EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.1.2016

COM(2016) 25 final

2016/0010(CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 18. december 2014, at "der er et akut behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, såvel på globalt plan som på EU-plan". Kommissionen har siden december 2014 været hurtig til at tage de første skridt til en samlet EU-indsats. I mellemtiden har OECD afsluttet sit arbejde med at fastlægge globale regler og standarder med henblik herpå.

Dette direktiv om ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU er en del af Kommissionens pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse og foreslås som led i den politiske dagsorden om at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Det er også en reaktion på anmodningerne fra Europa-Parlamentet, og er i overensstemmelse med de initiativer, der blev bebudet i Kommissionens handlingsplan for et mere fair selskabsskattesystem (COM(2015) 302) med henblik på at bekæmpe skatteundgåelse.

Virksomhederne har sædvanligvis anset skatteplanlægning for at være legitim ud fra den betragtning, at de benytter lovlige arrangementer til at nedbringe deres skattetilsvar. Skatteplanlægning er imidlertid blevet mere vidtrækkende i de senere år og breder sig over flere jurisdiktioner, og skattepligtig fortjeneste flyttes til stater med gunstige skatteordninger. Denne "aggressive" form for skatteplanlægning kan antage mange forskellige former og kan f.eks. bestå i at udnytte de tekniske aspekter i et skattesystem eller divergenser mellem to eller flere skattesystemer til at betale mindre skat eller til helt at undgå at betale skat. Konsekvenserne heraf kan være dobbelte fradrag (f.eks. at den samme udgift fradrages i både kildestaten og i bopælsstaten) og dobbelt ikkebeskatning (f.eks. at indkomst ikke beskattes i hverken kildestaten eller i den stat, hvor modtageren har sin bopæl).

I modsætning til små og mellemstore virksomheder og de individuelle skatteborgere befinder multinationale koncerner sig i en situation, hvor de er i stand til at udnytte smuthuller i de nationale og internationale skatteregler og flytte fortjenesten fra et land til et andet med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar.

De senere års globale økonomiske og finansielle krise har rettet offentlighedens opmærksomhed mod nødvendigheden af at sikre, at alle bidragydere betaler deres fair del af skatten. Dette bør give øgede skatteindtægter, som kan hjælpe med at nedbringe underskuddet i den offentlige sektor til fordel for alle.

I den forbindelse har skattemyndighederne brug for omfattende og relevante oplysninger om de multinationale koncerners struktur, deres interne afregningspolitik og deres interne transaktioner med nærtstående parter. Med dette direktiv indføres der et krav om gennemsigtighed for multinationale koncerner med henblik på at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. De multinationale koncerner pålægges pligt til hvert år at indberette bestemte oplysninger for hver af de skattejurisdiktioner, som de er aktive inden for, bl.a. om den samlede omsætning, overskud før selskabsskat, betalt og beregnet selskabsskat, antal ansatte, vedtaget kapital, tilbageholdt overskud og materielle aktiver. Disse oplysninger vil sætte skattemyndighederne i stand til at reagere på skadelig skattepraksis ved at ændre lovgivningen eller foretage målrettede risikovurderinger og skatterevisioner. Den øgede gennemsigtighed bør også tilskynde de multinationale koncerner til at betale deres fair del af skatten i det land, hvor de genererer deres overskud.

De nye krav om gennemsigtighed bør sikre, at virksomhederne pålægges så lille en administrativ byrde som muligt. Multinationale koncerner i EU bør i princippet ikke have pligt til at indberette oplysningerne til alle de EU-medlemsstater, som de opererer i, men alene til skattemyndighederne i den stat, hvor de er hjemmehørende. Direktivet pålægger medlemsstaterne pligt til, så snart de har modtaget land for land-rapporten, at dele oplysningerne med de medlemsstater, som selskaberne i den multinationale koncern ifølge de indberettede oplysninger enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår den forretning, de driver gennem et fast driftssted.

For at sikre en rimelig balance mellem indberetningsbyrden og fordelene for skatteforvaltningerne har kun multinationale koncerner med en samlet konsolideret omsætning på 750 000 000 EUR eller derover pligt til at indgive en land for land-rapport. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) vil omkring 85-90 % af de multinationale koncerner være undtaget fra kravet, men ikke desto mindre vil der blive indgivet land for land-rapporter af multinationale koncerner, der kontrollerer mere end ca. 90 % af den samlede omsætning.

Det er i dag vigtigere end nogensinde, at skattemyndighederne i medlemsstaterne samarbejder om at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. EU-lovgivningen indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder og en række værktøjer, som skal hjælpe dem med at samarbejde om at inddrive deres skyldige indtægter, herunder udveksling af oplysninger. EU skal dog fortsat arbejde på at styrke samarbejdet for at sikre et velfungerende indre marked, idet der tages højde for grundlæggende rettigheder som fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Rådets direktiv 77/799/EØF 1  var den første reaktion på medlemsstaternes behov for styrket gensidig bistand inden for beskatning. Det blev ophævet ved Rådets direktiv 2011/16/EU 2 , som havde til formål at øge effektiviteten af det foregående direktiv. I de seneste år er direktivet blevet ændret ved direktiv 2014/107/EU og direktiv (EU) 2015/2376 med henblik på at give myndighederne flere instrumenter til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse samt aggressiv skatteplanlægning inden for regnskabsføring, skatteafgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

Nærværende forslag har til formål at sikre, at direktiv 2011/16/EU fortsat danner rammen for et omfattende og effektivt administrativt samarbejde mellem skatteforvaltningerne ved at fastsætte bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapportering.

Dette direktiv er i tråd med den internationale udvikling. Den 5. oktober 2015 fremlagde OECD sine endelige rapporter om handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste ("Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting" – BEPS), som er et større initiativ for at ændre de nuværende internationale skatteregler. Den 15.-16. november 2015 tilsluttede G20-lederne sig OECD-pakken. Det videre arbejde med aktion 13 i OECD's BEPS-handlingsplan har ført til vedtagelsen af en række standarder for indberetning af oplysninger om multinationale koncerners interne afregningspriser, herunder den overordnede dokumentation, den landespecifikke dokumentation og land for land-rapporten. Direktivet bidrager til implementeringen af land for land-rapportering i Unionen.

De fleste medlemsstater har i kraft af deres OECD-medlemskab forpligtet sig til at implementere resultaterne i de endelige rapporter om de 15 BEPS-aktioner. For at sikre et velfungerende indre marked er det derfor altafgørende, at medlemsstaterne gennemfører de politiske tilsagn under BEPS i deres nationale systemer på en konsekvent og tilstrækkelig koordineret måde. Det bør være vejen frem for at sikre maksimalt udbytte af de positive virkninger for det indre marked som helhed. En ensidig gennemførelse af BEPS-resultaterne i hvert enkelt land risikerer at føre til divergerende nationale politikker og skabe nye barrierer i det indre marked, som vil forblive fragmenteret i 28 dele og være hæmmet af uoverensstemmelser og andre forvridninger.

Dette initiativ sigter mod at opnå en vis ensretning i implementeringen af BEPS-aktion 13 i hele EU. Direktivet søger også at fremme en fair konkurrence mellem de forskellige økonomiske operatører og i sidste instans at beskytte EU-medlemsstaternes skattegrundlag.

Forslaget er blevet specifikt udformet således, at den automatiske udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporteringen kan bygge på eksisterende regler i direktiv 2011/16/EU for de praktiske ordninger for udveksling af oplysninger, bl.a. brugen af standardformularer.

Kommissionens forpligtelse til at fremsætte et sådant forslag om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapportering er afspejlet i Kommissionens arbejdsprogram for 2016 3 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Pakken om gennemsigtighed på skatteområdet (COM(2015) 136)

Pakken bestod af to hovedelementer: i) et forslag om indførelse af automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres skatteafgørelser og ii) en meddelelse om, at Kommissionen var i færd med at undersøge, om der burde indføres yderligere krav om offentliggørelse af visse oplysninger om selskabsskat.

Nærværende forslag er ikke til hinder for, at Kommissionen i fremtiden kan beslutte at fremsætte forslag om at pålægge virksomheder en forpligtelse til offentliggørelse.

Kommissionens handlingsplan for et mere fair selskabsskattesystem (COM(2015) 302)

Dette forslag er i tråd med de initiativer, der blev annonceret i handlingsplanen for bekæmpelse af skatteundgåelse.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget ændrer direktiv 2011/16/EU som ændret ved direktiv 2014/107/EU 4 og Rådets direktiv (EU) 2015/2376 5 ved at indføre et specifikt krav om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapportering.

Ændringerne findes i forslagets artikel 1 og vedrører navnlig nedenstående punkter:

Artikel 3 (definitioner) ændres.

Artikel 8aa indfører et krav til medlemsstaterne om at pålægge multinationale koncerner pligt til at indberette de relevante oplysninger (land for land-rapporten) og om automatisk at udveksle disse oplysninger med de øvrige berørte medlemsstater.

Artikel 20, stk. 6, henviser til den standardformular, der skal anvendes ved udvekslingen, og artikel 21, stk. 6, fastlægger de praktiske foranstaltninger.

Der tilføjes en ny artikel 25a om sanktioner.

Der tilføjes et nyt bilag med de definitioner, der er relevante for forslaget, de multinationale koncerners forpligtelser og standardformularerne for udveksling af oplysninger.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Genstanden for disse ændringer falder ind under det samme retsgrundlag som direktiv 2011/16/EU, dvs. artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der har som mål at sikre et velfungerende indre marked. I henhold til artikel 115 i TEUF skal der ske en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion og gør tilnærmelsen af love nødvendig.

For at garantere det indre markeds rette funktion skal EU sikre en fair konkurrence og lige vilkår for SMV'er, EU-baserede og ikke-EU-baserede multinationale koncerner. Multinationale koncerner har som følge af deres grænseoverskridende aktiviteter mulighed for at give sig af med aggressiv skatteplanlægning. Derfor bør alle multinationale koncerner, såvel EU-koncerner som ikke-EU-koncerner, være underlagt det samme indberetningskrav. Uden dette element vil initiativet i langt mindre grad kunne bidrage til at opfylde det endelige mål om at sikre et velfungerede indre marked.

Dette forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

Medlemsstaternes adgang til land for land-rapporterne kan kun sikres effektivt gennem tiltag på EU-plan. Målet med at sikre, at alle medlemsstater har adgang til land for land-rapporterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes gennem ukoordinerede tiltag, som gennemføres af medlemsstaterne hver for sig. Udveksling af oplysninger, som potentielt påvirker skattegrundlaget i mere end én medlemsstat, kræver desuden en fælles, obligatorisk tilgang. Det bør tages i betragtning, at eftersom multinationale koncerner normalt er aktive i flere medlemsstater, er det grænseoverskridende element en iboende del af den foreslåede foranstaltning.

•Proportionalitetsprincippet

Det specifikke problem, som kræver en politisk løsning, er den manglende gennemsigtighed i selskabsstrukturer med en grænseoverskridende dimension og en betydelig aktivitet, som har negativ indvirkning på bl.a. det indre markeds funktion. Den politiske løsning vedrører udelukkende multinationale koncerner, der opererer i flere stater, såvel i Den Europæiske Union som i jurisdiktioner uden for EU. Forslaget er dermed den bedst egnede løsning på det pågældende problem. Det tager også udgangspunkt i automatisk udveksling af basisoplysninger, således at hver af de medlemsstater, som et selskab opererer i, får adgang til oplysninger. De foreslåede ændringer går dermed ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at afhjælpe de pågældende problemer og på den måde nå traktatens mål om et effektivt og velfungerende indre marked.

Dette forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

•Valg af retsakt

Dette forslag vil udvide anvendelsen af den automatiske udveksling af oplysninger i EU. Både af hensyn til det indre marked og af hensyn til effektiviteten og rentabiliteten er det nødvendigt med et initiativ på EU-plan:

–    Et initiativ på EU-plan sikrer en sammenhængende, konsekvent og samlet tilgang i hele EU til automatisk udveksling af oplysninger i det indre marked. Det betyder en fælles indberetningsmetode i samtlige medlemsstater, som vil give omkostningsbesparelser for skatteforvaltningerne og virksomhederne.

–    En EU-retsakt vil også give skatteforvaltningerne og virksomhederne i EU større retssikkerhed.

–    En EU-retsakt vil bidrage til udviklingen af en international standard for automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapportering som drøftet og vedtaget i OECD.

–    En EU-retsakt baseret på direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet vil indebære brug af allerede eksisterende IT-foranstaltninger eller foranstaltninger, som er under udvikling, til at lette indberetningen af oplysninger under direktiv 2011/16. I henhold til direktivet anvender medlemsstaterne bestemte formater til at udveksle oplysninger ved hjælp af en særlig kommunikationskanal. Disse formater kan nemt udvides til også at blive anvendt i forbindelse med de yderligere elementer, der nu foreslås. Eftersom medlemsstaterne har lagt meget tid og betydelige midler i at udvikle udvekslingsformater, vil det skabe stordriftsfordele, hvis medlemsstaterne også anvender dem til udvekslingen af oplysninger om de nye elementer.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Høringer i forbindelse med handlingsplanen om skattesvig og skatteunddragelse og henstillingerne heri (COM(2012) 722) og andre fora

I sin beslutning af 21. maj 2013 6 glædede Europa-Parlamentet sig over Kommissionens handlingsplan og henstillingerne heri og opfordrede medlemsstaterne til at følge op på deres forpligtelser og tage imod handlingsplanen. Det understregede desuden, at EU burde indtage en ledende rolle i globale drøftelser om bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og skattely, navnlig med hensyn til at fremme udveksling af oplysninger.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en udtalelse den 17. april 2013 7 , hvori det tilsluttede sig Kommissionens handlingsplan og støttede Kommissionen i dens bestræbelser på at finde praktiske løsninger til at nedbringe omfanget af skattesvig og skatteunddragelse.

I de senere år har medlemsstaterne arbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen på at forbedre udvekslingen af oplysninger om grænseoverskridende skatteafgørelser og om interne afregningspriser. Konklusionerne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er med jævne mellemrun blevet sendt til Rådet i form af rapporter 8 .

De fleste medlemsstater er medlem af OECD og har mellem 2013 og 2015 deltaget i langvarige og indgående drøftelser om BEPS-aktionerne, bl.a. om udformningen af de tekniske enkeltheder. OECD har afholdt omfattende offentlige høringer med de interesserede parter om hver af BEPS-aktionerne. Kommissionen har desuden drøftet flere af BEPS-emnerne internt og med eksperter fra OECD, navnlig på de områder hvor Kommissionen havde visse betænkeligheder ved nogle af ideernes og/eller de foreslåede løsningers overensstemmelse med EU-retten.

I anden halvdel af 2014 lancerede det italienske formandskab for Rådet ideen om en "EU-BEPS-køreplan" og opfordrede til, at den følger de parallelle OECD-initiativer under fuld respekt af EU-retten. Fiskalgruppen tilsluttede sig dette initiativ, som blev videreført af de efterfølgende formandskaber. Drøftelserne om EU-BEPS-køreplanen fortsatte ind i 2015. Formålet var at give input til drøftelserne i OECD og bane vejen for en gnidningsløs gennemførelse af kommende OECD-henstillinger under hensyntagen til særlige EU-forhold.

Kommissionens offentlige høring om gennemsigtighed på skatteområdet gav interesserede parter mulighed for at indsende bemærkninger til de forskellige aspekter af øget gennemsigtighed for virksomheder, navnlig med hensyn til land for land-rapportering. Der blev præsenteret flere muligheder, der hovedsageligt fokuserede på virksomhedernes offentlige rapportering, men også omfattede udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger, jf. BEPS-aktion 13. Kommissionen modtog i alt 422 besvarelser, hvoraf størstedelen indeholdt relevante input til både offentlige og ikke-offentlige foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet. Hvad angår BEPS-aktion 13 var virksomhederne ikke ivrige for, at skattemyndighederne udveksler sådanne oplysninger, hvorimod størstedelen af de øvrige respondenter var positivt stillede.

Medlemsstaterne

•Konsekvensanalyse

Efter at OECD offentliggjorde sin rapport "Addressing Base Erosion and Profit Shifting" i begyndelsen af 2013, og at G20-lederne tilsluttede sig BEPS-handlingsplanen i september 2013, har organisationen i to år arbejdet intenst med emnet, hvilket førte til fremlæggelsen af 13 rapporter i november 2015. Disse rapporter fastlægger nye skærpede internationale standarder samt konkrete foranstaltninger til at hjælpe landene med at bekæmpe BEPS. OECD-/G20-medlemmerne har givet deres fulde opbakning til denne omfattende pakke og til en konsekvent gennemførelse heraf.

Mange medlemsstater er som følge af deres OECD-medlemskab gået i gang med, på nogle områder meget hurtigt, at gennemføre resultaterne af BEPS-projektet i deres nationale lovgivning. Det er derfor afgørende, at der gøres hurtige fremskridt med at nå til enighed om reglerne for en koordineret implementering af BEPS-konklusionerne i EU. I betragtning af den store risiko for fragmentering af det indre marked som en mulig følge af ukoordinerede og ensidige tiltag i de enkelte medlemsstater fremsætter Kommissionen med dette forslag løsninger, der kan sikre en vis konsekvens og ensartethed i implementeringen af BEPS-aktion 13 i EU.

Kommissionen har gjort en stor indsats for at nå frem til en løsning, der både imødekommer behovet for hurtig handling og samtidig det tvingende behov for at undgå en svækkelse af det indre markeds funktion, enten som følge af ensidige foranstaltninger i medlemsstaterne (uanset om de er OECD-medlemmer eller ej) eller blot manglende handling i andre medlemsstater. Der blev også set på muligheden for at vedtage soft law, men dette blev ikke anset for egnet til at sikre en koordineret indsats.

Forslaget ledsages af et separat arbejdsdokument, som indeholder ajourførte analyser og dokumentation og giver et bredt overblik over det eksisterende akademiske arbejde og den økonomiske dokumentation på området udhuling af skattegrundlag og flytning af fortjeneste. Det tager udgangspunkt i nyere undersøgelser, som bl.a. er foretaget af OECD, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Arbejdsdokumentet kaster lys over drivkræfterne og de mest almindelige mekanismer, der ifølge OECD's rapporter anvendes i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning. Det opsummerer konklusionerne i den dybtgående undersøgelse af de centrale mekanismer til aggressiv skatteplanlægning baseret på analyser af hver medlemsstat, der blev foretaget på vegne af Kommissionen i 2015. Arbejdsdokumentet redegør for, hvordan forslagets implementering af BEPS-aktion 13 supplerer de øvrige initiativer til implementering af OECD's BEPS-rapporter i EU og bidrager til indførelsen af et fælles minimumsniveau af beskyttelse mod skatteundgåelse.

Der er således ikke foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse med dette forslag af følgende årsager: der er en stærk forbindelse til OECD's arbejde med BEPS, særligt til BEPS-aktion 13, arbejdsdokumentet indeholder tilstrækkelig dokumentation og analyse, de interesserede parter blev på et tidligere stadie inddraget nøje gennem høringer om de tekniske elementer af de foreslåede regler og, som det vigtigste, der er hastende efterspørgsel efter en koordineret indsats i EU på dette område, der ligger højt på den politiske dagsorden.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslagets virkninger for EU-budgettet er beskrevet i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget, og de vil ligge inden for de tilgængelige ressourcer. Omkostningerne til ekstra IT-værktøjer til at lette meddelelsen af oplysninger mellem medlemsstaterne vil blive finansieret via FISCALIS 2020-programmet, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1286/2013, ifølge hvilken der skal ydes finansiel støtte til aktiviteter, der kan forbedre det administrative samarbejde mellem skattemyndigheder i EU.

2016/0010 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 9 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 10 ,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger: 

(1)I de senere år har skattesvig og skatteunddragelse givet stadig større udfordringer og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. Den automatiske udveksling af oplysninger er et vigtigt værktøj i den forbindelse, og Kommissionen påpegede i sin meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, at det var nødvendigt på det kraftigste at fremme automatisk udveksling af oplysninger som fremtidens europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet. Det Europæiske Råd anmodede i sine konklusioner fra mødet den 22. maj 2013 om, at den automatiske udveksling af oplysninger på EU-plan og globalt plan blev udvidet med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(2)Eftersom multinationale koncerner er aktive i forskellige lande, har de mulighed for at give sig af med aggressiv skatteplanlægning, hvilket ikke er muligt for nationale virksomheder. En sådan praksis fra de multinationale koncerners side risikerer især at have negative følger for rent nationale virksomheder (typisk SMV'er), idet disse beskattes kraftigere end de multinationale koncerner. Samtidig risikerer alle medlemsstaterne at miste indtægter og at begive sig ud i en kamp om at tiltrække de multinationale koncerner ved at tilbyde dem ekstra skattefordele. Det er derfor et problem for det indre markeds rette funktion.

(3)Skattemyndighederne i Unionen har behov for omfattende og relevante oplysninger om de multinationale koncerner, for så vidt angår deres struktur, deres interne afregningspolitik og deres interne transaktioner inden for og uden for EU. Disse oplysninger vil sætte skattemyndighederne i stand til at reagere på skadelig skattepraksis ved at ændre lovgivningen eller foretage målrettede risikovurderinger og skatterevisioner samt til at fastslå, om en virksomhed anvender metoder til kunstigt at flytte en betydelig del af fortjenesten til områder, hvor den kan få en skattefordel.

(4)En øget gennemsigtighed over for skattemyndighederne vil kunne tilskynde multinationale koncerner til at opgive visse metoder og i stedet betale deres rimelige del af skatten i det land, hvor de genererer deres overskud. Øget gennemsigtighed for multinationale koncerner er derfor et afgørende element i kampen mod udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste.

(5)Rådets og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringers beslutning om en adfærdskodeks for dokumentation om interne afregningspriser for tilknyttede virksomheder i Den Europæiske Union (EU TPD) fastlægger allerede den metode, hvormed multinationale koncerner i Unionen kan sende oplysninger til skattemyndighederne om deres globale forretningsaktiviteter og politik for intern afregning (den overordnede dokumentation) samt oplysninger om en lokal enheds konkrete transaktioner (landespecifik dokumentation). Adfærdskodeksen indeholder dog ingen bestemmelser om indberetning af land for land-rapporter.

(6)De multinationale koncerner bør i land for land-rapporten årligt og for hver af de jurisdiktioner, som de er aktive inden for, oplyse om deres samlede omsætning, overskud før selskabsskat og betalt og beregnet selskabsskat. De bør ligeledes oplyse om antallet af ansatte, vedtaget kapital, tilbageholdt overskud og materielle aktiver for hver jurisdiktion. Endelig bør de multinationale koncerner identificere alle de enheder inden for koncernen, der er aktive i hver enkelt skattejurisdiktion, og oplyse om de forretningsaktiviteter, som hver af disse enheder beskæftiger sig med.

(7)For at opnå en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og mindske den administrative byrde for de multinationale koncerner bør indberetningskravet udelukkende gælde for multinationale koncerner med en årlig konsolideret omsætning over et vist beløb. Direktivet bør sikre, at de samme oplysninger indsamles og stilles til rådighed for skatteforvaltningerne i passende tid i hele EU.

(8)For at garantere det indre markeds rette funktion skal EU sikre en fair konkurrence mellem EU-baserede og ikke-EU-baserede multinationale koncerner, hvoraf en eller flere af deres enheder er beliggende i EU. Begge koncerntyper bør derfor være underlagt obligatorisk indberetning.

(9)Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og bør sørge for, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, og at de gennemføres.

(10)For at garantere det indre markeds rette funktion er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne vedtager koordinerede bestemmelser om gennemsigtighedskravene til de multinationale koncerner.

(11)Med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne indeholder Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF allerede bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på en række områder. Dets anvendelsesområde bør udvides til at omfatte obligatorisk automatisk udveksling af land for land-rapporter mellem medlemsstaterne.

(12)Den obligatoriske automatiske udveksling af land for land-rapporter mellem medlemsstaterne bør i hvert enkelt tilfælde omfatte meddelelsen af et fast defineret sæt basisoplysninger, som skal stilles til rådighed for de medlemsstater, som en eller flere enheder i den multinationale koncern ifølge land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem en multinational koncerns faste driftssted.

(13)For så vidt muligt at begrænse omkostningerne og den administrative byrde for både skatteforvaltningerne og de multinationale koncerner er det nødvendigt at indføre bestemmelser, der er i tråd med den internationale udvikling og bidrager positivt til videreførelsen heraf. Den 19. juli 2013 offentliggjorde Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) en handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud ("Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting" — BEPS), som er et større initiativ for at ændre de nuværende internationale skatteregler. Den 5. oktober 2015 fremlagde OECD sine endelige rapporter, som blev godkendt af finansministrene i G20. G20-lederne tilsluttede sig også OECD-pakken på mødet den 15.-16. november 2015.

(14)Det videre arbejde med aktion 13 i OECD's BEPS-handlingsplan har ført til vedtagelsen af en række standarder for de multinationale koncerners indberetning af oplysninger, herunder den overordnede dokumentation, den landespecifikke dokumentation og land for land-rapporten. Der bør derfor tages udgangspunkt i OECD's standarder ved fastlæggelsen af bestemmelserne vedrørende land for land-rapporteringen.

(15)EU-indsatsen inden for land for land-rapportering bør fortsat tage særligt hensyn til den fremtidige udvikling inden for OECD. Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv benytte "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project – Action 13 final report" udarbejdet af OECD i 2015 som kilde til illustration eller fortolkning af dette direktiv, også med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse i samtlige medlemsstater.

(16)Det er nødvendigt at fastlægge sproglige krav for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende land for land-rapporterne. Det er ligeledes nødvendigt at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at opgradere CCN-netværket. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 20, stk. 6, og artikel 21, stk. 6, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(17)For at opnå en mere effektiv anvendelse af midler, lette udvekslingen af oplysninger og undgå, at medlemsstaterne hver især er nødt til at foretage de samme ændringer i deres systemer, bør udvekslingen af oplysninger foregå gennem det fælles kommunikationsnet (CCN-netværket), som udvikles af Unionen. De nødvendige praktiske foranstaltninger til at opgradere systemet bør vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU.

(18)Den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger bør derfor udvides til at omfatte automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter.

(19)Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 

(20)Formålet med dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21) Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:

1.    I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)Punkt 9 affattes således:

9. "automatisk udveksling":

a) i forbindelse med artikel 8, stk. 1, artikel 8a og artikel 8aa, systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat

b) i forbindelse med artikel 8, stk. 3a, systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til den relevante medlemsstat, hvor den pågældende person er hjemmehørende, uden forudgående anmodning og med forud fastsatte regelmæssige intervaller

c) i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a og artikel 8aa, systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. litra a) og b) i dette nummer."

b)Som andet afsnit indsættes:

I forbindelse med artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I. I forbindelse med artikel 8aa og bilag III tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III."

2.    I kapitel II, afdeling II, indsættes som artikel 8aa:

"Artikel 8aa

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter

 

1.    Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på at kræve, at det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, eller enhver anden Rapporterende Enhed, jf. afsnit II i bilag III, udarbejder en land for land-rapport for sit Rapporteringsår senest 12 måneder efter den sidste dag i det pågældende Rapporteringsår, jf. afsnit II i bilag III.

2.    Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som modtager land for land-rapporten i medfør af stk. 1, skal ved hjælp af automatisk udveksling meddele rapporten til enhver anden medlemsstat, i hvilken en eller flere Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som den Rapporterende Enhed er en del af, ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem et fast driftssted, inden den frist, der er fastsat i stk. 4.

3.    Land for land-rapporten skal indeholde følgende oplysninger om den Multinationale Koncern:

   a)    oplysninger for hele koncernen vedrørende den samlede omsætning, overskud (underskud) før selskabsskat, betalt selskabsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste, antal ansatte samt andre materielle aktiver end likvide midler for hver jurisdiktion, som den Multinationale Koncern opererer i

b)    identifikation af alle Koncernenheder i den Multinationale Koncern med angivelse af jurisdiktionen for hver enkelt Koncernenheds skattemæssige hjemsted, samt af den jurisdiktion efter hvis lovgivning Koncernenheden er organiseret, hvis den er forskellig fra jurisdiktionen for det skattemæssige hjemsted, samt af Koncernenhedens primære forretningsaktiviteter.

4.    Meddelelsen skal finde sted senest 15 måneder efter den sidste dag i den Multinationale Koncerns regnskabsår, som land for land-rapporten vedrører. Den første land for land-rapport skal indgives for det regnskabsår for den Multinationale Koncern, der begynder den 1. januar 2016 eller derefter.

5.    Artikel 17, stk. 4, finder ikke anvendelse på oplysninger, der udveksles i henhold til stk. 1 og 4 i nærværende artikel."

3.    I artikel 20 indsættes som stk. 6:

   6. Automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporterne i henhold til artikel 8aa foretages ved hjælp af standardformularen i tabel 1, 2 og 3 i afsnit III i bilag III. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter sprogordningerne for denne udveksling inden den 31. december 2016. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8aa, på ethvert af Unionens officielle sprog og arbejdssprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2."

4.    I artikel 21 indsættes som stk. 6:

   "6. De oplysninger, der meddeles i henhold til artikel 8aa, stk. 2, leveres elektronisk ved hjælp af CCN-netværket. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske foranstaltninger til opgraderingen af CCN-netværket. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2."

5.    Artikel 23, stk. 3, affattes således:

   "3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8, artikel 8a og artikel 8aa og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af den årlige vurdering. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2."

6.    Som artikel 25a indsættes:

"Artikel 25a

Sanktioner

   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2016 disse regler og foranstaltninger til Kommissionen og giver den omgående besked om enhver ændring af dem."

7.    Artikel 26 affattes således:

"Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.    Kommissionen bistås af Udvalget for administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(*).

2.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(*)     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."    

8.    Teksten i bilag I til dette direktiv indsættes som bilag III.

Artikel 2

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2016 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2017.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 11  

1.3.Forslagets/initiativets art

☒ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 12  

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

En EU-retsakt vil desuden skabe større sikkerhed for skatteforvaltningerne og virksomhederne i EU, bidrage til udviklingen af en international standard for automatisk udveksling af oplysninger om land for land-rapportering som drøftet og vedtaget i OECD samt indebære brug af allerede eksisterende IT-foranstaltninger eller foranstaltninger, som er under udvikling, til at lette indberetningen af oplysninger under direktiv 2011/16. I henhold til dette direktiv anvender medlemsstaterne bestemte formater til at udveksle oplysninger ved hjælp af en særlig kommunikationskanal. Disse formater kan nemt udvides til også at blive anvendt i forbindelse med de yderligere elementer, der nu foreslås. Eftersom medlemsstaterne har lagt meget tid og betydelige midler i at udvikle udvekslingsformater, vil det skabe stordriftsfordele, hvis medlemsstaterne også anvender dem til udvekslingen af oplysninger om de nye elementer.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    ◻Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    ◻Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

☒ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

–Forslaget vil få virkning fra den 1. januar 2017

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 13  

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer Fiscalis 2020-programmet forvaltes efter den direkte metode

–◻    ◻i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer 1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	OB/IOB 14	fra EFTAlande 15	fra kandidatlande 16	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	14.0301 (Forbedring af beskatningssystemernes virkemåde)	Forskel	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgif-tens art	Bidrag
	Nummer[Betegnelse…...…]	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidat-lande	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	[XX.YY.YY.YY]		JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

1 A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

GD TAXUD				År 2016 17	År 2017	År 2018	År 2019	2020			I ALT
• Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer 14.0301	Forpligtelser	(1)		0,300	0,300	0,300	0,050	0,050			1000
	Betalinger	(2)		0	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050		1000
Budgetpostens nummer	Forpligtelser	(1a)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
	Betalinger	(2a)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Administrationsbevillinger finansieret     over bevillingsrammen for særprogrammet 18				p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Budgetpostens nummer		(3)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Bevillinger I ALT til GD TAXUD	Forpligtelser	=1+1a +3		0,300	0,300	0,300	0,050	0,050			1000
	Betalinger	= 2+2a +3		0	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050		1000

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050			1000
	Betalinger	(5)	0	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050		1000
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1A i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050			1000
	Betalinger	=5+ 6	0	0,300	0,300	0,300	0,050	0,050		1000

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
	Betalinger	(5)	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+ 6	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
	Betalinger	=5+ 6	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

5

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2016	År 2017	År 2018	År 2019	År 2020			I ALT
GD TAXUD
• Menneskelige ressourcer			0,528	0,528	0,528	0,528	0,528			2,640
• Andre administrationsudgifter			0,030	0,030	0,030	0,030	0,030			0,150
I ALT GD TAXUD	Bevillinger		0,558	0,558	0,558	0,558	0,558

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,558

0,558

0,558

0,558

0,558

2,790

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2016 19	År 2017	År 2018	År 2019	År 2020			I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser		0,858	0,858	0,858	0,608	0,608			3,790
	Betalinger		0,558	0,858	0,858	0,858	0,608	0,50		3,790

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    ◻Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☒    ☒Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ⇩

År 2016

År 2017

År 2018

År 2019

2020

I ALT

RESULTATER

Type 20

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL nr. 1 21 ...

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL nr. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

NOTE

Det forventede positive resultat af dette forslag er, at i) medlemsstaterne vil få skatterelaterede oplysninger om enheder, som vil sætte dem i stand til at målrette deres skatterevisioner; ii) offentligheden kan se foranstaltningen som et aktivt skridt til at sikre, at alle skattesubjekter betaler deres rimelige del af skatten; iii) selskaber vil måske begrænse deres strukturer til aggressiv skatteplanlægning. Selv om medlemsstaterne vil få en øget administrativ byrde, der er direkte resultat af at skulle indgive oplysninger om land for land-rapportering, ventes disse omkostninger at være begrænsede, eftersom rapporterne udarbejdes af enhederne.

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻    ◻Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☒    ☒Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År n 22

År n + 1

År n + 2

År n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	0,528	0,528	0,528	0,528	0,528
Andre administrations-udgifter	0,030	0,030	0,030	0,030	0,030
Subtotal UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme	0,558	0,558	0,558	0,558	0,558

uden for UDGIFTS-OMRÅDE 5 23 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,558

0,558

0,558

0,558

0,558

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    ◻Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☒    ☒Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		År 2016	År 2017	År 2018	År 2019	2020
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		4	4	4	4	4
XX 01 01 02 (i delegationer)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	.	.
XX 01 05 01 (indirekte forskning)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	.	.
10 01 05 01 (direkte forskning)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	.
• Eksternt personale (i årsværk) 24
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	.
XX 01 04 yy  25	- i hovedsædet	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
	- i delegationer	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	.
XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.		p.m.
10 01 05 02 (KA, UNE, V - direkte forskning)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Andre budgetposter (skal angives)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
I ALT		4	4	4	4	4

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Forberedelse af møder og korrespondance med medlemsstater; (afhængigt af drøftelser med medlemsstaterne) arbejde med formularer, IT-formater og centralregister; indsættelse af kontraktansatte udefra til at arbejde på IT-systemet
Eksternt personale	Ikke relevant

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–☒    ☒Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻    ◻Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    ◻Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmleser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n	År n + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)			I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☒    ☒Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    ◻Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    ◻for egne indtægter

–◻    ◻for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 26
		År n	År n + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) EUT L 336 af 27.12.1977, s. 15.

(2) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(3) http://ec.europa.eu/priorities/work-programme/index_en.htm  

(4) EUT L 359 af 16.12.2014.

(5) EUT L 332 af 18.12 2015.

(6)

   Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely (Ordfører: Mojca Kleva) – 2013/2060(INI).

(7)

   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 17. april 2013 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse COM(2012) 722 final (Ordfører: Petru Sorin Dandea) – CESE 101/2013.

(8) De offentligt tilgængelige rapporter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) kan ses her .

(9) EUT C , , s. .

(10) EUT C , , s. .

(11) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(12) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(13) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

(14) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(15) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(16) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(17) 2016 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(18) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(19) 2016 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(20) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(21) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(22) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.

(23) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(24) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer JED: junioreksperter ved delegationerne.

(25) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(26) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.1.2016

COM(2016) 25 final

BILAG

til

forslag til Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

BILAG

til

forslag til Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

BILAG III

Indberetningsregler for multinationale koncerner

AFSNIT I

DEFINITIONER

1. "Koncern": en gruppe af selskaber, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at den enten skal udarbejde Konsoliderede Regnskaber i forbindelse med regnskabsaflæggelsen efter de gældende regnskabsprincipper, eller at den ville skulle udarbejde sådanne, hvis kapitalandelene i en eller flere af selskaberne blev handlet på en offentlig børs.

2. "Selskab": enhver form for forretningsaktivitet, der drives af en person som defineret i artikel 3, nr. 11, litra b), c) og d).

3. "Multinational Koncern": en Koncern, som indeholder to eller flere selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, eller som indeholder et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i én jurisdiktion og er skattepligtigt for så vidt angår den forretningsaktivitet, det driver gennem et fast driftssted, i en anden jurisdiktion, og som ikke er en Undtaget Multinational Koncern.

4. "Undtaget Multinational Koncern": for et givet regnskabsår, en Koncern med en samlet konsolideret omsætning på under 750 000 000 EUR eller et beløb i den lokale valuta, der pr. januar 2015 svarer nogenlunde til 750 000 000 EUR, i det Regnskabsår, der går umiddelbart forud for Rapporteringsåret, som afspejlet i de Konsoliderede Regnskaber for det pågældende forudgående Regnskabsår.

5. "Koncernenhed": en af følgende:

a) enhver separat forretningsenhed i en Multinational Koncern, som i forbindelse med regnskabsaflæggelsen optræder i den Multinationale Koncerns Konsoliderede Regnskaber, eller som ville have optrådt heri, hvis kapitalandelene i en sådan forretningsenhed blev handlet på en offentlig børs

b) enhver separat forretningsenhed, der alene på grund af størrelse eller væsentlighed er udeladt af den Multinationale Koncerns Konsoliderede Regnskaber

c) ethvert fast driftssted for enhver af den Multinationale Koncerns separate forretningsenheder omfattet af litra a) eller b), forudsat at forretningsenheden udarbejder et separat regnskab for det pågældende faste driftssted i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, selvangivelsen, tilsynsrapporteringen eller af hensyn til den interne ledelseskontrol.

6. "Rapporterende Enhed": den Koncernenhed, som skal indgive en land for land-rapport i overensstemmelse med kravene i artikel 8aa, stk. 3, i den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, på vegne af den Multinationale Koncern. Den Rapporterende Enhed kan være det Ultimative Moderselskab, det Stedfortrædende Moderselskab eller enhver anden enhed som omhandlet i punkt 1 i afsnit II.

7. "Ultimativt Moderselskab": en Koncernenhed i en Multinational Koncern, der opfylder følgende kriterier:

a) den har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over en eller flere andre Koncernenheder i den Multinationale Koncern, således at den skal udarbejde Konsoliderede Regnskaber efter de gældende regnskabsprincipper i den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, eller ville skulle udarbejde sådanne, hvis dens kapitalandele blev handlet på en offentlig børs i den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende

b) ingen anden Koncernenhed i den Multinationale Koncern har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over den, jf. litra a).

8. "Stedfortrædende Moderselskab": en Koncernenhed i en Multinational Koncern, der er udpeget af den Multinationale Koncern som eneste stedfortræder for det Ultimative Moderselskab til at indsende land for land-rapporten i den jurisdiktion, hvor den pågældende Koncernenhed er skattemæssigt hjemmehørende, på vegne af den Multinationale Koncern, når en eller flere af betingelserne i afsnit II, punkt 1, nr. b), er opfyldt.

9. "Regnskabsår": den årlige regnskabsperiode, som det Ultimative Moderselskab i den Multinationale Koncern udarbejder regnskaber for.

10. "Rapporteringsår": det Regnskabsår, for hvilket de økonomiske og driftsmæssige resultater skal opgives i den land for land-rapport, der er omhandlet i artikel 8aa, stk. 3.

11. "Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder": en aftale mellem de godkendte repræsentanter for en EU-medlemsstat og en jurisdiktion uden for EU, der er parter i en International Aftale, ifølge hvilken parterne automatisk skal udveksle land for land-rapporter.

12. "International Aftale": den multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand i skattespørgsmål, enhver bilateral eller multilateral beskatningsoverenskomst, eller enhver aftale om udveksling af skatteoplysninger, som en medlemsstat er part i, og som giver hjemmel til udveksling af skatteoplysninger mellem jurisdiktioner, herunder automatisk udveksling af sådanne oplysninger.

13. "Konsoliderede Regnskaber": en Multinational Koncerns regnskaber, som viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og kapitalstrømme i det Ultimative Moderselskab og Koncernenhederne, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed.

14.    Begrebet "Systemisk Fejl" anvendes kun i forbindelse med jurisdiktioner uden for EU og betyder, at en jurisdiktion har en gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder med en medlemsstat, men at den har suspenderet den automatiske udveksling (af årsager, der ikke er omfattet af bestemmelserne i aftalen) eller på anden vis systematisk har undladt automatisk at give medlemsstaten de land for land-rapporter, som den er i besiddelse af, for Multinationale Koncerner med Koncernenheder i den pågældende medlemsstat.

AFSNIT II

GENERELLE INDBERETNINGSKRAV

1. En Koncernenhed, som er hjemmehørende i en medlemsstat, og som ikke er det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, skal indgive en land for land-rapport vedrørende Rapporteringsåret for den Multinationale Koncern, som den er en Koncernenhed i, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)enheden er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat

b)én af følgende betingelser gælder:

i.    den Multinationale Koncerns Ultimative Moderselskab er ikke forpligtet til at indgive en land for land-rapport i den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende

ii.    den jurisdiktion, hvor det Ultimative Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har en gældende International Aftale med medlemsstaten, men ikke en gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder med medlemsstaten på tidspunktet for indgivelsen af land for land-rapporten for Rapporteringsåret, jf. artikel 8aa, stk. 1

iii.    der har været en Systemisk Fejl i den jurisdiktion, hvor det Ultimative Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, som medlemsstaten har meddelt den Koncernenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

Hvis mere end en Koncernenhed i en Multinational Koncern er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, og en eller flere af betingelserne i punkt b) er opfyldt, kan den Multinationale Koncern udpege en af disse Koncernenheder til at indgive land for land-rapporten i overensstemmelse med kravene i artikel 8aa, stk. 1, for så vidt angår ethvert Rapporteringsår, inden for den frist, der er angivet i artikel 8aa, stk. 1, samt til at meddele medlemsstaten, at rapporten opfylder rapporteringskravet for alle de Koncernenheder i den Multinationale Koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen. Medlemsstaten meddeler i henhold til artikel 8aa, stk. 2, den modtagne land for land-rapport til alle andre medlemsstater, som en eller flere af den Multinationale Koncerns Koncernenheder ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår de forretningsaktiviteter, de driver gennem et fast driftssted.

2. Uanset punkt 1 har en enhed som beskrevet i punkt 1, hvis en eller flere af betingelserne i punkt 1 b) er opfyldt, ikke pligt til at indsende en land for land-rapport for et givet Rapporteringsår, hvis den Multinationale Koncern, som Koncernenheden er en del af, har indgivet en land for land-rapport i henhold til artikel 8aa, stk. 3, for det pågældende Regnskabsår via et Stedfortrædende Moderselskab, som inden for den frist, der er fastsat i artikel 8aa, stk. 1, indgiver land for land-rapporten til skattemyndigheden i den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, eller, i tilfælde af at det Stedfortrædende Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion uden for Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)    det Stedfortrædende Moderselskab er forpligtet til at indsende land for land-rapporter, der opfylder kravene i artikel 8aa, stk. 3, i den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende

b)    den jurisdiktion, hvor det Stedfortrædende Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har en gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder med medlemsstaten på det tidspunkt, der er fastsat i artikel 8aa, stk. 1, om indgivelse af land for land-rapporten for Rapporteringsåret

c)    den jurisdiktion, hvor det Stedfortrædende Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, ikke har meddelt en Systemisk Fejl til medlemsstaten

d)    den jurisdiktion, hvor det Stedfortrædende Moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, i overensstemmelse med punkt 3 er blevet underrettet om af den Koncernenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i jurisdiktionen, at den pågældende enhed er det Stedfortrædende Moderselskab

e)    medlemsstaten er blevet underrettet i overensstemmelse med punkt 4.

3. Medlemsstaterne skal pålægge enhver Multinational Koncerns Koncernenhed, som er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, pligt til senest den sidste dag i den Multinationale Koncerns Rapporteringsår at meddele, hvorvidt denne Koncernenhed er det Ultimative Moderselskab eller det Stedfortrædende Moderselskab eller den Koncernenhed, der er omhandlet i punkt 1.

4. Medlemsstaterne skal pålægge en Multinational Koncerns Koncernenhed, som er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og som ikke er det Ultimative Moderselskab eller det Stedfortrædende Moderselskab eller den Koncernenhed, der er omhandlet i punkt 1, pligt til senest den sidste dag i den Multinationale Koncerns Rapporteringsår at meddele medlemsstaten identiteten og det skattemæssige hjemsted for den Rapporterende Enhed.

5. Land for land-rapporten skal angive valutaen for de beløb, der er indeholdt i rapporten.

AFSNIT III

Land for land-rapportering

A. Model til land for land-rapportering

Tabel 1. Oversigt over fordelingen af indkomst, skatter og forretningsaktiviteter pr. skattejurisdiktion

Navn på den multinationale koncern: Regnskabsår: Anvendt valuta:
Skattejurisdiktion:	Omsætning			Overskud (Underskud) før selskabsskat	Indbetalt selskabsskat (kontantbeløb)	Beregnet selskabsskat (indeværende år)	Vedtaget kapital	Akkumuleret fortjeneste	Antal ansatte	Andre materielle aktiver end likvide midler
	Ikkenærtstående part	Nærtstående part	I alt

Tabel 2 Liste over alle den Multinationale Koncerns Koncernenheder, som indgår i aggregeringen pr. skattejurisdiktion

Navn på den multinationale koncern: Regnskabsår:

Skattejurisdiktion:

Koncernenheder hjemmehørende i skattejurisdiktionen

Den skattejurisdiktion, hvor enheden er organiseret eller indregistreret, hvis den er forskellig fra den skattejurisdiktion, hvor den er hjemmehørende

Vigtigste forretningsaktivitet(er)

Forskning og udvikling

Besiddelse eller administration af immaterielle rettigheder

Indkøb

Fremstilling og produktion

Salg, marketing eller distribution

Administration, forvaltning eller støttetjenester

Tjenesteydelser til    ikkenærtstående parter

Koncernintern finansiering

Regulerede finansielle tjenesteydelser

Forsikring

Besiddelse af aktier eller andre kapitalandele

Hvilende

Andet1

1.

2.

3.

1.

2.

3.

Tabel 3: Yderligere oplysninger

Navn på den multinationale koncern: Regnskabsår:

Anfør kort eventuelle yderligere oplysninger eller uddybninger, der måtte være nødvendige, eller som kan lette forståelsen af de obligatoriske oplysninger i land for land-rapporten

B. Generel vejledning til udarbejdelsen af land for land-rapporten

1. Formål

Disse tabeller anvendes ved indberetningen af en Multinational Koncerns fordeling af indkomst, skatter og forretningsaktiviteter pr. skattejurisdiktion.

2. Behandling af filialer og faste driftssteder

Oplysningerne vedrørende det faste driftssted indberettes med henvisning til den skattejurisdiktion, som driftsstedet er beliggende i, og ikke med henvisning til den skattejurisdiktion, som den forretningsenhed, det faste driftssted er en del af, er hjemmehørende i. Oplysningerne vedrørende jurisdiktionen for det skattemæssige hjemsted for den forretningsenhed, som det faste driftssted er en del af, må ikke indeholde finansielle data vedrørende det faste driftssted.

3. Periode omfattet af tabellen

Tabellen dækker den Rapporterende Enheds regnskabsår. For Koncernenheder vælger den Rapporterende Enhed, idet den er konsekvent i sit valg, at indberette:

a) enten oplysningerne vedrørende de relevante Koncernenheders regnskabsår, der ender samme dato som den Rapporterende Enheds regnskabsår eller ender inden for 12 måneder forud for denne dato

b) eller oplysningerne vedrørende alle de relevante Koncernenheder, der er indberettet for den Rapporterende Enheds regnskabsår.

4. Datakilde

Ved udfyldelse af tabellen anvender den Rapporterende Enhed konsekvent de samme datakilder fra det ene år til det andet. Den Rapporterende Enhed kan vælge at anvende data fra de konsoliderede regnskaber, fra de enkelte enheders lovpligtige regnskaber, tilsynsrapporter eller interne ledelsesrapporter. Det er ikke nødvendigt at afstemme oplysningerne om omsætning, overskud og beskatning i tabellen til de konsoliderede regnskaber. Hvis de enkelte enheders lovpligtige regnskaber anvendes til rapporteringen, omregnes alle beløb til den Rapporterende Enheds fastsatte funktionelle valuta ved anvendelse af den gennemsnitlige valutakurs for det år, der er angivet i feltet Yderligere Oplysninger i tabellen. Det er dog ikke nødvendigt at foretage justeringer for forskelle i regnskabsprincipper i de forskellige skattejurisdiktioner.

Den Rapporterende Enhed beskriver kort i feltet Yderligere Oplysninger de datakilder, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporter. Hvis der ændres datakilde fra et år til et andet, redegør den Rapporterende Enhed for årsagerne til denne ændring og konsekvenserne heraf i feltet Yderligere Oplysninger.

C. Specifik vejledning til udarbejdelse af land for land-rapporten

1. Oversigt over fordeling af indkomst, skatter og forretningsaktiviteter pr. skattejurisdiktion (Tabel 1)

1.1. Skattejurisdiktion

I første kolonne i tabellen opstiller den Rapporterende Enhed alle de skattejurisdiktioner, som Koncernenhederne er skattemæssigt hjemmehørende i. En skattejurisdiktion er defineret som en statslig såvel som en ikkestatslig jurisdiktion med skatteautonomi. Der indsættes separate kolonner for alle de Koncernenheder, der efter den Rapporterende Enheds opfattelse ikke er skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion. Hvis en Koncernenhed er hjemmehørende i mere end én skattejurisdiktion, anvendes de almindelige principper for bestemmelse af den gældende beskatningsoverenskomst til at fastslå, hvilken jurisdiktion enheden er skattemæssigt hjemmehørende i. Hvis der ikke findes en gældende skatteoverenskomst, indberettes Koncernenheden i den skattejurisdiktion, hvor ledelsen har sit egentlige sæde. Sædet for den egentlige ledelse bestemmes ud fra internationalt vedtagne standarder.

1.2. Omsætning

I de tre kolonner under overskriften "Indtægter" indberetter den Rapporterende Enhed følgende oplysninger:

a) samlet omsætning for alle Koncernenheder i den relevante skattejurisdiktion, der er genereret gennem transaktioner med tilknyttede virksomheder

b) samlet omsætning for alle Koncernenheder i den relevante skattejurisdiktion, der er genereret gennem transaktioner med uafhængige parter

c) den samlede omsætning i alt (dvs. a) + b)).

Omsætningen omfatter indtægter fra salg af varer og ejendomme, tjenester, royalties, renter, præmier og alle andre beløb. Omsætningen omfatter ikke betalinger fra andre Koncernenheder, der betragtes som udlodninger i betalerens skattejurisdiktion.

1.3. Overskud (Underskud) før selskabsskat

I den femte kolonne indberetter den Rapporterende Enhed det samlede overskud (underskud) før selskabsskat for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante jurisdiktion. Overskud (Underskud) før selskabsskat omfatter alle ekstraordinære indtægter og udgifter.

1.4. Indbetalt selskabsskat (kontantbeløb)

I den sjette kolonne indberetter den Rapporterende Enhed det samlede beløb, der er betalt i selskabsskat i det relevante regnskabsår af alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Den indbetalte skat omfatter de skattebeløb, som Koncernenheden har betalt til den jurisdiktion, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, samt til alle andre skattejurisdiktioner. Betalte skatter omfatter kildeskat betalt af andre enheder (både tilknyttede og uafhængige virksomheder) i forbindelse med betalinger til Koncernenheden. Dvs. at hvis virksomhed A, som er skattemæssigt hjemmehørende i skattejurisdiktion A, har renteindtægter i jurisdiktion B, skal den betalte kildeskat i jurisdiktion B indberettes af virksomhed A.

1.5. Beregnet selskabsskat (indeværende år)

I den syvende kolonne indberetter den Rapporterende Enhed den samlede beregnede selskabsskat af det skattepligtige overskud eller underskud i rapporteringsåret for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Den aktuelle skatteomkostning afspejler alene aktiviteter i det indeværende år og omfatter ikke udskudte skatter eller hensættelser til usikre skatteforpligtelser.

1.6. Vedtaget kapital

I den ottende kolonne indberetter den Rapporterende Enhed den samlede vedtagne kapital for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, skal den vedtagne kapital indberettes af den juridiske enhed, som det indgår i, medmindre der i reguleringsøjemed findes et fast kapitalkrav i skattejurisdiktionen.

1.7. Akkumuleret fortjeneste

I den niende kolonne indberetter den Rapporterende Enhed den samlede akkumulerede fortjeneste pr. udgangen af året for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, indberettes den akkumulerede fortjeneste af den juridiske enhed, som det indgår i.

1.8. Antal ansatte

I den tiende kolonne indberetter den Rapporterende Enhed det samlede antal ansatte i fuldtidsækvivalenter for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Antallet af ansatte kan enten indberettes på baggrund af antallet ved årets udgang, gennemsnittet af ansatte i løbet af året, eller enhver anden metode, der anvendes konsekvent år for år for alle skattejurisdiktioner. I den forbindelse kan uafhængige underleverandører, som deltager i Koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter, indberettes som ansatte. Der kan foretages rimelige afrundinger af eller skøn over antallet af ansatte, forudsat at dette ikke medfører væsentlige forvridninger i den relative fordeling af ansatte i de forskellige skattejurisdiktioner. Der skal anvendes en konsekvent metode fra år til år og for alle enheder.

1.9. Andre materielle aktiver end likvide midler

I den ellevte kolonne indberetter den Rapporterende Enhed den samlede bogførte værdi af de materielle aktiver for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, indberettes aktiverne for den skattejurisdiktion, som det faste driftssted er beliggende i. Materielle aktiver omfatter ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle aktiver eller finansielle aktiver.

2. Liste over alle de Koncernenheder, som indgår i aggregeringen pr. skattejurisdiktion

2.1. Koncernenheder hjemmehørende i skattejurisdiktionen

For hver enkelt skattejurisdiktion opstiller den Rapporterende Enhed alle de Koncernenheder, som er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion, med angivelse af hver enheds juridiske navn. Som nævnt i punkt 2 i den generelle vejledning skal faste driftssteder dog opstilles med henvisning til den skattejurisdiktion, hvor de er beliggende. Der tilføjes en bemærkning med navnet på den juridiske enhed, som det faste driftssted er en del af.

2.2. Skattejurisdiktion, hvor enheden er organiseret eller indregistreret, hvis den er forskellig fra den skattejurisdiktion, hvor den er hjemmehørende

Den Rapporterende Enhed indberetter navnet på den skattejurisdiktion, efter hvis love Koncernenheden er organiseret eller indregistreret under, hvis den er forskellig fra den skattejurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende.

2.3. Vigtigste forretningsaktivitet(er)

Den Rapporterende Enhed angiver arten af Koncernenhedens vigtigste forretningsaktivitet(er) i den relevante skattejurisdiktion, ved at afkrydse et eller flere felter."