1Indledning

Den niende rapport om omfordeling og genbosætning indeholder en opdatering af situationen set i forhold til den sidste rapport fra den 8. december 1 og vurderer de tiltag, der er iværksat fra den 8. december 2016 til den 7. februar 2017 (rapporteringsperioden) af alle de relevante interessenter, for at efterleve forpligtelserne i omfordelings- og genbosætningsordningerne.

Siden den 5. december 2016 er 3.873 personer 2 ankommet til Grækenland. Det samlede antal migranter i Grækenland lå stabilt sammenlignet med den forrige rapporteringsperiode og lå pr. 7. februar på omkring 62 600 personer, ca. 15 000 på øerne og ca. 47 600 på det græske fastland 3 . Der er ankommet 15 614 personer 4 til Italien siden den 5. december 2016. Eritreere, den største gruppe, der kan komme i betragtning til omfordeling i Italien, 5 udgjorde 3,6 % af de ankomne.

I sin ottende rapport opstillede Kommissionen specifikke månedlige mål på mindst 1 000 omfordelte personer fra Italien og mindst 2 000 fra Grækenland fra december 2016. På sit seneste møde den 15. december 6 støttede Det Europæiske Råd den fælles handlingsplan om gennemførelsen af EU's og Tyrkiets erklæring, som omfattede omfordelingsmålene for Grækenland, og gentog sin opfordring om yderligere intensivering af bestræbelserne på at fremskynde omfordelingen, navnlig af uledsagede mindreårige, og eksisterende genbosætningsordninger. Trods disse opfordringer er resultaterne blandede.

I løbet af rapporteringsperioden er yderligere 3 814 personer blevet omfordelt, og det bringer det samlede antal af hidtil omfordelte personer op på 11 966 (8 766 fra Grækenland og 3 200 fra Italien) 7 . December med 1 926 omfordelte personer (764 fra Italien og 1 162 fra Grækenland) markerede en ny rekord i omfordelinger både fra Italien og Grækenland, som gjorde det muligt at nå benchmarket på mere end 10 000 omfordelte personer. Januars resultater (551 omfordelinger for Italien og 1 131 for Grækenland) bekræftede stabiliseringen i omfordelinger fra Grækenland på omkring 1 000 pr. måned. Men selv om disse tal fortsat er udtryk for en generelt positiv tendens, ligger de stadig under Kommissionens mål og for så vidt angår omfordelinger fra Grækenland de mål, som bakkes op af Det Europæiske Råd.

For så vidt angår genbosætning holder gennemførelsen af konklusionerne fra juli 2015 8 om at genbosætte 22 504 personer tidsplanen, idet 13 968 personer indtil videre er genbosat, hvilket er mere end halvdelen af det aftalte antal. Siden den 6. december 2016 er 913 9 personer fra primært Tyrkiet, Jordan og Libanon blevet genbosat. En del af genbosætningerne under denne EU-ordning bidrager desuden til at gennemføre den 1:1-mekanisme, der er fastsat i EU's og Tyrkiets erklæring. Siden startdatoen den 4. april 10 er 3 098 personer fra Syrien, herunder 487 11 siden den forrige rapport, blevet genbosat fra Tyrkiet til EU.

2Omfordeling

2.1Vigtigste begivenheder i løbet af rapporteringsperioden

Efter vedtagelsen af den ottende rapport opfordrede Kommissionen bilateralt næsten alle medlemsstater til at øge deres indsats for at opfylde målene. Allerede aktive medlemsstater og associerede lande reagerede positivt og meddelte Kommissionen deres planer for månedlige tilsagn. Men billedet er skuffende for visse andre medlemsstater. Ungarn, Østrig og Polen er fortsat de eneste medlemsstater, der ikke har omfordelt nogen. Slovakiet gennemfører fortsat et meget begrænset antal genbosætninger, og Tjekkiet har ikke givet tilsagn siden maj 2016 og har ikke genbosat nogen siden august 2016.

I forhold til målet om 2 000 månedlige omfordelinger blev 1 162 personer omfordelt fra Grækenland i december 2016 og 1 131 personer i januar 2017, og der var 1 178 tilsagn i december og 1 550 i januar 2017. Det er muligt at nå målet, hvis alle medlemsstater giver tilsagn og overfører stabilt hver måned og i overensstemmelse med størrelsen af deres tildeling. Hvis målet på 2 000 skal nås, kræver det navnlig, at de medlemsstater, der ikke har genbosat nogen eller kun et begrænset antal (Tjekkiet, Ungarn, Kroatien, Østrig, Polen og Slovakiet), begynder at gøre det straks. Det vil desuden kræve, at Belgien og Spanien giver månedlige tilsagn i henhold til størrelsen af deres tildeling, og at Portugal, Rumænien og Litauen igen begynder at give månedlige tilsagn. Men det skal også anerkendes, at Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta og Finland er godt på vej mod at opfylde deres forpligtelser. Med det nuværende tempo vil Schweiz og Norge opfylde deres omfordelingsforpligtelser fuldt ud i marts 2017. Andre medlemsstater, der først for nylig er gået i gang med at omfordele fra Grækenland, mangler endnu noget for at indhente de medlemsstater og associerede lande, der klarer sig bedst.

De græske myndigheder har yderligere forbedret effektiviteten af registreringen og har omlagt aftaler, så alle forregistrerede ansøgere (inklusive dem, der tilhører nationaliteter, der er berettiget til omfordeling) skal registreres fuldt ud 12 . Det er vigtigt, at det månedlige mål nås så hurtigt som muligt for at undgå lange ventetider for ansøgere og risikoen for sekundære bevægelser.

I Italien blev 764 personer omfordelt i december 2016, hvilket er udtryk for en stabil vækst i løbet af de foregående måneder og det højeste tal siden ordningens start. Mens antallet af tilsagn i december 2016 var 735, blev målet om 1 000 tilsagn nået i januar (tilsagn om 1 025 pladser). I de seneste fire måneder er der sket en hastig stigning i antallet af omfordelinger fra Italien (fra 230 til omkring 750 pr. måned), men antallet af omfordelte personer i januar faldt for første gang (551 omfordelte personer). Dette skyldes tilsyneladende dels ferieperioden, men også operationelle og logistiske problemer, i nogle tilfælde på grund af ansøgernes spredning over hele Italien.

På grund af den konstante tilstrømning af nye migranter, herunder fra Eritrea, lå antallet af ansøgere til omfordeling, i henhold til tal fra det italienske indenrigsministerium, fortsat stabilt mellem 5 300 og 5 800 eritreere.

Syv lande (Tyskland, Frankrig, Malta, Nederlandene, Norge, Finland og Schweiz) er fuldt engagerede i omfordeling fra Italien. Af disse er Malta og Finland på rette vej mod at opfylde deres forpligtelser, mens Norge og Schweiz med det nuværende tempo vil opfylde deres omfordelingsforpligtelser allerede i marts 2017. Medlemsstater, navnlig dem, der endnu ikke omfordeler fra Italien, bør intensivere deres indsats, så det månedlige mål på 1 000 omfordelinger fra Italien nås.

Italien planlægger for sin del at øge antallet af medarbejdere, der behandler ansøgninger i Dublinenheden, og udviste fleksibilitet i forbindelse med sikkerhedsscreening. Aftalerne med Europol om at lette ekstraordinære supplerende sikkerhedskontroller blev for første gang anvendt i praksis i januar 2017 på norsk anmodning. På grundlag af omfordelingsprotokollen for Italien skal en første fælles sikkerhedssamtale med deltagelse af embedsmænd fra Europol, Norge og Italien finde sted i Italien i februar. Den skal bruges til at indhøste erfaringer med proceduren og til at styrke den nødvendige tillid til systemet hos alle medlemsstater, der omfordeler fra Italien.

Antallet af uledsagede mindreårige 13 , der ankommer til Italien, steg fortsat: 28 129 mindreårige ankom til Italien i 2016, hvor af 25 772 (91,6 %) var uledsagede, inklusive 3 806 eritreere, 218 syrere, 394 irakere og 13 yemenitter) 14 . Desuden er 462 uledsagede mindreårige ankommet til Italien pr. 23. januar 2017, hvoraf fire tilhører en nationalitet, der er omfattet af omfordelingsordningen. Det græske nationale center for social solidaritet oplyser, at 2 200 uledsagede mindreårige pr. 27. januar anslås at befinde sig i Grækenland. Som allerede anført blev der ved den meget omfattende forregistrering i Grækenland identificeret 1 225 uledsagede mindreårige 15 , hvoraf 48 % (omkring 588 personer) tilhører en af de nationaliteter, der kan komme i betragtning til omfordeling (36 % syrere og 12 % irakere) 16 .

Primo februar 2017 er 523 uledsagede mindreårige (i henhold til definitionen i græsk lov) blevet registreret, men kun 248 er blevet omfordelt. Det største problem består i at omfordele gifte mindreårige (især under 17), eftersom der i mange medlemsstater findes juridiske forhindringer for omfordeling af denne kategori af uledsagede børn (f.eks. kan den voksne, der gifter sig med et barn, blive dømt). Derfor accepterer de dem ikke eller afviser endda de indsendte omfordelingsanmodninger 17 . Medlemsstaterne bør undersøge, hvordan man kan fremme omfordelingen af denne kategori af uledsagede børn.

Italien bestræber sig også på at lette omfordelingen af uledsagede mindreårige, men proceduren, der skal muliggøre omfordelingen af uledsagede mindreårige, der rejser alene, skal muligvis videreudvikles. Kun ét uledsaget barn blev omfordelt til Nederlandene i november 2016 fra Italien.

Det samlede antal omfordelte mindreårige i denne rapporteringsperiode var 74 (til Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Spanien, Finland og Schweiz), hvilket bragte det samlede antal omfordelte uledsagede mindreårige op på 249 18 , næsten udelukkende fra Grækenland.

2.2Tiltag i de medlemsstater, der deltager i omfordelingsordningen

Fra den 7. december til den 7. februar blev der omfordelt yderligere 3 813 personer, 2,558 fra Grækenland (inklusive den første omfordelingsoverførsel til Liechtenstein) 19 og 1 255 fra Italien 20 . Frankrig er det land, der har omfordelt flest ansøgere (2 727 indtil videre) efterfulgt af Tyskland (2 042) og Nederlandene (1 361).

Tiltag, der skal afhjælpe det begrænsede antal tilsagn: I rapporteringsperioden gav 13 medlemsstater (Tyskland, Belgien, Estland, Frankrig, Kroatien, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Slovenien og Finland) 21 og Schweiz og Norge 22 4 413 formelle tilsagn (1 760 formelle tilsagn for Italien og 2 653 for Grækenland). Det samlede antal formelle tilsagn fra de medlemsstater, der deltager i omfordelingen, ligger på 22 928 (7 599 til Italien og 15 329 til Grækenland).

Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Irland, Letland, Malta, Nederlandene, Norge, Finland og Schweiz har givet mundtlige tilsagn for Grækenland, mens kun Belgien Tyskland, Letland, Nederlandene, Norge, Finland og Schweiz har gjort det for Italien. Desuden har Luxembourg meddelt, at man vil give tilsagn hver anden måned for både Italien og Grækenland.

Østrig 23 og Ungarn er fortsat de eneste til lande, der slet ikke har afgivet nogen tilsagn eller foretaget nogen omfordeling. Siden april 2016 har Polen ikke gjort fremskridt med gennemførelsen af sine tilsagn og heller ikke afgivet tilsagn eller omfordelt nogen ansøgere 24 . Desuden har visse medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet) ikke givet noget tilsagn i mere end syv måneder.

Tiltag, der skal nedsætte svartiden i forbindelse med omfordelingsanmodninger: I rapporteringsperioden har medlemsstaterne gjort visse fremskridt med hensyn til at nedbringe reaktionstiden på anmodninger om omfordeling, men de overholder stadig ikke målet på 10 hverdage, der opstilles i omfordelingsprotokollerne. Som nævnt i de foregående rapporter bør sikkerhedsinterviews kun udføres i behørigt begrundede tilfælde og inden målet på 10 arbejdsdage. Medlemsstaterne skal forbedre deres behandlingskapacitet for at nedsætte svartiden.

Nogle af afvisningerne sker fortsat med begrundelser, der ikke er fastsat i rådsafgørelserne, såsom nationalitet (selv om den pågældende person tilhører en af de nationaliteter, der er berettiget til omfordeling). Begrundelserne for afvisninger bør også forbedres for at opfylde kravene i rådsafgørelserne. I denne henseende kan Tyskland, Nederlandene og Irland ses som gode eksempler på, hvordan man skal begrunde afslag. Udveksling af oplysninger er afgørende for Den Europæiske Unions sikkerhed. Derfor bør medlemsstater ikke afvise visse anmodninger blot ved at henvise til sikkerhedsproblemer i overordnede vendinger, og de bør samarbejde for at finde en samlet løsning på dette spørgsmål. Som reaktion på flere medlemsstaters bekymringer med hensyn til udveksling af sikkerhedsrelaterede oplysninger har Europol stillet en dedikeret og sikker kommunikationskanal til rådighed for medlemsstaterne, så de på sikker vis kan angive deres begrundelser for at afvise omfordelingsanmodninger. Denne kanal blev operationel pr. 1. december 2016, men hidtil har ingen medlemsstater benyttet den til at meddele årsagerne til afvisningerne. I Grækenland har det græske politi indsat en national sikkerhedskorrespondent som kontaktpunkt for fremsendelse af begrundelser for afvisninger. Kommissionen understreger endnu en gang muligheden for at udveksle fingeraftryk via politiets samarbejdskanaler med henblik på sikkerhedskontrol på nationalt plan, navnlig i tilfælde, hvor ansøgere mangler ID eller rejsedokumenter.

Tiltag, der skal imødegå udfordringer vedrørende omfordeling af sårbare ansøgere, bl.a. uledsagede mindreårige: Tempoet for omfordeling af uledsagede mindreårige har svaret til den forrige rapporteringsperiode på grund af de problemer med at omfordele gifte mindreårige, som omtales i afsnit 2.1. Nogle medlemsstater er også tilbageholdende med at tage imod andre kategorier af sårbare personer (f.eks. alvorligt syge); andre har en for restriktiv fortolkning af Rådets afgørelser, idet de mente, at tilsagnet udløb, når overførslen måtte udsættes af helbredsgrunde (f.eks. hvis den pågældende er for syg til at rejse) ud over fristen på to måneder, der fastsættes i Rådets afgørelser. I henhold til Rådets afgørelser bør sårbare ansøgere omfordeles først, og der bør udvises fleksibilitet, når overførslen må udsættes af helbredsgrunde og gennemføres senere end fristen på to måneder. Dette gælder så meget desto mere, når omfordelingsmedlemsstaten ikke overholder den aftalte frist til at reagere på en omfordelingsanmodning. Rådets afgørelser giver mulighed for forlængelse med yderligere fire uger og i sidste ende endda ud over den forlængede frist. Derfor ville det være ønskeligt med større fleksibilitet fra medlemsstaternes side.

Tiltag, der skal fremskynde overførslen af ansøgere: Forsinkelsen fra medlemsstatens accept af omfordelingen til den faktiske overførsel er ikke blevet reduceret betydeligt. Som nævnt i den foregående rapport gælder det, at mens disse forsinkelser i visse tilfælde skyldes yderligere kontroller, som medlemsstaterne foretager efter accepten, skyldes andre forsinkelser operationelle og logistiske problemer eller manglende modtagekapacitet i omfordelingsmedlemsstaten. Det vil være ønskeligt med større fleksibilitet fra omfordelingsmedlemsstaternes side med hensyn til tilrettelæggelse og datoer for flyvninger, når overførslerne sker efter to-måneders-fristen af helbredsårsager, og charterflyvninger. Medlemsstaterne skal også sikre, at deres modtagelseskapacitet er tilstrækkelig til at indlogere omfordelte ansøgere.

Tiltag, der skal styrke Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) kapacitet til at støtte Italien og Grækenland: Den 19. december 2016 ændrede EASO en bestyrelsesbeslutning om profilerne for og antallet af eksperter, der stilles til rådighed for asylstøtteholdene. Denne beslutning giver mulighed for, at midlertidige EASO-ansatte med vejledning af EASO's faste medarbejdere og nationale eksperter kan bistå ved asylstøtteholdenes arbejde. EASO søger at sikre balance mellem antallet af nationale eksperter og midlertidigt ansatte.

For Grækenland offentliggjorde EASO den 20. december 2016 den første indkaldelse vedrørende 26 eksperter med forskellige profiler 25 under den nye operationelle plan. Denne første indkaldelse dækker hele året 2017 og giver medlemsstaterne mulighed for at tilrettelægge udstationeringen af deres eksperter længere ud i fremtiden. På det seneste møde for asylindsatspuljens nationale kontaktpunkter, der blev afholdt i Malta den 12. og 13. januar 2017, meddelte flere medlemsstater (Tyskland og Nederlandene), at de vil informere EASO om deres langsigtede planlægning af udstationeringen af eksperter.

Det samlede antal udstationerede eksperter i Grækenland til støtte for omfordelingsordningen pr. 6. februar er 19 asyleksperter, heraf tre individuelle eksperter, og 40 tolke. I øjeblikket mangler man ni eksperter 26 , og dette tal ventes at stige til 21 eksperter fra begyndelsen af ugen startende den 13. marts.

For Italien har EASO offentliggjort sin første indkaldelse under den nye operationelle plan (underskrevet med Italien den 22. december 2016) for i alt 72 eksperter. Pr. 6. februar 2016 var der udsendt 48 asyleksperter og 43 kulturformidlere til Italien. I øjeblikket mangler man 24 eksperter, og dette tal ventes at stige til 35 eksperter fra begyndelsen af ugen den 13. marts. Medlemsstaterne bør ligeledes fortsætte med at udpege sagkyndige som svar på EASO's forskellige indkaldelser, idet der sikres længere udsendelser og mere erfarne og specialiserede profiler.

2.3Tiltag gennemført af Grækenland og Italien

Grækenland

Tiltag, der skal fremskynde den græske asyltjenestes registrering og behandling af migranter og forbedre dens registreringskapacitet: Efter den meget omfattende forregistrering, som Kommissionen har rapporteret om tidligere, har den græske asyltjeneste truffet aftaler med henblik på gennemførelse af en fuldstændig indgivelse af asylansøgninger. Efter at have styrket effektiviteten af registreringsproceduren yderligere omlagde den græske asyltjeneste aftaler, så den fuldstændige registrering vil være afsluttet medio marts 2017 (i stedet for april som oprindeligt planlagt). Personer, som ikke nåede at blive forregistreret, kan stadig få adgang til asylproceduren ved at anmode om en aftale via Skype-systemet.

Forskellen mellem antallet af registreringer hos den græske asyltjeneste og det samlede antal tilsagn øgedes i rapporteringsperioden (mellem den 6. december og den 6. februar registrerede Grækenland 5 233 omfordelingsanmodninger, mens antallet af ekstra tilsagn var 2 733). Pr. 6. februar havde Grækenland registreret i alt 24 640 ansøgninger, mens det samlede antal var 15 329, hvilket betyder, at omkring 9 000 sager nu ligger klar til omfordeling uden tilsagn. Opfyldelsen af det månedlige mål for tilsagn og overførsler bliver en prioritering for at sikre genoptagelsen af Dublin-overførsler og omfordeling af alle berettigede ansøgere inden for den frist, der er fastsat i Rådets afgørelser.

Tiltag, der skal forbedre modtagelseskapaciteten i Grækenland: Pr. 7. februar udgør den samlede modtagelseskapacitet i Grækenland 75 182 pladser 27 på midlertidige anlæg og permanente modtagepladser på fastlandet, både for irregulære migranter og personer, der har udtrykt ønske om at ansøge om international beskyttelse, eller som allerede har indgivet deres ansøgninger om international beskyttelse. Den samlede kapacitet på de 40 permanente placeringer på fastlandet skønnes til at ligge omkring 27 000 pladser.

Ud af de 20 000 pladser, der er tildelt personer, som kan komme i betragtning til omfordeling under FN's flygtningehøjkommissærs (UNHCR) udlejningsordning 28 , var der pr. 7. februar 19 309 ledige pladser 29 , herunder 1 831 pladser i bygninger, 5 132 pladser på hoteller, 10 865 pladser i lejligheder, 417 pladser hos værtsfamilier og 704 pladser i særlige centre for uledsagede mindreårige. Den aktuelle belægningsgrad ligger omkring 80 % 30 . Det skal bemærkes, at UNHCR nåede op på tilkendegivelser om 20 000 pladser i december 2016 og endda overgik det (den 31. december 2016 var der 21 057 tilgængelige pladser). Men nogle af pladserne er ikke holdbare på længere sigt (f.eks. hotelvouchere) og erstattes af alternativer (f.eks. lejligheder/bygninger). I de kommende måneder vil der blive foretage en ajourført behovsvurdering af Grækenlands modtagebehov, og størrelsen af lejeordningen vil blive revurderet.

Pr. 6. februar var det desuden kun et af de tre omfordelingscentre, som de græske myndigheder havde forpligtet sig til at etablere, der var klart, nemlig Lagadikia. På grund af stadig værre vejrforhold i det nordlige Grækenland blev alle telte fjernet og 60 fuldt vintersikrede containere blev opstillet. Dermed har området nu kapacitet til 360 personer. Flere containere vil blive opstillet i de kommende måneder for at fordoble områdets kapacitet. Hvad angår de sidste to centre, har de græske myndigheder endnu ikke udpeget passende steder. UNHCR og de græske myndigheder drøfter for øjeblikket udpegning af flere steder, hvor der kan opføres særlige omfordelingscentre, navnlig et omfordelingscenter i Attikaregionen med kapacitet til 3 000 personer. Som nævnt i de foregående rapporter opfordrer Kommissionen indtrængende Grækenland til at udpege disse steder så hurtigt som muligt for at undgå flaskehalsproblemer ved gennemførelsen af de sidste faser af omfordelingen efter den meget omfattende forregistrering og skabe mulighed for omkostningseffektivitet i omfordelingsprocessen.

Italien

Tiltag, der skal øge hotspotcentrenes antal og gøre dem 100 % operationelle: Det samlede antal ankomne i 2016 var 181 346. I lyset af dette rekordtal er den samlede kapacitet på de fire operationelle hotspotcentre (1 600 pladser i Pozzallo, Lampedusa, Trapani og Taranto) ikke tilstrækkelig. Under en tredjedel af ilandsætningerne foregår på de fire operationelle hotspotcentre (52 337 personer). Men hvis man medregner ilandsætninger i yderligere seks havne, der anvender standardprocedurerne for hotspotcentre 31 , er andelen to tredjedele. Den 7. december besluttede indenrigsministeriet at udpege 15 havne til ilandsætning som havne, der anvender standardprocedurerne for hotspotcentre. Italien bør fremskynde åbningen af allerede annoncerede supplerende hotspotcentre og opgraderingen af andre havne til ilandsætning.

Situationen for uledsagede mindreårige på hotspotområderne er særligt udfordrende. De forbliver ofte længere i hotspotstrukturerne eller andre modtagecentre i første linje, fordi modtagesystemet ikke giver mulighed for automatisk overførsel til centre i andre dele af Italien i modsætning til voksne og familier. Andre sårbare grupper bliver også længere i hotspotcentrene. De italienske myndigheder bør gribe ind for at sikre dedikerede områder og assistance på alle hotspotcentre, fremskynde procedurerne for at muliggøre overførsler til modtagefaciliteter i første eller anden linje inden for den kortest mulige frist, hvor et tilstrækkeligt antal pladser bør være til rådighed, og bør udpege værger rettidigt.

Den 19.-20. januar afholdt Italien og EASO det første møde om modtagelse af uledsagede mindreårige i forbindelse med asyl, der sigtede på kapacitetsopbygning for identifikation af personer med særlige behov (inklusive uledsagede børn, der søger om asyl) og udvisning af god praksis inden for modtagelse af børn i situationer med stor tilstrømning. Der vil blive afholdt yderligere møder i februar og marts 2017.

Tiltag, der skal forbedre sagsbehandlingskapaciteten i Italien: Som tidligere anført skal de italienske myndigheders, herunder Dublinenhedens, kapacitet til at registrere og behandle ansøgninger øges for at fremskynde registreringen af personer af nationaliteter, der er berettiget til omfordeling, og udnytte de nye tilsagn. Italien bør ligeledes overveje at modtage yderligere støtte fra EASO til dette formål. Desuden bør fordelingen af personer, der ansøger om omfordeling, på mange forskellige centre over hele Italien, hvilket til en vis grad var uundgåeligt på grund af rekordtilstrømningen af migranter i 2016, ændres. De italienske myndigheder kan overveje et mere centraliseret system, hvor personer, der ansøger om omfordeling, koncentreres på færre dedikerede omfordelingscentre i det mindste i de sidste faser af proceduren med henblik på at lette de forskellige trin forud for selve omfordelingen. Et sådant system vil give bedre muligheder for bistand i fasen forud for afrejsen, herunder de nødvendige helbredsundersøgelser og kurser i kulturel orientering. Dette bør også bidrage til at reducere risiciene for, at migranter forsvinder, fordi omfordelingsansøgningerne vil blive behandlet hurtigere.

Tiltag, der skal nedsætte svartiden i forbindelse med omfordelingsanmodninger: Som nævnt i afsnit 2.1 blev aftalerne med Europol om at lette ekstraordinære supplerende sikkerhedsinterviews for første gang anvendt i praksis i januar 2017 efter en anmodning fra Norge.

Tiltag, der skal imødegå udfordringer vedrørende omfordeling af sårbare ansøgere og uledsagede mindreårige: Kommissionen yder fortsat støtte til de italienske myndigheders bestræbelser på at præcisere procedurer, der kan give mulighed for omfordeling af uledsagede mindreårige. Dette bør føre til omfordelinger, der indledes hurtigst muligt. Med henblik på at fremskynde disse procedurer bør de italienske myndigheder oprette et eller flere dedikerede omfordelingscentre for uledsagede mindreårige og overveje at benytte sig af EASO's vejledning og yderligere støtte. Medlemsstaterne bør fortsat give tilsagn om uledsagede mindreårige, så det er pladser til rådighed, når de første anmodninger fremsendes. Hvis man kan få omfordelingen til at fungere for uledsagede mindreårige, kan det bidrage til, at færre forsvinder. Eftersom Rådets afgørelser finder umiddelbar anvendelse, bør værgerne allerede overveje at omfordele relevante uledsagede mindreårige, som er i deres varetægt, som en mulighed. De italienske myndigheder bør sikre, at relevante uledsagede mindreårige informeres om omfordeling snarest mulig efter ankomsten.

Foranstaltninger, der skal begrænse sekundære bevægelser: Som led i de foranstaltninger, der gennemføres af de italienske myndigheder for at begrænse sekundære bevægelser, tilbagefører det italienske politi fortsat jævnligt migranter, som på irregulær vis er rejst fra landets sydlige til dets nordlige del, til modtagelsesfaciliteterne i det sydlige Italien. Som anført nedenfor har EASO intensiveret aktiviteterne hos den mobile enhed, der foretager registrering i forbindelse med omfordeling i forskellige områder, hvor kandidater til omfordeling indlogeres (på basis af behov anført af de italienske myndigheder) uden for registreringscentre. EASO har ligeledes indsat et permanent asylstøttehold til registrering på to yderligere placeringer. De irregulære migranters tilstedeværelse og bevægelser på italiensk område bør overvåges nøje, og irregulære sekundære bevægelser forebygges.

2.4Kommissionens og EU-agenturernes tiltag

Europa-Kommissionen

De væsentligste aktiviteter, som Kommissionen udfører, er blevet fremhævet gennem hele rapporten, herunder bilaterale kontakter med medlemsstaterne for at gøre fremskridt med opfyldelsen af målene. Kommissionen vil fortsat give udtryk for bekymring over for de medlemsstater, der halter bagud med gennemførelsen af Rådets afgørelser. Hvis der ikke gøres konkrete fremskridt i de kommende måneder, vil Kommissionen ikke tøve med at gøre brug af sine beføjelser i henhold til traktaterne.

Derudover har Kommissionen på de regelmæssige møder for forbindelsesofficererne, som Kommissionen afholdt i Grækenland (14. december 2016) og Italien (31. januar 2017), drøftet, hvordan man kan forbedre den information, der tilvejebringes i forbindelse med omfordelingsproceduren, herunder information inden afrejsen og kulturorientering, med henblik på bedre at håndtere forventningerne og således undgå sekundære bevægelser eller forsvinden fra proceduren og yderligere opbygge ansøgernes tillid til omfordelingsordningen. Kommissionen udarbejdede et spørgeskema og et konceptdokument, hvori den identificerede prioriterede aktioner, der kan føre til bedre information på de enkelte trin af omfordelingsproceduren. Med henblik på dette bør de nuværende omfordelingsprocedurer, der er udarbejdet af EASO, ajourføres, og folderne, der udleveres til ansøgerne af omfordelingslandene, revideres og ajourføres efter behov. Kommissionen har ligeledes foreslået, at den i samarbejde med EASO leverer skræddersyede værktøjer til informationsformidling (f.eks. videoer, landefoldere osv.) til lande, der står over for udfordringer med sekundære bevægelser eller forsvindinger.

Der stilles finansiering af omfordeling til rådighed for Italien og Grækenland og omfordelingsmedlemsstaterne gennem deres respektive nationale programmer for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). Disse er ved at blive ændret for at tage højde for ændringen af Rådets afgørelse 2015/1601. Kommissionen tilskynder til samtidig overførsel af blandede par og familier (f.eks. en ægtefælle, der tilhører en af de nationaliteter, der er berettiget til omfordeling, mens den anden ægtefælle og/eller børnene tilhører en anden nationalitet) for at overholde princippet om familieenhed. Overførslen af den ægtefælle, der ikke tilhører en nationalitet, som er berettiget til omfordeling, er baseret på en Dublin-anmodning om overtagelse, og derfor vil Italien og Grækenland ikke få tildelt engangsbeløbet på 500 EUR, og omfordelingsmedlemsstaten vil ikke modtage engangsbeløbet på 6 000 EUR. Medlemsstaterne kan imidlertid undersøge muligheden for at afholde sådanne omkostninger via deres respektive nationale AMIF-programmer.

Som anført i behovsvurderingen, der blev gennemført sammen med det italienske indenrigsministerium og andre relevante interessenter, modtog Kommissionen i rapporteringsperioden en anmodning om AMIF-nødbistand fra de italienske myndigheder vedrørende levering af tjenester på modtagefaciliteter for omfordelingskandidater (ansøgt EU-bidrag: 14,8 mio. EUR). Desuden modtog Kommissionen i den foregående rapporteringsperiode en række andre anmodninger, der ikke vedrørte omfordeling, til et samlet beløb på 113,4 mio. EUR. Mens Kommissionen allerede har bevilget 38,2 mio. EUR, er den i færd med at vurdere anmodningen om 14,8 mio. EUR (samt flere andre). En afgørelse forventes snarest.

Da den nuværende delegeringsaftale med UNHCR om lejeordningen i Grækenland udløber den 31. december 2016, er der drøftelser i gang mellem Kommissionen, UNHCR og de græske myndigheder om en forlængelse af ordningen i 2017 på grundlag af en ajourført vurdering af Grækenlands modtagelsesbehov.

Det Europæiske Asylstøttekontor

Tiltag til at sætte skub i omfordelingsprocessen og øge registreringskapaciteten i Grækenland og Italien: Den 20. og 22. december 2016 underskrev EASO nye operative planer for 2017 med henholdsvis Grækenland og Italien. I de operative planer skitseres alle støtteaktiviteter til Grækenland og Italien til gennemførelse i 2017. Ud over støtten til omfordelingsordningen dækker de operative planer støtteforanstaltninger til den generelle asylprocedure, inklusive Dublin-proceduren, modtagelsessystemet, og for Grækenland støtte til gennemførelsen af EU's og Tyrkiets erklæring.

I Grækenland består de EASO-hold, der hjælper den græske asyltjeneste med registrering og viderebehandling, pr. 6. februar af otte eksperter i Thessaloniki 32 , og aflastningsenheden består af fem eksperter i Athen. Desuden har EASO udsendt fire eksperter til informationsformidling i Athen og Thessaloniki, to andre Dublin-eksperter som støtte for Dublinenheden og 40 tolke. EASO har ligeledes leveret fuldt udstyrede mobile kontorer til den græske asyltjeneste i Thessaloniki, der skal levere yderligere støtte til registreringsprocessen med henblik på omfordeling. Disse mobile kontorer vil gøre det muligt at sammenlægge registreringsprocedurerne i Thessaloniki og Alexandroupoli for at øge procedurens effektivitet yderligere, hvilket vil give EASO mulighed for at udstationere op til 12 registreringseksperter i Thessaloniki.

Efter det indledende møde i november er EASO nu i færd med at gennemføre pilotforsøg med et matchningsværktøj sammen med den græske asyltjeneste: Funktionskravene er fastlagt, registreringsfelterne i den græske database Alkyoni og de tilhørende registreringsformularer er ved at blive tilpasset, matchingsalgoritmen er ved at blive finjusteret med henblik på testning, og datakommunikationen mellem Alkyoni-databasen og matchningsværktøjet er under udvikling. En første brugbar grænseflade til matchningsværktøjet forventes at være klar i februar 2017.

I Italien har EASO pr. 6. februar udsendt 48 ud af de 72 sagkyndige, som medlemsstaterne og de associerede lande har anmodet om: ni i hotspotcentrene, ni i to mobile team (der er placeret i Rom og Catania), 16 i registreringscentre, syv i den mobile enhed, der foretager registrering, og syv i Dublinenheden i Rom. EASO har også udsendt 43 kulturformidlere (for arabisk, tigrinsk og kurdisk) til støtte for omfordelingsprocessen. I rapporteringsperioden har EASO intensiveret aktiviteterne hos den mobile enhed, der foretager registrering i forbindelse med omfordeling, på forskellige steder, hvor kandidater til omfordeling indlogeres (på basis af behov anført af de italienske myndigheder) uden for registreringscentre 33 . Den mobile enhed understøtter desuden de lokale politimyndigheder ved at styrke politifolkenes kapacitet med hensyn til selv at foretage registreringer.

3Genbosætning

På grundlag af oplysninger fra de deltagende stater er over halvdelen af de 22 504 genbosætninger, der var aftalt i konklusionerne af 20. juli 2015, blevet afsluttet. Siden den 6. december 2016 er 913 34 personer fra primært Tyrkiet, Jordan og Libanon blevet genbosat. Pr. 5. februar 2017 var 13 968 personer blevet genbosat i 21 stater, der deltager i denne ordning (Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige). Sverige, Det Forenede Kongerige, Finland og Nederlandene samt de associerede stater Schweiz, Liechtenstein og Island har allerede opfyldt deres tilsagn. Trods de generelt positive udsigter bør medlemsstater, der endnu ikke har foretaget genbosættelser i henhold til konklusionerne fra den 20. juli 2015, og medlemsstater, der stadig er lang fra at nå deres mål, intensivere indsatsen.

Et flertal af de stater, der deltager i ordningen, meddelte, at deres genbosætningsindsats primært, men ikke udelukkende var rettet mod syrere, der opholdt sig i Jordan, Libanon og Tyrkiet. Dette omfatter medlemsstaternes indsats for at genbosætte syrere fra Tyrkiet som aftalt i EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016.

Antallet af genbosætninger fra Tyrkiet stiger stadig. Medlemsstaternes forberedelser med hensyn til yderligere genbosætningsforanstaltninger skrider planmæssigt frem, inklusive tjenesterejser til Tyrkiet for at interviewe kandidater, der ønsker genbosætning. De tyrkiske myndigheder holder deres løfte om at intensivere indsatsen for at øge antallet af kandidater. Lister med i alt 10 000 personer blev indsendt i januar 2017.

Siden den 4. april 2016 er 3 098 syrere blevet genbosat fra Tyrkiet som omhandlet i genbosætningsdelen af 1:1-ordningen i EU's og Tyrkiets erklæring. I alt 487 personer blev genbosat under denne mekanisme siden den seneste rapporteringsperiode, og det resterende tal for alle tilsagn er 10 402. Der har hidtil også fundet genbosætninger sted efter 1:1-ordningen i Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Sverige. Desuden har Norge hidtil genbosat 150 syrere fra Tyrkiet siden den 4. april 35 .

Som tidligere oplyst er Rådets afgørelse (EU) 2016/1754 36 om ændring af anden rådsafgørelse om omfordeling blevet vedtaget. Ændringen gør det muligt for medlemsstaterne at opfylde deres respektive forpligtelser inden for rammerne af tildelingen af 54 000 asylansøgere, enten gennem omfordeling eller lovlig indrejse af syriske statsborgere i Tyrkiet. Ændringen kræver ændring af de nationale programmer under AMIF. Som en direkte opfølgning på vedtagelsen af Rådets afgørelse (EU) 2016/1754 og som led i processen med at ændre de nationale programmer under AMIF har Kommissionen modtaget de første tilkendegivelser fra medlemsstaterne om antallet af syrere i Tyrkiet, som medlemsstaterne planlægger at give lovlig indrejse efter denne afgørelse. Baseret på de hidtidige indikationer planlægger medlemsstaterne at modtage over 34 000 syrere fra Tyrkiet på dette grundlag, herunder gennem genbosætning.

Medlovgiverne er i øjeblikket i færd med at gennemgå Kommissionens forslag til en forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme 37 , som blev vedtaget den 13. juli 2016.

4Det videre forløb

Stats- og regeringscheferne har gentagne gange erkendt det presserende behov for at rette op på migrationssituationen i Europa og opfordret til yderligere indsats for at fremskynde gennemførelsen af omfordelingsordningen som et afgørende udtryk for solidaritet med medlemsstaterne i frontlinjen. I december 2016 gentog Det Europæiske Råd endnu en gang behovet for, at medlemsstaterne skal intensivere indsatsen for at fremskynde omfordelingerne yderligere, og støttede den fælles handlingsplan til fremskyndelse af gennemførelsen af EU's og Tyrkiets erklæring, der omfattede det specifikke omfordelingsmål for Grækenland.

Denne opfordring fra Det Europæiske Råd kommer på baggrund af blandede resultater gennem rapporteringsperioden. Det er muligt at nå målet på mindst 1 000 personer, der skal omfordeles fra Italien, og mindst 2 000 personer fra Grækenland hver måned, hvis alle medlemsstater nu går i gang med at afgive tilsagn og omfordele hver måned. En række medlemsstater og associerede lande går i spidsen og opfylder deres retlige forpligtelser og udviser dermed solidaritet i praksis, og de øvrige medlemsstater bør følge deres eksempel. Alle medlemsstaterne skal ligeledes fortsætte med at udpege sagkyndige som svar på EASO's forskellige indkaldelser, idet der sikres længere udsendelser og mere erfarne og specialiserede profiler. Disse fælles bestræbelser vil bidrage til at lette presset på Italien og Grækenland.

Kommissionen vil fortsat overvåge situationen nøje og samarbejde med medlemsstaterne om at finde den mest effektive måde, hvorpå Rådets to afgørelser om omfordeling kan gennemføres fuldt ud. Sideløbende hermed bør medlemsstaterne fortsætte med opfyldelsen af deres genbosætningsforpligtelser og i visse tilfælde intensivere deres bestræbelser, herunder som led i gennemførelsen af EU's og Tyrkiets erklæring 38 . Kommissionen vil fortsat aflægge regelmæssige rapporter og vil fremlægge sin 10. rapport i marts 2017.

(1)

COM(2016) 791 final.

(2)

Antallet af registrerede ulovlige grænsepassager fra Tyrkiet ved sø- og landegrænser mellem grænseovergangsstederne, som Grækenland har rapporteret om, fra den 5. december 2016 og frem til den 5. februar 2017, og som registreret i JORA (Joint Operations Reporting Applications).

(3)

Kilde: De græske myndigheder.

(4)

Kilde: Det italienske indenrigsministerium. Dækker perioden fra den 5. december 2016 til den 5. februar 2017.

(5)

I øjeblikket kan følgende nationaliteter komme i betragtning til omfordeling: Burundi, Eritrea, Maldiverne, Oman, Qatar, Syrien og Yemen. Selv om visse nationaliteter ikke længere kan komme i betragtning til omfordeling berører dette, som nævnt i de foregående rapporter, ikke dem, der allerede er blevet identificeret som personer med et muligt behov for international beskyttelse (f.eks. kan de, der er blevet forregistreret, stadig blive omfordelt).

(6)

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/15-euco-conclusions-final/.

(7)

Ni overførsler, der blev indberettet som omfordelingsoverførsler i tidligere rapporter, viste sig at være Dublin-overførsler og ikke omfordelingssager (fire sager fra Italien til Portugal i december 2015 og april 2016, en sag fra Italien til Nederlandene i november 2016, en sag fra Grækenland til Luxembourg i juni 2016, en sag fra Grækenland til Frankrig i juni 2016 og to sager fra Grækenland til Rumænien i august 2016). Disse skal derfor trækkes fra det samlede antal og fra de specifikke overførsler mellem medlemsstater, som blev indberettet i bilagene. I løbet af denne rapporteringsperiode var en sag fra Grækenland til Spanien i december 2016 og en fra Grækenland til Norge i januar 2017 også Dublin-overførsler og er derfor ikke talt med i de samlede tal for disse lande.

(8)

Konklusioner vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse (11130/15).

(9)

Tallet, der blev offentliggjort i den forrige rapport, skulle tilpasses som følge af ajourførte oplysninger, der efterfølgende indkom fra genbosætningslandene. I stedet for de indberettede 13 887 var det korrekte antal genbosatte personer pr. 5. december 2016 13 055.

(10)

SN 38/16, 18.3.2016.

(11)

Tallet, der blev offentliggjort i den tidligere rapport, skulle justeres for at afspejle det forhold, at genbosætninger af syrere fra Tyrkiet til Norge inden for rammerne af 1:1-ordningen ikke modregnes mod tilbagesendelser af syrere fra Grækenland.

(12)

http://asylo.gov.gr/en/?p=1974

(13)

I artikel 2, stk. l, i direktivet om anerkendelse af flygtninge (direktiv 2011/95/EU) defineres en "uledsaget mindreårig" som en mindreårig (under 18 år), som rejser ind på en medlemsstats område uden at være ledsaget "af en voksen, der i henhold til lov eller praksis i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for den pågældende" [Kommissionens fremhævelse]. Som følge af forskellene på medlemsstaternes lovgivning og praksis varierer definitionen af uledsagede mindreårige hos dem, hvilket betyder, at børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, herunder mindreårige, som er gift med voksne, betragtes som uledsagede i nogle medlemsstater, men ikke i andre. Forskellene fører også til uoverensstemmelser med hensyn til rapportering af det samlede antal uledsagede mindreårige, der er omfordelt, da visse medlemsstater kun betragter disse som uledsagede, hvis de er alene, og udelukker børn, der er blevet adskilt fra deres forældre og derefter omfordelt, fra rapporteringen.

(14)

Kun nationaliteter, der potentielt er berettiget til omfordeling, anføres.

(15)

http://asylo.gov.gr/en/wp-content/uploads/2016/08/Preregistration-data_template_5_EN_EXTERNAL.pdf

(16)

Den største gruppe af uledsagede mindreårige i Grækenland er afghanere, som ikke er berettiget til omfordeling. Den græske regering har dog kontaktet flere medlemsstater for at forhandle om mulighederne for frivillig overførsel af disse mindreårige med en anden status end som ansøgere om international beskyttelse.

(17)

Rapporten fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder fra 2016 om uledsagede børn indeholder data om medlemsstaternes retlige bestemmelser for og behandling af gifte mindreårige migranter. Se navnlig tabel 1, side 11, i rapporten, på http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-december-2016-monthly-migration-report-separated-childr.pdf

(18)

De græske myndigheder og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) benytter ikke samme definition af uledsagede mindreårige. Som følge heraf er de tal, som de græske myndigheder og IOM har anført, indbyrdes modstridende. Ifølge oplysninger fra IOM er det samlede antal mindreårige, der blev omfordelt i rapporteringsperioden, 51.

(19)

934 til Tyskland, 13 til Cypern, 21 til Estland, 355 til Frankrig, 171 til Irland, 48 til Letland, 10 til Liechtenstein, 44 til Litauen, 29 til Luxembourg, 172 til Nederlandene, 184 til Norge, 231 til Portugal, 26 til Rumænien, 252 til Spanien, 18 til Finland og 50 til Schweiz.

(20)

493 til Tyskland, 1 Letland, 21 til Luxembourg, 92 til Nederlandene, 335 til Norge, 10 til Portugal, 2 til Rumænien, 94 til Spanien og 207 til Schweiz.

(21)

Tyskland: 1 000 for Italien og 1 000 for Grækenland, Belgien: 35 for Italien og 65 for Grækenland, Estland: 58 for Grækenland, Frankrig: 50 for Italien og 400 for Grækenland, Kroatien: 20 for Italien og 30 for Grækenland, Irland: 80 for Grækenland, Letland: 30 for Italien og 60 for Grækenland, Litauen: 10 for Italien og 40 for Grækenland, Luxembourg: 50 for Grækenland, Malta: 15 for Grækenland, Nederlandene: 100 for Italien og 200 for Grækenland, Slovenien: 15 for Italien og 35 for Grækenland, Finland: 50 for Italien og 100 for Grækenland.

(22)

Norge: 250 for Italien og 200 for Grækenland, Schweiz: 200 for Italien og 320 for Grækenland.

(23)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2016/408 af 10. marts 2016 har Østrig ret til en midlertidig suspension af omfordelingen af op til 30 % af de ansøgere, som er tildelt Østrig i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601. Som følge heraf er omfordelingen til Østrig af 1 065 ansøgere suspenderet indtil den 11. marts 2017. De forpligtelser, der er fastsat ved afgørelse 2015/1601, finder imidlertid fortsat anvendelse på Østrig, hvad angår omfordeling af de resterende tildelinger, så der er stadig behov for tilsagn og omfordelinger.

(24)

I starten af april suspenderede Polen behandlingen af 73 anmodninger om omfordeling, som den græske asyltjeneste sendte til Polen på grundlag af et tilsagn, som Polen havde indsendt den 16. december 2015, og indstillede derved reelt omfordelingsproceduren tre og en halv måned efter, at tilsagnet var givet. Det samme gælder anmodninger fra Italien.

(25)

Ud af et samlet behov på 193 eksperter i henhold til den nye operationelle plan.

(26)

Den græske asyltjeneste fremsendte en yderligere anmodning om to Dublin-eksperter til Dublinenheden, hvis sådanne er til rådighed.

(27)

Disse tal omfatter de pladser, der er tilvejebragt under UNHCR's udlejningsordning, og de organiserede modtagelsesfaciliteter, som de græske myndigheder har stillet til rådighed på det græske fastland og i hotspotområderne.

http://mindigital.gr/images/prosfygiko/REFUGEE_FLOWS-07-02-2017.pdf

(28)

Delegeringsaftalen med UNHCR om udlejningsordningen vedrørende 20 000 pladser, som blev indgået i januar 2016, tager i første række sigte på asylansøgere, der kan komme i betragtning til omfordeling. Delegeringsaftalen blev revideret i juli 2016 med henblik på at gøre det tydeligere i teksten, at indlogeringsordningen også omfatter muligheden for at etablere pladser i omfordelingscentre, der forvaltes af UNCHR, og at målgruppen for indlogeringsordningen ikke kun omfatter omfordelingskandidater, men også andre asylansøgere. UNHCR indvilligede i at stille 6 000 pladser under udlejningsordningen til rådighed, således at omfordelingscentrene kunne tage imod alle fuldt registrerede personer, der kan komme i betragtning til omfordeling.

(29)

UNHCR-data: 393 pladser til uledsagede børn finansieres af andre donorer.

(30)

309 pladser til uledsagede mindreårige finansieres af andre donorer.

(31)

http://www.libertaciviliimmigrazione.dlci.interno.gov.it/sites/default/files/allegati/hotspots_sops_-_english_version.pdf

(32)

Den græske asyltjeneste har omlagt de planlagte registreringer i Alexandroupoli til kontoret i Thessaloniki fra og med den 6. februar.

(33)

Hidtil har enheden dækket 26 forskellige steder over hele Italien.

(34)

(35)

Selv om Norge anvender den standardprocedure for genbosætning, der blev aftalt med Tyrkiet inden for rammerne af 1:1-ordningen, modregnes antallet af genbosætninger til Norge inden for rammerne af 1:1-ordningen antallet af tilbagesendelser af syrere fra Grækenland.

(36)

EUT L 268 af 1.10.2016, s. 82-84.

(37)

COM(2016) 468 final.

(38)

Fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet (COM(2016) 792 final).

Medlemsstat	Formelt tilsagn 1	Faktisk omfordelt	Retligt fastsatte tilsagn, jf. Rådets afgørelser
Østrig 2			1491
Belgien	465	177	2415
Bulgarien	260	29	831
Kroatien	40	10	594
Cypern	95	55	181
Tjekkiet	30	12	1655
Estland	227	87	204
Finland	840	560	1 299
Frankrig	3 770	2 445	12 599
Tyskland	2 740	1 342	17 209
Ungarn			988
Island
Irland	494	280	240
Letland	319	188	295
Liechtenstein	10	10
Litauen	500	229	420
Luxembourg	210	164	309
Malta	67	34	78
Nederlandene	1 150	939	3 797
Norge	430	204
Polen	65		4 321
Portugal	1 230	690	1 778
Rumænien	1 022	523	2 572
Slovakiet	30	9	652
Slovenien	135	101	349
Spanien	750	600	6 647
Sverige 3			2 378
Schweiz	450	78
I ALT	15 329	8 766	63 302

Medlemsstat Associeret stat	Tilsagn inden for rammerne af ordningen af 20. juli 2015	Samlet antal genbosætninger under ordningen af 20. juli 2015 inkl. 1:1-mekanismen med Tyrkiet	Tredjeland, hvorfra genbosætning har fundet sted
Østrig	1 900	1 501 1	Libanon: 881 Jordan: 442 Tyrkiet: 177 Irak: 1
Belgien	1 100	597	Libanon: 439 Tyrkiet: 106 (heraf 102 under 1:1-mekanismen); Jordan: 28 Egypten: 24
Bulgarien	50	0
Kroatien	150	0
Cypern	69	0
Tjekkiet	400	52	Libanon: 32 Jordan: 20
Danmark	1 000	481	Libanon, Uganda
Estland	20	11	Tyrkiet: 11 i henhold til 1:1-mekanismen
Finland	293 2	293 3	Libanon: 245 Egypten: 37 Jordan: 4 Irak: 3 Yemen: 2 Israel 2 Tyrkiet: 162 under 1:1-mekanismen – uden for ordningen af 20. juli 2015
Frankrig	2 375 4	1 088	Tyrkiet: 456 under the 1:1-mekanismen (heraf 228 inden for 20. juli-ordningen og 228 uden for 20. juli-ordningen 5 ); Libanon: 433 Jordan: 334 Irak: 8 andet: 85
Tyskland	1 600	1 213	Tyrkiet: 1 213 i henhold til 1:1-mekanismen
Grækenland	354	0
Ungarn	0	0
Island	50	50 6	Libanon
Irland	520	519	Libanon
Italien	1 989	673	Libanon: 490 Tyrkiet: 117 under 1:1-mekanismen; Sudan: 48 Jordan: 18
Letland	50	10	Tyrkiet: 10 i henhold til 1:1-mekanismen
Liechtenstein	20	20	Tyrkiet
Litauen	70	25	Tyrkiet: 25 i henhold til 1:1-mekanismen
Luxembourg	30	0 7	Tyrkiet: 98 under 1:1-mekanismen – uden for ordningen af 20. juli 2015
Malta	14	0
Nederlandene	1 000	1 000	Tyrkiet: 563 (heraf 557 under 1:1-mekanismen); Libanon: 341 Kenya: 70 Etiopien: 8 Jordan: 7 Libyen: 4 Israel: 2 Irak, Marokko, Egypten, Saudi-Arabien, Syrien: 1
Norge	3 500	2 924	Libanon: 2 552 Tyrkiet: 351 8 (heraf 150 siden den 4. april 2016); Jordan: 21
Polen	900	0
Portugal	191	12	Tyrkiet: 12 i henhold til 1:1-mekanismen
Rumænien	80	0
Slovakiet	100	0
Slovenien	20	0
Spanien	1.449	289	Libanon: 232 Tyrkiet: 57 under 1:1-mekanismen,
Sverige	491	491 9	Tyrkiet: 278 under 1:1-mekanismen (heraf 269 inden for ordningen af 20. juli 2015); Sudan: 124 Kenya: 80 Libanon: 8 Irak: 8 Egypten: 1 Jordan: 1
Schweiz	519	519	Libanon: 431 Syrien: 88
Det Forenede Kongerige	2 200	2 200 10	Jordan, Libanon, Tyrkiet, Egypten, Irak og andre
I ALT	22 504	13 968	I alt 3 098 personer blev genbosat fra Tyrkiet under 1:1-mekanismen; 2 601 af disse blev genbosat under ordningen af 20. juli 2015