11.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 129/36 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fordelene ved lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) for den integrerede lokaludvikling og udviklingen af landdistrikterne
(sonderende udtalelse)
(2018/C 129/06)
Ordfører: |
Roman HAKEN |
Anmodning om udtalelse |
Det estiske rådsformandskab, 08/08/2017 |
Retsgrundlag |
Artikel 302 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse |
Præsidiets henvisning |
19/09/2017 |
Kompetence |
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø |
Vedtaget i sektionen |
21/11/2017 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
07/12/2017 |
Plenarforsamling nr. |
530 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
152/3/0 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
Den Europæiske Union står på tærsklen til forhandlingerne om sin politik for perioden efter 2020. Kommissionen og medlemsstaterne har indledt drøftelserne om den kommende finansielle ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). |
1.2. |
Hvordan kan EU styrke sine bånd til medlemsstaterne og genvinde borgernes tillid (1)? |
1.3. |
Svaret kunne være via velimplementeret lokaludvikling styret af lokalsamfundet (community-led local development, CLLD), som baner vej for integreret lokaludvikling og inddragelse af borgerne og deres organisationer på græsrodsniveau. EØSU er overbevist om, at der kan være mange fordele forbundet med CLLD, idet der er tale om et succesfuldt europæisk lokaludviklingsværktøj. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg anbefaler: |
1.4. |
at skabe en klar vision for obligatorisk implementering af CLLD-multifinansiering i EU og sikre en CLLD-tilgang i alle typer områder: landdistrikter (herunder fjerntliggende områder samt bjerg- og øområder) samt by- og kystområder |
1.5. |
på det kraftigste at anmode Kommissionen om indgående at undersøge og analysere mulighederne for at oprette en CLLD-reservefond på EU-plan. Kommissionen må under alle omstændigheder sikre, at alle medlemsstater råder over en national CLLD-fond med bidrag fra alle fire ESI-fonde (ELFUL, EFRU, ESF og EHFF) |
1.6. |
at fastlægge en harmoniseret ramme for alle ESI-fonde og enkle regler for implementering af en CLLD-fond på EU-plan |
1.7. |
at erkende, at CLLD, som er en styrkelse af Leader-metoden, giver medlemsstaterne en enestående mulighed for at udvikle deres områder på en mere inklusiv, bæredygtig og integreret måde i partnerskab med de lokale interessenter. For at opnå større virkning må der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til implementeringen af CLLD i programmeringsperioden 2021-2027. I den forbindelse opfordrer EØSU på det kraftigste Kommissionen til at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at afsætte mindst 15 % af midlerne til hver ESI-fond til CLLD-fonden, som også bør støttes med tilstrækkelige nationale ressourcer |
1.8. |
at undgå enhver form for ophold mellem programmeringsperioderne og sikre en bedre indledning på perioden 2021-2027. |
1.9. |
En kompliceret retlig ramme og tidskrævende procedurer har bevirket, at den bureaukratiske byrde er vokset for alle CLLD-aktører. Med henblik på fremover at gennemføre CLLD-multifinansiering effektivt opfordrer EØSU til en betydelig forenkling af den retlige ramme for CLLD, af gennemførelsesprocedurerne og af modellen for programmeringsperioden 2021-2027. Den nye politiske og økonomiske kontekst bør udnyttes til at reducere den administrative byrde og lancere en enkel ramme med fokus på muligheder og tillid. Der er f.eks. blevet oprettet et simpelt system i forbindelse med udviklingen af globaltilskud. I stedet for at fokusere på forebyggelse af fejl bør der fastlægges regler, som virkelig kan støtte de lokale aktionsgrupper og lokale modtagere (slutbrugere) i gennemførelsen af deres lokaludviklingsstrategier og -projekter. |
1.10. |
Der bør skabes mulighed for en tæt dialog mellem alle CLLD-aktører på europæisk plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan under forberedelserne af den næste programmeringsperiode med henblik på opbygning af tillid og implementering af en integreret tilgang med CLLD-multifinansiering. Forbindelserne mellem EU, borgerne og lokalsamfundene bør styrkes. |
1.11. |
Der bør skabes grundlag for løbende kapacitetsopbygning hos alle CLLD-aktører (myndigheder, lokale aktionsgrupper, Leader og landdistriktsnetværk, betalingsorganer osv.) i forbindelse med CLLD-multifinansiering. |
1.12. |
Potentialet i IT bør udnyttes til at finde løsninger, der kan forenkle og automatisere dataindsamlingen på nationalt og lokalt plan. Bedste praksis med hensyn til anvendelsen af disse systemer bør formidles mellem forvaltningsmyndighederne og de lokale aktionsgrupper (som f.eks. i Estland). Der bør udvikles IT-systemer, hvor alle interessenter reelt inddrages, og som kan bidrage til den overordnede strategi for forenkling af ESI-fondene. |
1.13. |
Der bør anvendes en deltagelsesbaseret tilgang for at holde lokale udviklingsstrategier på linje med — og tilpasse dem til — ændringer i lokale forhold (social samhørighed, migration, regionale klynger, grøn økonomi, klimaændringer, intelligente løsninger, teknologi osv.) og drage fordel af revolutionen inden for nye teknologier og IT. |
1.14. |
Hvad angår lokale aktionsgrupper, der også kan udvælge hensigtsmæssige projekter, er den største værdi deres rolle som territoriale drivkræfter, bl.a. i interterritorialt og tværnationalt samarbejde. Lokale aktionsgrupper skal være aktive formidlere og arbejde på tværs af sektorer ved at inddrage alle relevante interessenter i deres områder. |
1.15. |
Det er vigtigt at synliggøre og påvise de lokale aktionsgruppers resultater. Gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier skal evalueres løbende, og fokus skal flyttes fra kontrolmekanismer for støtteberettigelse til sikring af resultater samt vurdering af præstationer og langsigtede virkninger. |
1.16. |
CLLD i bynære områder og byområder er en udfordring for EU's fremtidige lokaludvikling. EØSU anbefaler, at der indsamles oplysninger om vellykkede pilotprojekter og organiseres informations- og motivationskampagner med henblik på en bredere anvendelse. Der vil være behov for uddannelse af lokale aktører i byerne og den offentlige forvaltning. CLLD i byområder (lokaludvikling styret af lokalsamfundet i byområder) kan anvendes som et værktøj til gennemførelse af EU's dagsorden for byerne og kombineres med Urbact-programmet. |
2. Indledning og implementering af CLLD i medlemsstaterne: baggrund
2.1. |
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet er en opdatering af den mere end 26 år gamle Leader-metode. Den væsentligste forskel er en tættere integreret tilgang og en diversificeret finansieringsmodel. Nu har visse lokale aktionsgrupper i landdistrikterne imidlertid også adgang til midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fiskerifond. Fra den nuværende programmeringsperiode (2014-2020) kan CLLD-multifinansiering også omfatte byer. |
2.2. |
Ifølge Kommissionen anvender tyve medlemsstater multifondsfinansiering i programmeringsperioden 2014-2020: Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Otte lande (Belgien, Kroatien, Cypern, Estland, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene) besluttede ikke at anvende denne finansieringsform i indeværende periode. Takket være vellykkede forhandlinger udgør bidrag fra de øvrige fonde tæt på 50 % i visse lande (Tjekkiet, Ungarn, Portugal og Slovakiet). Indførelse af multifinansiering kræver politisk vilje og en forståelse af fordelene ved CLLD på nationalt plan samt et godt samarbejde mellem ministerierne. Kommissionens mål er at fjerne hindringerne mellem fondene og således fremme synergi og sammenhæng, både på lokalt og på regionalt plan. |
2.3. |
Leader-metoden er blevet styrket for perioden 2014-2020. I betragtning af lokalsamfundenes rolle med hensyn til at bidrage til den territoriale samhørighed og til de strategiske Europa 2020-mål, har EU — med stor støtte fra Europa-Parlamentet — besluttet at lette og styrke anvendelsen af CLLD i alle typer områder (landdistrikter samt by- og kystområder) og med hensyntagen til de forskellige typer behov i lokalsamfundene (navnlig sociale, kulturelle, miljømæssige og økonomiske). I perioden 2014-2020 er CLLD-initiativer berettiget til støtte fra alle de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (med undtagelse af Samhørighedsfonden) og er underlagt en fælles ramme i forordningen om fælles bestemmelser vedrørende disse fonde. Dette sikrer større overensstemmelse og bedre koordinering af EU-midler, og at de anvendes med større effekt. De fælles regler suppleres med fondsspecifikke karakteristika (for eksempel skal mindst 5 % af midlerne fra ELFUL anvendes til CLLD, hvorimod støtte til CLLD fra de øvrige fonde er fakultativt). Kravet om obligatorisk finansiering sikrede en vellykket gennemførelse af Leader. |
2.4. |
I denne programmeringsperiode har det været ledsaget af redskabet for integrerede territoriale investeringer (ITI), der fokuserer på større områder (NUTS III, storbyområder, osv.) og makroprojekter. Det organiserede civilsamfund er ikke nær så inddraget i denne proces som i CLLD-mikroprojekter (2). |
2.5. |
CLLD bygger på tre indbyrdes forbundne elementer, nemlig lokale aktionsgrupper (repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser), integrerede lokaludviklingsstrategier og nøje afgrænsede områder. Alle tre elementer er underlagt specifikke krav, som blev fastsat i forordningen om fælles bestemmelser. For eksempel skal det pågældende område have en befolkning på 10 000-150 000 indbyggere, og strategierne skal omfatte de mål, der tilstræbes, en analyse af områdets behov og potentiale samt handlings- og finansieringsplaner. |
2.6. |
EØSU er overrasket over, at Leader-programmet var mere enkelt og lettere at gennemføre i 1990'erne end på nuværende tidspunkt. Nu er der computere, internet, software og mobiltelefoner, men arbejdet er faktisk blevet vanskeligere. Derfor ønsker EØSU en reel forenkling — ellers vil dette nye »tekno-bureaukrati« slå succesfulde EU-instrumenter af banen. |
3. De vigtigste fordele ved CLLD-multifinansiering i forbindelse med gennemførelse af lokale udviklingsstrategier
3.1. |
CLLD-multifinansiering giver medlemsstaterne mulighed for at øge den lokale og regionale kapacitet til integreret udvikling. I nogle medlemsstater har praksis vist, at integreret lokaludvikling påvirker en bred række af aktiviteter og har en betydelig indvirkning på lokale økonomier og jobskabelse, navnlig uden for primærproduktionen i landbruget. |
3.2. |
Desuden har integreret lokaludvikling en yderst nyttig virkning på social inklusion på grund af forskellige interessenters (forskellige typer aktører, aldersgrupper og køn) inddragelse og deltagelse. CLLD giver mulighed for at inddrage flere lokale og regionale aktører end Leader, som kun modtog støtte fra ELFUL. Regionaludvikling har fået større betydning med CLLD. |
3.3. |
EU's samhørighedspolitik tager sigte på at opnå territorial samhørighed, hvilket også er målet med CLLD. CLLD omfatter alle typer områder, nemlig landdistrikter samt by- og kystområder, forskellige behov i lokalsamfundet (sociale, kulturelle, miljømæssige og økonomiske) og forskellige finansieringsmekanismer (inkl. fire ESI-fonde). CLLD i alle typer områder vil medvirke til at skabe samhørighed mellem landdistrikter, bynære områder og byområder, hvilket bidrager til at overvinde eller standse periferivirkningen. |
3.4. |
CLLD-metoden spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme integreret lokaludvikling på grund af de komponenter, den er sammensat af: bottom-up-tilgang, områdebaserede lokaludviklingsstrategier, offentlig-private partnerskaber, innovation, en integreret og multisektorial tilgang, netværkssamarbejde og samarbejde samt decentral forvaltning. En korrekt gennemførelse af CLLD-metoden kræver informationsudveksling, formidlingsaktiviteter og større synlighed af selve metoden og fordelene herved. |
3.5. |
Mere end 26 års erfaring med gennemførelsen af Leader-programmet har vist, at metoden med Leader/CLLD fungerer, at den er en bæredygtig og effektiv måde at udvikle områder på, og at den har en langsigtet indvirkning på lokaludviklingen. Potentialet i CLLD er nu blevet udviklet yderligere med en mere integreret tilgang, der kan betragtes som endnu mere effektiv takket være de mange forskellige gennemførelsesmodeller. |
3.6. |
Disse mange forskellige CLLD-gennemførelsesmodeller hjælper medlemsstaterne og lokalområderne med at reducere risiciene og fremme gennemsigtigheden. |
3.7. |
EØSU støtter kraftigt bottom-up-beslutningsprocessen, der garanterer, at investeringerne er i overensstemmelse med lokalområdernes reelle behov og potentiale. Det er hensigten, at CLLD skal være endnu mere fleksibel og tilgodese alle de mulige behov i lokalsamfundet og lade det være op til lokalbefolkningen at vælge, hvilke spørgsmål der er mest relevante for den lokale udviklingsstrategi. |
3.8. |
Inddragelsen af lokale aktører og deres kapacitetsopbygning er en af de største fordele ved CLLD-metoden. Integreret lokal udvikling er den bedste måde, hvorpå der kan skabes forbindelser og synergier mellem forskellige interessenter og spørgsmål knyttet til den lokale udvikling. |
3.9. |
EØSU bifalder, at CLLD er en proces, der indebærer løbende deltagelse og uddannelse af lokale borgere. Dens mere integrerede tilgang giver lokalsamfundene flere muligheder for at øge deres kapacitet og viden. Forbindelser mellem landdistrikter samt by- og kystområder bevirker, at de involverede parter kan lære af hinanden og finde løsninger på store udfordringer på en mere inklusiv måde. Fortsat samarbejde, netværkssamarbejde og uddannelse styrker god forvaltning. |
3.10. |
Grøn økonomi, social inklusion, fattigdomsbekæmpelse, migration, regionale klynger, forbindelser mellem landdistrikter samt by- og kystområder, intelligente løsninger og IT-teknologier har stigende betydning for lokaludviklingen. CLLD giver alle de forskellige typer områder (landdistrikter samt by- og kystområder) og lokalsamfund mulighed for at arbejde sammen om at finde løsninger på disse udfordringer. Multifinansiering af CLLD er en yderst nyttig mekanisme til støtte af idéen om »intelligente landsbyer« gennem kapacitetsopbygning, investeringer, innovationsstøtte og netværkssamarbejde samt gennem tilvejebringelse af innovative finansieringsredskaber til forbedring af tjenesteydelser og infrastruktur (3). |
3.11. |
EØSU håber, at større sammenhæng i og koordinering af EU-støtte vil gøre det lettere for de lokale aktører at udforme multisektorstrategier, der støttes af en kombination af midler, og som er bedre egnet til blandede områder (f.eks. landdistrikter samt by- og kystområder). For at gøre flerfondsstrategier mindre komplicerede har det hidtil være sådan, at der skulle udpeges en »ledende fond« til at dække alle forvaltningsomkostninger på nationalt plan. En CLLD-forordning med et fælles regelsæt for alle ESI-fonde på EU-plan ville være endnu mere effektiv med hensyn til at mindske den bureaukratiske byrde. |
3.12. |
EØSU er overbevist om, at det vil have adskillige fordele for alle typer lokale aktionsgrupperen, hvis alle fokusområderne for de fire ESI-fonde inddrages i gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier (4). |
3.13. |
CLLD er en bottom-up-udviklingstilgang, som er forankret i Europa og kan hjælpe til at modvirke antieuropæiske tendenser i lokalsamfundene ved at bidrage til social inklusion og bæredygtig økonomisk udvikling i områder, hvor tilgangen finder anvendelse. |
4. Vigtigste behov/vanskeligheder med gennemførelsen af CLLD-multifinansiering 2014-2020
4.1. |
Manglende sammenhæng mellem de forskellige fonde og lille territorial samhørighed har vist sig at være de største hindringer på nationalt plan sammen med beslutningstagernes ringe kendskab til fordelene ved CLLD. Det er vanskeligt at opnå en reel synergi mellem forskellige fonde og områder (landdistrikter samt by- og kystområder) på grund af de »grænser«, der stadig eksisterer mellem fondene på nationalt plan. Hver fond har forskellige regler og bestemmelser, samarbejdet mellem forvaltningsmyndighederne er mangelfuldt, og der er ingen klar koordinering i de fleste af de lande, der gennemfører CLLD-multifinansiering. Kun Sverige gennemfører CLLD-multifinansiering i hele landet og har gjort alle fire ESI-fonde tilgængelige for alle typer lokale aktionsgrupper (landdistrikter samt by- og kystområder). |
4.2. |
Medlemsstaterne bør ikke indføre yderligere regler og krav, der undergraver forenklingen. Der bør være tale om en reel forenkling i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen har foreslået. Der er brug for uddannelse i og en klar forståelse af disse modeller. Ifølge Den Europæiske Revisionsret forekommer der ikke flere fejl i Leader-projekterne end i andre projekter, der er omfattet af andre foranstaltninger. |
4.3. |
Medlemsstaterne bør ikke gøre CLLD til en måde at yde øremærket finansiering på inden for en forud fastsat palet af nationale foranstaltninger. CLLD bør være et »bredt dækkende« udviklingsværktøj med veldefinerede foranstaltninger på lokalt plan. |
4.4. |
Programmeringsperioden er blevet indledt med store forsinkelser. Ikke alle lande har været i stand til at sikre kontinuitet mellem programmeringsperioderne og en gnidningsløs gennemførelse, hvilket har skabt stor usikkerhed og tab af motivation og eksisterende viden. Dette må undgås i fremtiden. |
4.5. |
EØSU er klar over, at manglende tillid mellem CLLD-aktørerne forhindrer, at denne metodes potentiale udnyttes. Der er behov for en kontinuerlig opbygning af en sådan tillid. Konstant straf under gennemførelsen skader tilliden og den gode dialog. Forvaltningsmyndighederne, herunder betalingsorganer, har mulighed for ikke at sanktionere, hvilket de oftere bør benytte sig af. |
4.6. |
Det reelle potentiale ved forenkling via udvikling af IT-løsninger er ikke blevet realiseret. Ikke alle CLLD-aktører har været inddraget i processen med at udvikle IT-værktøjer, og dette har medført vanskeligheder med systemernes anvendelse. Der bør udvises tillid til de lokale aktionsgruppers praktiske viden ved udformningen af IT-gennemførelsesværktøjer. IT-platforme udviklet af forvaltningsmyndigheder bør tilgodese alle CLLD-aktørers behov. De lokale aktionsgrupper bør råde over fleksible og åbne platforme for at kunne gennemføre deres lokale udviklingsstrategier i overensstemmelse med de særlige forhold i deres område. Standardisering bør undgås. |
4.7. |
EØSU har konstateret uoverensstemmelser mellem forventninger, indsats og finansielle midler i mange medlemsstater. Hvis hensigten er at opnå reelle resultater, må der investeres tilstrækkeligt med penge, så vores forventninger kan være realistiske. For at nå den ønskede virkning er der behov for realisme med hensyn til at tildele tilstrækkelige finansielle midler til CLLD fra hver ESI-fond. Der findes en række særdeles gode eksempler herpå i EU (såsom Sachsen og Asturien, hvor henholdsvis 40 % og 17 % stammer fra deres programmer for udvikling af landdistrikter). |
4.8. |
En ringe dialog mellem alle CLLD-aktører (forvaltningsmyndigheder, lokale aktionsgrupper, betalingsorganer, Leader-netværk — som f.eks. ELARD og de nationale Leader- og landdistriktsnetværk) har ført til voksende bureaukrati og enorme forsinkelser i programmeringsperioden og i leveringen af midler til projektansøgere. Der er behov for en effektiv og gennemsigtig koordinering mellem de forskellige myndigheder og ministerier på nationalt plan samt en tæt dialog med de lokale aktionsgrupper. Desuden bør den direkte dialog mellem Kommissionen og de lokale aktionsgrupper styrkes — EØSU kunne yde hjælp til dette. |
4.9. |
I de fleste medlemsstater erkendes det, at den kapacitetsopbygning hos myndigheder og lokale aktionsgrupper, som kan hjælpe dem med at gennemføre CLLD-multifinansiering, er mangelfuld. Fortsat læring og skabelse af en fælles forståelse af gennemførelsen af CLLD-multifinansiering er nødvendig for at styrke CLLD-aktørernes kapacitet. Den kollegiale ånd bør styrkes. De lokale aktionsgrupper og myndighederne bør modtage passende uddannelse og gøres bekendt med hinandens forhold. Dette kan ske ved, at offentligt ansatte, medlemmer af lokale aktionsgrupper og lokale interessenter deltager i informationsrejser, uddannelse, udveksling af personale osv. EØSU foreslår, at et sådant program finansieres gennem en udvidelse af Erasmusprogrammet. |
4.10. |
EØSU er overbevist om, at der på EU-plan ikke i tilstrækkelig grad er gjort opmærksom på merværdien af CLLD-multifinansiering og mulige gennemførelsesmodeller. Der har manglet en klar vision om, hvordan medlemsstaterne i praksis bør gennemføre CLLD-multifinansiering. Medlemsstaterne bør forsynes med simple modeller, strukturer og bedste praksis. |
4.11. |
De lokale aktionsgruppers reelle potentiale som formidlere for deres områder er ikke blevet udnyttet godt nok. Der bør skabes de rette betingelser for, at de lokale aktionsgrupper kan koncentrere sig om deres rolle med hensyn til at mobilisere området og hjælpe med at formidle de bedste idéer og få dem gennemført. Forskning har vist, at lokale aktionsgrupper er nødvendige som formidlere for at fremme integreret lokaludvikling. De lokale aktionsgrupper kan arbejde på tværs af sektorer og samle forskellige interessenter. Aktionsgruppernes opgave er ikke blot at være en kilde til finansiering og fungere som et ekstra administrativt lag, men derimod at udgøre en reel udviklingsorganisation, der iværksætter samarbejdsprojekter, uddannelse og netværkssamarbejde med passende finansiel og organisatorisk støtte. |
4.12. |
Der mangler ofte klare og simple modeller for evaluering og overvågning af lokale udviklingsstrategier. Evaluering er nødt til at være en del af et lokalsamfunds læringsproces, og det er derfor meget vigtigt, at lokale aktionsgrupper løbende indsamler oplysninger og evaluerer gennemførelsen af deres strategier. Der bør indføres avancerede IT-løsninger til brug for dataindsamling og analyse kombineret med deltagelsesbaserede processer og kvalitativ analyse i overensstemmelse med CLLD-principperne. På EU-plan bør der investeres i sammenhængende CLLD-overvågnings- og -evalueringsværktøjer. I Sverige har en metode med historiefortælling opnået gode resultater. |
4.13. |
I visse medlemsstater har der kunnet konstateres magtmisbrug fra forvaltningsmyndighedernes side, når der ikke har været en dialog mellem Leader- og CLLD-aktørerne, og de lokale aktionsgrupper ikke har haft mulighed for at deltage i debatterne som ligeværdige partnere. EØSU advarer desuden mod de lokale kommuners dominans og realiseringen af deres politiske dagsordener med CLLD-ressourcer. De lokale aktionsgrupper bør garanteres uafhængighed i deres arbejde og beslutningstagning uden officielt eller uofficielt pres fra kommunerne. |
5. EØSU's forslag til programmeringsperioden 2021-2027 på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan
På europæisk plan:
5.1. |
skabe en klar vision på EU-plan for obligatorisk gennemførelse af CLLD-multifinansiering for hurtigst muligt at udarbejde simple modeller og retningslinjer og indføre bedste praksis med hensyn til, hvordan man hurtigst muligt (2018) gennemfører CLLD-multifinansiering i medlemsstaterne |
5.2. |
»tænke ud af boksen« ved at undersøge og analysere mulighederne for at skabe en CLLD-reservefond på EU-plan. Uanset dette skal Kommissionen sikre, at alle medlemsstater råder over en national CLLD-fond |
5.3. |
fastlægge en harmoniseret ramme for alle ESI-fonde og enkle regler for gennemførelse af en CLLD-fond på EU-plan |
5.4. |
kræve etablering af en særlig CLLD-finansieringskilde (CLLD-fond) med bidrag fra alle fire ESI-fonde, der svarer til alle fokusområderne i de forskellige fonde for landdistrikter, byer og kystområder på nationalt plan (se den foreslåede model nedenfor) |
5.5. |
pålægge medlemsstaterne at afsætte mindst 15 % af midlerne til hver enkelt ESI-fond til CLLD-fonden og tilvejebringe tilstrækkelige nationale ressourcer |
5.6. |
styrke dialogen mellem alle CLLD-aktører på alle niveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt) |
5.7. |
finde et mere mindeværdigt og acceptabelt navn — Leader ville f.eks. være et velegnet navn til dette værktøj på grund af dets succesfulde historie. |
5.8. |
udveksle bedste praksis for anvendelsen af den nye CLLD i byområder ved at holde en sådan praksis på ét sted, så der ikke skal søges efter den i alle GD'er (eksempel: www.clld-u.eu) |
På nationalt eller (i decentral forvaltning) regionalt plan:
5.9. |
sikre brugen af multifinansiering af CLLD i alle typer områder (landdistrikter samt by- og kystområder) og udnytte fordelene ved integreret lokaludvikling |
5.10. |
afsætte mindst 15 % af midlerne til hver enkelt ESI-fond til den nationale CLLD-fond og tilføje tilstrækkelige nationale ressourcer til at sikre udnyttelsen af denne metodes reelle potentiale |
5.11. |
indføre et operationelt CLLD-program, som skal danne rammen for den nationale fonds støtte til integreret lokaludvikling i landdistrikter samt i by- og kystområder. Den enkelte medlemsstats CLLD-fond bør øremærkes til de mål, der er opstillet i de lokale udviklingsstrategier uden skelnen til eller afgrænsning af de forskellige ESI-fonde. CLLD-fonden bør anvendes decentralt gennem lokale aktionsgrupper, således at der kan tages højde for de lokale behov og udfordringer i strategierne |
5.12. |
oprette et samlet forvaltningsorgan for implementering af CLLD på nationalt plan |
5.13. |
undgå ophold mellem programmeringsperioderne og sikre en gnidningsløs lancering af programmeringsperioden 2021-2027 |
5.14. |
muliggøre en tæt dialog mellem alle CLLD-aktører på nationalt plan og med lokale aktionsgrupper med henblik på at udforme et nationalt operationelt CLLD-program |
5.15. |
muliggøre løbende kapacitetsopbygning hos myndigheder og lokale aktionsgrupper |
5.16. |
udnytte det potentiale, der ligger i at udvikle holistiske IT-løsninger for at gøre CLLD-gennemførelsesprocessen lettere. Alle CLLD-aktører bør inddrages i processen med at udvikle IT-værktøjer, og de udviklede It-løsninger skal være til fordel for alle aktører |
5.17. |
fortsætte samarbejdet med det redskabet for integrerede territoriale investeringer (ITI), der anvendes i forbindelse med større områder og makroprojekter |
5.18. |
forberede en kampagne om indførelse af CLLD som et synergiværktøj — med henblik på at opnå effektivitet, partnerskab, subsidiaritet og finansiel støtte. |
På regionalt og lokalt plan:
5.19. |
sikre den reelle merværdi af integreret lokaludvikling og omkostningernes rimelighed samt udnytte den territoriale samhørighed, der skaber synergi og er en hjælp nyttig i forbindelse med udnyttelse af nye midler og muligheder |
5.20. |
såfremt det er relevant og med henblik på at forbedre den territoriale samhørighed og øge de lokale aktionsgruppers administrative kapacitet seriøst overveje at medtage alle forskellige typer områder (landdistrikter samt by- og kystområder) i samme lokale aktionsgruppe eller opbygge solide forbindelser mellem lokale udviklingsstrategier i forskellige typer områder Samtidig bør det sikres, at de lokale aktionsgrupper ikke bliver for store og mister kontakten med græsrødderne |
5.21. |
holde deltagelsesbaserede strategier for lokaludvikling på linje med — og tilpasse dem til — ændrede leve- og arbejdsvilkår samt alle relevante spørgsmål (social samhørighed, fattigdomsbekæmpelse, migration, regionale klynger, grøn økonomi, klimaændringer, intelligente løsninger, teknologi osv.) og udnytte fordelene af revolutionen inden for nye teknologier og IT |
5.22. |
være en aktiv fortaler og arbejde på tværs af sektorer ved at inddrage alle relevante interessenter i de lokale aktionsgruppers områder samt lægge særlig vægt på at udforme og gennemføre deltagelsesbaserede processer |
5.23. |
være aktive i interterritorialt og tværnationalt samarbejde |
5.24. |
muliggøre fortsat uddannelse, netværkssamarbejde og samarbejde mellem lokale aktører og lokale aktionsgruppers ansatte |
5.25. |
tilrettelægge den løbende evaluering af implementeringen af lokale udviklingsstrategier og finde måder, hvorpå lokalsamfundene kan inddrages i denne evalueringsproces.
|
Bruxelles, den 7. december 2017
Georges DASSIS
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) I henhold til prioritet nr. 10: En Union med demokratiske forandringer.
(2) RU's udtalelse COTER VI/031 — Integrerede territoriale investeringer — en udfordring for EU's samhørighedspolitik efter 2020, ordfører: Petr Osvald. (endnu ikke offentliggjort i EUT)
(3) EØSU's udtalelser om Fra Cork 2.0-erklæringen til konkrete foranstaltninger, EUT C 345 af 13.10.2017, s. 37, Landsbyer og mindre byer (vedtaget den 18.10.2017, endnu ikke offentliggjort i EUT) og informationsrapport om Efterfølgende evaluering af programmer for landdistriktsudvikling 2007-2013,, vedtaget den 18.10.2017.
(4) Fra resultaterne af det europæiske seminar »Capitalising on CLLD experiences — building resilient local communities«, Ungarn, den 8.-10. november 2017, som blev afholdt af Kommissionen (med støtte fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri).