13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/102


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi

(COM(2017) 34 final)

(2017/C 345/17)

Ordfører:

Cillian LOHAN

Medordfører:

Antonello PEZZINI

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 17/02/2017

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

 

Kompetence

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Vedtaget i sektionen

15/06/2017

Vedtaget på plenum

05/07/2017

Plenarforsamling nr.

527

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

140/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter, at beslutninger om affaldshåndtering (1), herunder om affald-til-energi-processer, træffes på grundlag af affaldshierarkiet.

1.2.

Der bør etableres en koordineret strategi til at sprede budskabet om det første trin i affaldshierarkiet, som i første omgang er forebyggelse af affaldsproduktion.

1.3.

EØSU bifalder princippet om bæredygtighed i anvendelsen af EU's offentlige midler set i lyset af målene for bæredygtig udvikling (2), og at offentlig finansiering altid bør forbedre de europæiske borgernes velfærd. Offentlig finansiering bør også være knyttet til princippet om ikke at støtte nogen form for aktivitet, der skader borgerne.

1.4.

Manglerne i de eksisterende direktiver om affaldsbehandling må fjernes i fremtidig lovgivning for at sikre, at overgangen til en cirkulær økonomisk model er retfærdig, konsekvent og systemisk.

1.5.

Det er vigtigt, at der ikke på grund af investeringer i forældede affald-til-energi-processer skabes infrastrukturelle hindringer for at opnå højere genanvendelsesmængder.

1.6.

Særskilt indsamling af affald er en prioritet, især for medlemsstater med stor afhængighed af deponering, men det skal modsvares af en øget genvindingsgrad, hvis det skal bidrage til at overgangen til en forbedret cirkularitet lykkes.

1.7.

Det store antal forbrændingsanlæg, som for øjeblikket findes i nogle medlemsstater er i strid med den ambition om højere mål for genanvendelse, der foreslås i handlingsplanen om den cirkulære økonomi (3). Udfordringen består i at få disse medlemsstater til at gå væk fra forbrændingsafhængighed og over til en bred vifte af affaldshåndteringsløsninger ved hjælp af politiske »push and pull«-faktorer, herunder:

indførelse af beskatning

udfasning af støtteordninger

et moratorium for nye faciliteter og nedlæggelse af ældre.

1.8.

Overgangen til en cirkulær økonomi er hæmmet i EU på grund af mangel på de rigtige prissignaler. Dette understreges af fortsat uberettigede subsidier til ikkebæredygtige produktionssystemer, specielt til den fossile brændstofsektor (4). EØSU bifalder den udtrykkeligt angivne sammenhæng mellem adgangen til fondene under samhørighedspolitikken samt de nationale planer for affaldshåndtering og handlingsplanen for den europæiske cirkulære økonomi. Forbindelsen til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kunne være stærkere.

1.9.

Biogas giver muligheder på flere fronter på EU-plan med hensyn til jobskabelse, emissionsreduktion, fremme af brændstofsikkerhed mm. De lovgivningsmæssige og politiske rammer, som bedst understøtter optimeringen af de tilknyttede muligheder, bør udvikles ved hjælp af eksempler på bedste praksis, både inden for og uden for medlemsstaterne.

1.9.1.

Biodigestion (rådnetanke) til fremstilling af biomethan til biler er i overensstemmelse med Parisaftalen. En nylig vurdering fra Kommissionen (5) viser, at biogasproduktionen i EU frem til 2030 kunne stige til mindst det dobbelte og muligvis til det tredobbelte af det nuværende niveau.

1.10.

En adfærds- og kulturændring er påkrævet og kan opnås gennem uddannelse på alle niveauer i samfundet.

2.   Baggrund

2.1.

Den 2. december 2015 vedtog Kommissionen en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi, der har en forandringsdagsorden med et betydeligt potentiale for nye jobs og vækst, og som sigter mod at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Meddelelsen fokuserer på nyttiggørelse af energi fra affald og dens rolle i den cirkulære økonomi. Affald-til-energi er et bredt begreb, der omfatter meget mere end affaldsforbrænding.

2.2.

Hovedformålet med meddelelsen er at sikre, at nyttiggørelse af energi fra affald i EU støtter målene i handlingsplanen for cirkulær økonomi og styres stramt af EU's affaldshierarki. Det undersøges også, hvordan affald-til-energi-processerne kan optimeres, så de kan bidrage til at opfylde målene i energiunionsstrategien og Parisaftalen. Ved at fremhæve dokumenteret energieffektive teknologier skal tilgangen til affald-til-energi, som den er fremlagt i meddelelsen, samtidig give incitamenter til innovation og bidrage til at skabe beskæftigelse af høj kvalitet.

2.3.

Denne udtalelse fastlægger EØSU's holdning til hvert af de tre afsnit i meddelelsen, nemlig:

Placering af affald-til-energi-processer i affaldshierarkiet og den offentlige økonomiske støttes rolle,

affald-til-energi-processer til behandling af restaffald: at finde den rigtige balance

optimering af bidraget fra affald-til-energi-processer til EU's klima- og energimål i den cirkulære økonomi.

Den opregner endvidere de øvrige hensyn, som bør medtages set fra civilsamfundets perspektiv, og som bygger på EØSU's allerede vedtagne holdninger.

2.4.

EØSU fremhæver behovet for at imødegå EU's umiddelbare behov med hensyn til affaldshåndtering inden for rammerne af den eksisterende lovgivning og af den eksisterende affaldshåndteringsinfrastruktur. Selvom visse former for suboptimal praksis vil fortsætte, går den generelle langsigtede tendens i retning af en produktionsmodel med mindre affaldsdannelse, hvor affaldsforebyggelse, -genbrug, -genforarbejdning og -genanvendelse er de væsentligste processer i fasen brug i materialestrømmene. Udfordringen handler om at opmuntre til en hurtig og konstant, retfærdig overgang for at opfylde de langsigtede mål.

2.5.

Med en gennemsnitlig produktion af byaffald på ca. 480 kg pr. indbygger i hele EU i 2015 varierer mængden af sådant affald fra land til land, fra 3 kg i det mest effektive til over 150 kg i det mindst effektive.

3.   Placering af affald-til-energi i affaldshierarkiet og den offentlige økonomiske støttes rolle

3.1.

EØSU støtter, at beslutninger om affaldshåndtering (6), herunder om affald-til-energi-processer, træffes på grundlag af affaldshierarkiet.

3.2.

Det er vigtigt at bemærke, at affald-til-energi ikke altid er en mulighed, som er i tråd med ambitionerne og principperne for den cirkulære økonomi. For eksempel er forbrænding af affaldsmaterialer, der kunne være blevet forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt, ikke det optimale valg i forhold til ressourceeffektivitet og optimal udnyttelse af råmaterialer. Ligeledes vil transport af affald over store afstande med høje energiomkostninger for at opnå et forholdsvist mindre energiafkast gennem en affald-til-energi-proces resultere i en nettoenergiomkostning med dertil knyttet indvirkning på klimaet. Det er ikke de eneste eksempler.

3.3.

Diagrammet viser forholdet mellem affald-til-energi-processerne i meddelelsen og affaldshierarkiet.

Image

3.4.

Det kan ikke kun være affaldshierarkiet, der afgør om affald-til-energi-processer er hensigtsmæssige eller ej. EØSU bifalder princippet om bæredygtighed i anvendelsen af EU's offentlige midler set i lyset af målene for bæredygtig udvikling, og at offentlig finansiering altid bør forbedre de europæiske borgernes sundhed. Offentlig finansiering bør også være knyttet til princippet om ikke at støtte nogen form for aktivitet, der skader borgerne.

3.5.

Det er vigtigt, at svaghederne i affaldsrammedirektivet ikke føres videre til initiativerne om den cirkulære økonomi. Det kunne f.eks. være den mulighed, der er for, at en medlemsstat kan fritages for forpligtelsen til særskilt indsamling på grund af manglende teknisk eller finansiel kapacitet til at opfylde den. Fokus bør være på at bruge offentlige midler til at overvinde tekniske vanskeligheder eller på at anvende økonomiske politiske instrumenter til at fjerne de økonomiske begrænsninger for gennemførelse af bedste praksis. For materialer med giftige stoffer kan det være berettiget at vælge bortskaffelse eller energiudnyttelse frem for genbrug eller genanvendelse.

3.6.

Meddelelsen repræsenterer en markant udvikling i forhold til handlingsplanen for den cirkulære økonomi med et højt ambitionsniveau for mere effektivitet i affald-til-energi-processerne og øget fokus på affaldshierarkiet som afgørende for forskellige processers cirkularitet. Den lovgivning, som meddelelsen bygger på, navnlig affaldsrammedirektivet, har imidlertid altid indeholdt svagheder, som også fremover vil skabe problemer og svække meddelelsen, hvis de ikke afhjælpes. Det er nødvendigt at revidere affaldsklassificeringen, eventuelt på baggrund af de muligheder, der opstår som følge af nye teknologier i affald-til-energi-anlæg (f.eks. kommer en ødelagt tomat ikke på markedet, mens en tomat, der ikke sælges, betragtes som affald), og eventuelt også medtage slam fra byspildevand til biodigestionsprocesser. Ambitionen om at inkludere disse spørgsmål i handlingsplanen for den cirkulære økonomi må afspejles i de lovændringer, der er nødvendige på alle relevante niveauer.

3.7.

Placering af affald-til-energi-processer i affaldshierarkiet kan være vildledende på grund af begrænsningerne for, hvordan processerne behandles i lovgivningen. Placeringen afgøres af definitioner fastlagt i lovgivningen og ikke af videnskabelige analyser af disse affald-til-energi-processers faktiske indvirkning.

3.8.

Der er også tekniske aspekter af beregningsmetoden forbundet med definitioner og tærskler i affaldsrammedirektivet. Det er de beregningsmetoder, der bestemmer placeringen af de forskellige affald-til-energi-processer i affaldshierarkiet. Disse detaljerede beregninger bør tages op til fornyet overvejelse af Kommissionen for at sikre, at de holder især i den cirkulære økonomi, men også i forhold til målene for bæredygtig udvikling, energiunionen og Parisaftalen.

3.9.

Forpligtelsen til særskilt indsamling, som indgår i den europæiske affaldslovgivning (7), er afgørende for at affaldshåndteringen forbedres.

3.10.

De teknologiske fremskridt vil fortsat give bedre muligheder for at maksimere produkters og energistrømmes effektivitet, hvilket vil føre til innovative løsninger med henblik på mere effektive processer.

3.11.

Miljøvenligt design af varer og tjenesteydelse, som skal anvendes alle steder i et fælleseuropæisk system, vil føre til en reduktion af affald til et minimum, når den cirkulære økonomi er blevet realiseret. Miljøvenligt design er i denne henseende et element af afgørende betydning for at kunne tilbyde rene produkter, der kan repareres, genbruges, genanvendes og ændres og vil i sidste ende føre til afskaffelse af affald sådan som vi opfatter det på nuværende tidspunkt.

3.12.

Ovennævnte punkter betyder, at der vil være stadigt mindre blandet affald til rådighed som forsyningskilde til forbrændingsanlæg, og derfor bør tilskuddene hertil udfases på nationalt plan, ligesom der ikke bør være planer om nye investeringer på dette område, medmindre der er tale om at modernisere eksisterende infrastruktur og gøre den mere ressource- og energieffektiv.

4.   Affald-til-energi-processerne til behandling af restaffald — at finde den rigtige balance

4.1.

Det er vigtigt, at der ikke på grund af investeringer i forældede affald-til-energi-processer skabes infrastrukturelle hindringer for at opnå højere genanvendelsesmængder.

4.2.

I 2013 blev 2,5 mt brændsel — for det meste affaldsbaseret — transporteret mellem medlemsstaterne med henblik på energiudnyttelse (8).

4.3.

Dette transportaspekt skal medtages i affald-til-energi-evalueringer, for når det først er regnet med i målingen af emissionerne knyttet til forskellige affaldshåndteringsmetoder, kan det være afgørende for processens faktiske indvirkning på udledningen af emissioner.

4.4.

Ser man på fordelingen af forbrændingsanlæg, er der en geografisk skillelinje i Europa, idet de fleste aktive forbrændingsanlæg i Europa findes i Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Italien. Generelt er mange af de øvrige medlemsstater fortsat alt for afhængige af deponering af affald. Dette bør ændres for at imødegå de nye udfordringer og opfylde de mål, der er fastsat i den affaldslovgivning, der knytter sig til handlingsplanen for cirkulær økonomi.

4.5.

Medlemsstater med stor afhængighed af deponering og lav eller ingen forbrænding bør i første omgang fokusere på særskilt indsamling. Særskilt indsamling ved kilden er afgørende for forsyning af affald af høj kvalitet til genanvendelse og bør tilskyndes.

4.6.

Der findes imidlertid mange eksempler i medlemsstaterne på en høj grad af særskilt indsamling, som ikke modsvares af tilsvarende genanvendelsesmængder. Dette åbenlyse modsætningsforhold skal afhjælpes med fokuserede politiske redskaber.

4.7.

I meddelelsen opfordres de nationale regeringer til at søge andre mulige løsninger end forbrændingsanlæg med hensyn til finansieringsstøtte og -strategier ved at undersøge amortiseringsperioden, råvarernes tilgængelighed og nabolandenes kapacitet.

4.8.

Udnyttelse af et naboforbrændingsanlæg kan i nogle tilfælde være den bedste løsning, men der bør forinden gennemføres en hel livscyklusanalyse. Det er yderst vigtigt, at denne omfatter de tilknyttede økonomiske og miljømæssige transportomkostninger.

4.9.

Bortset fra enkelte meget specifikke tilfælde og takket være teknologiske fremskridt vil forbrænding sandsynligvis hverken være den mest ressourceeffektive løsning eller »bedste praksis«-løsning for udfordringerne vedrørende affaldshåndtering.

4.10.

Medlemsstater med et stort antal forbrændingsanlæg står i øjeblikket i modsætningsforhold til ambitionen om højere mål for genanvendelse. Udfordringen er at få disse medlemsstater til at forbrænde mindre ved hjælp af politiske »push and pull«-faktorer, herunder:

indførelse af afgifter

udfasning af støtteordninger

moratorium for nye faciliteter og nedlæggelse af ældre.

4.11.

EØSU understreger, at indførelsen af en generel afgift på forbrænding uden tilgængelige rimelige alternativer for slutbrugeren ganske enkelt vil føre til højere omkostninger for civilbefolkningen. Anvendelsen af afgifter som et økonomisk instrument bør ske på en målrettet og fornuftig måde.

4.12.

Der er behov for en effektiv procedure i den enkelte medlemsstat for anmodning om og tildeling af tilladelser til at udføre affaldshåndteringsaktiviteter.

5.   Optimering af bidrag fra affald-til-energi-processer med henblik på at opfylde EU's klima- og energimål i den cirkulære økonomi

5.1.

EØSU er enig i, at affald-til-energi kun kan optimere den cirkulære økonomis bidrag til dekarbonisering i overensstemmelse med strategien for energiunionen og Parisaftalen, hvis affaldshierarkiet respekteres. Bionedbrydning med henblik på fremstilling af biomethan til biler er i overensstemmelse med Parisaftalen. Køretøjer, der drives af biomethan, kan på effektiv vis bidrage til at dekarbonisere transporten i Europa.

5.2.

For at optimere affald-til-energi-processernes bidrag til EU's klima- og energimål i den cirkulære økonomi må det sikres, at de mest effektive teknikker og teknologier anvendes i forbindelse med »affald til energi-processer«. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens foreslåede ændringer af direktivet om vedvarende energi. Der bør imidlertid tilskyndes til disse kriterier for alle nye anlæg uanset størrelse, herunder mindre anlæg på under 20 MW.

5.3.

Beskatning af indsamling af affald påvirker i stadig stigende grad familiernes og virksomhedernes ressourcer. En sådan beskatning bør derfor anvendes fremadrettet og med hensyntagen til miljøbeskyttelse.

5.4.

Den offentlige og den private sektor bør have mulighed for at samarbejde om langsigtede projekter med henblik på at gøre cirkularitet mere konkret. Virksomhedernes sociale ansvar kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig affaldshåndtering.

5.5.

Overgangen til en cirkulær økonomi har i EU været hæmmet af manglen på rigtige prissignaler. Dette kommer tydeligt til udtryk, idet der forsat uberettiget tildeles subsidier til ikkebæredygtige produktionssystemer, navnlig i sektoren for fossile brændstoffer (9). EØSU bifalder den fastslåede sammenhæng mellem adgangen til fondene under samhørighedspolitikken, de nationale og regionale planer for affaldshåndtering og handlingsplanen for den europæiske cirkulære økonomi.

5.6.

Forbindelsen til finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kunne være stærkere for at sikre, at disse investeringer prioriterer muligheder, der fremmer målene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Visse former for incitamenter kunne undersøges nærmere med henblik på at skabe en passende kæde i et efterfølgende led i forhold til faciliteterne, f.eks. distribution af brændstoffer og/eller sekundære råmaterialer samt fremstilling af yderligere produkter til en eventuel anvendelse.

6.   Andre muligheder

6.1.    Biomethan

6.1.1.

Produktion af biogas via anaerob nedbrydning omtales i meddelelsen. Dette er en mulighed for de forskellige medlemsstater, som bør udvikles. En nylig vurdering fra Kommissionen (10) viser, at biogasproduktionen i EU frem til 2030 kan stige til mindst det dobbelte og muligvis det tredobbelte niveau i forhold til de nuværende niveauer.

6.1.2.

Biogas fungerer som arbejdsmodel i mange medlemsstater, især i Italien og Tyskland. Disse lande kan som praktiske eksempler også bidrage med værdifulde erfaringer fra gennemførelse i praksis.

6.1.3.

I øjeblikket er omkostningerne ved biomethan højere end omkostningerne ved methan fra fossile kilder. Anvendelsen af biomethan er imidlertid berettiget på grund af de indirekte omkostninger ved mutagene og kræftfremkaldende stoffer — f.eks. NOx og olierøg, der opstår ved forbrænding af fossile brændstoffer (11).

6.1.4.

Først og fremmest er de eventuelt højere omkostninger ved biomethan i overensstemmelse med de mål, der er nedfældet i Parisaftalen om at reducere drivhusgasemissionerne fra traditionelle brændstoffer (12).

6.1.5.

Det er afgørende, at råvarer, der anvendes til anaerob nedbrydning, har få eller ingen indirekte konsekvenser med hensyn til ændringer i arealanvendelse (ILUC) og ikke påvirker fødevareproduktionen negativt. Biogasfaciliteter placeres mest hensigtsmæssigt tæt på en råvareforsyning (primært landbrugsaffald) og med det formål at fungere som en affaldshåndterings- og energibehovsløsning. Det bør undgås at skabe anaerobe nedbrydere og dermed efterspørgsel efter nye råvareforsyninger, enten affald eller afgrøder.

6.1.6.

Biogasanlæggets placering er meget vigtig. Der er behov for en påvist effektiv anvendelse af den producerede energi, således at effektivt produceret energi ikke går til spilde. Det er desuden vigtigt at bemærke, at anaerobe nedbrydere ikke er en løsning, der passer til alle landbrugsområder i EU, og at indsatsen for at fremme disse bør begrænses til områder, der indeholder færdigforarbejdede råvarer, som på nuværende tidspunkt udgør problematisk affald.

6.1.7.

Udvikling af en grundigt planlagt biogasproduktion og anvendelse af infrastruktur kan imidlertid være en meget effektiv måde at håndtere landbrugsaffald og dermed potentielt miljøskadelige stoffer på samt gøre sikker bortskaffelse nemmere. Samtidig kan lokalsamfundenes behov for brændstoffer til opvarmning og transport imødekommes.

6.1.8.

Anaerob nedbrydning kan medvirke til at forbedre folkesundheden, gøde jorden, bidrage til emissionsreduktion og udgøre et praktisk eksempel på cirkularitet.

6.1.9.

Anaerob nedbrydning kan være meget effektiv ved anvendelse af principperne for den cirkulære økonomi, navnlig i forbindelse med »små sløjfer«, hvor råvarerne til nedbryderen hentes lokalt og energiproduktionen anvendes lokalt (med undtagelse af brændstoffer til lastbiler). Investeringer bør fremme målet om at reducere affaldstransport til et niveau så tæt som muligt på nul kilometer.

6.1.10.

De beskæftigelsesmæssige og økonomiske fremskridt, der knytter sig til udviklingen af et integreret biogaselement i et nationalt eller regionalt energimiks bør analyseres og fremhæves. Mulighederne for at lette og fremskynde de administrative procedurer for tilladelse til projekter vedrørende bioaffaldsnedbrydere bør også overvejes.

6.1.11.

En politik for og økonomisk støtte til projekter, der opfylder alle kriterierne, vil fremme innovationen og kan udgøre et af de mange værktøjer, der letter overgangen til en lav CO2-økonomi.

6.1.12.

CEN's revision af mandat M/475 bør udbygges, således at biomethan fra kilder, der på nuværende tidspunkt ikke er godkendt, såsom deponerings- og spildevandsrensningsgas, slam og usorteret byaffald samt andet affald kan tilføres naturgasnetværk. Denne type biomethan er allerede tilgængelig.

6.1.13.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer spiller en afgørende rolle for indførelsen af anaerobe nedbrydningsprocesser i projekter, som endnu ikke er økonomisk levedygtige.

6.1.14.

Der bør fremsættes incitamenter i lighed med dem, der traditionelt anvendes i sektoren for fossile brændstoffer med henblik på anvendelse af køretøjer drevet af biogas. Sådanne incitamenter bør være til gavn for slutbrugerne og give forbrugerne tilgængelige alternative transportmuligheder til en rimelig pris.

6.2.    Kulturelle forandringer og uddannelse

6.2.1.

Det må erkendes, at kulturelle forskelle er en udfordring. Adfærdsmæssige ændringer i forbindelse med særskilt indsamling af affald ved kilden bør betragtes som et tegn på, at der er behov for kulturelle forandringer. Mange værktøjer kan anvendes, ikke mindst en »nudging«-tankegang (13), for at opnå sådanne forandringer.

6.2.2.

Der bør foreligge en koordineret strategi for spredning af budskabet på affaldshierarkiets første trin, nemlig forebyggelse af affaldsproduktion som det første.

6.2.3.

Adfærdsmæssige ændringer kan også opnås gennem udvikling af programmer om disse emner til skoler. Dette bør gælde for alle uddannelsesniveauer lige fra børnehaver og grundskoler til universiteter og uddannelser på arbejdspladsen, så børn og borgere kan blive undervist og oplyst som led i en langsigtet tilgang.

6.2.4.

Universiteter og offentlige organer kan bidrage til at skabe legitimitet for nye teknologier og ny praksis og kan som sådan fungere som modeller for bedste praksis og regionale ambassadører for affald-til-energi-processer (14).

Bruxelles, den 5. juli 2017.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EØSU's udtalelse om den cirkulære økonomipakke, punkt 4.3 (EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98).

(2)  EØSU's udtalelse om bæredygtig udvikling: Kortlægning af EU's interne og eksterne politikker, punkt 4.3.5.5 (EUT C 487 af 28.12.2016, s. 41).

(3)  Kommissionens meddelelse, Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015) 614 final) 2.12.2015.

(4)  David Coady, Ian Parry, Louis Sears, Baoping Shang, How Large Are Global Energy Subsidies?, IMF Working Papers, WP/15/105, maj 2015.

(5)  Kommissionen, Optimal use of biogas from waste streams An assessment of the potential of biogas from digestion in the EU beyond 2020, marts 2017.

(6)  EØSU's udtalelse om den cirkulære økonomipakke, punkt 4.3 (EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98).

(7)  Direktiv 2008/98/EF, særligt artikel 11 (papir, metal, plast, glas og bygge- og nedrivningsaffald) og 22 (bioaffald) (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(8)  Europæisk temacenter for affald og materialer i en grøn økonomi (ETC/WMGE), Vurdering af affaldsforbrændingskapacitet og transport af affald i Europa, januar 2017.

(9)  David Coady, Ian Parry, Louis Sears, Baoping Shang, How Large Are Global Energy Subsidies?, IMF Working Papers, WP/15/105, maj 2015.

(10)  Kommissionen, Optimal use of biogas from waste streams An assessment of the potential of biogas from digestion in the EU beyond 2020, marts 2017.

(11)  COM/2017/011 final — 2017/04 (COD).

(12)  »L'opera loda l'artefice«, Machiavelli said.

(13)  EØSU's udtalelse om anvendelse af en »nudging«-tankegang i EU's politikformulering (EUT C 75 af 10.3.2017, s. 28).

(14)  I en række medlemsstater findes der eksempler herpå, bl.a. på University College Cork i Irland, hvor egne små anaerobe nedbrydere anvendes i forbindelse med forskning.