Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner

(2018/C 387/04)

Ordfører: János Ádám KARÁCSONY (HU/EPP), medlem af kommunalrådet i Tahitótfalu Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner COM(2017) 534 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens meddelelse om »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner«. Udvalget finder det positivt, at Kommissionens forskellige tjenestegrene har samarbejdet effektivt på tværs af generaldirektoraterne, således at dette dokument afspejler den tværgående karakter af samarbejdet i EU's grænseregioner. Udvalget støtter også oprettelsen af et »grænsekontaktpunkt«, der skal sikre gennemførelsen af foranstaltninger og tiltag, men frygter, at kontaktpunktet kan blive underbemandet i betragtning af de mange forskellige opgaver, der bebudes i meddelelsen;

2.

er især tilfreds med den forberedende fase, der mundede ud i denne meddelelse, og som var et godt eksempel på et effektivt deltagelsesbaseret samarbejde på flere niveauer. Som deltager i det såkaldte initiativ til grænseoverskridende revision har Kommissionen fungeret som et stimulerende knudepunkt, der gav interessenterne mulighed for at udveksle ideer og praksis. Endvidere har en lang række opgørelser, holdningspapirer og undersøgelser gjort det muligt for de politiske beslutningstagere at trække på et væld af konkrete eksempler på hindringer for samarbejde i grænseregioner;

3.

understreger, at der er juridiske, administrative, fysiske og kulturelle hindringer, som må tackles for at styrke samarbejdet langs EU's grænseregioner. I denne forbindelse er finansiel støtte til initiativer som led i det europæiske territoriale samarbejde stadig af afgørende betydning;

4.

mener, at EU's økonomiske støtte til sådanne initiativer bør øges betragteligt i den næste flerårige finansielle ramme og finder det uacceptabelt, at det aktuelle forslag i stedet skærer i beløbene. RU anerkender, at Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af EU og de fortsat høje offentlige gældsniveauer i alle EU's medlemsstater lægger er stort pres på EU's budget. Imidlertid kan der gennem støtte til grænseoverskridende initiativer opnås en meget høj europæisk merværdi i form af øget økonomisk vækst og samhørighed og opbygning af et bedre EU for borgerne;

5.

understreger, at fordelene ved det europæiske territoriale samarbejde (ETS) ikke kun ligger i selve projekterne, men også i, at forskellige enheder på regionalt og lokalt plan, herunder de offentlige myndigheder, arbejder sammen om fælles programmer og projekter;

6.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at et maksimalt antal borgerhøringer om en ny start for Europa, »forbindelsen mellem befolkningerne og den europæiske integration« og oprettelsen af et »reelt europæisk offentligt rum ved at identificere de udfordringer, som borgerne ønsker, at EU skal beskæftige sig med«, bliver arrangeret i en grænseoverskridende sammenhæng;

7.

bemærker, at samarbejde i EU's grænseregioner omfatter indre og ydre grænser samt lande- og søgrænser med eller uden fast forbindelse over havet. Hvad angår søgrænser, bør man fjerne begrænsningen på 150 km, som forringer øregioners muligheder for at deltage. Bedre samarbejde og fjernelse af hindringer må ikke være begrænset til EU's medlemsstater, men også omfatte nabolande og naboregioner, især når det er regionerne i den yderste periferi, der deltager i samarbejdet.

Bemærkninger til de ti forslag i Kommissionens meddelelse

Udvidelse af samarbejde og udveksling

8.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder etableringen af et EU-dækkende onlineekspertnetværk (Futurium) og den åbne indkaldelse af pilotprojekter vedrørende overvindelse af juridiske og administrative hindringer. Det er vigtigt, at Kommissionen fortsætter med at sørge for momentum og koordinering for at opnå bedre samarbejde og udveksling;

9.

understreger betydningen af at fastlægge territoriale strategier for at kanalisere investeringer på integreret og koordineret vis. »Integreret« betyder, at alle regeringsniveauer lige fra det lokale til EU arbejder sammen om at nå målene for et givet territorium. »Koordineret« vil sige, at forskellige finansieringskilder bidrager til de samme aftalte territoriale mål og supplerer hinanden;

10.

understreger de makroregionale strategiers rolle som et »veletableret bottom-up- og stedbaseret instrument til mere effektiv udnyttelse af makroregioners fælles potentiale ved at sikre bedre gennemførelse og koordinering af de politiske svar«, og henviser til RU's udtalelse herom (1);

11.

understreger betydningen af såvel tværnationale som grænseoverskridende og tværregionale samarbejdsprogrammer, hvis europæiske merværdi ikke kun ligger i finansieringen, men også i at de bringer folk sammen i fælles projekter, som skaber varige partnerskaber, tillid og gensidigt fordelagtige samarbejdsstrukturer;

12.

RU noterer sig forslaget til forordning om nye grænseoverskridende programmer og vil gerne minde om, at EU's indre grænser også omfatter søgrænser og mener, at disse ligesom i indeværende programmeringsperiode, bør anses for ligeværdige landegrænser. Ellers risikerer det at gå ud over samarbejdet mellem grænseregioner med en søgrænse inden for EU samt den lokale tilpasning, som disse programmer muliggør for det grænseoverskridende samarbejde;

13.

fremhæver vigtigheden og nytteværdien af Interact-, Interreg Europe-, Urbact- og ESPON programmerne, når det gælder styrket samarbejde i Europa og forbedret gennemførelse af samhørighedspolitikken. Med henblik på det aktuelle forslag understreger RU, at fortsættelsen af Interreg Europe og Urbact-programmerne er afgørende for tværregionalt samarbejde i Europa og opfordrer indtrængende Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til ikke blot at klarlægge, men garantere fremtiden for Interreg Europa og Urbact;

14.

anmoder om, at de britiske lokale og regionale myndigheder opfordres og opmuntres til fortsat at deltage i ETS-programmerne og i territoriale samarbejdsprojekter i den næste programmeringsperiode. Adgangen til makroregionale og maritime strategier og EGTS'er bør sikres;

15.

henviser til, at de nationale statistiske kontorer i mange tilfælde ikke fører statistikker over grænseoverskridende mobilitet, såsom statistikker over grænsearbejdere i EU. Der savnes viden og statistikker om denne type fakta, og RU mener derfor, at Kommissionen eller andre (f.eks. Eurostat) bør tildeles et større ansvar for at indsamle og behandle sådanne data.

Forbedring af lovgivningsprocessen

16.

Det Europæiske Regionsudvalg er klar over, at en fuldstændig harmonisering af og konvergens mellem regler og lovgivning hverken er realistisk eller ønskelig. Det er derfor endnu vigtigere at forstå, hvilken virkning europæiske og nationale bestemmelser har i EU's grænseregioner. RU har længe argumenteret for, at Kommissionen bør gennemføre territoriale konsekvensanalyser af al central EU-lovgivning, som kan have territoriale virkninger. Udvalget hilser det derfor velkommen, at Kommissionen agter at indføre en grænseoverskridende evaluering af EU-lovgivningen for på et tidligt tidspunkt i lovgivningsprocessen at identificere lovgivningens potentielle grænseoverskridende konsekvenser og for at støtte medlemsstaterne i anvendelsen af territoriale konsekvensanalysemetoder på nationalt plan. Dette synes så meget desto mere presserende, fordi ændringer i vigtige nationale politikker (miljø, forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse) kan føre til, at den gensidige markedsadgang for de økonomiske aktører, der arbejder på tværs af grænserne, hindres og det indre markeds fri bevægelighed ikke kan udnyttes fuldt ud;

17.

understreger, at medlovgiverne — Europa-Parlamentet og Rådet — bør være mere bevidste om de grænseoverskridende konsekvenser af ny lovgivning. De bør således systematisk tage den territoriale effekt med i overvejelserne i deres forhandlinger om lovgivningsforslag;

18.

støtter projektet vedrørende en permanent tværpolitisk gruppe om territorialt samarbejde i Europa-Parlamentet og er parat til at støtte dette;

19.

mener også, at der bør være en bedre samordning mellem medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivningen i national lovgivning for at undgå, at der opstår nye hindringer, hvilket ville føre til yderligere byrder for det grænseoverskridende og tværnationale samarbejde og potentielt kunne skabe barrierer inden for det indre marked. RU foreslår, at Kommissionen påtager sig en rolle som koordineringspunkt for at sikre sammenhæng og størst mulig effektivitet i gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Muliggørelse af grænseoverskridende offentlig forvaltning

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at interoperable offentlige tjenester er vigtige for det grænseoverskridende samarbejde;

21.

fremhæver i den forbindelse den indsats, der er gjort på området digital offentlig forvaltning. RU peger dog på, at der må sikres interoperabilitet på tværs af grænserne. RU går også ind for større udveksling af tjenestemænd mellem de offentlige myndigheder i forskellige medlemsstater for at udvikle en forståelse af andre landes administrative kultur. Kommissionen bør tage mod til sig og udvide sin støtte på dette område. Den kunne lade sig inspirere af sit eget samhørighedspolitiske program TAIEX REGIO PEER-2-PEER, som giver eksperter med kendskab til gennemførelse i ét land mulighed for at assistere gennemførelsen i et andet land. I grænseregioner har mellemfolkelige grænseoverskridende projekter vist sig at være effektive i den henseende, idet de fremmer samarbejde og udveksling mellem lokale og regionale myndigheder.

Tilvejebringelse af pålidelig og forståelig information og bistand

22.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en fælles digital portal har potentiale til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde betydeligt. RU foreslår, at Kommissionen aktivt fremmer den nye portal og SOLVIT-værktøjet i grænseregioner ved at afholde skræddersyede offentlige uddannelseskurser;

23.

henleder opmærksomheden på RU's udtalelse om Erasmus for lokale og regionale folkevalgte og opfordrer til »indførelse af programmer for uddannelse og udveksling af erfaringer og bedste praksis for lokale og regionale folkevalgte«;

24.

gør opmærksom på, at det er lige så vigtigt, at borgerne og virksomhederne kan forlade sig på fysiske tilstedeværende støttetjenester og ikke kun på elektroniske midler. Her er det vigtigt, at regionale og lokale støttetjenester såsom arbejdsformidlinger og virksomhedsstøttestrukturer har kapacitet og ekspertise til at rådgive borgerne og virksomhederne om grænseoverskridende spørgsmål.

Støtte til grænseoverskridende beskæftigelse

25.

Det Europæiske Regionsudvalg forstår de vanskeligheder, som Kommissionen står over for på politikområder, hvor EU har delte beføjelser eller understøttende kompetence, f.eks. beskæftigelsespolitik og sundhedspolitik. Kommissionen bør imidlertid ikke holde sig tilbage med hensyn til at kortlægge uforenelige nationale politikker og foreslå løsninger, som kan gøre dem forenelige;

26.

fremhæver de muligheder, som programmerne under samhørighedspolitikken giver for at realisere og styrke arbejdskraftens mobilitet;

27.

mener, at de nuværende ordninger ikke er gode nok. Det er især nødvendigt at styrke den gensidige anerkendelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsuddannelser. Kommissionen bør være mere dristig og fremsætte konkrete forslag på dette område;

28.

bifalder Kommissionens forslag om oprettelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed som en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder (2). Dette organ får til opgave at give enkeltpersoner og arbejdsgivere lettere adgang til information om deres rettigheder og pligter, støtte samarbejdet mellem EU-landene om den grænseoverskridende håndhævelse af EU-lovgivningen samt formidle og fremme en løsning i tilfælde af grænseoverskridende tvister mellem nationale myndigheder eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet. RU opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på grænsearbejdere, da det er dem, som støder på de største hindringer i deres dagligdag.

Fremme af flersprogethed i grænseregionerne

29.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at sprogbarrierer stadig er en stor hindring for grænseoverskridende samarbejde, især i grænseområder uden en lang tradition for samarbejde. Selv om uddannelsespolitik henhører under medlemsstaternes kompetence, kan EU gennem sine ETS-programmer øve betydelig indflydelse herpå. Det er derfor særligt vigtigt at bevare tilstrækkelig fleksibilitet til at udforme grænseoverskridende programmer og finansiere uddannelsesmæssige, kulturelle og andre aktiviteter, som kan samle borgere i grænseregioner. RU beklager, at dette desværre ikke altid er tilfældet som følge af mål om tematisk koncentration og satsning på økonomisk vækst og innovation, hvorved man undervurderer den indvirkning, som et samarbejde, der inddrager borgerne, kan få på gennemførelsen af det europæiske projekt, og understreger at ETS programmets gennemførelsesmyndigheder frit bør kunne fastlægge deres investeringsprioriteter ud fra deres egne regionale udviklingsstrategier uden at blive begrænset af bestemmelser om tematisk koncentration, som måske ikke passer til de faktiske forhold i grænseområdet;

30.

understreger den særlige interesse, som grænseregionerne har i tosprogethed. En øget indsats for at fremme et gensidigt kendskab til sproget i de nærliggende regioner vil have en positiv effekt på samarbejdet på alle andre områder;

31.

fremhæver den vigtige rolle, som mellemfolkelige og mindre projekter spiller i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer. I sin udtalelse om dette emne (3), anbefaler RU, at »mellemfolkelige projekter og mindre projekter forankres i forordningerne om EU-støtte til grænseoverskridende samarbejde som et legitimt instrument under programmerne for grænseoverskridende samarbejde«. For at projekterne kan være tæt på borgerne er det vigtigt, at de er lokalt tilgængelige og så enkle som muligt.

Fremme af grænseoverskridende tilgængelighed

32.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på sin udtalelse om »Manglende transportforbindelser i grænseregioner« (4), da manglende, utilstrækkelige eller dårlige transporttjenester stadig er en realitet i mange grænseregioner på grund af divergerende prioriteter og/eller infrastrukturstandarder, budgetmæssige begrænsninger eller forskellige juridiske, proceduremæssige og organisatoriske tilgange;

33.

opfordrer Kommissionen til at følge op på undersøgelsen om manglende transportforbindelser og i tilfælde, hvor der er konstateret manglende forbindelser, yde ekstra støtte, som muliggør et mere effektivt grænseoverskridende arbejde, særligt for maritime regioner med havne- og logistikområder;

34.

glæder sig over de seneste fremskridt inden for telekommunikation, som sænkede roamingtaksterne i en række tilfælde. For at fremme udveksling og tilgængelighed på tværs af grænser anmoder RU dog om, at udgående opkald til nærtliggende grænseområder takseres efter indenlandske og ikke internationale takster, således som det desværre er tilfældet i øjeblikket;

35.

påpeger, at en forbedring af tilgængeligheden er et afgørende spørgsmål for regionerne i den yderste periferi, da de ud over at danne de ydre grænser langt fra resten af EU tilmed er øer og/eller øgrupper og geografisk isolerede.

Fremme af samordning af sundhedsfaciliteter

36.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at der på trods af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser fortsat er praktiske vanskeligheder ved at levere grænseoverskridende sundhedsydelser. Den foreslåede kortlægning af grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet hilses velkommen, men den bør suppleres med forslag til løsninger angående de forskelle på dækning (anerkendelse og godtgørelse) af sundhedsydelser, der forekommer mellem medlemsstaterne, herunder for patienter med et europæisk sygesikringskort. Udvalget beklager desuden, at der ikke er tilstrækkeligt retsgrundlag for grænseoverskridende sygetransport (primær og sekundær);

37.

bemærker, at forbedringer af arbejdskraftens mobilitet og den administrative interoperabilitet også vil kunne forbedre de grænseoverskridende sundhedstjenester væsentligt.

Overvejelser om den retlige og finansielle ramme for grænseoverskridende samarbejde

38.

fremhæver, at Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde (EGTS) og andre territoriale arbejdsstrukturer såsom arbejdsfællesskaber, er et nyttigt værktøj til gennemførelse af vigtige grænseoverskridende projekter. RU anmoder Kommissionen om at sørge for, at alle medlemsstater vedtager de påkrævede nationale bestemmelser som fastlagt i EGTS-forordningen, og om at indlede overtrædelsesprocedurer om nødvendigt. I nogle tilfælde kan de nationale bestemmelser om EGTS stadig variere fra den ene medlemsstat til den anden på grund af medlemsstaternes manglende interesse i at opdatere bestemmelserne, eller fordi tidligere vedtagne bestemmelser anses for at være tilstrækkelige. Dette skaber vanskeligheder for EGTS'ernes daglige arbejde og for etableringen af nye;

39.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EGTS'er er støtteberettigede inden for rammerne af alle EU-finansierede projekter, da dette er et af hovedformålene med EGTS-instrumentet. Som en konkret foranstaltning bør Kommissionen oplyse mere aktivt om de mulige anvendelser af EGTS'er og i kommende lovforslag klart nævne EGTS'er som støtteberettigede juridiske enheder, der kan komme på tale i forbindelse med alle EU-finansierede projekter. RU understreger desuden, at nationale godkendelsesmyndigheder samarbejder for at sikre en problemfri anvendelse af EGTS'er;

40.

glæder sig over Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng som et bundstyret retligt redskab, der skal supplere EGTS'er, og som effektivt kan støtte projekter vedrørende grænseoverskridende samarbejde ved at gøre det muligt for lokale og regionale myndigheder at lade en medlemsstats bestemmelser være gældende på en anden grænsemedlemsstats territorium — inden for et område og et projekt, der er fastlagt på forhånd, og inden for en nærmere angivet tidsramme. Forordningen kunne resultere i et langt mere effektivt grænseoverskridende samarbejde, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende investeringer, og samtidig mindske den administrative og finansielle byrde;

41.

anbefaler, at der tages behørigt hensyn til kohærensen mellem EU's lovtekster. I forbindelse med ETS resulterer manglende kohærens i vanskeligheder, unødige forsinkelser eller, i visse tilfælde, i at man fuldstændig går bort fra projekter. Der er behov for en bedre koordinering mellem Kommissionens generaldirektorater, når lovgivningen ændres eller udarbejdes;

42.

bemærker, at ETS-programmer bør undtages fra statsstøttereglerne, eftersom de — takket være projekternes grænseoverskridende karakter og fordi ETS-projekter er i EU's almene interesse — bidrager til at opbygge det indre marked fremfor at forvride det. RU er klar over, at Kommissionen mener, at en fuldstændig undtagelse ikke er mulig, eftersom det ville kræve en ændring af traktaterne. RU insisterer dog på, at der er behov for øjeblikkelige forenklinger, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje sin fremtidige tilgang til statsstøtte;

43.

konstaterer, at ETS falder ind under samhørighedspolitikkens lovgivningsmæssige ramme. ETS-programmerne indebærer imidlertid en yderligere international dimension, som fører til endnu et lag af potentiel kompleksitet. Hertil kommer, at ETS-programmer ofte er mindre, hvilket betyder, at den administrative byrde i forhold til den finansielle støtte er højere sammenlignet med generelle samhørighedspolitiske programmer. Der er også forskelle i forhold til de generelle programmer, når det gælder finansieringsbehov og projekttyper. Samhørighedspolitikkens forordning om fælles bestemmelser og den eksisterende ETS-specifikke forordning tager imidlertid ikke tilstrækkeligt højde for ETS-programmernes særlige karakter;

44.

anmoder om, at der i den næste programmeringsperiode tages bedre hensyn til de særlige territoriale forhold, der gør sig gældende for ETS-programmerne, især når det gælder regionerne i den yderste periferi, på grund af deres særlige situation. RU opfordrer derfor Kommissionen til at medtage en række konkrete forslag, der er anført i slutningen af dette dokument, i lovforslagene for den nye programmeringsperiode.

Opbygning af dokumentation for interaktion på tværs af grænserne med henblik på at sikre informeret beslutningstagning

45.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at relevante territoriale oplysninger og data er en forudsætning for at kunne fjerne grænseoverskridende hindringer. Desværre hæmmes det grænseoverskridende samarbejde af mangel på tilgængelige data og problemer med sammenligneligheden af eksisterende data, som skyldes, at der er anvendt forskellige metoder til dataindsamling og forskellig lovgivning;

46.

bifalder bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem statistiske kontorer og ser frem til resultaterne af det kommende ESPON-forskningsprojekt om afprøvning af metoder til udvikling af territoriale indikatorer. Tilgængeligheden af data er et endnu større problem, når det gælder grænseoverskridende samarbejde med tredjelande. Kommissionen bør sikre, at harmoniseringsindsatsen også omfatter lande uden for EU;

47.

beklager, at mange af fordelene og de vellykkede resultater af ETS ikke bliver videreformidlet, fordi evalueringssystemerne i og uden for samhørighedspolitikken er for snævre, idet de hovedsageligt fokuserer på finansielle indikatorer og den kortsigtede effekt. Fordelene ved ETS er imidlertid overordentligt vanskelige at kvantificere, har tit en mere »blød« karakter og viser sig ofte indirekte og på langt sigt. De omfatter opbygning af tillid, etablering af varige samarbejdsstrukturer, forbedring af livskvaliteten samt praktisk forenkling og nye muligheder for borgerne. Derfor opfordrer RU indtrængende de politiske beslutningstagere, især finansministerier og budgetmyndigheder, til at kaste et blik på den kvalitative beskrivelse af ETS-projekterne for at forstå de reelle gevinster ved dem.

Forslag og anbefalinger vedrørende en forenklet gennemførelse af ETS-programmerne

48.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over, at potentielle støttemodtagere såsom ledere af mindre projekter eller mindre foreninger og NGO'er ikke søger om støtte, selv om deres projektforslag er udmærkede;

49.

bifalder de forenklingsforanstaltninger, der fremsættes gennem Interactprogrammet i debatoplægget om Interreg for perioden efter 2020 (5), og understreger følgende foranstaltninger som særligt vigtige for at forenkle og forbedre gennemførelsen af og adgangen til ETS-programmerne:

50.

udpegelsen af myndigheder bør ikke længere være et krav eller bør begrænses til en beskrivelse af gennemførelsesmyndighedernes rolle i de operationelle programmer. Den nuværende udpegelsesprocedure har ført til forsinkelser og administrative byrder, fordi revisorerne krævede store mængder dokumenter og bevismateriale, da de gennemgik Kommissionens tjeklister. Dette skabte administrative byrder uden at forbedre gennemførelsen af programmerne;

51.

revisioner bør sætte fokus på at være forebyggende og samarbejdsbaserede. I praksis bør revisioner ikke kun pege på fejl, men også på unødvendige bestemmelser/procedurer samt foreslå passende løsninger for at undgå ekstra administrative krav. En sådan tilgang vil også bidrage til at styrke princippet om én enkelt revision, som skal bygge på forvaltningsverificeringer for at undgå, at støttemodtagerne skal fremlægge dokumentation mere end én gang. Kontrol, overvågning og revision bør i højere grad fokusere på indholdet og resultaterne og ikke kun på procedurerne;

52.

kravene i forordningen om fælles bestemmelser til statistiske og ikkestatistiske stikprøveudtagelser er problematiske for ETS-programmerne på grund af disses grænseoverskridende karakter og beskedne støttetildeling. Dækningsgraden (5 % af driften, 10 % af udgifterne) bør sættes ned eller helt overlades til revisionsmyndighedernes faglige skøn under hensyntagen til programmernes karakteristika. Fejl bør ikke ekstrapoleres til hele samarbejdsprogrammet, hvis fejlen kun vedrører én projektpartner. Tærskelværdien for fejl bør øges til 5 % for at fremme eksperimentering og give personer, der er projektledere for første gang og mere tilbøjelige til at begå fejl, mulighed for at søge støtte;

53.

et stort problemområde i gennemførelsen af ETS-programmer er støtteberettigelsesreglerne og navnlig personaleomkostningerne. For at indføre en reel forenkling må beslutningstagerne bevæge sig væk fra godtgørelse af faktisk afholdte udgifter og i stedet betale for opnåede resultater og, om muligt, opfyldelse af mål. En forvaltningsmyndighed bør ikke være forpligtet til at kontrollere eller beregne støttemodtagernes personaleomkostninger. Et første skridt kunne være at øge anvendelsen af forenklede omkostningsordninger yderligere, fastlægge flere »klar til brug«-løsninger og hæve specifikke tærskler;

54.

den årlige regnskabsafslutning bør revideres og forenkles betydeligt, så den ikke bliver en uforholdsmæssig stor byrde for myndigheder og støttemodtagere og ikke indvirker negativt på godtgørelserne;

55.

proportionalitetsprincippet bør styrkes og dets betydning defineres præcist i forordningen, så der ikke er brug for yderligere retningslinjer. Den nuværende lovgivning har desværre en tendens til at bruge ordet »forholdsmæssig« eller »proportionel« i flæng uden at definere dets konsekvenser for gennemførelsen. Dette skaber retsusikkerhed og et behov for yderligere dokumenter med retningslinjer, hvilket øger den administrative byrde;

56.

kravene om tematisk koncentration bør ikke gælde for ETS-programmer. Investeringsområder bør være et spørgsmål, der drøftes under forhandlingerne om hvert enkelt ETS-program, da EU's grænseregioner og de tværnationale områder har meget forskellige behov. Nogle af de grænseoverskridende regioner, som har en lang tradition for samarbejde, vil måske være parate til at fokusere på fremme af økonomisk vækst og innovation. De fleste har dog stadig behov for initiativer til opbygning af gensidig tillid, hvilket er grundlaget for et grænseoverskridende samarbejde. Sådanne initiativer omfatter kultur- og sportsarrangementer samt andre projekttyper, som er rettet direkte mod borgerne. Investeringsområderne bør imidlertid være i overensstemmelse med de tematiske prioriteter i de makroregionale og maritime strategier, når disse dækker et eller flere programmer vedrørende grænseoverskridende eller tværnationalt samarbejde. Det grænseoverskridende samarbejde har som følge af forskellige territoriale udfordringer også behov for større fleksibilitet ved fastsættelsen af de udviklingspolitiske prioriteter og -strategier;

57.

gennemførelsen af ETS-forordningens artikel 20 om foranstaltninger uden for EU-delen af programområdet må forenkles;

58.

med henblik på at fremme konvergensen mellem de regionale og, hvor det er relevant, flerregionale programmer, og de grænseoverskridende, tværnationale og europæiske samarbejdsprogrammer kunne der foretages en ændring af artikel 70, stk. 2, i den generelle forordning om ESI-fondene for at gøre det obligatorisk at anvende en beskeden del (skal defineres) af tildelte EFRU-midler til regionale programmer for europæiske samarbejdsforanstaltninger, som kommer oprindelsesregionen til gode. Dette ville give samhørighedspolitikken yderligere merværdi i fremtiden og i betydelig grad udbrede initiativer om samarbejde i Europa;

59.

gennemførelsesbestemmelserne for de fonde, der forvaltes på EU-niveau og mellem forskellige ETS-programmer bør harmoniseres, eftersom gennemførelsesmyndigheder og støttemodtagere ofte er involverede i mere end ét program, og anvendelsen af mere komplekse regler for ESI-fondene er vanskelig at formidle og gør dem mindre attraktive. De samme regler bør derfor finde anvendelse for de forskellige ESI-fonde og de centralt forvaltede fonde;

60.

lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør omfatte særlige ordninger, så dette værktøj kan anvendes på tværs af grænserne. Mere generelt bør der opfordres til at anvende integrerede regionale udviklingsredskaber, herunder lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og integrerede territoriale investeringer i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde.

---

(1)  Gennemførelsen af de makroregionale strategier, ordfører: Raffaele Cattaneo (IT/EPP), COTER-VI/029.

(2)  http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1226&langId=da

(3)  Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, ordfører: Pavel Branda (CZ/ECR), COTER-VI-023.

(4)  Manglende transportforbindelser i grænseregioner, ordfører: Michiel Scheffer (NL/ALDE), COTER-VI-016.

(5)  http://interact-eu.net/#o=news/interreg-post-2020-reflection-paper