EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 860 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Ren energi til alle europæere
1.Indledning
Energiunionen er en af Juncker-Kommissionens ti prioriteter. Med henblik på at modernisere EU's økonomi arbejder den hånd i hånd med andre flagskibsinitiativer såsom det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og Investeringsplanen for Europa for at skabe resultater for arbejdspladser, vækst og investeringer for Europa.
Denne pakke udgør en mulighed for at fremskynde såvel omstillingen til ren energi som vækst og jobskabelse. Ved at mobilisere op mod 177 mia. EUR i offentlige og private investeringer om året fra 2021 kan denne pakke generere en stigning på op til 1 % i BNP i det kommende årti og skabe 900 000 nye arbejdspladser. Den vil også betyde, at den gennemsnitlige kulstofintensitet i EU's økonomi vil være 43 % lavere i 2030 end i dag, idet elektricitet fra vedvarende energikilder vil udgøre omkring halvdelen af EU's blandede energiproduktion.
Figur 1: Modernisering af økonomien – Energiunionens og klimaforanstaltningernes rolle
Parisaftalen er den første af sin art, og den ville ikke have været mulig uden Den Europæiske Union. I dag udviser vi igen lederskab og beviser, at Den Europæiske Union kan levere resultater. – Jean-Claude Juncker, om EU's ratificering af Parisaftalen, den 4. oktober 2016
Energisektoren er vigtig for den europæiske økonomi: Energipriserne påvirker hele økonomiens konkurrenceevne og udgør i gennemsnit 6 % af husholdningernes årlige udgifter. Den beskæftiger tæt ved 2,2 mio. mennesker fordelt på mere end 90 000 virksomheder over hele Europa, der står for 2 % af den samlede merværdi. Bag denne branche står en blomstrende fremstillingsindustri, der leverer det nødvendige udstyr og de nødvendige tjenester, ikke bare i Europa, men i hele verden. Udviklingen af vedvarende energikilder samt produkter og tjenester til energieffektivitet har ført til oprettelse af nye virksomheder over hele Europa, der skaber nye arbejdspladser og vækst for europæerne. Energiunionens indvirkning på beskæftigelsen rækker langt ud over energiforsyningsbranchen. F.eks. er mere end 1 mio. arbejdstagere beskæftiget, direkte eller indirekte, i sektorer inden for vedvarende energi og omkring 1 mio. inden for sektoren for energieffektivitet.
Energiunionen er EU's vigtigste drivkraft for og bidrag til en global og omfattende omstilling til en lavemissionsøkonomi. EU formidlede Parisaftalen i december sidste år, og takket være EU's hurtige ratificering er denne første globale aftale om afbødning af klimaforandringer trådt i kraft under et år senere, den 4. november 2016. Parisaftalen udstikker en klar og ambitiøs retning for lavemissionsinnovation. Gennemførelsen af EU's ambitiøse forpligtelser vedrørende klimaforandringer i henhold til Parisaftalen har nu førsteprioritet og afhænger i høj grad af den vellykkede omstilling til et rent energisystem, eftersom to tredjedele af drivhusgasemissionerne stammer fra energiproduktion og -forbrug.
Det er lige så vigtigt at sikre, at omstillingen til et rent energisystem vil gavne alle europæere. Alle forbrugere – uden at glemme de sårbare eller energifattige – skal føle sig involveret og høste de konkrete fordele ved adgangen til mere sikker, ren og konkurrencedygtig energi, som er hovedmålsætningerne med energiunionen. Kommissionen har allerede fremlagt en rammestrategi for energiunionen, forslag om sikkerhed inden for gasforsyning, EU's emissionshandelsordning og tilhørende regler om en fælles indsats og arealanvendelse og skovbrug samt en strategi for lavemissionsmobilitet.
Som annonceret i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 fremlægger Kommissionen i dag forslag til retsakter og foranstaltninger til at lette gennemførelsen, der har til formål at modernisere økonomien og fremme investeringer i sektorer inden for ren energi.
Forslagene til retsakter og foranstaltningerne til at lette gennemførelsen, som præsenteres i pakken, har til formål at fremskynde, omdanne og konsolidere den europæiske økonomis omstilling til ren energi og derved skabe arbejdspladser og vækst inden for nye økonomiske sektorer og forretningsmodeller.
Forslagene til retsakter omfatter energieffektivitet, vedvarende energi, elektricitetsmarkedets udformning, forsyningssikkerhed og forvaltningsregler for energiunionen.
Med den fremlagte pakke forfølges tre hovedmål:
At sætte energieffektivitet forrest
At opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energiformer
At give forbrugerne rimelige vilkår
Foranstaltningerne til fremme af gennemførelsen omfatter initiativer, der skal fremskynde innovation inden for ren energi og renovere Europas bygninger samt foranstaltninger, der skal: tilskynde til offentlige og private investeringer og udnytte det til rådighed værende EU-budget bedst muligt, fremme branchestyrede initiativer til fremme af konkurrenceevne, afbøde de samfundsmæssige virkninger af omstillingen til ren energi, inddrage flere aktører, herunder på den ene side medlemsstaters myndigheder, lokale myndigheder og kommuner og på den anden side virksomheder, arbejdsmarkedets parter og investorer samt maksimere Europas lederskab inden for ren energiteknologi og -tjenester for at hjælpe tredjelande med at gennemføre deres politiske mål.
Denne pakke skal ses i sammenhæng med EU's førerrolle i retning af en mere intelligent og renere energi for alle, for at gennemføre Parisaftalen, styrke den økonomiske vækst, tilskynde til investeringer og teknologisk lederskab, skabe nye beskæftigelsesmuligheder og forbedre borgernes velfærd.
For at nå EU's klima- og energimål for 2030 er der behov for omkring 379 mia. EUR i årlige investeringer i perioden 2020-2030: hovedsagelig inden for energieffektivitet, vedvarende energikilder og infrastruktur. EU's virksomheder skal stå i forreste linje for disse investeringer. I denne forbindelse afhænger meget af EU-virksomhedernes innovationsevne. Med 27 mia. EUR om året, der afsættes til offentlig og privat forskning, udvikling og innovation inden for områder vedrørende energiunionen, er EU i stand til at omsætte denne omstilling til en konkret industriel og økonomisk mulighed.
Takket været de politikker, som Kommissionen foreslår i dag, kan den industrielle produktion inden for byggesektoren øges med op til 5 %, inden for den tekniske sektor samt jern- og stålsektoren med op til henholdsvis 3,8 og 3,5 %, hvilket kan omsættes til 700 000 ekstra arbejdspladser inden for byggeriet, 230 000 inden for den tekniske sektor og 27 000 inden for jern- og stålsektorerne.
2.At sætte energieffektivitet forrest
Energieffektivitet er den mest universelt tilgængelige energikilde. Ved at sætte energieffektivitet forrest fokuseres der på, at den billigste og reneste energikilde er den energi, som ikke behøver at produceres eller bruges. Dette betyder, at der skal tages hensyn til energieffektivitet i hele energisystemet, dvs. at efterspørgslen skal forvaltes aktivt for at optimere energiforbruget, reducere omkostningerne for forbrugeren og importafhængigheden, idet investeringer i energieffektivitetsinfrastruktur betragtes som en omkostningseffektiv vej til en cirkulær lavemissionsøkonomi. Dette vil gøre det muligt at trække overskydende produktionskapacitet tilbage fra markedet, navnlig produktion med fossile brændstoffer.
Kommissionen har revideret EU's energieffektivitetsmål i henhold til anmodningen fra Det Europæiske Råd fra oktober 2014, og mener, at EU bør opstille et bindende mål på EU-niveau på 30 % i 2030. Sammenlignet med målet om mindst 27 %, som blev aftalt i 2014, ventes denne stigning at blive omsat til op til 70 mia. EUR i yderligere bruttonationalprodukt og 400 000 flere arbejdspladser samt en yderligere reduktion af EU's regning for import af fossile brændstoffer. Det højere mål vil også bidrage til at opfylde EU's 2030-mål om reduktion af drivhusgasemissioner samt målene for vedvarende energi.
Kommissionen foreslår, at energispareforpligtelserne, der er fastlagt i direktivet om energieffektivitet, hvor det kræves, at energileverandører og -distributører sparer 1,5 % energi om året, forlænges efter 2020. Denne foranstaltning har vist sine første virkninger ved at tiltrække private investeringer og støtte fremkomsten af nye markedsaktører såsom leverandører af energitjenester, inklusive aggregatorer, og burde derfor kunne fremme disse udviklingstendenser efter 2020. Den nye udformning af elektricitetsmarkedet vil desuden skabe ensartede regler for efterspørgselssidens deltagelse i markedet.
Bygninger tegner sig for 40 % af det samlede energiforbrug, og omkring 75 % af dem er energiineffektive. Energieffektivitet i bygninger lider under underinvestering og talrige forhindringer. Selv om bygninger vedligeholdes eller forbedres løbende, overvejer man ofte ikke investeringer i energibesparelser, fordi de konkurrerer om sparsom kapital og lider under mangel på troværdige oplysninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft eller tvivl om de mulige fordele. I den nuværende takt med renovering af omkring 1 % af bygningerne hvert år, vil det tage 100 år at opgradere bygningsmassen til moderne, nær-nul-energiniveauer. Ren energi i bygninger handler om langt mere end energibesparelser: De øger levekomforten og livskvaliteten, har potentiale til at integrere vedvarende energikilder, oplagring, digitale teknologier og til at kæde bygninger sammen med transportsystemet. Investeringer i ren energi i bygningsmassen kan fremme omstillingen til en lavemissionsøkonomi.
Opskalering af investeringer i offentlige bygninger såsom hospitaler, skoler og kontorer afhænger også af tilgængeligheden af privat finansiering og private energitjenestevirksomheder, der tilbyder innovative mekanismer, såsom kontrakter om energimæssig ydeevne. Energibesparelser kan også have en positiv indvirkning på offentlige budgetter, idet der hvert år bruges omkring 1 mia. EUR på energi i sådanne offentlige bygninger. Men reglerne for den offentlige sektors investeringer og for den statistiske behandling af renovering af aktiver bør være gennemsigtige og tydelige for at lette energieffektivitetsinvesteringer i offentlige aktiver. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne om at analysere reglerne for offentlige regnskabers indvirkning på markedet for kontrakter om energimæssig ydeevne og vil ajourføre sin vejledning om den statistiske behandling af sådanne partnerskaber inden forsommeren 2017.
Ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne vil øge renoveringstakten for bygninger ved at styrke bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier for bygninger med henblik på at dekarbonisere byggemassen inden midten af århundredet. Forslaget vil også sikre bedre information til projektudviklere og investorer ved at styrke energiattesterne, stille oplysninger til rådighed om energiforbruget til drift af offentlige bygninger og kæde intensiteten af den offentlige støtte sammen med omfanget af opnåede energibesparelser. I forslaget opfordres medlemsstaterne til også at fokusere deres investeringer på de energifattige, eftersom energieffektivitet er en af de bedste metoder til at afhjælpe de grundlæggende årsager til energifattigdom.
For at støtte gennemførelsen af EU's strategi for lavemissionsmobilitet og den stigende brug af elektricitet på transportområdet vil direktivet om bygningers energimæssige ydeevne kræve, at der opstilles ladestationer. For eksisterende byggeri vil denne bestemmelse kun gælde kommercielle bygninger med mere end 10 parkeringspladser fra 2025. For nye bygninger eller bygninger, hvor der foretages større renoveringer, gælder bestemmelsen for boligejendomme mere end 10 parkeringspladser i form af en forpligtelse til at indbygge forberedelser til kabelføring og for kommercielt byggeri med mere end 10 parkeringspladser i form af en forpligtelse til at installere ladestationer. SMV'er og offentlige myndigheder kan holdes uden for anvendelsesområdet, sidstnævnte fordi de allerede er omfattet af direktivet om alternative brændstoffer, i det omfang at deres ladestationer er offentligt tilgængelige. For at øge transportens effektivitet og fremme digitale mobilitetsløsninger indeholder denne pakke også en strategi for EU's udbredelse af kooperative intelligente transportsystemer.
Med henblik på at fremskynde renovering af bygninger yderligere og støtte omstillingen til en bygningsmasse med ren energi lancerer Kommissionen et europæisk bygningsinitiativ (Bilag I) med en komponent med betegnelsen "intelligent finansiering til intelligente bygninger". Med dette nye initiativ kan man i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og medlemsstaterne frigive yderligere 10 mia. EUR i offentlige og private midler frem til 2020 til brug for energieffektivitet og vedvarende energikilder i bygninger, bidrage til at udvikle et større antal solide projekter og etablere en energieffektivitetsplatform i alle medlemsstater. Initiativet har også til formål at opbygge tillid til markedet for ren energi til bygninger ved at give investorer og andre interessenter adgang til data om teknisk og økonomisk ydeevne for mere end 7 000 europæiske energieffektivitetsprojekter for industri og bygninger samt samarbejde med den finansielle sektor om en konsensusramme for garantier for investeringer i ren energi i bygninger for at sikre en mere målrettet og standardiseret markedsfinansiering af sådanne projekter. Dette vil medføre store forbedringer af leve- og arbejdsforhold, fordele for klimaet og energibesparelser samt arbejdspladser og investeringer. Initiativet for europæiske bygninger giver et skub til den europæiske byggebranche, som står over for en række økonomiske og samfundsmæssige udfordringer. Energieffektivitet i bygninger kan være en af drivkræfterne for en modernisering af sektoren og dens arbejdsstyrke.
Energiintensive industrier (f.eks. stål- og bilindustrierne) vil skulle fortsætte deres bestræbelser i retning af forbedringer af energieffektiviteten. Sådanne investeringer tjener normalt sig selv ind gennem lavere energiomkostninger. Nye sektorer som forsvarssektoren har et yderligere – hidtil uudnyttet – potentiale for energieffektivitet, og dermed vil omkostningsbesparelserne føre til direkte positive indvirkninger på de offentlige budgetter.
Miljøvenligt design og energimærkning vil fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre energi- og ressourcebesparelser for forbrugerne og skabe forretningsmuligheder for det europæiske erhvervsliv. Efter nøje overvejelse besluttede Kommissionen at styrke sit fokus på produkter med størst besparelsespotentiale med hensyn til energi og cirkulær økonomi.
Kommissionen vedtager en pakke bestående af arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019 og en række produktspecifikke foranstaltninger. Arbejdsplanen for miljøvenligt design indeholder Kommissionens prioriteringer for de kommende tre år, inklusive revisioner af de nuværende produktspecifikke foranstaltninger for at holde dem ajour med den seneste teknologiske udvikling samt nye produkter, der skal undersøges med henblik på mulig regulering for at kunne få gavn af et hidtil uudnyttet potentiale. Samlet set har alle de foranstaltninger, der identificeres i arbejdsplanen for miljøvenligt design, potentiale til at sikre mere end 600 TWh i årlige primære energibesparelser i 2030, hvilket svarer til det årlige primære energiforbrug i en mellemstor medlemsstat. Dette vil sikre, at Europa bevarer sin globale førerrolle med hensyn til produkteffektivitetsstandarder og fortsat leverer økonomiske og miljømæssige fordele til forbrugere og virksomheder.
3.At opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energiformer
Sektoren for vedvarende energi i Europa beskæftigede mere end 1 100 000 personer, og Europa er stadig førende på verdensplan inden for vindenergi. 43 % af alle de vindmøller, der installeres i verden, fremstilles af nogle få store europæiske producenter. Omkostningsreduktionerne inden for sol- og vindteknologier er opnået takket være EU's ambitiøse politikker. Dette har gjort vedvarende energikilder billigere og lettere tilgængelige for hele verden. Selv om Europa har mistet sin førerrolle inden for fremstilling af solpanelmoduler til importen, genereres størstedelen af merværdien ved installation af et solpanel (> 85 %) i Europa.
I Europa er de største arbejdsgivere inden for sektoren for vedvarende energi brancherne for vindkraft, solceller og fast biomasse. Men inden for solcellebranchen er der oplevet tab af arbejdspladser: Beskæftigelsen inden for solcellesektoren i 2014 var blot lidt over en tredjedel af 2011-niveauet på grund af tab af produktionskapacitet inden for sektoren. Vindenergisektoren stod for størstedelen af arbejdspladserne inden for vedvarende energi i EU. I perioden mellem 2005 og 2013 er omsætningen inden for vindenergisektoren i Europa blevet ottedoblet, og indtægterne inden for EU skønnes at ligge på omkring 48 mia. EUR. I samme periode er beskæftigelsen inden for vindenergi i EU blevet femdoblet fra 2005 til 2013, og den samlede tilknyttede beskæftigelse lå på omkring 320 000 i 2014. Kommissionen vil ligeledes gå ind i branchestyrede initiativer, der har til formål at understøtte EU's globale førerrolle inden for vedvarende energikilder og rene teknologier i almindelighed.
Det Europæiske Råd har fastsat et EU-mål for andelen af vedvarende energi på mindst 27 % i 2030. Dette minimumsmål er bindende på EU-niveau, men vil ikke blive omsat til bindende nationale mål. I stedet vil medlemsstaterne yde bidrag gennem de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der udgør en del af styringsforslaget, der skal gøre det muligt at nå EU-målet i fællesskab. Presset fra kollegerne, som opstår ved regionale høringer om planerne og muligheden for, at Kommissionen kan fremsætte henstillinger, bør sammen med den overordnede politiske ramme, der indføres gennem de øvrige retsakter i denne pakke, tilskynde medlemsstaterne til at forpligte sig på et højt niveau uden mulighed for at deltage uden at yde noget. Hvis Kommissionen opdager, at der kan være et hul, med hensyn til både ambitions- og gennemførelsesniveauet, navnlig i forbindelse med vedvarende energi og energieffektivitet, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå og udfylde et sådant hul, der kan være ved at opstå. Målniveauet vil blive revideret fremover i henhold til EU's internationale forpligtelser.
Væksten inden for vedvarende energi bør drives af de mest innovative teknologier, der giver betydelige drivhusgasbesparelser. De overordnede markedsprognoser for vedvarende energiløsninger i henhold til de langsigtede dekarboniseringsmål ligger på omkring 6 800 mia. EUR for perioden 2014-2035 med et stort vækstpotentiale, navnlig uden for Europa. I de senere år har investeringerne i aktiver til vedvarende energiproduktion udgjort mere end 85 % af investeringerne i energiproduktion, de fleste på lavere spændingsniveauer, navnlig i distributionsnet. Formålet med det nye forslag er at konsolidere denne tendens yderligere, f.eks. ved at fjerne hindringer for egenproduktion.
Direktivet om vedvarende energi vil sammen med forslaget om den nye udformning af elektricitetsmarkedet skabe en lovgivningsramme, der sikrer alle teknologier ensartede vilkår uden at true vores klima- og energimål. Elektricitet vil spille en vigtig rolle ved omstillingen til et system med ren energi. Andelen af elektricitet fra vedvarende kilder er steget kraftigt til 29 % af elproduktionen og vil nå op på at udgøre omkring halvdelen EU's elproduktionsmix, især fra variable kilder som vind og sol. Meget af dette vil være forbundet decentralt på distributionsniveau. Markedsreglerne skal tilpasses for at fremme denne udvikling, for at forvalte udsvingene og garantere elforsyningssikkerheden. Den nye lovgivningsmæssige ramme skal derfor sikre, at vedvarende energikilder kan deltage fuldt ud på elektricitetsmarkedet, men også at markedsrelaterede bestemmelser ikke diskriminerer vedvarende energikilder.
Med henblik på bedre at imødekomme den stigende andel af – især variable – vedvarende energikilder skal engrosmarkederne videreudvikle og navnlig sikre hensigtsmæssige regler, der giver mulighed for at handle på kortere sigt for at afspejle kravene inden for variabel produktion. Ved at give tilladelse til at handle tættere på leveringstidspunktet vil velintegrerede korttidselektricitetsmarkeder også belønne fleksibilitet på markedet, med hensyn til både produktion, efterspørgsel og lagring. Desuden skal markedsreglerne tilpasses for at give producenter af vedvarende energi mulighed for at deltage fuldt ud og sikre sig indtægter i alle markedssegmenter, inklusive markederne for systemtjenester.
Prioriteret afsætning vil fortsat finde sted for eksisterende anlæg, mindre anlæg til vedvarende energi og demonstrationsprojekter. Andre anlæg, uanset den anvendte teknologi, vil være omfattet af ikkediskriminerende regler for tredjepartsadgang. Desuden bør indskrænkningen af vedvarende energikilder begrænses til et absolut minimum.
Disse nye regler vil give producenter af vedvarende elektricitet mulighed for at tjene en stadig større andel af deres indtægter på markedet. Markedsindtægterne vil muligvis ikke fuldt ud dække de store kapitaludgifter til vedvarende energikilder, navnlig til nye teknologier. Investorerne har behov for politisk forudsigelighed. Derfor indeholder direktivet om vedvarende energikilder principper, der vil gælde for støtte til vedvarende energikilder efter 2020 for at sikre, at når der er behov for subsidier, skal disse være omkostningseffektive og minimere fordrejningen af markedet.
En vellykket integration af vedvarende energikilder vil også fremover kræve robuste transmissions- og distributionsinfrastrukturer og et europæisk netværk med gode forbindelser. Europa har det sikreste elektricitetsnet i verden, men der er behov for betydelige investeringer frem til 2030. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne i regional sammenhæng (sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked, gassammenkoblingen mellem Central-, Øst- og Sydeuropa, Sydvesteuropa og Nordsøen) for at fremme udviklingen af centrale infrastrukturer. Den har også nedsat en ekspertgruppe, der skal rådgive om formulering og gennemførelse af sammenkoblingsmålene for 2030.
Det potentiale, der ligger i opvarmning og køling med hensyn til at bidrage til det overordnede mål for vedvarende energi, har været underudnyttet. Strategien for opvarmning og køling indeholder den overordnede tilgang. Det aktuelle forslag vil tilskynde medlemsstaterne til at øge deres andel af vedvarende brændsel inden for opvarmning og køling, operatører inden for fjernvarme og køling til at åbne deres net for konkurrence og tilskynde til indførelse af f.eks. varmepumper.
Bioenergi udgør en stor del af vores vedvarende energimix og vil fortsat bidrage til dette fremover. Den skaber beskæftigelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne, erstatter fossile brændstoffer og bidrager til energisikkerhed.
Udviklingen af avancerede alternative brændstoffer til transport vil blive fremmet gennem et blandingskrav for brændstofleverandørerne, mens fødevarebaseret biobrændsels bidrag til målet for vedvarende energi i EU gradvis vil blive mindsket. Støtte til elektrificering af transportområdet er et andet nøglemål for rammen for elektricitetsmarkedet og vil blive styrket gennem bestemmelser vedrørende detailmarkederne for elektricitet.
Fast biomasse, som i øjeblikket anvendes til opvarmning og kraft i EU, er hovedsageligt lokal og regional og baseret på biprodukter fra skovbruget og er generelt klimavenlig på de aktuelle niveauer. Men der hersker bekymring for, at hvis omfanget af anvendelsen fortsat stiger, kan klimavirkningerne blive negative. Sikring af klimafordele på lang sigt vil navnlig kræve, at det yderligere pres på skovene begrænses.
Der er behov for større synergier mellem den cirkulære økonomi og de forskellige anvendelser af biomasse, især fordi træ kan anvendes til en række forskellige produkter med større merværdi end blot energi. For at fremme disse synergier mest mulig bør kun effektiv omdannelse af biomasse til energi modtage offentlig støtte, enten i form af økonomisk støtte eller præferenceadgang til nettet, undtagen som følge af behørigt begrundede årsager vedrørende elektricitetsforsyningssikkerheden.
I dag stammer størstedelen af den biomasse, der anvendes til varme og el, fra skovene. Rundt om i EU og i tredjelande er der stor forskel på skovene og forvaltningen af dem. EU's medlemsstater har udviklet national lovgivning om bæredygtig skovforvaltning og samarbejder f.eks. inden for Forest Europe-processen. En række medlemsstater, der importerer store mængder biomasse til energi, har ligeledes indført dedikerede bæredygtighedsordninger for biomasse, og det vil de fortsætte med under Kommissionens forslag. Europa-Kommissionen vil ligeledes fortsat støtte bæredygtig mobilisering af træ gennem EU's politik for udvikling af landdistrikterne. Disse indsatsniveauer supplerer hinanden i støtten til bæredygtig skovforvaltningspraksis.
Derfor foreslår Kommissionen at udvide de nuværende bæredygtighedskriterier i EU, så de omfatter alle typer af bioenergi. Der foreslås en ny tilgang til biomasse fra skove, som bygger på den eksisterende lovgivning om bæredygtig skovforvaltning og tilstrækkelige regnskaber for drivhusgasemissioner fra arealanvendelse og skovbrugssektoren i biomassens oprindelsesland. Udviklingen inden for biomasseproduktion og dens anvendelse til energiformål vil blive overvåget og revideret gennem styringsmekanismerne for energiunionen.
4.At give forbrugerne rimelige vilkår
Forbrugerne står i centrum for energiunionen. Energi er en kritisk vare, som er absolut nødvendig for at kunne deltage fuldt ud i et moderne samfund.
Omstillingen til ren energi skal også være rimelig for de sektorer, regioner eller sårbare dele af samfundet, der påvirkes af energiomstillingen.
Kommissionen foreslår at reformere energimarkedet for at give forbrugerne beføjelser og give dem bedre muligheder for at styre deres valg på energiområdet. For virksomhederne omsættes dette til øget konkurrenceevne. For borgerne betyder det bedre information, mulighed for at blive mere aktive på energimarkedet og få større kontrol over deres energiudgifter.
Det første skridt i retning af at sætte forbrugerne i centrum for energiunionen er at give dem bedre information om deres energiforbrug og deres udgifter. Forslaget vil give forbrugerne ret til intelligente målere, tydelige regninger og bedre muligheder for at skifte leverandør. Forslaget vil også gøre det billigere at skifte leverandør som følge af afskaffelsen af opsigelsesgebyrerne. Certificerede sammenligningsværktøjer vil sikre forbrugerne pålidelige oplysninger om de tilgængelige tilbud. Forslaget vil give mulighed for mere troværdige energiattester med en "intelligens-indikator".
Som led i denne pakke styrker Kommissionen gennemsigtigheden med sin anden toårige rapport om energiomkostninger og priser. Udgifterne til energi påvirker vores valg af energimix, husholdningernes udgifter og Europas konkurrenceevne. Med en importafhængighed på 74 % er EU fortsat udsat for ustabile brændstofpriser, der fastsættes globalt. I de senere år har den globale udvikling reduceret EU's "energiimportregning" med 35 % og fremmet den økonomiske vækst. Engrospriserne på elektricitet ligger på deres laveste niveau i 12 år, og gaspriserne er faldet med 50 % siden 2013 og oliepriserne med næsten 60 % siden 2014. Prisforskellene er blevet mindre sammenlignet med andre af verdens økonomier.
Med hensyn til priserne for husholdningerne og slutbrugere er tendenserne forskellige. Faldende energipriser er blevet modvirket gennem stigende netværksomkostninger og statslige afgifter og gebyrer, eftersom energi er et ofte anvendt beskatningsgrundlag til at sikre statslige indtægter, som der er så hårdt brug for. Detailpriserne på elektricitet er steget omkring 3 % om året siden 2008 og detailpriserne på gas med 2 %. Derfor er energiomkostningerne steget en smule til næsten 6 % af husholdningernes udgifter.
De lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført med den aktuelle pakke og overgangen fra centraliseret konventionel produktion til decentraliserede, sammenkoblede markeder vil også gøre det nemmere for forbrugerne at producere deres egen energi, lagre den, dele den, forbruge den eller sælge den tilbage til markedet – direkte eller som energikooperativer. Forbrugerne vil kunne reagere på efterspørgslen, enten direkte eller via energiaggregatorer. Nye, intelligente teknologier vil gøre det muligt for forbrugerne – hvis de vælger det – at kontrollere og aktivt forvalte deres energiforbrug, samtidig med at de forbedrer deres komfort. Disse ændringer vil gøre det nemmere for husholdninger og virksomheder at blive mere involveret i energisystemet og reagere på prissignaler. Dette kræver også, at man afskaffer engros- og detailprislofter, samtidig med at man sikrer fuldstændig og hensigtsmæssig beskyttelse af sårbare forbrugerhusholdninger. Det nye forslag til retsakter vil også skabe muligheder for, at nye og innovative virksomheder kan tilbyde forbrugerne flere og bedre tjenester. Dette vil lette innovation og digitalisering og hjælpe de europæiske virksomheder med at levere energieffektivitet og lavemissionsteknologier.
Energifattigdom er en stor udfordring over hele EU og skyldes lave indkomster og energiineffektive boliger. I 2014 brugte husholdningerne med de laveste indkomster i EU tæt ved 9 % af deres samlede udgifter på energi. Dette er en 50 % stigning sammenlignet med 10 år tidligere, meget mere end for en gennemsnitshusholdning. Med denne pakke indføres en ny tilgang til beskyttelse af sårbare forbrugere, som også omfatter hjælp til medlemsstaterne med at nedbringe forbrugernes energiudgifter ved at støtte investeringer i energieffektivitet. I Kommissionens forslag til energieffektivitet bedes medlemsstaterne tage hensyn til energifattigdom ved at kræve, at en del af energieffektivitetsforanstaltningerne skal gennemføres som en prioritering i husholdninger, der er ramt af energifattigdom, og i sociale boliger. Deres langsigtede strategier for bygningsrenovering bør ligeledes bidrage til at afhjælpe energifattigdom. Som led i styringsprocessen for energiunionen vil medlemsstaterne også skulle overvåge og rapportere om energifattigdom, mens Kommissionen vil lette udvekslingen af bedste praksis. I overensstemmelse med sine bestræbelser på at sikre forbrugerne beføjelser og beskytte dem foreslår Kommissionen visse proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, inden en forbruger kan frakobles. Kommissionen opretter også et observationscenter for energifattigdom for at levere bedre data om problemet og løsningerne på det samt for at hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe energifattigdom.
5.Foranstaltninger, der skal lette gennemførelsen af tilsyn på et konsolideret grundlag
EU gør allerede meget for at støtte omstillingen til ren energi og levere resultater inden for de tre nøgleprioriteringer: energieffektivitet først, EU's globale førerstilling inden for vedvarende energikilder og rimelige vilkår for forbrugerne. Men der skal gøres mere.
Dette indebærer dels en fastsættelse af EU's lovgivningsmæssige rammer for perioden efter 2020 – deraf forslaget om markedets udformning, energieffektivitet, vedvarende energikilder og styring, der supplerer de initiativer, som Kommissionen allerede har fremlagt vedrørende klimaforanstaltninger og lavemissionsmobilitet.
EU skal også fremme omstillingen til ren energi gennem andre instrumenter i værktøjskassen. Disse omfatter anvendelse af en lang række EU-politikker: effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen, anvendelse af EU-finansiering på en effektiv og sammenhængende måde og tilskyndelse til partnerskaber med interessenter.
Omstillingen til ren energi vil ikke kunne gennemføres uden en indsats fra flere interessenter fra civilsamfundet og det regionale og lokale niveau. Byer, regioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter skal engagere sig aktivt i drøftelserne om energiomstillingen, navnlig i forbindelse med de integrerede energi- og klimaplaner, således at disse kan udgøre en hensigtsmæssig reaktion på de forskellige områders behov.
De nødvendige foranstaltninger vil udvikle sig over tid. Inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen aflægge rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne til fremme af omstillingen til ren energi, der blev præsenteret sammen med denne pakke, og tilføje nye foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt.
Med henblik på at styrke Europas konkurrenceevne og udrulningen af rene energiteknologier fremlægger Kommissionen som en del af denne pakke et initiativ til fremskyndelse af innovation vedrørende ren energi. Dette initiativ omfatter en række specifikke foranstaltninger, der skal forbedre det lovgivningsmæssige, økonomiske og investeringsmæssige miljø for innovation i teknologier og systemer for ren energi. Baseret på den europæiske plan for strategisk energiteknologi (SET) og det igangværende arbejde med den strategiske dagsorden for forskning og innovation på transportområdet (STRIA) omfatter det også et begrænset antal integrerede forsknings-, innovations- og konkurrenceevnestyrede prioriteringer til støtte for pakkens strategiske mål. Denne styrkede prioritering vil bidrage til at omfokusere en betydelig andel af ressourcerne fra Horisont 2020 (mindst 2 mia. EUR) og fungere som vejledning for offentlig støtte og private investeringer over hele EU. Desuden vil Kommissionen afprøve en ny finansieringsmetode for at støtte innovation med stor risiko og stor indvirkning inden for ren energi og opskalere aktiviteterne i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og navnlig de relevante videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) for at fremme iværksætteri og markedsudnyttelse af innovative lavemissionsløsninger og energieffektive løsninger.
For at skabe vækst og arbejdspladser skal EU's industri ligge i front for omstillingen til ren energi. Kommissionen vil støtte industristyrede initiativer for at fremme EU's globale lederskab inden for teknologiske løsninger for ren energi og lavemission. Disse initiativer skal sigte på at styrke de industrielle forbindelser i hele værdikæden og integrere ikke-økonomiske aktører såsom arbejdsmarkedets parter og forbrugerorganisationer. Kommissionen vil også drøfte behovet for at oprette et "industriforum for ren energi" med relevante interessenter, der kan samle forskellige brancher (energi-transport-fremstilling-digital osv.), hvor man sammen kan drøfte, hvordan man optimerer fordelene for EU-industrien ved omstilling til ren energi, og hvordan man fremmer vores globale konkurrenceevne og det internationale samarbejde.
Medlemsstaterne skal også håndtere de sociale, færdighedsrelaterede og industrielle virkninger af omstillingen til ren energi og lade disse virkninger komme til udtryk i deres nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen vil undersøge, hvordan man bedre kan støtte omstillingen i kul- og kulstofintensive regioner. Med henblik på dette vil den samarbejde med aktørerne i disse regioner, yde rådgivning, navnlig om adgangen til og brugen af tilgængelige fonde og programmer, og tilskynde til udveksling af god praksis, herunder drøftelser af køreplaner for industrien samt behov for omkvalificering gennem målrettede platforme.
Mere overordnet vil Kommissionen etablere platforme, som giver sektorer og arbejdstagere mulighed for at tilpasse deres færdigheder til behovene ved omstillingen til ren energi. Baseret på erfaringen med de første pilotordninger under dagsordenen for færdigheder for Europa for automobilsektoren og sektoren for maritim teknologi vil Kommissionen i 2017 udrulle nye "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" (planer for sektorsamarbejde om færdigheder) inden for vedvarende energi og byggesektoren med fokus på lavemissionsteknologier.
Med denne pakke intensiveres også EU's indsats for at afskaffe subsidier til ineffektive fossile brændstoffer i henhold til de internationale forpligtelser under G7 og G20 og i Parisaftalen. De resterende, men stadig betydelige offentlige subsidier til olie, kul og andre kulstofintensive brændstoffer fordrejer fortsat energimarkedet, medfører økonomisk ineffektivitet og hindrer investeringer i omstillingen til ren energi og innovation. Med reformen af markedets udformning fjernes den prioriterede afsætning af kul, gas og tørv og vil begrænse behovet for kapacitetsmekanismer, som ofte var baseret på kul. Kommissionen vil ligeledes indføre regelmæssig overvågning af subsidier til fossile brændstoffer i EU og forventer, at medlemsstaterne anvender deres energi- og klimaplaner til at overvåge udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer. Kommissionen vil foretage en REFIT-evaluering af EU's ramme for energibeskatning for at definere mulige næste skridt i forbindelse med bestræbelserne på at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer.
EU's politikker for eksternt samarbejde og udviklingssamarbejde er vigtige redskaber til støtte for omstillingen til ren energi på globalt plan og til at hjælpe vores partnere i nabolandene og udviklingslandene i denne proces.
EU styrker samarbejdet med Vestbalkan, Tyrkiet og de sydlige og østlige naboer om energieffektivitet. De første fire pilotprojekter for opskalering af energieffektivitetsinvesteringer inden for byggesektoren blev iværksat og vil i 2017 muligvis blive udvidet til et større antal partnerlande. EU vil ligeledes styrke finansieringen af energieffektivitet i bygninger i de relevante finansieringsinstrumenter til nabolande og førtiltrædelseslande.
Afrika er en privilegeret partner for EU, og Afrika-EU energipartnerskabet danner rammen om det fælles energisamarbejde. EU støtter ligeledes initiativet for vedvarende energi i Afrika.
Det europæiske erhvervsliv kan udnytte disse muligheder til at tilbyde sin ekspertise med hensyn til eksport og investering i energieffektivitet og vedvarende energi på alle globale konkurrenceprægede markeder. EU sigter mod at indgå en ambitiøs aftale om grønne produkter inden for Verdenshandelsorganisationen og forfølge liberaliseringen af miljøprodukter og -tjenester samt fremme af handel med og investering i vedvarende energiproduktion i sine bilaterale handelsaftaler.
I bilag II "Fremme omstillingen til ren energi" fremhæves nogle af de områder, hvor de konkrete foranstaltninger kan styrkes på kort sigt eller omfokuseres, eller hvor synergierne forbedres for at støtte beskæftigelse, vækst og investering i Europa. Dette bør også hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres energi- og klimaforpligtelser for 2020 og give dem mulighed for at være ambitiøse i deres løfter, når de fastsætter deres 2030-mål omkostningseffektivt, og samtidig tilskynde andre interessenter fra den offentlige og den private sektor til at engagere sig mere helhjertet i omstillingen til ren energi.
6.Konklusioner
Der er behov for, at alle de lovgivningsforslag om energiunionen, som Kommissionen fremlagde i 2015 og 2016, bliver prioritetsbehandlet af Parlamentet og Rådet. Dette blev understreget af Det Europæiske Råd i marts 2016 og støttet af Europa-Parlamentet. Fremskridtene vil blive evalueret på Det Europæiske Råds forårsmøde 2017.
Europa-Parlamentet og Rådet bør opretholde den overordnede sammenhæng mellem pakken og Kommissionens tidligere forslag om f.eks. emissionshandelsordningen, medlemsstaternes indsats, arealanvendelse og lavemissionsmobilitet.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 860 final
BILAG
Fremskyndelse af ren energi i bygninger
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGBANK
Ren energi til alle europæere
I initiativet, som Kommissionen lancerer i dag, behandles bygninger som en væsentlig del af Europas omstilling til ren energi.
Ved at fokusere på de steder, hvor vi bor og arbejder, er målet at udvikle en omfattende og integreret tilgang, der sætter energieffektivitet i højsædet, bidrager til EU's globale lederskab inden for vedvarende energikilder og sikrer forbrugerne rimelige vilkår på en måde, der hjælper medlemsstaterne med at nå deres energi- og klimamål for 2020 og 2030.
Der er klare fordele ved en sådan integreret tilgang:
–mobilisering af investeringer på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt skabelse af vækst og arbejdspladser, idet man samtidig fremmer innovation og færdigheder
–energibesparelser, der fører til lavere driftsomkostninger, et sundere leve- og arbejdsmiljø for borgerne
–afhjælpning af energifattigdom med særligt fokus på at løse problemerne med energiineffektive sociale boliger og offentlige bygninger
–gradvis decentralisering af Europas energisystem gennem brug af bæredygtig energi i bygninger
–kobling af bygninger på et forbundet system for energi, lagring, digitale tjenester og transport, der vil bidrage til Europas strategi for lavemissionsmobilitet
–styrkelse af husholdninger, virksomheder og energifællesskaber og
–bidrag til den cirkulære økonomi.
Byggebranchen alene skaber 18 mio. direkte arbejdspladser i Europa og genererer 9 % af BNP.
Den europæiske byggebranche rummer potentiale til at reagere på en række økonomiske og samfundsmæssige udfordringer såsom arbejdspladser og vækst, øget urbanisering, sociale netværk og digitaliseret kommunikation, demografiske ændringer og globaliserede værdikæder, miljøpres og samtidig udfordringer med energi og klimaforandringer. Bygninger kan fungere som en af drivkræfterne til modernisering af sektoren og dens arbejdsstyrke.
EU er allerede førende i verden inden for innovationssystemer til bygninger. Ved at integrere energieffektivitet, vedvarende energi, lagring og tilslutning til digitale systemer og transportsystemer via bygninger skaber man mulighed for at styrke denne førerstilling yderligere og udnytte den gunstige lovgivningsramme bedst muligt.
I dag tegner bygninger sig for 40 % af Europas samlede energiforbrug. Omkring 75 % af bygningsmassen er energiineffektiv. Med det aktuelle renoveringstempo på 1 % om året ville det tage omkring 100 år at dekarbonisere byggemassen til moderne lavemissionsniveauer.
For at realisere potentialet for bæredygtig energi i bygninger skal en række sociale, finansielle og tekniske hindringer eller administrative udfordringer overvindes. Selv om bygninger vedligeholdes eller forbedres løbende, overvejer man f.eks. ofte ikke investeringer i bæredygtig energi, fordi de skal konkurrere om sparsom kapital og lider under mangel på troværdige oplysninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft eller tvivl om de mulige fordele.
Desuden står mange projektudviklere stadig over for problemer med at skaffe den nødvendige startkapital til deres projekter og savner adgang til attraktive og tilstrækkelige finansieringsprodukter fra markedet. Dette markedssvigt skyldes især manglende forståelse af risiciene, flere fordele og forretningsmæssigt fornuftige bæredygtige energiinvesteringer, navnlig i energieffektivitet, fra finansieringsinstitutters og investorers side. Desuden øger investeringernes begrænsede størrelse og manglen på nøglefærdige løsninger omkostningerne ved gennemførelsen, og manglende kapacitet og færdigheder til at strukturere solide projekter holder efterspørgslen på finansiering nede.
Det er op til en bæredygtig energipolitik at hjælpe forbrugerne med at foretage disse investeringer på en nemmere måde og skabe mere gunstige investeringsbetingelser. Når forbrugerne renoverer deres boliger, bør de kunne vælge de mere effektive løsninger på grundlag af gennemsigtige, tydelige og rettidige oplysninger om forbrug og relaterede omkostninger. Ved modernisering af offentlige bygninger som hospitaler, skoler, sociale boliger eller kontorer skal de offentlige myndigheder have mulighed for at få adgang til attraktive finansieringsløsninger og kunne udnytte innovative energitjenester i form af f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne.
Efter fastlæggelsen af den rette lovgivningsramme, navnlig med den planlagte revision af energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, er der behov for at støtte hurtige ændringer af realøkonomien og for at løse spørgsmålet om finansiering nu.
1.
Intelligent finansiering til intelligente bygninger
Bæredygtig energirenovering af bygninger er et område, hvor sammenlægning af projekter og offentlige garantier kan gøre en kolossal forskel. Som en del af Investeringsplanen for Europa er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 2.0 nøglen til at frigøre privat finansiering til energieffektivitet og vedvarende energikilder i bygninger i større skala.
Allerede nu spiller energieffektivitet og vedvarende energikilder en fremtrædende rolle i EFSI-projekter. F.eks. drejer langt størstedelen af de energiprojekter, der indtil videre er godkendt til finansiering (22 % af de 154 mia. EUR i samlede investeringer), sig om energieffektivitet og sektoren for vedvarende energi. For at bygge videre på EFSI's succes har Kommissionen foreslået at forlænge dens varighed frem til udgangen af 2020 og til at kræve, at mindst 40 % af projekterne i EFSI's afdeling for infrastruktur og innovation skal bidrage til klima-, energi- og miljøforanstaltninger i overensstemmelse med COP21-målene. Dette er en vigtig mulighed og et konkret bidrag til at tiltrække offentlige og private midler til støtte for omstillingen til en cirkulær lavemissionsøkonomi. Støtten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan supplere eller kombineres med støtte i form af tilskud eller finansielle produkter fra andre EU-fonde, inklusive de europæiske struktur- og investeringsfonde.
I perioden 2014-2020 vil Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden investere 17 mia. EUR i energieffektivitet i offentlige bygninger og boliger og i virksomheder med fokus på SMV'er. Dette er tre gange mere end i den foregående periode, og det bekræfter det engagement og den betydning, som medlemsstater og regioner tillægger energieffektivitet. Det har potentiale til at tiltrække et langt større beløb i national offentlig og privat medfinansiering på anslåede ca. 27 mia. EUR i alt. Et af målene med Investeringsplanen for Europa er som minimum at fordoble anvendelsen af finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde for at mobilisere yderligere privat finansiering og bidrage til at etablere levedygtige markeder. Medlemsstaterne og regionerne planlægger allerede at investere næsten 6,4 mia. EUR via finansielle instrumenter i lavemissionsmål, navnlig i energieffektivitet; dette er mere end en ottedobling sammenlignet med perioden 2007-2013.
Med udgangspunkt i Investeringsplanen for Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde vil Kommissionen iværksætte et initiativ for yderligere at fremme investeringer foretaget af enheder i den offentlige sektor, energitjenestevirksomheder, SMV'er/midcap-selskaber og husholdninger i energieffektivitet og intelligente bygninger. Dette nye initiativ kan i et tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og medlemsstaterne frigøre yderligere 10 mia. EUR i offentlige og private midler frem til 2020 til energieffektivitet og vedvarende energikilder. Dette skal ske gennem finansielle mellemmænd og nationale investeringsplatforme for energieffektivitet for at aggregere projekter, risikosikre energieffektivitetsinvesteringer og optimere brugen af offentlige midler, herunder navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde kombineret med finansiering gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Sådanne kombinationer, som allerede er mulige i dag, vil blive lettet yderligere gennem de foreslåede ændringer af finansforordningen og forordningen om fælles bestemmelser. Medlemsstater, navnlig dem med en større energiintensitet og ekstern energiafhængighed, tilskyndes til at deltage i og bidrage til dette initiativ. Risikodelingen mellem EU og nationale offentlige og private midler vil betyde mere attraktive finansieringsmuligheder for de endelige modtagere. Desuden vil adskillige lovgivningsmæssige og administrative fordele blive tilknyttet brugen af en EU-løsning, f.eks. vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb, medfinansieringsforpligtelser samt rapportering og forudgående vurderinger. I forbindelse med vurderingen af offentlige finanser under stabilitets- og vækstpagten er det vigtigt, at Kommissionen ligeledes indtager en positiv holdning over for medlemsstaternes bidrag til engangsbidrag til tematiske investeringsplatforme eller investeringsplatforme for flere lande i forbindelse med EFSI.
En betydelig del af disse midler vil blive anvendt i byer og regioner: Lokale og regionale aktører spiller en central rolle med hensyn til at støtte bygninger med ren energi gennem deres beslutninger om bygningsreglementer og byplanlægning. Gennem initiativer som borgmesterpagten for klima og energi tilskyndes byer og regioner til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at reducere drivhusgasser, øge modstandsdygtigheden og sikre adgang til ren energi til en overkommelig pris for alle.
Søjle I: Mere effektiv brug af offentlig finansiering
Målet er at maksimere brugen af den tilgængelige offentlige finansiering via finansielle instrumenter for at rette op på konstaterede markedssvigt og ved at målrette tilskud bedre mod sårbare forbrugere. Til dette formål vil Kommissionen:
a.Udvikle finansieringsmodeller for bæredygtig energi baseret på nationale investeringsplatforme (med en mulig regional dimension) for at tiltrække supplerende privat finansiering til bygningsrenovering i henhold til EFSI-forordningen og i henhold til EU's statsstøtteregler.
I EU spiller bankerne en mere central rolle for finansiering af forbrugernes og virksomhedernes investeringer end i andre udviklede økonomier. Selv om de er stadig mere aktive på de nye energimarkeder, navnlig hvad angår vedvarende energikilder i større skala, betragter bankerne sjældent energieffektivitet som et særskilt markedssegment. Dette fører til mangel på hensigtsmæssige og rimeligt prissatte kommercielle finansieringsprodukter til investeringer i energieffektivitet eller vedvarende energikilder til bygninger. For at afhjælpe denne mangel har Kommissionen udviklet en pionerfinansieringsordning, faciliteten Private Finance for Energy Efficiency (PF4EE), som finansieres af LIFE-programmet og forvaltes af EIB. Succesen for denne pilotordning bevises af en betydeligt højere multiplikatorvirkning end oprindeligt planlagt, og dette viser potentialet ved gennemførelse af effektivitetsinvesteringer gennem risikodeling, teknisk bistand og kreditlinjer fra EIB til de deltagende finansielle institutter. Erfaringerne fra Private Finance for Energy Efficiency (PF4EE) vil bidrage til at fremme kombinationen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre offentlige finansieringskilder, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde, om nødvendigt gennem investeringsplatforme.
På grundlag af denne erfaring vil Kommissionen støtte udviklingen af fleksible platforme for finansiering af energieffektivitet og vedvarende energikilder på nationalt eller regionalt niveau. Disse platforme kan tilbyde en fuldstændig løsning, der giver lokale banker, finansielle mellemmænd, energiservicevirksomheder eller andre enheder, der samler investeringer for at indføre attraktive finansieringsprodukter i bæredygtig energi til et stort antal endelige modtagere inden for de områder, som platformen dækker. Der kan navnlig leveres tre elementer, der forstærker hinanden gensidigt, til de enheder, der er villige til at finansiere porteføljer af investeringer i bæredygtig energi:
–opskaleret EIB-gældsfinansiering via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at øge deres finansieringskapacitet (og derved bidrage til at styrke fokus på bæredygtig energi i bygninger inden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 2.0)
–en risikodelingsmekanisme til at afbøde risikoen ved porteføljen af investeringer i bæredygtig energi i bygninger og give mulighed for mere attraktive lånebetingelser for de endelige modtagere. Dette kendetegn kan anvendes sammen med lokale midler, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde
–teknisk ekspertise og bistand til udrulning af låneprogrammer, der er udviklet i samarbejde med det europæiske centrum for investeringsrådgivning – herunder gennem faciliteter som ELENA, JASPERS, fi-compass – og andre kilder til national eller regional finansiering.
For at støtte udrulningen af denne model og andre tilhørende instrumenter for bæredygtig energi vil Kommissionen undersøge mulighederne for at omfordele eksisterende EU-midler, f.eks. til teknisk bistand.
b.Kontrakter om energimæssig ydeevne: Kontrakter om energimæssig ydeevne i offentlige bygninger skal spille en større rolle, eftersom de giver en holistisk tilgang til renoveringer, inklusive finansiering, udførelse af arbejdet og energiforvaltning. De kan også under visse omstændigheder give mulighed for at investere i effektivitet uden at øge den offentlige gældsætning, hvilket er af central betydning for såvel statslige som lokale og regionale myndigheder, der står over for budgetindskrænkninger, navnlig med hensyn til sociale boliger, hospitaler og skoler. Reglerne for den offentlige sektors investeringer og for den statistiske behandling af renovering af aktiver bør være gennemsigtige og tydelige for at lette investeringer i energieffektivitet i offentlige aktiver. Eurostat vil undersøge, hvordan man skal håndtere energieffektivitetsrelaterede investeringers indvirkning på statens gældsætning og underskud. Kommissionen er i tæt samarbejde med medlemsstaterne i færd med at analysere reglerne for offentlige regnskabers indvirkning på markedet for kontrakter om energimæssig ydeevne og vil eventuelt ajourføre sin vejledning om den statistiske behandling af sådanne partnerskaber inden forsommeren 2017.
c.Yde bistand til forvaltere af offentlige midler med strukturering og indsættelse af finansielle instrumenter: Ud over støtten, der ydes under det europæiske centrum for investeringsrådgivning, fi-compass eller netværket af energi- og forvaltningsmyndigheder, vil Kommissionen afholde en række regionale kapacitetsopbygningsarrangementer, der involverer centrale beslutningstagere og interessenter. Den første workshop blev afholdt i november i år i Riga og dækkede Baltikum.
d.Desuden har Kommissionen udviklet en lettilgængelig skabelon for at øge andelen af finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde: det brugsklare instrument for energieffektivitet. Medlemsstaterne har været aktive med at udforme finansielle instrumenter for energieffektivitet, navnlig for at opfylde målet om at kanalisere 20 % af ESIF over i investeringer i lavemissionsøkonomien gennem finansielle instrumenter. Men nogle medlemsstater er forsinkede med dette, og øget anvendelse af brugsklare instrumenter kan bidrage til at lukke dette hul.
Sideløbende omfatter forslaget til retsakt om bygningers energimæssige ydeevne foranstaltninger, der skal sammenkæde de finansielle incitamenter fra de offentlige midler med de opnåede energibesparelser.
Søjle II: Aggregering og bistand til projektudvikling
Adgangen til en større kilde til solide projekter, som kan benytte sig af investeringsplatforme og finansielle instrumenter, er af central betydning for dette initiativs succes. Men mange projektansvarlige – offentlige myndigheder, enkeltpersoner eller virksomheder – savner færdigheder og kapacitet til at opstille, gennemføre og finansiere ambitiøse projekter med ren energi til bygninger. Derfor vil Kommissionen:
a.Styrke de eksisterende faciliteter med bistand til projektudvikling
på EU-niveau såsom ELENA i samarbejde med det europæiske centrum for investeringsrådgivning. Målet er at øge investeringsmulighederne, støtte indsættelsen af finansielle instrumenter, komme tættere på projektlederne, navnlig fra Øst- og Centraleuropa, involvere byer og lokale aktører yderligere og stimulere aggregering og markedets udnyttelse af lovende løsninger, herunder innovative teknologier, finansiering og organisationsstrategier. Kommissionen vil øge budgettet til EU's bistand til projektudvikling fra 23 mio. EUR i 2015 til 38 mio. EUR om året fra 2017. Budgettet for EU's bistand til projektudvikling for 2016-2017 ventes at udløse op til 3 mia. EUR til investeringer i bæredygtig energi i bygninger.
b.Tilskynde medlemsstaterne til at udvikle dedikerede lokale eller regionale kvikskranker for projektudviklere, der dækker hele forbrugerens rejse fra information, teknisk bistand, strukturering og levering af økonomisk støtte til overvågning af besparelser. Disse faciliteter bør føre til mere lokalt udviklede projektmuligheder og stærke og troværdige partnerskaber med lokale aktører (f.eks. SMV'er, finansielle institutioner og energiagenturer), hvor nøglen er at kæde leveringen af finansiering sammen med efterspørgslen på den. Udviklingen og kopieringen af disse kvikskranker vil blive støttet på EU-niveau gennem udveksling af god praksis gennem Manag'Energi, finansiering gennem Horisont 2020, EU's faciliteter for bistand til projektudvikling eller finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant.
Sideløbende vil den foreslåede videreførelse af forpligtelserne til energibesparelser for medlemsstaterne i artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet sætte yderligere skub i sammenlægningen af mindre projekter.
Søjle III: Risikosikring
Som de finansielle institutioner har opfordret til
, skal investorer og finansieringsinstitutter have en bedre forståelse af de faktiske risici og fordele ved investeringer i bæredygtig energi i bygninger baseret på markedsdokumentation og historiske resultater. Grundlæggende faktorer som den lavere sandsynlighed for misligholdelse af lån til energibesparende foranstaltninger eller aktivernes øgede værdi som følge af bedre energiresultater skal gradvis anerkendes af bankerne og afspejles i prissætningen af deres finansieringsprodukter. Det er også vigtigt at udvikle dedikerede finansieringsprodukter til bæredygtig energi i bygninger for at støtte oprettelsen af et sekundært (refinansierings-)marked og øge deltagelsen af privat kapital. For at understøtte denne forandring af markedet vil Kommissionen:
a.Lancere en platform for risikosikring af energieffektivitet, der indeholder de tekniske og økonomiske resultater for mere end 5 000 europæiske projekter for energieffektivitet i erhvervslivet og i bygninger. Projektudviklere, finansieringsinstitutter og investorer opfordres til at levere yderligere oplysninger til denne open-source-database og udnytte dens benchmarkingfunktioner og læringsmuligheder fra ligemænd.
b.Kommissionen vil arbejde tæt sammen med offentlige og private finansielle institutioner, brancherepræsentanter og sektoreksperter om en konsensusramme for garantier for investeringer i bæredygtig energi i bygninger. Dette initiativ er medproduceret af Energi Efficiency Financial Institutions Group11 og er planlagt til 2017, og det vil hjælpe de finansielle institutioner med at indarbejde de centrale energimæssige fordele i deres forretningspraksis, samtidig med at de nedbringer transaktionsomkostningerne og øger investorernes tillid. Denne foranstaltning vil ligeledes bidrage til at frigøre markedet for grøn realkredit.
Sideløbende omfatter forslaget til retsakt om direktivet om bygningers energimæssige ydeevne foranstaltninger, der skal give investorer fra den private sektor adgang til flere og bedre oplysninger, herunder mere troværdige energiattester, indsamling af data om det faktiske energiforbrug i offentlige bygninger og videreudvikling af langsigtede renoveringsplaner, der kan fungere som grundlag for investeringsbeslutninger.
Kommissionen etablerer også EU-observationscentret for bygningsmassen til central indsamling af alle relevante oplysninger vedrørende EU-bygninger og energirenovering. Dette vil give mulighed for at støtte udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og tilhørende finansielle instrumenter.
2.
Byggesektoren
Kommissionen vil opfordre interessenter inden for byggesektoren til at drøfte de udfordringer og muligheder, som investeringer i bæredygtig energi i bygninger udgør for sektoren, og hvordan dette kan fremmes yderligere. Dette supplerer arbejdet i trepartsforummet for bæredygtigt byggeri inden for 2020-strategien for byggeri (High-Level Tripartite Forum for Sustainable Construction of the Construction 2020 Strategy).
Under sin dagsorden for færdigheder for Europa indledte Kommissionen arbejdet med at bidrage til at afhjælpe udfordringer vedrørende færdigheder. På grundlag af erfaringerne med de pilotordninger, der blev lanceret i år, vil Kommissionen i 2017 udrulle nye sæt af de såkaldte "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" (planer for sektorsamarbejde om færdigheder), og en af disse vil ligeledes vedrøre byggesektoren med fokus på energieffektivitet og digitale færdigheder. I denne forbindelse vil der blive udviklet synergier med Kommissionens initiativ "BUILD UP Skills", hvor man undersøger opkvalificeringen af arbejdstagere inden for byggesektoren med hensyn til teknologier for energieffektivitet og vedvarende energi samt installation og forvaltning af disse.
Opførelse af nye bygninger eller modernisering af bygninger for at gøre dem mere energieffektive giver mulighed for at gentænke bygge- og nedrivningsmetoder for at tage højde for mere overordnede ressourceeffektivitetsaspekter. Inden for pakken for den cirkulære økonomi vil Europa-Kommissionen til næste år fremlægge en EU-ramme for vurdering af bygningers samlede miljømæssige ydeevne. En sådan ramme skal anvendes til at fremme den cirkulære økonomi i det bebyggede miljø, herunder ved at anvende den som reference i større projekter, i de europæiske struktur- og investeringsfonde og i national politik og lovgivning. Desuden undersøger Europa-Kommissionen mulighederne for at støtte initiativer til fremme af investeringer i ny og/eller innovativ infrastruktur til genbrug af bygge- og nedrivningsaffald i regioner, der er bagud i forhold til målet på 70 % for genbrug, genvinding og genanvendelse inden 2020 i henhold til affaldsrammedirektivet. Sådanne investeringer kan støttes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Man er i færd med at etablere en specifik platform for projekter i den cirkulære økonomi. Desuden har Kommissionen udformet en protokol for forvaltning af bygge- og nedrivningsaffald, der kan hjælpe interessenterne med at behandle affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde og øge dets genanvendelsespotentiale. På længere sigt arbejder Europa-Kommissionen ligeledes med principper og regler for bæredygtigt design af bygninger med henblik på at generere mindre bygge- og nedrivningsaffald og lette genanvendelse af materialer. Alle disse initiativer vil senere bidrage til at nedbringe energiforbruget og omkostningerne vedrørende byggematerialer.
Byggesektorens vækst- og jobskabelsespotentiale skal frigøres ved at forbedre markedernes funktion. Resultaterne af kvalitetskontrollen af byggeriet vil blive anvendt til at sikre en bedre sammenhæng i den tilhørende lovgivning om det indre marked og energieffektivitet. F.eks. bør krav fra forordningerne om miljøvenligt design, når det er relevant, indarbejdes i de harmoniserede standarder under forordningen om byggeprodukter, der gælder for de samme produkter, for at give producenterne en samlet ramme for prøvning af produkter. Eftersom det indre marked for byggeprodukter stadig er fragmenteret, har man indledt en høringsprocedure med interessenterne, som muligvis vil føre til en revision af forordningen om byggeprodukter inden for denne Kommissions embedsperiode.
Europa-Kommissionen vil fortsat støtte innovation ved at stimulere udviklingen af avancerede teknologiske produkter og processer inden for rammerne af det kontraktlige offentlig-private partnerskab (kontraktligt OPP) energieffektive bygninger (EeB). Denne OPP ventes at levere de nødvendige teknologier til at øge bæredygtigheden og konkurrenceevnen for den europæiske byggebranche.
Dette initiativ kan støttes gennem en intelligent tilgang til offentlige indkøb, hvor man fremmer innovative lavemissionsløsninger via branchestyrede standardiseringsinitiativer som f.eks. SustSteel. Når disse standarder er færdige, kan byggesektoren anvende dem til at opfylde deres bæredygtighedsmål. Denne fremgangsmåde kan eventuelt kopieres for andre byggeprodukter og vil give sektoren mulighed for at valorisere sin indsats og markedsføre sine produkter mere effektivt.
De nye direktiver om offentlige indkøb (i kraft siden foråret 2016) konsoliderer og optimerer alle de eksisterende innovationsinstrumenter: funktionskriterier, varianter, kvalitetsovervejelser i tekniske specifikationer og tildelingskriterier. EU bidrager ligeledes til indkøb af innovation gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020-programmet. Dette har ført til en række banebrydende projekter. Et interessant eksempel er det grænseoverskridende PAPIRUS-projekt (der dækker Tyskland, Spanien, Italien og Norge), der har til formål at fremme, gennemføre og validere innovative løsninger for bæredygtigt byggeri gennem offentlige indkøb med fokus på næsten energineutrale bygninger. Desuden har Kommissionen offentliggjort valgfrie kriterier for grønne offentlige indkøb for udformning, opførelse og forvaltning af kontorbygninger, der omfatter en række henstillinger om indkøb af en grøn, energieffektiv kontorbygning
.
Digitale teknologier har mulighed for at øge effektiviteten af byggeprocesser og driften af bygningerne og derved bidrage til vores energibesparelsesmål. Derfor støtter Kommissionen definitionen af fælles principper og regler for offentlige indkøb for at digitalisere egenskaber ved bygninger, herunder deres energimæssige ydeevne (modellering af bygningsinformation). Sammen med udviklingen af en fælles ramme for en digital bygningslogbog og specifikke foranstaltninger rettet mod SMV'er gør dette det langt nemmere at udveksle oplysninger og støtte beslutningsprocessen før, under og efter byggeprojekter, undgå fragmentering af konkurrerende nationale strategier og begrænse SMV'ernes omkostninger. Inden for WTO-aftalen om statslige indkøb og i forbindelse med bilaterale aftaler sikrer EU desuden, at offentlige indkøb foregår på en gennemsigtig og konkurrencebaseret måde, der ikke diskriminerer over for EU-varer, -tjenester eller -leverandører.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 860 final
BILAG
Foranstaltninger for at fremme omstillingen til ren energi
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Ren energi til alle europæere
De fleste foranstaltninger i dette dokument vil have en virkning på kort til mellemlang sigt. Inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen aflægge rapport om gennemførelsen af disse foranstaltninger og udstikke kursen for nye foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt.
1. Fair social omstilling og nye færdigheder
Energi er en kritisk vare og tjeneste, som er en absolut nødvendighed for at kunne deltage fuldt ud i et moderne samfund. Der findes allerede en række instrumenter, som skal videreudvikles for at sikre, at omstillingen til ren energi er fair og tager højde for eventuelle negative virkninger ved omstillingen for sektorer, regioner eller sårbare medlemmer af samfundet.
De centrale redskaber i denne forbindelse er de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder Den Europæiske Socialfond, der støtter tilpasninger i de berørte sektorer og regioner og omstillingen til nye forretningsmodeller og jobprofiler. Mindst 1,1 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond vil i perioden 2014-2020 blive afsat til at forbedre de almene og faglige uddannelsessystemer, der er nødvendige for tilpasningen af færdigheder og kvalifikationer og for skabelse af nye job i sektorer vedrørende energi og miljø. Nogle medlemsstater bruger også Den Europæiske Socialfond til at afhjælpe energifattigdom som et supplement til de 5,2 mia. EUR, der bevilges fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til investeringer i energieffektivitet i boliger. Inden for disse bevillinger har en række medlemsstater valgt at fokusere på sociale boliger og husholdninger i nød og dermed bidrage til langsigtede løsninger på energifattigdommen for næsten 1 mio. husholdninger. Forbedring af energieffektiviteten i bygninger er et af de vigtigste redskaber til at sænke energipriserne og kæmpe mod energifattigdom. Ud over de foranstaltninger, der foreslås i lovgivningen, vil Kommissionen også oprette et observationscenter for energifattigdom, der skal udarbejde pålidelige statistikker om antallet af energifattige husholdninger i hver medlemsstat og bidrage til formidling af god praksis.
Dedikerede foranstaltninger vedrørende videnoverførsel, erhvervelse af færdigheder og fremme af innovative løsninger vedrørende effektiv energianvendelse og -produktion finansieres under politikken for udvikling af landdistrikterne. F.eks. forventer man at undervise 99 000 modtagere (navnlig land- og skovbrugere) i energirelaterede spørgsmål i perioden 2014-2020.
Med henblik på specifikt at støtte solidaritet i forbindelse med omstillingen til ren energi foreslog Kommissionen som led i revisionen af EU's emissionshandelsordning at bevilge ressourcer for at imødekomme de særligt store supplerende investeringsbehov i medlemsstater med lavere indkomster. Formålet med den nye moderniseringsfond er at fremme investeringer i modernisering af energisystemer og forbedre energieffektiviteten. Desuden foreslår man, at 10 % af de tilladelser, som medlemsstaterne skal bortauktionere, fortsat skal fordeles til gavn for visse medlemsstater med lavere indkomster. Endelig foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne også anvender indtægter fra emissionshandel til at fremme uddannelse i færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der påvirkes af omstillingen i beskæftigelsen i en økonomi, der er i færd med at dekarbonisere, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Dette skal suppleres med et dedikeret initiativ, der skal sikre yderligere og mere skræddersyet støtte til omstillingen i kul- og kulstofintensive industriområder. Formålet er at kickstarte og/eller yderligere styrke regionens planlægningsproces vedrørende de strukturelle ændringer i forbindelse med omstillingen på energiområdet og foretage udveksling med andre regioner, der befinder sig i en lignende situation. Som et første skridt vil Kommissionen samle disse regioner for at drøfte mulige planlægningsprocesser, lette udveksling af bedste praksis og undersøge, hvilke støtteinstrumenter der er til rådighed.
Metoden med intelligent specialisering under EU's samhørighedspolitik, navnlig de dedikerede platforme, kan yde relevant bistand til regionerne. Eftersom der er tale om en ikkehierarkisk proces, der navnlig omfatter grupper og politiske myndigheder, der arbejder med industri, forskning og udvikling samt innovation, kan den give regionerne mulighed for at udvikle og implementere deres strategi for energiomstillingen.
Omstilling til ren energi giver mulighed for at skabe bæredygtige arbejdspladser. Men en vellykket omstilling kræver omkvalificering af arbejdstagerne, bedre planlægning og foregribelse af ændringer og færdigheder samt en bedre matchning af færdigheder. Den Europæiske Socialfond kan støtte disse bestræbelser i alle livsfaser lige fra at skærpe børns bevidsthed i skolerne til at støtte undervisning i relevante færdigheder og iværksætteri inden for ren energi og ligeledes social inklusion gennem relevante karrierer. Inden for sin dagsorden for færdigheder i Europa indledte Kommissionen sine bestræbelser på at løse sådanne udfordringer med færdigheder og afhjælpe mangel på færdigheder inden for specifikke økonomiske sektorer (de såkaldte "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" – planer for sektorsamarbejde om færdigheder). Med udgangspunkt i erfaringerne med de pilotforsøg med planer, der blev iværksat i år (navnlig inden for bil- og skibsteknologi), udgør sådanne ordninger en mulighed for at imødekomme behovene for færdigheder til omstillingen til ren energi. Den iværksatte plan for samarbejde om sektorbaserede færdigheder i den maritime sektor omfatter allerede havvindmøller og bølgeenergi og kan fungere som et særligt relevant pilotforsøg for sektorerne i anden bølge som vedvarende energi eller byggeri.
Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at kortlægge behovene for færdigheder samt foregribe og forvalte ændringer. De deltager allerede i arbejdet med energiunionen på EU-niveau og skal inddrages tæt i processen, men ligeledes i drøftelserne om de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
|
Med henblik på at støtte en socialt fair omstilling til ren energi og nye færdigheder:
Vil Kommissionen undersøge, hvordan man bedre kan støtte kul- og kulstofintensive regioner, der gennemgår omstillingen til ren energi. Med henblik på dette vil den samarbejde med aktørerne i disse regioner yde rådgivning, navnlig om adgangen til og brugen af tilgængelige fonde og programmer, og tilskynde til udveksling af god praksis, herunder drøftelser af køreplaner for industrien samt behov for omkvalificering gennem målrettede platforme.
Medlemsstaterne bør anvende deres integrerede nationale energi- og klimaplaner til at overveje, hvordan omstillingen til ren energi vil indvirke på arbejdsmarkedet, færdighederne og industrien.
På grundlag af erfaringen med pilotordningen vil Kommissionen i 2017 iværksætte to nye planer for sektorsamarbejde om færdigheder i nye teknologier – inden for området vedvarende energi som helhed og for byggesektoren med fokus på lavemissionsteknologier.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter i drøftelserne om energiomstillingen, navnlig i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
|
2. EU-finansiering for at levere resultater til realøkonomien
Finansieringen af energiomstillingen vil skulle kombinere private investeringer med offentlig finansiering, der tiltrækker private investeringer og afhjælper markedssvigt. De private investeringer vil blive lettet gennem forslagene til retsakter i denne pakke og forslaget om en reform af EU's emissionshandelsordning. Energi- og kulstofmarkedernes funktion bliver den centrale faktor med hensyn til at tage investeringsudfordringen op, og det samme gælder lovgivningsmæssig stabilitet og en gennemsigtig politik.
Desuden yder EU's finansielle instrumenter et betydeligt bidrag til at støtte omstillingen til ren energi, hvilket demonstreres af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Fonden er godt på vej mod at skabe resultater med hensyn til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. De seneste tal var 154 mia. EUR. Med iværksættelsen af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ønskede Kommissionen at styrke og udvide Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Den foreslog, at mindst 40 % af investeringerne i infrastruktur- og innovationsvinduet bør være klima-, energi- og miljørelevante og bidrage til gennemførelsen af målene i Parisaftalen.
I henhold til EU's mål om at bruge mindst 20 % af EU-budgettet i perioden 2014-2020 på klimaindsatsen, spiller den reformerede samhørighedspolitik også en vigtig rolle for gennemførelsen af målene med energiunionen med relevante bevillinger på 68,8 mia. EUR. Dette vil blive suppleret med offentlig og privat medfinansiering på nationalt plan til et samlet beløb, der anslås til 92 mia. EUR. Desuden ydes der gennem programmer for udvikling af landdistrikter støtte til målrettede investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet (næsten 6 mia. EUR). Mens de tidligere meldinger vedrørende midlerne til samhørighedspolitikken viser fremskridt med gennemførelsen i 2016, er der nu behov for en hurtig indsats for at fremskynde anvendelsen af disse midler i en række medlemsstater. Kommissionen vil fortsat yde teknisk bistand til medlemsstater med gennemførelsesproblemer.
Enklere og mere fleksible regler, som Kommissionen foreslår i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020, vil ligeledes bidrage til at fremskynde gennemførelsen af denne finansiering. Som led i revisionen lancerede Kommissionen en bredere forenklingsdagsorden for reglerne for EU-fondene. Dette indebærer bedre muligheder for at kombinere Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med andre EU-finansieringskilder, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde. Et mål er at styrke anvendelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i mindre udviklede regioner og regioner, der er i gang med en omstilling. Under de europæiske struktur- og investeringsfonde planlægger medlemsstater og regioner allerede at investere næsten 6,4 mia. EUR via finansielle instrumenter i CO2-reduktion, navnlig i energieffektivitet. Dette er mere end en ottedobling af bevillingerne sammenlignet med perioden 2007-2013, og de første meldinger tyder på, at fremskridtene allerede er godt på vej. For at tilskynde til bedre udnyttelse af finansielle instrumenter yder Kommissionen også støtte til medlemsstaterne via fi-compass-platformen for rådgivningstjenester og standardinstrumenter med standardbetingelser, der er forenelige med forordningerne for de europæiske struktur- og investeringsfonde samt statsstøttereglerne og søger at kombinere offentlige og private ressourcer.
Et eksempel på et vellykket projekt under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i kombination med de europæiske struktur- og investeringsfonde er investeringsplatformen i den franske region Hauts-de-France, der viser, hvordan en bred vifte af offentlige og private aktører kan slå deres viden og ekspertise sammen, og hvordan forskellige midler kan kombineres for at udløse betydelige investeringer fra den private sektor i lavemissionsenergiprojekter. Et andet eksempel er Private Finance for Energy Efficiency (PF4EE), der stiller risikobeskyttet gældsfinansiering til rådighed via lokale forretningsbanker, så bankerne har mulighed for at tilbyde finansieringsbetingelser til energieffektivitetsprojekter i bygninger og SMV'er. Der ydes også specifik ekspertstøtte, der giver lokale banker mulighed for at udvikle og markedsføre nye finansieringsprodukter til energieffektivitet, der er skræddersyet til kundernes behov.
Faciliteten for renere transport vil benytte finansielle instrumenter og blanding til at indsætte innovative lavemissionsteknologier for at fremskynde omstillingen til lavemissionsmobilitet. Markedspotentialet for fornyelse af busser og rutebiler er omkring 3 500 køretøjer eller 875 mio. EUR i yderligere investeringer pr. år.
|
Med henblik på yderligere at opskalere og flytte investeringer til støtte for omstillingen til ren energi:
Lancerer Kommissionen i dag intelligent finansiering af initiativet om intelligente bygninger (se Bilag I) for at støtte investeringer i bygninger med ren energi. Dette initiativ vil støtte udviklingen af investeringsplatforme, der giver mulighed for at kombinere offentlige midler og indførelse af attraktive finansieringsprodukter til markedsaktører i alle medlemsstater i 2017. Den vil også styrke den tekniske bistand for at videreudvikle og aggregere projekter i mindre skala og vil gennemføre risikobegrænsende aktiviteter for investeringer i energieffektivitet.
I forbindelse med Investeringsplanen for Europa har Kommissionen for nylig iværksat pilotprojekter for på EU-niveau at tilstræbe større konvergens i tidsplanerne for de forskellige procedurer for investeringsprojekter i strategisk infrastruktur. Pilotfasen omfatter i første omgang Belgien og Slovakiet. På grundlag af en vurdering af disse projekter vil Kommissionen udvide denne erfaring til andre medlemsstater i løbet af 2017, og den har en ambition om at etablere en effektiv "kvikskranke" for alle medlemsstater, der samler alle ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen – inklusive dens repræsentationskontorer i medlemsstaterne – til et enkelt investeringspolitisk team.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for omstillingen til ren energi.
Kommissionen lancerer den 1. december 2016 en facilitet for renere transport sammen med Den Europæiske Investeringsbank for at støtte investeringer i ren og energieffektiv transport og integrerede energi- og transportinfrastrukturer.
|
3. Indførelse af de rette incitamenter for investering i omstillingen til ren energi
Indførelse af vedvarende energikilder eller energieffektivitetsforanstaltninger er kapitalintensiv. Det kræver startinvesteringer i form af besparelser hos husholdningerne, aktiekapital fra virksomheder eller gældsfinansiering fra låneinstitutter for at kunne opnå lavere energiregninger eller indtægter i fremtiden.
Den aktuelle økonomiske situation med lav pris på kapital bidrager til at frigøre private investeringer i større skala og kanalisere kapital over i ren energi, energieffektive løsninger og bæredygtige aktiver. Dette giver borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og investorer mulighed for at få større udbytte af kapitalen end fra opsparing.
For at støtte denne store omlægning af investeringer i retning af omstillingen til ren energi vil medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner – som er en del af styringsmekanismen for energiunionen, som Kommissionen fremsætter forslag om i dag – også fungere som "investeringskøreplaner", hvor man identificerer de nødvendige offentlige og private investeringer for omstillingen til ren energi.
En gunstig og sammenhængende struktur af økonomiske incitamenter er også nøglen til at flytte private investeringer og i omstillingen til ren energi. Effektiv kulstofprissætning og udfasning af subsidier til fossilt brændsel er begge meget vigtige for at fjerne skadelige fordrejninger af markedet, internalisere de miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger ved det "sædvanlige" scenario og bidrage til at prissætte de risici, der er knyttet til forskellige investeringsmuligheder.
Kommissionen har allerede foreslået en reform af EU's emissionshandelsordning for perioden efter 2020. EU støtter ligeledes indførelse af emissionshandelsordninger gennem bilateralt samarbejde og deltagelse i og finansiering af multilaterale initiativer sammen med vores internationale partnere.
I henhold til forpligtelserne under Parisaftalen om klimaforandringer og inden for G7 og G20 har EU allerede truffet en række konkrete skridt for at afskaffe subsidier til fossilt brændsel, men den tilbageværende og stadig betydelige offentlige støtte til olie, kul og andre kulstofintensive brændstoffer fordrejer fortsat energimarkedet, skaber økonomisk ineffektivitet og hindrer investeringer i omstillingen til ren energi og innovation.
I henhold til Kommissionens seneste rapport om energipriser og omkostninger, som blev udsendt i dag som en del af denne pakke, udgjorde EU's direkte subsidier til fossilt brændsel til elproduktion og opvarmning 17,2 mia. EUR i 2012, mens subsidierne til transport alene skønsmæssigt lå på 24,7 mia. EUR. Ifølge skønnene fra Den Internationale Valutafond fra 2015 når EU's subsidier til fossilt brændsel op på 300 mia. EUR, når de eksterne omkostninger medregnes. Selv om dette er en forholdsvis lille andel af det samlede beløb på over 4,8 bio. EUR, udgør det en betydelig økonomisk byrde for EU. De nuværende lave olie- og gaspriser giver mulighed for at udfase subsidier til fossile brændstoffer, inklusive skattefritagelser, uden negative virkninger for velfærden.
|
Med henblik på at bidrage til at omdirigere finansielle strømme til omstillingen til ren energi:
For at sikre, at det finansielle system kan finansiere væksten på en bæredygtig måde på lang sigt og undgå fastlåsning til infrastruktur og aktiver med store emissioner har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på højt niveau, der vil levere rådgivning ved udgangen af 2017 for at udvikle bæredygtig finansiering.
Baseret på rapporten om energipriser og omkostninger, der offentliggøres i dag, vil Kommissionen styrke gennemsigtigheden. Den vil fortsat nøje overvåge energipriser og omkostninger hver andet år og vil styrke sin overvågning af subsidier til fossile brændstoffer i henhold til EU's, G7's og G20's løfter om at afskaffe subsidier til ineffektive fossile brændstoffer.
I 2017 vil Kommissionen foretage en REFIT-evaluering af EU's retlige ramme for energibeskatning for at definere mulige næste skridt i forbindelse med bestræbelserne på at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer.
Medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner vil give dem mulighed for at identificere de investeringer, der er nødvendige for omstillingen til ren energi. Medlemsstaterne skal ligeledes bruge disse planer til at overvåge udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer.
Kommissionen vil i forbindelse med retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 undersøge, hvordan disse regler sammen med statsstøttereglerne for F&U-investeringer giver medlemsstaterne mulighed for at stimulere innovation inden for vedvarende energiteknologier og -løsninger.
|
4. Forskning, innovation og konkurrenceevne
Forskning og innovation er af central betydning for støtten til Europas globale konkurrenceevne og lederskab inden for avancerede teknologier for vedvarende energi og energieffektivitetsløsninger og giver mulighed for deres vellykkede integration i hele økonomien. Den Europæiske Union deltager i initiativet Mission Innovation, som blev iværksat ved klimakonferencen i Paris i 2015, der samler lande, der er engageret i at fordoble deres investeringer i forskning i ren energi i løbet af 5 år.
Sammen med denne pakke fremlægger Kommissionen en dedikeret strategi for fremskyndelse af innovation inden for ren energi. Denne strategi indebærer en stærkere prioritering og konkrete foranstaltninger for at sikre, at innovation inden for lavemissionsteknologi udbredes mere og kommer hurtigere på markedet. Ved at sikre dette vil initiativet fungere som laboratorium for fremtidige nye horisontale metoder inden for innovation og konkurrenceevne.
Ved at fremskynde innovation i ren energi kan Europa få mest muligt ud af omstillingen til en lavemissionsøkonomi: Den kan skabe muligheder for vækst og jobskabelse gennem øget eksport og etablering af virksomheder og sikre borgerne større indflydelse gennem integrationen af digitale løsninger.
Industrielle initiativer spiller også en vigtig rolle som drivkraft for EU's innovation og global konkurrenceevne. De udgør allerede et vigtigt element i den fastlagte strategiske energiteknologiplan (SET). En række gode eksempler på disse industristyrede initiativer kan findes inden for solenergi og sektoren for intelligente netværk og lagring. Endnu et godt eksempel er den strategiske køreplan for havenergi, der sigter mod at maksimere private og offentlige investeringer i udvikling af havenergi ved at fjerne mest muligt af risikoen ved teknologien.
I strategien for energiunionen annoncerede Europa-Kommissionen et initiativ om sammenlægning og tilrådighedsstillelse af relevante data, analyser og efterretninger. Dette skal først og fremmest give Kommissionen mulighed for at foretage en solid vurdering af den samlede ydeevne af EU's teknologier for ren energi, ikke bare med hensyn til forskning og innovation, men også markedsandele, import/eksport, beskæftigelse, vækst og investering. Denne konkurrencevurdering skal ajourføres regelmæssigt på tidspunktet for vedtagelsen af status for energiunionen, og nøgleprioriteringer og foranstaltninger skal revideres i overensstemmelse hermed.
|
Med henblik på at fremme Europas konkurrenceevne og udrulningen af rene energiteknologier:
Fremlægger Kommissionen i dag et initiativ om fremskyndelse af innovation inden for ren energi med en række specifikke foranstaltninger for at forbedre det lovgivningsmæssige, økonomiske og investeringsmæssige klima for innovation inden for rene energiteknologier og -systemer, hvori man ligeledes definerer nøgleprioriteringer for brugen af EU's finansielle instrumenter og programmer, herunder Horisont 2020.
Kommissionen vil støtte industriledede initiativer for at fremme EU's globale lederskab inden for rene energiteknologier, for at styrke de industrielle forbindelser i hele værdikæden og integrere ikke-økonomiske aktører såsom arbejdsmarkedets parter og forbrugerorganisationer. Kommissionen vil også drøfte behovet for at oprette et "industriforum for ren energi" med relevante interessenter, der kan samle forskellige sektorer (energi-transport-fremstilling-digital) og optimere fordelene for EU-industrien ved omstilling til ren energi.
Kommissionen vil samarbejde med industrien, forskersamfundet og andre centrale interessenter for at levere solide strategiske efterretninger om EU's globale ydeevne og EU's konkurrenceposition inden for lavemissionsenergi og energieffektive løsninger. Denne konkurrencevurdering vil blive ajourført regelmæssigt.
|
5. Etablering af den nødvendige fysiske infrastruktur til at støtte den frie energistrøm og omstillingen til ren energi
Det europæiske energisystem befinder sig i dag i en overgangsfase. Energinetværkene skal opgraderes og moderniseres for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektricitet som følge af et større skift i den overordnede værdikæde for energi og energimixet med stigende integration af variable vedvarende energikilder. Der er ligeledes behov for dedikeret infrastruktur for at støtte lavemissionsmobilitet.
Mens prioriteringen på kort sigt er at sikre, at det indre energimarked fungerer korrekt ved at udvikle de manglende samkøringslinjer for at nå det nuværende mål for samkøring på 10 % i 2020, ved at bringe en række medlemsstaters isolation til ophør og ved at afskaffe interne flaskehalse skal den energiinfrastruktur, der planlægges i dag, samtidig være forenelig med de politiske valg på længere sigt, herunder omstillingen til lavemissionsmobilitet.
Dette betyder også, at man skal sikre, at der tages højde for energieffektivitet ved planlægningen af det samlede energisystem: aktiv forvaltning af efterspørgslen for at nedbringe energiforbruget, omkostninger for forbrugerne, importafhængigheden og behandling af investeringer i energieffektivitetsinfrastruktur som en omkostningseffektiv vej til en lavemissionsøkonomi og cirkulær økonomi. Investeringer i stadig mere intelligente og fleksible infrastrukturer er blevet identificeret som en af de valgmuligheder, der udelukkende giver fordele.
|
Med henblik på at støtte udviklingen af den nødvendige fysiske infrastruktur for at sikre omstillingen til ren energi og den frie energistrøm:
Inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen gøre status over projekter af fælles interesse, der forsinkes eller udsættes, med henblik på at lette deres gennemførelse. Den vil muligvis også tage disse spørgsmål op i sine henstillinger til medlemsstaterne, navnlig med hensyn til projekter af fælles interesse, der identificeres inden for rammerne af grupperne på højt niveau på energiområdet.
I forbindelse med den kommende revision af TEN-E-forordningen i 2017 vil Kommissionen søge at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for at skabe yderligere incitamenter til færdiggørelsen af projekter af fælles interesse.
Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe, der skal levere rådgivning om, hvordan man på en omkostningseffektiv måde kan opdele målet for 15 % samkøring af elektricitet i regionale, nationale og/eller grænseoverskridende samkøringsniveauer. Kommissionen vil aflægge rapport om dette i efteråret 2017 samtidig med vedtagelsen af den tredje EU-liste over projekter af fælles interesse.
|
6. Digitalisering
Kommissionens strategi for det digitale indre marked fra maj har til formål at skabe det rette miljø og de rette betingelser for udrulningen af avancerede digitale netværk og tjenester, herunder inden for energisektoren.
At sikre en rimelig aftale for forbrugerne vil kræve, at innovative virksomheder kombinerer nye energiteknologier med digital teknologi ("big data", it i skyen) og mobil kommunikationsteknologi (5G) for at tilbyde nye produkter og tjenester (decentraliseret elproduktion, energiforvaltningssystemer, intelligente apparater og intelligent styring, lagring i lille skala, inklusive elbiler), der støtter aktive forbrugere og bidrager til optimering af energiforbruget (reduktion og flytning) og dermed sparer penge. I september 2016 foreslog Kommissionen en revision af EU's regler inden for telekommunikation for at opfylde europæernes stigende behov for sammenkobling ved at tilskynde til investeringer i netværk med meget stor kapacitet. Kommissionen fremlagde også en 5G-handlingsplan, der indeholder en fælles EU-kalender for en koordineret kommerciel lancering af 5G i 2020.
Samtidig skal man undersøge spørgsmål om adgang til data, beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse sammen med cybersikkerhed og spørgsmål om åbne standarder og interoperabilitet. Arbejdet med sidstnævnte blev iværksat med Kommissionens meddelelse fra april 2016 om digitalisering af den europæiske industri. Med denne meddelelse lancerede man også et nyt europæisk initiativ for skyen, der rummer potentiale til at blive rygraden i det nye system for energidata.
At sikre energiforsyningssystemernes modstandsdygtighed mod cyberrisici og -trusler bliver stadig vigtigere, efterhånden som udbredt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og datatrafik bliver grundlaget for funktionen af de infrastrukturer, der ligger til grund for energisystemerne. En platform af energieksperter for cybersikkerhed er i øjeblikket i færd med at analysere de specifikke behov for sikkerheden ved energiinfrastrukturer og vil rådgive Kommissionen om dette.
|
Som led i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked:
Udarbejder Kommissionen et initiativ for at fremme en europæisk dataøkonomi. Dette initiativ vil sammen med forslaget om udformningen af energimarkedet behandle spørgsmål om datalokalisering samt nye spørgsmål som ejerskab og ansvar, (gen)brugsmuligheder, adgang og interoperabilitet og vil være særligt relevant for de data, der er nødvendige for energiprocesser og nye energitjenester.
Kommissionen arbejder på en revision af e-datadirektivet for at bringe det i overensstemmelse med de nye regler om databeskyttelse. Dette bliver relevant for håndtering af data fra intelligent energiforbrug.
Med udgangspunkt i den vellykkede udvikling af intelligente netstandarder vil Kommissionen i 2017 iværksætte et toårigt projekt for at udvikle fælles sikre kommunikationsstandarder, der kan sikre, at energirelaterede data kan strømme frit til relevante interesserede parter. Kommissionen offentliggør resultaterne ved udgangen af 2018.
I 2017 vil Kommissionen oprette arbejdsgrupper for interessenter inden for arbejdsgruppen om intelligente net for at forberede netværkskoder for reaktioner på efterspørgslen, energispecifik cybersikkerhed og et fælles format for forbrugerdata. Kommissionen vil aflægge rapport om strukturen, omfanget og planlægningen af grupperne i foråret 2017 og om de endelige resultater ved slutningen af 2018.
Baseret på arbejdet i ekspertgruppen for cybersikkerhed på energiområdet vil Kommissionen etablere en høringsplatform med interessenter i løbet af 2017 og om nødvendigt foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger ved udgangen af 2017.
Som opfølgning på strategien for lavemissionsmobilitet vedtager Kommissionen en EU-strategi for kooperative intelligente transportsystemer for at give mulighed for udrulning af sådanne systemer over hele EU inden 2019 og fremskynde omstillingen til kooperativ, sammenkoblet og automatiseret vejtransport.
|
7. Den eksterne dimension
Eksterne politikker og udviklingspolitikker er vigtige redskaber som støtte for omstillingen til ren energi på globalt plan og for at hjælpe vores partnerlande, også i EU's naboskab, med at opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen og målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Dette betyder et øget engagement fra EU's side i multilaterale initiativer og fremme af en mere robust og inklusiv energiarkitektur på verdensplan – i overensstemmelse med EU's handlingsplan for energidiplomati. EU er et aktivt medlem af den multilaterale Clean Energy Ministerial, som er et globalt forum på højt niveau til fremme af politikker og programmer, der fremmer ren energiteknologi, til deling af erfaringer og bedste praksis og tilskyndelse til omstillingen til en verdensøkonomi baseret på ren energi. Kommissionen vil sikre, at omstillingen til lavemissionsøkonomi fortsat vil være en integrerende del af energidialogen og samarbejdet i EU's bilaterale og multilaterale forbindelser.
Kommissionen har identificeret bæredygtig energi og klimaforanstaltninger som centrale drivkræfter i sit forslag til en ny europæisk konsensus om udvikling. Energi er en udviklingsfaktor af kritisk betydning og er central for løsninger til sikring af en bæredygtig planet, således som det anerkendes i 2030-dagsordenen og navnlig de bæredygtige udviklingsmål 7 "Prismæssigt overkommelig og ren energi" og 13 "Klimaforanstaltninger". EU's strategiske tilgang til energi inden for politikken for udviklingssamarbejde er centreret om tre nøgleprioriteringer: i) afhjælpning af manglende adgang til energi, ii) forøgelse af produktionen af vedvarende energi og iii) bidrag til kampen mod klimaændringer. I lyset af omfanget af de nødvendige investeringer vil EU øge samarbejdet med partnere i den offentlige og private sektor for at levere resultater vedrørende adgang til energi, energieffektivitet og produktion af vedvarende energi. Dette vil gå hånd i hånd med EU's støtte til tredjelande med henblik på at bekæmpe klimaændringer og udvikle lavemissionsøkonomier og klimamodstandsdygtige økonomier i henhold til EU's globale lederskab for nedbringelse af drivhusgasemissioner.
Kommissionen har fremlagt en europæisk plan for eksterne investeringer, der skal omfatte en integreret finansiel pakke til finansiering af investeringer uden for EU. Planen skal indeholde en europæisk fond for bæredygtig udvikling, teknisk bistand til udvikling af bæredygtige projekter og tiltrækning af investorer og et sæt af programmer for udvikling af teknisk bistand for at forbedre investeringsmiljøet og det politiske miljø i de berørte lande, navnlig opskalering af private og offentlige investeringer i lavemissionsøkonomi.
Energi er et vigtigt fokusområde for EU's samarbejde med sine naboer med fokus på lovgivningsreformer, fremme af brugen af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Dette er tilfældet i energifællesskabet, hvor EU bidrager til at skabe et regionalt energimarked i henhold til EU's lovgivningsstandarder. I det sydlige naboskab er processen med etablering af et marked for elektricitet og gas i Euro-Middelhavsområdet i gang, og i det østlige naboskab tilbyder EU4Energy-projektet støtte til reformer i energisektoren. I begge tilfælde er de beregnet på at skabe et gunstigt miljø for investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet. EU-støtten bidrager navnlig til at skabe den lovgivningsmæssige ramme for grænseoverskridende handel med vedvarende energi.
Et eksempel på et vellykket projekt er verdens største solenergianlæg i Ourzazate, som vil dække halvdelen af Marokkos efterspørgsel på vedvarende energi i 2030 og eventuelt give mulighed for at eksportere elektricitet til EU og mod øst.
EU styrker samarbejdet med Vestbalkan, Tyrkiet, og de sydlige og østlige naboer om energieffektivitet. I samarbejde med de internationale finansielle institutioner vil Kommissionen opskalere investeringerne i energieffektivitet i byggesektoren startende med fire pilotlande, Ukraine, Georgien, Serbien og Tunesien.
Afrika er en privilegeret partner for EU, og Afrika-EU energipartnerskabet danner ramme om det fælles energisamarbejde. EU støtter ligeledes initiativet for vedvarende energi i Afrika, et afrikansk ledet initiativ, der har til formål at øge Afrikas kapacitet inden for vedvarende energi med 10GW i 2020 og mobilisere Afrikas potentiale for vedvarende energi på 300GW i 2030. Med henblik på at frigøre Afrikas potentiale for bæredygtig energi vil fokus ligge på at styrke produktionskapaciteten fra vedvarende ressourcer, forbedre samkøring på tværs af grænserne og styring af energisektoren.
EU er som medlem af Verdenshandelsorganisationen aktivt med til at fremme liberaliseringen af varer og tjenester, som kan give miljømæssige fordele. EU har arbejdet tæt sammen med 16 andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, der repræsenterer størstedelen af verdenshandelen med miljøprodukter, med henblik på at indgå en ambitiøs aftale om miljøprodukter. I sine bilaterale handelsaftaler tilstræber EU ligeledes en hurtig liberalisering af miljøprodukter og tjenester samt fremme af handel med og investering i produktion af vedvarende energi.
Øgede handelsstrømme forventes at bidrage til hurtig udbredelse af grønne varer, tjenester og teknologier i hele verden og med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. EU er verdensførende inden for eksport og import af miljøvarer. I 2013 udgjorde EU's eksport af produkter på den grønne liste 146 mia. EUR (omkring 8 % af EU's samlede eksport), og importen udgjorde 70 mia. EUR. De europæiske virksomheder bør bestræbe sig på at fortsætte udviklingen og eksporten af deres innovationsfærdigheder og knowhow.
Endelig indeholder meddelelsen om international havforvaltning foranstaltninger, der vil bidrage til at skabe ensartede regler overordnet set for den europæiske havenergisektor.
|
I forbindelse med løfterne om at gøre omstillingen til ren energi til et centralt element i EU's bidrag til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og af Parisaftalen:
Opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage lovgivningspakken om den eksterne investeringsplan så hurtigt som muligt.
Kommissionen vil prioritere energi som et af nøgletemaerne på Afrika-EU-topmødet i Abidjan i november 2017.
Kommissionen vil afholde et rundbordsforum for virksomheder på højt niveau om investeringer i vedvarende energikilder i Afrika i foråret 2017 for at øge forståelsen af og bevidstheden om Kommissionens indsats og den private sektors behov for investeringer i vedvarende energi i Afrika.
I foråret 2017 vil Kommissionen i samarbejde med de internationale finansielle institutioner gøre status over pilotprojektet for opskalering af energieffektivitetsinvesteringer i byggesektoren i de fire pilotlande med henblik på at udvide det til andre lande på et senere tidspunkt.
Midtvejsrevisionen af den strategiske flerårige programmering for de europæiske instrumenter for naboskab og førtiltrædelsesbistand i 2017 med henblik på at integrere øget finansiering af energieffektivitet i bygninger som led i investeringer i energi, klima og jobskabelse.
Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at indgå en aftale om miljøprodukter og -tjenester (WTO) for at nedbringe omkostningerne ved indsatsen for tilpasning til klimaændringer.
|
8. Styring og partnerskaber for effektiv levering
Energiomstillingen kan ikke være topstyret. Der er behov for politiske foranstaltninger fra forskellige myndighedsniveauer (lokalt, regionalt, nationalt, EU, internationalt) og andre interessenter. Styringen af energiunionen vil bidrage til at sikre tilpasningen af politikker og til at sikre, at EU som helhed opfylder sine energi- og klimamål, især 2030-målene.
Omstillingen til ren energi vil ikke kunne gennemføres uden en indsats fra flere interessenter fra civilsamfundet og det regionale og lokale niveau. EU har en unik placering med hensyn til at ensrette overgangen til ren energi gennem alle sektorer og forvaltningsniveauer. Derfor er det vigtigt, at byer, regioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter engagerer sig i udformningen og gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
Regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne vil hjælpe dem med at opfylde EU's energi- og klimamål på en effektiv og omkostningseffektiv måde. Forslagene til retsakter i denne pakke vil lette det regionale samarbejde. Kommissionen udarbejder en vejledning til medlemsstaterne om opbygning af regionalt samarbejde baseret på eksisterende samarbejdsstrukturer og gennemførelse af regionalt samarbejde på tværs af alle fem dimensioner i energiunionen.
Efter som byer og bysamfund er det sted, hvor størstedelen af omstillingen rent faktisk vil finde sted, har EU været særligt opmærksom på disse drivkræfter bag forandringerne. Arbejdet med at lette indsatsen i byerne blev intensiveret i 2016 med vedtagelsen af "Amsterdampagten om vedtagelse af dagsordenen for byer i EU", udarbejdelsen af den globale borgmesterpagt og Kommissionens lancering af en webbaseret "kvikskranke" for lokale myndigheder, der leder efter skræddersyede oplysninger om EU's initiativer for byer, herunder om omstillingen til ren energi. Borgmesterpagten for klima og energi er EU's flagskibsinitiativ for byernes indsats mod klimaforandringer og får stadig mere dynamik med en bredere dækning, der nu omfatter tilpasning til klimaforandringer, tilpasning og adgang til ren og rimeligt prissat energi. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at kopiere denne vellykkede model til Nordamerika og Mexico, Latinamerika og Vestindien, Japan, Kina, Indien, Sydøstasien og Afrika syd for Sahara under den globale borgmesterpagt. Ambitiøse projekter for omstilling til ren energi i byer og på regionalt niveau bør gøres mere synlige og kan kopieres i hele EU, herunder gennem tournéen for energiunionen i 2017.
Landdistrikterne har ligeledes store muligheder for at bidrage til denne omstilling, f.eks. med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energi, herunder bæredygtig bioenergi.
Øer og øregioner er platforme for pilotinitiativer med omstilling til ren energi og kan fungere som udstillingsvinduer på internationalt plan som f.eks. EU's mest perifere regioner som El Hierro (De Kanariske Øer), en ø med 100 % vedvarende energi. Kommissionen vil gerne bidrage til at fremskynde udviklingen og til at indføre de bedste tilgængelige teknologier på øer og i øregioner, inklusive udveksling af bedste praksis inden for finansiering samt lovgivning og tilsynsbestemmelser og inden for energi til transport. Det første skridt er at bringe øerne sammen uanset størrelse, geografi eller placering.
|
For at støtte den generelle udbredelse af omstillingen til ren energi:
Opfordrer Kommissionen byer, regioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter til at engagere sig aktivt i drøftelserne om energiomstillingen, navnlig i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner for at udvikle løsninger, der udgør en hensigtsmæssig reaktion på de forskellige områders behov.
I 2017 vil Kommissionen fremlægge en vejledning for medlemsstaterne om regionalt samarbejde med henblik på at fremme en effektiv og omkostningseffektiv gennemførelse af målene for energiunionen.
I første halvdel af 2017 vil Kommissionen afholde et møde på højt niveau i Valletta om mulighederne med ren energi og udfordringerne for øer. Dette vil starte en proces med støtte til øerne i deres omstilling til ren energi.
|