Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om transportens rolle i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og de deraf følgende virkninger for EU's politikudformning

(initiativudtalelse)

(2018/C 367/02)

Ordfører:

Tellervo KYLÄ-HARAKKA-RUONALA

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	28.6.2018
Vedtaget på plenum	11.7.2018
Plenarforsamling nr.	536
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	136/0/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Transportområdet spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af flere af målene for bæredygtig udvikling. Det bidrager i høj grad til de mål for bæredygtig udvikling, der handler om økonomisk udvikling, industri og SMV'er samt handel og investeringer. Dermed hjælper transportsektoren også med at nå de mål for bæredygtig udvikling, som sigter mod øget beskæftigelse, større trivsel og mindre ulighed og eksklusion. Samtidig er der i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling en lang række udfordringer, der er forbundet med transportområdet. Det gælder eksempelvis behovet for at reducere klima- og miljøpåvirkningen, forbedre transportsystemerne og øge trafiksikkerheden samt håndtere bekymringer om beskæftigelse og anstændigt arbejde.

1.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ny, integreret politisk ramme for den næste generation af transportpolitikker med henblik på at støbe fundamentet for bedre transport og mobilitet, samtidig med at de sociale og miljømæssige mål opfyldes.

1.3.

Med dette for øje er EU's politikudformning nødt til at tilvejebringe favorable betingelser for, at transporten kan opfylde borgernes og virksomhedernes behov, når det gælder mobilitet. Dette kræver i lyset af målene for bæredygtig udvikling betydelige investeringer i nødvendig infrastruktur, innovation og velfungerende transportsystemer, også når det gælder offentlig transport.

1.4.

Der skal også gøres en indsats for at nå de mål for bæredygtig udvikling, som har med de sociale aspekter af transporten at gøre, såsom fremme af fuld og produktiv beskæftigelse, anstændigt arbejde og kompetenceudvikling samt ligestilling mellem kønnene, og under særlig hensyntagen til behovene hos sårbare grupper som f.eks. børn, personer med handicap og ældre. Den sociale dialog bør spille en afgørende rolle for at sikre, at de strukturelle forandringer forvaltes på en hensigtsmæssig måde.

1.5.

Det mål, som vedrører klimaforandringer, udgør en enorm udfordring for transportsektoren og kræver en intensiv udvikling af transportsystemer, indførelse af en bred vifte af dekarboniseringsforanstaltninger og nye og innovative mobilitetsstrategier.

1.6.

Blandt de vigtige tendenser for udviklingen på transportområdet er digitalisering og robotisering, som kræver en hensigtsmæssig forvaltning af muligheder og udfordringer. Digitaliseringen bidrager til bæredygtig transport ved at effektivisere logistikken, forsyne passagererne med bedre transportinformation og forbedre trafiksikkerheden.

1.7.

Da transport berører samfundet som helhed, er det afgørende at inddrage civilsamfundet i forberedelsen og gennemførelsen af transportpolitikken. Den offentlige sektor spiller selvsagt en afgørende rolle, men en bundstyret indsats og partnerskaber bør også fremmes, så man kan finde frem til de bedst mulige løsninger på transportområdet.

1.8.

EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at se på indikatorerne for målene for bæredygtig udvikling ud fra et transportmæssigt synspunkt og fremme udviklingen af indikatorer, som er relevante, giver et realistisk og detaljeret billede af udviklingen og er i tråd med den integrerede tilgang.

2. Baggrund

2.1.

Målene for bæredygtig udvikling på FN's 2030-dagsorden dækker bredt forskellige aspekter af de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, vi står over for på globalt plan. Ingen af målene for bæredygtig udvikling fokuserer specifikt på transport og mobilitet, men transport er implicit forbundet med flere af målene. Derudover er enkelte af de 169 delmål, som supplerer målene, direkte forbundet med transportområdet. Det gælder bl.a. de delmål, som har med infrastruktur, lokale transportsystemer og trafiksikkerhed at gøre. På samme måde har tre af de 232 indikatorer, som anvendes til at overvåge fremskridtene, med transport at gøre, idet de måler transportmængder, adgangen til offentlig transport og antallet af trafikdræbte.

2.2.

Samspillet mellem transport og målene for bæredygtig udvikling har flere facetter. Målene for bæredygtig udvikling indebærer såvel muligheder som udfordringer for transportområdet, og transportsektoren skal både fremme og tilpasse sig disse mål. Begrebet »transport« anvendes her i betydningen transport af gods og passagerer og omfatter alle transportformer.

2.3.

Formålet med initiativudtalelsen er:

—	at kortlægge, hvordan transportsektoren bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling, og hvordan målene for bæredygtig udvikling kan gavne eller påvirke transportsektoren

—	at analysere de mulige følgevirkninger af samspillet mellem transport og målene for bæredygtig udvikling for transportrelaterede EU-politikker både internt i EU og på globalt plan

—

at give udtryk for EØSU's synspunkter og forslag til, hvordan der bør tages højde for dette samspil i EU's politikker og politikudformning med henblik på at udnytte mulighederne og tage hånd om risiciene.

Transportens rolle som drivkraft for at nå målene for bæredygtig udvikling analyseres i afsnit 3 og 4. Afsnit 5 ser på, hvordan målene for bæredygtig udvikling gavner transportområdet ved at styrke dets grundlag. I afsnit 6 og 7 analyseres det, hvilke udfordringer og forventninger, målene for bæredygtig udvikling indebærer for transportområdet. Med udgangspunkt i denne analyse opsummeres resultaterne i afsnit 8, og der fremsættes anbefalinger for formuleringen af politikker.

3. Transport og målene for bæredygtig udvikling: fremme af økonomisk udvikling og beskæftigelse

3.1.

Transportområdet bidrager i høj grad til at skabe økonomisk udvikling både i EU og i en global sammenhæng og fortjener på den baggrund en central plads på EU's dagsorden. Transportsektoren er en vigtig bidragyder, når det gælder opfyldelsen af mål nr. 8, som sigter mod fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.

3.2.

Selv om digitaliseringen påvirker alle områder af økonomien og samfundet, betyder det ikke enden på den materielle produktion og det materielle forbrug. Logistik kombinerer de forskellige dele af forsyningskæderne, som omfatter transporten af råmaterialer og halvfabrikata og af slutprodukter til forbrugerne. Transport er derfor en nødvendighed for industri-, landbrugs- og handelssektorerne.

3.3.

Transport, der forvaltes ordentligt, kan også bidrage til mål nr. 8's specifikke delmål, som efterlyser politikker til fremme af bæredygtig turisme med henblik på at skabe arbejdspladser og fremme lokal kultur og lokale produkter.

3.4.

Ud over at servicere andre sektorer er transportsektoren også i sig selv en betydningsfuld erhvervssektor, som leverer millioner af arbejdspladser og i vidt omfang bidrager til økonomien. Endvidere afføder transportsektoren en række fremstillingsindustrier såsom bilindustrien, jernbanesektoren, shippingindustrien og luftfartsindustrien.

3.5.

Alt i alt bidrager transportsektoren til at opfylde mål nr. 9's delmål om en betydelig forøgelse af industriens andel af beskæftigelsen og BNP. Eftersom virksomhederne i transportsektoren omfatter mange små og mellemstore virksomheder, bidrager transport også til at integrere SMV'erne i værdikæder og markeder og fremme deres vækst, sådan som det efterlyses i mål nr. 8 og 9.

3.6.

På samme måde bidrager transportsektoren til at skabe de arbejdspladser, der efterlyses i forbindelse med mål nr. 8, i de transportrelaterede sektorer. Transport giver også mulighed for et bedre geografisk match mellem job og arbejdskraft og dermed for øget beskæftigelse. Der findes imidlertid også en række udfordringer. Det gælder f.eks. omstillingen som følge af digitaliseringen og robotiseringen, som må forventes at føre til gennemgribende forandringer, når det gælder arbejdspladser og opgaver.

3.7.

I en global sammenhæng bidrager transportsektoren til mål nr. 17, som er at styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling. Dette mål efterlyser fremme af et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under WTO. Eftersom transport danner rygraden i handel, ligger der i transportsektoren et væsentlig potentiale for at opfylde dette mål.

3.8.

Mål nr. 9 efterlyser udvikling af bæredygtig og robust infrastruktur i udviklingslandene. Dette hænger samen med mål nr. 10, som handler om at reducere uligheden i og mellem lande og efterlyser større udviklingsbistand og udenlandske direkte investeringer i de stater, hvor behovet er størst.

3.9.

Ved at bidrage til at skabe økonomisk udvikling og anstændigt arbejde gennem produktion, handel og investeringer spiller transportsektoren også en rolle i forbindelse med bestræbelserne på at opfylde mål nr. 1, som sigter mod at afskaffe fattigdom i alle dens former overalt.

4. Transport og målene for bæredygtig udvikling: fremme af adgangen til varer og tjenesteydelser

4.1.

Forbrugerne anvender transport for at få adgang til de varer, de har brug for, hvad enten der er tale om fødevarer, som indgår i mål nr. 2, eller andre daglige fornødenheder eller mere luksuriøse produkter. Dertil kommer, at folk har brug for transport til at nå tjenesteydelser. Det kan være tjenesteydelser forbundet med turisme, hobbyer eller sociale velfærdssystemer.

4.2.

Transport er et af de centrale elementer, som forbinder markederne, både når det gælder det indre marked og den internationale handel. Forbundne markeder skaber effektivitet og stordriftsfordele og bidrager derigennem til forbrugsgoders tilgængelighed og prisoverkommelighed.

4.3.

Transport spiller også en afgørende rolle for udbuddet og anvendelsen af sundhedsydelser, både i EU og globalt. Transport bidrager dermed til at opfylde mål nr. 3, som sigter mod at forebygge og behandle sygdomme samt sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle.

4.4.

Det samme gælder udbud af og efterspørgsel efter uddannelse. Transport bidrager dermed til mål nr. 4 om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

5. Transport og målene for bæredygtig udvikling: støbning af fundamentet for mobilitet

5.1.

Transport skal være tilgængelig, prisoverkommelig, smidig og effektiv og samtidig sikker for at fremme personers og varers mobilitet. Det er derfor altafgørende for EU at få sat skub i investeringerne i nødvendig infrastruktur og passende teknologi samt at fremme velfungerende transportsystemer.

5.2.

Mål nr. 9 har en direkte gavnlig effekt på transport, da det slår til lyd for at udvikle »god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur« med henblik på at støtte den økonomiske udvikling og menneskelige trivsel.

5.3.

Problemfri krydsning af grænser i det indre marked og i forbindelse med international transport og rejser har stor betydning for velfungerende markeder og strømme af varer og personer. Mål nr. 9 fremmer denne målsætning ved at understrege den rolle, som grænseoverskridende infrastruktur spiller.

5.4.

Mål nr. 11 sigter mod at gøre byer og samfund inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige. Det efterlyser adgang til sikre, prisoverkommelige, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer for alle under særlig hensyntagen til behovene hos sårbare grupper som f.eks. kvinder, børn, personer med handicap og ældre. Dette forudsætter god planlægning af arealanvendelse og trafiksystemer samt tilstrækkelige offentlige investeringer i infrastruktur. Udviklingen af offentlig transport spiller en væsentlig rolle i den forbindelse, både i byområder og landdistrikter.

5.5.

Ligesom for innovation, slår mål nr. 9 til lyd for at udvide den videnskabelige forskning og opgradere den teknologiske kapacitet i de industrielle sektorer. Dette er også vigtigt, når det gælder udviklingen af transportområdet og de transportrelaterede sektorer.

5.6.

Endvidere efterlyser mål nr. 7 internationalt samarbejde med henblik på at lette adgangen til forskning i ren energi og til rene energiteknologier samt fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. Disse foranstaltninger, indbefattet infrastrukturer for alternative brændstoffer og ladestandere, kommer også dekarboniseringen af transportområdet til gavn.

5.7.

Med den stadig mere omfattende digitalisering og robotisering af transportsektoren bør der lægges større vægt på behovet for digital infrastruktur, herunder automatiserede trafikstyrings- og -kontrolsystemer. I forbindelse med mål nr. 9 nævnes behovet for at øge adgangen til informations- og kommunikationsteknologier betydeligt og for at tilstræbe at tilbyde alle adgang til internettet til en overkommelig pris. I mål nr. 17 opfordres der til, at anvendelsen af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier, øges. Digitaliseringen effektiviserer logistikken og bidrager eksempelvis til at forsyne passagererne med bedre transportinformation.

6. Transport og målene for bæredygtig udvikling: et svar på de sociale forventninger

6.1.

Samtidig med at transportsektoren bidrager til sundhedspleje og trivsel, udgør den også en risiko for sundheden gennem forurening i form af f.eks. partikler i luften og trafikulykker. Mål nr. 3 siger mod at mindske disse risici væsentligt. Effektive trafikstyringssystemer, regulering og håndhævelse er allesammen nødvendige midler til at forbedre trafiksikkerheden. Ved at mindske antallet af menneskelige fejl vil avanceret automatisering på sin side øge transportsikkerheden betydeligt, trods teknologiske betænkeligheder.

6.2.

Den uddannelse, som efterlyses i forbindelse med mål nr. 4, er afgørende, hvis man vil sikre, at ansatte og arbejdsgivere i transportrelaterede sektorer har de nødvendige færdigheder. Ændringer i arbejdsopgaver, f.eks. som følge af digitalisering, medfører en betydelig ændring i efterspørgslen efter færdigheder. Mål nr. 4 er derfor en vigtig drivkraft for transportsektoren.

6.3.

Mål nr. 5 efterlyser ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Transportsektoren kan øge ligestillingen ved at tiltrække flere kvinder til sektoren som enten arbejdsgivere eller ansatte og dermed frigøre potentialet hos personer af begge køn. Det skal også gøres sikkert for kvinder at anvende transport og ikke mindst den offentlige transport.

6.4.

Mål nr. 8 efterlyser fuld og produktiv beskæftigelse, forebyggelse af eksklusion af unge, anstændigt arbejde til alle og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Vilkårene er forskellige i forskellige lande. I udviklingslandene er det måske gennemførelsen af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, der er det mest relevante mål, mens man i EU især bekymrer sig om at fremme fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle.

6.5.

Forvaltningen af de strukturelle ændringer, EU står over for som følge af digitaliseringen og omstillingen til en lavemissionsøkonomi, kræver vidtfavnende strategier for, hvordan man sikrer en retfærdig og smidig overgang, mindsker negative sociale konsekvenser og overvinder kvalifikationskløften.

6.6.

Endvidere efterlyser mål nr. 10 fremme af social, økonomisk og politisk inddragelse af alle samt vedtagelse af politikker rettet mod opnåelse af større lighed. Disse politikker vil også bidrage til opfyldelsen af mål nr. 1 om at afskaffe fattigdom. For så vidt angår transport efterlyser mål nr. 9 lige adgang for alle til en overkommelig pris. Ved at gøre det muligt at komme på arbejde og få adgang til varer og tjenesteydelser spiller transport, og navnlig offentlig transport, en rolle med hensyn til forebyggelse af eksklusion.

6.7.

Mål nr. 10 efterlyser også fremme af velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet for personer. Dette har med transportsektoren at gøre på to måder: transportsektoren spiller en rolle i forbindelse med at forebygge tab af liv og bidrage til sikker og lovlig transport af flygtning og migranter. Samtidig giver transportsektoren migranter mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkederne.

7. Transport og målene for bæredygtig udvikling: opfyldelse af miljømålene

7.1.

Ud over at opfylde borgeres og virksomheders mobilitetsbehov skal transportsektoren tage hensyn til klimaet og miljøet. Mål nr. 13 fremhæver behovet for at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser. Eftersom transport er en vigtig kilde til de globale drivhusgasemissioner og en sektor, hvor emissionerne stadig øges, er dette mål ekstremt udfordrende for transportsektoren. Det kræver, at der gøres en større indsats for at nå de mål, der er fastlagt i EU's politikker. Endvidere er der brug for globalt samarbejde om international luft- og søtransport.

7.2.

Målet om at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og miljøforringelse, som er et af delmålene under mål nr. 8, er også en enorm udfordring set fra transportsektorens side, da der er en tæt sammenhæng mellem transport og økonomisk vækst. At bryde denne forbindelse kræver derfor intensiv udvikling af bæredygtige transportsystemer med en minimal miljømæssig belastning og indførelse af avancerede teknologier såvel som nye og innovative strategier for mobilitet. Dette er i overensstemmelse med mål nr. 12, som handler om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion.

7.3.

Infrastruktur spiller en væsentlig rolle for de miljømæssige konsekvenser af transport. Mål nr. 15 sigter mod at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, som der skal tages hensyn til i forbindelse med den fysiske planlægning og opførelsen af infrastruktur. Det samme gælder mål nr. 11, som handler om nødvendigheden af at intensivere indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.

7.4.

Da energi er en forudsætning for transport, har også det energirelaterede mål nr. 7 direkte relevans for transportsektoren. Målet efterlyser en væsentlig forøgelse af andelen af vedvarende energi i det globale energimix samt en betragtelig forbedring af energieffektiviteten. Hvad angår mål nr. 12, indeholder det et delmål om udfasning af skadelige subsidier til fossile brændstoffer. I betragtning af den udbredte anvendelse af fossile brændstoffer i transportsektoren, har dette delmål selvsagt indflydelse på transportområdet og brugerne af transport.

7.5.

Mål nr. 14 omhandler bevarelse og bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Ud over landbaserede aktiviteter ansporer det søtransporten til at forbedre affaldshåndteringen og reducere emissionerne.

7.6.

Miljøbelastningen er ikke relateret til transport alene, men også til køretøjers, flys og skibes livscyklus, fra de fremstilles, til de kasseres. Belastningen kan reduceres ved at forbedre ressourceeffektiviteten og anvende rene teknologier i de industrielle processer, samtidig med at man genanvender og genbruger, som der opfordres til i mål nr. 9 og 12.

7.7.

Foranstaltninger, der forbedrer afviklingen af trafikken, spiller også en rolle for udledningsreduktionen. I den forbindelse er infrastruktur af høj kvalitet og problemfri grænseovergange, arealudnyttelse og byplanlægning, effektiv offentlig transport og multimodale godstransportalternativer yderst vigtige elementer.

7.8.

Udviklingen af selvkørende transportmidler kan føre til øget brug af privatbiler på grund af den øgede bekvemmelighed for passagerne. På den anden side er det meningen, at samkørsel — sammen med brugen af offentlig transport — skal reducere antallet af private biler. Alt i alt fører digitalisering og robotisering til mere effektiv transport og logistik, hvilket har en positiv indvirkning på transportsektorens klimarelaterede og miljømæssige konsekvenser.

7.9.

Ud over at det er nødvendigt at reducere emissionerne fra transport, bidrager transportsektoren også til at løse klima- og miljøproblemer ved at udbrede lavemissions- og miljøtilpassede teknologier, produkter og løsninger, som der opfordres til i forbindelse med mål nr. 17.

8. Transport og målene for bæredygtig udvikling: konsekvenser for den politiske beslutningstagning

8.1.

Analysen i de tidligere afsnit viser med al tydelighed, at mange af målene for bæredygtig udvikling har betydning for transportsektoren. Eftersom transportsektoren spiller en vigtig rolle som bidragyder til gennemførelsen af flere af målene for bæredygtig udvikling, bør denne rolle anerkendes fuldt ud i forbindelse med gennemførelsen af målene på EU- medlemsstats- og lokalt niveau.

8.2.

Samtidig bør man i forbindelse med EU's transportpolitik inddrage målene for bæredygtig udvikling med henblik på at støbe fundamentet for bedre transport og mobilitet, parallelt med at de sociale og miljømæssige mål opfyldes.

8.3.

Hvis man griber transportområdet an med udgangspunkt i forskellige politikområder, »ét problem ad gangen«, vil det føre til suboptimale løsninger. Det er derfor afgørende, at transportpolitikken udvikles som et samlet hele. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en ny, integreret politisk ramme for den næste generation af transportpolitikker. Denne ramme bør dernæst danne grundlag for mere detaljerede transportrelaterede beslutninger.

8.4.

Den politiske ramme bør også omfatte en global dimension, som sigter mod at integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's transportrelaterede internationale samarbejde og indsats udadtil.

8.5.

Da transport berører samfundet som helhed, er det vigtigt at inddrage civilsamfundet i udviklingen og gennemførelsen af transportpolitikken. Dette er i overensstemmelse med mål nr. 16, som efterlyser lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. For så vidt angår arbejdsmarkedsrelaterede problemer og omstillingsprocesser bør den sociale dialog spille en central rolle.

8.6.

I forbindelse med mål nr. 17 opfordres der til, at man tilskynder og fremmer effektive offentlige partnerskaber, offentlig-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på partnerskabers erfaringer og finansieringsstrategier. Den offentlige sektor spiller selvsagt en afgørende rolle, men EØSU opfordrer EU's politiske beslutningstagere til også fuldt ud at anerkende den afgørende rolle, som en bundstyret indsats og partnerskaber spiller, eftersom de bidrager til at finde de bedst mulige løsninger i forbindelse med udfordringer på transportområdet og metoder til at udnytte mulighederne, for eksempel gennem nye produktions- og forbrugsmodeller udviklet af virksomheder og borgere.

8.7.

Bruxelles, den 11. juli 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg