23.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 176/15

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at regionerne i den yderste periferi (EU's yderregioner) — der består af otte øer og øgrupper beliggende i Caribien, Det Indiske Ocean og Atlanterhavet og et fastlandsområde i Amazonas — omfatter seks franske oversøiske territorier (Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin), to portugisiske selvstyrende regioner (Azorerne og Madeira) og én spansk selvstyrende region (De Kanariske Øer), der alle oplever de i artikel 349 i TEUF nævnte særlige, vedvarende og kumulative begrænsninger, som hæmmer deres økonomiske og sociale udvikling;

2.

erkender den ekstraordinære rigdom i deres økosystemer, deres store potentiale for udvikling af vedvarende energi og aktiviteter inden for marin og maritim forskning, miljø, luftfart, astronomi, vulkanologi, oceanografi, landbrug, bæredygtig turisme og deres rige kulturarv;

3.

understreger, at disse regioner — Europas yderste grænser — på trods af de udfordringer, de står over for, frembyder muligheder for erhvervsudvikling inden for sektorer som den blå, grønne og hvide økonomi, sølvøkonomien og omstillingen til en cirkulær økonomi, der alle har et stort potentiale for vækst og øget beskæftigelse;

4.

glæder sig over EU's fornyede engagement i sine yderregioner og anerkender Kommissionens bestræbelser på at lytte til deres forslag i deres fælles memorandum »Por un nuevo impulso en la aplicación del artículo 349 del TFUE« (et nyt afsæt for anvendelsen af artikel 349 i TEUF). Denne støtte er særligt vigtig på dette følsomme tidspunkt for EU og bekræfter EU-institutionernes vilje til en bedre tilpasning til yderregionernes særlige situation;

5.

minder om, at den nye meddelelse om regionerne i EU's yderste periferi indgår i EU's overvejelser om sin fremtid og udformningen af den næste programperiode og bør ses i lyset af EU-Domstolens dom fra december 2015, som endeligt har præciseret, at artikel 349 i TEUF er et selvstændigt og tilstrækkeligt retsgrundlag for yderregionerne;

6.

mener, at den nye meddelelse bør gøre det muligt at tackle udfordringen med systematisk at anvende artikel 349 i TEUF og dermed forene de tre mål: lige muligheder, konkurrenceevne og EU's rolle udadtil. Disse tre mål er uløseligt forbundne og bør gøres til indikatorer for enhver ambitiøs offentlig politik for yderregionerne udstyret med instrumenter til at sikre lige rettigheder for deres borgere;

7.

beklager, at den nye meddelelse ikke kommer ind på spørgsmål, der er vigtige for yderregionerne, såsom samhørighedspolitikkens indvirkning, konkrete tilpasninger af social- og beskæftigelsespolitikken, transportpolitikken og fremtiden for randområdernes særlige skatte- og toldordninger, der er vigtige for deres udvikling;

8.

glæder sig over anlæggelsen af en tilgang, der udtrykkeligt er baseret på nærhedsprincippet, omend udvalget beklager forvirringen omkring de forskellige berørte kompetenceniveauer og ukendskabet til den indsats, der i dag gøres på hvert enkelt af disse niveauer;

9.

glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at styrke sit partnerskab med regionerne i den yderste periferi, så de kan udvikle deres fulde potentiale og fuldt ud drage fordel af EU-medlemskabet, og at der tages hensyn til deres bekymringer og synspunkter via en løbende dialog. Et stærkere partnerskab mellem yderregionerne, deres respektive moderlande, EU's institutioner, EIB og aktørerne i den private sektor er en vigtig dimension. I denne forbindelse har de toårige fora om regionerne i den yderste periferi vist deres kapacitet til at give alle berørte parter en stemme. Det er derfor vigtigt, at de videreføres;

10.

henleder opmærksomheden på det fortsatte behov for at udføre forudgående konsekvensanalyser af lovgivningsforslagene for yderregionerne, så foranstaltningerne kan tilpasses. Med dette nye afsæt vil denne erkendelse forhåbentlig blive udmøntet i praksis;

11.

noterer ligeledes Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2017 om Fremme af samhørighed og udvikling i EU's regioner i den yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF, samt bidragene fra de tre berørte medlemsstater.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin opfordring til at styrke EU's sociale dimension og håber, at den europæiske søjle for sociale rettigheder vil tage fat på de problemer, yderregionerne står over for, i form af arbejdsløshedstal, der er blandt de højeste i EU (især blandt unge), stigende ulighed og høje indikatorer for social udstødelse, som er udtryk for de vanskeligheder, disse regioner står over for med hensyn til beskæftigelse. Dette skaber stor social utilfredshed, hvilket protesterne i Fransk Guyana har vist;

13.

konstaterer, at krisen har haft en betydelig negativ indvirkning på yderregionerne, hvilket placerer dem blandt de hårdest ramte områder i EU på grund af deres strukturelle særtræk: økonomisk sårbarhed, høj arbejdsløshed og en høj andel af lavt kvalificerede arbejdstagere;

14.

beklager, at Kommissionen — skønt den havde indarbejdet en social dimension i sin strategi for 2012 — ikke har fulgt denne op med forslag om tilpasning eller konkrete skræddersyede foranstaltninger for yderregionerne for at give dem mulighed for særskilt behandling i EU's programmer;

15.

sætter pris på Kommissionens tilsagn om at vurdere, om en specifik tildeling af ESF-midler til yderregionerne vil være berettiget. RU mener, at deres unikke karakter, som anerkendes i artikel 349 i TEUF, i høj grad underbygger en sådan tildeling, og støtter derfor anmodningen fra Parlamentet og yderregionerne om, at dette medtages i det næste forslag til ESF-forordning;

16.

glæder sig over yderregionernes proaktive initiativ til oprettelse af et netværk for beskæftigelse, der har til formål at udarbejde forslag og projekter for at afhjælpe manglerne i EU's indsats på dette område;

17.

er enigt i, at yderregionerne på trods af de fremskridt, der er gjort gennem årene, fortsat står over for alvorlige udfordringer, der forstærkes af klimaændringer, globalisering og konjunkturkriser i verdensøkonomien, og støtter Kommissionens holdning om, at der er et klart behov for at forbedre indsatsen, så de kan få fuld gavn af deres EU-medlemskab;

18.

opfordrer til, at der tages hensyn til konsekvenserne af Storbritanniens udtræden af EU på regionalt plan i forbindelse med den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, da denne udvikling mærkbart vil påvirke regionerne, navnlig yderregionerne, som har mange forbindelser med Det Forenede Kongerige og samarbejde med dets associerede territorier på områder som turisme og traditionelle produkter;

19.

konstaterer, at nogle yderregioner har oplevet og stadig oplever en stor irregulær indvandring, især af uledsagede mindreårige, som det er svært for dem at håndtere;

20.

minder om, at yderregionerne udgør Europas ydre grænser i deres respektive geografiske områder, og konstaterer, at forskellene i udvikling set i forhold til deres nabolande fremmer migrationsstrømmene;

21.

minder om, at yderregionerne har en række karakteristika, der gør dem særligt sårbare over for følgerne af klimaændringerne. De er særligt udsatte for naturfænomener, som er blevet hyppigere og mere ekstreme. Et klart eksempel herpå er de ødelæggelser, orkanen Irma påførte yderregionerne, især Saint-Martin, på sin passage gennem Caribien;

22.

glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke yderregionerne i LIFE-programmet og udarbejde en evaluering af anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i disse regioner og håber, at vanskelighederne med at få adgang til fonden bliver taget op.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter, at den blå økonomi har et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i EU, navnlig for yderregionerne, eftersom de styrker Europas maritime dimension og er en vigtig faktor i den internationale forvaltning af verdenshavene;

24.

glæder sig over, at den nye meddelelse anerkender, at vedvarende energikilder, især marine vedvarende energikilder, stadig ikke er tilstrækkeligt udviklet, og opfordrer til, at der ydes den nødvendige støtte for at styrke dem, eftersom yderregionerne er selvskrevne til at spille en ledende rolle på området;

25.

glæder sig over opfordringen til medlemsstaterne om at sikre, at deres lovgivning tager hensyn til de særlige forhold i yderregionerne for at understøtte udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet i yderregionerne;

26.

støtter initiativet om ren energi for EU's øer og opfordrer indtrængende yderregionerne, hvis elsystemer er helt isolerede, til at spille en aktiv rolle via deres netværk for energispørgsmål;

27.

opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at foreslå et nyt specifikt instrument, der skal kompensere for ekstraomkostningerne ved produktion og lagring af ren energi;

28.

bemærker, at yderregionerne har en enestående biodiversitet, der tegner sig for næsten 80 % af den europæiske biodiversitet, og at de er blandt de 34 områder, der betragtes som afgørende for den økologiske balance på jorden;

29.

bifalder yderregionernes indsats for at fremme den cirkulære økonomi og minder om, at denne omstilling kræver store investeringer, især på områderne folkeoplysning, infrastruktur samt forskning og innovation;

30.

glæder sig over forslaget om at indføje et kapitel om affaldshåndtering i yderregionerne i LIFE programmet 2018-2020 og om at støtte dem i at blive testlaboratorier for pilotprojekter inden for den cirkulære økonomi, samt hensigten om at indføre bestemmelser, der skal facilitere overførsel af affald til behandling i nabolandene;

31.

minder Kommissionen om behovet for at tilpasse de nuværende udvælgelseskriterier for LIFE+-programmet til realiteterne i yderregionerne i den næste programperiode;

32.

noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at yde støtte til bevarelse af biodiversitet, bæredygtig anvendelse af økosystemtjenester og tilpasning til klimaændringer med et specifikt fremtidigt program, der skal gælde for alle yderregioner. RU anbefaler, at der åbnes op for finansiering af projekter i alle yderregioner samt direkte forvaltning af Kommissionen i samarbejde med regionerne.

33.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de økonomiske og sociale tilpasninger, som yderregionerne har iværksat, fortsat bør kunne få solidarisk finansieringsstørre fra EU i henhold til den nye europæiske strategi for perioden efter 2020;

34.

minder om, at EGTS kan være et passende redskab til at skabe flere muligheder for og samarbejdsaktiviteter i afsides liggende egne såsom yderregionerne;

35.

støtter initiativet til at lette yderregionernes adgang til EFSI via en kvikskranke i EIB's Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning;

36.

anmoder Kommissionen om at være konsekvent i sin indstilling til statsstøtte til yderregionerne og om at tage hensyn til deres særlige forhold i alle retningslinjer i tæt samordning med EU's øvrige politikker;

37.

mener, at yderregionernes mangfoldige kulturarv og deres kulturelle og kreative industrier kan få en større økonomisk effekt med hensyn til beskæftigelse og har et stort udviklingspotentiale, der betinges af ekstraomkostningerne ved den fjerne beliggenhed, som begrænser udbredelsen af værker og kunstnere. RU anmoder Kommissionen om, at der i det næste kulturprogram indføjes et afsnit om mobilitet på EU- plan med specifikke midler til yderregionerne;

38.

værdsætter, at yderregionerne tildeles det maksimale støttebeløb til mobilitet på uddannelsesområdet, og anser det for hensigtsmæssigt at bevare dette i fremtiden. RU bifalder også muligheden for at udvide denne støtte til tredjelande;

39.

betragter indførelsen af et værktøj, der skal gøre det muligt at følge udviklingen i yderregionernes gradvise integration i det indre marked, som en positiv udvikling. Dette gælder også meddelelsen om, at der vil blive taget hensyn til de særlige behov hos virksomhederne i yderregionerne i COSME-programmets nye strategier til støtte for deres internationalisering.

40.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at landbruget er en vigtig sektor for økonomien, miljøet, den fysiske planlægning og beskæftigelsen i yderregionerne, hvilket EU også har anerkendt ved at træffe særlige foranstaltninger under POSEI-programmet og give konkrete undtagelser i den fælles landbrugspolitik. RU mener, at denne anerkendelse bør opretholdes;

41.

mener, at den stigende liberalisering af det europæiske og internationale landbrugsmarked for produkter, der modsvarer dem, som produceres i yderregionerne, er ved at underminere deres konkurrenceevne. RU finder det nødvendigt at øge finansieringsrammen i POSEI-programmet for — ud over andre strukturelle hensyn — at håndtere denne exceptionelle situation;

42.

minder Kommissionen om, at den i handelsaftaler, der forhandles med tredjelande eller internationale organisationer, i henhold til forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 skal medtage et særligt kapitel for alle spørgsmål af særlig interesse for yderregionerne, og gør opmærksom på nødvendigheden af, at der i disse aftaler systematisk indføjes bestemmelser om udelukkelse af følsomme produkter;

43.

anser det inden for rammerne af de bilaterale aftaler, der indgås med de latinamerikanske lande om import af bananer, for nødvendigt, at stabiliseringsmekanismen forlænges ud over 2020, at den anvendes automatisk, og at det vurderes, om dette tiltag også skal anvendes på andre aftaler og produkter;

44.

glæder sig over Kommissionens forslag om at undersøge muligheden for at godkende statsstøtte til nybygning af skibe i yderregionerne under hensyntagen til bæredygtigheden af ressourcerne, og mener, at der er behov for støtteforanstaltninger for at muliggøre finansiering af fiskerfartøjer, der driver traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri i yderregionerne, i samklang med Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017;

45.

minder om, at fiskeri- og akvakultursektoren har et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i yderregionerne, som ikke er blevet tilstrækkeligt understøttet, og peger på, at nærforvaltningen i denne sektor har en direkte positiv indvirkning på ressourcernes bæredygtighed;

46.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at overveje særlige foranstaltninger, navnlig en kompensationsordning for yderregionerne i den yderste periferi, i forbindelse med nye programmer og henleder opmærksomheden på yderregionernes krav om genindførelse af det selvstændige program for udligning meromkostninger gennem en forordning, et budget og en særskilt forvaltning, der kan støtte fiskeri og akvakultur i yderregionerne;

47.

beklager, at den nye meddelelse ikke omhandler samhørighedspolitikken, som den dog anerkender som den vigtigste vektor for økonomisk vækst og jobskabelse. RU håber, at Kommissionen tager behørigt hensyn til yderregionerne ved fornyelsen af denne politik;

48.

gentager sin støtte til en samhørighedspolitik efter 2020, der er styrket, forenklet og koncentreret om sit hovedformål: at sikre balance og lige muligheder i alle EU's regioner. Derfor bør den særskilte behandling af yderregionerne opretholdes;

49.

beklager, at den særlige yderligere bevilling under EFRU, som er af afgørende betydning for yderregionerne, ikke er blevet tilstrækkeligt udviklet i meddelelsen, og støtter dens opretholdelse og styrkelse, eftersom dens mål er at afhjælpe yderregionernes vedvarende strukturelle ulemper, som begrænser deres konkurrenceevne og udvikling;

50.

minder om sin holdning om, at finansielle instrumenter ikke kan erstatte tilskud, der er grundlæggende for yderregionernes konvergens inden for EU. Under alle omstændigheder bør disse instrumenter ikke være en forpligtelse, men blot en mulighed;

51.

beklager, at meddelelsen ikke giver overbevisende løsninger eller forslag til fremtiden for de problemer, som yderregionerne støder på i programmerne for europæisk territorialt samarbejde, og mener derfor, at der er behov for en omfattende revision;

52.

understreger endnu en gang nytten af strategier for intelligent specialisering og glæder sig over den nylige udvikling af netværkssamarbejde mellem yderregionerne om sådanne strategier;

53.

tager vel imod Kommissionens ønske om at gøre yderregionerne til forsøgsområder, platforme for teknologioverførsel og testlaboratorier for innovative løsninger inden for deres ekspertiseområder;

54.

bakker op om Kommissionens initiativ for yderregionerne i Horisont 2020 og vil nøje følge de konkrete forslag for disse regioner, som EU's fremtidige forskningsprogram efter 2020 udmøntes i;

55.

gør opmærksom på den strategiske betydning af tilgængelighed (transport, energi og telekommunikation) for yderregionerne, som er afgørende for den ensartede udvikling af disse regioner, der er beliggende langt fra og isoleret fra det europæiske kontinent, og for sikringen af ligebehandling af deres borgere;

56.

glæder sig over initiativet til at iværksætte en undersøgelse for bedre at identificere og kvantificere yderregionernes konnektivitetsbehov. Undersøgelsen bør tage hensyn til alle juridiske og finansielle instrumenter, der tjener dette formål;

57.

fremhæver det vigtige spørgsmål vedrørende regioner med geografiske og demografiske udfordringer såsom yderregionerne og deres særlige behov. RU opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den indvirkning, som EU's mobilitetspolitikker og -programmer har på disse regioner, og til at offentliggøre en grønbog om dette spørgsmål (1);

58.

minder om, at lufthavne og havne er de eneste indgangs- og udgangsporte til og fra yderregionerne, og at de har en vigtig social funktion. RU glæder sig over mulighederne for at finansiere investeringer i disse i berettigede tilfælde og for at yde driftsstøtte;

59.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin gennemgang af TEN-T-prioriteterne at undersøge, hvordan yderregionernes særlige behov kan kortlægges og medtages, især hvad angår motorvejene til søs, så der bliver mulighed for projekter, som skaber bedre forbindelser mellem yderregionerne og deres moderlande eller mellem en yderregion og naboregionerne i deres nærområde.

60.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at det for at øge yderregionernes tiltrækningskraft og styrke deres indflydelse i deres respektive nærområder er nødvendigt at integrere områdets geografiske dimension i alle EU's politikker og dermed sikre kohærens mellem politikkernes interne og eksterne dimension;

61.

anerkender, at yderregionerne kan blive den økonomiske drivkraft for deres respektive geografiske naboområder og udvikle sig til en effektiv kanal for EU's indflydelse i verden, især for EU's udviklingspolitik, eftersom disse regioner har et ubestrideligt potentiale, der ikke udnyttes tilstrækkeligt;

62.

vil opmærksomt følge den idé, der er blevet fremført, om at overveje at målrette nye EU-investeringer imod prioriterede og mere omfattende projekter i yderregionernes nærområder og eventuelt oprette fælles programmer mellem yderregionerne og deres nabolande;

63.

beklager, at Kommissionen ikke har lanceret en ambitiøs og sammenhængende strategisk ramme for at fremme internationaliseringen af økonomierne i disse regioner;

64.

glæder sig over anerkendelsen af vigtigheden af at gennemføre »territoriale konsekvensanalyser« for at udvikle og drøfte nye lovgivningsforslag og internationale handelsaftaler. RU mener, at myndigheder og eksperter fra yderregionerne systematisk bør deltage i vurderingen af de mulige territoriale virkninger af EU's initiativer;

65.

advarer om vanskelighederne ved at opnå synergi mellem EFRU og EUF og er enigt i, at det er relevant at give mulighed for strukturerede samarbejdsprojekter med reel merværdi.

66.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at målet om at tage bedre hensyn til yderregionerne i EU's politikker og initiativer fortsat er en opgave, der må tilpasses udfordringerne i forbindelse med den europæiske integration;

67.

bemærker, at det er vigtigt systematisk og udførligt at anvende artikel 349 i TEUF helt fra de indledende faser af beslutningsprocessen, så anvendelsen tilpasses til virkeligheden i yderregionerne;

68.

vil med opmærksomhed følge gennemførelsen af den nye meddelelse og udformningen af de fremtidige forslag, som den indeholder.