EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 24.10.2017
COM(2017) 651 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY
Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
{SWD(2017) 675 final}
1.Indledning: Bedre regulering i Kommissionen
Denne Kommission er halvvejs gennem sin mandatperiode. Den har fortsat fokus på at indfri de prioriterede initiativer, der skal understøtte dens 10 politiske prioriteter 1 til gavn for Unionens borgere: at fremme vækst og arbejdspladser, få det indre marked til at fungere bedre, tackle sikkerhedstrusler, beskytte forbrugere og arbejdstagere og forbedre folkesundheden og miljøet. Arbejdsprogrammet for 2018 2 understreger endnu engang Kommissionens fokus på de store spørgsmål, hvor det er nødvendigt at finde løsninger på europæisk plan. Programmet omfatter foranstaltninger med henblik på at oprette det digitale indre marked og energiunionen, sikre rimelig beskatning af virksomheder og social retfærdighed, færdiggøre kapitalmarkedsunionen, styrke Den Økonomiske og Monetære Union og bankunionen, fortsætte bekæmpelsen af terrorisme og udarbejde planen for Unionens næste flerårige finansielle ramme.
Bedre regulering understøtter hele Kommissionens indsats for sikre, at EU gør, hvad der er brug for, og gør det godt. Med henblik herpå indkredsede denne Kommission i 2015 3 et sæt afbalancerede principper og foranstaltninger, som er centreret om tre hovedsøjler:
–Konsekvensanalyse: nye forslag ledsages af konsekvensanalyser, hvori det undersøges, hvordan de politiske mål kan nås på den mest effektive måde uden at indføre unødvendige byrder.
–"Evaluer først": i forbindelse med alle revisioner af eksisterende lovgivning vurderes mulighederne for at nedbringe unødvendige omkostninger på grundlag af analyser og input fra interessenter.
–Inddragelse af aktører: bedre regulering understøttes af civilsamfundets aktive inddragelse, hvor der på alle trin i den politiske cyklus bedes om input fra interessenter ved hjælp af en række feedbackredskaber og høringer.
Denne tilgang til bedre regulering har modtaget bred støtte fra interessenterne, herunder Europa-Parlamentet 4 og Rådet 5 . Allerede i 2015 placerede OECD Kommissionens konsekvensanalyse og evalueringssystemer på henholdsvis tredje- og femtepladsen blandt OECD-medlemmerne 6 . I maj 2015, efter at denne rangliste blev opstillet, indførte Kommissionen yderligere forbedringer, og i 2016 blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning 7 . Derudover fremlagde Kommissionen i december 2016 en mere strategisk tilgang til håndhævelse af EU's lovgivning 8 . Der er i løbet af 2017 sket en væsentlig udvikling på yderligere tre områder for så vidt angår Kommissionens tilgang til bedre regulering.
–For det første har Kommissionen gjort fremskridt i sin indsats for at øge gennemsigtigheden, legitimiteten og ansvarligheden for så vidt angår dens arbejde, navnlig med hensyn til høringsprocessen og interessenternes muligheder for at give feedback angående dens forslag (afdeling 2.2 nedenfor). Ved udgangen af 2017 vil den have lanceret "bidrag til lovgivningsprocessen"-webstedet, der gør det muligt for interessenter at deltage fuldt ud i Kommissionens arbejde gennem hele den politiske cyklus 9 .
–For det andet færdiggjorde Kommissionen i 2017 en stor ajourføring af retningslinjer og redskaber med henblik på bedre regulering på tværs af hele den politiske cyklus 10 . Selvom deres primære funktion er at forklare og udnytte forbindelserne mellem de forskellige skridt i lovgivningsprocessen i Kommissionen og at understøtte dens tjenestegrene i deres forbedrede reguleringsarbejde, er de også gjort tilgængelige for Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og alle interessenter. Formålet er at fremme alle disse aktørers inddragelse i Unionens lovgivningsproces yderligere.
–For det tredje blev Udvalget for Forskriftskontrol i starten af 2017 færdig med at ansætte sit personale og har nu tre medlemmer, der ikke kommer fra EU's institutioner. Dette uafhængige udvalg 11 tjekker kvaliteten af konsekvensanalyser og udvalgte evalueringer af eksisterende lovgivning og offentliggør alle sine udtalelser. Hver konsekvensanalyse skal i princippet modtage en positiv udtalelse, før initiativet kan komme videre. Hvis Kommissionen beslutter sig for at handle uden en sådan udtalelse, så gør den offentligt rede for, hvorfor den har valgt at gå videre. Udvalget yder derudover praktisk, metodologisk rådgivning til Kommissionens tjenestegrene. Udvalget undersøger nu også udvalgte evalueringer og stiller systematisk spørgsmål om, hvorvidt en evaluering – i overensstemmelse med princippet om "evaluering først" – er blevet gennemført med henblik på at understøtte konsekvensanalyserapporten i tilfælde, hvor lovgivningen er blevet ændret.
Figur 1 giver et overblik over de vigtigste aktiviteter for så vidt angår bedre regulering og viser det betydelige arbejde, som er blevet færdiggjort inden for de seneste tolv måneder. I resten af denne meddelelse gives der flere detaljer om denne udvikling og det løbende arbejde med REFIT-platformen med henblik på at indsamle, analysere og fremme interessenternes synspunkter angående mulighederne for at forenkle den eksisterende lovgivning. Meddelelsen indeholder også en reaktion på de tilsagn, som Kommissionen gav i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (navnlig stk. 48) og på Rådets konklusioner 12 , og den skitserer yderligere foranstaltninger med henblik på at opfylde Kommissionens ambitiøse dagsorden om bedre regulering. Det arbejdsdokument, der er knyttet til denne meddelelse, giver yderligere oplysninger om forenklingsindsatsen.
Figur 1. Overblik over aktiviteter vedrørende bedre lovgivning siden Kommissionen iværksatte dem
|
Pr. 31. august 2016 |
Pr. 31. august 2017 |
|
|
Evalueringer |
688 |
798 |
|
Konsekvensanalyser |
975 |
1028 |
|
Offentlige høringer |
704 |
814 |
|
Udtalelser vedrørende REFIT-platformen |
17 |
58 |
2.Anvendelse af bedre regulering: De vigtigste resultater
2.1.En stor indsats på de væsentlige områder: overholdelse af principperne om nærhed og proportionalitet
Juncker-Kommissionen fokuserer på en kerne af ti politiske prioriteter og er fortsat fast besluttet på kun at gribe ind fra EU's side, hvor det er nødvendigt, og kun at stille forslag om de ting, der er afgørende for at opnå de ønskede resultater. Kommissionen griber ind, hvor det er nødvendigt og hvor det tilføjer værdi, på grundlag af dokumentation indsamlet ved hjælp af de forskellige instrumenter til bedre regulering. Figur 2 illustrerer denne Kommissions fokus, som også fremmer mainstreamingen af horisontale mål, såsom bæredygtighed, på tværs af alle politikområder. Endelig er der i tilfælde, hvor man har benyttet sektorspecifikke tilgange på en række områder såsom energi og klima, transport, det digitale indre marked og det indre marked, anvendt instrumenter til bedre regulering for at sikre sammenhæng og undgå unødvendige og overlappende omkostninger i disse sektorer.
Der er udarbejdet konsekvensanalyser for langt de fleste af disse initiativer. I forbindelse med foranstaltninger, hvor en omgående politisk reaktion er nødvendig, er det dog ikke altid muligt at indsamle det input og den dokumentation, som der er brug for til en konsekvensanalyse. Dette har i det seneste år været tilfældet på eksempelvis migrations- og sikkerhedsområdet. I disse tilfælde har Kommissionen ikke desto mindre fremlagt dokumentation i det omfang, det har været muligt, for at understøtte sine forslag, og i de få tilfælde, hvor dette ikke har været muligt, har den forklaret hvorfor.
Figur 2. Antallet af prioriterede initiativer i Juncker-Kommissionen 2015 – 2018 sammenlignet med det sidste år under den foregående Kommission
Ud over at fokusere på centrale prioriteter fortsætter Kommissionen også sin indsats for at sikre, at de foranstaltninger, den træffer, er rimelige. Kommissionen fremlægger hvert år en rapport om det omfattende arbejde, den udfører på subsidiaritets- og proportionalitetsområdet. Et vigtigt redskab er den uafhængige undersøgelse af de politiske muligheder, som Udvalget for Forskriftskontrol gennemfører, før Kommissionen vedtager sine forslag. Udvalget kontrollerer de muligheder, der undersøges med henblik på at forenkle lovgivningen, og alle relevante virkninger (eksempelvis for SMV'er), som kan føre til mere effektive eller rimelige tilgange, der forebygger unødvendige omkostninger. Der er anført eksempler i tekstboks 1.
|
Tekstboks 1. Eksempler, hvor bedre regulering førte til mere rimelige tilgange ·Forslag om fri udveksling af data i det digitale indre marked (COM(2017) 495). Udvalget for Forskriftskontrol udtrykte bekymring vedrørende nødvendigheden og rimeligheden af muligheden for at gribe ind i aftaler mellem erhvervsdrivende med henblik på at gøre overførslen ("portering") af data mellem udbydere af cloudtjenester mere effektiv. Kommissionen valgte derfor i stedet at opfordre til selvregulering ved hjælp af adfærdskodekser vedrørende de oplysninger, som skal gives til brugere af datalagrings- eller andre databehandlingstjenester. Den besluttede også, at metoderne til at skifte leverandør og portere data bør håndteres gennem selvregulering med henblik på at finde frem til bedste praksis. ·Forslag til direktiv om fremme af vedvarende energi (COM(2016) 767). Efter at Udvalget for Forskriftskontrol havde udtrykt bekymringer angående rimeligheden (og overholdelsen af nærhedsprincippet) i forbindelse med foranstaltninger, der har til formål at fremme vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssektoren, blev der som forklaret i begrundelsen for forslaget foreslået mindre indgribende foranstaltninger. ·EU-politik vedrørende standardisering. Interessenterne er i forbindelse med deres erhvervsaktiviteter afhængige af EU's harmoniserede, tekniske standarder. Der har været problemer med at offentliggøre referencer til disse standarder rettidigt i Den Europæiske Unions Tidende. På grundlag af anbefalinger fra REFIT-platformen er Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer blevet enige om en handlingsplan med henblik på at løse problemet. |
2.2.Gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed
Kommissionen har i løbet af 2016 og 2017 lagt særlig vægt på at øge legitimiteten af det, den foretager sig. Kommissionen er fast besluttet på af hensyn til den demokratiske legitimitet at leve op til de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed i henhold til prioritet nr. 10 i de politiske retningslinjer ("En Union med demokratiske forandringer"). Offentligheden og interessenterne forventer med rette selv at kunne påvirke beslutningstagningen, undersøge dokumentationen og have kendskab til, hvem der ellers søger at påvirke beslutningstagningen. Kommissionen er foregået med et godt eksempel for så vidt angår gennemsigtigheden af samarbejdet med interesserepræsentanter ved at anvende det princip, at kommissærer, medlemmerne af deres kabinetter og generaldirektører kun vil mødes med lobbyister, der er opført i åbenhedsregistret, og som offentliggør oplysninger om disse møder på deres websteder. Derudover er opførelse i åbenhedsregistret nu også et krav, som interesseorganisationer og individuelle eksperter, der repræsenterer en fælles interesse, skal opfylde, for at blive udpeget som medlemmer af ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen. Kommissionen fremlagde i september 2016 et forslag til en juridisk bindende interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der skulle omfatte Kommissionen, Europa-Parlamentet og, for første gang, Rådet. Dette ville være et stort skridt fremad i retning af mere gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed.
Kommissionen er fast besluttet på at inddrage interessenter og borgere i hele den politiske cyklus 13 og har foretaget betydelige investeringer i en række redskaber med henblik på at fremme dialog i forbindelse med sine aktiviteter. På trods af adgangen til disse redskaber står det klart, at deltagelsesniveauet ikke har nået sit fulde potentiale, og at nogle interessenter stadig er uvillige eller ude af stand til at engagere sig. Kommissionen har truffet yderligere foranstaltninger for at tackle dette problem. Navnlig:
·For at tage hånd om bekymringer hos interessenterne, herunder REFIT-platformen 14 , over at det ofte ikke fremgår klart, hvad Kommissionen anvender deres input til, vil Kommissionen give bedre feedback på interessenternes synspunkter i sine konsekvensanalyser, evalueringer og høringsrapporter og vise, hvordan deres input er blevet anvendt.
·For at sikre, at man målretter indsatsen til de rigtige interessenter på den mest effektive måde med henblik på at indsamle deres synspunkter og vigtige oplysninger, har Kommissionen styrket vejledningen til sine tjenestegrene vedrørende udarbejdelse af en klar høringsstrategi for hvert initiativ, der vil blive fremlagt i køreplaner og indledende konsekvensanalyser.
·For at nå ud til det bredest mulige publikum og fremme feedback vil offentlige høringer i forbindelse med vigtige initiativer nu være tilgængelige på alle officielle EU-sprog, mens andre vil blive offentliggjort på mindst engelsk, fransk og tysk. Dette er en reaktion på bekymringer, som Europa-Parlamentet, Den Europæiske Ombudsmand, interessenter og borgere har givet udtryk for.
·Kommissionen lancerede den 1. juli 2016 et websted, der er et centralt kontaktpunkt for borgere og interessenter, som ønsker at finde oplysninger om politikudformning og deltage i processen 15 . Dette gør det lettere for dem at give udtryk for deres synspunkter. Det gør politikudformning mere gennemsigtig, idet bidrag automatisk offentliggøres. Dette opfylder et vigtigt tilsagn i dagsordenen om bedre regulering fra 2015.
·Der kan nu gives feedback på ét centralt websted til Kommissionens indledende idéer til nye initiativer (køreplaner og indledende konsekvensanalyser), vedtagne forslag og udkast til tertiær lovgivning (delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter). Dette udgør en betydelig forbedring for så vidt angår gennemsigtighed og høring i hvad der traditionelt har været en kompleks og uigennemskuelig proces, hvor kun eksperter og repræsentanter fra medlemsstaterne er blevet inddraget. Figur 3 giver et overblik over status.
Figur 3. Webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen": Overblik fra webstedets oprettelse den 1. juli 2016
|
Retsakter offentliggjort på webstedet til feedback fra interessenter |
Pr. 31. august 2017 |
|
Udkast til delegerede retsakter |
98 |
|
Udkast til gennemførelsesretsakter |
126 |
|
Køreplaner og indledende konsekvensanalyser |
225 |
|
Lovgivningsforslag vedtaget af Kommissionen |
194 |
Kommissionen vil også fortsat opfordre til at interessenterne deltager endnu mere via de sociale medier (#EUHaveYourSay), navnlig i forbindelse med prioriterede forslag. Dette har bidraget til en stabil stigning i antallet af besøgende på webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen" til 47 000 i august 2017 (Figur 4). De modtagne bidrag har eksempelvis ført til ændringer i Kommissionens forslag vedrørende regler om rimelig brug af roaming i forbindelse med mobil telekommunikation 16 eller har oplyst lovgiveren, som det var tilfældet i forbindelse med offentlighedens reaktion på Kommissionens forslag om skydevåben 17 .
Kommissionen vil ved udgangen af 2017 gennemføre yderligere forbedringer af webstedet. Disse forbedringer vil omfatte en "tidslinjevisning", der vil give flere oplysninger om alle kommende initiativer på et tidligere tidspunkt i processen, og sikre adgang til alle online offentlige høringer, der indledes hvert år.
|
Figur 4. Udviklingen i antallet af besøgende på webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen" |
2.3.Forenkling af lovgivningen og håndtering af unødvendige omkostninger
Denne Kommission har fra starten af sit mandat understreget, at det er lige så vigtigt aktivt at forvalte eksisterende EU-lovgivning som at udarbejde nye initiativer. Det er afgørende at sikre, at lovgivningen fortsat er formålstjenlig og leverer de resultater, som EU's lovgivere havde til hensigt. Kommissionen fokuserer som det helt centrale i bestræbelserne på at sørge for mere enkel lovgivning på at håndtere unødvendige omkostninger og eliminere administrative byrder uden at gå på kompromis med de politiske mål. At gøre lovgivningen mere enkel og mindre belastende forbedrer også gennemførelsen og håndhævelsen og leverer i sidste ende bedre resultater.
Kommissionen er overbevist om, at en reduktion af de unødvendige omkostninger gøres mest effektivt fra sag til sag, således at de mål, der efterstræbes med lovgivningen, opretholdes fuldt ud. Kommissionen har konsekvent haft det synspunkt, at bedre regulering ikke er lig med deregulering. Kommissionen vil på de områder, hvor der er et klart behov for at regulere for at nå vigtige sociale mål – uanset om det eksempelvis er inden for arbejdsmarkedsområdet, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, miljøbeskyttelse, eller for at håndtere nye teknologiers indvirkning på privatlivets fred – gøre dette med et passende ambitionsniveau. Der vil altid være omkostninger forbundet med at sikre, at lovgivningen er effektiv, og disse skal ses på baggrund af de samlede fordele, som lovgivningen vil medføre. For at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed er det afgørende, at en politisk beslutning om, hvilke omkostninger der er rimelige for at nå de politiske mål, er baseret på dokumentation fra en vurdering, der foretages fra sag til sag, og som tager hånd om interessenternes og borgernes bekymringer.
Kommissionens tilgang er baseret på princippet om "evaluering først", hvilket ikke er tilfældet i mange medlemsstater. Før Kommissionen reviderer eller indfører ny lovgivning, har den afgivet tilsagn om at evaluere allerede eksisterende lovgivning med henblik på at undersøge potentialet for forenkling og reduktion af omkostningerne. Disse evalueringer kan vedrøre individuelle retsakter eller flere retsakter, der tilsammen dækker en bestemt sektor ("kvalitetskontrol"), og de afdækker områder inden for den omhandlede specifikke lovgivning, hvor der er potentiale for omkostningsbesparelser. Denne analyse videreføres derefter i konsekvensanalyseprocessen, hvor det fastslås, hvordan disse ændringer bedst kan gennemføres, og omfatter om muligt en kvantificering. Disse øvelser gennemføres på grundlag af dokumentation, der indsamles via høringer med interessenter, REFIT-platformens arbejde og input, der kan indgives til webstedet "Lighten Your Load" 18 . Denne proces er afgørende for at sikre øvelsens samlede legitimitet og for at sikre, at de politiske mål ikke påvirkes negativt af bestræbelserne på at nedbringe omkostningerne. I 2016 blev der udført evalueringer for lige under halvdelen af konsekvensanalyserne, og i 2017 er dette steget til næsten 70 %. Dette er en betydelig præstation siden konceptet blev indført.
|
Tekstboks 2. Vigtige evalueringer og kvalitetskontrol 2016-2017 ·Kvalitetskontrol af overvågnings- og indberetningsforpligtelser i EU's miljøpolitik. ·Evaluering af Fonden for de Ydre Grænser 2011-2013. ·Evaluering af Horisont 2020-programmet. ·Evaluering af forordningen om gensidig anerkendelse af varer. ·Evaluering af markedsovervågningsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008. ·Kvalitetskontrol af forbrugerlovgivningen. ·Kvalitetskontrol af byggesektoren. ·Opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser. |
En vigtig udfordring er at kvantificere omkostningerne og fordelene af de foreslåede ændringer tilstrækkelig præcist. Denne kvantificering er ikke mindst udfordrende, fordi de tilgængelige oplysninger – herunder oplysninger, som medlemsstaterne eventuelt indsamler om lovgivningens virkning – ofte er begrænsede. Dette gør det svært at udarbejde grundige skøn over virkningerne i 28 medlemsstater. På trods af udfordringerne fremlægger Kommissionen ikke desto mindre kvantificerede oplysninger i omkring halvdelen af dens konsekvensanalyser og i næsten alle dem, der er omfattet af REFIT-programmet. Samlet set er Kommissionens praksis med hensyn til kvantificering helt i overensstemmelse med tilgangen andre steder og er langt fremme med hensyn til at vurdere politikkernes fordele.
Denne tilgang leverer resultater. Kommissionen har som led i sit program for målrettet og effektiv regulering lanceret 137 initiativer med henblik på forenkling siden 2015. REFIT-platformen har spillet en vigtig rolle med hensyn til at fokusere Kommissionens arbejde på de ting, som betyder mest for interessenterne. Siden starten af 2016 er der inden for rammerne af REFIT-platformen vedtaget 58 udtalelser og givet input til navnlig forenklingen af den fælles landbrugspolitik, de europæiske struktur- og investeringsfonde, momsregler og vedrørende det indre marked. Tekstboks 3 giver en række eksempler, hvor Kommissionen har konstateret, at der med bistand fra REFIT-platformen er et potentiale for omkostningsbesparelser for virksomheder, borgere og nationale forvaltninger. Yderligere oplysninger om disse og alle andre REFIT-forslag findes i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som offentliggøres sammen med denne meddelelse. Arbejdsprogrammet for 2018 opstiller en liste over de vigtigste forslag, der har til formål at nedbringe unødvendige omkostninger, som Kommissionen har til hensigt at fremsætte inden dens mandat udløber.
|
Tekstboks 3. Eksempler på forenkling af eksisterende lovgivning 19 ·Forslag om modernisering af moms på B2C-e-handel (COM(2016) 757). Forslaget er udformet med henblik på at forenkle komplekse momsforpligtelser i forbindelse med e-handel på tværs af grænserne og skabe lige vilkår for virksomheder fra EU og tredjelande, der ofte i strid med reglerne gennemfører momsfritagede salg. Forslaget forventes at nedbringe omkostningerne i forbindelse med virksomhedernes momsforpligtelser med 2,3 mia. EUR om året fra 2021 og samtidig øge medlemsstaternes momsindtægter med 7 mia. EUR. ·Forslag til en forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed (COM(2017)256). Der findes betydelige hindringer for både borgere og virksomheder med interesse i at flytte til, sælge produkter eller yde tjenester i et andet EU-land. For de, der er villige til at benytte sig af det indre markeds fordele, er det afgørende at kunne finde relevante, præcise og forståelige oplysninger online samt at kunne tilgå og udføre administrative procedurer online, men det er fortsat kompliceret, tidskrævende og dyrt, hvis det overhovedet er muligt. For så vidt angår oplysninger kunne virksomhederne spare mellem 11 og 55 mia. EUR årligt på søgning efter oplysninger om blot ni virksomhedsrelaterede emner. Den foretrukne løsning ville nedbringe de 1,5 mio. timer, som borgere på nuværende tidspunkt bruger på at søge efter oplysninger om syv centrale emner, før de rejser udenlands, med 60 %. ·Forslag til en forordning om europæisk erhvervsstatistik (COM(2017) 114). Det nuværende system til udarbejdelse af europæisk erhvervsstatistik er opsplittet i domænespecifikke forordninger. Dette fører til uoverensstemmelser i de indsamlede data og ineffektivitet i udarbejdelsen heraf. Det nye forslag vil ophæve ti eksisterende retsakter og skabe en fælles retlig ramme for udarbejdelse og indsamling af erhvervsstatistik. Forslaget forventes at levere statistikker af bedre kvalitet og føre til en rationalisering af de nationale processer til udarbejdelse af statistik og en reduktion af den statistiske byrde, der pålægges de respondenter, som leverer data. Det nye forslag forventes at generere en reduktion af den administrative byrde, der pålægges virksomhederne, på mindst 13,5 % årligt, hovedsagligt på grund af besparelser i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker over handelen inden for EU. ·Revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (reglerne for OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre) (COM(2017)208). Forslaget indeholder en række målrettede ændringer af den eksisterende forordning, navnlig med henblik på at forenkle reglerne og eliminere uforholdsmæssige omkostninger og byrder for små virksomheder i finanssektoren uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. De foretrukne løsningers samlede virkning, beregnet alene med henblik på konsekvensanalysen, beløber sig til omkostningsbesparelser på mellem 2,3 mia. EUR og 6,9 mia. EUR i faste (engangs)omkostninger og mellem 1,1 mia. EUR og 2,66 mia. EUR i driftsomkostninger. ·Forslag til en forordning om forvaltning af energiunionen (COM(2016) 759). Forslaget vil medføre en betydelig reduktion af den administrative byrde for medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-institutioner ved at rationalisere de nuværende krav til planlægning og indberetning på energi- og klimaområdet, som er spredt ud over mange forskellige retlige instrumenter med forskellige rapporteringscyklusser. Forslaget integrerer, strømliner eller ophæver mere end 50 eksisterende individuelle planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser. Det forventes at give besparelser på over 3,4 mio. EUR i administrative omkostninger. ·Forslag om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (COM(2017) 280). Forslaget søger at gøre noget ved europæiske bompengesystemers og infrastrukturs ringe interoperabilitet ved at gøre det lettere for nye tjenesteudbydere at komme ind på markedet og ved at tillade, at ejere af køretøjer forsynes med mindre komplekse on-board units (ikke-GPS). Ringe interoperabilitet skønnes at medføre unødvendige omkostninger på 334 mio. EUR årligt. ·Forslag om ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2017) 38). De foreslåede foranstaltninger ville genoprette det sekundære marked og øge tilgængeligheden af reservedele til visse typer udstyr. Dette vil resultere i en mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder og offentlige myndigheder, nye markedsmuligheder for reparationsindustrien og sektoren for videresalg, positive sociale virkninger, bl.a. for europæiske hospitaler, som ville spare omkring 170 mio. EUR efter 2019, på at have mulighed for at sælge medicinsk udstyr videre og købe brugt. Udelukkelsen af pibeorgler fra direktivets anvendelsesområde ville også bidrage til at undgå et tab på op mod 90 % af arbejdspladserne i sektoren og et årligt tab på op mod 65 mio. EUR inden 2025. |
2.4.Vurdering af alternative tilgange til at forenkle og nedbringe omkostningerne
Det er en af denne Kommissions politiske prioriteter at nedbringe unødvendige reguleringsmæssige byrder, og man er i færd med at nå målet takket være en tilgang, der tager hånd om interessenternes bekymringer, sikrer ordentlig demokratisk ansvarlighed og fremmer præcis kvantificering uden at være afhængig heraf. I overensstemmelse med tilsagnet i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har Kommissionen ikke desto mindre undersøgt alternative tilgange, herunder den tilgang, hvor der fastsættes mål for reduktion af byrden i bestemte sektorer. Kommissionens konklusioner er opsummeret i tekstboks 4 og findes i en mere detaljeret udgave i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
|
Tekstboks 4. Alternative tilgange til forenkling af lovgivningen ·En tilgang til at nedbringe de reguleringsmæssige omkostninger handler om at fastsætte forhåndsmålsætninger om reduktion af byrden, enten for hele økonomien eller for sektorer. For at være troværdige og effektive skal sådanne mål være baseret på en metode til at fastslå det samlede omkostningsniveau og en vurdering af, hvad det er realistisk at nedbringe omkostningerne med ("basislinjen"). Indsamlingen af denne dokumentation er dyr, tager lang tid at færdiggøre og giver ikke nødvendigvis et nøjagtigt billede, fordi data ofte er begrænset. Denne usikkerhed gør det meget svært at justere ambitionsniveauet for eventuelle forhåndsmålsætninger, uanset om de gælder hele økonomien eller en specifik sektor. Dette er i endnu højere grad tilfældet på europæisk plan som Kommissionens egne erfaringer med at mindske de administrative byrder i perioden 2007-2013 20 viser. ·Nogle interessenter er kommet med forslag om, at målene fastsættes "politisk" snarere end på grundlag af en metode, uden nogen klar begrundelse for, hvordan de skal beregnes eller hvorfor de kun skal anvendes i bestemte sektorer. Kommissionen er bekymret for, at en sådan tilgang vil skabe pres for liberalisering og forringe dens politiske ansvar for at gøre de ting, der skal gøres, når de skal gøres (som eksempel kan nævnes det tidligere behov for at reagere på finanskrisen og mere nylige bestræbelser på at håndtere sikkerhedsspørgsmål, udfordringen på migrationsområdet eller spørgsmål vedrørende privatlivets fred, som bliver aktuelle på grund af nye teknologier). Kommissionen er heller ikke overbevist om, at en sådan tilgang generelt vil være acceptabel for interessenterne. De mange forskellige holdninger til dette spørgsmål om forhåndsmålsætninger illustreres udmærket af resultaterne af høringen af REFIT-platformen 21 . ·De samme hensyn gælder "one-in-one out"-systemet, hvor en ny retsakt eller de ekstra omkostninger, som er forbundet med en ny retsakt, skal ledsages af en tilsvarende omkostningsreduktion gennem revision eller ophævelse af en eksisterende retsakt. De reguleringsmæssige omkostninger bør nedbringes på grundlag af dokumentation, ikke simple numeriske mål. Selvom Kommissionen fremsætter forslag om at ophæve en retsakt, er det ikke sikkert, at lovgiveren er enig; og selve ophævelsen kan resultere i 28 forskellige og potentielt indbyrdes afvigende, nationale tilgange. |
Kommissionens egne erfaringer og den dokumentation, som den har set fra andre systemer, tyder ikke på, at en tilgang baseret på forhåndsmålsætninger for reduktion vil give bedre resultater for interessenterne end dens nuværende tilgang for så vidt angår håndtering af unødvendige omkostninger og levering af håndgribelige fordele. Denne tilgang er baseret på evaluering af eksisterende retsakter fra sag til sag med det formål konkret at indkredse, hvad der kan forenkles, strømlines eller elimineres. Kommissionens tilgang er baseret på dokumentation, og legitimiteten opnås ved det faktum, at tilgangen inddrager interessenterne. Dette sikrer, at der ikke er risiko for unødig deregulering eller negativ indvirkning på centrale politiske mål.
Kommissionen vil derfor koncentrere sin indsats om at forbedre denne tilgang. Kommissionen er navnlig fast besluttet på, på grundlag af sine evalueringer af lovgivning, at sikre, at alle konsekvensanalyser, der støtter en lovgivningsmæssig revision, klart angiver potentialet for omkostningsbesparelser, så vidt muligt i kvantificeret form, og derved fastsætter et klart mål om reduktion af byrden, som Europa-Parlamentet og Rådet kan tage højde for i deres arbejde 22 . Hvis de ændrer Kommissionens forslag og mindsker eller tilføjer forenklingselementer, vil Kommissionen opfordre begge institutioner til at forklare tydeligt, hvorfor dette er nødvendigt, og at vurdere virkningen af deres ændringer i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Dette mål om reduktion af byrden vil også udgøre en vejledning til medlemsstaterne, når de omsætter og gennemfører EU-lovgivning.
Kommissionen har derudover forbedret sin værktøjskasse til bedre regulering med detaljeret vejledning til Kommissionens tjenestegrene vedrørende kvantificering og forøget de tilgængelige, interne kurser. Kommissionen har som en del af de høringsaktiviteter, der ledsager evalueringer og konsekvensanalyser, også til hensigt at høre interessenterne mere systematisk vedrørende behovet eller potentialet for at forenkle lovgivningen.
Kommissionen vil også samarbejde med de to institutioner om at give stk. 22 og stk. 23 i den interinstitutionelle aftale om at udarbejde en mere systematisk tilgang til overvågning og evaluering af, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer, større virkning for at sikre, at de data, der er nødvendige for gode evalueringer og pålidelig kvantificering, er tilgængelige. Kommissionen vil inkludere passende bestemmelser i sine forslag.
Derudover har medlemsstaterne et betydeligt spillerum med hensyn til, hvordan Unionens lovgivning gennemføres på nationalt, regionalt og lokalt plan. Virksomhedernes opfattelse af de reguleringsmæssige byrder udviser betydelige forskelle på tværs af Unionen, hvilket tyder på, at dette spillerum spiller en vigtig rolle. Kommissionen vil fortsætte med at samarbejde med medlemsstaterne om dette spørgsmål, eksempelvis ved at sørge for gennemførelsesplaner med henblik på at fremme gennemførelsen. I overensstemmelse med opfordringen i den interinstitutionelle aftale bør medlemsstaterne gøre det klart, når de i forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivning i national ret tilføjer elementer, der ikke er en del af denne lovgivning.
2.5.Ny tilgang til håndhævelse af EU-lovgivning
En effektiv anvendelse af EU-retten er fundamental for at opnå de fordele, som er formålet hermed. Det er afgørende, at medlemsstaterne lever op til deres ansvar for at overholde og håndhæve de regler, som de selv har været med til at indføre i fællesskab. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre og anvende EU-retten. Samtidig vil Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter intensivere sin indsats for at sikre overholdelse af EU-retten.
I overensstemmelse med de prioriterede foranstaltninger, der blev bebudet i 2016, fremlagde Kommissionen sin nye håndhævelsespolitik i meddelelsen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse" 23 . Meddelelsen indeholder en mere strategisk tilgang til Kommissionens traktatbrudspolitik i form af større fokus på systemiske problemer, hvor Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger kan gøre en reel forskel. Det vil være en prioritet at undersøge sager, hvor medlemsstater gennemfører EU-retten i national ret på fejlagtig vis eller undlader at gøre det overhovedet. Den betydning, Kommissionen tillægger rettidig gennemførelse af EU-retten, afspejles i dens styrkede tilgang til finansielle sanktioner i sådanne sager. Kommissionen vil også ihærdigt forfølge sager, hvor medlemsstaterne ikke har efterkommet en dom afsagt af Domstolen, eller hvor de i alvorlig grad har skadet EU's finansielle interesser eller krænket EU's enekompetence. Sådanne undladelser fratager borgerne og virksomhederne de rettigheder og fordele, de nyder godt af i henhold til EU-lovgivningen. I overensstemmelse med denne nye politik vil Kommissionen lukke sager, når den anser det for passende fra et politisk synspunkt. Et aktuelt faktablad, som ledsagede formandens tale om Unionens tilstand, illustrerer udviklingen inden for håndhævelsesforanstaltninger 24 .
Målet med Kommissionens nye traktatbrudspolitik er at sikre hurtigere overholdelse der, hvor det er vigtigt, for at kunne opfylde de politiske prioriteter. Denne nye traktatbrudspolitik er ikke et alenestående initiativ, men er fast forankret i en række af andre foranstaltninger, som Kommissionen vil træffe for at understøtte medlemsstaterne i gennemførelsen af EU-retten og for at arbejde tæt sammen med dem med henblik på at sikre, at EU-retten anvendes rettidigt, korrekt og effektivt. Kommissionen vil inden for rammerne af initiativet om bedre lovgivning engagere sig i en mere systematisk dialog med medlemsstaterne om overholdelse af EU-retten og om bredere håndhævelsesspørgsmål og politiske overvejelser inden for en række lovgivningsmæssige områder.
Ringe gennemførelse af EU-lovgivning betyder, at de tilsigtede fordele ikke realiseres fuldt ud i praksis. Eksempelvis kunne fuld gennemførelse af EU's miljølovgivning spare den europæiske økonomi for sundhedsudgifter og direkte omkostninger for miljøet til en værdi af 50 mia. EUR hvert år. Revisionen af gennemførelsen af EU's miljøregler 25 blev indført som et nyt redskab til at forbedre gennemførelsen af EU's miljøpolitik og de i fællesskab vedtagne regler. Dette er begyndelsen på en ny proces med medlemsstaterne, som har til formål at indkredse årsagerne til, at gennemførelsen slår fejl, og at forsøge at finde løsninger, før problemerne bliver akutte. I februar 2017 offentliggjorde Kommissionen det første sæt af 28 landerapporter, der kortlagde nationale styrker, muligheder og svagheder for så vidt angår gennemførelse, og en ledsagende meddelelse, hvori man identificerede fælles udfordringer og fremsatte forslag til forbedringer for alle EU-medlemsstaterne 26 . Hvis det er vellykket, kan dette koncept i sidste ende anvendes mere bredt inden for andre politikområder.
2.6.Samarbejde med de andre institutioner
I den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning anerkendes alle EU-institutionernes fælles ansvar for at levere EU-lovgivning af høj kvalitet. Kommissionen har for sit vedkommende opfyldt de fleste af sine tilsagn i henhold til aftalen i løbet af de seneste 12 måneder eller deromkring. Kommissionen ser frem til det første politiske statusmøde med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at se, hvor der er behov for yderligere indsats for at forbedre processerne til bedre lovgivning og EU-lovgivningens kvalitet.
|
Tekstboks 5. Gennemførelse af Kommissionens tilsagn i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ·Sammen med Europa-Parlamentet og Rådet enedes man om en fælles erklæring om politiske prioriteter i 2017, som nu gennemføres. ·Der er fremsat forslag om ajourføring af komitologibestemmelserne i EU-retsakter i henhold til kravene i Lissabontraktaten. ·Der gælder nu nye regler for høring af eksperter fra medlemsstaterne under udarbejdelsen af delegerede retsakter. Der er indledt forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af afgrænsningskriterier for delegerede retsakter. ·It-projektet til oprettelse af et nyt register for delegerede retsakter er som planlagt på vej til at blive taget i drift ved udgangen af 2017. ·De tre institutioner har udviklet og arbejder videre på en plan for en ny, fælles, webbaseret, interinstitutionel portal, som har til formål at forbedre gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen. ·Der er indledt forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af praktiske ordninger for gennemførelse af internationale forhandlinger. ·Kommissionens retningslinjer og værktøjskasse i forbindelse med bedre regulering er blevet revideret og dækker nu alle spørgsmål, som er omfattet af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, såsom omarbejdning, kodifikation, "omkostninger ved manglende EU-tiltag", overvågning og evaluering, retlige bestemmelser, osv. ·Der er oprettet en it-enhed, som skal modtage rapporter fra medlemsstaterne om de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der går videre end EU-retten. ·Denne meddelelse henviser til tilsagn vedrørende forenkling af lovgivning og vurdering af mulighederne for at opstille mål for nedbringelse af unødvendige omkostninger i vigtige sektorer. |
3.Konklusioner og næste skridt med henblik på at fuldføre dagsordenen om bedre regulering
I dag er der mere end nogensinde før et behov for at sikre, at udarbejdelsen af politik sker på grundlag af fakta og dokumentation. Verden og de problemer, vi står over for, er for komplekse til, at det er muligt at finde løsninger uden først at undersøge dokumentationen grundigt og på struktureret vis.
Kommissionens tilgang er velfungerende og har opnået positive resultater. Bedre regulering er et redskab, som har skabt grundlag for rettidige og fornuftige politiske beslutninger, der skaber resultater med hensyn til de politiske prioriteter, der driver Kommissionens indsats for at håndtere de udfordringer, som EU står over for i dag. Offentlige høringer, evaluering, konsekvensanalyser og REFIT-programmet har gjort det muligt systematisk at vurdere nye forslag og eksisterende lovgivning, så de nødvendige resultater kan leveres og unødvendige reguleringsmæssige omkostninger kan undgås. Denne tilgang gør det muligt at vurdere lovgivningens kvalitet på en udførlig, dokumentationsbaseret og systematisk måde. Den er fleksibel og giver Kommissionen mulighed for at fokusere på bestemte retsakter, som ifølge interessenterne bør forbedres.
Dette sikrer, at bedre regulering oplyser politiske valg og giver dem øget legitimitet og ansvarlighed. Den tvinger beslutningstagere og interessenter til at diskutere på grundlag af dokumentation og forventede virkninger, og endelig tilvejebringer den en række redskaber til at indgå i en meningsfyldt dialog med alle dele af samfundet.
På trods af dette er Kommissionen altid klar til at forbedre sin politik om bedre regulering. Kommissionen har navnlig med hensyn til REFIT-programmet besluttet at optrappe sin indsats for at kvantificere indvirkningen på dens forslag og sikre, at alle revisioner af eksisterende lovgivning tager systematisk sigte på at forenkle og nedbringe unødvendige omkostninger. Dette er fastlagt i de reviderede retningslinjer og værktøjskassen for bedre regulering, som trådte i kraft i juli i år. Fra den 1. november bør alle konsekvensanalyser så vidt muligt kvantificere og på en sammenhængende måde fremlægge resultaterne af det REFIT-relaterede arbejde og alle oplysninger om initiativets omkostninger og fordele.
Kommissionen vil fremlægge en samlet vurdering af, hvordan dens dagsorden om bedre regulering løbende er blevet gennemført gennem mandatperioden.
|
Tekstboks 6. Opfølgende foranstaltninger ·I forbindelse med revisioner af eksisterende lovgivning vil hver konsekvensanalyse tydeligt vise potentialet for omkostningsbesparelser, så vidt muligt kvantificeret, og dermed opstille et klart mål for reduktion af byrden, som Europa-Parlamentet og Rådet kan tage højde for i lovgivningsprocessen, og som medlemsstaterne kan tage højde for i deres gennemførelse af lovgivningen. ·Derudover vil der i 2017 og 2018 være vigtige forslag med en betydelig forenklingsdimension, herunder: –Beskatning & moms: En pakke med initiativer vedrørende det endelige momssystem og forenkling for SMV'er, som vil nedbringe den administrative byrde for små virksomheder for at bidrage til skabelsen af et miljø, der fremmer deres vækst og handel på tværs af grænserne, og med henblik på at skabe lige vilkår. –Nedbringelse af byrderne for virksomheder: Selskabsretspakken vil forenkle procedurer med tilknytning til selskabsret og nedbringe de dertil knyttede administrative byrder for virksomheder og offentlige myndigheder (eksempelvis ved at anvende digitale procedurer). –Støtte til offentlige myndigheder: Indberetning af krav i miljølovgivningen vil blive rationaliseret på grundlag af resultatet af kvalitetskontrollen. –Hjælp til forbrugerne: Forenkling af eksisterende regler i det forbrugerrelaterede regelsæt såsom oplysningskrav og fjernkommunikation med forbrugerne. Dette vil give nogle omkostningsbesparelser og lette de administrative byrder. ·Fortsætte med periodisk evaluering af EU-lovgivningen med det formål at sørge for, at den fortsat er formålstjenlig. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på vigtige evalueringer, herunder vedrørende lovgivningen om kemikalier, lovgivning på det maritime område den generelle fødevarelovgivning. ·Sikre, at interessenter systematisk spørges om deres syn på behovet og potentialet for at forenkle lovgivningen (eksempelvis ved offentlige høringer i forbindelse med evalueringer og konsekvensanalyser). ·I samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet optrappe indsatsen for at gennemføre bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning med henblik på at indføje forholdsmæssige overvågnings- og evalueringsordninger i ny lovgivning. |