BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at sikre, at alle studerende, lærlinge og elever, der gennemfører et læringsophold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt med henblik på videre studier. Dette berører ikke uddannelsesinstitutionernes ret til at træffe afgørelse om optagelse.

Dette mål er en central del i ambitionen om at skabe et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, dvs. "et Europa, hvor læring, studier og forskning ikke vil blive hæmmet af landegrænser. Et kontinent, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat — for at studere, lære eller arbejde — er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen. Et kontinent, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dets mangfoldighed". Vores ambition er at gøre det muligt for medlemsstaterne at intensivere og fremskynde deres samarbejde på disse forskellige områder og dermed inspirere andre ikke-EU-lande til at følge efter. Det europæiske uddannelsesområde vil også blive baseret på princippet om livslang læring og omfatte alle aldersgrupper, alle læringsformer og alle uddannelsessektorer.

Vedtagelsen af denne rådshenstilling vil opfordre medlemsstaterne til først at indgå en politisk forpligtelse om automatisk anerkendelse. De vil derefter blive tilskyndet til at gennemføre en teknisk trinvis tilgang med henblik på at opbygge tillid til hinandens uddannelsessystemer. Derved tages der højde for forholdene i forskellige uddannelsessektorer, da procedurer og redskaber for anerkendelse er mere udviklede for videregående uddannelser end for ungdomsuddannelser. Forslaget fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for, at automatisk anerkendelse kan blive en realitet, samt de EU-redskaber, der kan støtte medlemsstaterne og deres uddannelsesinstitutioner i arbejdet med at nå dette mål.

Læringsmobilitet fremmer kompetencer og erfaringer, der er nødvendige for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. Læringsmobilitet kan også fremme arbejdskraftmobilitet og dermed medvirke til bedre levestandarder samt individuel og økonomisk modstandsdygtighed. Af den nylige midtvejsevaluering af programmet Erasmus+ 1 fremgår det, at mobilitet har en positiv indvirkning på de lærendes selvtillid, uafhængighed, sociale kapital og overgang til beskæftigelse. Inden for rammerne af et globaliseret uddannelses- og arbejdsmiljø er det absolut nødvendigt, at de lærende er i stand til at udnytte alle læringsmuligheder i hele Unionen optimalt. Imidlertid hæmmer den manglende automatiske anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet denne mobilitet.

Hidtil er den eneste lovtekst på dette område konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse) 2 , som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO. Den blev vedtaget i 1997. Siden da er den blevet ratificeret af 53 lande 3 . Den dækker både kvalifikationer ved afslutningen af skoleuddannelse og videregående uddannelse. Gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser i det europæiske område for videregående uddannelse er også et af de grundlæggende mål i Bolognaprocessen 4 , som blev etableret i 1998 og omfatter 48 lande, herunder samtlige EU-lande. I Bukarestkommunikéet fra 2012 forpligtede ministrene sig til det langsigtede mål om automatisk anerkendelse. På trods af at denne forpligtelse gentages i Jerevankommunikéet 5 af 2015, hvor ministrene forpligtede sig til at sikre, at "kvalifikationer […] automatisk anerkendes på samme niveau som nationale kvalifikationer", sker der nærmest ingen konkrete fremskridt.

Der er stadig for mange tilfælde på videregående uddannelser med komplicerede, dyre og tidskrævende anerkendelsesprocedurer, der hindrer de lærendes frie bevægelighed. Disse procedurer kan vare flere måneder og være meget dyre 6 . De kan også være inkonsekvente og uigennemsigtige, hvilket giver de lærende endnu flere vanskeligheder. Det skyldes blandt andet, at afgørelserne om anerkendelse ofte overlades til den institution for videregående uddannelse, som den lærende ansøger hos, og at der findes forskellig praksis på de forskellige institutioner og manglende ensartethed i kriterierne.

Inden for de almene gymnasiale uddannelser er processerne for gensidig anerkendelse underudviklede, både hvad angår gymnasiale kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. Indehavere af kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse i én medlemsstat, mangler ofte vished om adgang til videregående uddannelse i andre medlemsstater. Selv om kortere læringsophold ikke giver anerkendelsesproblemer, er usikkerheden stadig et væsentligt problem i forbindelse med ophold på mellem tre måneder og et år. Dette har negative virkninger for læringsmobiliteten for personer på videregående uddannelser 7 , og også på ungdomsuddannelserne. Da mobiliteten for ungdomsuddannelserne skal udvides i den fremtidige udgave af Erasmus+-programmet, vil problemer med anerkendelse på dette niveau blive endnu større.

Anerkendelsen af individuel mobilitet på erhvervsgymnasiale uddannelser er mere udviklet. Der står redskaber til rådighed for disse lærende, som de kan bruge til at få anerkendt deres læringsresultater af deres hjeminstitution. På den anden side har personer, der har afsluttet erhvervsgymnasiale uddannelser, og som har adgang til videregående uddannelser i deres hjemland, ikke vished for, at de har den samme adgang i andre medlemsstater, da medlemsstaterne har forskellige procedurer. Denne usikkerhed om adgang har tydeligvis en negativ indvirkning på læringsmobilitet.

Der er dog gjort store fremskridt mellem grupper af medlemsstater, som har indgået aftaler om automatisk anerkendelse. Et eksempel herpå er Beneluxafgørelsen 8 om automatisk anerkendelse, der blev undertegnet den 25. januar 2018, og som omfatter alle kvalifikationer fra videregående uddannelser — fra korte uddannelser til doktorgrader. De nordiske lande 9 har lignende ordninger, og det forventes, at de baltiske lande 10 vil undertegne en aftale i 2018. De omfatter begge gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelser. Derudover anerkender nogle medlemsstater, såsom Østrig og Italien, automatisk resultaterne af læringsophold, der er tilbragt i et hvilket som helst land under et ungdomsuddannelsesforløb.

Som et godt eksempel på samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende anerkendelse af gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelser, kan nævnes den europæiske studentereksamen, som kan aflægges på Europaskolerne 11 . Indehavere af det europæiske studentereksamensbevis har de samme rettigheder og fordele som andre indehavere af gymnasiale eksamensbeviser i deres lande, herunder den samme ret som statsborgere med tilsvarende kvalifikationer har til at ansøge om optagelse på alle institutioner for videregående uddannelse i alle medlemsstater.

Merværdien ved nærværende forslag til Rådets henstilling er at bygge videre på disse eksempler for at udbrede automatisk anerkendelse til alle medlemsstater. Det vil støtte medlemsstaterne og deres uddannelsessystemer ved gennemførelsen og samtidig respektere, at de har ansvaret for deres uddannelsessystemer. Dette vigtige skridt hen imod oprettelsen af det europæiske uddannelsesområde kan derefter tjene som inspiration til at gøre fremskridt i andre fora, f.eks. på det geografisk set større europæiske område for videregående uddannelse.

Ved denne rådshenstilling betyder automatisk anerkendelse af en kvalifikation en ret, indehavere af en kvalifikation, der er udstedt af en medlemsstat, har til komme i betragtning til adgang til et uddannelsesprogram i enhver anden medlemsstat uden at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Automatisk anerkendelse af resultaterne af et læringsophold i udlandet forstås som retten til at få resultater af et læringsophold i én medlemsstat anerkendt i enhver anden medlemsstat, hvis læringsresultaterne er behørigt dokumenterede. Bilaget indeholder en ordliste over de udtryk, der anvendes i dette dokument.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Et af de centrale elementer i Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 var at fremsætte forslag til en rådshenstilling om at fremme automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesbeviser samt studieophold i udlandet: meddelelsen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 12 . Den er tæt forbundet med ambitionen om at oprette et europæisk uddannelsesområde senest i 2025 og blev godkendt ved Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 13 , der tilskyndede til at fremme arbejdet med henblik på at "fremme medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser inden for den passende ramme".

Indsatsen vedrørende automatisk gensidig anerkendelse fremmer også indsatsen på prioritetsområdet "gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer for at fremme lærings- og arbejdsmobilitet", som blev identificeret i Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 14 .

Inden for rammerne af EU's uddannelsespolitik findes der en række byggeklodser til at understøtte bestræbelserne på at fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet, herunder:

a)Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, hvis formål er at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af folks kvalifikationer. Ved henstillingen blev der oprettet en fælles referenceramme bestående af otte kvalifikationsniveauer udtrykt som læringsresultater med stigende kompetenceniveauer. De fungerer som konverteringsredskab mellem forskellige kvalifikationssystemer og deres niveauer. Medlemsstaterne har udarbejdet eller er ved at udarbejde nationale referencerammer for kvalifikationer, der er baserede på læringsresultater, og som de forbinder med den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

b)Europassafgørelsen 15 om en fælles referenceramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer, ved hvilken der vil blive oprettet en omfattende og interoperabel ramme for værktøjer og oplysninger, især med henblik på tværnational beskæftigelses- og læringsmobilitet.

c)Kommissionens forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring 16 af 17. januar 2018, som er en ajourføring af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring 17 af december 2006. Den henstiller til at støtte og yderligere udvikle vurderingen og valideringen af nøglekompetencer for at give borgerne mulighed for at få deres kompetencer anerkendt og opnå fuldstændige eller, hvor det er relevant, delvise kvalifikationer.

d)Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring 18 af december 2012, ved hvilken medlemsstaterne blev opfordret til at indføre ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring senest i 2018.

e)Kvalitetssikringsprocesser, der gør det muligt for medlemsstaternes systemer for videregående uddannelse at dokumentere kvalitet og øge gennemsigtigheden og således bidrage til at opbygge gensidig tillid og bedre anerkendelse af deres kvalifikationer, programmer og andre tilbud. I tråd med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser 19 støtter Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikrings- og akkrediteringsorganer, kompetente myndigheder og andre organisationer, der er aktive på dette område. Grundlaget for tillid og anerkendelse er et fælles sæt standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse, som er udarbejdet af Bolognaprocessen, og det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser 20 , som indeholder pålidelige oplysninger om kvalitetssikringsorganer, der har dokumenteret, at de i det væsentlige overholder disse standarder og retningslinjer.

f)Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne 21 , der blev vedtaget i 2009, støtter forbedring af kvalitetssikringsordninger i erhvervsuddannelser. Dette skaber mere gennemsigtighed og dermed tillid til medlemsstaternes erhvervsuddannelsessystemer.

g)Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse 22 , der letter anerkendelsen af læringsresultater i overensstemmelse med national lovgivning, herunder ved hjælp af redskaber som uddannelsesaftaler og aftalememoranda.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Ved at støtte forbedring af anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i hele Unionen og derved øge adgangen til mobilitet med henblik på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder vil dette forslag medvirke til realiseringen af Kommissionens prioriterede målsætning om at fremme beskæftigelse og vækst 23 .

Forslaget er også i overensstemmelse med Romdeklarationen 24 , der opfordrer til at skabe en "Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet".

Forslaget medvirker også til det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 25 , ifølge hvilket "alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet".

Forslaget er også i overensstemmelse med retningslinje 7 i beskæftigelsesretningslinjerne for 2018 26 , hvor der står: "Mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør fremmes ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden, og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse [...] og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes".

Det er i overensstemmelse med Kommissionens nye dagsorden for færdigheder 27 og handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere 28 , hvori det anerkendes, at der er behov for yderligere tiltag for at lette anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer samt læringsmobilitet for tredjelandsstatsborgere, der bor i Unionen. Det er også i overensstemmelse med det omarbejdede direktiv om studerende og forskere 29 , hvis formål er at lette mobiliteten inden for Unionen for forskere og studerende fra tredjelande.

Forslaget er også i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner 30 , der opfordrer medlemsstaterne til seriøst at overveje en mere omfattende koordinering, mere udbredt gensidig anerkendelse og en højere grad af tilnærmelse til de enkelte nabolande.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det fremgår af artikel 165, at Unionen skal bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. I artikel 165, stk. 2, opfordres der udtrykkeligt til EU-indsats, med henblik på at "begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder".

Ifølge artikel 166 skal Unionen iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.

Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorledes de gennemfører denne rådshenstilling i overensstemmelse med deres nationale forhold.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Den foreslåede henstilling skal opfylde et mål, der grundlæggende er et tværnationalt anliggende. Det kræver yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre nås på EU-plan.

Selv om Lissabonkonventionen om anerkendelse og forpligtelser indgået i forbindelse med Bolognaprocessen udgør en ramme for automatisk gensidig anerkendelse, og der findes regionale aftaler mellem mindre grupper af medlemsstater, er der stadig barrierer, der hindrer fuld automatisk anerkendelse i hele Unionen.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget indeholder en trinvis tilgang til at opnå automatisk gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Forslaget til henstilling går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde målene, da det er et ikkebindende instrument, som lader det være op til medlemsstaterne, hvordan de vil arbejde hen imod automatisk gensidig anerkendelse.

•Valg af retsakt

For at bidrage til opfyldelsen af målene i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde foreskriver traktaten, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager henstillinger.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

•Høringer af interesserede parter

For at sikre, at de interesserede parter, der er mest berørt af forslaget, kunne give input og levere ekspertise og for at udvide Kommissionens evidensgrundlag på dette område gennemførte Kommissionen en målrettet onlinehøring af medlemsstater og interesserede parter 31 . Der kom næsten 1 000 besvarelser fra enkeltpersoner og organisationer, der beskæftiger sig med anerkendelse, uddannelse og forskning i hele Europa og i resten af verden.

Ifølge respondenterne er de største hindringer for fuld automatisk anerkendelse: mangel på gennemsigtighed og forskelle i regler og procedurer, mangel på sammenlignelighed mellem læringsresultater, langvarige og komplekse administrative procedurer samt sprog- og oversættelsesvanskeligheder. Høringen bekræftede, at de rammer og EU-redskaber, der er nødvendige for at sikre anerkendelse, findes, men at der er behov for yderligere støtte for at sikre deres fuldstændige gennemførelse, og at der skal opbygges større tillid på hele det europæiske uddannelsesområde. Der var stor opbakning til indsats både på EU-plan og på nationalt plan. Det kom også frem under høringerne, at der er opbakning til en ambitiøs rådshenstilling.

Disse konklusioner blev yderligere bekræftet ved et særligt møde, hvor de interesserede parter og repræsentanter for medlemsstaterne bekræftede nødvendigheden af, at rådshenstillingen skulle være ambitiøs, og af at sætte et klart mål for at opnå automatisk gensidig anerkendelse. De anbefalede endvidere, at der også henvises til alternative veje såsom anerkendelse af forudgående læring og af erhvervserfaring, samt at adgangsordninger tages i betragtning med henblik på at udligne socioøkonomiske forskelle. Potentialet ved digitale løsninger som blockchain og kunstig intelligens bør også udforskes.

Derudover gennemførte Kommissionen flere høringsrunder med nettet af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, nettet af anerkendelsesmyndigheder i medlemsstaterne, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Tyrkiet samt det europæiske net af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og mobilitet, som omfatter alle parter i Lissabonkonventionen om anerkendelse. De udtrykte støtte til en EU-indsats på dette område, understregede vigtigheden af, at Lissabonkonventionen gennemføres, og af, at Bolognaprocessens strukturer overholdes, samt fremhævede den afgørende rolle, kvalitetssikring spiller i bestræbelserne på at opbygge tillid. De påpegede også, at der er brug for en pålidelig database over kvalifikationer, især for gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Derudover anbefalede de, at man styrker anerkendelsesmyndighedernes kapacitet og overvejer at udvide deres rolle til at omfatte andre uddannelsessektorer.

Efter disse høringer var der yderligere drøftelser ved møderne mellem de ansvarlige for videregående uddannelse og for skoler. De ansvarlige for erhvervsuddannelse blev hørt skriftligt.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

I forbindelse med Bolognaprocessen og Lissabonkonventionen om anerkendelse 32 er der foretaget mange undersøgelser, som fremhæver vedvarende udfordringer og forskelle i anerkendelsesprocedurer. Det anbefales at forbedre procedurer og national lovgivning, hvor det er relevant. Det foreslås også at yde støtte til evaluatorer af eksamensbeviser for at nedbringe den tid, det tager at træffe afgørelser om anerkendelse og at gennemføre indsigelsesprocedurer. Der blev endvidere fremsat forslag om at forbedre tillægget til eksamensbeviser for at styrke forbindelsen mellem tillægget og læringsresultater og undersøge potentialet for systematisk anerkendelse på regionalt niveau. Størstedelen af de anbefalinger, der kom frem i forbindelse med Bolognaprocessen, blev godkendt på Bolognaministerkonferencen i 2015.

Kommissionens tidligere tiltag vedrørende anerkendelse af kvalifikationer med inddragelse af medlemsstater og interesserede parter har vist, at der er et ringe kendskab til anerkendelsesredskaber og et behov for et anerkendelsessystem for alle typer uddannelse. Det konkluderedes, at det stadig er vanskeligt for lærende at få deres kvalifikationer anerkendt i en anden medlemsstat.

Den europæiske sammenslutning for tværkulturel læring fremlagde i 2018 et overblik over lovbestemmelser og andre nationale bestemmelser om anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet. Den bekræftede de mange forskellige lovbestemmelser, i det omfang de findes, og forskellig praksis, hvilket medfører ulige mobilitetsmuligheder for elever på ungdomsuddannelser i medlemsstaterne.

•Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog i stedet udgangspunkt i tidligere undersøgelser, en høring af anerkendelsesmyndigheder samt en målrettet høring af medlemsstaterne og af de interesserede parter.

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

Medlemsstaterne forpligter sig til at udvikle initiativer, der er i overensstemmelse med artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder , hvori der står, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende, at disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag, og at enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.

Ved at tilvejebringe bedre anerkendelse vil den foreslåede rådshenstilling også medvirke til gennemførelsen af artikel 14 om retten til adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, og artikel 15 om retten til at arbejde.

Foranstaltningerne skal udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF 33 , der den 25. maj 2018 afløses af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 34 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Der tilskyndes til anvendelse af eksisterende EU-finansiering, såsom Erasmus+ eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, til at understøtte gennemførelsen af forpligtelserne i dette forslag, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med deres retsgrundlag og deres finansielle kapacitet.

Der kræves ingen yderligere budgetmæssige eller personalemæssige ressourcer fra EU-budgettet.

Dette initiativ foregriber ikke forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme og fremtidige programmer.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Medlemsstaterne forpligter sig til jævnligt at aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen og evalueringen af foranstaltningerne i Rådets henstilling, for første gang inden to år efter vedtagelsen, mens Kommissionen vil aflægge rapport til Rådet om den overordnede gennemførelse af Rådets henstilling inden fem år efter vedtagelsen på grundlag af nationale rapporter fra medlemsstaterne, der udstedes fire år efter vedtagelsen.

Derudover vil fremskridt og udfordringer blive overvåget ved drøftelser i de aktuelle sektorspecifikke ET 2020-arbejdsgrupper, som dækker videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og skoler, og som vil udgøre et forum for gensidig læring og udveksling af god praksis. Uden at det berører enighed med medlemsstaterne om fremtidige arbejdsgruppers mandat, støtter Kommissionen fortsat medlemsstaterne i gennemførelsen af denne rådshenstilling efter 2020.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget til rådshenstilling indeholder en trinvis tilgang, der vil støtte medlemsstaterne i at skabe de betingelser, der er nødvendige for at opnå automatisk anerkendelse med henblik på videre studier. Det bygger videre på tidligere indsatser vedrørende videregående uddannelse, men med en mere ambitiøs og EU-drevet tilgang. Det dækker ikke blot videregående uddannelse, men også ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse.

Punkt 1

Medlemsstaterne opfordres til at forpligte sig til at sikre, at kvalifikationer eller resultater af læringsophold i udlandet automatisk anerkendes på samme grundlag som nationale kvalifikationer eller læringsophold.

Punkt 2-4

Hvad angår videregående uddannelse opfordres medlemsstaterne til at skabe de betingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessystemer. De opfordres også til at forpligte sig til at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte gennemførelsen og anvendelsen af redskaber for gennemsigtighed på videregående uddannelsesinstitutioner.

Punkt 5-6

Hvad angår ungdomsuddannelse opfordres medlemsstaterne til at skabe de betingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessystemer. De opfordres også til at udarbejde nationale retningslinjer, fremme anvendelsen af gennemsigtighedskriterier og redskaber, udveksle oplysninger om kvalitetssikringssystemer i skoleundervisning og til at udvikle yderligere kvalitetssikringsinstrumenter til erhvervsuddannelse.

Punkt 7

Medlemsstaterne opfordres til at styrke kapaciteten hos nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og evaluatorer af eksamensbeviser.

Punkt 8

I lyset af vigtigheden af give underrepræsenterede grupper bedre adgang til muligheder for læringsmobilitet opfordres medlemsstaterne til at udforske god praksis med hensyn til anerkendelse af forudgående læring og mulighederne for at skifte mellem forskellige uddannelsessektorer.

Punkt 9-10

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om anerkendelse og til at aflægge rapport til Kommissionen om fremskridt i gennemførelsen af denne rådshenstilling.

Punkt 11-19

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af denne rådshenstilling gennem:

·gensidig læring og udveksling af god praksis

·målrettet støtte, hvor det er nødvendigt

·brugervenlige onlineinformationstjeneste med oplysninger om gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse

·synergier mellem EU-redskaber for gennemsigtighed med henblik på at forbedre samarbejde og mobilitet mellem forskellige uddannelsessektorer

·udforskning af digital teknologiers potentiale, herunder blockchain, for at lette automatisk anerkendelse

·undersøgelse af udvidelse af anvendelsesområdet for nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse

·EU-finansieringsinstrumenter og

·rapportering om fremskridt i gennemførelsen af Rådets henstilling.

2018/0126 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Læringsmobilitet styrker viden, færdigheder, kompetencer og erfaringer, herunder personlige og sociale kompetencer og kulturel bevidsthed, som er afgørende for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet samt for fremme af en europæisk identitet.

(2)Europa-Kommissionen beskrev i sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 35 en vision for oprettelse af et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, hvor læring, studier og forskning ikke vil blive hæmmet af landegrænser, bl.a. ved at fjerne hindringer for anerkendelse af kvalifikationer både i skoler og på videregående uddannelser.

(3)I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde af 14. december 2017 blev medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen opfordret til, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, at fremme arbejdet med henblik på at "fremme medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser" 36 .

(4)Ved konventionen af 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse), som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO, fastsættes retlige rammer for anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse og gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse.

(5)Uddannelsesministrene inden for det europæiske område for videregående uddannelse forpligtede sig i Bukarestkommunikéet af 2012 til det langsigtede mål om automatisk anerkendelse af sammenlignelige akademiske grader. Banebrydergruppen om automatisk anerkendelse gjorde fremskridt på dette område, men målene er stadig langt fra opfyldt.

(6)Ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse i medlemsstaterne forpligtede sig i 2002 til Københavnprocessen, en proces af styrket samarbejde, der fremmer anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

(7)Navnlig kvalitetssikring har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden og dermed medvirke til at opbygge gensidig tillid. Det er derfor vigtigt at bygge videre på det arbejde, der allerede er gjort i forbindelse med de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne.

(8)Med henblik på at lette anerkendelsen af læringsresultater i national lovgivning, herunder i forbindelse med mobilitet, bør indsatsen for at gennemføre et europæisk meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse fortsættes.

(9)Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring 37 har som formål at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af kvalifikationer og således lette deres anerkendelse.

(10)I sin beslutning af 20. april 2012 om moderniseringen af Europas videregående uddannelser opfordrede Europa-Parlamentet EU og medlemsstaterne til en yderligere indsats i retning af en mere effektiv anerkendelse og en bedre harmonisering, også hvad angår eksamensbeviser 38 .

(11)I en stadigt mere globaliseret verden er det vigtigt, at studerende kan udnytte alle læringsmuligheder i hele Europa optimalt. Derfor bør en kvalifikation fra en kompetent myndighed i én medlemsstat være gyldig i enhver anden medlemsstat med henblik på adgang til yderligere læringsaktiviteter. Dette omfatter også tredjelandsstatsborgere, der har en kvalifikation fra én medlemsstat, og som flytter til en anden medlemsstat. Imidlertid hæmmes mobiliteten af den manglende automatiske anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. Kun ved en EU-dækkende tilgang til automatisk anerkendelse vil det være muligt at skabe den klarhed og ensartethed, der er nødvendig for at overvinde de resterende hindringer.

(12)På videregående uddannelser er anerkendelsesprocedurer ofte stadig for vanskelige eller for dyre, og for mange mobile studerende får ikke fuld anerkendelse for opnåede læringsresultater. Flere medlemsstater har imidlertid taget initiativ til at gøre fremskridt hen imod automatisk anerkendelse, bl.a. gennem undertegnelse af regionale aftaler. Sådanne tiltag kan tjene som inspiration for oprettelsen af et EU-dækkende system.

(13)Hvad angår ungdomsuddannelser mangler indehavere af kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse i én medlemsstat, ofte vished om adgang til videregående uddannelse i andre medlemsstater. Eksempelvis anerkender nogle medlemsstater ikke de kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse for indehavere af kvalifikationer fra erhvervsrettede ungdomsuddannelser i andre medlemsstater. Selv om kortere læringsophold ikke nødvendigvis giver anerkendelsesproblemer, er usikkerhed stadig et væsentligt problem i forbindelse med ophold på mellem tre måneder og et år.

(14)En trinvis tilgang vil støtte medlemsstaterne i at skabe de betingelser, der vil muliggøre automatisk anerkendelse. Denne tilgang vil bygge på de redskaber, der allerede findes for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og vil forbedre anvendelsen af dem og gradvist øge ambitionsniveauet. I sektoren for almene gymnasiale uddannelser vil der blive lanceret en samarbejdsproces, der skal opbygge den nødvendige tillid mellem medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer. Denne henstilling indeholder en supplerende tilgang til medlemsstaternes tiltag, og tilsagnene er frivillige.

(15)Henstillingen berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og harmoniserede mindstekrav til uddannelse for adskillige erhverv som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer 39 , som ændret ved direktiv (EU) 2013/55 40 .

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

I overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale forhold samt i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter:

Nøgleprincip

1.At træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for senest i 2025 at opnå automatisk anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og gymnasiale kvalifikationer 41 såvel som anerkendelse af resultater af læringsophold, således at følgende forhold opnås, uden at det er nødvendigt at gennemgå en særskilt anerkendelsesprocedure:

a)En kvalifikation fra en videregående uddannelse opnået i én medlemsstat anerkendes automatisk med henblik på adgang til videregående studier i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer.

b)En gymnasial kvalifikation, der giver adgang til videregående uddannelse i én medlemsstat, anerkendes automatisk med henblik på adgang til videregående uddannelse i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer.

c)Resultaterne af et læringsophold i udlandet på en videregående uddannelse i én medlemsstat anerkendes automatisk og fuldstændigt i de øvrige medlemsstater, enten som aftalt i uddannelsesaftalen og bekræftet i eksamensudskriftet eller i overensstemmelse med læringsresultaterne af de i udlandet gennemførte moduler som beskrevet i kursuskataloget i overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem.

d)Resultaterne af et læringsophold på op til et år i udlandet i løbet af en gymnasial uddannelse i én medlemsstat anerkendes fuldstændigt i de øvrige medlemsstater, uden at den lærende på ny skal gennemføre programåret i oprindelseslandet, forudsat at de erhvervede kompetencer i store træk svarer til de kompetencer, der er fastsat i de nationale læseplaner.

Videregående uddannelse

2.I anerkendelse af vigtigheden af at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens systemer for videregående uddannelse med henblik på at opnå automatisk anerkendelse at forpligte sig til at opfylde følgende betingelser, hvor:

a)nationale referencerammer eller systemer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer og selvcertificeres i overensstemmelse med referencerammen for kvalifikationer for det europæiske område for videregående uddannelse

b)systemer for videregående uddannelse organiseres i overensstemmelse med Bolognaprocessens strukturer, så de består af tre cyklusser, og, hvor det er relevant for medlemsstaten, en kort cyklus, og

c)ekstern kvalitetssikring varetages af uafhængige kvalitetssikringsorganer, som er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister, og som følgelig varetager deres opgaver i overensstemmelse med både standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring inden for det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer.

3.I samarbejde med nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikringsorganer og andre centrale interesserede parter at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte institutioner for videregående uddannelse i at udvikle og på effektiv vis implementere følgende redskaber for gennemsigtighed:

a)ajourført kursuskatalog med beskrivelser af alle studieprogrammer, enkeltstående uddannelsesenheder og karakterfordelingstabeller

b)tillæg til eksamensbeviser for alle færdiguddannede, som udstedes automatisk og gratis på et udbredt sprog og i digitalt format, og

c)gennemsigtige kriterier for anerkendelse, der anvendes ensartet i hele institutionen for videregående uddannelse.

4.Yde ekspertstøtte til videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med gennemførelsen af sådanne nationale retningslinjer og overvåge gennemførelsen deraf.

Ungdomsuddannelse

5.Med henblik på at opnå automatisk anerkendelse af gymnasiale kvalifikationer, at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens ungdomsuddannelsessystemer ved:

a)at sikre, at nationale referencerammer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer

b)at udveksle oplysninger og fremme gensidig læring om kvalitetssikringssystemer i skoleuddannelse med fuld respekt for forskellige nationale tilgange til kvalitetssikring og

c)at udvikle yderligere kvalitetssikringsinstrumenter til erhvervsuddannelserne i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne.

6.Fremme mobilitet og anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet under ungdomsuddannelserne ved:

a)at udarbejde materiale om nationale retningslinjer til ungdomsuddannelsesinstitutioner om generelle principper og redskaber for anerkendelse

b)at fremme anvendelsen af gennemsigtige kriterier og redskaber, såsom kompetencebaserede uddannelsesaftaler mellem sende- og værtsinstitutionerne. Inden for erhvervsuddannelse at udvide brugen af EU-redskaber såsom Europassmobilitetsdokumentet, aftalememorandummet og uddannelsesaftalen vedrørende det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelserne og andre redskaber, der stilles til rådighed online via Europassplatformen for færdigheder og kvalifikationer, og

c)at udbrede kendskabet til fordelene ved mobilitet blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner, de lærende og deres familier og udbrede kendskabet i arbejdsgiverkredse til fordelene ved at være vært for mobilitet.

Nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse

7.At udvikle kapaciteten hos nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og evaluatorer af eksamensbeviser, navnlig med hensyn til formidling af oplysninger, anvendelse af onlineredskaber til at forbedre effektivitet og ensartethed og målet om at nedbringe den administrative og finansielle byrde for brugere af deres tjenesteydelser.

Mulighed for at skifte mellem uddannelsessektorer og mobilitet

8.Udforske god praksis vedrørende anerkendelse af forudgående læring og muligheder for at skifte mellem uddannelsessektorer, især mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

Evidensgrundlag

9.Forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om antallet og typen af anerkendelsestilfælde.

Rapporter og evaluering

10.Senest to år fra vedtagelsen af denne henstilling og regelmæssigt derefter aflægge rapport gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer og fremskridt hen imod at opnå automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet.

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:

11.Fremme gensidig læring og udveksling af god praksis og samarbejde mellem medlemsstaterne og interesserede parter, anerkendelsesmyndigheder og internationale organisationer. Dette EU-samarbejde skal tage sigte på at sikre en fuldstændig gennemførelse af Bolognaprocessens instrumenter for videregående uddannelse i Unionen samt Københavnprocessens instrumenter for erhvervsuddannelse.

12.Inden for almen ungdomsuddannelse lancere en EU-samarbejdsproces i fællesskab med medlemsstaterne med henblik på at indlede et tættere samarbejde blandt medlemsstaterne på ungdomsuddannelsesniveau for at opfylde målsætningerne i denne henstilling med henblik på at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til skoleuddannelsessystemer i hele Unionen.

13.Yde målrettet støtte til uddannelsesinstitutioner, der indberetter problemer, der er større end gennemsnittet, med anerkendelse af læringsophold i udlandet.

14.Oprette en brugervenlig EU-onlineinformationstjeneste med oplysninger om gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse i de enkelte medlemsstater.

15.Udforske synergier mellem EU-redskaber for gennemsigtighed 42 og, hvor det der er relevant, udvikle dem yderligere, med henblik på at forbedre samarbejde og mobilitet mellem de forskellige uddannelsessektorer.

16.Udforske nye teknologiers potentiale, herunder blockchainteknologi, for at lette automatisk anerkendelse.

17.I samarbejde med medlemsstaterne og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse undersøge en udvidelse af deres rolle til at omfatte andre uddannelsessektorer.

18.Støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag, beslutningstagningsprocedurer og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme. Styrke mobiliteten på ungdomsuddannelserne gennem programmet Erasmus+.

19.Aflægge rapport til Rådet om opfølgningen på denne henstilling gennem de eksisterende rammer og værktøjer.

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

(1) https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents.evaluations_da.

(2) https://www.coe.int/t/dg4/highereducation/recognition/lrc_en.asp.

(3) Herunder alle medlemsstater undtagen Grækenland.

(4) http://www.ehea.info/.

(5) http://bologna-yerevan2015.ehea.info/files/YerevanCommuniqueFinal.pdf .

(6) Making Integration Work, Organisation for Economic Co-operation and Development (2017): http://www.oecd.org/migration/making-integration-work-humanitarian-migrants-9789264251236-en.htm.

(7) Dette omfatter både korte uddannelser og uddannelser på bachelorniveau.

(8) Belgien, Luxembourg og Nederlandene.

(9) Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

(10) Estland, Letland og Litauen.

(11) Europaskolerne er underlagt samarbejdet mellem alle EU-medlemsstaterne og Unionen i overensstemmelse med aftalen om vedtægten for Europaskolerne, EFT L 212 af 17.8.1994, s. 3.

(12)

COM(2017) 673 final: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2017%3A673%3AFIN.

(13) EUCO 19/1/17 REV 1: https://www.consilium.europa.eu/media/32208/14-final-conclusions-rev1-da.pdf.

(14) 2015/C 417/04: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52015XG1215%2802%29.

(15) Vedtaget af Europa-Parlamentet den 14. marts 2018 og af medlemsstaterne den 12. april 2018.

(16) https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/recommendation-key-competences-lifelong-learning.pdf.

(17) 2006/962/EF: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32006H0962.

(18) 2012/C 398/01: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32012H1222(01).

(19) 2006/143/EF: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32006H0143.

(20) 18 medlemsstater benytter kvalitetssikringsorganer, der er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister.

(21) 2009/C 155/01: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2009.155.01.0001.01.ENG.

(22) 2009/C 155/02: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=OJ%3AC%3A2009%3A155%3ATOC.

(23) https://ec.europa.eu/commission/priorities/jobs-growth-and-investment_da .

(24) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25/rome-declaration/.

(25) https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da.

(26) COM(2017) 677 final: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52017PC0677.

(27) COM(2016) 381 final: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/DA/1-2016-381-DA-F1-1.PDF .

(28) COM(2016) 377 final: https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/proposal-implementation-package/docs/20160607/communication_action_plan_integration_third-country_nationals_en.pdf .

(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32016L0801.

(30) COM(2017) 534 final: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/2014/boosting_growth/com_boosting_borders.pdf.

(31) Resultaterne af høringerne skitseres i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(32) Rapporterne om gennemførelsen af Bolognaprocessen (fra 2015 og en kommende rapport i 2018), rapporten fra 2015 fra banebrydergruppen om automatisk anerkendelse for det europæiske område for videregående uddannelse og rapporten fra 2016 om overvågningen af virkningen af Lissabonkonventionen om anerkendelse.

(33) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31995L0046:da:HTML.

(34) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.119.01.0001.01.DAN.

(35) COM(2017) 673 final: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2017%3A673%3AFIN.

(36) EUCO 19/1/17 REV 1: https://www.consilium.europa.eu/media/32208/14-final-conclusions-rev1-da.pdf.

(37) 2017/C 189/03: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32017H0615%2801%29.

(38) P7_TA(2012)0139: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P7-TA-2012-139.

(39) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32005L0036.

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen"), EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=celex%3A32013L0055.

(41) I forbindelse med nærværende rådshenstilling omfatter gymnasiale kvalifikationer niveau 4 og kvalifikationer fra videregående uddannelse niveau 5-8 i den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

(42) For eksempel tillæg til eksamensbeviser, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass.