Bruxelles, den 30.4.2018

COM(2018) 248 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Midtvejsevaluering af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)

{SWD(2018) 159 final}


Indledning

Kultur og kreativitet spiller en afgørende rolle i vores samfund i dag og i udformningen af Europas fremtid. De kulturelle og kreative sektorers økonomiske bidrag til bruttonationalprodukt (BNP) er ca. 509 mia. EUR, hvilket svarer til 5,3 % af EU's samlede BNP, og de beskæftiger mere end 12 mio. mennesker i fuldtidsjob, hvilket svarer til 7,5 % af EU's arbejdsstyrke 1 . De er den tredjestørste arbejdsgiver i EU efter bygge- og anlægssektoren og føde- og drikkevaresektoren. De yder også et væsentligt bidrag til investeringer, innovation og jobskabelse i hele økonomien. De har en positiv afsmittende virkning, navnlig på den digitale sektor, hvor indhold f.eks. fremmer udviklingen af bredbåndsinfrastruktur og kulturturisme. Kultur og kreativitet fremmer også europæisk eksport verden over ved at styrke Europas image og den europæiske levevis.

Men EU er ikke kun et indre marked, men også et stort kulturprojekt. De kreative og kulturelle sektorer er et springbræt til at bevare vores kulturelle og sproglige mangfoldighed, styrke den europæiske identitet og sikre den sociale samhørighed. De formidler europæisk viden og europæiske værdier, som er forudsætninger for sunde demokratier og rummelige samfund. Kultur har således bidraget til at bringe Europa tættere på borgerne, navnlig i den aktuelle politiske kontekst.

De kulturelle og kreative sektorer bygger bro mellem kunst, kultur, erhvervslivet og teknologi. De bidrager til udviklingen af kritisk tænkning og problemløsningsfærdigheder samt risikovillighed, der er nøglekompetencer i fremtidens samfund. Gennem deres fokus på kreativitet og hurtig indførelse af nye teknologier, f.eks. museers brug af apps for at øge adgangen til samlinger eller teatres brug af video eller undertekstning, er de katalysatorer for innovation.

"Et Kreativt Europa" er EU's indsats for at hjælpe de kulturelle og kreative sektorer med at frigøre deres vækstpotentiale. Disse sektorer er i sagens natur diversificeret efter nationale og sproglige grænser, hvilket beriger vores kulturelle landskab. Samtidig står de over for en række forhindringer, som hæmmer den tværnationale udbredelse af kreative værker og sektorernes evne til at operere tværnationalt og nå ud til et nyt publikum i og uden for Europa.

I programmet tages der hensyn til de kulturelle og audiovisuelle aktiviteters dobbelte karakter, nemlig på den ene side som en drivkraft for mangfoldighed og borgernes engagement og på den anden side som en drivkraft for vækst og beskæftigelse, og deres brede bidrag til kreativitet, talentskabelse, iværksætteri og innovation anerkendes ligeledes.

Denne rapport forelægges i henhold til artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020), som pålægger Kommissionen at foranledige, at der udarbejdes en midtvejsevalueringsrapport baseret på en ekstern og uafhængig evaluering.

I denne midtvejsevaluering vurderes fremskridtene i gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, og der redegøres for resultaterne og de vigtigste svagheder på grundlag af den uafhængige evalueringsrapport, direkte erfaringer med forvaltning af programmet og omfattende høringer af interesserede parter. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori der redegøres for den dokumentation, som har dannet grundlag for denne rapport.

Baggrund for programmet Et Kreativt Europa

Et Kreativt Europa er EU's rammeprogram for støtte til de kulturelle og kreative sektorer. I 2014 blev tre programmer (Media-, kultur- og Media Mundus-programmerne) samlet i dette fælles omfattende instrument for at opnå større effektivitet og en mere virkningsfuld udnyttelse af de muligheder, som den digitale omstilling giver, og afhjælpe markedsopsplitningen.

I udformningen af programmet er der taget højde for de kulturelle og kreative sektorers uensartede karakter, deres forskellige målgrupper og behovet for skræddersyede tilgange. Dette er grunden til, at programmet er struktureret omkring to uafhængige delprogrammer og en tværfaglig streng.

Mediadelprogrammet (herefter "Media") fra 1991, der ledsagede direktivet om fjernsyn uden grænser og var rettet mod den audiovisuelle sektor, fremmer skabelsen af audiovisuelt indhold (film, TV-serier, videospil) og det europæiske og globale publikums adgang hertil via alle distributionskanaler.

Kulturdelprogrammet vedrører initiativer i kultursektoren, f.eks. initiativer til fremme af grænseoverskridende samarbejde, platforme, netværk og litterær oversættelse.

En tværfaglig streng rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer, der omfatter en garantifacilitet, støtter tværnationalt politiksamarbejde. Inden for rammerne af denne streng ydes der også støtte til kontorerne for Et Kreativt Europa i alle deltagende lande for at nå ud til interessenterne.

Programmet supplerer foranstaltninger på nationalt plan inden for kultur og den audiovisuelle sektor, som afspejler EU's politiske prioriteter på det kulturelle og kreative område.

Et Kreativt Europa er åbent for kulturelle og kreative organisationer fra EU-medlemsstaterne samt på visse betingelser for nogle tredjelande. Et Kreativt Europa omfatter i øjeblikket 33 deltagende lande, lige fra Norge til Tunesien og fra Ukraine til Balkan-regionen. Det er navnlig en forudsætning for deltagelse i Media, at der sker en tilpasning til direktiv 2010/13/EU (direktivet om audiovisuelle medietjenester (medietjenestedirektivet).

Programmet er oprettet for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Denne rapport dækker alle programmets indsatsområder (med undtagelse af de europæiske kulturhovedstæder, som er omfattet af særskilte evalueringer) og hele dets geografiske anvendelsesområde i de første tre år af programmets gennemførelse.

Vigtige resultater fra evalueringsrapporten 2

Formålet med evalueringen er:

-at vurdere, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er i forhold til opnåelse af programmets mål, programmets effektivitet og dets europæiske merværdi

-at undersøge programmets interne og eksterne sammenhæng, alle målenes fortsatte relevans og mulighederne for forenkling

-at undersøge Et Kreativt Europas bidrag til EU's politiske prioriteter

-at vurdere den langsigtede virkning af de foregående programmer.

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering 3 er der i denne evaluering fokus på programmets relevans, sammenhæng, virkningsfuldhed, effektivitet, bæredygtighed og merværdi for EU.

Relevans

Samlet set er programmets rationale for indgreb og mål stadig relevante for EU's politiske prioriteter og de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer, nemlig opsplittede markeder, global konkurrence og digital forstyrrelse samt adgang til finansiering.

Der er fokus på disse udfordringer i Et Kreativt Europa, som løbende har tilpasset sin støtte i en kontekst karakteriseret ved skiftende forbrugsmønstre til støttemodtagernes behov i sektorer, der selv er i rivende udvikling.

På trods af positive resultater skal der imidlertid gøres en yderligere indsats for fuldt ud at udnytte de muligheder, som den digitale omstilling giver, under hensyntagen til nye publikumsgrupper og forbrugsmønstre og til, hvordan kulturelle og kreative værker laves, fremstilles, tilgås og værdisættes i den digitale økonomi.

Media har øget den grænseoverskridende udbredelse af europæiske film og audiovisuelle produktioner og åbnet op for eller udvidet mulighederne for de europæiske borgeres adgang til disse europæiske produktioner. Dette er yderst relevant, da mindre end halvdelen af de over 1 500 film, der produceres i Europa hvert år, krydser de nationale grænser. Media har også støttet udviklingen af værker inden produktion for at øge den potentielle interesse på tværs af grænserne.

Media er blevet tilpasset nye markedstendenser, herunder gennem fremme af europæiske produktioner på internettet. Et tættere samarbejde i hele værdikæden og på tværs af grænserne ville imidlertid gøre det lettere for branchen at arbejde sammen og finde svar på den digitale omstilling og globaliseringen.

Kulturdelprogrammet investerer i kultur for at fremme social samhørighed, jobskabelse og økonomisk vækst i regioner og byer. Ordningerne under Et kreativt Europa er fortsat relevante for målet om at bevare kulturarven og den kulturelle mangfoldighed i Europa og fremme kunstnerisk kreativitet og europæiske værdier.

Under den tværfaglige streng er garantifaciliteten et direkte svar på behovene i kulturelle og kreative SMV'er, som har vanskeligt ved at få adgang til lån på grund af den immaterielle karakter af deres aktiver. Den kraftige markedsreaktion på lanceringen i 2016 med tre garantiaftaler, der blev underskrevet i januar 2017, viser, at dette instrument imødekommer markedets behov. Et supplerende beløb på 60 mio. EUR (fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer), der svarer til 50 % af det samlede budget, vil allerede blive tildelt i 2017, hvilket giver mulighed for at sikre en hurtigere udbredelse af garantistøtten og nå ud til flere lande og sektorer og fremme den geografiske og sektorspecifikke balance.

Sammenhæng

Et Kreativt Europa indeholder en række aktioner til støtte for de audiovisuelle og kulturelle sektorer og hænger internt sammen med Media- og kulturdelprogrammerne. Mediadelprogrammet sikrer en sammenhængende dækning i de forskellige faser af værdikæden, og kulturdelprogrammet er i vidt omfanget tilpasset de mange forskellige behov i kultursektoren.

Sammenhængen i Et Kreativt Europa som helhed kan forbedres gennem yderligere støtte til det tværfaglige samarbejde under den tværfaglige streng.

Et Kreativt Europa-programmets generelle mål og prioriteter er generelt sammenhængende og supplerer nationale politikker og programmer og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Et Kreativt Europa hænger sammen med Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og flagskibsinitiativet vedrørende strategien for det digitale indre marked, der blev lanceret i 2015.

Media har bidraget til strategien for det digitale indre marked. Ved at fremme udbredelsen af europæiske produktioner på internationalt plan støtter Media grænseoverskridende adgang til indhold og spiller en central rolle i gennemførelsen af de støtteforanstaltninger, der ledsager ophavsretsreformen. Programmet supplerer også de krav vedrørende fremme af EU-produktioner og deres fremtrædende plads, der er fastsat i forslaget til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (medietjenestedirektivet).

Media vil blive yderligere styrket gennem en tættere sammenhæng med nationale filmstøtteprogrammer, som tegner sig for størstedelen af støtten til den audiovisuelle sektor (ca. 2 mia. EUR pr. år sammenlignet med ca. 115 mio. EUR for Media). Der blev i denne forbindelse indledt en dialog i 2015 med European Film Agency Directors (EFAD) med henblik på at udvikle en fælles strategisk vision for industrien. I juli 2017 blev der desuden nedsat en arbejdsgruppe under den åbne koordinationsmetode med eksperter fra medlemsstaterne vedrørende forbedret udbredelse af europæiske film.

Der er en stærk sammenhæng mellem Et Kreativt Europa og den europæiske kulturdagsordens mål om at fremme kultur som katalysator for kreativitet. Dette dokumenteres gennem programstøtten til kapacitetsopbygning og udvikling af færdigheder for aktører i de kulturelle og kreative sektorer. Kapacitetsopbygning og udvikling af færdigheder er især integreret i ordninger i kulturdelprogrammet, navnlig i samarbejdsprojekter og netværk.

Et Kreativt Europa hænger overordnet set sammen med andre internationale programmer for kultursektoren, som hovedsageligt forvaltes af truster og fonde, hvis midler er forholdsvis små ad hoc-midler. Kulturdelprogrammet supplerer anden international støtte ved at yde en forholdsvis omfattende og konsekvent støtte til tværnationalt samarbejde.

Virkningsfuldhed

Et Kreativt Europa har ydet et vigtigt bidrag til Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål og den nuværende Kommissions prioriteter: fremme af investeringer med henblik på jobskabelse og et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag. I perioden 2014-2016 kanaliserede Et Kreativt Europa 544 mio. EUR i støtte til 2 580 enheder i de kulturelle og kreative sektorer. Et Kreativt Europa skabte omkring 3 000 arbejdspladser i løbet af perioden.

Media yder støtte på forskellige områder lige fra uddannelse og udvikling til distribution og udstilling. Programmet har især støttet et indre marked for ikkenationale europæiske film ved at støtte den grænseoverskridende distribution af mere end 400 film om året, hvilket svarer til 25 % af Europas årlige filmproduktion. Det samlede antal solgte biografbilletter til film, der modtog distributionsstøtte gennem Media, nåede op over 65 mio. pr. år 4 . Denne støtte har også bidraget til at øge tilgængeligheden af lovligt indhold i EU. Netværket Europa Cinema, den største enkeltmodtager af støtte under Media, fremviser desuden ikkenationale europæiske film i 33 lande, der ellers ville have haft vanskeligere ved at krydse grænserne.

Selv om antallet af biografgængere i Europa er steget til et rekordhøjt niveau siden 2014, er det samlede publikum til europæiske film imidlertid ikke steget væsentligt. Amerikanske film har således været en drivkraft for stigningen i antallet af europæiske biografgængere 5 .

Video on demand-tjenester (VOD-tjenester), der støttes af programmet i dag, er desuden primært nationale VOD-tjenester med et omfattende katalog af europæiske film, herunder ikkenationale film, der har et begrænset publikum.

Media skal gøre en yderligere indsats på efterspørgselssiden for at bringe disse film ud til et bredere publikum, herunder især de nye generationer, de digitalt indfødte, der repræsenterer fremtiden for de audiovisuelle markeder. Media er desuden blevet stadig mere omfattende i årenes løb uden en tilsvarende stigning i budgettet, og finansieringen er derfor spredt for tyndt ud på mange støttemodtagere. Der er i øjeblikket 14 ordninger med fokus på forskellige segmenter i den audiovisuelle industri. Dette kræver øget fokus på støtte til at opskalere aktiviteter og fremme industriens samarbejde i hele Europa, navnlig på et mere åbent og konkurrencepræget digitalt marked.

Kulturdelprogrammet har støttet de fleste delsektorer på en afbalanceret måde, men der udtrykkes bekymringer over prioriteringen af økonomiske mål frem for kunstneriske og sociale hensyn. De støttede projekter var i gennemsnit mere end dobbelt så store, antallet af aktører blev reduceret med en tredjedel, og programmet havde i højere grad fokus på konkurrenceevne. Delprogrammet var ikke desto mindre i stand til at tiltrække en række forskellige kultursektorer, herunder sektorer med og uden en klar industriel dimension. Endelig bidrager de aktiviteter, som støttes under kulturprogrammerne, til skabelsen af et "europæisk kulturelt rum", og de har således bidraget til at fremme kulturel mangfoldighed.

Garantifacilitet blevet etableret under den tværfaglige streng, da budgettet blev tilgængeligt i 2016. Kommissionen har øget sit budget med 50 %, med støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at imødekomme en kraftig markedsreaktion. Ud over garantifaciliteten har den tværfaglige strengs begrænsede budget i praksis begrænset kapaciteten til udvikling af flere tværfaglige aktiviteter.

Effektivitet

I betragtning af de audiovisuelle og kulturelle sektorers enorme størrelse og omfang på europæisk plan og de geografiske områder, der er omfattet af de evaluerede programmer, er budgettet for Et Kreativt Europa ikke tilstrækkeligt til at skabe en større indvirkning på europæisk plan og/eller sektorplan.

Programmernes virkningsfuldhed har været tilfredsstillende og er generelt blevet forbedret fra den ene programmeringsperiode til den næste. Det fleste ordningers effektivitet er blevet forbedret og eller har været stabil. Succesraten faldt fra den ene programmeringsperiode til den næste, hvilket afspejler, at ordningerne ikke er tilstrækkelig finansieret i forhold til den potentielle interesse, de skaber, og der er således blevet givet afslag på et stort antal gode ansøgninger.

For Medias vedkommende har der været betydelige effektivitetsgevinster på grund af indførelsen af e-ansøgninger, indførelse af betaling af et fast beløb for tre ordninger (festivaler, udvikling og distribution) og indgåelse af aftaler om tilskud i en enkelt kontrakt. Stigningen i antallet af små transaktioner er imidlertid forbundet med administrationsomkostninger.

Effektiviteten af ordninger i kulturdelprogrammet var generelt højere end under de foregående programmer. Der blev normalt kompenseret for stigningen i omkostningerne pr. projekt enten ved flere output og/eller bidrag til flere output og/eller virkninger. "Platforme" var f.eks. omkostningseffektive, især fordi de sikrede en forholdsvis direkte tilgang til kunstnere, og de "litterære oversættelsesprojekter" leverede flere oversættelser end under det foregående program.

Den største aktion under den tværfaglige streng var garantifaciliteten, og den blev gennemført meget effektivt efter lanceringen i midten af 2016. Fremskridt i gennemførelsen oversteg forventningerne, da der blev undertegnet otte garantiaftaler i 2017 på seks territorier, mens målet for 2020 var ti garantiaftaler på otte territorier.

Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) har overvåget gennemførelsen af støtteordningerne og leveringen af output. Der er dog ikke blevet foretaget en systematisk analyse og rapportering af de opnåede resultater og virkninger på programniveau. Dette skyldes til dels, at der var fokus på gennemførelsen i programmets første fase, og til dels at der ikke var tilstrækkelig robuste resultatindikatorer for programaktiviteterne. Dette forringer dokumentationen af programresultaterne og vanskeliggør evalueringen af resultater.

Bæredygtighed

Resultaternes bæredygtighed ligger primært i videreførelsen af de partnerskaber, der blev etableret under Et Kreativt Europa og de foregående programmer. Samarbejdet mellem projektpartnere inden for rammerne af Mediaprogrammet og kulturdelprogrammet er videreført i en eller anden form efter afslutningen af projekternes livscyklus. Under Media kommer bæredygtigheden også til udtryk i en række organisationers hensigt om og mulighed for at fortsætte samarbejdet, dvs. en vedvarende interesse i (ko)produktion eller distribution af produktioner med en europæisk dimension.

Virkningernes bæredygtighed kommer til udtryk gennem udvekslingen af erfaringer under gennemførelsen af projekter og formidling af denne læring. Dette fører efterfølgende til professionalisering af sektoren gennem større kapacitet til at arbejde på internationalt plan og til udvikling af nye færdigheder og kompetencer eller udnyttelse af projektresultater i hele sektoren. Dette var tilfældet på tværs af programmerne, men især for kulturdelprogrammet og det foregående program.

EU-merværdi

Et Kreativt Europa har tilført EU-merværdi, navnlig ved at fokusere på tværnationalt samarbejde med udgangspunkt i nationale støtteprogrammer. Der er kun få internationale fonde, som støtter tværnationalt samarbejde, og de er betydeligt mindre. De fleste støttede aktiviteter ville have været væsentlig mindre i omfang og størrelse eller var ikke blevet gennemført uden finansieringen under Et Kreativt Europa og de foregående programmer.

Media har bidraget til at samle forskellige aktører fra forskellige medlemsstater og skabt værdi for hele den audiovisuelle sektor. Specialiserede tværnationale netværk som Europa Distribution eller Europa International har givet distributører og salgsagenter mulighed for gå sammen om at markedsføre og distribuere europæiske produktioner. Med støtte fra Media er et betydeligt antal europæiske produktioner nået ud over og blevet set uden for de nationale grænser, og de har derved bidraget til at fremme mangfoldigheden i den europæiske kultur. Media har også bidraget til opfyldelsen af målet i strategien for det digitale indre marked om bredere onlineadgang til indhold. Udbredelsen af europæiske produktioner kunne dog forbedres yderligere gennem en bedre udvælgelsesproces og fremme og markedsføring af europæiske produktioner.

De enkelte lande står over for forskellige udfordringer i forbindelse med udviklingen af deres audiovisuelle industrier. Media har derfor også haft fokus på spørgsmålet om lige vilkår mellem lande med forskellig kapacitet og iværksat en række foranstaltninger med positiv særbehandling til fordel for lande med begrænset audiovisuel kapacitet, og det har øget deltagelsen af branchefolk fra hele Unionen.

For kulturdelprogrammets vedkommende er de finansierede aktiviteter mindre tæt knyttet til eksisterende processer, selv om de generelt er helt i tråd med organisationens generelle aktiviteter. Størstedelen af aktiviteterne var sandsynlig ikke blevet gennemført uden EU-støtten.

Garantifaciliteten under den tværfaglige streng forventes at have en løftestangseffekt på 6, hvilket er en meget virkningsfuld metode til at øge adgangen til finansiering. SMV'er og kulturelle aktører i hele Europa forventes at få adgang til 700 mio. EUR i lån på grundlag af et oprindeligt budget på 121 mio. EUR.



De vigtigste henstillinger fra den eksterne evaluering og Kommissionens foreslåede aktioner

Relevans

Et Kreativt Europa-programmets succes er i vid udstrækning baseret på evnen til bringe et mangfoldigt kulturelt indhold ud til publikum. Den eksterne undersøgelse har derfor understreget behovet for et øget fokus på publikum.

Europæisk kultur skal omfavne den digitale revolution for at bevare sin mangfoldighed, men også skabe kvalitetsindhold, der kan ses på globalt plan. Evalueringen har faktisk vist, at der er behov for tilpasning til et landskab i forandring. Digitaliseringen kan bidrage til en positiv udvikling med større adgang til kulturelle og kreative værker, iværksætteri og nye investeringsmuligheder.

I forbindelse med sine årlige overvågningsaktiviteter vil Kommissionen redegøre for, hvordan programmet udnytter de muligheder, som den digitale omstilling giver – lige fra skabelsen af indhold af høj værdi til nye distributionskanaler.

Det understreges i evalueringen, at der er behov for et opfølgningsprogram til Media for at skærpe fokus på støtte til indhold, som har potentiale til at krydse grænserne. Det fremtidige Mediaprogram kunne prioritere udvikling og koproduktioner med potentiale for succes på tværs af grænserne. Da den audiovisuelle sektor er i stadig udvikling, kunne eksperimenter med nye typer historiefortælling også støttes på europæisk plan.

Distribution og markedsføring vil spille en strategisk rolle i bestræbelserne på at nå ud til publikum. Indhold skal gøres tilgængeligt der, hvor publikummet er, f.eks. gennem bedre muligheder for onlineadgang. Mediaprogrammet efter 2020 kunne derfor overveje innovative modeller for fremme og distribution af indhold, der forener ophavsmænd, producenter, salgsagenter, distributører og platformtjenester. Media-støtten til onlinedistribution kunne desuden blive mere strategisk. Aktører, der ønsker at ekspandere, kunne f.eks. tilskyndes til at samarbejde og udvikle egentlige grænseoverskridende strategier og forretningsmodeller, der sætter dem i stand til at konkurrere med globale platforme.

I perioden 2018-2020 vil Kommissionen indlede en dialog om indhold, navnlig for at undersøge, hvordan støtten til TV kan gøres mere virkningsfuld i lyset af nye audiovisuelle formater (TV-serier, online, transmedier). Kommissionen vil også indlede en dialog om, hvordan man bedst kan støtte fremme og markedsføring. Den vil i denne forbindelse iværksætte et mindre pilotprojekt, hvor big data anvendes til at matche indhold med publikum.

Selv om kulturdelprogrammet er relevant i forhold til at støtte kulturorganisationernes kapacitetsopbygningsbehov og bidrage til kulturel mangfoldighed i Europa, er der behov for at tage bedre hensyn til de små kulturelle aktører ambitioner. Med henblik herpå vil Kommissionen vurdere, om små aktører har adgang til finansiel støtte, der matcher ambitionerne om at vokse ud over nationale markeder. Samtidig vil den overveje, om sondringen mellem små og store samarbejdsprojekter er relevant for kulturaktørernes udvikling og vækst.

Selv om projekter, der er finansieret inden for rammerne af europæiske netværk, potentielt har positive virkninger, har projekternes oprindelige udformning ikke givet støttemodtagerne den ønskede fleksibilitet til at tilpasse deres aktiviteter til den generelle udvikling i sektoren eller på markedet, selv om nye aspekter og andre lignende justeringer kan imødekommes inden for rammerne af de arbejdsprogrammer, de forelægger hvert år. Det er derfor nødvendigt at: – gøre det muligt for støttemodtagerne under europæiske netværk at ændre deres projektaktiviteter på baggrund af den teknologiske udvikling eller markedsudviklingen – sikre, at samarbejdsprojekterne fortsat er tematisk relevante, ved at gøre det lettere for støttemodtagerne at ændre deres aktiviteter.

På trods af den brede relevans af ordningen for litterære oversættelser skal der gives mere støtte til sproglig mangfoldighed ved at fremme oversættelse af litterære værker fra de mindre lande til engelsk, fransk, tysk og spansk og ved i højere grad at anerkende smallere genrer såsom børnebøger, teaterstykker og poesi.

For den tværfaglige strengs vedkommende vil det efterfølgende program bygge videre på de erfaringer og den viden om de kulturelle aktørers og virksomheders finansieringsbehov, som garantifaciliteten har givet. Erfaringerne viser, at finansielle instrumenter fremmer private investeringer i projekter ved at fordele risikobyrden og øge deres markedspotentiale. En lang række forskellige instrumenter kan tages i betragtning, herunder blanding af offentlig og privat finansiering og et egenkapitalinstrument knyttet til højere risici, større projekter.

I perioden frem til 2020 vil flagskibsinitiativet vedrørende garantifaciliteten imødekomme en kraftig markedsefterspørgsel gennem indgåelse af yderligere garantiaftaler op til loftet for supplerende midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Dette vil udvide den geografiske deltagelse af finansielle formidlere i udlån til de kulturelle og kreative sektorer.

Andre typer tværfaglige projekter skal også fremmes. Kommissionen vil øge samarbejdet og synergien i forbindelse med gennemførelsen af tværfaglige projekter og aktioner, f.eks. flygtningeintegrationsprojekterne og kandidatuddannelsesmodulerne i kunst og videnskab.

Sammenhæng

Der vil blive gjort en yderligere indsats for at styrke sammenhængen i Et Kreativt Europa med EU-politiske mål som f.eks. den europæiske kulturdagsorden og strategien for det digitale indre marked ved at integrere de pågældende politiske mål i programmet.

Programmet Et Kreativt Europa supplerer andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig Erasmus+, Horisont 2020 samt programmer på områderne migration og statsborgerskab. For at imødekomme behovet for mere information om supplerende muligheder for støtte fra andre EU-finansieringskilder vil Kommissionen overveje alle løsninger, herunder udgivelse af et hæfte, for at øge interessenternes bevidsthed om tilgængelig generel erhvervsmæssig og økonomisk støtte samt støtte til kultur i forskellige sammenhænge (f.eks. uddannelse, efteruddannelse, forskning, infrastruktur).

For at styrke sammenhængen med internationale og nationale finansieringskilder vil Kommissionen udveksle flere oplysninger med sektororganer i medlemsstaterne for at fremme tilpasningen til Et Kreativt Europa. Dialogen med internationale finansieringsorganisationer såsom Eurimages kunne fremmes for at lette tilvejebringelsen af komplementaritet.

Media vil fortsat støtte tiltag til fremme af tilgængeligheden af europæisk onlineindhold i henhold til den reviderede ramme for ophavsret. Programmet vil støtte fremme af europæiske produktioner i overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Der vil blive sikret øget sammenhæng, samordning og komplementaritet mellem midler fra medlemsstaterne og Media. Media kunne i denne henseende øremærke støtte til politisk dialog og således fremme samarbejdet og synergien mellem medlemsstaterne med henblik på opfyldelsen af EU's politiske mål på området.

I mellemtiden vil dialogen med European Film Agency Directors Association (EFAD) fortsætte i 2018. Ved udgangen af 2018 vil arbejdsgruppen under den åbne koordinationsmetode vedrørende udbredelse af europæiske film med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne desuden tilvejebringe nyttig viden om den grænseoverskridende udbredelse og fremme af europæiske produktioner samt om komplementaritet mellem nationale midler og EU-midler.

Kommissionen vil fortsat samarbejde med de audiovisuelle interessenter gennem det europæiske filmforum. De vigtigste konklusioner fra denne dialog vil blive draget hvert andet år. Det Europæiske Audiovisuelle Observatoriums undersøgelser og analyser vil blive mere systematisk anvendt til politikudformning og styring af gennemførelsen af Media.

Virkningsfuldhed

Et Kreativt Europa vil anvende en afbalanceret tilgang til de to generelle mål for programmet, dvs. kulturel mangfoldighed og konkurrenceevne, under hensyntagen til programmets mange forskellige aspekter samt dets kulturelle, sociale og økonomiske mål.

Evalueringen viser, at innovation og eksperimenteren kunne støttes mere virkningsfuldt for at fremme innovative former for samarbejde og tværfaglige projekter mellem kreative sektorer (f.eks. film og mode, arkitektur og virtual reality) for at drage fordel af den digitale omstilling.

For Medias vedkommende kunne fleksibiliteten blive styrket i det efterfølgende program for at sikre en hurtig tilpasning til nye behov, og der kunne samtidig sættes større fokus på et begrænset antal aktioner og på centrale prioriteter for at styrke samarbejdet og overvinde industrielle siloer.

I mellemtiden vil Media i perioden 2018-2020 støtte opskaleringen af audiovisuelle virksomheder ved at fremme nye modeller for samarbejde og fælles distributionsstrategier og ved at gennemgå den selektive distributionsordning for at tilskynde til et mere vedholdende samarbejde på tværs af grænserne.

På baggrund af vedtagelsen af den europæiske handlingsplan for animationsfilm i industrien i 2017 vil Kommissionen bidrage til gennemførelsen af de identificerede foranstaltninger for at opskalere den europæiske animationsindustri, en industri, der har et godt potentiale til at udvikle sig og konkurrere internationalt.

Effektivitet

Det kunne undersøges, hvordan gode resultater og succes kunne belønnes under det efterfølgende program, det kommende Media og "Musik sætter Europa i bevægelse".

Det blev påpeget i evalueringen, at der var behov for at udvikle en omfattende resultatovervågningsramme baseret på en række indikatorer, som er tæt knyttet til programmålene, både med hensyn til resultater og fordele for støttemodtagerne og de bredere, mere langsigtede kulturelle, økonomiske og sociale virkninger.

I mellemtiden vil Kommissionens tjenestegrene foreslå at styrke rammerne for overvågningssystemerne, -processerne og -indikatorerne for programmet Et Kreativt Europa i 2018. Kommissionen vil vedtage supplerende kvalitative og kvantitative resultatindikatorer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 20 i forordningen om Et Kreativt Europa (delegeret retsakt). Kommissionen vil tackle de udfordringer, der er forbundet med den nuværende overvågningsramme, nemlig karakteren af de indikatorer og data, der rapporteres om i øjeblikket, og rollerne og ansvarsområderne i forbindelse med programovervågning.

Ansøgningsprocedurerne vil ligeledes blive yderligere strømlinet, og det vil blive sikret, at støttemodtagerne får rettidig information om resultaterne af udvælgelsen. For Medias vedkommende vil systemet med betaling af faste beløb blive overvåget for at sikre, at det er tilpasset udviklingen i de faktiske omkostninger i sektoren, og der vil dermed fortsat blive ydet forenklet og hurtigere støtte. Gennemførelsen af Media vil blive forenklet og strømlinet, f.eks. ved at gruppere støttemodtagerne og reducere antallet af underliggende tilskudskontrakter og betalingstransaktioner. Det er navnlig hensigten at reducere transaktionerne med 30 % i distributionsordningerne, der udgør 30 % af Media-budgettet, hvilket vil reducere administrationsomkostningerne.

Bæredygtighed

Et Kreativt Europa når ud til borgerne gennem de støttede produktioner og aktiviteter, der styrker borgernes europæiske identitet. Borgerne er imidlertid ikke altid bevidste om den rolle, som Et Kreativt Europa spiller. Med udgangspunkt i de seneste erfaringer såsom konkurrencer på internettet vil kommunikationen via sociale medier blive øget for at nå ud til et større publikum. Kommissionen vil tilrettelægge konferencer og arrangementer for at formidle resultater med fokus på tværfaglige emner og samarbejde.

Kontorerne for Et Kreativt Europa vil blive tilskyndet til at udvikle deres rolle, ikke blot ved at fortælle succeshistorier fra deres eget land, men snarere på paneuropæisk plan, for at gøre koproduktioner og fælles distributionsstrategier mere synlige.

Da de projekter, der støttes af Et Kreativt Europa, kan nå ud til et stort publikum og har et godt kommunikationspotentiale i forhold til borgerne, vil Kommissionen skærpe kravene vedrørende tilstrækkelig synlighed og nøje overvåge, at de opfyldes. Kommissionen vil også fortsat fortælle succeshistorier og give støttemodtagerne passende værktøjer og retningslinjer, således at de kan fortælle deres historier på internettet.

Kreative og kulturelle værker, der støttes af Et Kreativt Europa, er en portefølje af indhold med en europæisk dimension. På den anden side anerkendte interessenterne, at der er et potentiale for en større udnyttelse af programresultater. Kommissionen vil overveje at opstille et nyt tildelingskriterium for at udvikle en plan for bæredygtig udnyttelse af projektresultater. Det bør endvidere overvejes at oprette en ny mekanisme, der sikrer udnyttelsen af projektresultater i kulturdelprogrammet.

EU-merværdi

For at udnytte de eksisterende partnerskaber og netværk vil Kommissionen overvåge udviklingen af nye partnerskaber, f.eks. mellem lande med høj og lav kapacitet.

For Medias vedkommende har Kommissionen haft intensive drøftelser med medlemsstaterne om, hvordan der skabes lige konkurrencevilkår mellem lande med forskellig audiovisuel kapacitet, samtidig med at det sikres, at det vigtigste udvælgelseskriterium fortsat er projekternes kvalitet. Der vil derfor blive fastlagt en ny definition af begrebet "kapacitet", der bygger på en række målelige indikatorer, i det efterfølgende program.

Den seneste udvikling viser betydningen af kreativitet og kultur for fastholdelsen af sunde demokratier, mangfoldighed og en fælles følelse af europæisk identitet. Kultur spiller en unik rolle med hensyn til at styrke bevidstheden om fælles samfundsmæssige udfordringer, og gode historier kan samle folk i hele Europa. Et Kreativt Europa har et stort, endnu uudnyttet potentiale til at støtte nye former for borgerengagement på tværs af grænserne, som bør udnyttes fuldt ud.

Kulturel mangfoldighed og øget tolerance og gensidig forståelse spiller en værdifuld rolle i imødegåelsen af populisme ved at styrke den kulturelle mangfoldighed og øge tolerancen og den gensidige forståelse. I det efterfølgende program kunne aktiviteternes borgerdimension derfor styrkes.

(1)

Tal hentet fra undersøgelsen "Boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs", offentliggjort af Kommissionen i 2016 og udarbejdet af Austrian Institute for SMEs/VVA Europe på grundlag af data frem til 2013. I undersøgelsen "Creating growth", der blev offentliggjort af Ernst & Young i 2014, anslås det, at de kulturelle og kreative industriers indtjening i 2012 lå på 536 mia. EUR, og at de bidrog med 4,2 % af BNP og beskæftigede 7 mio. mennesker eller 3,3 % af den erhvervsaktive befolkning. Der er ingen sammenlignelige statistikker over de kulturelle og kreative sektorer på europæisk plan.

(2)

Der redegøres for disse resultater i SWD(2018) 159.

(3)

https://ec.europa.eu/info/better-regulation-guidelines-and-toolbox_da.

(4)

Solgte billetter på det nationale marked er ikke medregnet.

(5)

I 2016 tegnede amerikanske film sig for en markedsandel på 67,4 % af de europæiske biografindtægter.