Bruxelles, den 3.8.2016

COM(2016) 493 final

2016/0238(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

{SWD(2016) 267 final}
{SWD(2016) 272 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Fiskeriet i Nordsøen og de tilstødende farvande er yderst komplekst, idet det involverer fartøjer fra mindst 7 kystmedlemsstater samt Norge, som anvender en lang række forskellige redskaber til at fiske efter en bred vifte af forskellige fiske- og skaldyrsarter. Et vigtigt aspekt af dette fiskeri er, at mange af de vigtigste demersale bestande (dvs. bestande, der lever på eller tæt på havbunden) fanges i blandet fiskeri. Dette betyder i praksis, at hver gang et fartøj haler sine redskaber ind, vil fangsten bestå af en blanding af forskellige arter. Fangstens sammensætning afhænger af det redskab, der anvendes, og af hvornår og hvor det anvendes.

For fartøjer, der fanger fiskebestande, som der er fastsat samlede tilladte fangstmængder for (TAC'er), betyder dette, at de skal indstille fiskeriet, så snart kvoten for en af de pågældende bestande er opbrugt. Inden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen) 1 trådte i kraft, havde fartøjerne ikke pligt til indstille fiskeriet, når deres kvote for en af disse bestande var brugt op. De kunne i stedet fortsætte fiskeriet efter andre målarter, og de fortsatte således med at fange arter, for hvilke kvoterne allerede var opbrugt, også selv om de ikke havde ret til at lande disse fangster. Sådanne fangster, der var taget ud over kvoten, skulle smides ud igen.

Med den landingsforpligtelse, der er indført ved grundforordningen, bliver det, når denne er gennemført fuldt ud, ulovligt at smide fangster ud, der er taget ud over kvoten. Fartøjerne vil derfor måske være nødsaget til at indstille fiskeriet tidligt på året, så snart deres kvote for en bestemt bestand er brugt op. I så fald bliver den pågældende bestand en såkaldt "choke-species", hvilket betyder, at når kvoten for den pågældende bestand er brugt op, blokerer den for yderligere fiskeri efter andre bestande. Der bør derfor tages højde for den kendsgerning, at visse bestande fanges sammen i blandet fiskeri, når TAC'erne for disse bestande fastsættes. En sådan strategi skulle være til fordel både for bevarelsen og for udnyttelsen af bestandene. Dette forslag er baseret på en sådan strategi.

Grundforordningen tager sigte på at løse problemet med overfiskeri og udsmid af fisk mere effektivt end tidligere forordninger. Uden supplerende lovgivning kan grundforordningen dog føre til en underudnyttelse af kvoterne i det blandede fiskeri i Nordsøen, og grundforordningen giver heller ikke mulighed for, at der kan vedtages undtagelser fra landingsforpligtelsen, når udsmidsplanerne, som gælder for 3 år, er udløbet. Hvis der ikke træffes passende foranstaltninger, kan grundforordningen derfor risikere at få negative økonomiske og sociale konsekvenser for fiskerisektoren i de kommende år.

I lyset af samspillet i det blandede fiskeri efter demersale arter i Nordsøen bør fiskerimulighederne fastsættes ud fra en model for blandet fiskeri, som nu foreligger takket være de seneste videnskabelige resultater. En sådan strategi vil også være i overensstemmelse med den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning. Det første skridt i retning af denne form for tilpasningsorienteret forvaltning er at opstille én samlet forvaltningsplan for samtlige relevante bestande. Planen skal være baseret på mål for fiskeridødeligheden angivet i intervaller for hver bestand, som skal udgøre grundlaget for fastsættelsen af de årlige TAC'er for de pågældende bestande. Dette giver mulighed for fleksibilitet i fastsættelsen af TAC'er, som kan bidrage til at løse de problemer, der kan opstå i det blandede fiskeri. Planen skal ligeledes omfatte sikkerhedsforanstaltninger, som skal gøre det muligt at genoprette bestande, hvis de reduceres til et niveau, der ligger under sikre biologiske grænser.

Formålet med forslaget er at fastlægge en forvaltningsplan for demersale bestandene og fiskeriet efter disse bestande i Nordsøen. Planen skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande ved at sikre, at de udnyttes efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen. Hensigten med planen er at tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det samtidig sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om disse bestande og andre aspekter af økosystemet og miljøet. Det er ligeledes hensigten, at den skal lette indførelsen af landingsforpligtelsen.

Dette er ikke et initiativ under programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT). Det vil dog ikke desto mindre bidrage til at forenkle EU-lovgivningen. Det foreslås at erstatte de to flerårige forvaltningsplaner, der gælder for enkeltarter, og som er vedtaget ved særskilte forordninger 2 , 3 , og at samle alle flerårige planer for de forskellige demersale bestande i én enkelt forordning. Denne nye tilgang skulle gøre det muligt både at nå bevaringsmålene og samtidig fjerne fiskeriindsatsbegrænsningerne, hvilket vil overflødiggøre en lang række kontrol- og rapporteringsforpligtelser. Dette vil resultere i en betragtelig reduktion af den administrative byrde.

Forvaltningsplanen skal gælde for alle EU-fiskerfartøjer, der fisker i Nordsøen, uanset deres længde overalt, da dette er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks regler og i overensstemmelse med fartøjernes indvirkning på de berørte bestande.

I grundforordningen, som har skullet anvendes siden den 1. januar 2014, fastsættes der bestemmelser om den fælles fiskeripolitik, herunder om flerårige forvaltningsplaner, om indførelsen af landingsforpligtelsen for bestande, der er omfattet af TAC'er, og den såkaldte regionalisering. Planen indeholder følgende bestemmelser:

Planen er i tråd med de principper og mål for flerårige planer, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, og er en plan for blandet fiskeri, som i alt væsentligt er baseret på målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Grundforordningens artikel 10 indeholder en liste over de elementer, der skal indgå i flerårige planer. De kvantificerbare mål, hvis de foreligger, svarer således til det maksimale bæredygtige udbytte og er angivet i intervaller som tilrådet af ICES. Intervallerne gør det muligt at forvalte bestandene med udgangspunkt i det maksimale bæredygtige udbytte og vil give plads til at foretage tilpasninger, hvis der forelægges ny videnskabelig rådgivning, samtidig med at der opretholdes en høj grad af forudsigelighed. Disse mål suppleres med beskyttelsesforanstaltninger, som udløses på basis af et bevarelsesreferencepunkt. For de fiskebestande, som de foreligger for, udtrykkes disse referencepunkter som gydebiomasse, som forelægges af ICES, sædvanligvis i forbindelse med dette organs fastsættelse af benchmarks. For visse funktionelle enheder for jomfruhummer udtrykkes disse referencepunkter som bestandsstørrelse, hvis disse data foreligger. Hvis der ikke findes rådgivning om gydebiomassen eller bestandsstørrelsen, udløses beskyttelsesforanstaltningerne, hvis rådgivningen viser, at en bestand er truet. Det skal bemærkes, at selv om planen er udarbejdet specifikt med henblik på de særlige forhold, der gør sig gældende for de demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande, følger det af grundforordningens artikel 10, at kommende forvaltningsplaner vil have samme struktur og visse elementer til fælles. Der er således fulgt samme strategi ved fastlæggelsen af planens målsætninger, mål og beskyttelsesforanstaltninger samt for gennemførelsen af landingsforpligtelsen som i Europa-Parlamentets og Rådets nyligt vedtagne forordning (EU) 2016/...af xxx om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. 4  

Ifølge grundforordningens artikel 15 finder landingsforpligtelsen anvendelse i Nordsøen fra 2016 for fiskeriet efter visse demersale arter samt arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri, og fra den 1. januar 2019 for alle andre arter, der er underlagt TAC'er. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal medlemsstaterne tildele TAC'erne til fartøjer, der fører deres flag, under hensyntagen til den sandsynlige sammensætning af deres fangster og forpligtelsen til at lande alle fangster. For at efterkomme dette krav kan medlemsstaterne vedtage nationale foranstaltninger, f.eks. tilbageholde en vis reserve fra den nationale TAC, der er til rådighed, eller udveksle kvoter med andre medlemsstater.

I henhold til grundforordningens artikel 18 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsinteresse med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan fremsætte fælles henstillinger, bl.a. med henblik på at træffe bestemte foranstaltninger, hvis Kommissionen har fået tildelt beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. Planen indeholder med dette for øje bestemmelser om et regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem med henblik på vedtagelse af bestemmelser om landingsforpligtelsen og særlige bevarelsesforanstaltninger for bestemte bestande.

Planen omfatter ikke årlige begrænsninger i fiskeriindsatsen (antal havdage), hvilket er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra STECF 5 , 6 .

Planen gælder ikke for havbars - en bestand, som forekommer i Nordsøen - eftersom denne bestand hovedsagelig udnyttes uden for Nordsøen. Kommissionen er dog klar over, at der er behov for en forvaltningsplan, som inkluderer havbars. En sådan plan skal gælde for fiskeriet efter denne bestand i ICES-afsnit IVb og c, VIIa og VIId-h. Den skal også gælde for det rekreative fiskeri efter havbars.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF1, som fastsætter de generelle bestemmelser for fiskeripolitikken og præciserer, i hvilke situationer Rådet og Europa-Parlamentet skal vedtage flerårige planer.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/20042, som fastsætter betingelserne for en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene i Nordsøen og de tilstødende farvande.

Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen3, som fastsætter betingelserne for en bæredygtig udnyttelse af rødspætte og tunge i Nordsøen.

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer 7 , som fastsætter tekniske bevarelsesforanstaltninger, f.eks. fangstsammensætningsregler, regler om mindstemaskestørrelse, om mindstemål for landing og om områder og perioder, der er lukket for visse fiskerier. Nævnte forordning indeholder også et forbud mod at anvende drivgarn. Forordning (EF) nr. 850/98 er i øjeblikket ved at blive revideret og vil blive erstattet, hvis Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 8 vedtages. 

Rådets årlige forordninger om fastsættelse af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Nordsøen, som fastsætter TAC-niveauerne for de relevante bestande (den senest gældende er Rådets forordning (EU) 2016/72 af 22. januar 2016 om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2015/104 9 ).

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 10 (i det følgende benævnt "Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009"), som fastsætter de generelle kontrolkrav for fiskeriet samt de specifikke kontrolkrav, som skal gælde for flerårige planer. 

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget og dets mål er i overensstemmelse med Unionens politikker, navnlig miljø-, social-, markeds- og handelspolitikkerne.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Nærhedsprincippet

Bestemmelserne i forslaget vedrører bevarelse af havets biologiske ressourcer, som er foranstaltninger, der falder ind under Unionens enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, eftersom de er hensigtsmæssige og nødvendige, og der ikke findes andre mindre restriktive foranstaltninger til at opnå de ønskede politiske mål.

Valg af retsakt

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

3.RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Der er gennemført høringer på forskellige niveauer, herunder høring af eksperter, videnskabsfolk, offentligheden (også de offentlige forvaltninger) og Kommissionens tjenestegrene. Der er gennemført en fuldgyldig evalueringsprocedure, dvs. at det i første omgang var GD MARE, der udpegede, hvilke opgaver og spørgsmål, der skulle løses, mens de vigtigste input på alle stadier er kommet fra videnskabsfolk og andre eksperter såvel som fra de interesserede parter, som har været inddraget fuldt ud i hele proceduren.

Høring af interesserede parter

De interesserede parter er hørt målrettet i forbindelse med forundersøgelserne og høringen af Det Rådgivende Råd for Nordsøen (NSAC) 11 . De rådgivende råd er interessentorganisationer 12 , der er oprettet i forbindelse med den tidligere reform af den fælles fiskeripolitik i 2002, og som samler repræsentanter for branchen (fiskerisektoren, forarbejdningssektoren og afsætningssektoren) og for andre interessentgrupper, f.eks. miljø- og forbrugerorganisationer. Der er oprettet et rådgivende råd for hvert havområde. I bilag III til grundforordningen er der fastsat bestemmelser om oprettelse af et rådgivende råd for Nordsøen - Det Rådgivende Råd for Nordsøen (NSAC) - og det fastsættes ligeledes præcist, hvilke områder det skal dække, nemlig ICES-underområde IV og ICES-afsnit IIIa 13 .

GD MARE tilrettelagde to forundersøgelsesworkshops. Den første workshop blev afholdt den 27. februar 2014 i Bruxelles 14 . Videnskabelige eksperter og repræsentanter for nordsømedlemsstaterne og henholdsvis Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande var indbudt og deltog. Drøftelserne om udarbejdelsen og gennemførelsen af en flerårig plan for det blandede fiskeri i Nordsøen blev indledt på workshoppen.

Den anden workshop blev afholdt den 29.-30. september 2014, ligeledes i Bruxelles 15 . Videnskabelige eksperter og repræsentanter for nordsømedlemsstaterne og Det Rådgivende Råd for Nordsøen var indbudt og deltog. Hovedformålet med denne workshop var at nå frem til en fælles forståelse af de nye retlige og politiske rammer for flerårige planer, at drøfte et udkast til, hvordan den fremtidige flerårige plan for Nordsøen skal se ud, og i forskellige undergrupper at udarbejde fælles forslag til den fremtidige plans mulige elementer.

Der foregik ligeledes drøftelser med NSAC via rådets fokusgruppe om blandet fiskeri (Mixed Fisheries Focus Group) på møder i henholdsvis Amsterdam i oktober 2015 og i København i marts 201511.

Der blev desuden gennemført en bred internetbaseret offentlig høring i perioden 9. februar-4. marts 2015 16 . Der blev modtaget i alt 25 detaljerede bidrag fra medlemsstaterne, de rådgivende råd, brancheorganisationer, NGO'er og den almindelige offentlighed. De vigtigste konklusioner er:

De gældende forvaltningsplaner er for præskriptive og indviklede. De bør erstattes af ny lovgivning, som er baseret på strategiske mål og generelle principper.

Der bør i eventuelle nye forvaltningsplaner tages hensyn til samspillet i det blandede fiskeri.

Landingsforpligtelsen udgør en stor udfordring, ikke blot for fiskerisektoren, men også for medlemsstaterne, når det gælder tildelingen af kvoter til flåderne.

Detaljerede regler bør forvaltes regionalt, men der skal være sammenhæng med forvaltningsplanerne for tilstødende områder.

Mange bidragydere er enige i, at torsk, kuller, sej, hvilling, tunge, rødspætte og jomfruhummer er de vigtigste målarter. Der er forskellige holdninger til spørgsmålet om at inkludere yderligere målarter og om omfanget af den beskyttelse, der skal ydes andre arter. De fleste medlemsstater og fiskerisektoren går ind for, at der sættes fokus på de vigtigste målarter, mens NGO'erne ønsker specifikke mål for hver art, der fanges i Nordsøen.

Hvis der indføres tekniske foranstaltninger på grundlag af forvaltningsplanen, bør de vedtages på regionalt plan.

Indhentning og brug af ekspertbistand 

Det meste af arbejdet og de høringer, der er nødvendige for at tilvejebringe input til evalueringen af den gældende lovgivning, er allerede gennemført af videnskabsfolk inden for rammerne af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) 17 , Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) 18 og Marine Resources Assessment Group (MRAG) i henhold til en rammekontrakt indgået med Kommissionen.

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

STECF, ICES og MRAG havde inden reformen af den fælles fiskeripolitik foretaget en række evalueringer af den gældende forvaltningsplan for torskebestandene2 (i det følgende benævnt "torskeplanen") og forvaltningsplanen for tunge og rødspætte i Nordsøen3 (i det følgende benævnt "planen for fladfisk"). Hvad angår planen for fladfisk foretog MRAG i 2009 en evaluering af planens løsningsmodeller for det første "genopretningsstadie" til det andet "forvaltningsstadie" 19 , og der er allerede i planen fastsat bestemmelser om en revision af selve planen, når det er observeret, at begge bestande er inden for sikre biologiske grænser i to på hinanden følgende år. En ekspertgruppe under STECF, der trådte sammen i Vigo i oktober 2010 20 har ligeledes foretaget en evaluering af planen for fladfisk.

Der fandt to møder sted i 2011 med det formål at foretage en efterfølgende evaluering af en række forvaltningsplaner, herunder torskeplanen2. Det ene møde var et kombineret STECF/ICES-møde i København i februar/marts 2011 21 , og det andet var et opfølgningsmøde i Hamburg i juni 20115. Repræsentanter for NSAC og medlemsstaternes forvaltninger kunne deltage i begge møder. Det konkluderedes på grundlag af analyserne, at det ville være gavnligt, hvis torskeplanen2 blev knyttet til planerne for jomfruhummer og kuller, hvilling, sej, tunge og rødspætte i Nordsøen, og at det ikke var lykkedes at styre fiskeridødeligheden ved hjælp af planen som forventet.

Kommissionens tjenestegrene traf som følge af en interinstitutionel tvist om forvaltningskompetencer på det pågældende tidspunkt ingen foranstaltninger for at revidere nogen af planerne. Da en interinstitutionel taskforce, som skulle løse tvisten, havde fremlagt sine konklusioner 22 , og den nye fælles fiskeripolitik var vedtaget, kunne der i forbindelse med evalueringerne tages højde for den nye politiske situation.

Den 10.-14. marts 2014 trådte en arbejdsgruppe under STECF sammen i Varese i Italien for at udarbejde en efterfølgende evaluering af planen for fladfisk7. Evalueringen blev gennemgået af STECF på plenarmødet, der blev afholdt i Bruxelles i marts 2014 23 .

Medlemsstaterne, fiskerisektoren, de videnskabelige eksperter 24 , 25 , 26 , 27 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 33 , 34 og miljøorganisationerne anser de gældende forvaltningsplaner for at være uvirksomme, for præskriptive, unødigt belastende og økonomisk skadelige for EU's fiskerisektor. Særlig havdageordningen har været genstand for kritik. I sin evaluering af torskeplanen2 konkluderede STECF, at det ikke var lykkedes at styre fiskeridødeligheden ved hjælp af forvaltningsplanen som forventet, og at det ikke var helt klart, hvilke kortsigtede økonomiske virkninger den havde. Hvad angår planen for fladfisk, konkluderede STECF, at den genopretning af tunge- og rødspættebestandene, der var observeret, formodentlig ikke kunne tilskrives en begrænsning af antallet af havdage25.

Torskeplanen2 er også blevet stærkt kritiseret for at indeholde bestemmelser om yderligere restriktioner, selv efter at der i de seneste år er begyndt at ske en genopretning af torskebestanden i Nordsøen. Planen har ikke blot begrænset fiskeriet efter torsk i Nordsøen, som udgør ca. 5 % af de landede mængder, men har også hindret fartøjerne i at forlade havn, selv om de har kvoter til de 95 % øvrige arter. Hele fiskerisektoren har kritiseret denne situation som groft uretfærdig og helt urimelig.

Havdageordningen er også blevet kritiseret af en række interessenter, som mener, at den helt modsat hensigten om at bevare fiskebestandene er skadelig for miljøet, fordi fartøjer med et begrænset antal fiskedage er nødsaget til at fiske tæt på kysten, hvor ungfiskestimerne forekommer. Nordsøfiskerne har ligeledes i forbindelse med den offentlige høring om dette initiativ fremført det argument, at de strenge begrænsninger, der gælder for den tid, de kan opholde sig på havet, gør det vanskeligere for dem at søge efter fiskepladser med færre torsk, og at begrænsningerne derfor forværrer problemet med uønskede torskefangster i det blandede fiskeri. Forvaltningen af havdageordningen har desuden resulteret i en betragtelig administrativ byrde for Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.

Konsekvensanalyse

Analysen af konsekvenserne af en flerårig plan for Nordsøen er foregået som led i den nye fælles fiskeripolitik og omarbejdningen af forordningerne om tekniske foranstaltninger. Den fælles fiskeripolitik efter reformen indeholder bl.a. en ny forpligtelse til at lande alle fangster, en frist for opfyldelsen af målet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og bestemmelser om regionalisering. Der er derfor udarbejdet en række rapporter, foretaget undersøgelser og indgået kontrakter, som har tilvejebragt baggrundsviden om disse spørgsmål. Der er tale om:

reformen af den fælles fiskeripolitik24

virkningen af landingsforpligtelsens indførelse25,26

de socio-økonomiske aspekter af den fælles fiskeripolitik27,28

udarbejdelsen af en ny forordning om tekniske foranstaltninger29

spørgsmål vedrørende det blandede fiskeri i EU30, herunder hvordan man skal løse problemet med arter, der blokerer for yderligere fiskeri31

overvejelser vedrørende forvaltningsområder med henblik på de nye flerårige planer32

overvejelser vedrørende forvaltning på grundlag af MSY33.

To lovgivningsmæssige tiltag blev undersøgt i detaljer: (Løsningsmodel 1 - forvaltning på basis af grundforordningen og løsningsmodel 2 - etablering af én enkelt flerårig plan for det blandede fiskeri). Der blev desuden undersøgt en række delmodeller under løsningsmodel 2 vedrørende: i) afgrænsningen af områderne, ii) valgmulighederne, når det gælder metoden til indførelse af landingsforpligtelsen, iii) valget af FMSY-intervaller, iv) valget af de arter, der skal være omfattet af planen, v) fristen for, hvornår FMSY skal være nået og vi) tidsplanen for, hvornår bestandene skal være genopbygget til forsigtighedsniveauer. De første 4 variabler kunne bestemmes på grundlag af en kvalitativ analyse. De sidste 2 variabler blev underkastet en kvantitativ konsekvensanalyse og sammenlignet med løsningsmodel 1.

Den foretrukne løsningsmodel er løsningsmodel 2 (én enkelt flerårig plan for det blandede fiskeri), hvor FMSY skal være nået senest i 2020, og bestandene hurtigt skal genopbygges til forsigtighedsniveauer. Når FMSY er nået for en hvilken som helst af bestandene, bør den pågældende bestand ikke udnyttes ud over FMSY. Den foretrukne løsningsmodel (én enkelt flerårig plan for det blandede fiskeri efter demersale arter i Nordsøen) vil være langt mere virkningsfuld, når det gælder om at nå målene i dette initiativ, end løsningsmodel 1 (grundforordningen). Løsningsmodel 2 har en mere positiv indvirkning på miljøet sammenlignet med løsningsmodel 1. De økonomiske og sociale virkninger er generelt også mere positive sammenlignet med løsningsmodel 1. Disse positive virkninger understøttes yderligere af de foretrukne delmodeller "FMSY skal være nået senest i 2020" og "hurtig genopretning". Hvad de økonomiske virkninger angår, vil den gennemsnitlige rentabilitet stige, hovedsagelig som følge af reducerede variable omkostninger og flere fiskeressourcer. Hvad de sociale virkninger angår, vil den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder blive reduceret, og beskæftigelsen vil blive opretholdt. Hvad angår miljøet, vil en hurtig genopretning af bestandene reducere risikoen for bestandskollaps og øge den gennemsnitlige biomasse.

Desuden vil ophævelse af den upopulære havdageordning og kravet om kun at fiske i et bestemt område forenkle lovgivningsrammen og mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og fiskerisektoren.

Målrettet regulering og forenkling

Selv om denne plan ikke indgår i Refitprogrammet, vil den alligevel resultere i en reduktion af den administrative byrde, eftersom den ophæver to forordninger, som samles i én plan.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/20042, som fastsætter betingelserne for en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene i Nordsøen og de tilstødende farvande.

Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen3, som fastsætter betingelserne for en bæredygtig udnyttelse af rødspætte og tunge i Nordsøen.

Langt størstedelen (98 %) af de virksomheder, der beskæftiger sig med fangst af demersale arter i Nordsøen og forarbejdning af disse, er små og mellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder. Den gældende ordning resulterer i betragtelige økonomiske omkostninger for virksomhederne, særlig for de små og mellemstore virksomheder. Disse tab skyldes indviklede regler og vil blive undgået i fremtiden (direkte fordele ved forenklingen). En bæredygtig udnyttelse af ressourcerne fører til større rentabilitet og dermed til bedre økonomiske resultater. Fiskerne får større frihed til at vælge, hvor og hvornår de vil fiske. Ophævelse af fiskeriindsatsordningen resulterer ikke alene i en lettelse af den administrative byrde for virksomhederne, herunder en lettelse af de mange rapporteringsforpligtelser, men også for de nationale forvaltninger, der behandler og overvåger de indberettede oplysninger.

Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ingen.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Rådets forordning (EF) nr. 1224/200910 indeholder de gældende retsregler for kontrol, inspektion og håndhævelse, som skal sikre overholdelsen af den fælles fiskeripolitiks regler. I henhold til nævnte forordnings artikel 43 bør der i forbindelse med en flerårig plan fastsættes en tærskel for arter, der er omfattet af en flerårig plan, over hvilken fangsterne skal landes i en udpeget havn. Ved denne plan indføres der desuden område- og fiskerispecifikke regler med hensyn til den forhåndsmeddelelse, der er fastsat krav om i artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

Planen indeholder bestemmelser om regelmæssig evaluering af dens indvirkning på de berørte bestande på grundlag af videnskabelig rådgivning. Det er af allerstørste betydning at fastsætte det korrekte tidspunkt for en sådan evaluering. Der skal være tid til at vedtage og gennemføre regionale foranstaltninger, og der skal tid til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Der skal også tages hensyn til de videnskabelige organers arbejdsmetoder og deres regelmæssige fastsættelse af benchmarks. For nylig var det ikke muligt at yde videnskabelig rådgivning, fordi der ikke forelå tilstrækkelige data eller tendenser, som kunne evalueres, og der var tale om en evalueringsperiode på tre år. Planen bør derfor evalueres hvert femte år.

Det skal bemærkes, at selv om planen skal evalueres hvert femte år, er dette ikke til hinder for, at lovgiverne ændrer planen, hvis dette viser sig nødvendigt grundet udviklingen på det videnskabelige, politiske eller socio-økonomiske område.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede mål om bevarelse af fiskeressourcerne, herunder særlig artikel 9 og 10 i grundforordningen, som stiller krav om opstilling af flerårige planer, er planens hovedelementer følgende:

Planen skal finde anvendelse på demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande

Planen indeholder målsætninger og mål (opnåelse af et fiskeridødelighedsniveau, som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte). Målene skal i henhold til grundforordningens artikel 10 være kvantificerbare. De foreslåede mål er udtrykt som fiskeridødelighedsintervaller baseret på FMSY som anbefalet af ICES. Disse FMSY-intervaller gør det muligt at forvalte de pågældende bestande med udgangspunkt i det maksimale bæredygtige udbytte og vil give plads til at foretage tilpasninger, hvis der forelægges ny videnskabelig rådgivning, samtidig med at der opretholdes en høj grad af forudsigelighed.

Planen indeholder bevarelsesreferencepunkter udtrykt i ton gydebiomasse eller bestandsstørrelse udtrykt i tal, som ICES har fastsat, sædvanligvis i forbindelse med dette organs fastsættelse af benchmarks. Hvis der ikke findes rådgivning om gydebiomassen eller referencepunkter for bestandsstørrelsen, bør der træffes foranstaltninger, hvis rådgivningen viser, at en bestand er truet.

Der er knyttet beskyttelsesforanstaltninger og bevarelsesforanstaltninger til disse bevarelsesreferencepunkter. Hvis det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at en af de berørte bestande befinder sig under dette punkt, bør TAC'en for denne bestand reduceres. En sådan reduktion kan om nødvendigt suppleres med f.eks. tekniske foranstaltninger eller hasteforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen eller medlemsstaterne.

Det er nødvendigt at vedtage bestemmelser vedrørende landingsforpligtelsen på regionalt plan for at muliggøre eventuelle fremtidige undtagelser fra denne forpligtelse for arter med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater og de minimis-undtagelser, som er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

Planen indeholder bestemmelser om kontrol i forbindelse med forhåndsmeddelelser, logbøger og udpegede havne. Hvad angår forhåndsmeddelelses- og logbogskravene, er det nødvendigt at tilpasse de generelle regler i forordning (EF) nr. 1224/2009 til de særlige forhold, der gør sig gældende for Nordsøen og fiskeriet efter demersale arter i dette område. Hvad angår udpegede havne, bør der i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009 i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige plan træffes beslutning om en tærskel, over hvilken fangster af demersale bestande kun bør landes i en havn med styrket kontrol.

Regelmæssig evaluering af planen med udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning. Planen bør evalueres hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer. For nylig var det ikke muligt at yde videnskabelig rådgivning, fordi der ikke forelå tilstrækkelige data eller tendenser, som kunne evalueres, og der var tale om en evalueringsperiode på tre år.

2016/0238 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 35 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, som Unionen er kontraherende part i, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at bevare populationer af befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

(2)På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i New York i 2015 forpligtede Unionen og medlemsstaterne sig til senest i 2020 at nå målet om en effektiv regulering af fiskeriet og standse overfiskeri, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og anvendelsen af ødelæggende fiskemetoder samt gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestandene så hurtigt som praktisk muligt og mindst til det niveau, som giver MSY på grundlag af bestandenes biologiske karakteristika.

(3)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 36 fastsættes reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik skal som fastsat i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF 37 bidrage til at beskytte havmiljøet, til en bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og navnlig til at opnå en god miljøtilstand senest i 2020.

(4)Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på lang sigt, og på at opnå en fiskeriforvaltning, der er baseret på en forsigtigheds- og en økosystembaseret tilgang.

(5)For at nå den fælles fiskeripolitiks mål skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.

(6)Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning og indeholde målsætninger og kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter og beskyttelsesforanstaltninger.

(7)I Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 38 og (EF) nr. 676/2007 39 fastsættes der bestemmelser om en bæredygtig udnyttelse af bestandene af torsk, rødspætte og tunge i Nordsøen og de tilstødende farvande. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri. Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for dette tekniske samspil.

(8)Planen bør desuden anvendes på alle demersale bestande og fiskeriet efter disse i Nordsøen.

(9)Visse demersale bestande udnyttes både i Nordsøen og i de tilstødende farvande (fælles bestande). Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for bestande, der hovedsagelig udnyttes i Nordsøen, bør derfor også omfatte disse områder uden for Nordsøen. For fælles bestande, der hovedsagelig udnyttes uden for Nordsøen, bør der fastsættes mål og beskyttelsesforanstaltninger i de flerårige planer gældende for områderne uden for Nordsøen, hvor disse bestande hovedsagelig udnyttes, idet sådanne planers anvendelsesområde også bør omfatte Nordsøen.

(10)Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og navnlig til opnåelse og opretholdelse af MSY for de berørte bestande, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og til gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.

(11)Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af de mål, der er fastsat i de flerårige planer.

(12)Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå det maksimale bæredygtige udbytte (FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der er skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne er beregnet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og de er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med MSY 40 . Intervallets øvre grænse er fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim)eller til under grænsen for bestandsstørrelse (Abundancelimit ) højst er 5 %. Denne øvre grænse er også i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel 41 , ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i TAC-året divideret med MSY Btrigger eller Abundancelimit. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det fremlægger videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.

(13)Med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder bør der være en øvre tærskel for FMSY-intervaller ved normal brug og, forudsat at den relevante bestand anses for at være i god stand, en øvre grænse for bestemte tilfælde. Det bør kun være muligt at fastsætte fiskerimuligheder til den øvre grænse, hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at opfylde de mål, der er fastsat i nærværende forordning vedrørende blandet fiskeri, eller nødvendigt for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande eller for at begrænse udsving fra år til år i fiskerimulighederne.

(14)Hvis der ikke er opstillet mål for MSY, bør forsigtighedstilgangen anvendes.

(15)For de bestande, som disse mål er til rådighed for, bør der med henblik på anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger fastsættes bevarelsesreferencepunkter udtrykt som gydebiomasseniveau, når det gælder fiskebestandene, og et niveau for bestandsstørrelse, når det gælder jomfruhummer, som udløser anvendelsen af disse beskyttelsesforanstaltninger.

(16)Der bør for de funktionelle enheder for jomfruhummer, som der foreligger sådanne mål for, anvendes følgende udløsningsniveauer for bestandsstørrelse: minimumsbestandsstørrelse (Abundancebuffer) svarende til det Bbuffer-referencepunkt, som Det Rådgivende Råd for Nordsøen 42 har fastsat i den langsigtede forvaltningsplan for jomfruhummer i Nordsøen (Long Term Management Plan for North Sea Nephrops), og den grænsebestandsstørrelse (Abundancelimit), som svarer til MSY Btrigger (svarende til Blim) som defineret af ICES7.

(17)Hvis bestanden reduceres til under disse minimumsniveauer for gydebiomasse, bør der træffes hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne bør omfatte reduktion af fiskerimulighederne og særlige bevarelsesforanstaltninger, når den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør suppleres af andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, som f.eks. foranstaltninger truffet af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(18)For at sikre, at de tildelte TAC'er for alle bestande, der fanges i blandet fiskeri, ikke overskrides, bør der vedtages visse supplerende foranstaltninger.

(19)TAC'en for jomfruhummer i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV bør fastsættes som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det pågældende TAC-område. Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.

(20)Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger.

(21)Der bør som krævet i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes en frist for forelæggelse af fælles henstillinger fra medlemsstater med en direkte forvaltningsinteresse. 

(22)For at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning bør der indføres specifikke kontrolforanstaltninger ud over dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 43 .

(23)Da fiskeriet i Nordsøen udøves af mange mindre fartøjer, der foretager korte fangstrejser, bør kravet om forhåndsmeddelelse i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 udvides til at omfatte alle fartøjer med en længde overalt på otte meter eller derover, og disse forhåndsmeddelelser bør indgives mindst en time før det forventede tidspunkt for ankomst i havn. Under hensyntagen til den indvirkning, som fangstrejser, hvor der fanges meget små mængder fisk, har på de pågældende bestande, og de administrative byrder, der er forbundet med forhåndsmeddelelser herom, bør der dog fastsættes en tærskel, hvorunder sådanne forhåndsmeddelelser ikke kræves.

(24)Kravet om at føre fiskerilogbog som fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 bør ligeledes udvides til at gælde for fartøjer med en længde overalt på otte meter eller derover.

(25)Der bør fastsættes tærskelværdier for størrelsen af de fangster af demersale arter, som et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør medlemsstaterne ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der sikres en effektiv kontrol med de bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(26)Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en periodisk evaluering af planen baseret på videnskabelig rådgivning; Planen bør evalueres hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

(27)For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter

(28)Forordning (EF) nr. 1342/94 og (EF) nr. 676/2007 bør derfor ophæves.

(29)Der er som krævet i artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 foretaget en behørig evaluering af planens sandsynlige økonomiske og sociale konsekvenser, før den blev udarbejdet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning opstilles der er en flerårig plan (i det følgende benævnt "plan") for demersale bestande i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV (i det følgende benævnt "Nordsøen") og fiskeriet efter disse bestande.

2. Uanset stk. 1 finder artikel 4, 5, 6 og 8 anvendelse på bestandsområder for bestandsgruppe 1-4 som defineret i artikel 2.

Artikel 2 

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder i tillæg til definitionerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1380/2013, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 850/98, følgende definitioner:

(1) "demersale bestande": de arter af rundfisk og fladfisk og jomfruhummer, der lever i bunden af eller tæt på bunden af vandsøjlen.

(2) "Gruppe 1": følgende demersale bestande, for hvilke der i denne plan fastsættes følgende mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til biomassen:

a)torsk (Gadus morhua) i underområde IV og afsnit VIId og IIIa vest (Nordsøen, den østlige del af Den Engelske Kanal og Skagerrak), i det følgende benævnt nordsøtorsk

b)kuller (Melanogrammus aeglefinus) i underområde IV og afsnit VIa og IIIa vest (Nordsøen, vest for Skotland og Skagerrak), i det følgende benævnt kuller

c)rødspætte (Pleuronectes platessa) i underområde IV (Nordsøen) og afsnit IIIa (Skagerrak), i det følgende benævnt nordsørødspætte

d)sej (Pollachius virens) i underområde IV og VI og afsnit IIIa (Nordsøen, Rockall og vest for Skotland, Skagerrak og Kattegat), i det følgende benævnt sej

e)tunge (Solea solea) i underområde IV (Nordsøen), i det følgende benævnt nordsøtunge

f)tunge (Solea solea) i afsnit IIIa og underafsnit 22–24 (Skagerrak, Kattegat den vestlige del af Østersøen), i det følgende benævnt kattegattunge

g)hvilling (Merlangius merlangus) i underområde IV og afsnit VIId (Nordsøen og den østlige del af Den Engelske Kanal), i det følgende benævnt nordsøhvilling.

(3)    "Gruppe 2": følgende funktionelle enheder (FU) for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), for hvilke der i denne plan fastsættes mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til bestandsstørrelse:

i)jomfruhummer i afsnit IIIa (FU 3-4)

ii)jomfruhummer i underområde IV (Nordsøen) opdelt på følgende funktionelle enheder:

-jomfruhummer i Farn Deeps (FU 6)

-jomfruhummer i Fladen Grund (FU 7)

-jomfruhummer i Firth of Forth (FU 8)

-jomfruhummer i Moray Firth (FU 9).

(4) "Gruppe 3": demersale bestande i Nordsøen, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er opført under gruppe 1.

(5) "Gruppe 4": funktionelle enheder og statistiske rektangler for jomfruhummer (Nephrops norvegicus) , der er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ligger uden for de funktionelle enheder i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV og ikke er opført under gruppe 2.

(6)"Gruppe 5": demersale bestande, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger i Nordsøen.

(7)"Gruppe 6": forbudte arter, som der ikke må fiskes efter i Nordsøen, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget i henhold til den fælles fiskeripolitik.

(8) "Gruppe 7": demersale bestande, for hvilke der i andre EU-retsakter end nærværende forordning er fastsat mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, der er knyttet til de pågældende bestandes biomasse.  

(9) "Samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) ": den mængde af hver bestand, der kan fanges i løbet af et år.

(10) "MSY Btrigger": referencepunktet for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger, som sikrer, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving resulterer i genopbygning af bestandene, så de kommer op over de niveauer, der giver MSY på lang sigt.

KAPITEL II
MÅLSÆTNINGER

Artikel 3

Målsætninger

1. Planen skal navnlig gennem anvendelse af forsigtighedstilgangen til fiskeriforvaltning bidrage til at nå de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende ressourcer foregår på en måde, som gør det muligt at genoprette populationerne af de arter, der fiskes efter, til over de niveauer, der giver det maksimale bæredygtige udbytte, og opretholde dem på disse niveauer.

2. Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som er omfattet af nærværende forordning.

3. Planen skal gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem begrænses mest muligt. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målene om at opnå god miljøstatus senest i 2020 som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

4. Planen har især til formål at:

a)sikre, at de betingelser, der er beskrevet i deskriptor 3 i bilag I til direktiv 2008/56/EF, opfyldes, og

b)bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf.

KAPITEL III
MÅL

Artikel 4

Mål for gruppe 1 og 2

1. Målet for fiskeridødeligheden skal nås så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for bestandene i gruppe 1 og 2, og det skal derefter opretholdes inden for de intervaller, der er fastsat i bilag I.

2. Fiskerimulighederne skal i henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 stemme overens med de målintervaller for fiskeridødeligheden, der er fastsat i kolonne A i bilag I til nærværende forordning.

3. Uanset stk. 1 og 2, kan fiskerimulighederne fastsættes på niveauer, der svarer til lavere niveauer for fiskeridødeligheden, end dem, der er fastsat i bilag I, kolonne A.

4. Uanset stk. 2 og 3, kan fiskerimulighederne for en bestand fastsættes i overensstemmelse med de fiskeridødelighedsintervaller, der er fastsat i bilag I, kolonne B, forudsat at den berørte bestand ligger over det referencepunkt for minimumsgydebiomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A:

a)hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri

b)hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for den pågældende bestand eller mellem denne og andre bestande eller

c)for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.

Artikel 5

Mål for gruppe 3 og 4

1. Fiskerimulighederne for bestande i gruppe 3 og 4 fastsættes i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning vedrørende det maksimale bæredygtige udbytte.

2. Hvis der ikke foreligger videnskabelige rådgivning om en fiskeridødelighed, der er i overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte, fastsættes fiskerimulighederne i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning baseret på forsigtighedstilgangen for at sikre bestandens bæredygtighed.

Artikel 6

Mål for gruppe 5

Bestande i gruppe 5 forvaltes på grundlag af forsigtighedstilgangen i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

KAPITEL IV
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 7

Bevarelsesreferencepunkter for gruppe 1 og 2

De bevarelsesreferencepunkter, der skal anvendes for at beskytte de berørte bestandes fulde reproduktionsevne, er fastsat i bilag II og omfatter:

a)    minimumsniveau for fiskebestandenes biogydemasse (MSY Btrigger)

b)    grænseniveau for fiskebestandenes biogydemasse(Blim)

c)    minimumsniveau for bestandsstørrelse (Abundancebuffer) for jomfruhummer

d)    grænseniveau for bestandsstørrelse (Abundancebuffer) for jomfruhummer.

Artikel 8

Beskyttelsesforanstaltninger for gruppe 1 og 2

1. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand i gruppe 1 i et givet år ligger under den MSY Btrigger, eller at bestandsstørrelsen i en funktionel enhed i gruppe 2 ligger under den Abundancebuffer, der er fastsat i bilag II, kolonne A, træffes alle de passende afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der giver det maksimale bæredygtige udbytte. Navnlig fastsættes fiskerimulighederne uanset artikel 4, stk. 2, på niveauer, der er i overensstemmelse med en fiskeridødelighed, som under hensyntagen til reduktionen i biomassen eller bestandsstørrelsen reduceres til under det interval, der er fastsat i bilag I, kolonne A.

2. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en hvilken som helst af de relevante bestande ligger under den Blim, eller at bestandsstørrelsen i en hvilken som helst af de funktionelle enheder for jomfruhummer ligger under den Abundancelimit, der er fastsat i bilag II, kolonne B, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der giver det maksimale bæredygtige udbytte. Uanset artikel 4, stk. 2 og 4, inkluderer de afhjælpende foranstaltninger navnlig midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.

Artikel 9

Særlige bevarelsesforanstaltninger for gruppe 3-7

Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger med henblik på bevarelse af en demersal bestand i gruppe 3-7, eller hvis gydebiomassen for en bestand i gruppe 1 eller bestandsstørrelsen i en funktionel enhed i gruppe 2 i et givet år ligger under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i kolonne A i bilag II til nærværende forordning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedrørende:

a)fiskeredskabernes karakteristika, navnlig maskestørrelse, krogstørrelse, redskabernes konstruktion, trådtykkelse, redskabernes størrelse eller anvendelse af selektionsanordninger for at sikre eller øge selektiviteten

b)brugen af fiskeredskaber, især med hensyn til sættetid og -dybde for at sikre eller øge selektiviteten

c)forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder med henblik på at beskytte gyde- og ungfisk eller fisk, som er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller ikkemålarter

d)forbud mod eller begrænsning af fiskeri eller anvendelsen af visse typer fiskeredskaber i bestemte perioder med henblik på at beskytte gydefisk eller fisk, som er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller ikkemålarter

e)bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser med henblik på at sikre beskyttelsen af unge marine organismer

f)andre specifikationer, der er knyttet til selektivitet.

Artikel 10

Samlede tilladte fangstmængder

1. Medlemsstaterne sikrer, at den artsmæssige sammensætning af de kvoter, der er til rådighed for fiskerfartøjer, der udøver blandet fiskeri, er afpasset efter den sandsynlige sammensætning af de fangster, fartøjerne tager.

2. Uanset artikel 8 er TAC'en for jomfruhummer i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for de funktionelle enheder og de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder.

KAPITEL V
BESTEMMELSER KNYTTET TIL LANDINGSFORPLIGTELSEN

Artikel 11

Bestemmelser knyttet til landingsforpligtelsen for gruppe 1-7

For de demersale bestande i gruppe 1-7 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at fastsætte:

a)undtagelser fra anvendelsen af landingsforpligtelsen for arter med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater under hensyntagen til redskabernes karakteristika, fangstmetoderne og økosystemet for at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen og

b)de minimis-undtagelser med henblik på at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Sådanne de minimis-undtagelser fastsættes for de tilfælde, der er omhandlet i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 på de betingelser, der er fastsat deri

c)specifikke bestemmelser om fangstdokumentation, navnlig med henblik på overvågning af gennemførelsen af landingsforpligtelsen og

d)bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser med henblik på at sikre beskyttelsen af unge marine organismer.

KAPITEL VI
REGIONALISERING

Artikel 12

Regionalt samarbejde

1. Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 8 og 10.

2. Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsinteresse forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 første gang senest 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til artikel 17. De berørte medlemsstater kan også forelægge sådanne henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i situationen for enhver af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på. Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år.

3. De beføjelser, der tillægges i henhold til artikel 9 og 10 i denne forordning, berører ikke de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til andre bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL VII
KONTROLFORANSTALTNINGER

Artikel 13

Sammenhæng med forordning (EF) nr. 1224/2009

Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel finder anvendelse i tillæg til foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1224/2009 for demersale bestande i gruppe 1-7, medmindre andet er fastsat i dette kapitels bestemmelser.

Artikel 14

Forhåndsmeddelelser

1. Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal den forhåndsmeddelelse, der er omhandlet i nævnte artikel, indgives mindst en time før den forventede ankomst i havnen. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan ud fra en konkret vurdering af hver enkelt sag give tilladelse til tidligere anløb af havn.

2. I tillæg til den forpligtelse til at indgive forhåndsmeddelelse, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009, skal førere af fiskerfartøjer med en længde overalt på otte til tolv meter mindst en time før forventet ankomst i havn sende de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 1, litra a)-f), i forordning (EF) nr. 1224/2009, når de om bord opbevarer en af følgende mængder fisk:

a)Gruppe 1: 1 000 kg og/eller

b)Gruppe 2 og 4: 500 kg og/eller

c)Gruppe 3: 1 000 kg og/eller

d)Gruppe 7: 1 000 kg

Artikel 15 
Logbogskrav vedrørende gruppe 1-7

Uanset artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på otte meter eller derover, som fisker efter demersale arter, føre en logbog over deres aktiviteter i overensstemmelse med artikel 14 i nævnte forordning.

Artikel 16

Udpegede havne for gruppe 1, 2, 3, 4 og 7

For de arter, der er omfattet af den flerårige plan, gælder følgende tærskelværdier udtrykt i levende vægt for de fangster, et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et kystnært sted, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009:

a)Gruppe 1: 2 t

b)Gruppe 2 og 4: 1 t

c)Gruppe 3: 2 t

d)Gruppe 7: 2 t.

KAPITEL VIII
OPFØLGNING

Artikel 17

Evaluering af planen

Tidligst fem år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert femte år sørger Kommissionen for, at der foretages en evaluering af denne plans indvirkning på de bestande, som forordningen finder anvendelse på, og på fiskeriet efter disse bestande. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

KAPITEL IX
PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 18

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Delegationen af beføjelser i artikel 9 og 11 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 9 og 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 44 .

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 og 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Ophævelse

1. Forordning (EF) nr. 1342/2008 og (EF) nr. 676/2007 ophæves.

2. Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)

   EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2)

   EUT L 348 af 24.12 2008, s. 20.

(3)

   EUT L 157 af 19.6 2007, s. 1.

(4) xxx
(5)

    Evaluering af flerårige planer for torsk i Det Irske Hav, Kattegat, Nordsøen og vest for Skotland (STECF-11-07).

(6) Rapport om evaluering af forvaltningsplaner og disses anvendelsesområde: Evaluering af den flerårige forvaltningsplan for bestandene af rødspætte og tunge i Nordsøen (STECF-14-03).
(7)

   EUT L 125 af 27.4 1998, s. 1.

(8) COM/2016/0134 final - 2016/074 (COD)
(9)

   EUT L 22 af 28.1 2016, s. 1.

(10) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(11) http://www.nsrac.org
(12) http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/publications/cfp_factsheets/racs_en.pdf  
(13) Det nordøstlige Atlanterhav er (ligesom andre havområder) opdelt i statistiske rektangler. ICES samler forskellige kombinationer af disse rektangler i en række områder, underområder, afsnit og underafsnit. Forskellige kombinationer af disse områder anvendes til at definere fiskebestandene i ICES-området.
(14) Forundersøgelsesworkshop om forvaltningen af det blandede fiskeri i Nordsøen afholdt den 27. februar 2014 i Bruxelles. Oversigt Ref.Ares (2015) 2301118-02/06/2015.
(15) Anden forundersøgelsesworkshop om forvaltningen af det blandede fiskeri efter demersale bestande i Nordsøen. Oversigt over drøftelserne Ref.Ares (2015) 2300556-02/06/2015.
(16) http://ec.europa.eu/dgs/maritimeaffairs_fisheries/consultations/north-sea-multiannual/index_en.htm
(17) Kommissionens afgørelse af 26. august 2005 om oprettelse af en videnskabelig, teknisk og økonomisk komité for fiskeri (2005/629/EF).  
(18) http://www.ices.dk/explore-us/what-we-do/Pages/default.aspx
(19) Economic and social impacts of multi-annual management plans for North Sea plaice and sole, Final Report Fish/2006/09.
(20) Report of the Sub Group on Management Objectives and Strategies (SGMOS 10-06) Part b) Impact assessment of North Sea plaice and sole multi-annual plan.
(21) Report on Scoping for Impact Assessments for Baltic cod and Evaluation of Cod in Kattegat, North Sea, West of Scotland and Irish Sea (STECF-11-02).
(22) http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/pech/dv/taskfor/taskforce.pdf
(23) Rapport om evaluering af forvaltningsplaner og disses anvendelsesområde: Evaluering af den flerårige forvaltningsplan for bestandene af rødspætte og tunge i Nordsøen (STECF-14-03).
(24) http://ec.europa.eu/fisheries/reform/impact_assessments_en.htm
(25) 45th Plenary Meeting Report of the Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (PLEN-14-01).
(26) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/540360/IPOL_STU(2015)540360_EN.pdf
(27) http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/studies/socio_economic_dimension/index_en.htm
(28) http://www.socioec.eu/images/SOCIOEC/Media_Centre/Deliverables/SOCIOEC%20Deliverable%  206%208%20Management%20Measures%20North%20Sea%2026%2003%202012.pdf
(29) MRAG et al. (2014) . A study in support of the development of a new Technical conservation measures framework within a reformed CFP. Lot 2: retrospective and prospective evaluation on the Common fisheries policy, excluding its international Dimension. Bruxelles. 265 sider.
(30) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2014/529053/IPOL-PECH_ET(2014)529053_EN.pdf
(31) http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/830996/2014-11_STECF+14-19+-+Landing+Obligations+-+part+4_JRC93045.pdf
(32) http://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/364146/2012-07_STECF+12-14+-+Management+plans+II+-+area+definitions_JRC73150.pdf
(33) http://www.myfishproject.eu/project-myfish/deliverables
(34)

    Poseidon Aquatic Resource Management Lot 2 Study. Administrative experience with effort management concerning the NE Atlantic (December 2010) .

(35)

   EUT C […] af […], s. […].//OJ C […], […], p. […].

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(38) Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).
(39) Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1).
(40)

    EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udpegede bestande i Nordsøen og Østersøen.

(41) General context of ICES advice, July 2015.
(42) A Long Term Management Plan for North Sea Nephrops
(43) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(44) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning

Bruxelles, den3.8.2016

COM(2016) 493 final

BILAG

[…]

til

forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

{SWD(2016) 267 final}
{SWD(2016) 272 final}


BILAG

[…]

til

forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

BILAG I

Målinterval for fiskeridødelighed

(som omhandlet i artikel 4)

1. Gruppe 1

Bestand

Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (FMSY)

Kolonne A

Kolonne B

Torsk i Nordsøen

0,22 – 0,33

0,33 – 0,49

Kuller

0,25 – 0,37

0,37 – 0,52

Rødspætte i Nordsøen

0,13 – 0,19

0,19 – 0,27

Sej

0,20 – 0,32

0,32 – 0,43

Tunge i Nordsøen

0,11 – 0,20

0,20 – 0,37

Tunge i Kattegat

0,19 – 0,22

0,22 – 0,26

Hvilling i Nordsøen

ikke fastsat

ikke fastsat

2. Gruppe 2

Funktionel enhed (FU) for jomfruhummer

Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (FMSY) (som befiskningsgrad)

Kolonne A

Kolonne B

Afsnit IIIa FU 3 og 4

0,056 – 0,079

0,079 – 0,079

Farn Deeps FU 6

0,07 – 0,081

0,081 – 0,081

Fladen Ground FU 7

0,066 – 0,075

0,075 – 0,075

Firth of Forth FU 8

0,106 – 0,163

0,163 – 0,163

Moray Firth FU 9

0,091 – 0,118

0,118 – 0,118

BILAG II

Bevarelsesreferencepunkter

(som omhandlet i artikel 7)

1. Gruppe 1

Bestand

Referencepunkt for bestandens mindstegydebiomasse (i ton) (MSY Btrigger)

Grænsereferencepunkt for biomasse (i ton) (Blim)

Torsk i Nordsøen

165 000

118 000

Kuller

88 000

63 000

Rødspætte i Nordsøen

230 000

160 000

Sej

200 000

106 000

Tunge i Nordsøen

37 000

26 300

Tunge i Kattegat

2 600

1 850

Hvilling i Nordsøen

ikke fastsat

ikke fastsat

2. Gruppe 2

Funktionel enhed (FU) for jomfruhummer

Referencepunkt for minimumsbestandsstørrelsen (i millioner) (Abundancebuffer)

Referencepunkt for grænsebestandstørrelsen (i millioner) (Abundancelimit)

Afsnit IIIa FU 3 og 4

ikke relevant

ikke relevant

Farn Deeps FU 6

999

858

Fladen Ground FU 7

3583

2767

Firth of Forth FU 8

362

292

Moray Firth FU 9

262

262