Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

(2019/C 86/04)

Ordfører:

Tilo GUNDLACK (DE/PES), medlem af landdagen i Mecklenburg-Vorpommern

Referencer:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

COM(2018) 97 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

COM(2018) 353 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

COM(2018) 354 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

COM(2018) 355 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(COM(2018) 353 final)

Anbefalet ændring 1

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning til fremme af disse investeringer. For at overholde bæredygtighedskriterierne skal de ensartede lovkrav for så vidt angår investorers og virksomheders pligt til at udvise omhu også omfatte grænseoverskridende økonomiske aktiviteter og disses værdikæder, idet det tilstræbes at overføre dem til de eksisterende OECD-standarder (OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder).

Begrundelse

De fremtidige bæredygtighedsstandarder, som skal gælde i hele EU, kunne udvides til grænseoverskridende økonomiske aktiviteter og blive til OECD-standarder. På denne måde kunne de komme til at omfatte offshoreforretninger, som ikke eksplicit er omfattet af EU-reglernes anvendelsesområde.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 35

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Anvendelsen af denne forordning bør revidere s regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. R evision en bør også omfatte en vurdering af, om anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed .

Anvendelsen af denne forordning vil blive revidere t regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Den første r evision pr. 31. december 2021 vil også omfatte en vurdering af, i hvilken udstrækning og hvornår anvendelsesområdet for denne forordning kan udvides til at omfatte mål vedrørende de sociale aspekter af målene for bæredygtig udvikling, som vil blive EU's nye langsigtede udviklingsstrategi .

Begrundelse

Hensigten med denne ændring er at sikre konsistens i forhold til revisionsbestemmelsen i artikel 17 i Kommissionens forslag.

Anbefalet ændring 3

Artikel 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i den europæiske søjle for sociale rettigheder samt de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

Begrundelse

Tilpasning i overensstemmelse med betragtning 21 i Kommissionens forslag.

Anbefalet ændring 4

Artikel 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Krav til tekniske screeningskriterier

1. De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

a)	identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

a)	identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede bæredygtigheds virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)	præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

b)	præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)	være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

c)	være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)	være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

d)	være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

e)	være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

e)	være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)	tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

f)	tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

g)	tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

g)	tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

h)	tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

h)	omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

i)	omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

i)	lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

j)	lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

Begrundelse

i)	Kommissionens forslag præciserer ikke, hvilken type virkninger der er tale om.

ii)	Litra »h)« bør udgå, da konceptet for miljømæssig bæredygtighed ikke omfatter likviditeten på markedet.

Anbefalet ændring 5

Artikel 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Platform for bæredygtig finansiering

1. Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat af:

a)	repræsentanter for:

a)	repræsentanter for:

i)	Det Europæiske Miljøagentur

i)	Det Europæiske Miljøagentur

ii)	de europæiske tilsynsmyndigheder

ii)	de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)	Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iii)	Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iv)	flerpartsplatformen for gennemførelse af EU's bæredygtige udviklingsmål

b)	eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

b)	eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

c)	eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

c)	eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

Anbefalet ændring 6

Artikel 17, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes følgende:

a)	fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

a)	fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)	behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

b)	behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

c)	hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

c)	anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning

d)	anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

d)	senest den 31. december 2021 fremlægger Kommissionen et forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for denne forordning til at dække sociale målsætninger som led i målene for bæredygtig udvikling.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

(COM(2018) 354 final)

Anbefalet ændring 7

Ny betragtning efter betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis man inddrager miljømæssige, sociale og styringsmæssige faktorer i investeringsbeslutningsprocessen, kan det generere fordele ud over finansmarkederne. Det er derfor centralt, at finansmarkedets aktører sørger for de nødvendige oplysninger for at gøre det muligt at sammenligne investeringer og træffe oplyste investeringsbeslutninger. Desuden har finansmarkedets aktører — for at kunne opfylde kravene om due diligence vedrørende bæredygtighedsvirkningen og risiciene og for at kunne levere meningsfuld information til investorerne — brug for pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret offentliggørelse af oplysninger fra de investeringsmodtagende virksomheders side. Denne proces kan kun lykkes, hvis der er fastsat lovmæssige definitioner.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at denne forordning anvendes på ensartet vis, og at de finansielle markedsdeltagere anvender de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på en klar og konsekvent måde, er det nødvendigt at fastsætte en tydelig og harmoniseret definition af »bæredygtige investeringer« og »bæredygtighedsrisici«, idet man undgår reguleringsoverlapninger, hvor der ikke er overensstemmelse med principperne om bedre regulering og proportionalitet . Definitionen af bæredygtige investeringer sikrer et minimumsniveau af ensartethed mellem finansielle produkter og tjenesteydelser og sikrer endvidere, at sådanne investeringer har en positiv nettovirkning med hensyn til bæredygtighedsresultater. Som følge af bæredygtighedens flerfacetterede karakter — den har tre dimensioner: miljømæssig, social og styringsmæssig — vil en positiv virkning for én dimension ikke altid være ledsaget af en positiv virkning for en anden, men nettobæredygtighedsresultaterne, målt med anvendelse af harmoniserede bæredygtighedsindikatorer, skal altid være positive i betydelig grad. Definitionen af bæredygtighedsrisici er nødvendig for at sikre konsistens i de reguleringsmæssige resultater, men ses tillige som et evolutivt og dynamisk redskab, der kan integrere nye risici. Definitionen omfatter de finansielle og ikkefinansielle konsekvenser af ikke at tage miljømæssige, sociale og styringsmæssige risici i betragtning. Bæredygtighedsresultater skal måles på grundlag af harmoniserede bæredygtighedsindikatorer, der snarest muligt skal etableres af Kommissionen og med inddragelse af europæiske og internationale forpligtelser.

Anbefalet ændring 9

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(…)

s)	»forsikringsrådgivning«: rådgivning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/97.

s)	»forsikringsrådgivning«: rådgivning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/97

»bæredygtighedsrisici«: finansielle eller ikkefinansielle risici, som er reelle eller sandsynligvis vil blive konkretiseret, relateret til miljømæssige, sociale og styringsmæssige risici og faktorer, hvis det er væsentligt for en specifik investeringstilgang; »bæredygtighedsrisici« omfatter:

kortfristede og/eller langfristede risici for afkastet for finansielle produkter eller pensionsprodukter, som skyldes, at produktet er udsat for økonomiske aktiviteter, der kan have negative miljømæssige eller sociale følgevirkninger, eller at produktet er udsat for dårlig styring i investeringsmodtagende virksomheder

ii)

den kortfristede og/eller langfristede risiko for, at de økonomiske aktiviteter, som et finansielt produkt eller et pensionsprodukt er udsat for, har negative virkninger for det naturlige miljø, arbejdsstyrken og lokalsamfund eller for styringen i investeringsmodtagende virksomheder, herunder, men ikke begrænset til, når det er forbundet med finansielle risici som omtalt i punkt i).

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at bæredygtig (1) finansiering bidrager til, at der ved investeringsbeslutninger tages hensyn til miljømæssige aspekter (klimaændring, miljøødelæggelse, tab af biodiversitet og knappe ressourcer), samt til sociale overvejelser (f.eks. dårlige arbejdsvilkår) og ledelsesmæssige aspekter (såkaldte governancefaktorer);

bekræfter sit engagement i at bekæmpe klimaændringerne og fremme bæredygtig udvikling i henhold til FN's 2030-dagsorden, som blev vedtaget i 2015, og som indeholder 17 mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG);

mener, at man bør overveje at anvende syntetiske indikatorer for udviklingen i Europa, som dækker et tilstrækkeligt antal forskellige udviklingsrelaterede aspekter, herunder bæredygtighed. Som udgangspunkt kan man anvende det regionale indeks over sociale fremskridt, som Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik allerede er i færd med at gennemføre for alle europæiske regioner;

understreger, at det kræver betydelige investeringer at klare udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og bæredygtig udvikling, og at disse ikke kan dækkes alene med offentlige midler (2);

er bevidst om, at klimaændringerne yderligere forværrer problemet med bankernes utilstrækkelige kapitalisering og den utilstrækkelige stabilitet på de finansielle markeder, idet de skaber nye fysiske og overgangsrelaterede risici for den finansielle sektor;

hilser derfor udtrykkeligt Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af 8. marts 2018 velkommen. Udvalget deler planens mål og viljen til at sætte den finansielle sektor og private investorer i stand til at yde deres bidrag til at nå de ambitiøse fælles klima- og bæredygtighedsmål;

anmoder Kommissionen om i forbindelse med undersøgelsen af, om risici knyttet til klima- og andre miljøfaktorer kan inddrages i institutternes risikostyringsstrategier og i den potentielle finjustering af bankernes kapitalkrav som en del af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, at være opmærksom på, at der under hensyntagen til objektivt vurderede kriterier ikke bør stilles mindre krav til egenkapitalen, når den miljømæssige bæredygtighedsrisiko eller bæredygtighedsrisikoen i forbindelse med social ansvarlighed er lav, men den økonomiske risiko er høj;

opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan de delvis modstridende mål i handlingsplanen kan forenes, samtidig med at den finansielle stabilitet bevares. Udvalget henviser til, at fremme af bæredygtig finansiering ikke må skade stabiliteten på de finansielle markeder;

er af den opfattelse, at denne handlingsplan og gennemførelsen af den skal ses i sammenhæng med FN's bæredygtighedsmål (SDG) for 2030, som FN vedtog i 2015, og med EU's erklærede vilje til at søge at nå disse mål;

10.

henviser til, at udvalget i denne forbindelse deltager aktivt i den højtstående flerpartsplatform, som rådgiver og støtter Kommissionen i spørgsmålet om, hvordan bæredygtighedsmålene bedst kan gennemføres i EU. Udvalget henviser også til, at det tydeligt fremgår af platformens anbefalinger, hvor vigtigt det er at mobilisere egnede midler for at nå bæredygtighedsmålene, og at de indeholder konkrete forslag hertil;

11.

er bekymret over klimaændringernes konsekvenser i EU og i hele verden og minder om, at det i mange tilfælde først og fremmest påhviler de lokale og regionale myndigheder at dæmme op for de skader, som forårsages af stadig mere ekstreme naturbegivenheder, og investere i tilpasningsforanstaltninger (3);

12.

understreger, at konsekvenserne (4) af klimabetingede naturkatastrofer mærkes direkte i kommunerne og regionerne, som desuden nyder godt af den langsigtede sikring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og af nye, mere bæredygtige investerings- og beskæftigelsesmuligheder;

13.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder står for en stor del af investeringerne i infrastruktur til transport, telekommunikation, energi, vand og affaldshåndtering, som i bred forstand er en vigtig forudsætning for en bæredygtig udvikling. Udvalget fremhæver i lyset heraf, at de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle i opbygningen af modstandsdygtighed over for de klimarelaterede naturfænomener med negative konsekvenser, der forekommer stadig hyppigere;

14.

understøtter Kommissionens initiativ, der går ud på som en del af investeringsplanen for Europa at udvide den tekniske og finansielle støtte til bæredygtige projekter gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og EU's portal for investeringsrådgivning, hvis styrkede rådgivningskapacitet inden for miljø og sociale spørgsmål vil blive til gavn for det regionale og lokale niveau. Udvalget glæder sig også over den parallelle støtte til bæredygtige investeringer i partnerlande gennem Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), begyndende med Afrika og EU's nabolande, inden for rammerne af gennemførelsen af EU's eksterne investeringsplan (EIP), som bl.a. støtter bæredygtigt landbrug, konnektivitet og etablering af menneskeværdige arbejdspladser;

15.

minder om, at der er en sammenhæng mellem EU-borgernes leve- og uddannelsesstandard og deres bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtig finansiering og de hermed forbundne chancer og muligheder for at deltage i en sådan finansiering gennem egne investeringer i bæredygtige finansielle produkter. Under alle omstændigheder må EU-borgerne informeres bedre om bæredygtig vækst, hvis de skal have bedre kendskab til de forskellige aspekter heraf;

16.

er af den opfattelse, at gennemførelsen af handlingsplanen bør bidrage til, at de økonomiske aktiviteter i højere grad rettes mod langsigtede mål under hensyntagen til de mulige samfundsmæssige følger af økonomiske aktiviteter, både i Europa og på verdensplan;

17.

opfordrer således Kommissionen til fortsat at stræbe efter at begrænse den kortsigtede tænkning, som præger de finansielle markeder, og henviser til, at denne tænkning har en tydelig og overvejende negativ indvirkning på ledelse og strategi i såvel store, børsnoterede selskaber som mindre virksomheder;

18.

anbefaler, at denne handlingsplan hurtigt sættes i gang med de første tre lovgivningsforlag, som blev offentliggjort den 24. maj 2018 — forslaget til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, forslaget til forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici, forslaget til forordning for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt — samt med indledningen af en offentlig høring om integration af bæredygtighed i godkendelsesproceduren;

19.

påpeger, at SMV'er og familieejede virksomheder mærker de miljømæssige og sociale konsekvenser af deres forretningsaktiviteter mere direkte og som udgangspunkt har en anderledes holdning til virksomhedens bæredygtighed og forvaltning. Udvalget bemærker imidlertid, at disse virksomheder ofte konfronteres med højere kapitalomkostninger og større problemer med at få adgang til de finansielle markeder;

20.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag til gennemførelse af handlingsplanens øvrige mål;

21.

beklager, at Kommissionen ikke i sin handlingsplan — hvori der står, at den fælles investeringsfond, som er foreslået i den nye flerårige finansielle ramme, kunne tilbyde en sådan støtte — har fulgt anbefalingen fra den højtstående ekspertgruppe om at etablere en facilitet for et »Europa med en bæredygtig infrastruktur«, som ville fremme bæredygtige infrastrukturprojekter i alle medlemsstaterne og især være værdifuld for lokale og regionale myndigheder;

22.

understreger, at nogle lokale og regionale myndigheder selv udsteder bæredygtige finansielle produkter såsom kommunale eller regionale grønne obligationer samt sociale obligationer og bæredygtighedsobligationer. Det er vigtigt at støtte sådanne initiativer ved både at udvikle fælles praksis for obligationer og forbedre udstedernes finansielle stabilitet gennem samarbejde i form af fælles sikkerhedsstillelse og lignende;

23.

henviser til eksemplet fra Baskerlandet, hvor man for nylig har indført en »ramme for bæredygtighedsobligationer« (5), ifølge hvilken indtægterne fra salg af obligationer kan bruges til at finansiere boliger til overkommelige priser, adgang til uddannelse og sundhedspleje, projekter til fremme af vedvarende energi, forebyggelse af forurening og mange andre bæredygtige investeringer i forskellige områder, som er fastlagt i rammen. Et andet godt eksempel er nordiske offentlige udstedere af grønne obligationer, der i 2017 offentliggjorde en fælles rapporteringsramme, hvilket markedet har taget positivt imod (6);

24.

bekræfter sin støtte til indførelse af en bredt anlagt skat på finansielle transaktioner (7) i EU. Udvalget understreger, at denne skat, hvis den udformes hensigtsmæssigt, kan bidrage til at fremme en kultur med langsigtede investeringer på de finansielle markeder;

25.

understreger, at en skat på finansielle transaktioner foruden andre fordele også ville åbne mulighed for at styre kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer. Det opnås ved, at transaktioner til fordel for de mest bæredygtige investeringer i henhold til EU-rammen til fremme af bæredygtige investeringer fritages fra transaktionsskatten eller beskattes med en lavere sats;

26.

glæder sig over, at Kommissionens forslag til InvestEU-programmet af 6. juni 2018 inden for rammerne af den nye flerårige finansielle ramme også har som mål at bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansielt system i EU og fremme den private kapitals orientering mod bæredygtige investeringer, idet godt 30 % af den foreslåede InvestEU-budgetgaranti på 38 mia. EUR anvendes til bæredygtig infrastruktur;

27.

hilser det ligeledes velkommen, at InvestEU's bidrag til at nå EU's klimamål ifølge Kommissionens forslag skal gøres til genstand for en bæredygtighedsprøvning i overensstemmelse med investeringsretningslinjer, der vil blive udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med InvestEU-programmets implementeringspartnere, og vil anvende kriterier, der fastsættes inden for rammerne af den foreslåede forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer;

28.

mener, i betragtning af at SMV’er har sværest ved at omstille deres virksomheder og gøre dem mere bæredygtige, at SMV-politikdelen af InvestEU-programmet bør omfatte stærke incitamenter til at støtte denne omstilling;

29.

fremhæver, at bæredygtig udvikling ud over de finansielle markeder kræver, at de rigtige incitamenter er til stede i hele spektret af økonomisk aktivitet. Udvalget bekræfter, at et effektivt marked for handelen med drivhusgasemissionskvoter, som er reguleret i det europæiske emissionshandelssystem, kan spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe de rigtige incitamenter til at bekæmpe klimaændringerne, såfremt det kombineres med en ambitiøs politik inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Udvalget beklager derfor emissionshandelssystemets skuffende resultater i dets nuværende form, hvor priserne for emissionskvoter fortsat er for lave. Udvalget henviser til sit krav om, at en vis andel af indtægterne fra bortauktioneringen af emissionskvoter bør forvaltes direkte af de lokale og regionale myndigheder og anvendes til investeringer i at forbedre den lokale modstandsdygtighed (8);

30.

opfordrer desuden EU's institutioner, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gå fuldt ind for den bæredygtige udvikling og sørge for, at EU på dette område bliver den internationalt førende aktør, som udnytter det fulde potentiale for innovation og udvikling, der følger af en gradvis ændring til en ny økonomisk og finansiel model.

Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

31.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til en forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, som vil åbne mulighed for at udvikle en fælles EU-ramme for vurdering af bæredygtigheden og er en forudsætning for at nå flere konkrete mål i Kommissionens handlingsplan. Med udgangspunkt i den foreslåede forordning opfordrer RU Kommissionen til at arbejde på udvikling af et »EU-økomærke« for bæredygtige finansielle produkter;

32.

glæder sig over, at Kommissionen som udtrykt i handlingsplanen har til hensigt, i 2019 at stille forslag om en »grøn EU-obligation« på grundlag af kriterierne i »rammeforordningen«, da en sådan standard vil øge bevidstheden på dette område, styrke investorernes tillid og dermed bidrage til at skabe et dybt og likvidt marked for bæredygtige finansielle investeringer;

33.

beklager dog det ensidige fokus på miljømæssige bæredygtighedsaspekter i Kommissionens handlingsplan, navnlig i »rammeforslaget«, og insisterer på, at sociale spørgsmål skal være et element i bæredygtigheden ligesom miljømæssige aspekter, og at governancespørgsmål ligeledes i høj grad er relevante, navnlig i forbindelse med investeringer;

34.

går ind for en tidsmæssigt komprimeret gennemførelse og opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt og senest i den første rapport om anvendelsen af forordningen om en ramme til fremme af bæredygtige investeringer at beskrive, hvornår og hvordan den vil foreslå en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte definitioner og kriterier, ud fra hvilke investorer kan vurdere, om en økonomisk aktivitet er bæredygtig i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

35.

opfordrer Kommissionen til også at rapportere om, hvad den har gjort for at gøre modellerne for en bæredygtighedsorienteret styring af de finansielle systemer til OECD-standarder;

36.

opfordrer til indførelse af en juridisk bindende pligt for investorer og virksomheder til at udvise omhu med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder, som også gælder for udenlandske koncernaktiviteter og i disses værdikæder;

37.

er enig med Kommissionen i (betragtning 36), at der ligger en europæisk merværdi i på EU-plan at indføre et fælles EU-klassificeringssystem for kriterierne for at afgøre, hvilke investeringsformål der udgør en bæredygtig aktivitet, og dermed opfylde EU's miljø- og klimapolitiske forpligtelser og mål og undgå en dyr opsplitning af markedet. Forslaget til forordning lever således op til nærhedsprincippet i henhold til EU-traktatens artikel 5;

38.

konstaterer, at forslaget til forordning er foreneligt med proportionalitetsprincippet.

Forslag om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici

39.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for meget vigtigt at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved udarbejdelsen af en lovramme, som sætter fokus på gennemsigtighed og åbenhed og er rettet mod bæredygtighedsmålene, når der skal tages hensyn til kreditinstitutter, som har en særlig betydning for lokale virksomheder og lokale og regionale myndigheder, og når der er tale om små og mellemstore institutter som f.eks. sparekasser og andelsbanker, og understreger det nødvendige i at tage dette i betragtning;

40.

konstaterer, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er overholdt i forslaget.

Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

41.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er overholdt i forslaget.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Begrebet bæredygtighed kan i henhold til Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (Brundtland-kommissionen) defineres som en udvikling, »der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«. Hvad angår væksten i Den Europæiske Union er bæredygtighed det overordnede ledende princip, som skaber en balance mellem miljøhensyn, økonomi og socialt ansvar.

(2) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.

(3) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.

(4) I henhold til handlingsplanen steg antallet af årlige vejrrelaterede katastrofer med 46 % fra 2007 til 2016. Det økonomiske tab som følge heraf steg med 86 % (til 117 mia. EUR i 2016).

(5) http://www.euskadi.eus/contenidos/informacion/7071/es_2333/Basque%20Government%20Sustainability%20Bond%20Framework_2018.pdf

(6) Nordic Public Sector Issuers: Position Paper on Green Bonds Impact Reporting,

https://www.munifin.fi/recents/news/2017/10/24/nordic-issuers-release-guide-on-green-bonds-impact-reporting.

(7) RU's udtalelse fra februar 2012 om En fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner. CdR 332/2011 fin. (EUT C 113 af 18.4.2012, s. 7).

(8) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.