12.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/152

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)06507),

—

der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 (1) og (EF) nr. 953/2009, særlig artikel 11, stk. 1,

—

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

—

der henviser til den internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger, som blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i 1981 (2), og de følgende 16 relevante resolutioner fra Verdenssundhedsforsamlingen, navnlig resolution 63.23 af 21. maj 2010, hvori medlemsstaterne opfordres til at sætte en stopper for upassende fremme af fødevarer til spædbørn og småbørn og sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke tillades for fødevarer til spædbørn og småbørn, medmindre der specifikt er bestemmelser herom i relevante Codex Alimentarius-standarder eller national lovgivning,

—

der henviser til holdningserklæringen fra den britiske regerings Rådgivende Videnskabelige Udvalg om Ernæring (SACN) af 24. september 2007 (3),

—

der henviser til artikel 5 i forordning (EU) nr. 609/2013 og forsigtighedsprincippet, der er indskrevet heri,

—

der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.

der henviser til, at Kommissionen har forsømt at forelægge Parlamentet og Rådet den i forordning (EU) nr. 609/2013 (artikel 12) krævede rapport om modermælkserstatninger til småbørn, som er en nødvendig forudsætning for nationale strategier til at mindske fedme blandt børn;

B.

der henviser til, at 30 % af energiindholdet i babymad ifølge del 3 af bilag I i den delegerede forordning må stamme fra sukker (7,5 g sukker/100 kcal svarende til 30 kcal fra sukker i 100 kcal energi);

C.

der henviser til, at bestemmelsen i bilag I, del 3, er i modstrid med al sundhedsrådgivning fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (4) — som anbefaler at begrænse indtagelsen af frit sukker til mindre end 10 % af det samlede energiindtag og en yderligere reduktion til under 5 % af det samlede energiindtag for yderligere helbredsgevinster — og fra videnskabelige udvalg i medlemsstaterne, som har anbefalet væsentlige reduktioner i det samlede sukkerindtag; der henviser til, at indførelsen af sådanne fødevarer — især i så tidlig en alder — sandsynligvis vil bidrage til det stigende omfang af fedme blandt børn og kan påvirke udviklingen af smagsmæssige præferencer hos børn; der henviser til, at mængden af tilsat sukker bør holdes på et minimum, navnlig for spædbørn og småbørn;

D.

der henviser til, at dårlig kost nu er langt den største underliggende årsag til sygdom og dødsfald på verdensplan — større end tobak, alkohol og fysisk inaktivitet tilsammen (5);

E.

der henviser til, at WHO anbefaler, at modermælken i de første seks måneder af spædbørns liv bør suppleres med en række passende, sikre og ernæringsrige supplerende fødevarer, fra børnene er seks måneder gamle, og at de supplerende fødevarer ikke bør tilsættes salt og sukker (6);

F.

der henviser til, at alle medlemsstater tilsluttede sig den internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger, som blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) i 1981 (herefter »den internationale kodeks«), og til de 16 efterfølgende WHA-resolutioner;

G.

der henviser til, at forordning (EU) nr. 609/2013 blev vedtaget før offentliggørelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelse om den væsentlige sammensætning af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn af 5. august 2014 (7);

H.

der henviser til, at EU har en forpligtelse til at fremme principper, standarder og lovregler af høj kvalitet på folkesundhedsområdet i sit samarbejde med tredjelande og internationale organisationer på folkesundhedsområdet og en forpligtelse til at etablere en effektiv sundhedsbeskyttende ramme;

I.

der henviser til, at spædbørn og små børn er en særlig sårbar befolkningsgruppe for så vidt angår hormonforstyrrende stoffer og andre forurenende stoffer;

J.

der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — WHO's specialiserede kræftagentur — klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015 (8);

1.

gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.

mener, at den delegerede forordning ikke indeholder tilstrækkelige foranstaltninger til at beskytte spædbørn og småbørn mod fedme, og at den tilladte maksimale sukkermængde bør nedsættes betydeligt i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger;

3.

mener ud fra forsigtighedsprincippet, at nye teknologier, f.eks. GMO’er og nanoteknologier, hvis langsigtede risici ikke er kendte, bør være forbudte i cerealier og babymad;

4.

mener, at det i betragtning af de overordnede offentlige sundhedsanbefalinger, herunder WHA’s resolution 63.23, WHA's overordnede strategi for spædbørns og børns ernæring og den samlede virkning af eksport fra Unionen til tredjelande klart bør fremgå af mærkningen og markedsføringen af forarbejdet babymad, at disse produkter ikke er egnede til brug af spædbørn, der er under seks måneder gamle, ligesom anbefalingen om udelukkende at amme i de første seks måneder ikke bør undergraves; mener derfor, at mærkning og markedsføring bør revideres i overensstemmelse med WHA's anbefalinger vedrørende fødevarer til spædbørn og småbørn;

5.

mener — af hensyn til gennemsigtigheden og opbygningen af offentlighedens tillid til EU-institutionerne og EU’s beslutningsprocesser — at listen over »bilaterale møder« (med angivelse af dato og deltagere), som Kommissionen har afholdt med interesserede parter under udarbejdelsen af den delegerede forordning, bør offentliggøres;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

7.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny delegeret retsakt, der tager hensyn til konklusionerne af EFSA's vurdering af kravene til sammensætningen af forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad samt videnskabelige beviser på virkningerne af tilsat sukker og tidlig indførelse af forarbejdede fødevarer i forhold til optimale anbefalinger vedrørende spædbørns- og småbørnsernæring;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.