Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation — Europas chance for at forme sin fremtid

(Europa-Kommissionens bidrag til EU's stats- og regeringschefers uformelle møde om innovation den 16. maj 2018 i Sofia)

(COM(2018) 306 final)

(2018/C 440/11)

Ordfører:	Ulrich SAMM
Medordfører:	Stefano PALMIERI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.9.2018
Plenarforsamling nr.	537
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder, at Kommissionen også i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 har gjort det klart, at forskning og innovation fortsat bør være en helt central EU-prioritet.

1.2.

EØSU glæder sig over, at innovation får større betydning, og gentager sin anmodning om, at en fremtidig finansieringspolitik skal være velafbalanceret for hele forsknings- og innovationskæden, fra grundlæggende til produktdreven forskning. Innovation er afgørende for økonomisk vækst, og de nye instrumenter vil navnlig være nyttige for SMV'er. EØSU understreger betydningen af offentlige investeringer i forskning og udvikling som en vigtig drivkraft, der kan tilvejebringe og fastholde en afsmittende virkning på medlemsstaternes økonomier.

1.3.

EØSU glæder sig ligeledes over målsætningen om en yderligere forenkling af statsstøttereglerne, som kan lette kombinationen af forskellige midler og være medvirkende til at fjerne de store uligheder medlem medlemsstater og regioner, for så vidt angår antallet af vellykkede forsknings- og innovationsprojekter.

1.4.

Horisont Europa skal investere i områder, hvor der er særlig europæisk merværdi. Samarbejdsbaserede forskningsprojekter skal prioriteres, da de opfylder ovenstående krav på en måde, som næsten ingen andre programmer gør.

1.5.

EØSU er overbevist om, at mange store samfundsmæssige udfordringer kun kan løses på europæisk plan, og at der er brug for en samlet indsats fra flere aktører, der er langt mere omfattende end enkeltstående samarbejdsbaserede forskningsprojekter. Derfor støttes ideen med missioner.

1.6.

Støtten til forskeres mobilitet via Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter er en anden metode til yderligere styrkelse af det europæiske forskningsområde, mens EU- og nationale politikker skal fokusere på at etablere passende og attraktive arbejdsvilkår for højtuddannede, således at fænomenet hjerneflugt, der er kontraproduktivt for sammenhængskraften i EU, kan modvirkes.

1.7.

EØSU mener, at det er nødvendigt at øge EU's investeringer med det formål at hjælpe europæiske arbejdstagere, så de kan følge med udviklingen i og erhverve sig kvalifikationer inden for de digitale erhverv.

1.8.

EØSU mener, at initiativer møntet på at hjælpe SMV'er med at drage fordel af og udnytte resultaterne af forskning og innovation bør støttes på mere effektiv vis.

2.   Baggrund

2.1.

På EU's stats- og regeringschefers uformelle møde om innovation i Sofia den 16. maj 2018 opfordrede Kommissionen de tilstedeværende til at drøfte og give strategisk vejledning med henblik på den næste flerårige finansielle ramme generelt, og navnlig med hensyn til prioriteringer på forsknings- og innovationsområdet. Til dette formål havde Kommissionen foreslået prioriteter og nye initiativer i sin meddelelse (1).

2.2.

Dette forslag fungerer også som et første skridt i retning mod en definition af det næste rammeprogram (FP9 eller Horisont Europa), der har til formål at fortsætte og forbedre det vellykkede Horisont 2020-program (2).

2.3.

Ligeledes foreslås der aktiviteter til støtte for innovation og styrkelse af den industrielle førerrolle i overensstemmelse med EU's nye strategi for industripolitikken (3).

3.   Resumé af forslaget

3.1.

Kommissionens forslag har til formål at sikre, at forskning og innovation fortsætter med at være en af EU's vigtigste politiske og økonomiske prioriteter i fremtiden gennem forskellige budgetinstrumenter. Der er mere fokus på innovation for at gøre Europa førende inden for markedsskabende innovation.

3.2.

Kommissionen foreslår at øge investeringerne i forskning og innovation ved at tildele 100 mia. EUR til det kommende Horisont Europa-program og Euratom-program for forskning og uddannelse (4).

3.3.

Kommissionen har ligeledes foreslået at mobilisere ca. 11 mia. EUR til markedsbaserede instrumenter, herunder finansielle instrumenter og budgetgarantier i en dedikeret komponent under InvestEU-fonden, som til gengæld skal føre til mobilisering af 200 mia. EUR i private investeringer til støtte til forskning og innovation.

3.4.

Medlemsstaterne opfordres til at tage de nødvendige skridt til at maksimere deres investeringer i forskning og innovation for at nå målet på 3 % af BNP.

3.5.

Lancering af den første række af EU-missioner inden for forskning og innovation med modige og ambitiøse mål og en stor europæisk merværdi. Missionerne vil opmuntre til investeringer og deltagelse på tværs af flere sektorer for alle værdikæder, politikområder (f.eks. energi og klima, transport, avanceret produktion, sundhed og ernæring og digitalisering) og videnskabelige discipliner (herunder samfundsvidenskab og humaniora).

3.6.

Det foreslås, at innovationsprincippet altid anvendes, når man reviderer politikker og lovgivning i de lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og nationalt plan, så det sikres, at deres indvirkning på innovationen vurderes behørigt.

3.7.

Det Europæiske Innovationsråd oprettes med henblik på at identificere og fremme ny og banebrydende innovation med fokus på risikoprægede projekter i hastig udvikling, som har stort potentiale til at skabe helt nye markeder.

3.8.

Foranstaltninger til at øge private investeringer i forskning og innovation og opskaleringsinitiativer: — gennemførelse af et paneuropæisk program for venturekapital-fund of funds (VentureEU) — gennemførelse af direktivet (5) om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering.

3.9.

Yderligere forenkling af statsstøttereglerne for at lette adgangen til forskellige midler og sikring af bedre brug af fælles vurderingsstandarder i forbindelse med forsknings- og innovationsprojekter.

3.10.

Kommissionen er desuden fortaler for et skattesystem (6), som understøtter innovation, hvor investering i forskning og innovation er fradragsberettiget og nystartede virksomheder kan opnå yderligere tilskud.

3.11.

Indførelse af en mærkning for åben videnskab, som universiteter og offentlige forskningsorganisationer kan bruge til at styrke iværksætterånden og det tværfaglige arbejde.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen også i sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 har gjort det klart, at forskning og innovation fortsat skal være en helt central EU-prioritet. Et stærkt og succesfuldt program, der forener ekspertise, fælles forskningsinfrastrukturer, samarbejde på tværs af grænser samt synergier mellem den akademiske verden, industrien, SMV'er og forskningsorganisationer, er et afgørende instrument til at opnå varig økonomisk vækst og konkurrencedygtighed i Europa samt til at afhjælpe de store udfordringer, som det europæiske samfund står over for.

4.2.

EØSU glæder sig over, at innovation får større betydning, og gentager sit krav om, at den fremtidige finansieringspolitik skal være velafbalanceret for hele forsknings- og innovationskæden, fra grundlæggende til produktdreven forskning (7). Innovation er afgørende for økonomisk vækst, og de nye instrumenter vil navnlig være nyttige for SMV'er. EØSU understreger betydningen af offentlige investeringer i forskning og udvikling som en vigtig drivkraft, der kan tilvejebringe og fastholde en afsmittende virkning på medlemsstaternes økonomier.

4.3.

For så vidt angår de høje forventninger, der er forbundet med Horisont Europa-programmet og arbejdet med at sikre europæisk konkurrencedygtighed, anbefaler EØSU finansiering med 120 mia. EUR, som det også blev foreslået af Europa-Parlamentet. EU-institutionerne skal demonstrere, at de har forstået, hvor afgørende en rolle forskning og innovation spiller for EU's fremtidige konkurrenceevne.

4.4.

EØSU mener, at det er nødvendigt at øge EU's investeringer med det formål at hjælpe europæiske arbejdstagere, så de kan følge med udviklingen i og erhverve sig kvalifikationer inden for de digitale erhverv. EØSU mener desuden, at initiativer møntet på at hjælpe SMV'er med at drage fordel af og udnytte resultaterne af forskning og innovation bør støttes på mere effektiv vis.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.   Forskning i hele værdikæden

5.1.1.

De europæiske struktur- og investeringsfonde skal anvendes til at bringe regioner ind i innovationsøkonomien. Der skal skabes synergier med Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, programmet for et digitalt Europa, den fælles landbrugspolitik og andre programmer.

5.1.2.

EU er det mest åbne område i verden, når det gælder forskning og innovation. EU lader ikke blot forskningsorganisationer fra hele verden deltage i sine projekter, men samarbejder også i vidt omfang med internationale partnere om fælles programmer. Horisont Europa skal investere i de områder, hvor der er særlig europæisk merværdi. Samarbejdsbaserede forskningsprojekter (8) skal prioriteres, da de opfylder ovenstående krav på en måde, som næsten ingen andre programmer gør. De kan være medvirkende til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer, der ikke kan løses på nationalt niveau, da de omfatter ledende forskere og de mest innovative SMV'er og industriinteressenter fra hele Europa. Ved at kombinere deres forskellige færdigheder og kompetencer på tværs af en række discipliner skaber samarbejdsbaserede forskningsprojekter værdifulde fordele for EU-borgerne.

5.1.3.

EØSU er overbevist om, at mange store samfundsmæssige udfordringer kun kan løses på europæisk plan, og at der er brug for en samlet indsats fra flere aktører, der er langt mere omfattende end enkeltstående samarbejdsbaserede forskningsprojekter. Derfor støttes ideen med missioner. EØSU anerkender, at fælles ambitiøse mål kan inspirere og skabe momentum, dvs. vilje til at gøre noget, på tværs af forskellige fællesskaber, herunder det offentlige. Missioner skal tilbyde et langsigtet finansieringsperspektiv for hele Horisont Europas finansieringsperiode. Det er vigtigt, at disse missioner først og fremmest opfattes som store forskningsmissioner, selv om de involverer forskellige interessenter i deres underprojekter. For at indfri missionernes ambitiøse mål skal de dække hele innovationskæden og omfatte forskningsaktiviteter på alle niveauer af det teknologiske beredskab. EØSU opfordrer til, at selve konceptet missioner ikke oversælges, men at der ydes tilstrækkelig finansiering, til at disse kan nå deres mål. Disse mål skal være både opnåelige og konkrete.

5.1.4.

En af styrkerne ved de europæiske forskningsrammeprogrammer er de konkrete tilsagn i hele EU om at fremme et europæisk forskningsområde, der er åbent for alle medlemsstater. Stærkere synergier mellem det næste rammeprogram og strukturfondene kunne understøtte denne åbenhed. En af de største politiske udfordringer i de kommende år er at få lukket hullerne mellem regionerne på en mere effektiv måde, og her kan stærke partnerskaber mellem forskningsinstitutioner være en løsning.

5.1.5.

I den forbindelse er FET-flagskibe et vigtigt instrument. De er kendetegnet ved et stærkt fokus på udvikling af innovative teknologier. Dette er en unik styrke. Europa skal gøre plads til storstilede og langsigtede projekter med plads til en grad af usikkerhed, og som er både innovative og fremtidsorienterede. FET-flagskibene skal derfor være tydeligt adskilt fra missionerne. Det er afgørende, at fremtidige FET-flagskibe starter som planlagt og fortsat modtager prioritetsfinansiering.

5.1.6.

En af rammeprogrammets succeshistorier er, at forskningsinfrastrukturen er blevet gjort tilgængelig både i og uden for EU. Der er ingen tvivl om, at den bedste infrastruktur tiltrækker de bedste forskere, og ofte er adgangen til forskningsinfrastruktur alene afgørende for at skabe banebrydende resultater. Forskningsinfrastrukturen har derfor akut behov for mere finansiering på EU-niveau og ikke den nedskæring i budgetandelen, som Kommissionen har lagt op til i sit forslag. Det skal være en prioritet at sikre borgerne fra EU13-medlemsstaterne adgang.

5.1.7.

At støtte forskeres mobilitet via Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter er en anden metode til at styrke det europæiske forskningsområde yderligere og skabe en virkning, der ikke kan opnås på nationalt plan. EØSU glæder sig over ethvert initiativ, der tager sigte på at støtte mobiliteten for forskere, der arbejder i SMV'er. EØSU er imidlertid bekymret over fænomenet hjerneflugt, som måske endda forstærkes gennem støtten til mobilitet, og udvalget opfordrer til, at EU og de nationale politikker fokuserer på at etablere passende og attraktive arbejdsvilkår for højtuddannede, således at fænomenet hjerneflugt, der er kontraproduktivt for sammenhængskraften i EU, kan modvirkes.

5.1.8.

Det skal bemærkes, at det i mange medlemsstater ikke er tilladt for akademiske interessenter fra offentligt finansierede institutioner at optage lån. Horisont Europa skal derfor primært fokusere på samfinansiering, ikke lån.

5.1.9.

EØSU tilslutter sig anmodningen til medlemsstaterne om at tage de nødvendige skridt til at maksimere deres investeringer i forskning og innovation for at nå målet på 3 % af BNP.

5.2.   Forskning og innovation for nye markeder og samhørighed i Europa

5.2.1.

Som det blev fremhævet i den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, er forskning og innovation i EU fortsat stærkt koncentreret i et begrænset antal regioner. I de nordvestlige medlemsstater har gode interregionale forbindelser, en veluddannet arbejdsstyrke og et attraktivt forretningsmiljø gjort det muligt at kapitalisere på »forskning og innovation« som konkrete drivkræfter til at styrke den økonomiske konkurrenceevne og den sociale samhørighed. I de sydlige og østlige medlemsstater er innovationsresultaterne svagere, og de regioner, der ligger tæt på innovationscentrene (hovedsageligt hovedstæderne), får ikke udnyttet denne placering. Dette kræver politikker, der forbinder virksomheder, forskningscentre og specialiserede erhvervstjenester på tværs af regionerne. EØSU mener, at en yderligere forenkling af statsstøttereglerne med henblik på at fremme kombinationen af forskellige midler kan være afgørende for denne målsætning.

5.2.2.

Forsknings- og innovationsprogrammerne efter 2020 skal tage hensyn til de økonomiske, sociale og territoriale dimensioner, der kendetegner EU's regioner, og afstå fra »one-size-fits-all«-strategier. Denne tilgang kan understøttes af gennemførelsen af strategier baseret på »åben innovation«. For så vidt angår den territoriale dimension af forsknings- og innovationspolitikker, er det vigtigt at skabe nye programmer og prioriteter, der tager hensyn til de økonomiske og sociale aspekter, der kendetegner de territorier, hvor aktionen skal gennemføres.

5.2.3.

Forsknings- og innovationspolitikkerne og -programmerne efter 2020 skal være i overensstemmelse med målene om »økonomi for almenvellet«, en bæredygtig økonomisk model, der er gearet til social samhørighed. Økonomi for almenvellet er en proces med »social innovation« og positiv iværksætterånd, som bidrager til at fremme og støtte nye idéer, der på samme tid dækker sociale behov, skaber nye sociale forbindelser og styrker den økonomiske værdiskabelse.

5.2.4.

På trods af de omfattende løfter, der blev afgivet som led i gennemførelsen af 2014-2020-programmerne, har SMV'ernes adgang til innovationsbaserede vækstmuligheder haft en meget lille indvirkning på konkurrenceevne og jobskabelse. Støttesystemet for forskning og innovation i visse regioner er stadig for kompliceret, hvilket afholder mikrovirksomheder og små virksomheder fra at deltage i navnlig EU-projekter. EØSU glæder sig derfor over udviklingen af Det Europæiske Innovationsråd, der skal fremskynde markedsføringen og opskaleringen af innovationer, der er udviklet af nystartede virksomheder, som udspringer af Horisont Europa-projekter. Det Europæiske Innovationsråd kan blive en hurtigere mekanisme til at udfylde de sidste huller i innovationskløften.

5.2.5.

For at kunne omsætte forsknings- og innovationsmuligheder til faktorer for konkurrenceevne og økonomisk udvikling er det vigtigt at støtte samarbejde mellem SMV'er og F&U&I-institutioner, nystartede iværksættervirksomheder baseret på overførsel af forskning og innovation samt coaching- og fundraisingaktiviteter. EØSU mener, at det er vigtigt at støtte overførslen og kapitaliseringen af »femdoblet helix«-modellen (9) for at fremme offentlige og private partnerskaber.

5.2.6.

SMV'er kan blive førende inden for »social åben innovation«, hvor en menneskelig indgangsvinkel til netværk og evnen til at være en del af processen med at skabe, designe og tænke innovativt er afgørende for at opnå social innovation i hele Europa. Der er behov for at fremme relevante innovationspolitikker for SMV'er, som opfølgning på de tiltag, der allerede er taget med EUREKA-initiativet. Denne opgave kan specifikt blive varetaget af institutioner, der kan yde direkte støtte til SMV'er i forbindelse med deres deltagelse i forretningsudvikling og innovation, såsom handelskamrene.

5.2.7.

For at respektere nærhedsprincippet og regionernes og medlemsstaternes betydelige kapacitet inden for støtte til SMV'er opfordres der dog til at fokusere på europæisk merværdi. Dette kan ske gennem støtte til samarbejde mellem mere end to europæiske innovationsaktører eller gennem ydelse af kapital til innovatører med koncepter, der er for risikobetonede til at kunne støttes på nationalt plan. Endvidere bør strømliningen af ovennævnte instrumenter føre til mere effektivitet på finansieringsområdet. Det må derfor forventes, at Det Europæiske Innovationsråd har behov for en mindre budgetandel af Horisont Europa end de finansielle instrumenter i Horisont 2020, og ikke den betydelige stigning, som der lægges op til i Kommissionens forslag. I forsknings- og innovationsprogrammerne efter 2020 skal der ydes større støtte til målenes kvalitative aspekter.

5.2.8.

Det »intelligente« ved et samfundsøkonomisk system kan ikke måles udelukkende på baggrund af kvantitative indikatorer, såsom udgifter til forskning og innovation. Der bør også gøres brug af kvalitative indikatorer, såsom de fremkomne typer af innovation, fordele for civilsamfundet og antallet af skabte arbejdspladser. EØSU bifalder derfor dette.

5.2.9.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen under den nye FFR har medtaget tilgængelighed som en »grundforudsætning«. Al EU- og national støtte til forskning og innovation skal fuldt ud opfylde kriterierne for tilgængelighed, således at resultaterne vil være til gavn for alle sociale grupper, herunder handicappede, som udgør 15 % af EU's befolkning.

---

(1)  COM(2018) 306 final.

(2)  Se EUT C 34 af 2.2.2017, s. 66 og »Midtvejsevaluering af Horisont 2020« (informationsrapport).

(3)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 10.

(4)  Den forslåede budgettildeling på 100 mia. EUR for perioden 2021-2027 omfatter 97,6 mia. EUR til Horisont Europa (hvoraf 3,5 mia. EUR vil blive fordelt inden for rammerne af InvestEU-fonden) og 2,4 mia. EUR til Euratoms program for forskning og uddannelse.

(5)  COM(2016) 723 final.

(6)  Forventet i forbindelse med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag.

(7)  EUT C 34 af 2.2.2017, s. 66.

(8)  Samarbejdsbaseret forskning med deltagelse af mindst tre partnere fra forskellige medlemsstater gør det muligt at slå kræfterne sammen for at tackle udfordringer, som ikke kan klares af ét land alene, og skaber synergier inden for det europæiske forskningslandskab, hvilket resulterer i en betydelig EU-merværdi. Et eksempel er projekter, som dem der tilrettelægges og gennemføres af EUREKA.

(9)  Quintuple Helix and how do knowledge, innovation and the environment relate to each other? A proposed framework for a trans-disciplinary analysis of sustainable development and social ecology, International Journal of Social Ecology and Sustainable Development, Vol.1, No.1, s. 41-69.