EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.10.2017
COM(2017) 612 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Handlingsplan til støtte for beskyttelsen af offentlige steder
I. INDLEDNING
De seneste terrorangreb har vist, at terroristerne igen og igen angriber offentlige steder og på den måde udnytter de iboende sårbarheder, man finder hos såkaldte "bløde mål", som skyldes disse steders åbne og offentlige karakter. Det drejer sig især om gågader, turistattraktioner, transportknudepunkter, indkøbscentre, religiøse steder, udendørs markeder, koncertsale og pladser i byerne, som vi så ved angrebene i f.eks. Barcelona, Berlin, Bruxelles, London, Manchester, Nice og Stockholm. Europa er tillige med "højintensitetsangreb", hvor der anvendes sprængstoffer og skydevåben, også blevet ramt af et stigende antal "lavteknologiske" angreb på offentlige steder, som har været gennemført med hverdagsgenstande som f.eks. en bil (til at køre folk ned) eller en kniv (til at stikke folk ned). Målene udvælges ofte med det formål at skabe flest mulige sårede. Europols og EU's Efterretnings- og Situationscenters (INTCEN) trusselsvurderinger bekræfter dette fokus på udvælgelsen af mål, som også fremhæves åbenlyst i terroristernes publikationer på internettet 1 .
Beskyttelse af offentlige steder stiller medlemsstaterne over for særlige udfordringer. Det skyldes, at der findes en bred vifte af offentlige steder, der har været eller kunne blive mål for terror, deres forskelligartede karakter (fra helt åbne steder til steder med en eller anden form for beskyttelse), det store antal aktører, der er involveret i at beskytte sådanne steder, risikoen for et stort antal sårede og i særdeleshed nødvendigheden af at finde en balance mellem forbedring af sikkerheden og sørge for, at offentlige steder forbliver åbne, så det sikres, at borgerne kan fortsætte deres dagligdag.
Medlemsstaterne er de primære ansvarlige for beskyttelsen af offentlige steder, men EU kan og bør gøre mere for at understøtte deres indsats. Som det fremgår af hensigtserklæringen 2 til Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet og af den ledsagende køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union, indeholder denne handlingsplan foranstaltninger, som skal vejlede medlemsstaterne i og bistå dem på nationalt, regionalt og lokalt niveau med at beskytte offentlige steder. Den er en del af en større pakke om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, som vil blive gennemført i løbet af de næste 16 måneder 3 . Selv om risikoen aldrig kan elimineres fuldstændig, vil disse operationelle tiltag hjælpe medlemsstaterne med at opdage trusler, nedbringe offentlige steders sårbarhed, mindske konsekvenserne af terrorangreb og forbedre samarbejdet.
EU kan understøtte beskyttelsen af offentlige steder på to måder. For det første kan Unionen fremme udvekslingen af bedste praksis på tværs af grænser gennem målrettet finansiering (kapital II) samt oprettelsen af netværk for fagfolk og udarbejdelsen af vejledninger (kapitel III), og for det andet kan EU inddrage en bred vifte af interessenter på lokalt niveau og i den private sektor i dette arbejde (kapitel IV). Ved at benytte en fælles netværkstilgang oprettes der med denne handlingsplan en række fora med henblik på at opnå en mere systematisk og struktureret udveksling af oplysninger og bedste praksis til at beskytte offentlige steder. Arbejdet med at beskytte offentlige steder vil, hvor det er relevant, bygge på tiltag og indhøstede erfaringer på områder som f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur eller beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici 4 , hvilket skal udmunde i synergier mellem disse med hinanden forbundne områder.
II. EU-FINANSIERING AF BESKYTTELSEN AF OFFENTLIGE STEDER
EU-finansiering udgør en anden måde at understøtte medlemsstaterne i deres beskyttelse af offentlige steder, hvor der trækkes på ekspertise og bedste praksis i andre medlemsstater, og hvorved samarbejdet på tværs af grænserne forbedres. Dette kan blandt andet omfatte foranstaltninger til at fremme og understøtte udviklingen af innovativ infrastruktur til at sikre offentlige steder uden at gøre dem indre åbne. Kommissionen øger til formålet tilgængeligheden af EU-finasiering på både kort og mellemlangt sigt.
For at afhjælpe umiddelbare, kortsigtede behov offentliggør Kommissionen i dag sammen med denne handlingsplan en indkaldelse af projektforslag via Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) Police til en samlet værdi af 18,5 mio. EUR. Denne finansiering vil støtte transnationale projekter, der forbedrer beskyttelsen af offentlige steder.
EU-finansieringen kan også anvendes til at støtte operationelt samarbejde ude i medlemsstaterne. EU vil for at forbedre samarbejdet mellem første respons-enheder efter terrorangreb gøre finansiering tilgængelig i forbindelse med indkaldelsen af projektforslag med henblik på at forbedre koordineringen mellem politi, civilforsvar og sundhedstjenester i den akutte fase efter et angreb.
Denne kortsigtede finansiering suppleres i 2018 af finansiering gennem initiativet nyskabende foranstaltninger i byerne, som er en del af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Finansieringsberettigede tiltag kunne være sikring af bygningers fysiske modstandskraft, fysisk beskyttelse af steder, hvor der er mange mennesker, og fremme af indbygget sikkerhed. Disse kunne omfatte tiltag til at øge sikkerheden og fremme den offentlige sikkerhed via udformningen af offentlige steder, belysning og oplysningskampagner som en del af byfornyelsesforanstaltninger. Med henblik på at afdække, hvilke interesser og potentielle ideer byerne har til at teste innovative sikkerhedsløsninger til offentlige steder, offentliggjorde Kommissionen den 15. september 2017 en indkaldelse af interessetilkendegivelser i forbindelse med initiativet nyskabende foranstaltninger i byerne. Den skal hjælpe Kommissionen med at udforme de kommende indkaldelser af forslag på området. Kommissionen vil bygge videre herpå i oktober 2018 ved at offentliggøre en indkaldelse af forslag med et samlet budget på op til 100 mio. EUR under initiativet nyskabende foranstaltninger i byerne, hvor sikkerhed vil være det vigtigste emne.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på initiativet blandt forvaltningsmyndigheder, lokale myndigheder og støttemodtagere, som er ansvarlige for forvaltningen af midler til at gøre offentlige steder mindre sårbare, samt øge viden om og udbredelsen af god praksis ved at fremme indbygget sikkerhed. Kommissionen opfordrer medlemsstater, byer og regioner til at integrere beskyttelsen af offentlige steder i investeringer i infrastruktur fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.
Byplanlægning kan bidrage til beskyttelsen af offentlige steder. Amsterdampagten, som EU's ministre med ansvar for byanliggender blev enige om i 2016, fastsatte EU's dagsorden for byerne, en integreret og koordineret tilgang til håndtering af EU's bydimension og national politik og lovgivning 5 . Den indeholder 12 prioriterede områder. Kommissionen vil i oktober 2017 foreslå emnet sikkerhed på offentlige steder, som skal udgøre et nyt partnerskab med medlemsstaterne og fokusere på bedre viden, bedre regulering og bedre finansiering. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at støtte initiativet.
Eftersom truslen mod offentlige steder udvikler sig, har vi behov for en bedre forståelse af tendenser, risici og mulige afhjælpende foranstaltninger. Det kræver en mere udbredt brug af hermed forbundne forskningsmuligheder. EU har indtil videre finansieret 48 forskningsprojekter om sikkerhed i forbindelse med beskyttelse af offentlige steder under det syvende rammeprogram og Horisont 2020 for et samlet beløb på 195 mio. EUR 6 . Mange af projekterne giver nu resultater, som skal formidles og, hvis det er relevant, følges op af investeringer, så de kan omdannes til praktiske tiltag. Kommissionen vil for at understøtte udbredelsen af forskningsresultaterne inden for beskyttelse af offentlige steder oprette et udvekslingsforum for de berørte fagfolk og Det Europæiske Netværk af Teknologiske Tjenester inden for Retshåndhævelse (ENLETS) samt for aktørnetværket under Horisont 2020.
Der er behov for yderligere forskning for at forbedre evnen til at detektere sprængstoffer, skydevåben og andre våben samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer (CBRN), som føres ind på offentlige steder. Forskningen bør også undersøge flere risikobegrænsende foranstaltningers effektivitet, identificere strategier til at reducere sårbarheden og øge forskellige potentielle måls modstandskraft. Afprøvning spiller i den forbindelse en særlig rolle. Der vil blive gjort en indsats for at skræddersy projekter til at opfylde disse behov under Horisont 2020.
|
Formål |
Tiltag/resultat |
Frist |
|
Støtte medlemsstaternes indsats for at beskytte offentlige steder med kortsigtet finansiering. |
18,5 mio. EUR gøres tilgængelige via Fonden for Intern Sikkerhed (ISF). Beløbet omfatter finansiering af samarbejdsprojekter med henblik på at øge koordineringen mellem politi, civilforsvar og sundhedstjenester i den akutte fase efter et angreb. |
Indkaldelse af forslag igangsættes i oktober 2017. |
|
Gøre flere strukturfondsmidler tilgængelige til beskyttelse af offentlige steder. |
Gøre midler tilgængelige gennem initiativet nyskabende foranstaltninger i byerne som en del af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. |
Indkaldelse af forslag igangsættes inden oktober 2018. |
III. AKTØRNETVÆRK OG EU-VEJLEDNING I BESKYTTELSEN AF OFFENTLIGE STEDER
Medlemsstaterne har forskellige tilgange til og erfaringer med beskyttelse af offentlige steder. EU kan hjælpe dem med at tackle de voksende udfordringer med at beskytte offentlige steder ved at oprette fora til at udveksle ekspertviden og bedste praksis. Det bør finde sted på alle relevante niveauer, mellem politikere, mellem politistyrker og på mere operationelt niveau mellem de specialiserede retshåndhævende myndigheder, der arbejder med beskyttelsen af offentlige steder. Disse udvekslinger bør, jf. den niende statusrapport om indførelse af en effektiv og ægte sikkerhedsunion 7 , og som påpeget i den omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik, bygge på en netværkstilgang, som giver mulighed for en mere struktureret udveksling af bedste praksis med henblik på at tage ved lære af tidligere angreb, udarbejde vejledninger og dele innovative løsninger til at styrke beskyttelsen af offentlige steder.
På politisk niveau har Kommissionen for nylig oprettet en EU-politikgruppe om beskyttelse af bløde mål med henblik på at øge samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne. Ved at bringe nationale politiske beslutningstagere sammen vil gruppen indsamle, udveksle og formidle bedste praksis og rådgive Kommissionen om yderligere tiltag, der kan igangsættes med henblik på at beskytte offentlige steder. Gruppen vil styre arbejdet i to retninger: et forum for fagfolk og et aktørforum (se kapitel IV for oplysninger om sidstnævnte).
Forummet for fagfolk skal bringe medlemsstaternes fagfolk inden for retshåndhævelse og retshåndhævende netværk, som f.eks. AIRPOL 8 , ATLAS 9 , ENLETS 10 og RAILPOL 11 sammen med henblik på at udveksle ekspertviden om beskyttelse af offentlige steder. Det vil blive suppleret af det nyetablerede højrisikosikkerhedsnetværk, som skal samle repræsentanter for de specialiserede retshåndhævende myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelsen af offentlige steder med høj risiko. Netværket søger gennem en platform for fælles uddannelse og øvelser at bistå medlemsstaterne med at forbedre deres beredskab over for angreb og øge deres evne til at reagere i tilfælde af et angreb.
Eftersom det er en global udfordring at beskytte offentlige steder, er det vigtigt at udveksle bedste praksis på området i multilaterale fora og med partnerlande uden for EU. Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF) har beskæftiget sig med beskyttelse af offentlige steder og udviklet en vejledning i god praksis ved deling af tidligere erfaringer. Der er behov for øget internationalt samarbejde for at komme videre med opgaven, særligt med vigtige partnere, som f.eks. USA. Det bør bl.a. omfatte en udvidelse af de eksisterende samarbejdsområder mellem EU og USA, som f.eks. detektion af sprængstoffer.
EU-samarbejde om beskyttelse af offentlige steder kan også give merværdi gennem udvikling af fælles vejledninger, afprøvning af udstyr, opfordring til harmonisering af standarder og udveksling af bedste praksis. EU-vejledninger, der bygger på bedste praksis i medlemsstaterne, kan bidrage til at afhjælpe en bred vifte af problemer inden for beskyttelse af offentlige steder, lige fra den fysiske beskyttelse af bygninger og pladser over målrettede vejledninger for specifikke begivenheder (sports- og kulturbegivenheder) og steder (tilstødende arealer til lufthavne) til bistand med sårbarhedsvurderinger og øget sporings- og reaktionskapacitet. EU-vejledninger kan også hjælpe medlemsstaterne til at øge offentlighedens opmærksomhed. Offentlighedens øgede opmærksomhed vil bidrage til at sikre, at mistænkelig adfærd rapporteres hurtigt. Nogle medlemsstater har udviklet effektivt oplysningsmateriale, som f.eks. videoer, pjecer og plakater. Disse former for bedste praksis bør deles med andre medlemsstater.
Der findes endvidere tekniske løsninger, som kan hjælpe med at gøre offentlige steder mere sikre, samtidig med at deres åbne og offentlige karakter bevares. "Indbygget sikkerhed" bør være et væsentligt princip fra et meget tidligt tidspunkt i udviklingen af offentlige steder. F.eks. kan udformningen af en bygnings indgangsområde bidrage til at forhindre, at terrorister kommer ind (f.eks. kan områder med adgangskontrol nedbringe den risiko), og sikre at bygningens områder er beskyttet mod angreb med køretøjer. Der skal fortsat gennemføres praktisk forskning, afprøvning og vejledning, og disse skal udvikles yderligere med henblik på at sikre en passende balance mellem at bevare offentlige områders åbne og offentlige karakter og effektiv beskyttelse af dem. Beskyttelsesforanstaltninger, som f. eks. barrierer eller detektionsudstyr, bør være så diskrete som muligt for at mindske deres påvirkning af samfundet og undgå at skabe andre sårbarheder.
Transportsektoren har i mange år været både målet for terrorangreb og midlet til at udføre angreb (f.eks. kaprede fly eller lastbilangreb). For så vidt angår sektoren for erhvervsmæssig vejtransport er Kommissionen ved at udarbejde et sæt retningslinjer for bedste praksis på sikkerhedsområdet. Der vil blive lagt vægt på at forbedre lastbilssikkerheden ved at begrænse risikoen for uautoriseret overtagelse, herunder kapring eller tyveri, af en lastbil med det formål at bruge den i et terrorangreb. Retningslinjerne vil være tilgængelige inden udgangen af 2017 og fungere som vejledning for de nationale vejtransportsektorer. Nye teknologiske løsninger skal undersøges, som f.eks. antikollisionssystemer, automatiske nødbremser og mulighederne for, at politiet kan fjernudløse standsningen af biler.
EU kan bidrage med meget praktisk støtte til at fremme medlemsstaternes evne til at øge beskyttelsen af offentlige steder. Der er med støtte fra Kommissionen blevet udviklet et EU-værktøj til vurdering af bløde mål, som er ved at blive testet til beskyttelse af offentlige steder, og det omfatter en sårbarhedsvurdering af alle typer offentlige steder. Kommissionen er rede til at bistå medlemsstaterne med frivillige vurderinger på stedet. Der vil blive udviklet en elektronisk applikation, som skal lette sådanne sårbarhedsvurderinger.
Eftersom terrororganisationerne hele tiden forsøger at udvikle nye teknikker og modus operandi, har EU behov for at være lige så innovativ i sin reaktion, udnytte teknologien og samle ekspertise på tværs af Unionen, så vi kan opdage og begrænse nye trusler. Det drejer sig f.eks. om mulige trusler fra ubemandede luftfartøjer (UAV), som kunne blive brugt af terrorister. Det igangværende arbejde med EU-regler om sikkerheden af civile flyvninger med ubemandede luftfartøjssystemer (UAS) vil begrænse denne trussel og omfatte foranstaltninger til at sikre, at fjendtlige ubemandede luftfartøjer opdages.
|
Formål |
Tiltag/resultat |
Frist |
|
Fremme samarbejde og koordinering mellem medlemsstaternes politikere. |
Oprette en politikgruppe om beskyttelse af bløde mål og et forum for fagfolk med medlemsstaternes fagfolk inden for retshåndhævelse og retshåndhævende netværk (konstituerende møder fandt sted i september 2017). |
Næste møde: Første kvartal 2018 |
|
Fremme samarbejdet mellem specialiserede politienheder. |
Oprettelse af et højrisikosikkerhedsnetværk, som er et netværk for retshåndhævende myndigheder om beskyttelsen af offentlige steder med høj risiko, med det formål at tilbyde fælles uddannelse, gennemføre fælles øvelser og dele bedste praksis. |
Det konstituerende møde finder sted i november 2017. Samarbejdsaktiviteterne begynder i første kvartal 2018. |
|
Fremme fysisk beskyttelse af bygninger. |
Udarbejde vejledninger om fremme af bygningers fysiske modstandskraft. |
Fjerde kvartal 2018. |
|
Fremme beskyttelsen af steder, hvor der er mange mennesker, f.eks. ved sports- og kulturbegivenheder. |
Udarbejde vejledningsmateriale om beskyttelse af steder, hvor der er mange mennesker, herunder ved sports- og kulturbegivenheder, på grundlag af tests i udvalgte medlemsstater. Udvikle en elektronisk applikation til at lette sårbarhedsvurderinger af alle typer af offentlige steder. |
Andet-tredje kvartal 2018 |
|
Fremme sikkerheden på tilstødende arealer til lufthavne. |
Udarbejde vejledende materiale til beskyttelse af tilstødende arealer til lufthavne med fokus på passagerstrømme. |
Tredje kvartal 2018. |
|
Øge brugen af bombehunde. |
Udarbejde vejledende materiale om brugen af bombehunde til beskyttelse af offentlige steder. |
Første kvartal 2018. |
IV. INDDRAGELSE AF LOKALE AKTØRER OG DEN PRIVATE SEKTOR
Der er en bred vifte af aktører, der kan spille en rolle i beskyttelsen af offentlige steder. EU kan fremme samarbejdet med en lang række interesserede parter, hvilket anses for at være afgørende, når det gælder om at øge beskyttelsen af offentlige steder.
Offentlige steder, som f.eks. indkøbscentre og koncertsale, ejes og drives ofte af private foretagender. Det besværliggør deres inddragelse i arbejdet med at fremme beskyttelsen af offentlige steder. Kommissionen vil oprette et aktørforum med henblik på at involvere disse private aktører og andre relevante interessenter fra den private sektor, som f.eks. biludlejningsvirksomheder m.v. Dette skal lette opnåelsen af en fælles bevidsthed om de aktuelle sikkerhedsudfordringer og fremme offentlig-private sikkerhedspartnerskaber med henblik på at øge beskyttelsesniveauet.
Lokale og regionale myndigheder er også vigtige interessenter i beskyttelsen af offentlige steder. Kommissionen vil styrke inddragelsen af disse interesserede parter og indlede dialoger med både regionale og lokale myndigheder, som f.eks. borgmestre for større byer, med det formål at udveksle oplysninger og bedste praksis til beskyttelse af offentlige steder. Som opfølgning på Niceerklæringen 12 af 29. september 2017 vil Kommissionen i begyndelsen af næste år i samarbejde med Regionsudvalget arrangere et møde på højt plan med de borgmestre, der har undertegnet Niceerklæringen, og med andre interesserede repræsentanter for lokale og regionale forvaltninger, for at der fortsat kan udveksles bedste praksis for beskyttelse af offentlige steder.
|
Formål |
Tiltag/resultat |
Frist |
|
Fremme offentligt-privat samarbejde om beskyttelse af offentlige steder. |
Oprette et aktørforum med relevante private interessenter, som repræsenteres af europæiske sammenslutninger, med henblik på at indsamle tilgængelig vejledning, udarbejde anbefalinger og dele bedste praksis. Gruppen vil blive opdelt på forskellige tematiske områder og tjene som kommunikationskanal mellem offentlige myndigheder og aktører, der repræsenterer forskellige offentlige steder. |
Det konstituerende møde finder sted i fjerde kvartal 2017. |
|
Fremme samarbejdet med regionale og lokale myndigheder om beskyttelsen af offentlige steder. |
Etablere en dialog med regionale og lokale myndigheder, herunder borgmestre for europæiske byer, med henblik på at undersøge metoder til i fællesskab at fremme beskyttelsen af offentlige steder, udveksle bedste praksis, inddrage videnskabelig ekspertise og forskningsorganisationers og den private sektors knowhow samt øge mulighederne for at opnå finansiering. |
Et første egentligt møde med borgmestre og andre regionale og lokale myndigheder ventes at finde sted i første kvartal af 2018. |
V. KONKLUSIONER
Europa har i lyset af nye trusler behov for at forenes og i fællesskab udvikle innovative, holdbare og effektive løsninger for at fremme beskyttelsen af offentlige steder. Selv om vi aldrig vil opnå en risikofri situation, kan de operationelle tiltag, koordinerede handlinger og vejledningerne i denne handlingsplan bistå medlemsstaterne med at reducere de væsentlige sårbarheder, som de seneste terrorangreb har udstillet, og gøre en reel forskel for beskyttelsen af offentlige steder.
Foranstaltningerne i denne meddelelse søger at bane vejen for et effektivt EU-samarbejde inden for beskyttelse af offentlige steder. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de forskellige muligheder i handlingsplanen, herunder den tilgængelige EU-finansiering. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende handlingsplanen og deltage aktivt i dens gennemførelse i tæt samarbejde med alle relevante interessenter. Kommissionen vil gøre status over fremskridtene med handlingsplanen inden udgangen af 2018.