mulige foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede svagheder.

4.Myndigheden indsamler statistiske data, som er udarbejdet og tilvejebragt af medlemsstaterne, på områder af EU-lovgivningen, der falder inden for rammerne af myndighedens beføjelser. I denne forbindelse skal myndigheden bestræbe sig på at strømline nuværende dataindsamling på disse områder. Hvis det er relevant, finder artikel 16 anvendelse. Myndigheden samarbejder med Kommissionen (Eurostat) og deler resultaterne af sin dataindsamling, hvis det er relevant.

Artikel 12

Bistand til kapacitetsopbygning

Myndigheden bistår medlemsstaterne med kapacitetsopbygning med henblik på at fremme en konsekvent håndhævelse af EU-lovgivningen på alle de områder, der er omfattet af denne forordning. Det påhviler navnlig myndigheden at iværksætte følgende aktiviteter:

a)at opstille fælles retningslinjer til brug for medlemsstaterne, herunder retningslinjer for inspektioner i sager med en grænseoverskridende dimension, samt fælles definitioner og begreber, der bygger på relevant arbejde på EU-plan

b)at fremme og støtte gensidig bistand enten i form af peer-to-peer- eller gruppeaktiviteter samt udveksling af personale og udstationeringsordninger nationale myndigheder imellem

c)at fremme udveksling og formidling af erfaringer og god praksis, bl.a. eksempler på samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder

d)at udvikle sektor- og tværsektorspecifikke uddannelsesprogrammer og målrettet undervisningsmateriale

e)at fremme oplysningskampagner, herunder kampagner med henblik på at oplyse enkeltpersoner og arbejdsgivere, navnlig små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), om deres rettigheder og pligter og de muligheder, de har.

Artikel 13

Mægling mellem medlemsstaterne

1.I tilfælde af tvister medlemsstaterne imellem vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af EU-lovgivningen på områder, der er omfattet af denne forordning, kan myndigheden indtage en mæglerrolle.

2.Efter anmodning fra en af de medlemsstater, der er berørt af en tvist, indleder myndigheden en mæglingsprocedure ved sit mæglingsudvalg, der nedsættes til dette formål i henhold til artikel 17, stk. 2. Myndigheden kan også indlede en mæglingsprocedure på eget initiativ ved mæglingsudvalget, herunder på grundlag af en anmodning fra SOLVIT, efter aftale med alle de medlemsstater, der er berørt af den pågældende tvist.

3.Ved forelæggelse af en sag til mægling hos myndigheden sørger medlemsstaterne for, at alle personoplysninger i forbindelse med denne sag er anonymiserede, og myndigheden må ikke behandle personoplysninger om enkeltpersoner, der er berørt af sagen, på noget tidspunkt i løbet af mæglingsproceduren.

4.Sager, hvor der er verserende retssager på nationalt plan eller EU-plan, antages ikke til mægling hos myndigheden.

5.Senest tre måneder efter afslutning af mægling foretaget af myndigheden aflægger de berørte medlemsstater rapport til myndigheden om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at følge op på den, eller hvorfor de ikke har truffet foranstaltninger, hvis de ikke ikke har fulgt op på den.

6.Myndigheden aflægger rapport til Kommissionen på kvartalsbasis om resultaterne af de mæglingssager, den påtager sig.

Artikel 14

Samarbejde i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet på tværs af grænserne

Efter anmodning fra de nationale myndigheder kan myndigheden lette samarbejdet mellem de relevante interesserede parter for at imødegå forstyrrelser på arbejdsmarkedet, der påvirker mere end en medlemsstat, som f.eks. omfattende omstrukturering eller store projekter, som påvirker beskæftigelsen i grænseregioner.

Artikel 15

Samarbejde med andre agenturer

Myndigheden indgår samarbejdsaftaler med andre decentraliserede EU-agenturer, hvis det er relevant.

Artikel 16

Interoperabilitet og udveksling af oplysninger

Myndigheden koordinerer, udvikler og gennemfører interoperabilitetsrammer for at sikre udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem og også med myndigheden. Disse interoperabilitetsrammer baseres på og understøttes af den europæiske interoperabilitetsramme 70 og af den europæiske interoperabilitetsreferencearkitektur, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 71 .

Kapitel III

Myndighedens organisation

Artikel 17

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

1.Myndighedens forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)en bestyrelse, der varetager de funktioner, der er fastsat i artikel 19

b)en administrerende direktør, der varetager de ansvarsområder, der er fastsat i artikel 23

c)en gruppe af interesserede parter, der varetager de funktioner, der er fastsat i artikel 24.

2.Myndigheden kan nedsætte arbejdsgrupper eller ekspertpaneler med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne og/eller fra Kommissionen eller af eksterne eksperter efter udvælgelsesprocedurer med henblik på udførelsen af sine specifikke opgaver eller på specifikke politiske områder, herunder et mæglingsudvalg, for at kunne udføre sine opgaver i henhold til artikel 13 i nærværende forordning og en særlig gruppe med henblik på at håndtere finansielle spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, jf. artikel 8, stk. 2, i nærværende forordning.

Forretningsordenen for sådanne arbejdsgrupper og paneler fastsættes af myndigheden efter høring af Kommissionen. I spørgsmål vedrørende koordinering af de sociale sikringsordninger høres også Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger.

Afdeling 1

Bestyrelse

Artikel 18

Bestyrelsens sammensætning

1.Bestyrelsen består af en højtstående repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, der alle har stemmeret.

2.Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i dettes fravær.

3.Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer deres medlemsstater, og deres suppleanter udpeges af deres respektive medlemsstater på baggrund af deres viden på de områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, forvaltningsmæssige og budgetmæssige færdigheder.

Kommissionen udpeger selv de medlemmer, der repræsenterer den.

Medlemsstaterne og Kommissionen bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

4.Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan forlænges.

5.Repræsentanter fra tredjelande, som anvender EU-lovgivningen på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i bestyrelsens møder som observatører.

Artikel 19

Bestyrelsens opgaver

1.Bestyrelsen skal navnlig:

a)føre tilsyn med myndighedens aktiviteter

b)med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer vedtage myndighedens årsbudget og varetage andre funktioner i relation til myndighedens budget i henhold til kapitel IV

c)vurdere og vedtage den konsoliderede årlige aktivitetsrapport om myndighedens aktiviteter, herunder en oversigt over udførelsen af dens opgaver, og sende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport offentliggøres

d)vedtage de finansielle bestemmelser for myndigheden, jf. artikel 30

e)vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risikoen for svig, under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres

f)vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine egne medlemmer samt blandt medlemmerne af gruppen af interesserede parter og myndighedens arbejdsgrupper og paneler, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, og årligt på sit websted offentliggøre bestyrelsesmedlemmernes interesseerklæring

g)vedtage og regelmæssigt ajourføre de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, baseret på en behovsanalyse

h)vedtage sin forretningsorden

i)vedtage forretningsordenen for myndighedens arbejdsgrupper og paneler, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2

j)i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til myndighedens personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter 72 ("ansættelsesmyndighedsbeføjelser")

k)vedtage gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

l)eventuelt etablere en intern revisionsfunktion

m)udpege den administrerende direktør og, om nødvendigt, forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 32

n)udpege en regnskabsfører, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på

o)fastlægge proceduren for udvælgelse af medlemmer og suppleanter af gruppen af interesserede parter, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 24, og udpege disse medlemmer og suppleanter

p)sikre passende opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

q)træffe alle afgørelser vedrørende nedsættelse af myndighedens interne udvalg eller oprettelse af andre organer og om nødvendigt ændring heraf under hensyntagen til myndighedens aktivitetsbehov og under hensyntagen til forsvarlig økonomisk forvaltning

r)godkende myndighedens udkast til det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 25, før det forelægges for Kommissionen med henblik på en udtalelse

s)efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen vedtage myndighedens samlede programmeringsdokument med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 25.

2.I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om at delegere de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlægger betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

3.Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 20

Bestyrelsens formand

1.Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand og tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

I tilfælde af at der ved en første afstemning ikke opnås et flertal på to tredjedele, arrangeres der en ny afstemning, hvor formanden og næstformanden vælges med simpelt flertal blandt de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.Formandens og næstformandens mandat er på fire år. Mandatperioden kan fornyes én gang. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

Artikel 21

Bestyrelsesmøder

1.Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.Myndighedens administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.Bestyrelsen indkalder til møde med gruppen af interesserede parter mindst en gang om året.

5.Bestyrelsen kan invitere enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør.

6.Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter kan under møderne, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere eller eksperter.

7.Myndigheden varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 22

Bestyrelsens afstemningsregler

1.Bestyrelsen træffer afgørelser med flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 32, stk. 8.

2.Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3.Formanden deltager i afstemningen.

4.Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

5.I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, og regler om, hvornår der skal anvendes skriftlig afstemning.

Afdeling 2

Den administrerende direktør

Artikel 23

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1.Den administrerende direktør forestår ledelsen af myndigheden. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

2.Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

3.Den administrerende direktør er myndighedens retlige repræsentant.

4.Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges myndigheden ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

a)den daglige ledelse af myndigheden

b)at gennemføre bestyrelsens afgørelser

c)at udarbejde et udkast til det samlede programmeringsdokument og forelægge dette for bestyrelsen til godkendelse

d)at gennemføre det samlede programmeringsdokument og aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

e)at udarbejde den konsoliderede årlige aktivitetsrapport om myndighedens aktiviteter og forelægge denne for bestyrelsen til vurdering og godkendelse

f)at udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusioner i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser foretaget af OLAF og aflægge en statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen

g)at beskytte Unionens finansielle interesser ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter og gennem effektiv kontrol, der dog ikke må gribe ind i OLAF's undersøgelsesbeføjelser, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne ved pålæggelse af administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har afskrækkende virkning

h)at udarbejde myndighedens strategi for bekæmpelse af svig og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

i)at udarbejde de finansielle bestemmelser for myndigheden og forelægge disse for bestyrelsen

j)at udarbejde myndighedens udkast til et overslag over indtægter og udgifter og gennemføre dens budget

k)at gennemføre de foranstaltninger, der træffes af bestyrelsen for at opfylde de forpligtelser vedrørende databeskyttelse, som blev indført ved forordning (EF) nr. 45/2001.

5.Den administrerende direktør afgør, om det er nødvendigt at placere en eller flere ansatte i en eller flere medlemsstater. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. Beslutningen fastsætter omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at unødige omkostninger og overlapning af myndighedens administrative funktioner undgås. En hjemstedsaftale med den eller de berørte medlemsstater kan være påkrævet.

Afdeling 3

Gruppen af interesserede parter

Artikel 24

Nedsættelse og sammensætning af gruppen af interesserede parter

1.Der nedsættes en gruppe af interesserede parter med rådgivende funktioner i tilknytning til myndigheden for at lette høring med relevante interesserede parter og for at kunne trække på deres ekspertise på de områder, der er omfattet af denne forordning.

2.Gruppen af interesserede parter kan bl.a. afgive udtalelser og yde rådgivning til myndigheden om spørgsmål vedrørende anvendelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen på de områder, der er omfattet af denne forordning.

3.Gruppen af interesserede parter har den administrerende direktør som formand og mødes mindst to gange om året på den administrerende direktørs initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen.

4.Gruppen af interesserede parter består af seks repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan, som i lige omfang repræsenterer fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, og to repræsentanter for Kommissionen.

5.Medlemmerne af gruppen af interesserede parter indstilles af deres respektive organisationer og udpeges af bestyrelsen. Bestyrelsen udpeger også suppleanter på samme vilkår som medlemmer, som automatisk afløser medlemmer, der er fraværende eller forhindret i at møde. I det omfang, det er muligt, sikres en passende kønsbalance samt relevant repræsentation af SMV'er.

6.Myndigheden varetager sekretariatsopgaverne for gruppen af interesserede parter. Gruppen af interesserede parter vedtager selv sin forretningsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Forretningsordenen godkendes af bestyrelsen.

7.Myndigheden offentliggør udtalelser og rådgivning fra gruppen af interesserede parter og resultaterne af dens høringer, undtagen i tilfælde af krav om fortrolighed.

Kapitel IV

Opstilling af myndighedens budget og dets struktur

Afdeling 1

Myndighedens samlede programmeringsdokument

Artikel 25

Årlig og flerårig programmering

1.Hvert år skal den administrerende direktør udarbejde et udkast til et samlet programmeringsdokument, der navnlig indeholder den flerårige og årlige programmering i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 73 , under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer.

2.Senest den 30. november hvert år vedtager bestyrelsen det udkast til samlet programmeringsdokument, der er omhandlet i stk. 1. Den sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar det følgende år sammen med eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument.

Programmeringsdokumentet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget, og om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

3.Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 4 nævnte flerårige arbejdsprogram. Det skal klart anføres i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis myndigheden tillægges nye opgaver.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

4.Det flerårige arbejdsprogram skal indeholde den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. For hver aktivitet skal det også fremgå, hvilke vejledende finansielle og menneskelige ressourcer der er nødvendige for at nå de opstillede mål.

Den strategiske programmering ajourføres efter behov, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 41.

Artikel 26

Opstilling af budgettet

1.Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over myndighedens indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

2.Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag, der er omhandlet i stk. 1, et udkast til overslag over myndighedens indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

3.Udkastet til overslag over myndighedens indtægter og udgifter sendes senest den 31. januar hvert år til Kommissionen.

4.Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

5.På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det bidrag, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.

6.Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget til myndigheden.

7.Budgetmyndigheden godkender myndighedens stillingsfortegnelse.

8.Bestyrelsen vedtager myndighedens budget. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

9.Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 finder anvendelse på ethvert ejendomsprojekt, hvor det er sandsynligt, at der vil være en væsentlig indvirkning på myndighedens budget.

Afdeling 2

Fremlæggelse og gennemførelse af og kontrol med budgettet

Artikel 27

Budgettets struktur

1.Der udarbejdes et overslag over alle myndighedens indtægter og udgifter for hvert regnskabsår svarende til kalenderåret, og de opføres i myndighedens budget.

2.Indtægterne og udgifterne på myndighedens budget skal balancere.

3.Med forbehold af andre ressourcer udgøres myndighedens indtægter af:

a)et bidrag fra Unionen

b)eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne

c)bidrag fra tredjelande, der deltager i myndighedens arbejde i henhold til artikel 43

d)mulig EU-finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud i overensstemmelse med myndighedens finansielle bestemmelser, jf. artikel 30, og med bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens politik

e) beløb, der opkræves for publikationer og andre ydelser leveret af myndigheden.

4.Myndighedens udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

Artikel 28

Gennemførelse af budgettet

1.Den administrerende direktør gennemfører myndighedens budget.

2.Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 29

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2.Myndighedens regnskabsfører sender også senest den 1. marts det følgende regnskabsår de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolidering, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, som denne kræver.

3.Senest den 31. marts det følgende regnskabsår sender myndigheden en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

4.Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige årsregnskab opstiller myndighedens regnskabsfører på eget ansvar myndighedens endelige årsregnskab. Den administrerende direktør forelægger det endelige årsregnskab for bestyrelsen med henblik på udtalelse.

5.Bestyrelsen afgiver udtalelse om myndighedens endelige årsregnskab.

6.Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter hvert regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.Et link til de sider på webstedet, der indeholder myndighedens endelige årsregnskab, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende regnskabsår.

8.Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender ligeledes dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.

9.Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. finansforordningens artikel 165, stk. 3.

10.Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N.

Artikel 30

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, medmindre dette er strengt nødvendigt for myndighedens drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL V

Personale

Artikel 31

Generel bestemmelse

Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte 74 og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for myndighedens personale.

Artikel 32

Den administrerende direktør

1.Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved myndigheden i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.Bestyrelsen udpeger den administrerende direktør på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter gennemførelsen af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

3.Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres myndigheden af formanden for bestyrelsen.

4.Den administrerende direktør udpeges for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs arbejde og myndighedens fremtidige opgaver og udfordringer.

5.Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode én gang efter forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 4 omhandlede evaluering, dog højst for en periode på fem år.

6.En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

7.Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen.

8.Afgørelser om udpegelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode og afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Artikel 33

Nationale forbindelsesofficerer

1.Hver medlemsstat udpeger én national forbindelsesofficer, der udstationeres til myndigheden og arbejder på dens hovedsæde, jf. artikel 34.

2.Nationale forbindelsesofficerer bidrager til udøvelsen af myndighedens opgaver, navnlig ved at lette det samarbejde og den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og ved at fungere som kontaktpunkter for myndigheden, for så vidt angår spørgsmål fra deres medlemsstater og vedrørende deres medlemsstater, enten ved at besvare disse spørgsmål direkte eller ved at samarbejde med deres nationale myndigheder.

3.Nationale forbindelsesofficerer har beføjelse i henhold til deres medlemsstaters nationale lovgivning til at anmode om oplysninger fra de berørte myndigheder.

Artikel 34

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1.Ud over de nationale forbindelsesofficerer kan myndigheden inden for alle felter af sit arbejde gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andet personale, der ikke er ansat af myndigheden.

2.Bestyrelsen vedtager de nødvendige gennemførelsesbestemmelser vedrørende udstationerede nationale eksperter, herunder nationale forbindelsesofficerer.

Kapitel VI

Generelle og afsluttende bestemmelser

Artikel 35

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for myndigheden og dens personale.

Artikel 36

Sprogordning

1.Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 75 finder anvendelse på myndigheden.

2.De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med myndighedens virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 37

Gennemsigtighed, beskyttelse af personoplysninger og kommunikation

1.Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på dokumenter, der er i myndighedens besiddelse. Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

2.Bestyrelsen træffer foranstaltninger med henblik på at overholde de forpligtelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001, navnlig bestemmelserne vedrørende udpegelse af en databeskyttelsesansvarlig for myndigheden og vedrørende lovlig behandling af oplysninger, behandlingssikkerheden, oplysningspligten og de registreredes rettigheder.

3.Myndigheden kan deltage i kommunikationsaktiviteter på eget initiativ inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke skade den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5. Kommunikationsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget. 

Artikel 38

Bekæmpelse af svig

1.For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tiltræder myndigheden senest seks måneder efter den dato, hvor den bliver operationel, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på myndighedens medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra myndigheden.

3.OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med et tilskud eller en kontrakt, der finansieres af myndigheden.

4.Myndighedens samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3.

Artikel 39

Regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede og følsomme ikkeklassificerede informationer

Myndigheden vedtager sine egne sikkerhedsregler svarende til Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede informationer, bl.a. bestemmelserne om udveksling, håndtering og lagring af sådan information, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 76 og (EU, Euratom) 2015/444 77 .

Artikel 40

Ansvar

1.Myndighedens ansvar i kontraktforhold er omfattet af den lovgivning, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som myndigheden har indgået.

3.For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal myndigheden i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dens afdelinger eller af dens personale under udførelsen af deres hverv.

4.Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.De ansattes personlige ansvar over for myndigheden bestemmes efter den personalevedtægt eller de ansættelsesvilkår, der gælder for de ansatte.

Artikel 41

Evaluering

1.Senest fem år efter den dato, der er omhandlet i artikel 51, og hvert femte år herefter evaluerer Kommissionen myndighedens resultater i forhold til dens mål, mandat og opgaver. Evalueringen skal navnlig omfatte det mulige behov for at ændre myndighedens mandat — og de finansielle virkninger af en sådan ændring — herunder ved hjælp af yderligere synergier og strømlining med agenturer, der er aktive på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik.

2.Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre myndigheden med de mål, det mandat og de opgaver, myndigheden er tillagt, kan den foreslå, at denne forordning ændres eller ophæves.

3.Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 42

Administrative undersøgelser

Myndighedens virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 43

Samarbejde med tredjelande

1.I det omfang det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan myndigheden samarbejde med de nationale myndigheder i tredjelande, som den relevante EU-lovgivning om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

I det øjemed kan myndigheden, forudsat at Kommissionens giver sin forhåndsgodkendelse, etablere samarbejdsordninger med myndigheder i tredjelande. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater.

2.Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i myndighedens arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i aftaler som omhandlet i stk. 1, afsnit 1, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i myndighedens arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af myndigheden, økonomiske bidrag og personale. For så vidt angår personaleanliggender, skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

3.Ved indgåelse af en passende samarbejdsaftale med myndighedens administrerende direktør sikrer Kommissionen, at myndigheden arbejder inden for sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

Artikel 44

Hjemstedsaftale og driftsvilkår

1.De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler, der skal stilles til rådighed for myndigheden i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler, der skal finde anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, myndighedens personale og deres familiemedlemmer i værtsmedlemsstaten, skal fastsættes i en hjemstedsaftale mellem myndigheden og den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende; aftalen skal indgås med bestyrelsens godkendelse senest to år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

2.Myndighedens værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at myndigheden kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 45

Indledning af myndighedens virksomhed

1.Myndigheden indleder sin virksomhed senest et år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

2.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af myndigheden, indtil myndigheden har operationel kapacitet til at gennemføre sit eget budget. I den forbindelse:

a)kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udpeget af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 32, udpege en tjenestemand i Kommissionen, der skal fungere som midlertidig administrerende direktør og varetage de opgaver, der er tillagt den administrerende direktør

b)udøver den midlertidige administrerende direktør, uanset artikel 19, stk. 1, litra j), og indtil den i artikel 19, stk. 2, omhandlede afgørelse er truffet, ansættelsesmyndighedsbeføjelserne

c)kan Kommissionen tilbyde myndigheden bistand, navnlig ved at udstationere tjenestemænd fra Kommissionen med henblik på at varetage myndighedens opgaver på den midlertidige administrerende direktørs eller den administrerende direktørs ansvar

d)kan den midlertidige administrerende direktør anvise alle betalinger, der er omfattet af myndighedens bevillinger, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når myndighedens stillingsfortegnelse er vedtaget.

Artikel 46

Ændringer af forordning (EF) nr. 883/2004 [regarding provisions currently under revision the Commission will align its proposal after adoption of the revised regulation]

I forordning (EF) nr. 883/2004 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 1 indsættes følgende litra na):

"na) "Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed": det organ, der er oprettet ved [forordning om oprettelse af myndigheden], og som er omhandlet i artikel 74"

2)Artikel 72, litra g), affattes således:

"g)    fastlægge de nødvendige elementer, der skal tages i betragtning ved opstillingen af regnskaberne over de udgifter, der i henhold til denne forordning skal afholdes af medlemsstaternes institutioner, og vedtagelsen af den årlige regnskabsopgørelse mellem nævnte institutioner på grundlag af en rapport fra den i artikel 74 omhandlede Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed."

3)Artikel 73 udgår.

4)Artikel 74 affattes således:

"Artikel 74

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed

1. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed støtter gennemførelsen af denne forordning i overensstemmelse med sine opgaver, der er fastsat i [forordning om oprettelse af myndigheden].

2. For at støtte arbejdet i Den Administrative Kommission, for så vidt angår finansielle anliggender, har Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til opgave:

a)at kontrollere den metode, der anvendes til fastsættelse og beregning af de gennemsnitlige årlige udgifter, som medlemsstaterne fremlægger

b)at indsamle de nødvendige data og foretage de nødvendige beregninger for at gøre årlig status over hver enkelt medlemsstats krav

c)regelmæssigt at aflægge rapport til Den Administrative Kommission om resultaterne af anvendelsen af denne forordning og gennemførelsesforordningen, især i finansiel henseende

d)at forelægge de data og de rapporter, der er nødvendige, for at Den Administrative Kommission kan træffe afgørelse i henhold til artikel 72, litra g)

e)at forelægge Den Administrative Kommission eventuelle forslag, herunder om denne forordning, i overensstemmelse med litra a), b) og c)

f)at udføre alle former for arbejde, undersøgelser eller missioner vedrørende de spørgsmål, som Den Administrative Kommission forelægger det.

3. For at støtte arbejdet i Den Administrative Kommission, for så vidt angår tekniske anliggender, forelægger Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed Den Administrative Kommission forslag til de fælles arkitekturstandarder for driften af databehandlingstjenester, især med hensyn til sikkerhed og anvendelse af standarder. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed aflægger beretninger og forelægger en begrundet udtalelse, før Den Administrative Kommission træffer afgørelser i henhold til artikel 72, litra d).

4. I tilfælde af tvister mellem institutioner eller myndigheder om anvendelsen af denne forordning og gennemførelsesforordningen mægler Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i overensstemmelse med [artikel 13 om mægling i forordningen om oprettelse af myndigheden]."

5)Artikel 76, stk. 6, andet punktum, affattes således:

Findes der ikke en løsning inden for en rimelig frist, kan de pågældende myndigheder forelægge sagen for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed."

  

Artikel 47

Ændringer af forordning (EF) nr. 987/2009 [regarding provisions currently under revision the Commission will align its proposal after adoption of the revised regulation]

I forordning (EF) nr. 987/2009 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 1, stk. 2, litra f), affattes således:

"f) "Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed": det organ, der er omhandlet i artikel 74 i grundforordningen."

2)Artikel 5, stk. 4, affattes således:

"4. Hvis de berørte institutioner ikke når til enighed, kan sagen forelægges for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed af de kompetente myndigheder tidligst en måned efter datoen for forelæggelsen af anmodningen fra den institution, der modtog dokumentet. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal søge at forlige synspunkterne i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af myndigheden — artikel 13 om mægling]."

3)Artikel 6, stk. 3, affattes således:

"3. Hvis de berørte institutioner eller myndigheder ikke når til enighed, kan sagen forelægges for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed af de kompetente myndigheder tidligst en måned efter den dato, hvor uenigheden som nævnt i stk. 1 eller 2 opstod. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal søge at forlige synspunkterne i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af myndigheden — artikel 13 om mægling]."

4)Artikel 65 affattes således:

"Artikel 65

Indberetning af de gennemsnitlige årlige udgifter

1. Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person i de forskellige alderskategorier for et bestemt år indberettes til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed senest ved udgangen af det andet år efter det år, som udgifterne vedrører.

2. De gennemsnitlige årlige udgifter, der indberettes i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres hvert år i Den Europæiske Unions Tidende efter godkendelse fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.

3. Er en medlemsstat ikke i stand til at indberette de gennemsnitlige udgifter for et bestemt år inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, anmoder denne inden for samme frist om tilladelse hos Den Administrative Kommission og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at anvende de årlige gennemsnitlige udgifter for den pågældende medlemsstat som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for det år, der går forud for det bestemte år, hvor indberetningen er udestående. Medlemsstaten pålægges, når den anmoder om en sådan tilladelse, at redegøre for årsagerne til, at den ikke er i stand til at indberette de årlige gennemsnitlige udgifter for det pågældende år. Hvis Den Administrative Kommission under hensyntagen til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds udtalelse godkender medlemsstatens anmodning, offentliggøres nævnte årlige gennemsnitlige udgifter igen i Den Europæiske Unions Tidende.

4. Tilladelsen til fravigelse i stk. 3 gives ikke i flere på hinanden følgende år."

5)Artikel 67, stk. 7, affattes således:

"7. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed letter den endelige afslutning af regnskaberne i tilfælde, hvor der ikke kan findes en afgørelse inden for den periode, der er omhandlet i stk. 6, og afgiver efter begrundet begæring fra en af parterne udtalelse om en tvist senest seks måneder efter den måned, hvor sagen blev rejst over for den."

6) Artikel 69 affattes således:

"Artikel 69

   Årlige kontoopgørelser

1. Den Administrative Kommission foretager i henhold til artikel 72, litra g), i grundforordningen en opgørelse over fordringerne for hvert kalenderår på grundlag af rapporten fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. I det øjemed meddeler forbindelsesorganerne Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed inden for de frister og på den måde, udvalget har fastsat, dels størrelsen af de fordringer, der er forelagt, afregnet eller gjort indsigelse over for (som kreditor), dels størrelsen af de fordringer, der er modtaget, afregnet eller gjort indsigelse over for (som debitor).

2. Den Administrative Kommission kan lade foretage enhver verifikation, der kan tjene til kontrol af det statistiske og regnskabsmæssige materiale, der ligger til grund for den i stk. 1 nævnte årlige opgørelse over fordringer, navnlig for at sikre, at dette materiale er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte regler."

Artikel 48

Ændringer af forordning (EU) nr. 492/2011

I forordning (EU) nr. 492/2011 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 26 tilføjes følgende stykke:

"Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, der er oprettet ved [forordning om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed], deltager i det rådgivende udvalgs møder som observatør og bidrager med teknisk bistand og ekspertise, når det er relevant."

2)Artikel 29-34 udgår.

3)Artikel 35 affattes således:

"Artikel 35

De forretningsordener, der gjaldt for det rådgivende udvalg den 8. november 1968, forbliver i kraft."

4) Artikel 39 affattes således:

"Artikel 39

Administrationsudgifterne for det rådgivende udvalg opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget under Kommissionens sektion."

Artikel 49

Ændringer af forordning (EU) 2016/589

I forordning (EU) 2016/589 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)Litra a) affattes således:

"a) tilrettelæggelse af Euresnettet mellem Kommissionen, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og medlemsstaterne".

b)Litra b) affattes således:

"b) samarbejde mellem Kommissionen, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og medlemsstaterne om deling af relevante tilgængelige oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er".

c)Litra f) affattes således:

"f) fremme af Euresnettet på EU-plan ved hjælp af effektive kommunikationsforanstaltninger truffet af Kommissionen, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og medlemsstaterne."

2)I artikel 3 indsættes følgende som nr. 8):

"8) "Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed": det organ, der er oprettet i henhold til [forordning om oprettelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed]."

3)Artikel 4, stk. 2, andet punktum, affattes således:

"Kommissionen, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og Euresmedlemmer og partnere fastsætter midlerne til at sikre dette under hensyntagen til deres respektive forpligtelser."

4)Artikel 7, stk. 1, affattes således:

a)Litra a) affattes således:

Det Europæiske Koordineringsbureau, der er oprettet under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, og som har ansvaret for at bistå Euresnettet med udførelsen af dets aktiviteter".

b)Følgende indsættes som litra e):

"e) Kommissionen."

5)I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)Indledningen affattes således:

"Det Europæiske Koordineringsbureau bistår Euresnettet med udførelsen af dets aktiviteter, navnlig ved i tæt samarbejde med de nationale koordineringsbureauer og Kommissionen at udvikle og udføre følgende aktiviteter:".

ii)Litra a), nr. i), affattes således:

"i) som systemejer af Euresportalen og tilhørende IT-tjenester definition af brugerbehov og driftskrav, der skal fremsendes til Kommissionen med henblik på drift og udvikling af portalen, herunder systemer og procedurer til udveksling af ledige stillinger, jobansøgninger, CV'er og støttedokumenter samt andre oplysninger i samarbejde med andre relevante EU-oplysnings- og rådgivningstjenester eller -net og -initiativer".

b)Stk. 2 affattes således:

"2. Det Europæiske Koordineringsbureau forvaltes af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Det Europæiske Koordineringsbureau etablerer en regelmæssig dialog med repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter på EU-plan."

c)Stk. 3 affattes således:

"3. Det Europæiske Koordineringsbureau udarbejder sine flerårige arbejdsprogrammer i samråd med koordineringsgruppen, jf. artikel 14, og med Kommissionen."

6)Artikel 9, stk. 2, litra b), affattes således:

"b) samarbejde med Kommissionen, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og medlemsstaterne om formidling og udligning inden for de rammer, der fastsættes i kapitel III".

7)Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1. Koordineringsgruppen består af repræsentanter på et passende niveau for Det Europæiske Koordineringsbureau, Kommissionen og de nationale koordineringsbureauer."

8)Artikel 29 affattes således:

"Artikel 29

Udveksling af oplysninger om strømme og mønstre

Kommissionen og medlemsstaterne overvåger og offentliggør strømme og mønstre i arbejdskraftmobiliteten i Unionen på grundlag af rapporter fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og ved anvendelse af Eurostat-statistikker og de tilgængelige nationale data."

Artikel 50

Ophævelse

Afgørelse 2009/17/EF og afgørelse (EU) 2016/344 ophæves.

Henvisninger til afgørelse 2009/17/EF og afgørelse (EU) 2016/344 gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 51

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

Bilag – Finansieringsoversigt – "Agenturer"

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for [organets] bevillinger

3.2.3.Anslåede virkninger for [organets] menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

04: Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

04 03: Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

04 03 15: En europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 78  

 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Formålet med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er at bidrage til at sikre en retfærdig arbejdskraftmobilitet i det indre marked med fokus på EU's regler for grænseoverskridende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger inden for Unionen.

Dette bidrager direkte til Kommissionens politiske prioritet om et "dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag" (prioritet 4 i de politiske retningslinjer i "En ny start for Europa" 79 ), og det supplerer prioriteten om "skub i beskæftigelse, vækst og investeringer" (prioritet 1) ved at skabe mere befordrende lovgivningsmæssige rammer, der skal støtte et iværksætterklima og jobskabelse.

Ved at fremme et mere velfungerende indre marked vil det også lette udbredelsen grænseoverskridende for beskæftigelsesmuligheder og levering af tjenesteydelser, i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, der lægger vægt på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som et middel til at overvinde de strukturelle svagheder i Europas økonomi, forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten og understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi.

1.4.2.Specifikke mål

Specifikt mål nr. 1

a)    At lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester.

Specifikt mål nr. 2

b)    At fremme samarbejdet medlemsstaterne imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant EU-lovgivning, herunder fælles inspektioner.

Specifikt mål nr. 3

c)    At mægle og bidrage til at finde en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Enkeltpersoner og arbejdsgivere forventes at drage fordel af øget gennemsigtighed og adgang til information om deres rettigheder og pligter, større bevidsthed om de muligheder, der er til rådighed, større sammenhæng i leveringen af tjenesteydelser i hele EU samt styrket håndhævelse af deres rettigheder.

De nationale myndigheder forventes at drage særlig stor fordel af smidigere samarbejde og øget udveksling af oplysninger, synergier i udvalgsarbejdet og strømlinet dataindsamling, analytisk og teknisk bistand samt adgang til mægling i de områder, der hører ind under myndighedens ansvarsområde.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

 

Detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer, vil blive fastlagt af det årlige arbejdsprogram, mens det flerårige arbejdsprogram vil fastlægge de overordnede strategiske mål, forventede resultater og resultatindikatorer. De nøgleresultatindikatorer for agenturerne, som Kommissionen har udarbejdet, bør respekteres.

Desuden er der i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, beskrevet en overvågningsramme indeholdende en række indikatorer. Rammen vil blive yderligere tilpasset i overensstemmelse med de endelige retlige krav og gennemførelseskrav og den tilhørende tidsplan.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslaget bygger på artikel 46, artikel 48, artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 91, stk. 1, i TEUF og sætter fokus på arbejdskraftens frie bevægelighed, koordinering af de sociale sikringsordninger, optagelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, fri udveksling af tjenesteydelser og fælles regler for international transport.

Valget af retsgrundlag afspejler de vigtigste målsætninger og anvendelsesområdet for initiativet med fokus på grænseoverskridende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder også udstationering af arbejdstagere. Retsgrundlaget for dette forslag er også i tråd med EU's retsakter, som henhører under anvendelsesområdet for myndighedens aktiviteter. Det umiddelbare resultat bliver oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, som skal støtte formidling af information og tjenesteydelser til enkeltpersoner og arbejdsgivere og støtte medlemsstaterne i deres samarbejde og udveksling af oplysninger, fælles inspektioner, risikovurderinger, kapacitetsopbygning, mægling mellem nationale myndigheder og samarbejde i tilfælde af forstyrrelser på arbejdsmarkedet. På længere sigt kan agenturets anvendelsesområde eventuelt ændres som følge af en evaluering, der skal foretages senest fem år efter oprettelsesforordningens ikrafttrædelse.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordinering, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.

Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante)

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på nationalt, regionalt eller lokalt plan og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan af følgende årsager:

a) formidling af ajourførte oplysninger og tjenester af høj kvalitet til borgerne om deres rettigheder og pligter i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænserne bør koordineres på EU-plan for at sikre en sammenhængende, klar og effektiv tilgang

b) anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger bygger på samarbejde medlemsstaterne imellem, hvilket indebærer, at ingen medlemsstat kan handle på egen hånd

c) for at øge synergien og støtte samarbejdet medlemsstaterne imellem om anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger og for at garantere retssikkerheden for myndigheder og enkeltpersoner med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af behovet for håndhævelse er det nødvendigt at udvikle en koordineret og fælles tilgang på EU-plan frem for at være afhængig af, hvad der kan være et komplekst netværk af bilaterale eller multilaterale aftaler.

Forventet merværdi på EU-plan (ex post)

Oprettelsen af myndigheden vil fremme retfærdig, enkel og effektiv anvendelse af EU-retten i hele Unionen. Den vil forbedre samarbejde og rettidig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og øge gennemsigtighed og adgang til oplysninger og tjenester for privatpersoner og arbejdsgivere. Den vil støtte fælles inspektioner med deltagelse af de kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater. Den vil forsyne medlemsstaterne med skræddersyede arbejdsmarkedsanalyser og yde kapacitetsopbygningstjenester.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

I initiativet gøres der status over de seneste og igangværende lovgivningsmæssige forslag inden for relevante områder, nemlig arbejdskraftmobilitet, udstationering, koordinering af de sociale sikringsordninger samt oprettelsen af en fælles digital portal. Konsekvensanalysen og forslaget bygger videre på de fremskridt og erfaringer fra disse igangværende initiativer, som tydeliggjorde behovet for operativ støtte i form af bedre grænseoverskridende samarbejde og øget gennemsigtighed og kendskab med henblik på at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen.

Der er i forslaget ligeledes taget hensyn til den igangværende evaluering af fire EU-agenturer på beskæftigelsespolitikområdet 80 . Denne evaluering omfatter en individuel vurdering af hvert enkelt agentur, et komparativt perspektiv og en prospektiv vurdering vedrørende de fire agenturers fremtidige funktion. De fire agenturer adskiller sig væsentligt fra den foreslåede myndighed, da de overvejende er forskningscentrerede og ikke har et grænseoverskridende fokus. Ikke desto mindre har visse relevante foreløbige elementer af evalueringen kunnet indgå i dette forslag, især med hensyn til tilrettelæggelsen af opgaver og ledelse. Konsekvensanalysen, som ledsager dette forslag, undersøger det mulige samspil mellem denne nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed og de eksisterende fire agenturer.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Myndigheden bør samarbejde med og fremme synergier med andre af EU's oplysningstjenester, såsom Dit Europa — Råd & Vink, og fuldt ud udnytte og sikre overensstemmelse med portalen Dit Europa, der vil udgøre rygraden i den fremtidige fælles digitale portal 81 . Myndigheden bør også samarbejde med andre relevante EU-initiativer og netværk, navnlig det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger (PES) 82 , Enterprise Europe-netværket 83 , grænsekontaktpunktet 84 og SOLVIT 85 samt med relevante nationale tjenester såsom de organer til fremme af ligebehandling og til støtte for EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til direktiv 2014/54/EU, og de nationale kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til direktiv 2011/24/EU med henblik på at formidle oplysninger om sundhedsydelser.

Myndigheden vil overtage nogle af de opgaver, der for øjeblikket varetages af Kommissionen under EaSI-programmet, især tekniske og driftsmæssige opgaver. Det sikres, at de arbejdsprogrammer, der udarbejdes af henholdsvis EaSI og myndigheden, supplerer og ikke overlapper hinanden.

Myndigheden vil samarbejde med andre EU-agenturer, der arbejder på beslægtede områder, navnlig Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (EU-OSHA), Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound).

1.6.Varighed og finansielle virkninger

 Forslag/initiativ af begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed 86

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2019 til 2023

derefter gennemførelse i fuldt omfang i 2023.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

Direkte forvaltning ved Kommissionen via

   forvaltningsorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

⌧ de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

Til finansiering af dette nye initiativ kræves der både omfordeling af midler og tilførsel af nye midler. Eksisterende aktiviteter, der i øjeblikket gennemføres inden for rammerne af EaSI-forordningen og under Kommissionens beføjelser for "arbejdskraftens frie bevægelighed", vil blive overført sammen med deres finansieringsmidler. Finansielle bidrag fra beføjelserne for "Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder, herunder kommunikationsaktiviteter" og "Transportsikkerhed" vil supplere Kommissionens bestræbelser på at omfordele midler til finansiering af dette nye initiativ. De resterende midler vil blive stillet til rådighed via den disponible margen under udgiftsområde 1A.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Alle EU-agenturer arbejder inden for rammerne af et strengt overvågningssystem med deltagelse af en intern kontrolkoordinator, Kommissionens interne revisionstjeneste, bestyrelsen, Kommissionen, Revisionsretten og budgetmyndigheden. Denne ordning afspejles og er fastsat i den forordning, hvorved der oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.

I henhold til den fælles erklæring om EU's decentraliserede agenturer skal myndighedens årlige arbejdsprogram indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Myndigheden vil supplere sine aktiviteter, der er opført i arbejdsprogrammet, med nøgleresultatindikatorer. Myndighedens aktiviteter vil dermed kunne måles i forhold til disse indikatorer i årsberetningen. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram og skal indgå i et årligt samlet programmeringsdokument, som forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Myndighedens bestyrelse vil være ansvarlig for tilsynet med, at dens administrative, driftsmæssige og budgetmæssige forvaltning er effektiv.

Senest fem år efter oprettelsesforordningens ikrafttrædelse og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen myndighedens resultater i forhold til dens mål, mandat og opgaver. Evalueringen skal navnlig dække det eventuelle behov for at ændre myndighedens mandat og de finansielle følger af en sådan ændring. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

Eftersom myndigheden bliver et helt nyoprettet agentur, vil forsinkelser i rekrutteringsprocessen kunne påvirke dens operationelle kapacitet. Støtte fra det overordnede generaldirektorat vil være afgørende for at kunne varetage rollen som anvisningsberettiget og ansættelsesmyndighed, indtil myndigheden tildeles administrative autonomi.

Der vil i indkøringsperioden være behov for hyppige møder og regelmæssige kontakter mellem det overordnede generaldirektorat og myndigheden for at sikre, at myndigheden bliver selvstændig og operationel så hurtigt som muligt.

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Myndigheden bliver underlagt administrativ kontrol, herunder budgetkontrol, intern revision, Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger, den årlige decharge for gennemførelsen af EU-budgettet og eventuelle OLAF-undersøgelser, der navnlig skal sikre, at de midler, der er tildelt agenturerne, anvendes korrekt. Myndighedens virke bliver også underlagt ombudsmandens tilsyn i henhold til traktatens artikel 228. Denne administrative kontrol giver en række proceduremæssige garantier for, at hensynet til de interesserede parter varetages.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Forholdsregler mod svig er fastsat i artikel 38 forslaget til forordning om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, og den administrerende direktør og bestyrelsen vil træffe de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med de interne kontrolstandarder, som anvendes i alle EU's institutioner. I overensstemmelse med den fælles tilgang vil myndigheden udarbejde en strategi til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Den anslåede virkning for udgifterne og personalet fra 2021 og fremover i denne finansieringsoversigt er tilføjet som illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme.

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftensart

Bidrag

Udgiftsområde 1A – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1a

04 03 15

OB/IOB

JA

NEJ

JA

NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

1A

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (myndigheden)

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (myndigheden)

År2019

År2020

År2021

År2022

År2023

År2024

osv.

Afsnit 1 — Personaleomkostninger

Forpligtelser

(1)

2,416

6,658

11,071

15,125

17,349

17,696

Betalinger

(2)

2,416

6,658

11,071

15,125

17,349

17,696

Afsnit 2 — Administrationsomkostninger

Forpligtelser

(1a)

0,568

1,115

6,470

5,160

5,650

5,763

Betalinger

(2 a)

0,568

1,115

6,470

5,160

5,650

5,763

Afsnit 3 — Driftsomkostninger

Forpligtelser

(3 a)

8,088

14,172

21,390

24,695

28,000

28,560

Betalinger

(3b)

8,088

14,172

21,390

24,695

28,000

28,560

Bevillinger I ALT
til myndigheden

Forpligtelser

=1+1a+3a

11,072

21,945

38,930

44,980

50,999

52,019

Betalinger

=2+2a

+3b

11,072

21,945

38,930

44,980

50,999

52,019

Samtlige beregninger er foretaget ud fra den antagelse, at Bruxelles er hjemsted, idet myndighedens hjemsted endnu ikke er besluttet. Indkøringsperioden er blevet anslået til fem år, og gennemførelse i fuldt omfang er fastsat til 2023. Herefter hæves myndighedens samlede budget med 2 % hvert år for at dække inflation. Betalingerne afhænger af forpligtelserne, da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er besluttet, hvorvidt afsnit 3 skal omfatte ikke-opdelte eller opdelte bevillinger.

De eksisterende aktiviteter, der i øjeblikket gennemføres af Kommissionen i henhold til EaSI-programmet, vil blive overført til agenturet i 2019 og 2020. Eures-portalen vil blive overført i 2020. De tilsvarende beløb, der stilles til rådighed for myndigheden fra EaSI, er 6,300 mio. EUR i 2019 og 10,187 mio. EUR i 2020, dvs. i alt 16,487 mio. EUR frem til udløbet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. De beløb, der stilles til rådighed for myndigheden fra "arbejdskraftens frie bevægelighed", er 1,287 mio. EUR hver i både 2019 og 2020, dvs. i alt 2,574 mio. EUR frem til udløbet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

For at finansiere transportrelaterede aktiviteter, som myndigheden vil foretage, stilles der desuden beløb til rådighed for myndigheden fra Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, som er 1,360 mio. EUR i 2019 og 2,720 mio. EUR i 2020, dvs. i alt 4,080 mio. EUR frem til udløbet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Nærmere oplysninger om kilder til omfordeling

i mio. EUR (tre decimaler)

EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)

År2019

År2020

I alt FFR 2014-2020

04.010402 — Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med EaSI

Forpligtelser = betalinger

(1)

0,450

0,450

0,900

04.030201 — Fremskridt — støtte til udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af Unionens beskæftigelses- og socialpolitik og lovgivning om arbejdsvilkår

Forpligtelser

(2)

1,500

1,500

3,000

04.030202 — EURES — fremme arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet og styrke beskæftigelsesmulighederne

Forpligtelser

(3)

4,350

8,237

12,587

I ALT EaSI

Forpligtelser

(1) + (2) + (3)

6,300

10,187

16,487

GD EMPL — selvstændige budgetposter

År2019

År2020

I alt FFR 2014-2020

04.030103 — Fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af de sociale sikringsordninger og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande

Forpligtelser

(1)

1,287

1,287

2,574

GD MOVE — selvstændige budgetposter

År2019

År2020

I alt FFR 2014-2020

06 02 05 — Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder, herunder kommunikationsaktiviteter

Forpligtelser

(1)

1,360

2,576

3,936

06 02 06 — Transportsikkerhed

Forpligtelser

(2)

0,144

0,144

I ALT Transport selvstændige budgetposter

Forpligtelser

(1) + (2)

1,360

2,720

4,080

Margen under udgiftsområde 1a

År2019

År2020

I alt FFR 2014-2020

Forpligtelser

(1)

2,125

7,750

9,875





Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

5

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

År2019

År2020

År2021

År2022

År2023

År2024

osv.

GD: EMPL

• Menneskelige ressourcer

3,289

2,860

2,860

2,860

2,860

2,860

• Andre administrationsudgifter

0,400

0,400

1,420

1,420

1,420

1,420

I ALT GD EMPL

Bevillinger

3,689

3,260

4,280

4,280

4,280

4,280

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

3,689

3,260

4,280

4,280

4,280

4,280

i mio. EUR (tre decimaler)

År2019

År2020

År2021

År2022

År2023

År2024

osv.

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
 

Forpligtelser

14,761

25,205

43,210

49,260

55,279

56,299

Betalinger

14,761

25,205

43,210

49,260

55,279

56,299

3.2.2.Anslåede virkninger for myndighedens bevillinger

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater  

2019

2020

2021

2022

2023

ò

gruppe 1:

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

 

Specifikt mål nr. 1 — At lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester.

- Resultat

Tjenester, der ydes til enkeltpersoner og arbejdsgivere

 

 

1,267

 

2,220

 

3,351

 

3,869

 

4,387

- Resultat

Kommunikationsaktiviteter

 

 

0,679

 

1,189

 

1,795

 

2,073

 

2,350

Subtotal for specifikt mål nr. 2

 

 

1,946

 

3,410

 

5,146

 

5,942

 

6,737

Specifikke mål nr. 2 og 3 — Støtte til samarbejde mellem medlemsstaterne i grænseoverskridende håndhævelse af den relevante EU-lovgivning, bl.a. ved at lette fælles inspektioner, mægle og muliggøre en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem de nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

- Resultat

Rammer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

 

 

0,404

 

0,709

 

1,069

 

1,235

 

1,400

- Resultat

Praktiske møder (i samarbejdsøjemed)

 

 

1,357

 

2,378

 

3,589

 

4,144

 

4,699

- Resultat

Analytisk støtte/levering af ekspertise til medlemsstaterne og Kommissionen

 

 

1,026

 

1,798

 

2,714

 

3,134

 

3,553

- Resultat

Uddannelse og udveksling af personale

 

 

1,733

 

3,037

 

4,583

 

5,292

 

6,000

- Resultat

Teknisk og logistisk støtte til samarbejde, herunder vejledning

 

 

1,621

 

2,840

 

4,287

 

4,949

 

5,612

Subtotal for specifikt mål nr. 1

 

 

6,142

 

10,762

 

16,243

 

18,753

 

21,263

I alt

 

 

8,088

 

14,172

 

21,390

 

24,695

 

28,000

Den kommende myndighed har 3 hovedformål: a) at lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester, b) at støtte samarbejdet medlemsstaterne imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant EU-lovgivning, herunder fælles inspektioner, og c) at mægle og muliggøre en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem de nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Af driftsmæssige og finansielle hensyn er disse inddelt i to kategorier:

·Specifikt mål nr. 1 — At lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester

·Specifikt mål nr. 2 og 3 — Støtte til samarbejde mellem medlemsstaterne i grænseoverskridende håndhævelse af den relevante EU-lovgivning, bl.a. ved at lette fælles inspektioner, mægle og muliggøre en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem de nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

3.2.3.Anslåede virkninger for myndighedens menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År2019

År2020

År2021

År2022

År2023

År2024

osv.

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansatte

0,259

0,814

1,110

1,110

1,110

1,138

Midlertidigt ansatte

1,144

3,504

5,935

8,509

9,867

10,114

Udstationerede nationale eksperter

0,615

1,845

3,075

4,305

4,920

5,043

I ALT

2,018

6,1625

10,1195

13,9235

15,897

16,294

Stillinger

Tjenestemænd (AD)

Tjenestemænd (AST)

Kontraktansatte

7

15

15

15

15

15

Midlertidigt ansatte

16

33

50

69

69

69

Udstationerede nationale eksperter

15

30

45

60

60

60

I ALT

38

78

110

144

144

144

Det skal bemærkes, at overførslen til myndigheden af eksisterende aktiviteter, der i øjeblikket gennemføres af Kommissionen, sandsynligvis vil medføre overførsel af ca. 10 stillinger til myndigheden. Overførselsdatoen og personalekategorien kan ikke imidlertid ikke bestemmes på dette stadium. Antallet af medarbejdere vil blive reduceret tilsvarende, idet der tages hensyn til personalekategorien.



Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTE) – stillingsfortegnelsen

Ansættelsesgrupper og lønklasser

2019

2020

2021

2022

2023

AD16

AD15

AD14

AD13

AD12

AD11

AD10

AD9

AD8

AD7

AD6

AD5

 

AD i alt

12

24

36

52

52

AST11

AST10

AST9

AST8

AST7

AST6

AST5

AST4

AST3

AST2

AST1

AST i alt

4

9

14

17

17

AST/SC 6

AST/SC 5

AST/SC 4

AST/SC 3

AST/SC 2

AST/SC 1

AST/SC i alt

0

0

0

0

0

TILSAMMEN

16

33

50

69

69



Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere) – eksternt personale

Kontraktansatte

2019

2020

2021

2022

2023

Ansættelsesgruppe IV

Ansættelsesgruppe III

Ansættelsesgruppe II

Ansættelsesgruppe I

I alt

7

15

15

15

15

Udstationerede nationale eksperter

2019

2020

2021

2022

2023

I alt

15

30

45

60

60

Personaleudgifterne er blevet tilpasset på en sådan måde, at de nyansatte medregnes i 6 måneder i deres ansættelsesår. Gennemførelse i fuldt omfang er fastsat til 2023, og 100 % af personalet vil blive medregnet fra den 1. januar 2023.

I rekrutteringsplanen skelnes der mellem forskellige personalekategorier:

·for midlertidigt ansatte anslås det, at rekrutteringen af 69 personer vil tage fire år og påbegyndes i 2019

·for kontraktansatte anslås det, at rekrutteringen af 15 personer vil kunne afsluttes på to år og påbegyndes i 2019

·for udstationerede nationale eksperter anslås det, at rekrutteringen af 60 personer vil kunne afsluttes på fire år og påbegyndes i 2019.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

2019

2020

2021

2022

2023

·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

04 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

23

20

20

20

20

XX 01 01 02 (i delegationer)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

10 01 05 01 (direkte forskning)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Eksternt personale (i årsværk: fuldtidsækvivalenter) 87

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

XX 01 04 yy

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Andre budgetposter (skal angives)

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

I ALT

23

20

20

20

20

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Repræsentere Kommissionen i myndighedens bestyrelse. Udarbejde Kommissionens udtalelse om det årlige arbejdsprogram og føre tilsyn med dets gennemførelse. Føre tilsyn med udarbejdelsen af myndighedens budget og med dets gennemførelse. Bistå myndigheden med at udvikle dens aktiviteter i overensstemmelse med EU's politik, herunder ved at deltage i ekspertmøder.

Eksternt personale

Ikke relevant

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 88 .

   Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

[…]

   Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 89 .

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

[…]

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

2019

2020

2021

2022

2023

2024

osv.

EØS/EFTA-landene (NO, LI, IS)

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Schweiz

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Samfinansierede bevillinger I ALT

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.



3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 90

ÅrN

ÅrN+1

ÅrN+2

ÅrN+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[…]

(1)    En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring, Kommissionens 10 prioriteter for 2015-19: .
(2)    En oversigt over den europæiske søjle for sociale rettigheder findes her: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights_da .
(3)    Standard Eurobarometer 88 - Public opinion in the European Union, december 2017.
(4)    COM(2016) 128 final, COM(2016) 815 final, COM(2017) 278 final, COM(2017) 277 final og COM(2017) 281 final.
(5)    Årsrapport for 2016 om arbejdskraftmobilitet inden for EU, anden udgave, maj 2017.
(6)    Årsrapport for 2017 om arbejdskraftmobilitet inden for EU.
(7)    Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union (2015/2255(INI)).
(8)    Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa (2013/2112(INI)).
(9)    Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (2016/2095(INI)).
(10)    Rådets generelle indstilling af 24. oktober 2017 om forslag til direktiv om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere, 13612/17.
(11)    Talen om Unionens tilstand 2017 findes på: https://ec.europa.eu/commission/state-union-2017_da.  
(12)    COM(2016) 128 final.
(13)    COM(2016) 815 final.
(14)    COM(2017) 0278 final.
(15)    COM(2017) 277 final og COM(2017) 281 final.
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).
(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 589/2016 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12).
(20)    "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring — Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission" findes på: http://ec.europa.eu/priorities/publications/president-junckers-political-guidelines_da.
(21)    En oversigt over de vigtigste prioriteter for det indre marked findes på: http://ec.europa.eu/priorities/internal-market_da.  
(22)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (COM(2017) 256 final).
(23)    Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT (EUT L 249 af 19.9.2013, s. 10).
(24)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017) 534 final).
(25)    SWD(2018) 68.
(26)    Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer: https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/joint_statement_and_common_approach_2012_da.pdf .
(27)    Særberetning nr. 6/2018: Arbejdskraftens frie bevægelighed — den grundlæggende frihed er sikret, men en bedre målretning af EU-midlerne ville støtte arbejdskraftens mobilitet https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=44964.  
(28)    SEC(2018) 144.
(29)    Se bilag 1 til konsekvensanalysen, SWD(2018) 68, for mere detaljerede oplysninger om høringen af Udvalget for Forskriftskontrol.
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(32)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
(33)    Better Regulation Guidelines, SWD (2017) 350.
(34)    EUT C […] af […], s. […].
(35)    EUT C […] af […], s. […].
(36)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (COM(2016) 815 final).
(37)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2017) 11 final).
(38)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016) 128 final).
(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s 1).
(40)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).
(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
(43)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30. april 2004, s. 1, berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004).
(45)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
(46)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet (EUT L 344 af 29.12.2010, s. 1). 
(47)    Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2).
(48)    Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1).
(49)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).
(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
(51)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
(52)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (COM(2017) 278 final).
(53)    Forordning [fælles digital portal — (COM(2017) 256 final].
(54)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 32).
(55)    Enterprise Europe-netværket, https://een.ec.europa.eu/ .
(56)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017) 534 final).
(57)    Kommissionens henstilling af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT (EUT L 249 af 19.9.2013, s. 10).
(58)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).
(59)    COM(2016) 824 final og COM(2016) 823 final.
(60)    Rådets delvise generelle indstilling af 26. oktober 2017 om forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 13645/1/17.
(61)    Sag C-236/88, EU:C:1990:303, præmis 17; sag C-202/97, EU:C:2000:75, præmis 57-58; sag C-178/97, EU:C:2000:169, præmis 44-45; sag C-2/05, EU:C:2006:69, præmis 28-29; sag C-12/14, EU:C:2016:135, præmis 39-41; sag C-359/16, EU:C:2018:63, præmis 44-45.
(62)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse (COM(2017) 134 final).
(63)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor (EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1).
(64)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(65)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(66)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(67)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(68)    Kommissionens afgørelse 2009/17/EF af 19. december 2008 om nedsættelse af et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 26).
(69)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12).
(70)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse (COM(2017) 134 final).
(71)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor (EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1).
(72)    Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).
(73)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
(74)    EUT L 56 af 12.5.2016, s. 1.
(75)    Forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
(76)    Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
(77)    Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(78)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(79)     http://ec.europa.eu/priorities/publications/president-junckers-political-guidelines_da.
(80)    [Reference to evaluation to be added when available]
(81)    Forordning [fælles digital portal — (COM(2017) 256 final].
(82)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 32).
(83)    En oversigt over Enterprise Europe-netværket findes på: https://een.ec.europa.eu/
(84)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017) 534 final).
(85)    Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT (EUT L 249 af 19.9.2013, s. 10).
(86)    De finansielle aspekter af dette forslag vil ikke foregribe Kommissionens forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme.
(87)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(88)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(89)    Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.
(90)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.