2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/201

Ordfører:

Dumitru FORNEA

1.1.

EØSU bakker op om de internationale bestræbelser på at bevare freden, bl.a. ved at fremme initiativer om demilitarisering og atomnedrustning af den koreanske halvø. I den nuværende situation ønsker udvalget først og fremmest at udtrykke sin fulde og uforbeholdne solidaritet med Republikken Korea, for så vidt angår truslerne fra Nordkorea.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anerkender, at frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union (EU) og Republikken Korea (1) overordnet set har resulteret i opmuntrende økonomiske og sociale resultater.

1.3.

Gennemførelsen af frihandelsaftalens elementer vedrørende bæredygtig udvikling, navnlig beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, er imidlertid fortsat utilfredsstillende. EØSU minder om de holdninger, EU's interne rådgivende gruppe (2) har givet udtryk for, navnlig at Kommissionen bør indlede konsultationer med den koreanske regering om gennemførelsen af dennes tilsagn om foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger.

1.4.

Civilsamfundsmekanismerne i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er i de seneste fem år løbende blevet styrket. Repræsentativiteten og den afbalancerede repræsentation af aktørerne er blevet betydeligt forbedret. Interne rådgivende grupper i både EU og Korea har mødtes regelmæssigt, og det årlige civilsamfundsforum for EU og Korea, der samler de interne rådgivende grupper i henholdsvis EU og Korea, blev i februar 2017 afholdt for femte gang.

1.5.

Hidtil har fire centrale temaer domineret de interne rådgivende gruppers drøftelser og aktiviteter, nemlig grundlæggende arbejdstagerrettigheder, virksomhedernes sociale ansvar (VSA), grøn økonomi og handel som led i bæredygtig udvikling samt klimapolitikken, herunder emissionshandelssystemerne i EU og Korea. For yderligere at styrke disse rådgivningsmekanismers rolle og for at kunne håndtere en bredere vifte af de forskellige civilsamfundsorganisationers bekymringer anbefaler EØSU, at de interne rådgivende grupper skal kunne diskutere emner, der er relevante for civilsamfundet eller den bæredygtige udvikling, og kunne udtale sig om alle aspekter af frihandelsaftalen.

1.6.

I betragtning af det stigende antal EU-handelsaftaler, der træder i kraft, og den tilsvarende stigning i antallet af civilsamfundsovervågningsmekanismer opfordrer EØSU indtrængende til, at Kommissionen sikrer, at der er de nødvendige midler til rådighed, til at disse mekanismer kan fungere effektivt. Specifikt for så vidt angår frihandelsaftalen mellem EU og Korea bør dette omfatte midler til relevante aktiviteter, herunder analysearbejde eller workshops i forbindelse med årlige fælles møder med den koreanske interne rådgivende gruppe.

1.7.

Erfaringer har vist, at kontinuiteten og kvaliteten af dialogen mellem EU og Korea inden for rammerne af frihandelsaftalen mellem EU og Korea er blevet betydeligt forbedret, både takket være bedre koordinering af aktiviteterne i EU's interne rådgivende gruppe og EU-institutionerne og som følge af bedre samordning mellem disse og andre internationale organisationer såsom ILO og OECD. EØSU anbefaler, at de arbejdsmetoder, der er blevet udviklet gennem dette interinstitutionelle samarbejde, anvendes i den kommende periode, herunder gennem udvikling af nye partnerskaber for relevante aktiviteter og projekter.

1.8.

Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling mener EØSU, at det har afgørende betydning, at parterne tager hensyn til og følger op på de anbefalinger fra civilsamfundet, der formidles af de interne rådgivende grupper og civilsamfundsforummet. Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling bør inden for en rimelig tidsfrist reagere på spørgsmål og anbefalinger fra de interne rådgivende grupper.

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til i de bilaterale drøftelser med de koreanske partnere at fremme initiativer og politiske foranstaltninger, der kan styrke beskyttelsen af immaterielle rettigheder og bekæmpelsen af forfalskninger, også ved at udnytte den kulturelle mangfoldighed gennem at fremme en afbalanceret handel med produkter og tjenester fra kulturelle og kreative industrier i EU og Korea.

1.10.

EØSU understreger, at det er vigtigt fortsat at øge opmærksomheden blandt europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, om de muligheder, som denne frihandelsaftale indebærer. Graden af EU's anvendelse af toldpræferencer (71 % i 2016 mod 68 % i 2015) kan forbedres ved handelsfremmende foranstaltninger og ved at mindske både toldbarrierer og andre handelsbarrierer, men også ved at tilvejebringe bedre muligheder for kommunikation og samarbejde mellem relevante europæiske og koreanske partnere.

1.11.

Frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea har haft stor betydning for landbrugsfødevaresektoren. Handelen med landbrugsfødevarer mellem EU og Korea er i de senere år steget markant. Som følge af de problemer, der er opstået for landbrugssektoren i EU efter det russiske importforbud, og Kinas restriktioner på Koreas eksport, har både EU og Korea brug for adgang til nye markeder. Kommissionen bør gøre mere for at lette europæiske landbrugs- og fødevareprodukters adgang til det koreanske marked.

1.12.

EØSU understreger betydningen af de høringsmekanismer, der er oprettet i frihandelsaftalen mellem EU og Korea (den interne rådgivende gruppe og civilsamfundsforummet), som effektive og repræsentative instrumenter, der kan støtte EU-institutionerne i deres indsats til virkeliggørelse af målene for bæredygtig udvikling og gennemførelse af Parisaftalen og til styrkelse af det internationale samarbejde om bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og klimaforandringer.

2.1.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea trådte i kraft den 1. juli 2011. Det var den første af EU's bilaterale aftaler under den »nye generation« af frihandelsaftaler, der blev gennemført. Dermed giver evalueringen af aftalen lejlighed til at vurdere fremskridtene ikke kun for denne frihandelsaftale, men også for andre efterfølgende aftaler. Da forhandlingsmandatet for frihandelsaftalen blev givet, før Lissabontraktaten trådte i kraft, kunne den imidlertid ikke omfatte investeringer.

2.2.

Ifølge Kommissionen har frihandelsaftalen overordnet set skabt positive resultater for EU på handelsområdet. Kommissionens datamateriale viser, at EU's vareeksport til Korea fem år efter frihandelsaftalens gennemførelse er øget med 59 % fra 28 mia. EUR i 2010 (sidste år inden den midlertidige anvendelse) til 44,5 mia. EUR i 2016. Derfor har EU's handelsunderskud over for Korea på 11,6 mia. EUR i 2010 forvandlet sig til et handelsoverskud for EU på 3,1 mia. EUR i 2016. EU's eksport af tjenester til Korea steg med 49 % sammenlignet med en stigning på 32 % i EU's import fra Korea fra 2010 til 2015. EU havde i 2015 et overskud på tjenestebalancen på 4,8 mia. EUR. I samme periode steg de indgående direkte udenlandske investeringer i EU (FDI) med 59 %, og EU's udgående direkte udenlandske investeringer (EU's investeringer i Korea) steg med 33 % (3).

2.3.

Kommissionen er ved at foretage en evaluering af denne frihandelsaftale (4). Den har opfordret EØSU til at bidrage med sin egen vurdering af frihandelsaftalens gennemførelse og navnlig af gennemførelsen af dens kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Konklusionerne i denne udtalelse er blevet udarbejdet under hensyntagen til bl.a. dokumenter og holdninger i EU's interne rådgivende gruppe og relevante workshops, der er blevet afholdt i Seoul og Bruxelles (5).

3.1.

Koreas økonomiske og sociale udvikling i det seneste halve århundrede anses for at være en succeshistorie. Landets BNP voksede fra 2,36 mia. USD i 1961 til så meget som 1 411,3 mia. USD i 2014 (6). I denne periode er det lykkedes Korea at opbygge en formidabel teknologisk og industriel base, som kan konkurrere med en hvilken som helst anden industrination i verden.

3.2.

Imidlertid har der på trods af disse fremskridt i de seneste fem år bredt sig en bølge af sociale krav fra borgerne og det organiserede civilsamfund om en mere retfærdig fordeling af de økonomiske fordele blandt alle sociale klasser i det koreanske samfund. Ud over arbejdstagerrettigheder har interessenterne i EU og Korea udtrykt bekymring over manglen på en reel civil og social dialog i landet. Masseprotester i Seoul i slutningen af 2016 og starten af 2017 cementerede denne situation yderligere.

3.3.

Valget af Moon Jae-in (7) til præsident ses som starten på en ny æra for koreanske lønmodtagere, landbrugere, forbrugere og arbejdsgivere, og mange civilsamfundsorganisationer har taget godt imod den nye præsidents tilsagn om at konsolidere den sociale retfærdighed, navnlig når det gælder arbejdstagerrettigheder, anstændige lønninger og jobsikkerhed, samt hans hensigt om at se nærmere på sagen om de fængslede fagforeningsledere (8).

4.1.

Bestemmelserne i den nye generation af frihandelsaftaler giver civilsamfundet en rådgivende mekanisme. I frihandelsaftalen mellem EU og Korea er der tale om to interne rådgivende grupper, én i EU og én i Korea, som overvåger gennemførelsen af aftalen og kommer med anbefalinger til parterne (9).

4.2.

Ud over den interne rådgivende gruppe, der er nedsat af hver af parterne, indeholder frihandelsaftalen mellem EU og Korea også bestemmelser om afholdelse af et civilsamfundsforum (10) en gang om året, hvor de to interne rådgivende grupper mødes for at arbejde sammen på et fælles møde, og hvor de har mulighed for at udarbejde udtalelser og anbefalinger.

4.3.

EØSU bifalder i høj grad, at dette skaber en merværdi set i forhold til andre frihandelsaftaler. Disse fælles møder, som desværre endnu ikke er normal praksis, er specifikt skrevet ind i aftalen.

4.4.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea, som man nåede til enighed om i 2010, var den første af EU's frihandelsaftaler, som omfattede et særskilt kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Ydermere indeholdt den også en overvågningsmekanisme varetaget af civilsamfundet. Dette var en direkte konsekvens af Kommissionens meddelelse »Det globale Europa« (11), som blev offentliggjort i oktober 2006. Heri blev det anført, at »når nu vi tilstræber social retfærdighed og samhørighed internt i EU, bør vi også søge at fremme vores værdier, herunder standarder på social- og miljøområdet og kulturel mangfoldighed, ude i verden« (12).

4.5.

I sin udtalelse om denne meddelelse opfordrede EØSU specifikt til, at man i fremtidige frihandelsaftaler inkluderede et kapitel om handel og bæredygtig udvikling og samtidig tildelte civilsamfundet en aktiv rolle i overvågningsprocessen (13).

4.6.

Der er siden indgåelsen af aftalen mellem EU og Korea blevet indgået syv EU-handelsaftaler med vigtige kapitler om handel og bæredygtig udvikling, og mange flere aftaler afventer at blive ratificeret, herunder aftalerne med Canada, Vietnam, Singapore og Japan. Udvalget har siden opfordret til også at inkludere kapitler om handel og bæredygtig udvikling i uafhængige investeringsaftaler (14). Efter udvalgets mening er oprettelsen af disse mekanismer et godt eksempel på, at EU's værdier omsættes til praksis, selv om tiden nu er moden til at foretage en generel gennemgang (15) med udgangspunkt i de erfaringer, man indtil videre har høstet.

4.7.

I mange tilfælde har disse overvågningsmekanismer givet det lokale civilsamfund den første direkte kontakt med EU og dermed styrket det i et hidtil uset omfang. I de fleste tilfælde, og det gælder også i Korea, er der dog store sociale og kulturelle forskelle, og det kræver tid og kræfter at tilpasse sig og forene dem samt at få etableret gensidig tillid, der efterfølgende kan udvikle sig. Det kan derfor tage lang tid, før disse mekanismer bliver fuldt ud etablerede og effektive, og i mange tilfælde vil der være behov for særlige kapacitetsopbyggende foranstaltninger.

4.8.

EØSU glæder sig over, at udvalget selv har haft en stor rolle at spille og har været dybt involveret i oprettelsen af disse mekanismer, både på medlemsstatsniveau og gennem sit sekretariat. Det har en central rolle at spille i dette aspekt af EU's internationale forbindelser.

4.9.

Under drøftelser i EU's interne rådgivende gruppe ved slutningen af dens første mandatperiode i 2015 blev det konkluderet, at mekanismen skaber en supplerende kanal for dialog og samarbejde med partnere fra civilsamfundet om spørgsmål knyttet til handelsrelationer og bæredygtig udvikling. Den har ligeledes bidraget til dialogen mellem Kommissionen og repræsentanter for regeringen i partnerlandet uden at udelukke eller begrænse udvekslingen gennem de eksisterende kanaler. Ikke desto mindre er mekanismens evne til at opnå konkrete resultater i marken endnu ikke blevet dokumenteret.

4.10.

EØSU vil endnu en gang understrege, at det har kostet tid og kræfter at gøre mekanismen fuldt operationel. Det indledende arbejde fokuserede på oprettelsen af de interne rådgivende grupper og civilsamfundsforummet og handlede om at skabe de institutionelle rammer og opbygge kapacitet. Først herefter kunne medlemmerne af de interne rådgivende grupper fra begge sider bevæge sig hen imod en fælles forståelse af mekanismens mandat, repræsentativiteten af civilsamfundsorganisationerne, sammensætningen af de interne rådgivende grupper, forbindelserne med det mellemstatslige organ (f.eks. deltagelse af formændene for de interne rådgivende grupper i møder i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling) og spørgsmål til behandling m.m.

4.11.

Dialogen udviklede sig gradvist til at dække en række emner, og nye aspekter blev medtaget såsom inddragelse af ILO's repræsentant i drøftelserne om arbejdsstandarder. Der blev introduceret fælles projekter om spørgsmål af fælles interesse (f.eks. det Kommissionsledede projekt om klimaforandringer og ordningen for handel med emissioner med Korea samt et andet projekt om ILO's konvention nr. 111). Der blev også arrangeret sideløbende arrangementer som f.eks. workshops med det formål at udveksle oplysninger og erfaringer med mulighed for at inddrage repræsentanter for andre relevante organisationer og institutioner ud over de interne rådgivende grupper og civilsamfundet. På koreansk anmodning blev der afholdt en workshop i februar 2017, som omfattede nationale handlingsplaner om virksomhedernes sociale ansvar, erhvervslivet og menneskerettighederne, og nationale kontaktpunkter, som er etableret efter OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

4.12.

EU's interne rådgivende gruppe samarbejder og indgår i en dialog med Europa-Parlamentet og med andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen og EU's udenrigstjeneste, som løbende opdaterer EU's interne rådgivende gruppe om gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftalen mellem EU og Korea.

4.13.

Forbindelserne med EU's delegation i Seoul er blevet opretholdt, og det er vigtigt, at delegationen har kapacitet og ekspertise til at følge op på spørgsmål vedrørende handel og bæredygtig udvikling. EØSU anbefaler derfor på det kraftigste, at der oprettes en særlig stilling i delegationen, som skal beskæftige sig med handelsmæssige spørgsmål og spørgsmål om bæredygtig udvikling.

4.14.

Når det gælder gennemførelse mener EØSU stadig, at der er behov for at sikre, at anbefalinger fra civilsamfundsmekanismen tages alvorligt og følges op af begge parter. Samtidig er der et presserende behov for at drøfte og nå frem til en fælles forståelse for de omstændigheder, der kan udløse anvendelsen af den regeringshøringsprocedure, der er omhandlet i artikel 13.14, stk. 1, i frihandelsaftalen mellem EU og Korea (16).

4.15.

I henhold til frihandelsaftalen skal de interne rådgivende grupper omfatte uafhængige repræsentative organisationer med udgangspunkt i en afbalanceret deltagelse af interessenter, der repræsenterer alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling.

4.16.

Et sådant medlemskab bør på EU's side omfatte paraplyorganisationer på EU-plan samt organisationer, der har en særlig interesse i eller erfaring med handel, investeringer eller samarbejde mellem EU og den pågældende tredjepart, eller som har partnerorganisationer, datterselskaber eller lokale filialer i det pågældende partnerland. Der bør også gøres bedre brug af den ekspertise og de oplysninger, der er tilgængelige hos de deltagende organisationer eller deres medlemsorganisationer.

4.17.

EØSU anbefaler på det kraftigste, at de to interne rådgivende grupper skal være i stand til at drøfte spørgsmål, der er relevante for civilsamfundet eller den bæredygtige udvikling (dvs. økonomisk udvikling, social udvikling, miljøbeskyttelse, sundheds- og plantesundhedskrav og SMV-spørgsmål), herunder betydelige konsekvenser af gennemførelsesforanstaltninger.

4.18.

I betragtning af det stigende antal EU-handelsaftaler, der træder i kraft, og den tilsvarende stigning i antallet af civilsamfundsovervågningsmekanismer opfordrer EØSU indtrængende til, at Kommissionen sikrer, at der er de nødvendige midler til rådighed for, at disse mekanismer kan fungere effektivt. Specifikt for så vidt angår frihandelsaftalen mellem EU og Korea bør dette omfatte midler til relevante aktiviteter, herunder analysearbejde eller workshops i forbindelse med årlige fælles møder med den koreanske interne rådgivende gruppe.

4.19.

På samme måde opfordrer udvalget til, at afholdelsen af civilsamfundsforummet i forbindelse med det årlige møde i Udvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling gøres til en fast praksis, der er accepteret af alle parter. Dette bør indebære, at begge interne rådgivende gruppers formænd deltager i møderne i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling mellem EU og Korea.

4.20.

EØSU bifalder den stærke støtte fra GD for Handel til EU's interne rådgivende gruppes krav om, at den koreanske interne rådgivende gruppe fik en ligelig sammensætning, der afspejler bestemmelserne i aftalen. Som resultat heraf ændredes sammensætningen af den koreanske interne rådgivende gruppe i 2014, så der nu er en bedre balance mellem de tre undergrupper, selv om der fortsat er problemer med utilstrækkelig erhvervsekspertise og repræsentation i den koreanske gruppe.

4.21.

Udvalget mener endvidere, at det bør overvejes, hvordan den interne rådgivende gruppes aktiviteter kan formidles mere effektivt, ikke kun til andre civilsamfundsorganisationer, men også til andre EU-institutioner (navnlig Europa-Parlamentet), ikke mindst for at skabe større interesse for arbejdet i EU's interne rådgivende gruppe og større inddragelse af andre organisationer i fremtiden.

5.1.

En undersøgelse af virksomhedernes forventninger, som blev foretaget i 2016 af det europæiske handelskammer i Korea, viser, at Korea er og fortsat vil være et vigtigt marked for europæiske virksomheder. Industrien forventer, at revisionen af regler og forskrifter vil resultere i større operationel frihed samt mindre kompleksitet, når der drives virksomhed i Korea. En vilkårlig håndhævelse af forskrifter og den uforudsigelige lovgivningsmæssige ramme anses for at være blandt de vigtigste hindringer for en hensigtsmæssig virksomhedsdrift i Korea (17).

5.2.

Europæiske erhvervsorganisationer (18) mener, at graden af anvendelse af toldpræferencer kan forbedres ved at øge opmærksomheden blandt virksomheder (navnlig SMV'er) om de muligheder, der ligger i denne frihandelsaftale, og gennem:

5.3.

SMV'er i EU (navnlig de virksomheder, som ikke er en del af de globale værdikæder) efterlyser en nytænkning af handelsstatistikkerne, fordi de eksisterende datasæt ikke tegner et klart billede af den indirekte eksport og ikke er i stand til hjælpe med at identificere nye forretningsmuligheder og vurdere handelsudviklingen i forskellige sektorer. Deres forslag er at gå fra bruttohandelsstatistikker til handel med merværdi.

5.4.

Bekæmpelse af forfalskninger og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er ligeledes et nøglespørgsmål for EU og Korea, hovedsageligt inden for de kreative og kulturelle industrier: biograffilm, mode, videospil, intelligente tekstiler, musik m.m. Derfor er det vigtigt at være mere opmærksom på frihandelsaftalens håndhævelse, når det gælder emner med relation til dette område. Nogle europæiske og globale organisationer har berettet om vanskeligheder i Korea, når det gælder effektiv beskyttelse og udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Mere specifikt har der været rapporter om manglende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for modehuse og producenter af luksusvarer og af de fulde rettigheder til offentlig fremførelse for musikproducenter, udøvende kunstnere og forfattere (19).

5.5.

UNESCO's protokol fra 2005 er indarbejdet i denne frihandelsaftale og bør give tilstrækkelige garantier for udnyttelsen af den kulturelle mangfoldighed ved at beskytte ophavsretten effektivt og opmuntre til en afbalanceret handel med varer og tjenesteydelser fra kulturelle og kreative industrier fra EU-landene og Korea. Nogle europæiske virksomheder finder det nødvendigt at forbedre samarbejde og dialog på dette område for at undgå protektionistiske foranstaltninger, der ensidigt pålægges i forbindelse med den stadig større globale konkurrence til fremme af eget indhold (navnlig i medier og biografer).

5.6.

Europæiske landbrugsprodukter og forarbejdede fødevarer har et godt ry hos de koreanske forbrugere, og EU har derfor en betydelig eksport af landbrugsprodukter og fødevarer til det koreanske marked. Kommissionen har gjort en indsats for at fremme EU's produkter i Korea, men der kan stadig gøres meget mere for at maksimere potentialet i disse privilegerede handelsforbindelser.

5.7.

EU's eksport af landbrugs- og fødevarer til Korea er vokset meget hurtigt i de seneste år, og nåede i 2016 op på 2,6 mia. EUR. Korea ligger på en 13. plads blandt EU's vigtigste handelspartnere når det gælder landbrugs- og fødevarer (20). Frihandelsaftalen mellem EU og Korea har afskaffet told på næsten alle landbrugsprodukter fra EU. For visse produkter blev der indført toldhandelskvoter. Den gensidige anerkendelse af visse geografiske betegnelser er også vigtig med henblik på at sætte skub i eksporten af landbrugsfødevarer mellem EU og Korea.

5.8.

Som følge af de problemer, der er opstået for landbrugssektoren i EU efter det russiske importforbud, og Kinas restriktioner på Koreas eksport efter opstillingen af det amerikanske THAAD-forsvarssystem, har både EU og Korea brug for adgang til nye markeder, og i den forbindelse har frihandelsaftalen mellem EU og Korea allerede vist sig at være til gensidig fordel.

6.1.

Kapitlet om handel og bæredygtig udvikling bekræfter parternes forpligtelser i henhold til ILO's konventioner og etablerer en overvågnings- og rådgivningsmekanisme for civilsamfundet, der skal føre tilsyn med gennemførelsen af frihandelsaftalen og udarbejde anbefalinger. EU's medlemsstater har ratificeret alle ILO's otte grundlæggende konventioner, og Republikken Korea har ratificeret fire. På globalt plan er de lande, der ikke har ratificeret disse ILO-konventioner, i mindretal (21).

6.2.

Der er adskillige frie økonomiske zoner (FEZ — Free Economic Zones) (22) og frihandelszoner (FTZ — Free Trade Zones) (23) i Korea. Blandt andre incitamenter giver zonerne mulighed for nogle undtagelser fra den nationale arbejds- og miljølovgivning. F.eks. er virksomheder, der beskæftiger over 300 ansatte, fritaget fra forpligtelsen til at ansætte personer med handicap i et omfang svarende til mindst 2 % af deres arbejdsstyrke eller give mulighed for orlov med løn, der normalt betegnes som »ugentlig hviletid«.

6.3.

Efter EØSU's opfattelse er såvel karakteren af som formålet med disse undtagelser udtryk for en overtrædelse af artikel 13.7 i frihandelsaftalen mellem EU og Korea, hvori det fastslås at »[a] En part må ikke svække eller reducere den miljø- eller arbejdsmarkedsbeskyttelse, der er fastsat i dens lovgivning, for at fremme handel eller investeringer ved at indrømme fritagelse fra eller på anden måde fravige sine love, forskrifter eller standarder eller ved at muliggøre dette, på en måde, der påvirker handelen eller investeringerne mellem parterne«.

6.4.

EU's interne rådgivende gruppe og det årlige civilsamfundsforum har i perioden 2012-2017 igen og igen rejst disse spørgsmål og gentagne gange opfordret til, at ratificeringen af de grundlæggende ILO-konventioner fremskyndes. På initiativ af EU's interne rådgivende gruppe overvågede civilsamfundsforummet EU-Korea gennemførelsen af artikel 13.4, stk. 3's, bestemmelse om, at parterne vil bestræbe sig på fortsat og vedholdende at for at ratificere de grundlæggende og ajourførte ILO-konventioner. Kommissionen tog dette spørgsmål op med regeringen i Korea. Parterne bestræber sig fortsat og vedholdende på at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner

6.5.

Koreas regering svarede i juni 2015, at »nogle af bestemmelserne i de ikkeratificerede grundlæggende konventioner ikke er i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning og situation, hvilket gør det vanskeligt at skabe forudsætningerne for ratifikation i Korea«. Regeringens svar fortsætter som følger: »Idet et lands love og modeller, især arbejdsmarkedslovgivning, bør afspejle dets unikke sociale og økonomiske karakteristika og være baseret på trepartsaftaler, er det ikke nemt at forbedre den nationale lovgivning og de nationale modeller inden for en kort tidshorisont.« Dette er ikke i overensstemmelse med artikel 13.4, stk. 3, og kapitlet om handel og bæredygtig udvikling overordnet set.

6.6.

Den 15. september 2015 udsendte civilsamfundsforummet en erklæring, hvori forummet gav udtryk for »sin skuffelse over manglen på fremskridt og konkrete tiltag, navnlig med hensyn til ratificering og effektiv gennemførelse af ILO's grundlæggende konventioner, [og hvori forummet opfordrede] parterne til at forny deres bestræbelser i den retning«.

6.7.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede formelle konsultationer med den koreanske regering, således som EU's interne rådgivende gruppe anmoder om i sine breve til kommissæren med ansvar for handel (De Gucht i januar 2014 og Malmström i december 2016), og som Europa-Parlamentet opfordrer til i sin beslutning af 18. maj 2017 (24). Konsultationerne skulle i givet fald indledes med at fokusere på Koreas manglende ratificering af ILO's konventioner og spørgsmål set i relation til Koreas misligholdelse af de arbejdsretlige bestemmelser, der er fastlagt i frihandelsaftalens kapitel om handel og bæredygtig udvikling.

6.8.

I fremtiden er det vigtigt, at samarbejdet mellem Republikken Koreas regering og arbejdsmarkedets parter styrkes, f.eks. via flere tematiske projekter, der finansieres og gennemføres i fællesskab af Kommissionen, EØSU og ILO. Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i Korea og EU, der deltager i de to parters interne rådgivende grupper, skal inddrages direkte i gennemførelsen af disse projekter.

7.1.

Denne frihandelsaftale bekræfter EU-medlemsstaternes engagement i de multilaterale miljøaftaler, de er part i, såsom FN's rammekonvention om klimaforandringer og Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og CITES-konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

7.2.

Siden 2015 har Korea haft sin egen nationale ordning for handel med emissioner (KETS), det første operationelle program af denne type i Østasien. KETS omfatter ca. 525 af landets største udledere, som tegner sig for omkring 68 % af de nationale drivhusgasemissioner. KETS omfatter direkte emissioner af seks Kyotodrivhusgasser samt indirekte emissioner fra elforbrug. Republikken Korea agter at reducere sine drivhusgasemissioner til 37 % under business as usual-scenariet inden 2030 (INDC til UNFCCC). Dette svarer til en reduktion på 22 % i forhold til emissionsniveauet i 2012 (25). Den 8. juli 2016 indledte EU et samarbejdsprojekt på 3,5 mio. EUR med Republikken Korea for at støtte gennemførelsen af KETS. Projektet løber frem til januar 2019 og finansieres under EU's udenrigspolitiske partnerskabsinstrument med bidrag i naturalier fra den koreanske regering. Det styres i fællesskab af EU og Koreas ministerium for strategi og finansiering (26).

7.3.

En tidligere præsident Lee Myung Baek iværksatte et regeringsinitiativ kaldet »grøn vækst«. Den 27.-28. oktober 2015 afholdtes det 19. forum for miljøinnovation i Seoul som led i samarbejdet mellem EU og Korea om miljøspørgsmål. Siden 2006 har det europæiske forum for miljøinnovation samlet eksperter inden for videnskab og teknik, politik, økonomi, NGO'er, akademiske kredse og erhvervslivet. Forummet har undersøgt nye forretningsmuligheder inden for miljøinnovation og indsamlet viden om de seneste tendenser i den cirkulære økonomi med særligt fokus på innovative materialer og produkter (27).

7.4.

Under de rådgivningsmekanismer, der er oprettet i frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea, har repræsentanter for civilsamfundet i EU og Korea givet udtryk for interesse i at rette opmærksomheden mod spørgsmål, der er relateret til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Udvalget er overbevist om, at både de interne rådgivende grupper og det årlige civilsamfundsforum er effektive og repræsentative redskaber, som kan bistå EU-institutionerne i deres arbejde med at styrke det internationale samarbejde om bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og klimaforandringer.