21.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 389/28

Ordfører:

Laure BATUT

1)

ændre indfaldsvinklen til »seniormarkedet« (silver economy) ved at erkende, at den digitale teknologi udvisker aldersskellet, og at de ældre er aktører i værdikæden og i deres eget liv

2)

benytte mødet i juni 2016 mellem EU's ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik og topmødet i december 2016 om ældre til at fremme de ældres digitale integration for at magte de to overgange: den digitale og den demografiske

3)

udvikle en overordnet styring ved at integrere de ældre i den digitale kultur gennem udvikling af effektive offentlige tjenester udstyret med passende midler på alle niveauer, herunder det lokale, og som ikke er pålagt det europæiske semesters krav

4)

fastlægge en horisontal EU-bestemmelse om ligestilling for ældre ledsaget af incitamenter til, at den bliver håndhævet af medlemsstaternes ligestillingsministerier

5)

inddrage ældreorganisationer og EØSU i overvejelserne i interessentgruppen om deleøkonomi, som Europa-Parlamentet har anmodet om

6)

lette de ældres adgang til digitalt indhold og gøre dette mere tilgængeligt gennem erhvervelse af kundskaber og færdigheder og hurtigst muligt begynde at satse på uddannelse og livslang læring for ældre, tilpasning af hardware og software samt mentorordninger

7)

definere indikatorer til måling af de ældres økonomiske vægt, deres livskvalitet og udbyttet af innovation

8)

åbne adgang for ældre til et EU-program for udveksling af god praksis, f.eks. via en platform benævnt »SENEQUE-Seniors Equivalent Erasmus«

9)

udvikle tilliden og udbrede borgernes kendskab til EU-reglerne på det digitale område ved at offentliggøre dem i form af en kodeks via en kvikskranke, som respekterer princippet om flersprogethed

10)

anerkende internetadgang i alle medlemsstater som en universel forsyningspligtydelse, der er omfattet af kriteriet om overkommelig pris, samt i tilfælde af prismæssige barrierer tilskynde til indførelse af regulerede takster eller til fri og gratis adgang på udvalgte steder for mindre bemidlede ældre

11)

fremme offentlig-private partnerskaber (OPP), som sigter mod at udvikle den menneskelige kapital, takket være gratis kurser for ældre bekostet af de store IKT-virksomheder som led i disses virksomheders politik om socialt ansvar. Undervisningen kunne foregå i folkeskoler over hele EU uden for skoletiden

12)

ophæve hindringerne for ældres optagelse af lån

13)

fremme en »frivillig samfundstjeneste« til bekæmpelse af IKT-analfabetisme.

2.1.

Den Europæiske Union står over for en udfordring, som intet samfund endnu har stået over for, nemlig sammenfaldet mellem den stigende levealder på den ene side og på den anden side digitaliseringen af dagligdagen. Dette kræver virkelige strategier af både økonomisk og social art.

2.2.

I 2060 vil der i følge fremskrivningerne (Kommissionens rapport The 2015 Ageing Report) være to ældre for hver ung, og antallet af meget gamle mennesker vil overgå antallet af børn under fem år. At dømme ud fra medianalderen (Eurostat) vil de første medlemsstater, som berøres, være Sverige, Tyskland, Polen, Rumænien og Slovakiet efterfulgt af Belgien, Danmark, Irland nogle år senere og til sidst resten af medlemsstaterne.

2.3.

De ældre, herunder de ældre arbejdstagere, opfattes på én gang som en trussel for socialsikringssystemerne og som en mulighed for fremstillings- og tjenesteydelsessektoren. I 2011 forpligtede Unionen sig til at gøre en indsats for »de voksne« (1) og fastsatte fem strategiske retningslinjer med henblik på at skabe en økonomi »med høj beskæftigelse« og forbedre kvaliteten og effektiviteten af udbuddet af læringsmuligheder for voksne.

2.4.

EØSU bemærker, at de ældre ikke var direkte omfattet.

2.5.

Som den første generation, der har levet på europæisk område uden at have været udsat for krig, har babyboom-årgangene (»Babyboomer«: et udtryk, der stammer fra USA, og som betegner de store årgange, der blev født umiddelbart efter Anden Verdenskrig) — sammen med deres forældre — været den mest pro-europæiske generation i historien. De betragtes nu som »ældre«. I sit baggrundspapir »Growing the European Silver Economy« fra februar 2015 tilkendegiver Kommissionen en vilje til at imødekomme behovene hos de over halvtredsårige. Denne befolkningsgruppe opdeles undertiden i tre undergrupper: aktive, skrøbelige og omsorgskrævende. EØSU antager på sin side følgende definition som udtryk for dets ønske om en ændret indstilling til de »ældre«: de er aktører i væksten.

2.6.

Befolkningsaldring betegner en stigning i andelen af ældre i en befolkning på grund af en nedgang i fødselstal og dødelighed. I Japan (Étude comparative du marché des seniors français et japonais — Opportunités croisées, David Barboni, Eurasiam, série Management nr. 001, 2007) er man længere fremme med at tackle aldringsfænomenet. Her er der skabt en forbrugsdynamik, som er specifikt fokuseret på seniormarkedet på områderne velfærd, sundhed, finansielle tjenesteydelser, forsikringer, detailhandel og turisme. Informations- og kommunikationsteknologierne (IKT) indgår i de goder, som bidrager til at forbedre livskvaliteten. De henvender sig til den ældre »forbruger« af bestemte produkter snarere end til den ældre »aktør« i det digitale samfund, og skal således ses i et perspektiv af kortsigtet afkast for producenterne. Det er vigtigt, men for snævert.

2.7.

I EU er de store årgange ikke kun endt som ældre forbrugere af varer. Der er tale om mænd og kvinder, som i stor udstrækning — og for første gang i Europas historie — har været studerende og derpå »aktive« og »produktive«. Mange af dem har nu valget mellem at forblive aktive i markedsøkonomien eller i den sociale og solidariske økonomi.

2.8.

Deres tilegnelse af IKT-teknologierne opfattes undertiden som værende langsom og besværlig. Ikke desto mindre har de ofte været de første til at betjene sig af dem og sågar skabe fornyelser (The Seven Myths of Population Aging, Julika Erfurt et al., Accenture, februar 2012). I 2010 blev over 16 % af de nye virksomhedsetableringer i Frankrig iværksat af personer på 50 år og derover. Heraf blev knap en ud af to finansieret af iværksætterne selv, som var ældre ansatte, jobsøgende, endnu aktive erhvervsdrivende eller endog pensionister, alle over 50 år (se Yann Le Galès' artikel, Le Figaro, 27. april 2012).

2.9.

Det »grå guld« (silver economy) blev først noget man talte om i EU med FN's erklæring og internationale handlingsplan for ældre fra 2002 og Rådets erklæring om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer i 2012. Endvidere er Kommissionen af den opfattelse, at alt bør sættes ind på at nå en »god alderdom«, navnlig ved hjælp af IKT, og således give Unionen mulighed for at spille en fremtrædende rolle: Ældremarkedet kan defineres som de økonomiske perspektiver, der åbnes med forbrugsudgifterne og de offentlige udgifter som følge af den aldrende befolkning og behovene hos de over 50-årige (se webstedet Silver Economy, Kommissionen).

2.10.

Udvalget mener, at spørgsmålene vedrørende velfærd, autonomi, afhængighed og markedet skal tages med i betragtning. De europæiske ældre udgør næsten 125 millioner borgere. De er aktører i deres eget liv, i økonomien og i væksten, og informationsteknologierne bør indgå i deres liv på samme måde, som de gør i de erhvervsaktives liv.

2.11.

Derfor ønsker udvalget at sætte fokus på behovet for en tilgang til alderdom som en fortsættelse af andre etaper i livet, uden at nogen sættes i bås. Ældre mennesker ved godt helbred med deres erfaringer og digitale færdigheder i behold kan ikke adskilles fra de andre aktører i værdikæden. Det gælder om at se de ældre i et dynamisk og inkluderende perspektiv og ikke kun som personer i deres livs sidste fase. Anvendelsen af den digitale teknologi må ikke begrænses til sektoren for »teknisk-medicinsk forsørgelse«.

2.12.

Dette påvirker på ingen måde retten til pension (artikel 25 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 153 og 156 i TEUF) eller pensionssystemerne, som alle varierer fra én medlemsstat til en anden.

2.13.

En holistisk og inkluderende tilgang vil kunne give alle »ældre« europæiske borgere vished om, at den digitale innovation er relevant for dem. I udvalgets øjne må der tages et ansvar på alle niveauer, for at Unionen kan spille sin tilstræbte førende rolle i denne »silver economy«.

3.1.1.

De store årgange, som nu skaber et »ældreboom«, har et trumfkort på hånden: IKT-revolutionen. Der er et presserende behov for at se ud over »markedet« og sikre adgang for alle til IKT-kendskab og IKT-praksis, eftersom konnektivitet er tidens løsen. EU er delt mellem behovet for europæisk interoperabilitet og kravet om beskyttelse i medlemsstater med meget uensartede vilkår. Kommissionens meddelelser fra april 2016 (COM(2016) 176, 178 og 179 final) omhandler imidlertid kun de tekniske aspekter og kommer ikke ind på de sociale. Kommissionens meddelelse fra juni 2016 om »En ny dagsorden for færdigheder« (COM(2016) 381/2) og dens forslag til Rådets henstilling om oprettelsen af en færdighedsgaranti (COM(2016) 382/2) sigter mod beskæftigelsesegnethed og produktivitet. De ældre omtales slet ikke, og digitaliseringen kun i meget begrænset omfang. Udvalget håber, at ministermødet i juni og topmødet i december 2016, hvor ældrespørgsmålet skal tages op, vil kunne fremme de ældres digitale inklusion og forbedre deres leve- og arbejdsvilkår, hvilket er nødvendigt for at takle de to overgange: den digitale og den demografiske.

3.1.2.

For at fremme samhørighed, udbrede viden og gøre de ældre såvel som alle andre befolkningsgrupper mere bevidste ønsker udvalget, at alle EU-tekster vedrørende digitalisering, som allerede er vedtaget, bliver offentliggjort i form af en »kodeks«, og at der bliver oprettet en kvikskranke, som respekterer princippet om flersprogethed.

3.2.1.

Den digitale teknologi gør det muligt at lære og være proaktiv, især når man er ældre og har en nedsat mobilitet. Den kan forhindre, at personer bliver isolerede, og letter overførslen af viden. Den kan føre til en modsatrettet udveksling af viden mellem generationerne og til udviskning af aldersskellet.

3.3.1.

Udvalget har offentliggjort adskillige udtalelser om de tekniske, økonomiske og sociale aspekter af fremskridtene på det digitale område: infrastruktur, rettigheder, omkostninger, telemedicin og e-sundhed (»e-health«), aktiv aldring, cyberkriminalitet, intelligente byer/øer og intelligent mobilitet, netneutralitet osv.

3.3.2.

Kommissionen bør inddrage alle generationer, uden geografiske skel, og skue langt frem i tiden (2060), for aldringskurven (3) vil blive stadig stejlere i alle medlemsstater.

3.3.3.

I sin meddelelse af 19. april 2016 (4) anfører Kommissionen, at den vil tage fat på IKT-standardiseringen, »et afgørende element på det digitale indre marked«, digitaliseringen af EU's industri og cloudcomputing.

3.3.4.

Det nederlandske og det slovakiske formandskab anmodede udvalget om at udarbejde en sonderende udtalelse om »Ændrede beskæftigelsesforhold og indvirkningen på opretholdelsen af en anstændig løn og den teknologiske udviklings indvirkning på det sociale sikringssystem og arbejdsretten«. Udtalelsen blev vedtaget af EØSU den 26. maj 2016.

3.3.5.

I sin beslutning af 19. januar 2016»På vej mod en akt for det digitale indre marked« (punkt 80) opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at »oprette en interessentgruppe med ansvar for at fremme bedste praksis i deleøkonomisektoren«, som EØSU også kalder »kollaborativ økonomi«, og som i vid udstrækning ikke kan eksistere uden den digitale teknologi. At repræsentere civilsamfundet er typisk en opgave, som kan varetages af ældre. EØSU ønsker at medvirke i initiativet.

3.4.1.

I forbindelse med big data, cloudcomputing, tingenes internet, 3D-printning og andre teknologier, der er opstået med den meget pludselige udbredelse af internettet i det moderne samfund, er en vis lammende frygt fortsat meget udbredt. De ældre er mere modtagelige herfor end de unge »digitalt indfødte« og støder på følgende blokeringer:

3.4.2.

Udvalget mener i lighed med Europa-Parlamentet, »at borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale miljø er af afgørende betydning for, at innovation og vækst i den digitale økonomi kan udfoldes fuldt ud«.

3.4.3.

Den nuværende krise og indgrebene i forbindelse med undtagelsestilstanden forstærker fornemmelsen af hyperovervågning og frygten for cyberkriminalitet.

3.4.4.

De beskyttende rammer, der eksisterer i medlemsstaterne og på EU-plan, er relativt ukendte. Ved at skærpe bevidstheden uden at opskræmme disse befolkningsgrupper, som ikke længere har kontakt med skolen, informere og uddanne dem vil man kunne gøre fremskridt og samtidig begrænse risikoen for informationsasymmetri mellem de store operatører, der næsten altid er udenlandske, og brugerne.

3.5.1.2.1.

Med en holistisk tilgang vil der kunne skabes en aktiv solidaritet mellem generationer og bæredygtighed i den sociale sektor.

3.5.1.3.1.

Der er stillet specifikke midler (forskning, højhastighedsadgang, intelligens) såvel som strukturfondsmidler og særprogrammer til rådighed for digitaliseringen. Der er imidlertid ikke sat tal på, hvor store investeringer der kræves for at bevare EU’s ledende position, men det er nødvendigt at kvantificere behovene hos hele den europæiske befolkning, lige fra skolebørnene til de ældre, samt på området livslang læring. Reglerne vedrørende budgetdisciplin må under ingen omstændigheder finde anvendelse på de midler, der stilles til rådighed. Desuden haster det med at fjerne de hindringer, som begrænser de ældres adgang til privat finansiering (banklån) (6).

3.5.1.3.2.

Kommissionen foreslår offentlig-private partnerskaber (OPP). Udvalget er skeptisk, fordi risikoen altid er den samme: den private sektor engagerer sig kun, hvis den vurderer, at der er mulighed for fortjeneste, renteudgifterne forværrer den offentlige gæld, og i sidste ende bliver en del af den offentlige sektor privatiseret.

3.6.1.

EØSU har allerede peget på, at internetadgang bør opfattes som en retmæssig forsyningspligtydelse med vægt på prisoverkommelighed for at bekæmpe sociale og geografiske uligheder. Oprettelsen af offentlige rum med fri internetadgang for ældre ville være et skridt i denne retning.

Det bør være en selvfølge for de øvrige offentlige tjenester at inddrage ældreproblematikken på områderne transport, sundhed, posttjenester, tjenesteydelser af almen interesse, tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, sociale tjenesteydelser af almen interesse, sociale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse osv.

3.6.2.

De nationale og regionale myndigheder bør sikre, at de ældre tillægger sig nye rutiner med henblik på databeskyttelse og datasikkerhed. Efterhånden som en ældre person mister autonomi, desto vigtigere vil det være, at social inklusion og digital inklusion går hånd i hånd. Det lokale plan fremmer en udvikling i denne retning, fordi det har tættere kontakt til de ældre. EØSU går ind for en »frivillig samfundstjeneste« til bekæmpelse af IKT-analfabetisme.

3.6.3.

3.6.4.

Inklusion af de ældre: Det bør være medlemsstaternes ansvar at oplyse deres borgere om alle de muligheder for at erhverve digitale kompetencer, som tilbydes de ældre. Oplysningskampagner i medierne ville kunne bidrage hertil.

3.6.4.2.

De ældre har behov for at erhverve eller bevare digitale kompetencer. NGO’ernes omend vigtige aktiviteter rækker ikke. De ældre har brug for anerkendelse af deres kvalifikationer og for at lære hele livet igennem. F.eks. har Slovakiet 18 ældreuniversiteter og adskillige akademier for de lavest uddannede ældre.

3.6.4.3.

Gennem læring og »digital alfabetisering«: Udvalget gentager sin anmodning om at fremme (7) mediekendskab og internetundervisning for alle EU-borgere, navnlig for sårbare personer, og bifalder indførelsen på europæisk plan af det »storstilede samarbejde om digitale job«. Det understreger, at en lang række aktører bidrager til uddannelsen.

3.6.4.4.

Udvalget mener, at Kommissionen med fordel kunne samarbejde med medlemsstaterne og universiteterne om at definere de ældres kompetencebehov og om, hvorledes disse kan imødekommes, f.eks. ved at skabe institutionelle forbindelser med universiteterne for at lette de ældres adgang til onlinekurser (massive open online courses, MOOC).

3.6.5.

3.6.5.1.

Ligesom Europa-Parlamentet (8) anerkender udvalget nødvendigheden af at »overvinde stereotyper«, påpeger »kvindelige innovatørers og iværksætteres betydelige potentiale og den rolle, de kan spille i den digitale omlægning« og støtter »deres integration og deres deltagelse i informationssamfundet«. Udvalget er bevidst om, at ældre kvinder ofte har oplevet afbrydelser i deres karriere og derfor i højere grad end mænd risikerer at leve i fattigdom, når de går på pension. Der bør tages hensyn til dette forhold i de foranstaltninger, som skal sikre, at disse kvinder finder deres plads i de ældres digitale verden.

3.6.5.2.

Udvalget anerkender ligeledes »det digitale indre markeds potentiale med hensyn til at sikre adgang og deltagelse for alle borgere, herunder personer med særlige behov, ældre, minoriteter og andre borgere, der tilhører udsatte grupper, til alle dele af den digitale økonomi  (9)«, men ville foretrække, at »de ældre« fortsat opfattes som økonomiske aktører, i stedet for at blive stigmatiseret og sat i bås som personer med »særlige behov«.

3.6.5.3.

Udvalget har udtrykt støtte (i tekst under udarbejdelse) til forslaget til direktiv om tilgængelighed (10), men beklager, at det først forelægges nu, og at Marrakeshtraktaten ikke er blevet ratificeret. I digital sammenhæng forstås ved »tilgængelighed« både det materielle element (hardware) og programelementet (software). Udvalget peger på behovet for en forenklet betjening for ældre og bedre tilpassede og flersprogede programmer samt offentlige digitale rum, der skaber kontakt mellem mennesker. De sociale bånd er vitale for sårbare personer.

3.6.6.

EØSU anbefaler, at EU-programmet Erasmus+ udvides med en »seniordel«, som kunne være en platform for udveksling af god praksis, f.eks. benævnt »SENEQUE-Seniors Equivalent Erasmus«.

3.6.7.

Tilskyndelse til kreativitet og innovation i alle aldre gennem den digitale teknologi, idet de ældre selv bedst kender deres behov, samt støtte til omsorgspersoner og foreninger.

—

EØSU foreslår et OPP, som skal have til formål at udvikle den menneskelige kapital gennem gratis undervisning som led i de store IKT-virksomheders politik om socialt ansvar: ved at yde mentorstøtte til medarbejdere, der går på pension, og tilbyde alle ældre gratis kurser i folkeskoler over hele EU, uden for skoletiden.

—

Der er mangel på digitale kompetencer i EU (900 000 ledige stillinger) (11). Omskoling af ældre arbejdstagere ville kunne afhjælpe denne situation, som må evalueres i forhold til den globale konkurrence. Det kræver store offentlige investeringer at fremme digital iværksætterkultur, uddannelse og virksomhedsopstart og udvikle alle borgeres digitale kompetencer og velfærd.

—

I en situation med massearbejdsløshed giver 4.0-økonomien de ældre mulighed for at opbygge netværk og skabe nye virksomheder samt bæredygtige job med høj værditilvækst, der ikke kan udflyttes såsom person- og sundhedsrelaterede tjenesteydelser, tjenester til støtte for et selvstændigt liv eller forebyggende tiltag (12).

—

Hvad angår de forskellige former for deleøkonomi, giver EU ikke entydigt udtryk for sin principielle holdning til diverse misbrug af en dominerende stilling og disses overensstemmelse med målet om en »social markedsøkonomi«, skønt en større og større del af den berørte arbejdsstyrke de facto er illegalt beskæftiget i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen. De ældre risikerer at blive hårdere ramt end andre befolkningsgrupper af digitaliseringens indvirkning på den sociale samhørighed.

3.8.1.

Den digitale teknologi tillader både en topstyret og en bundstyret tilgang til sociale relationer, og dette gælder særligt på ældreområdet.

3.8.2.

Deleøkonomien kan bringe folk tættere sammen gennem indlæringsmåder, som fremmer alle former for intelligens, innovative sundhedsløsninger, som giver handicappede eller ældre personer mulighed for fuldt ud at være en del af samfundet og bevare deres rørlighed på trods af en begrænset mobilitet (»ubiquitous«).

3.8.3.

Ikke desto mindre er deleøkonomien også med til at nedbryde strukturen i arbejdsrelationerne. Med befolkningsaldringen vender den digitale kultur op og ned på det, som siden Anden Verdenskrig har sikret samhørigheden i de europæiske samfund: solidaritetssystemerne, der har spillet en krisedæmpende rolle (som i 2008).

3.8.4.

Lønmodtagernes afhængighedsforhold er blevet destabiliseret af 4.0-revolutionen, netværksaktiviteter, ældreboomet og udviskningen af grænser. Samtidig har ca. 10 % af e-seniorerne internetadgang, men er fattige og risikerer igen at blive de »gamle«, der ikke kan forsørge sig selv (kernefamilier) ligesom i tidligere århundreder. Er en overgang med overførsel af viden på denne baggrund overhovedet mulig?

3.8.5.

For en digital og inklusiv social markedsøkonomi (13) med plads til alle er det af vital betydning at bevare pensionssystemerne. Inden 2060 vil det dog blive uundgåeligt at basere finansieringen af pensionen på andet end lønarbejde og samtidig undgå risiciene ved pensionskasserne. Der må reflekteres grundigt over beregningsgrundlaget for bidragene og omfordelingen af velstanden, for at vi kan lære at indstille os på ændringerne.