Bruxelles, den 26.1.2018

COM(2018) 47 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

FMT:Boldom gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer/FMT


1.Indledning

Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer ("forordningen") 1 er at fastlægge en fælles ramme og indføre statistiske kvalitetsstandarder for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om disse emner.

I forordningens artikel 12 er det fastsat, at Kommissionen senest den 28. februar 2018 og derefter hvert femte år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af forordningen. Rapporten skal indeholde

1)en vurdering af kvaliteten af dataene om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer

2)en vurdering af, hvor stor gavn Unionen, medlemsstaterne samt leverandørerne og brugerne af de statistiske oplysninger har af de udarbejdede statistikker set i forhold til, hvad det koster at udarbejde dem

3)en kortlægning af eventuelle områder, som kan forbedres, og eventuelle ændringer, der skønnes nødvendige, i lyset af de frembragte resultater.

I overensstemmelse med ovennævnte artikel foretages der i denne rapport en undersøgelse af de vigtigste aspekter ved medlemsstaternes gennemførelse af forordning (EF) nr. 184/2005 og de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at sikre, at EU-statistikkerne over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer lever op til høje kvalitetsstandarder.

2.Gennemførelsesforanstaltninger

Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 184/2005 har Kommissionen vedtaget følgende gennemførelsesretsakter og ændringer af gældende retsakter:

1)Kommissionens forordning (EF) nr. 601/2006 2

2)Kommissionens forordning (EF) nr. 602/2006 3

3)Kommissionens forordning (EF) nr. 1055/2008 4

4)Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2009 5

5)Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 6

I disse retsakter fastlægges

­det krævede dataformat og den procedure, som medlemsstaterne skal følge, når de sender data til Eurostat

­hvornår medlemsstaterne skal fremlægge nye data og

­den tidsplan og de kvalitetskriterier, der gælder for nationale kvalitetsrapporter.

I sjette udgave af Den Internationale Valutafonds betalingsbalancemanual (BPM6), som blev offentliggjort i 2009, opstilles der begrebsrammer til brug for IMF-medlemsstaterne, når de indsamler statistikker om betalingsbalance og kapitalbalance. I manualen fastlægges der ensartede definitioner og klassifikationer, som skal danne et fælles grundlag for indsamling og kompilering af data om eksterne udviklingstendenser og gøre det muligt at sammenligne data fra forskellige lande. På EU-plan er kravene til betalingsbalancestatistikker fastlagt i forordning (EF) nr. 555/2012.

3.Vigtigste datasæt

Betalingsbalancestatistikker giver omfattende oplysninger om transaktioner mellem den indberettende økonomi og resten af verden. Forordning (EF) nr. 184/2005 omhandler indsamling af følgende fem datasæt:

1)månedlige statistikker over betalingsbalance

2)kvartalsvise statistikker over betalingsbalance og kapitalbalance over for udlandet

3)årlige statistikker over international handel med tjenester

4)udenlandske direkte investeringstransaktioner (herunder indkomst)

5)udenlandske direkte investeringspositioner.

Eurostat indsamler data fra medlemsstaterne for hvert af disse datasæt. De anvendes til at beregne EU-aggregater, der offentliggøres sammen med de enkelte medlemsstaters data i Eurostats onlinereferencedatabase.

Månedlige betalingsbalancedata og de første kvartalsvise forhåndsindikatorer for betalingsbalancen, der udledes af de månedlige skøn, er tilgængelige syv uger efter referenceperiodens udløb. De første skøn over den kvartalsvise betalingsbalance/kapitalbalance frigives 14 uger efter referenceperiodens udløb. Den kvartalsvise betalingsbalance rummer en meget bredere vifte af oplysninger end de månedlige skøn, og den er mere detaljeret. Fra et finansielt synspunkt sikrer den samtidige og ensartede beregning af betalingsbalancens finansielle poster, investeringsindkomsten og kapitalbalancen mere præcise skøn, ligesom den åbner mulighed for en mere indgående analyse af grænseoverskridende forhold. Den kvartalsvise betalingsbalance/kapitalbalance omfatter også en geografisk opdeling af de vigtigste økonomiske partnere, herunder især de vigtigste udviklede økonomier og vækstøkonomier.

Eurostat har også offentliggjort mere detaljerede årlige statistikker over international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Årlige data om udenlandske direkte investeringer (FDI), som er baseret på virksomhedernes årsregnskaber, rummer flere oplysninger end kvartalsvise data om udenlandske direkte investeringer. Disse data gør det muligt at fremlægge flere oplysninger og foretage mere omfattende kvalitetskontroller af FDI-beholdningerne og de forskellige bestanddele i varianterne af disse samt FDI-indkomsten. De årlige data om den internationale handel med tjenester er udspecificeret på en omfattende liste over tjenestetyper, som geografisk er opdelt på Geo 5-niveau 7 . Medlemsstaterne leverer data ni måneder efter referenceperiodens udløb, og Eurostat offentliggør dem to til tre måneder senere. De årlige statistikker over udenlandske direkte investeringer omfatter data om strømme og beholdninger, der er opdelt efter instrumenttype, partnerland og økonomisk aktivitet. Medlemsstaterne anmodes desuden om at fremlægge separate FDI-statistikker for residente SPE'er (Special Purpose Entities). Medlemsstaterne sender Eurostat deres data ni måneder efter referenceperiodens udløb, og Eurostat offentliggør dataene ca. tre måneder senere efter at have foretaget datavalidering og -behandling.

4.Kvaliteten af de udarbejdede statistikker

I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 184/2005 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en rapport om kvaliteten af de fremsendte data. Endvidere fremgår det af artikel 4, stk. 4, at kvaliteten af de data, der sendes til Eurostat, skal vurderes på grundlag af kvalitetsrapporter, med bistand fra Udvalget for Det Europæiske Statistiske System. Nedenstående analyse refererer til resultaterne af de seneste kvalitetsrapporter fra medlemsstaterne i 2016. Kvaliteten vurderes på grundlag af de vigtigste kriterier, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1055/2008.

4.1.Metodologisk pålidelighed og statistiske procedurer

Den metodologiske pålidelighed og de statistiske procedurer, begreber, definitioner og fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelse af statistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer, harmonerer i brede træk med de principper og retningslinjer, som skitseres i BPM6. Der tages hensyn til de særlige regler, som der er truffet aftale om på EU-plan med hensyn til beregning af aggregater for euroområdet og EU.

4.2.Aktualitet og punktlighed

De månedlige og kvartalsvise betalingsbalancetal, tallene for den kvartalsvise kapitalbalance og de udenlandske direkte investeringer samt de årlige statistikker over den internationale handel med tjenester blev fremlagt med langt større punktlighed end i forbindelse med den foregående kvalitetsrapport for 2015. Fire medlemsstater leverede deres datasæt inden for tidsfristen.

4.3.Datatilgængelighed

4.3.1.Fuldstændighed

Dataene var lidt mere fuldstændige end i den foregående kvalitetsrapport, og de største forbedringer fandtes i dataene om kvartalsvis betalingsbalance og udenlandske direkte investeringer. Alle 28 medlemsstater sikrede fuld overensstemmelse med hensyn til den månedlige og kvartalsvise betalingsbalance og den kvartalsvise kapitalbalance for referencemånederne i 2016. Dataene om international handel med tjenester var i gennemsnit 98 % fuldstændige. Den gennemsnitlige fuldstændighed for EU som helhed blev anslået til 98 % for FDI-strømme og 99 % for FDI-beholdninger.

4.3.2.Tilgængelighed og klarhed

En bred vifte af brugere er interesseret i data om betalingsbalancen, kapitalbalancen, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Disse data anvendes i vid udstrækning i den politiske beslutningstagning på EU-plan, i forbindelse med erhvervslivets og akademiske brugeres makroøkonomiske analyser og af offentligheden generelt.

Eurostat offentliggør i sin offentlige database den månedlige og kvartalsvise betalingsbalance, den kvartalsvise kapitalbalance og omvurderinger, årlige statistikker over den internationale handel med tjenester og data om udenlandske direkte investeringer. På en række nationale websteder findes der desuden data, som ledsages af relevante metadata. Nationale politikker for udbredelse af disse data indebærer dog visse begrænsninger.

Den mængde data, der gøres tilgængelig for slutbrugere, er tilstrækkelig. 18 medlemsstater tillader, at alle de vigtigste elementer i den kvartalsvise betalingsbalance offentliggøres. Visse lande markerer dog fortsat i overdreven grad deres nationale data med f.eks. "må ikke offentliggøres" eller "fortroligt", i visse tilfælde ud fra kvalitetsmæssige forbehold. Dette mindsker værdien af de statistiske oplysninger, som regelmæssigt stilles til rådighed for brugerne. Desuden bliver det mere vanskeligt at foretage tilstrækkelig politikanalyse på basis af statistikker, der omfatter hele EU. Brugen af påtegningen "fortroligt" er blevet mere udbredt som følge af den øgede detaljeringsgrad, navnlig i de årlige data, der kan tilskrives gennemførelsen af BPM6 i hele EU.

4.4.Nøjagtighed og pålidelighed

På posterne for varer, tjenester og sekundær indkomst blev der registreret forholdsvis små revisioner for både den månedlige og den kvartalsvise betalingsbalance. Der var flere revisioner af posten for primær indkomst end i de foregående rapporteringsperioder, hovedsageligt som følge af indkomst fra direkte investeringer. Dette skyldes til dels, at oplysninger om direkte investeringer og tilhørende indkomstkomponenter er mere fyldestgørende på årsbasis, når virksomhedernes årlige finansieringsoversigter foreligger. Den gennemsnitlige værdi af revisionerne var generelt højere for poster på den finansielle konto end for de løbende poster, mens de revisioner, der påvirkede de vigtigste poster på kapitalbalancen var meget mindre end for betalingsbalancen.

4.5.Intern konsistens

Samlet set er konsistensen med integritetsreglerne tilfredsstillende. Der er næsten ingen uoverensstemmelser i de kvartalsvise og årlige data om international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at nedbringe antallet af fejl og udeladelser, og der har således været færre af disse i forbindelse med de løbende poster og kapitalbalancen. Der forekommer imidlertid fortsat væsentlige fejl og udeladelser inden for visse andre områder.

4.6.Ekstern konsistens

I EU som helhed er betalingsbalancedataene og statistikkerne over international handel med varer fortsat generelt meget konsistente. Uoverensstemmelser skyldes normalt forskelle på metoder, som er berettigede i henhold til de standarder, der anvendes. I flere medlemsstaters tilfælde var betalingsbalancens løbende poster helt eller særdeles konsistente med nationalregnskabet, mens der i andre lande var (undertiden stor) forskel på dem.

4.7.Asymmetrier

Asymmetrier inden for EU er fortsat et problem. Asymmetrierne i de løbende poster forbliver forholdsvis stabile set over tid, men de er endda øget lidt for direkte investeringsstrømme. Eurostats nyoprettede taskforce om "tjenester efter leveringsmåde" kan med tiden frembringe yderligere viden om de sektorer/leveringsmåder, der genererer fejl og uoverensstemmelser.

5.Fordele for brugerne og betalingsbalancestatistikkernes relevans

Forordning (EF) nr. 184/2005 er udarbejdet for at imødekomme databrugernes behov.

De relevante nationale og internationale institutioner, herunder Kommissionen, Rådet, Den Europæiske Centralbank, IMF, Den Internationale Betalingsbank, OECD, G7 og G20 gør i vid udstrækning brug af betalingsbalancestatistikker, når de træffer politiske beslutninger.

Betalings- og kapitalbalancestatistikker anvendes på det pengepolitiske område. Sammen med andre indikatorer bruges statistikker over udveksling af varer og tjenester til at vurdere inflationspresset fra den eksterne efterspørgsel på de pågældende økonomier og til at sætte tal på nettoeksportens bidrag til bruttonationalproduktet. Data om betalingsbalancen og kapitalbalancen bruges til at vurdere bæredygtigheden af nationale økonomiers balance over for udlandet (både økonomier med deres egen valuta og økonomier, der indgår i en monetær union såsom euroområdet) og det pres, som valutakursen kan blive udsat for. Data om betalings- og kapitalbalancen bruges i vid udstrækning ved proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Betalingsbalancestatistikker indgår desuden i de konvergensrapporter, som Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udarbejder og offentliggør vedrørende de enkelte medlemsstater, som endnu ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union.

I artikel 143 og 144 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde henvises der udtrykkeligt til betalingsbalancen. Her kræves det, at Kommissionen regelmæssigt holder Rådet underrettet om udviklingen på betalingsbalancen i de medlemsstater, der ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union.

Udviklingen med hensyn til medlemsstaternes løbende poster analyseres i relation til det enkelte lands konkurrenceevne, mens statistikkerne over direkte investeringer og porteføljeinvesteringer bruges til at analysere, hvor tiltrækkende medlemsstaterne er for internationale investorer.

Betalingsbalancestatistikker bør stemme overens med andre centrale statistikker, der indsamles i de relaterede statistiske områder med EU-relevans, såsom:

1)bruttonationalproduktet (som omfatter grænseoverskridende transaktioner i form af varer og tjenester), herunder flash-estimater af hvilke månedlige betalingsbalanceindikatorer, der er brug for

2)bruttonationalindkomsten (som omfatter grænseoverskridende transaktioner i form af varer og tjenester samt indkomst)

3)den øvrige verdens konti i de kvartalsvise sektorkonti for EU og euroområdet, herunder de finansielle konti.

Ud over hovedaggregaterne er en række bestemte betalingsbalanceposter af særlig relevans for nogle brugere:

­detaljerede oplysninger om international handel med tjenester, som Eurostat offentliggør hvert år, er vigtige for handelsforhandlingerne og fastlæggelsen af toldpolitikken

­den geografiske fordeling af betalingsbalancestatistikkerne bidrager til overvågningen af samspillet mellem medlemsstaterne og andre lande

­sammensætningen af finansielle strømme og beholdninger (med hensyn til direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og andre investeringer) kan bruges til at vurdere den finansielle stabilitet

­detaljerede oplysninger om FDI-strømme er vigtige for at kunne måle, hvor åbne bestemte markeder er, eller vurdere direkte investeringers samlede rentabilitet.

Arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer anerkender, at gennemførelsen af forordning (EF) nr. 184/2005 har medført flere forbedringer af betalingsbalancestatistikkerne. For at måle hvordan gennemførelsen har gavnet de nationale statistiske myndigheder og brugere, blev arbejdsgruppen anmodet om at tildele en score på mellem 1 og 5. Scoren 1 betyder, at forordning (EF) nr. 184/2005 kun har medført meget få fordele, mens scoren 5 betyder, at den har medført de størst mulige fordele.

-Den gennemsnitlige score for databrugernes adgang til mere detaljerede data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer er på 4,0.

-Den gennemsnitlige score for databrugernes mere rettidige adgang til aktuelle data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer er på 3,9.

­Den gennemsnitlige score for øget konsistens mellem betalingsbalancedata og nationalregnskabsdata er på 4,0.

Det blev endvidere bemærket, at de metodemæssige ændringer og nye standarder under BPM6, som blev indført i 2014 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012, sammen med den øgede opmærksomhed, der rettes mod kapitalbalancedata, har skabt klarhed og frembragt vigtige yderligere oplysninger for brugere af statistiske data, som træffer beslutninger om den makroøkonomiske politik og beskæftiger sig med økonomisk forskning. En anden anerkendt fordel er, at forordning (EF) nr. 184/2005 har gjort dataene mere sammenlignelige og konsistente på tværs af medlemsstaterne.

6.Omkostninger og byrde ved udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker

Nationale statistiske myndigheder har anført, at de bruger data fra primære statistikker til at udarbejde statistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. De trækker på en lang række kilder til primære statistikker, herunder data fra toldmyndigheder, undersøgelser af handelen med varer inden for EU, virksomhedsregistre, skatteforvaltninger, registre over fast ejendom og statistikker over turisme. Det er vanskeligt for medlemsstaterne at udskille de omkostninger, der specifikt vedrører indsamling og fremlæggelse af de data, som forordning (EF) nr. 184/2005 forpligter dem til at fremlægge, fra de samlede omkostninger, der påløber ved indsamling af data til andre formål.

Arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer anslår, at den arbejdsindsats, der kræves for udelukkende at udarbejde og formidle betalingsbalancestatistikker i EU, udgør omtrent 772 fuldtidsækvivalenter (en beregning baseret på 24 medlemsstater 8 ). Disse ressourcer fordeler sig bredt på de forskellige områder af betalingsbalancen. Det datasæt, der kræver den største indsats, er den kvartalsvise betalingsbalance, som tegner sig for 48,1 % af ressourcerne. Den efterfølges af statistikker over den månedlige betalingsbalance (20,2 %), udenlandske direkte investeringer (16,1 %) og international handel med tjenester (15,7 %).

Medlemsstaterne anslår, at eventuelle besparelser, der kan tilskrives det faktum, at ingen data blev sendt til Eurostat før vedtagelsen af forordning (EF) nr. 184/2005, tegner sig for 10,4 % af fuldtidsækvivalenterne. Der er også behov for betalingsbalancedata til nationale formål, og medlemsstaterne indsamlede allerede disse, før forordningen blev vedtaget. Derfor er der kun brug for begrænsede ekstra ressourcer for at opfylde kravene i forordningen. Det bør også erindres, at der er omfattende overlapning mellem kravene i forordning (EF) nr. 184/2005 og anmodningerne om data fra andre nationale og internationale organisationer, navnlig fra Den Europæiske Centralbank og IMF. De data, som medlemsstaterne producerer specifikt med henblik på forordning (EF) nr. 184/2005, kan ikke skelnes fra andre data, som produceres for at opfylde andre datakrav.

Medlemsstaterne har kun meget få oplysninger om den byrde, som de adspurgte pålægges på grund af behovet for at indsamle data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer, og de foreliggende oplysninger gør det ikke muligt at foretage nogen estimater.

7.Mulige forbedringer og ændringer

Af artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 184/2005 fremgår det, at Kommissionen (Eurostat) senest den 20. juli 2018 skal foranstalte pilotundersøgelser, der gennemføres af medlemsstaterne, vedrørende årlige statistikker over udenlandske direkte investeringer opgjort efter begrebet endeligt ejerskab, og opgjort således, at der skelnes mellem greenfield-FDI-transaktioner og overtagelser. Formålet med disse undersøgelser er at fastslå de betingelser, herunder metodologiske rammer, hvorunder disse nye dataindsamlinger skal indføres, vurdere de forbundne omkostninger og den statistiske kvalitet og gøre det muligt for Eurostat at sammenligne dataindsamlingen i de forskellige lande.

Endvidere skal Kommissionen (Eurostat) senest den 20. juli 2019 udarbejde en rapport med resultaterne fra disse undersøgelser, sende denne til Europa-Parlamentet og Rådet, og om nødvendigt udpege de resterende betingelser, der skal opfyldes for at udvikle metoderne til disse dataindsamlinger. Et år efter offentliggørelsen af denne rapport skal Kommissionen – afhængigt af vurderingen af resultaterne i pilotundersøgelserne – fremsætte et forslag til ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 for at fastlægge de metode- og datakrav til årlige statistikker over udenlandske direkte investeringer opgjort efter begrebet endeligt ejerskab og opgjort således at der skelnes mellem greenfield-FDI-transaktioner og overtagelser.

Arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer mener, at de datakrav, der er baseret på forordning (EF) nr. 184/2008, helst bør forblive nogenlunde de samme i et rimeligt tidsrum, så der kan tages hånd om de resterende kvalitetsproblemer, og statistikkernes kvalitet kan forbedres yderligere. De udestående kvalitetsproblemer er dem, der omtales i de årlige kvalitetsrapporter om statistikker over betalingsbalance, kapitalbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (findes på Eurostats websted).

Arbejdsgruppen prioriterer kvartalsvise betalingsbalancestatistikker frem for månedlige data. Den kvartalsvise betalingsbalance rummer mere detaljerede oplysninger af højere kvalitet end månedlige betalingsbalancestatistikker (bl.a. om international handel med tjenester, udenlandske direkte investeringer i egenkapital, investeringsindkomst og aflønning af ansatte). Arbejdsgruppen foretrækker derfor, at de månedlige datakrav forenkles, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

8.Konklusioner

Forordning (EF) nr. 184/2005 har bidraget til en yderligere harmonisering af statistikkerne i hele EU for så vidt angår betalingsbalance, kapitalbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Den har desuden medvirket til at sikre, at de ønskede data er tilgængelige i rette tid, og at brugerne har adgang til mere detaljerede data. Der føres nøje tilsyn med datakvaliteten på basis af kvalitetskriterier, som er harmoniseret på tværs af de forskellige berørte statistiske områder. Dette har været med til at øge konsistensen i kvalitetsvurderingerne på tværs af de forskellige statistiske områder.

Konklusionerne i denne rapport vil blive taget i betragtning, når Kommissionen i givet fald fremsætter et forslag til ændring af forordning (EF) nr. 184/2005, jf. punkt 7 ovenfor.

Hvis datakravene gøres strengere på visse områder, kan de blive forenklet på andre områder eller i andre henseender for at undgå øgede omkostninger. Dette gælder navnlig for månedlige datakrav.

(1) EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23.
(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 601/2006 af 18. april 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår formatet og proceduren for fremsendelse af data (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 7).
(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 602/2006 af 18. april 2006 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår ajourføring af datakravene (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 10).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1055/2008 af 27. oktober 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår kvalitetskriterier og kvalitetsrapporter vedrørende betalingsbalancestatistik (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 3).
(5)    Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2009 af 5. august 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for så vidt angår datakravene
(
EUT L 204 af 6.8.2009, s. 3).
(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 af 22. juni 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for så vidt angår datakrav og definitioner (EUT L 166 af 27.6.2012, s. 22).
(7)

 Geografisk opdeling på niveau 5 omfatter de lande eller grupper af lande, der fremgår af tabel 6 "Geografisk opdeling" i Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012.

(8) Fra den 6. juli til den 4. august 2017 foretog Eurostat en generel høring om udkastet til denne rapport.
24 medlemsstater reagerede på Eurostats spørgeskema.