10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/6

Ordfører:

Antonio GARCÍA DEL RIEGO

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle politiske forslag, der har til formål at fremme skabelsen af innovative og højvækstvirksomheder, og anbefaler, at disse initiativer udføres, ledes og koordineres af en enkelt enhed, der er ansvarlig for at vurdere, overvåge og skabe synergier mellem innovative politikker, der leveres af forskellige GD'er. Disse forslag til politikker bør styrke det indre marked, forstærke de klynger og økosystemer, hvori nye innovative virksomheder er blevet skabt, udvikle de europæiske kapitalmarkeders egenkapitalelement, sætte gang i en akademisk dagsorden med fokus på fremtidens jobs og minimere de omkostninger og det bureaukrati, der er forbundet med at starte et nyt iværksætterprojekt.

1.1.1.

Kommissionen bør fortsætte sit arbejde med at håndhæve det indre markeds eksisterende regler: langsigtede harmoniseringsprojekter såsom bogførings- og insolvensstandarder, automatisk anerkendelse af faglige og akademiske kvalifikationer, fremskyndet gennemførelse af strategien for det digitale indre marked og fuld udnyttelse af kapitalmarkedsunionen (1) ville hjælpe EU meget med at drage fordel af det fulde potentiale ved et reelt indre marked. Enkle og effektive grænseoverskridende kontraktregler bør booste grænseoverskridende e-handel ved at reducere fragmenteringen af forbrugerlovgivningen og virksomhedernes udgifter til regeloverholdelse.

1.1.2.

Der er behov for at udvide egenkapitalfinansiering yderligere for at støtte nyetablerede virksomheder (start-up-virksomheder) i deres udviklingsfase. Dette indebærer bl.a. et mere neutralt skattesystem, som behandler låne- og egenkapitalfinansiering ens ved at muliggøre fradrag for udgifter for både rente- og udbyttebetalinger (2). Nyetablerede virksomheder skal kunne bruge aktieoptionspakker til at tiltrække og fastholde talent.

1.1.3.

Man bør skabe og fremme en egenkapitalkultur, bl.a. gennem uddannelsesmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer. Det europæiske finansieringssystem skal udvikle likvide investeringsprodukter, der passer til detailinvestorer for at tilskynde dem til at investere i innovative små virksomheder.

1.1.4.

Bortskæring af unødigt bureaukrati og reducering af overregulering er også afgørende for at minimere administrative byrder og undgå unødvendige omkostninger og ineffektivt tidsforbrug for iværksættere.

1.1.5.

Udviklingen af nye samarbejdsformer mellem universiteter og virksomheder, som inddrager både store og mindre virksomheder, skal styrkes og fremskyndes i alle medlemsstater, som træffer nye politiske foranstaltninger, der har til formål at omdanne EU til en magnet for talent.

1.1.5.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udveksling af studerende og unge iværksættere (3), f.eks. ved at oprette et Erasmusprogram for unge iværksættere.

1.1.5.2.

For at øge kendskabet til lovende virksomheder slår EØSU til lyd for at oprette en platformsbaseret informationsdatabase, som integreres i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) (4). Denne skulle omfatte EU's højvækstvirksomheder i forskellige sektorer udvalgt på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier og med mulighed for sammenligning på tværs af virksomheder og benchmarking.

1.1.6.

EØSU mener, at udveksling og vurdering af god praksis giver en værdifuld indsigt til at eksperimentere med nye politikker (5).

1.2.

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) opfordres til at støtte innovative virksomheder med specifik venture- og startkapital for at lette overførsel af teknologi fra universiteter og forskningscentre. Dette kan have form af første lånegarantier, som vil bidrage til at overvinde den initiale modvilje mod privat finansiering.

1.3.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der er en fond på 21 mia. EUR bestående af EU-garantier og kapital fra Den Europæiske Investeringsbank, bør spille en central rolle og hjælpe innovative projekter med at nå en vis størrelse og nå ud på markedet. EFSI kan desuden blive en model for fremtidige EU-budgetter med et skifte fra en traditionel tilskudsbaseret metode til finansiering af projekter til en mere effektiv investeringsorienteret model til at tiltrække midler til projekter. EFSI har med succes finansieret relativt risikable områder, som let kunne være blevet overset (6).

1.4.

EØSU slår til lyd for at sammensætte en større investeringsværktøjskasse til at stimulere investering i vækstfasen, herunder »asymmetriske fonde«, der leverer forskellige afkast til investorer fra forskellige aktivklasser, og alternative finansieringsinstrumenter som crowdfunding (7). Etableringen af delmarkeder bør også overvejes for at lette adgangen til markederne for de europæiske SMV'er.

1.5.

Kommissionen bør se på reguleringsmæssige forskelle mellem EU og USA med hensyn til behandlingen af investeringer i software og fjerne reguleringsmæssige begrænsninger, der hæmmer den europæiske finanssektors investeringer i digital udvikling.

2.1.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er en central del af den europæiske økonomi og bidrager betydeligt til jobskabelse og økonomisk vækst (8).

2.1.1.

I 2015 udgjorde mere end 22,3 mio. SMV'er i EU 99,8 % af alle ikkefinansielle virksomheder, beskæftigede 90 mio. personer (66,9 % af den samlede beskæftigelse), genererede 57,8 % af den samlede værditilvækst (9) og sørgede for 85 % af de nye jobs. Europa har behov for at sikre, at nye SMV'er skabes som erstatning for de 200 000, der årligt går konkurs (10), hvilket påvirker 1,7 mio. arbejdstagere. Imidlertid betyder de virksomheder, som gerne vil innovere, vækste og eksportere, mere for den fremtidige økonomiske vækst.

2.2.

Nyetablering af virksomheder med høje vækstrater er af afgørende betydning på grund af disses fokus på innovation i hurtigt voksende sektorer med høj værditilvækst. Det er disse virksomheder, der vil skabe jobs i fremtiden og drive produktivitetsvæksten, hvilket er centralt for at øge levestandarden. Mens Europa melder om fremskridt på nogle områder, halter kontinentet bagefter, når det gælder skiftet fra nyetablerings- til scale-up-fasen, der i sidste ende skal føre til den vækst og jobskabelse, som Europa har brug for (11).

2.3.

Denne udtalelse vil fokusere på »scale-up-virksomheder«: højvækstvirksomheder med en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte (eller omsætning), der er større end 20 % igennem en treårig periode, og som har ti eller flere ansatte i begyndelsen af observationsperioden (12). Et centralt kendetegn ved scale-up-virksomheder er, at de anvender forretningsmodeller, som er meget skalerbare. Skalerbarhed er evnen til at opnå vækst for så vidt angår markedsadgang, indtægter og struktur, for eksempel udløst af hurtig genbrug af samme forretningsmodel på forskellige markeder eller nye ledelsespraksisser.

2.3.1.

En studie af 11 lande (13) udarbejdet af OECD konstaterede, at scale-up-virksomheder udgjorde mindre end 10 % af virksomhederne i alle 11 lande, men skabte op til to tredjedele af alle nye jobs (14).

2.4.

Nyetablerede virksomheder har tendens til at være mindre rentable på kort sigt og er afhængige af ekstern finansiering. Hvis disse innovative virksomheder ikke er i stand til at finansiere deres ekspansionsplaner, kan de ikke opskalere, og så vil det underliggende potentiale for produktivitetsvækst og jobskabelse sandsynligvis hæmmes.

2.4.1.

En analyse udarbejdet af Verdensbanken (15) skønner, at gennemsnitssatsen i 2007 for SMV'ers misligholdte lån på udviklede markeder var 6,93 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som gennemsnitssatsen for store virksomheders lån, som er 2,54 %. Misligholdte lån steg dramatisk i løbet af krisen i Portugal, Spanien, Italien og Irland til mellem 10 % og 25 %.

2.4.1.1.

Politikker, som tilskynder banker til at yde lån til mere risikobehæftede virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder med begrænset sikkerhed, kan skabe en række risikobehæftede banker, kreditstramning og tiltagende finansiel ustabilitet (16).

2.5.

Europa må fokusere på, at »finansieringsovergangen« skal fungere smidigt, mens den i øjeblikket er afbrudt.

2.5.1.

Finansieringsovergangen består af fire faser: nyetableringsfasen (finansieret af tilskud, startkapital, familie og venner), fasen med vækst i egenkapitalen (crowdfunding, mikrofinansiering, business angels), fasen med fastholdt vækst (securisation, privat egenkapital, venturekapital, institutionelle investorer, privat gældsplacering) og exit-fasen (tilegnelse, offentlige aktiemarkeder).

3.1.

Succesfulde innovationsøkosystemer, som giver næring til scale-up-virksomheder, karakteriseres af stærke forbundne netværk med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, store virksomheder, venturekapitalinvestorer og tilstedeværelsen af talent for kreativitet og iværksætteri (17).

3.1.1.

Normalt skabes nye virksomheder i teknologicentre, der er opbygget omkring førsteklasses universiteter, som fungerer som centrale aktører i udviklingen af et dynamisk erhvervsklima, fordi de er en talentkilde, hvad angår både studerende og akademikere. Magtfulde og godt forbundne klynger forbedrer virksomhedernes produktivitet, bestemmer retningen for og hastigheden af innovation og stimulerer skabelsen af nye virksomheder. USA og Kina fører sammen med visse centre i Europa en langsigtet kamp om at tiltrække talent og kapital og om at fremme innovation.

3.1.2.

Men fragmenteringen af det europæiske arbejdsmarked hæmmer overgangen fra nyetablerede virksomheder (start-up-virksomheder) til vækstvirksomheder (scale-up-virksomheder). Det er i den henseende afgørende vigtigt at lette arbejdskraftsmobilitet i EU og at tiltrække talent fra tredjelande, der fungerer som en magnet, for på den måde at skabe en god cirkel.

3.1.3.

Man kunne fremme et Erasmusprogram for unge iværksættere. Et sådant initiativ passer fint ind i det vejledende princip om vækst og beskæftigelse, kunne lette mobilitet og ville blive godt modtaget af virksomhederne.

3.1.3.1.

Nogle politikker er for nylig blevet vedtaget for at tiltrække talent fra tredjelande. Det blå kort, der blev indført i 2009, har fremskyndet indrejse for faglærte arbejdstagere med en arbejdsgiver i EU (18). På nationalt plan har visse europæiske lande allerede oprettet særlige visumprocedurer for iværksættere, og andre er i færd med at indføre dem (19).

3.1.4.

Oxbridge, som er den indflydelsesrige region, der omfatter universiteterne Oxford og Cambridge i Storbritannien, er et eksempel på et teknologicenter, der er mere end almindeligt succesfuldt. Højteknologisamfundet i Storbritannien fortsatte med at vækste og innovere i løbet af den langvarige periode med økonomisk afmatning og stagnation mellem 2008 og 2012 (20).

3.1.4.1.

Mange af Europas universiteter har imidlertid hverken status, struktur eller tendens til at skabe betingelserne for fremvækst af iværksætterprojekter på universitetsområdet eller kæmpe for denne dagsorden over for myndighederne (21). Universitetsledere og regeringer bør udvikle forbindelser med industrien og investere i kontorer for teknologioverførsel på universiteterne og undervisning i iværksætteri (22).

3.1.5.

Spin-off-virksomheder, der er skabt som resultat af overførsler af teknologier fra universiteter, har vanskeligt ved at opskalere på grund af mangel på penge og specialiseret ledelse. Det er derfor afgørende, at spin-off-virksomheder kan regne med offentlig institutionel støtte til at overvinde den første modvilje hos leverandører af privat finansiering mod at investere i spin-off-virksomheder med en teknisk profil, fordi disse anses for at være for tekniske og risikable og derfor ofte møder ringe forståelse.

3.2.

Europæiske borgere etablerer markant sjældnere nye virksomheder end amerikanere, selv om de har et tilsvarende uddannelsesniveau. Blandt de talrige årsager hertil indgår høje niveauer af risikoaversion, administrative byrder, manglende udvikling af en kultur, hvor der tilbydes en ny chance, manglende udvikling af iværksætterrelaterede uddannelsesprogrammer og mangel på en privat egenkapitalkultur. Der bør også fokuseres på tidlig udvikling af en iværksætterkultur i skoler på primær- og sekundærtrinnet.

3.2.1.

Faktisk er risikoen for konkurs det, som europæerne frygter mest ved at starte ny virksomhed: 43 % i Europa i forhold til 19 % i USA. I USA (23) bidrager det ganske effektive og ikkestraffende system for virksomhedskonkurser samt en generelt større accept af konkurser til en større villighed til at tage risici. Det bør blive en prioritet for de politiske beslutningstagere og uddannelsesinstitutionerne at udvikle en mere iværksætterorienteret kultur.

3.2.1.1.

En ny undersøgelse viser, at de virksomheder, der grundlægges af personer, der har startet en virksomhed før, har en højere omsætning, en større vækst i beskæftigelsen og en større chance for at opnå ekstern finansiering (24). I Spanien lykkes kun 20 % af de iværksættere, som opretter en virksomhed for første gang, hvorimod succesraten for dem, som forsøger anden gang, ligger på forbløffende 80 %.

3.3.

Det er ofte mere sandsynligt, at innovative og højvækstvirksomheder afvises i forbindelse med banklånsfinansiering, fordi de mangler kapital, hvilket udgør en central del af bankernes kreditvurderinger (25). Egenkapitalfinansiering er derfor grundlæggende for nyetablerede virksomheder og virksomheder med ambitiøse ekspansionsplaner, men usikre eller negative prognoser for pengestrømme. Banklån bør således suppleres med større diversitet og fleksibilitet i finansieringskilderne med særlig vægt på egenkapitalfinansieringens rolle.

3.4.

En privat egenkapitalkultur bør skabes og fremmes i Europa, og de europæiske finansielle systemer skal udvikle investeringsprodukter, som passer til detailinvestorer, og tilvejebringe den nødvendige likviditet til disse, så de kan investerer i innovative små virksomheder.

3.4.1.

På grund af manglen på finansiering i en senere fase kan nyetablerede europæiske virksomheder ikke holde den samme stigningstakt som deres amerikanske modstykker, og de er nødt til enten at generere indtægter hurtigere for at holde sig i live eller sælge for tidligt til en discountpris. I 2009 var kun 5 % af de europæiske virksomheder, som var blevet skabt fra bunden siden 1980, i top 1 000 hvad angår markedsværdi. I USA var andelen 22 % (26).

3.4.1.1.

Det er påfaldende, at over halvdelen af al venturekapital på verdensplan bevilges i USA og kun 15 % i Europa. I 2013 blev der stillet 26 mia. EUR til rådighed i venturekapital i USA og 5 mia. EUR i Europa, samtidig med at business angel-investorer stillede 6 mia. EUR til rådighed for nyetablerede europæiske virksomheder og 20 mia. EUR i USA.

3.4.1.2.

Europa lider således under et stort underskud på finansiering fra business angels og venturekapital, som er henholdsvis tre og fem gange større i USA. Dette er en afgørende forskel, da det er den form for kapital, der er nødvendig for at omdanne små virksomheder til større og mere succesfulde virksomheder.

3.4.1.3.

Hovedårsagen hertil er den store fragmentering i EU's venturekapitalsektor, der er delt op af nationalgrænser. Med ca. 60 mio. EUR er en gennemsnitlig europæisk venturekapitalfond kun halv så stor som en gennemsnitlig amerikansk, og 90 % af EU's venturekapitalinvesteringer er koncentreret i kun otte EU-medlemsstater (Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Spanien, Sverige og Storbritannien) (27). På grund af de mange forskellige regler i medlemsstaterne er det forbundet med høje udgifter for venturekapitalfirmaer at rejse kapital i Europa. De er derfor små og har mindre kapital til at støtte virksomheder i vækst. Hvis Europas venturekapitalmarkeder var lige så dybe som de amerikanske, ville finansieringsvirksomhederne have haft adgang til ekstra 90 mia. EUR mellem 2008 og 2013 (28).

3.4.1.4.

Den utilstrækkelige inddragelse af private investorer er ligeledes problematisk. I løbet af det sidste årti er den europæiske venturekapitalsektor blevet stadig mere afhængig af den offentlige sektors institutioner, som bidrog med 31 % (29) af de samlede investeringer i 2015 i forhold til kun 15 % i 2007 (30). Målet er ikke færre offentlige midler, men flere private kilder. Investorgrundlaget bør bredes ud og differentieres, hvis sektoren skal blive selvbærende i det lange løb.

3.4.1.5.

Asymmetriske fonde kan overvejes for at fremme offentlig-private partnerskaber. Disse er venturekapitalfonde, hvor investorerne får forskellige betingelser og afkast afhængigt af deres investeringsmål i erkendelse af, at partnerne har forskellige interesser i forskellige former for samarbejde. De findes allerede i Finland, Grækenland, Storbritannien og Nederlandene.

3.4.2.

Etableringen af delmarkeder bør også overvejes for at lette adgangen til markederne for de europæiske SMV'er. De bør muliggøre lave udgifter til børsnotering og have en fleksibel skræddersyet tilgang til mindre, dynamiske virksomheders behov. Gode eksempler er Londons Alternative Investment Market (AIM), Paris' Nouveau Marché eller Madrids Mercado Alternativo Bursatil (MAB). Et sådant fleksibelt reguleringssystem kan være et tveægget sværd. Små virksomheder kan have lettere adgang til at blive noteret på børsen, men på den anden side kan uerfarne investorer få svært ved at vurdere en virksomheds risikoprofil præcist.

3.4.3.

Specifik sektorregulering hæmmer nogle gange EU-virksomheders evne til at investere i teknologisk udvikling sammenlignet med de amerikanske virksomheder. F.eks. er der reguleringsmæssige forskelle mellem europæiske, amerikanske og schweiziske finansielle enheder, når det gælder de nødvendige investeringer i software og andre immaterielle aktiver, der er afgørende for digital udvikling.

3.4.3.1.

Banksektoren er langt den største IT-sektor i verden: 700 mia. USD bruges på IT-innovation, hvoraf 1 ud af 5 EUR bruges af den finansielle sektor og 5-10 % af investeringerne kommer herfra (31). Bankerne er derfor både en stor aktør i den digitale omstilling og den digitale økonomis vigtigste finansieringsyder.

3.4.3.2.

Reguleringsrammerne straffer imidlertid bankernes meget tiltrængte investeringer i IT. Finansiel regulering bør behandle software som et almindeligt aktiv og ikke tvinge EU-bankerne til at trække denne investering fra med henvisning til kapitalkrav.

3.5.

Forskellig skattemæssig behandling på tværs af medlemsstaterne og mellem forskellige typer finansiering udgør en hindring for udviklingen af fælles europæiske kapitalmarkeder, hvilket har en indvirkning på både investorer og udstedere.

3.5.1.

De fleste selskabsskattesystemer i Europa favoriserer lånefinansiering frem for egenkapitalfinansiering ved at give et fradrag for renteomkostninger. Der er ikke noget fradrag for udbyttebetalinger i forbindelse med egenkapital. En sådan præference for lånefinansiering kunne rettes op ved hjælp af et skattefradrag for omkostningerne ved både låne- og egenkapitalfinansiering (32).

3.5.1.1.

Skatteincitamenter varetager en vigtig funktion i forbindelse med tilvejebringelsen af finansiering til højvækstvirksomheder i en tidlig fase, og flere regeringer verden rundt giver skattefradrag til enkeltpersoner og virksomheder, der investerer i højteknologiske nyetablerede virksomheder eller kvalificerede venturekapitalfonde (33).

3.5.1.2.

Et traditionelt og attraktivt gode for ansatte og nyetablerede iværksættere er aktieoptionsprogrammer, som får mange af disse til at give afkald på lønudligningstillæg. I de fleste medlemsstater straffes aktieoptioner hårdt skattemæssigt, idet de behandles som almindelig indkomst og beskattes med en marginalsats. En præferencebehandling af aktieoptioner i skattemæssig henseende bør tilskyndes på samme måde som Incentive Stock Options (ISOs) (34) i USA.

3.5.2.

Det er dyrt for virksomheder at overholde momsforpligtelser, navnlig hvis virksomheden sælger varer eller tjenesteydelser på tværs af grænser. EØSU er glad for at høre, at Kommissionen som del af sin strategi for det digitale indre marked har meddelt, at den vil fremsætte lovforslag inden udgangen af 2016 med henblik på at mindske de administrative byrder for virksomheder, der skyldes forskellige momssystemer. Som en af disse foranstaltninger foreslår Kommissionen at indføre en momsfri grænseværdi for at hjælpe nyetablerede virksomheder og mikrovirksomheder (35).

3.6.

Det er afgørende at åbne op for det indre markeds fulde potentiale, således at nyetablerede virksomheder kan tilbyde deres tjenesteydelser og produkter i hele EU i en tidlig fase og hurtigt opskalere til at konkurrere på de globale markeder.

3.6.1.

Enkle og effektive grænseoverskridende kontraktregler for forbrugere og virksomheder er en prioritet i strategien for det digitale indre marked. De vil virke befordrende for grænseoverskridende e-handel i EU ved at elimere lovgivningsmæssig fragmentering inden for forbrugerkontraktlovgivningen. Fjernelsen af hindringer som følge af forskelle i kontraktlovgivningen ville booste forbruget i EU med 18. mia. EUR og øge bruttonationalproduktet med 4 mia. EUR i forhold til det nuværende niveau (36).

3.7.

Unødige administrative byrder er endvidere årsag til ekstra omkostninger og ineffektivt tidsforbrug for iværksættere.

3.7.1.

I 2013-2015 var gennemsnitsomkostningerne ved at starte en virksomhed i EU 4,1 % af BNP pr. indbygger, mens de i USA var 1,17 % (37).

3.7.2.

For så vidt angår den tid, som det tager at oprette en virksomhed i EU, så blev registreringen i EU i gennemsnit afsluttet inden for 11,6 dage. I USA tager det kun seks dage at starte en virksomhed.

3.8.

Forskelle i adgangen til informationer er en anden grund til, at Europa ikke producerer nok virksomheder med høj vækst. Investorer mangler fuldt overblik over alle investeringsmulighederne. Investorer fra tredjelande møder yderligere begrænsninger, når de prøver at forstå de særlige forhold på de forskellige nationale markeder. En særlig portal, der er integreret i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) (38), ville bidrage til at skabe synlighed til højvækstprojekter og reducere forskelle i adgang til information.

4.1.

Flere lande har udviklet god praksis, når det gælder støtte til nyetablerede virksomheder og scale-up-virksomheder. EØSU anbefaler Kommissionen nøje at undersøge mulighederne for at implementere disse på europæisk plan.

4.1.1.

Tyskland kræver, at virksomhederne tilslutter sig et tysk industri- og handelskammer (IHK), som til gengæld leverer støtte og rådgivning (39).

4.1.2.

Statslige lånegarantiordninger som dem i Italien, Storbritannien, Polen og Frankrig og offentlig medfinansiering som i Tyskland og Sverige bør undersøges (40).

4.1.3.

Storbritannien har indført skatteincitamentsordninger for at øge strømmen af finansiering til mere risikobehæftede aktiver med sine EIS-, SEIS-, og VCT-ordninger (41).

4.1.4.

Piemonte-regionen i Italien har i 12 industriklynger udviklet netværk, som samler virksomheder, universiteter og lokale myndigheder (42).

4.1.5.

I Baskerregionen i Spanien tilskynder Elkar-Lan, som selv er et kooperativ, til dannelsen af andre kooperativer ved hjælp af en fuldstændig analyse af projektets levedygtighed, uddannelse og adgang til tilskud og økonomisk bistand (43).

4.1.6.

Digitalisering af statslige tjenesteydelser, som Estland har gode erfaringer med, kunne skabe et gennembrud, når det gælder fremme af højteknologiske og innovative virksomheders vækst. På et fælleseuropæisk niveau vil udvikling af e-forvaltning få stor indvirkning.

4.1.7.

I en tid med datadreven økonomi kan en konkurrencemæssig fordel afhænge af immaterielle aktiver, som er vanskelige at vurdere og værdisætte ved hjælp af traditionelle finansieringsmekanismer. Intellectual Property Office i Storbritannien har udviklet metoder til at identificere og måle disse aktiver i henseende til pengestrømme (44).

4.1.8.

I Storbritannien støtter en særlig gruppe kaldet Future Fifty i Tech City UK digitale virksomheder i vækstfasen, der er på landets top 50-liste. Programmet giver adgang til ekspertise i statsapparatet og den private sektor, bygger bro til Storbritanniens institutionelle investorbase og tilbyder skræddersyet hjælp til virksomheder, der ønsker hurtig vækst og at lægge grunden til en børsintroduktion (IPO (45)), fusioner/overtagelser og global vækst (46).

4.1.9.

I 2015 indførte den amerikanske forbundsregering STEM-ordningen, som har til formål at inspirere børn til at studere videnskab, teknologi, ingeniørstudier og matematik. En central bestanddel er at forberede de studerende til arbejdsmarkedets fremtidige behov (47). Der er stigende fokus på færdigheder, der kan overføres, og på STEAM, hvor »A« står for Arts (kunst).

5.1.

Kommissionen har i de senere år gjort en stor indsats for at støtte iværksættere ved at igangsætte mange forskellige initiativer, hvor en række forskellige GD'er har ført an i processen: GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (48), GD for Uddannelse og Kultur (49), GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er (50), GD for Forskning og Innovation (51) og GD for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (52).

5.2.

Mange af disse initiativer er nye, og det er stadig for tidligt at vurdere deres effekt. EØSU mener imidlertid, at Kommissionen er på rette vej, og tilskynder den til at fortsætte sit arbejde i den retning i løbende dialog med de relevante europæiske og nationale aktører.