6.

Vi har:

i overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

7.

Det er vores opfattelse, at Afviklingsinstansens regnskaber for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2016, i alt væsentligt giver et retvisende billede af Afviklingsinstansens finansielle stilling pr. 31. december 2016 og af resultaterne af dens transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dens finansforordning og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt. Disse er baseret på de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.

8.

Det er vores opfattelse, at de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

9.

Det er vores opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

10.

Ifølge artikel 310-325 i TEUF og Afviklingsinstansens finansforordning er den daglige ledelse ansvarlig for at udarbejde og aflægge regnskaberne på grundlag af de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, samt for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne. Dette ansvar omfatter udformning, gennemførelse og opretholdelse af intern kontrol, som sikrer, at der udarbejdes og aflægges et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Den daglige ledelse er også ansvarlig for at sikre, at de aktiviteter, finansielle transaktioner og oplysninger, der fremgår af årsregnskabet, er i overensstemmelse med de myndighedsregler, der gælder for dem. Afviklingsinstansens daglige ledelse bærer det endelige ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne.

11.

Ved udarbejdelsen af regnskaberne er den daglige ledelse ansvarlig for at vurdere Afviklingsinstansens evne til at fortsætte driften, idet den i relevante tilfælde oplyser om forhold med relation til fortsat drift og anvender regnskabsprincippet om fortsat drift.

12.

Den øverste ledelse er ansvarlig for at overvåge enhedens regnskabsaflæggelse.

13.

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om Afviklingsinstansens regnskaber er uden væsentlig fejlinformation, og om de transaktioner, der ligger til grund for dem, er lovlige og formelt rigtige, samt på grundlag af vores revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet eller andre dechargemyndigheder om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Høj grad af sikkerhed er imidlertid ikke en garanti for, at en revision altid vil føre til opdagelse af væsentlige fejlinformationer og tilfælde af manglende regeloverholdelse. Fejlinformationer og tilfælde af manglende regeloverholdelse kan skyldes besvigelser eller fejl og betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller sammenlagt påvirker brugeres økonomiske beslutninger, der træffes på grundlag af regnskaberne.

14.

En revision omfatter udførelse af handlinger for at opnå revisionsbevis vedrørende beløbene og oplysningerne i regnskaberne og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risiciene for, at der er væsentlig fejlinformation i regnskaberne, og for, at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i Den Europæiske Unions retlige ramme, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Ved disse risikovurderinger overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for enhedens udarbejdelse og aflæggelse af regnskaber, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at afgive en erklæring om effektiviteten af intern kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, som den daglige ledelse har foretaget, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskaberne.

15.

Med hensyn til indtægterne kontrollerer vi Afviklingsinstansens procedurer for beregning og opkrævning af bidrag til Afviklingsfonden og eventuelle andre indtægter (6). Vores kontrol af bidrag til Afviklingsfonden var baseret på oplysninger fra kreditinstitutterne afgivet via nationale afviklingsmyndigheder og dækkede ikke pålideligheden af disse oplysninger. Desuden var de bidrag til Afviklingsfonden, som er genstand for administrative klager eller retslige procedurer mellem visse kreditinstitutter og nationale afviklingsmyndigheder og for retslige procedurer mellem visse kreditinstitutter og Afviklingsinstansen ved Den Europæiske Unions Ret, ikke omfattet af vores revision, da vi ikke ønskede på nogen måde at påvirke parternes stilling i disse procedurer. Nærmere oplysninger om administrative klager eller retslige procedurer findes i stk. 7, litra i), i Afviklingsinstansens årsregnskab.

16.

Med hensyn til udgifterne undersøger vi betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Denne undersøgelse omfatter alle kategorier af betalinger i det år, hvor de foretages, undtagen forskud. Forskudsbetalinger undersøges, når modtageren forelægger dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og Afviklingsinstansen godkender denne dokumentation ved at afregne forskuddet enten samme år eller senere.

17.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne beretning og revisionserklæring tog vi det revisionsarbejde, der er udført af den uafhængige eksterne revisor i relation til Afviklingsinstansens regnskaber, med i betragtning som fastsat i artikel 102, stk. 1, i Afviklingsinstansens finansforordning.

18.

Uden at drage erklæringen i punkt 6-17 i tvivl skal Revisionsretten gøre opmærksom på, at bidragene til Afviklingsfonden beregnes på grundlag af kreditinstitutternes oplysninger til Afviklingsinstansen via de nationale afviklingsmyndigheder. SRM-forordningen fastlægger imidlertid ikke en samlet og konsekvent kontrolramme til sikring af oplysningernes pålidelighed. Revisionsretten bemærker endvidere, at den metode til beregning af bidrag, som er fastsat i den juridiske ramme, er meget kompleks, hvilket indebærer en risiko med hensyn til nøjagtighed. Endvidere kan Afviklingsinstansen ikke frigive detaljer om de risikovurderede bidragsberegninger for hver enkelt kreditinstitution, eftersom disse er indbyrdes forbundne og omfatter fortrolige oplysninger om andre kreditinstitutter. Dette berører beregningernes gennemsigtighed.