EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.9.2016
COM(2016) 615 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Bedre lovgivning: Levering af bedre resultater til fordel for en stærkere Union
Indledning
Det er vigtigt at lovgive bedre. Lovgivningen er ikke et mål i sig selv, den er et middel til at give EU-borgerne konkrete fordele og tage hånd om de fælles udfordringer, som Europa står over for. Målrettet, velbegrundet og enkelt formuleret lovgivning vil med større sandsynlighed kunne gennemføres korrekt og medvirke til at nå de opstillede mål i marken, uanset om de er økonomiske, samfundsmæssige eller miljømæssige. Tidssvarende, hensigtsmæssige regler, der tjener deres formål, er ikke blot afgørende for retsstaten og opretholdelsen af vores fælles værdier, men også for, at vores offentlige myndigheder og virksomhederne kan være effektive.
Den Europæiske Union er - ofte med rette - blevet kritiseret for at lovgive for meget og for dårligt og for at blande sig i borgernes tilværelse og virksomhedernes drift med for mange og for detaljerede regler. Der er mange eksempler - veldokumenterede og mindre veldokumenterede - på uhensigtsmæssige love og regler, der tilsyneladende detailstyrer økonomiske og samfundsmæssige aspekter i dagligdagen. Samtidigt forventer borgerne, at EU i højere grad søger at finde effektive løsninger på de store udfordringer - beskæftigelse og vækst, investeringer, sikkerhed, migrationsstrømme og den digitale revolution - blot for at nævne et par eksempler.
Lige fra starten af sit mandat har Junckerkommissionen gjort det klart, at vi ville bryde med fortiden og ændre den måde, Kommissionen arbejder på og udformer sine politikker, ved under fastlæggelsen af politikker at tage afsæt i principper for bedre lovgivning for at sikre, at disse politikker medfører forbedringer for borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder. Vi har forpligtet os til at gøre en stor indsats i store spørgsmål og være mere tilbageholdende i mindre væsentlige spørgsmål ved at fokusere på de områder, der virkelig har betydning for vores borgere, og hvor EU's indsats er vigtigst, og ved at sikre, at medlemsstaterne påtager sig et ansvar, når en national indsats er mere hensigtsmæssig.
Vi har også forpligtet os til at indgå i et tæt partnerskab med Europa-Parlamentet og Rådet og at samarbejde tæt med medlemsstaterne om fastlæggelse af dagsordenen og opstilling af fælles politiske prioriteter, således at EU-institutionerne sammen kan forbedre EU's indsats og sikre bedre fokus. Ved at koncentrere os om foranstaltninger, der reelt er nødvendige, og ikke træffe foranstaltninger, som kun giver marginale fordele eller bedre kan gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan i medlemsstaterne, frigøres der også flere ressourcer, og det betyder, at institutionerne kollektivt og hurtigere kan mobiliseres og indrette sig efter nye omstændigheder, således som det har været tilfældet i forbindelse med migrationskrisen.
Næsten to år efter sin tiltrædelse er Kommissionen på vej til at opfylde vores tilsagn om bedre lovgivning. Fra starten har vores arbejde taget afsæt i en række målrettede politiske retningslinjer 1 for den mellemsigtede indsats over for EU's vigtigste udfordringer: beskæftigelse, vækst og investeringer, migration, sikkerhed, den digitale sektor, energi og udbygning af det indre marked. Hvert år fastlægges der konkrete foranstaltninger, som afspejler disse strategier, i de årlige målrettede og strømlinede arbejdsprogrammer. Arbejdsprogrammet for 2014 omhandlede 100 initiativer. I 2015 indgik der 23 nye prioriterede initiativer og pakker i arbejdsprogrammet. I 2016 var tallet også kun 23.
Figur 1. Bedre lovgivning i tal for 2015-2016
Samtidigt er antallet af Kommissionens forslag til forordninger og direktiver til vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure faldet fra 159 i 2011 til 48 i 2015. Siden 2000 har der været årlige udsving i antallet af direktiver og forordninger vedtaget af Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. I 2009 var der tale om 141 lovgivningstiltag (det højeste antal). I 2015, som var Junckerkommissionens første år, blev der vedtaget 56 retsakter.
Figur 2. Antallet af lovforslag i perioden 2011-2015
Kommissionens mål er ikke kun at fokusere på, hvad der er nødvendigt og har betydning for borgerne, men også på at bekæmpe inerti. Halvfems forslag, som ikke længere var tidssvarende eller ikke kom videre i EU's lovgivningsproces, er i de seneste to år blevet taget af bordet af Europa-Parlamentet og Rådet for at gøre det muligt at fokusere på de prioriterede sagsområder. Den eksisterende EU-lovgivning er blevet reduceret ved ophævelse af 32 utidssvarende love, og man har taget fat på at forenkle eksisterende regler på ca. 103 forskellige områder.
Bedre lovgivning kræver også, at den forberedes med fuldt kendskab til dens forventede virkninger for at øge den positive effekt og undgå unødvendige byrder og bureaukrati for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. En del af indsatsen for at forbedre lovgivningen består således i, at Kommissionen begrænser sig til lovgivning, som der er et dokumenteret behov for. Inden der foreslås ny lovgivning, foretager Kommissionen en grundig evaluering af tidligere indhøstede erfaringer og af undersøgelser, og den gennemfører høringer og vurderer, om EU skal træffe foranstaltninger, eller om det er bedre, at det er medlemsstaterne, der gør det.
Bedre lovgivning er ikke kun Europa-Kommissionens ansvar. Der er tale om en fælles indsats, som skal gøres af Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne under hensyn til disse parters specifikke roller og ansvar, men ikke kun i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af ny lovgivning. På ethvert tidspunkt i politikforløbet - lige fra lovgivningsforhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet til medlemsstaternes og Kommissionens omsætning og gennemførelse - skal der lægges vægt på bedre lovgivning. For at det kan lykkes, er vi alle nødt til at være målrettede og effektive, forenkle, være åbne og handle på de rigtige niveauer.
En stor indsats på de væsentlige områder
Kommissionen har i det forgangne år gjort fremskridt med at virkeliggøre Jean-Claude Junckers 10 prioriteter. Vi har koncentreret vores arbejde om væsentlige initiativer med stor EU-merværdi med hensyn til mærkbare resultater for borgere og virksomheder og har reageret hurtigt på nye udfordringer, som kræver hurtige, men effektive løsninger. I mange tilfælde har Kommissionen været i stand til at forberede og fremlægge initiativer rekordhurtigt på grundlag af evidensbaserede analyser af deres indvirkning i forhold til de enkelte specifikke situationer. Efterlevelsen af principperne vedrørende bedre lovgivning har bidraget til udarbejdelse af forslag, som lige præcis opfyldte målsætningen med dem, og de kunne derfor vedtages rettidigt af de andre institutioner, således som det f.eks. har været tilfældet i forbindelse med foranstaltningerne vedrørende skatteunddragelse.
|
Eksempler på en "stor indsats i store spørgsmål"
Fremme af investeringer: For at støtte opsvinget og øge vækstfremmende investeringer
Indsatsen over for flygtningekrisen: Kommissionen har hurtigt fremlagt forslag til at adressere de øjeblikkelige og langsigtede udfordringer i forbindelse med migrationskrisen. Der er taget skridt til at forvalte irregulære migrationsstrømme, redde liv på havet, sikre solidaritet med medlemsstaterne i den forreste linje gennem forslag om omfordeling og genbosætning af asylansøgere og styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser samt tilbagesendelser. Sidste år tilsluttede medlemsstaterne sig Kommissionens forslag om at omfordele 160 000 personer med behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland og at genbosætte 22 000 fordrevne personer uden for EU. Der er indtil videre omfordelt eller genbosat et godt stykke over 13 000 personer. I det seneste år har EU gennemført en hidtil uset mobilisering af EU-budgettet på mere end 10 mia. EUR i 2015 og 2016 for at afhjælpe flygtningekrisen og hjælpe de mest berørte lande 2 . Styrkelse af grænserne: Kommissionens forslag om en forordning om en europæisk grænse- og kystvagt, som den fremlagde i december 2015, blev vedtaget på rekordtid af Europa-Parlamentet og Rådet i juli i år. Med dette forslag afhjælpes de mangler, der blev identificeret under migrationskrisen, ved indførelse af forebyggende sårbarhedsvurderinger af medlemsstaternes grænsekontrolsystemer, en systematisk tilgang til iværksættelse af EU-foranstaltninger og menneskelige ressourcer og udstyr, der kan sættes ind til enhver tid 3 . Fremme af innovation via det digitale indre marked: Kommissionen foreslog at fjerne de største aftaleretlige hindringer for grænseoverskridende handel med varer med digitalt indhold og onlinesalg/fjernsalg af varer 4 . Konsekvensvurderinger viste, at harmoniserede regler for produkter med digitalt indhold vil reducere omkostningerne for de handlende og tilskynde dem til også at være aktive på tværs af grænserne. Det forventes, at mindst yderligere 122 000 virksomheder vil gå i gang med onlinesalg til andre EU-lande og øge antallet af nye forbrugere med mellem 8 og 13 mio. Skabelse af en energiunion og bekæmpelse af klimaforandringer: I februar 2016 fremlagde Kommissionen nye foranstaltninger vedrørende energisikkerhed, som vil forbedre sammenkoblingerne i EU og mindske risikoen for forsyningsafbrydelser. Solidaritet blandt medlemsstaterne vil bidrage til at beskytte forbrugerne og vigtige samfundstjenester i tilfælde af krise. Kommissionen stod i spidsen for det arbejde, der førte frem til klimaaftalen i Paris, og følger op på Den Europæiske Unions forpligtelser vedrørende medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra 2021 til 2030 5 , herunder ændringen af EU's emissionshandelssystem til fremme af omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer. En dybtgående konsekvensvurdering bidrog til udarbejdelse af et passende forslag, der sikrede en fair deling af indsatsen blandt medlemsstaterne, beskyttelse af industriens internationale konkurrenceevne og flere og bedre investeringer i lavemissionsteknologi. Bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse: I november 2014 blev der gennem lækkede oplysninger kastet lys på misbruget af skatteafgørelser. Kommissionen fik hurtigt fastlagt en vidtrækkende dagsorden til fremme af mere retfærdig, enkel og effektiv virksomhedsbeskatning i EU. Kommissionens forslag om automatisk udveksling af medlemsstaternes skatteafgørelser blev fremlagt i januar 2015 og vedtaget ved udgangen af det år. Forslag vedrørende de multinationale selskabers indberetning af skatteoplysninger og udveksling af disse oplysninger mellem medlemsstaterne og et forslag til direktiv om skatteundgåelse blev lagt frem i januar 2016 og vedtaget i henholdsvis marts og juni 2016. |
Bedre lovgivning for at sikre bedre resultater
Bedre lovgivning sikrer enklere regler, der kan give resultater med større virkning. Kommissionen har fortsat sin indsats for at forenkle den eksisterende lovgivning. Siden lanceringen af programmet for målrettet og effektiv lovgivning (REFIT) 6 er der iværksat 200 initiativer til reduktion af byrder og forenkling.
Af eksempler kan nævnes: Reduceret finansiel indberetning for 5 mio. mikrovirksomheder (med forventede årlige besparelser på ca. 6,3 mia. EUR); en reduktion på op til 95 % af registreringsgebyrerne for SMV'er som krævet i kemilovgivningen (REACH) og nye regler for offentlige indkøb af elektroniske varer, som forventes at reducere indkøbsomkostningerne med op til 20 %.
|
Eksempler på kommissionsforslag til reduktion af lovgivningsbyrder og bureaukrati Den 6. april 2016 vedtog Kommissionen et revideret lovforslag om såkaldt intelligente grænser, som omfatter en ændring af Schengengrænsekodeksen vedrørende integrering af de nødvendige tekniske ændringer i forbindelse med et nyt elektronisk indrejse-/udrejsesystem. Det reviderede forslag indebar en reduktion af de anslåede omkostninger fra 1,1 mia. EUR til 480 mio. EUR 7 . Kommissionen fremlagde den 7. april 2016 8 en momshandlingsplan, som indebærer større forenklingsinitiativer, herunder et forslag (der lægges frem til efteråret) til modernisering af momssystemet for grænseoverskridende e-handel. Dette vil kunne føre til øgede momsindtægter på 7 mia. EUR årligt og reducere virksomhedernes omkostninger forbundet med efterlevelse af lovgivningen med mindst 55 %. Afgørelsen om byrdefordeling vedrørende bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne i medlemsstaterne fra 2021 til 2030 vil reducere de administrative omkostninger forbundet med overvågning af efterlevelse og rapportering med årligt ca. 345 000-460 000 EUR. Dette vil blive suppleret med yderligere forenklinger med hensyn til overvågning og rapportering inden for den energi- og klimarelaterede lovgivning senere i år. Kommissionen har foreslået at revidere reglerne om prospekter for at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering og forenkle informationen til investorerne. Navnlig små og mellemstore virksomheder vil få lettere ved at rejse finansiering ved udstedelse af aktier og gældsbeviser. Mere hensigtsmæssige oplysningsregler kunne give besparelser på ca. 130 mio. EUR pr. år (baseret på resultater fra offentlige høringer) 9 . Der ville kun blive krævet EU-prospekt for kapitaltilførsler på mere end 500 000 EUR (tidligere var det 100 000 EUR). Der ville også blive tale om mindre komplekse prospekter for mindre udstedere, som ønsker at udnytte de europæiske markeder. Forslaget om at forenkle EU's finansielle bestemmelser (omarbejdelse af finansforordningen og ændring af 15 retsakter, der fastsætter finansielle bestemmelser for de enkelte sektorer) - der blev vedtaget som led i midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme - indeholder ét enkelt finansielt EU-regelsæt, som medfører bortfald af 25 % af de eksisterende regler ved at kombinere de gældende regler i de forskellige EU-finansieringsredskaber, hvor det er muligt. Der er en ambitiøs forenklingsdagsorden på vej for den fælles landbrugspolitik, og der er i den forbindelse allerede gennemført 20 forenklingstiltag til direkte fordel for landbrugerne og de nationale forvaltninger. Der er yderligere forslag på vej om et grønnere landbrug inden for rammerne af programmet for målrettet og effektiv lovgivning (REFIT). Hertil kommer, at der en handlingsplan på vej for regler for landbrugsmarkederne, som tager sigte på en væsentlig reduktion af de oprindelige 250 kommissionsforordninger til ca. 20 delegerede retsakter og 20 gennemførelsesretsakter. Der er med en ny forordning om databeskyttelse fastlagt én paneuropæisk lov, der erstatter de 28 forskellige love i medlemsstaterne. Dette vil medvirke til at reducere de administrative byrder og gøre det lettere for mange virksomheder at få adgang til nye markeder. De nye regler vil give fordele, der årligt skønsmæssigt beløber sig til 2,3 mia. EUR 10 . |
Høring af dem, der vil skulle anvende de fremtidige regler, er et meget værdifuldt bidrag til bedre lovgivning. Kommissionen har derfor siden maj 2015 ændret sin metode med hensyn til, hvordan den engagerer sig i forhold til alle interessenter ved udarbejdelse af nye initiativer og evaluering af eksisterende politikker. Der er indført nye, mere aktive og åbne måder til indledende høring af alle relevante parter. Interessenter og borgere er nu i stand til at give feedback online, når Kommissionen lancerer sine politikideer
11
. De kan deltage i webbaserede offentlige høringer eller give kommentarer til Kommissionens forslag
12
og til gennemførelseslovgivning, inden Kommissionen vedtager lovene under lovgiverens tilsyn.12
Samtidigt har Kommissionen forbedret sin åbenhedsportal og sit åbenhedsregister for at fremme og lette deltagelse i beslutningstagningsprocessen i EU 13 og er ved at offentliggøre forhandlingstekster og andre dokumenter vedrørende internationale handelsforhandlinger.
Kommissionen har også oprettet sin "REFIT-platform", som har til formål at inddrage interessenterne og medlemsstaterne i Kommissionens REFIT-arbejde. Platformen samler højtstående eksperter fra alle 28 medlemsstater, fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt fra erhvervslivet, arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet, som er udpeget gennem en åben og gennemsigtig proces. Via et særligt websted
14
kan interessenter indsende sende deres tanker og forslag vedrørende EU-loves indvirkning til platformen og foreslå, hvordan lovgivningen kan forbedres.
Platformen har allerede vurderet mere end 100 af de synspunkter, der indtil videre er givet udtryk for, og det har ført til, at der er afgivet 17 udtalelser med konkrete forslag om en lang række spørgsmål
15
.
Kommissionen vil rapportere om sin planlagte opfølgning i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2017.
For at forbedre sin værktøjskasse til bedre lovgivning har Kommissionen til stadighed forbedret sine eksisterende værktøjer og praksis og foretaget tilføjelser. Siden 2003
16
har Kommissionen til støtte for sine forslag lavet 975 konsekvensvurderinger. Kommissionen har siden 2010 gennemført 688 evalueringer og 704 åbne offentlige høringer. Uafhængig kvalitetskontrol af Kommissionens konsekvensvurderinger er meget vigtig, og en sådan kontrol har da også været på plads i Kommissionen siden udgangen af 2007. Til styrkelse heraf erstattede et nyt Udvalg for Forskriftskontrol den 1. juli 2015 det tidligere Udvalg for Konsekvensanalyse, herunder med tre eksterne medlemmer
17
, og dette udvalg fik et udvidet og styrket mandat omfattende evalueringer af eksisterende lovgivning. Kommissionens system til konsekvensvurdering er blevet evalueret eksternt, og dets kvalitet er anerkendt og givet en høj ranking af OECD
18
.
Figur 3. Overblik over aktiviteter vedrørende bedre lovgivning siden deres iværksættelse i Kommissionen
De resultater, der indtil videre er nået, viser, at Kommissionens tilsagn om bedre lovgivning ikke er tom snak. Den er et faktum. Ændringen af den måde, som lovgivningen forberedes på, et mere åbent engagement i forhold til interessenter og det, at der systematisk er blevet lyttet til deres input, har været væsentlige årsager til de ændringer, der er sket, med hensyn til kommissionsforslagenes kvalitet og fokus. I mange tilfælde har bedre lovgivning bidraget til at undgå unødvendige omkostninger, adressere de specifikke problemer, interessenterne 19 identificerede, og finde mere hensigtsmæssige tilgange, som indebærer en mindre kollektiv byrde.
|
Eksempler, hvor overvejelser om bedre lovgivning førte til mere hensigtsmæssige tilgange Større decentralisering af forvaltningen af statsstøtte: Næsten 90 % af statsstøttesagerne forvaltes nu af medlemsstaterne uden forudgående godkendelse fra Kommissionens side. Der er fastlagt nye og enklere regler for søfartssikkerhed på grundlag af anbefalinger formuleret i forbindelse med REFIT-kontrol. Som følge heraf kan man bedre og mere effektivt varetage sikkerheden for gennemsnitligt ca. 400 mio. personer, der hvert år rejser i EU-farvande 20 . Vejledning fra Kommissionen, som tager sigte på at støtte forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder, således at de tillidsfuldt kan engagere sig i samarbejdsøkonomien, som udvikler sig hurtigt: Det er målet at skabe lovgivningsmæssige rammer, hvor nye forretningsmodeller kan udvikles, samtidig med at forbrugerne beskyttes, og der sikres retfærdig beskatning og retfærdige arbejdsforhold 21 . Der er fremlagt nye, strengere og mere gennemsigtige typegodkendelseskrav til motorkøretøjer, herunder forbedrede bestemmelser om overvågning og tilsyn, efter afsløringerne af, at der var blevet anvendt manipulationsanordninger, som forhindrede retvisende kontrol af skadelige emissioner fra personbiler 22 . |
Det videre arbejde
Formålet med den bedre lovgivning er at få Den Europæiske Union til at fungere bedre og åbent med skarp fokus på tiltag, som er enklere og kun tages i brug, hvor det virkelig har betydning for borgerne. Dette er en opgave for alle institutionerne og for medlemsstaterne. Alle har del heri. Europa-Parlamentets, Rådets og Europa-Kommissionens interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der trådte i kraft i 2016, er et vigtigt skridt fremad i indsatsen for at sikre bedre lovgivning. Bedre lovgivning er imidlertid ikke i sig selv en dynamisk dagsorden. Der er derfor behov for yderligere indsats.
Kommissionen
Kursen ligger fast: Junckerkommissionens 10 prioriteter vil fortsat udgøre grundlaget for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 med fokus på de forslag, som er vigtigst for at adressere de udfordringer, EU i øjeblikket står over for. Som det har været tilfældet de seneste to år vil arbejdsprogrammet kun indeholde velbegrundede forslag, og de vil blive udarbejdet ud fra forudgående konsekvensvurderinger, der er baseret på feedback fra interessenter i forbindelse med offentlige høringer.
Arbejdet med REFIT-platformen, som begynder at formulere forslag og anbefalinger, vil sikre denne proces merværdi. Områder, der skal undersøges med henblik på mulige forbedringer og forenkling, vil omfatte kemisk lovgivning, sundhed og sikkerhed på arbejdet, finansielle tjenester, moms og den fælles landbrugspolitik.
Samarbejde: Det er ikke kun Kommissionen, der skal sikre, at EU's borgere kan drage fordel af enklere, klarere og bedre målrettet lovgivning. EU-lovgivningskulturen kan kun ændres, hvis alle involverede aktører støtter denne dagsorden og varetager deres roller. Kommissionen går videre med opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og ser frem til at samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet.
Styrkelse af håndhævelsen: Ofte er det ikke manglen på EU-lovgivning, der er kilden til problemerne. Det er snarere manglen på effektiv anvendelse og erstatning til borgerne. Der er stadig en betydelig forskel på, hvad EU-bestemmelserne siger, og den måde, de anvendes på i hverdagen. Kommissionen øger sin indsats med hensyn til anvendelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten. Partnerskabet med medlemsstaterne er helt centralt, og det skal styrkes i hele politikforløbet. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at borgerne nemt kan få adgang til oplysninger om, hvordan EU-reglerne gennemføres på nationalt plan, og hvilke rettigheder de har med hensyn til erstatning. Kommissionen lægger særlig vægt på de overtrædelser, der har væsentlig indvirkning på virkeliggørelsen af EU's politikmål. Samtidigt vil den systematisk overvåge, om den nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og gøre mere brug af muligheden for at foreslå Domstolen at idømme finansielle sanktioner, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører EU-retten i deres nationale lovgivning rettidigt.
Europa-Parlamentet og Rådet:
De tre vigtigste EU-institutioner har en fælles vilje til at forbedre kvaliteten og åbenheden i forbindelse med lovgivningen og kun lovgive i de tilfælde, som giver borgerne klare fordele, og ophæve utidssvarende eller omkostningskrævende love. Europa-Parlamentet og Rådet har sammen med Kommissionen forpligtet sig til at forbedre deres processer for at sikre bedre lovgivning. Der kan gøres fremskridt på en række områder:
–Re-casting - en teknik, som anvendes til at samle den oprindelige retsakt og alle de efterfølgende ændringer heraf i én ny retsakt - bør være den vigtigste lovgivningsmetode til at udarbejde én lovgivningstekst, der er klar og forståelig. Hvis der ikke er mulighed for at gennemføre re-casting, bør der anvendes kodificering. Kommissionen vil udarbejde et arbejdsprogram over forordninger, der skal gøres til genstand for re-casting, og den forventede tidsplan. Det vil være afgørende, at de tre institutioner indgår i et tæt samarbejde for at sikre effektiv opfølgning.
–Potentialet med hensyn til forenkling og byrdereduktion i Kommissionens forslag bør opretholdes og forbedres i forbindelse med lovgivningsprocessen. Der bør foretages en prioritering af forslag, der indebærer umiddelbare fordele for borgerne og virksomhederne.
–I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale bør Europa-Parlamentet og Rådet øge deres egen interne konsekvensvurderingsindsats for at understøtte deres væsentlige lovgivningsændringer. Europa-Parlamentet har indtil videre vurderet effekten af ca. 30 af dets ændringer, mens Rådet ikke har gennemført vurderinger og stadig er i gang med at undersøge, hvornår og hvordan det bør gennemføre sådanne vurderinger. Til sammenligning har Kommissionen siden 2003 lavet næsten 1 000 konsekvensvurderinger til støtte for de vedtagne forslag.
–EU-institutionerne og medlemsstaterne bør arbejde tættere sammen for at sikre bedre monitorering, måling og evaluering af den faktiske indvirkning af EU-lovgivning om økonomi, samfundsstrukturer og miljø i medlemsstaterne.
Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at samarbejde med Kommissionen om udvikling af metoder og værktøjer, der er nødvendige til anvendelse af bedre lovgivning og opfylde forpligtelserne i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.
Desuden, og for første gang, vil de tre institutioner i år samarbejde om på grundlag af Kommissionens arbejdsprogram at identificere et sæt forslag, der vil blive prioriteret i lovgivningsproceduren. Dette vil sikre større ejerskab og en hurtig behandling af de vigtigste forslag.
Medlemsstaterne:
EU beskyldes ofte for at skabe bureaukrati og lovgivningsmæssige byrder. Nogle gange oplever borgerne og virksomhederne imidlertid, at det er de nationale regeringer selv, der har tilføjet ekstra regler i forbindelse med gennemførelsen i national lovgivning og overreguleret på grundlag af EU's regler. Det forsøges med den nye interinstitutionelle aftale at skabe klarhed og ansvarlighed med hensyn til den måde, hvorpå medlemsstaterne gennemfører EU-regler. Fra nu af bør medlemsstaterne informere Kommissionen og forklare borgerne, hvis de tilføjer bestemmelser til EU-retten i deres nationale lovgivning.
Medlemsstaterne opfordres også til at arbejde tæt sammen med Kommissionen for at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af EU-ret.
|
Prioriterede foranstaltninger Kursen skal holdes: Kommissionens arbejdsprogram for 2017 vil også fortsat have fokus på nogle få, velvalgte initiativer og videreførelse af foranstaltninger, der er omfattet af de 10 prioriteter, og som skal iværksættes over for de mest presserende udfordringer, EU står over for i dag, og programmet vil også omfatte tilbagetrækning af utidssvarende forslag og forslag om forenkling, der følger op på resultaterne fra REFIT-platformen. Der skal udvises åbenhed: Det er Kommissionens ønske at øge åbenheden i forbindelse med dens kontakter til interessenter og lobbyister. Kommissionen foreslår om kort tid et åbenhedsregister, som både skal dække Rådet og Europa-Parlamentet. Der skal tages ansvar: Kommissionen vil overveje ændringer af reglerne vedrørende EU-autorisationsprocedurer i visse følsomme sektorer for at sikre, at det ikke er Kommissionen alene, der påtager sig ansvaret for at handle, hvor medlemsstaterne ikke kan afgive en udtalelse. Der skal foretages indberetning af byrder: Kommissionen vil fremlægge en årlig undersøgelse af byrden for Europa-Parlamentet og Rådet omfattende en vurdering af muligheden for at nå de opstillede mål for byrdereduktion i centrale sektorer. Håndhævelsen skal styrkes: Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om anvendelse af EU-retten for at fremme mere effektiv anvendelse, gennemførelse og håndhævelse i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter. |
- (1) Se https://ec.europa.eu/priorities/index_en
- (2) http://ec.europa.eu/echo/files/EU_Emergency_Support/Graphic_Provision_en.pdf
- (3) COM(2015) 671.
- (4) COM(2015) 634; COM(2015) 635: http://ec.europa.eu/justice/contract/digital-contract-rules/index_en.htm
- (5) COM(2016) 482.
- (6) http://ec.europa.eu/info/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-law-simpler-and-less_en
- (7) COM(2016) 196.
- (8) COM(2016) 148. https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/docs/body/com_2016_148_en.pdf
- (9) COM(2015) 583. http://ec.europa.eu/finance/securities/prospectus/index_en.htm
- (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). http://ec.europa.eu/justice/data-protection/document/factsheets_2016/data-protection-factsheet_01a_en.pdf
- (11) http://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_en
- (12) Kommissionen opfordrer til, at interessenter giver feedback inden for en frist på 8 uger efter vedtagelsen af dens forslag og fremlægger denne feedback for Europa-Parlamentet og Ministerrådet i løbet af lovgivningsprocessen. Det var f.eks. en succes for nyligt i forbindelse med Kommissionens forslag om skydevåben, som afstedkom 27 680 svar, hvoraf langt hovedparten kom fra borgere, og bidrog til lovgiverens politiske stillingtagen.
- (13) Se også: http://ec.europa.eu/transparency/index_en.htm
- (14) "Let byrden - Deltag i debatten": http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/simplification/consultation/consultation_da.htm#up
- (15) Platformens anbefalinger og oplysninger om dens arbejde kan findes på: http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/refit-platform/index_en.htm#members . Platformen vedtog den 28. juni 2016 17 udtalelser på områder som kemikalier, kommunikationsnetværk, konkurrence, miljø, finansielle tjenester, sundhed og fødevaresikkerhed, det indre marked, beskatning og statistik.
- (16) Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen undertegnede i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning, hvorved de tre institutioner forpligtede sig til at gennemføre konsekvensvurderinger til støtte for lovforslag og væsentlige ændringer. Denne aftale blev i april 2016 erstattet af en ny aftale (EUT L 123 af 12. maj 2016, s. 1). http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:L:2016:123:TOC
- (17) Udvalget for Forskriftskontrol består af syv fuldtidsmedlemmer, hvoraf 3 er udpeget uden for Kommissionen (én post er for øjeblikket ledig, men burde være besat i løbet af efteråret 2016). http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/iab/members_en.htm
- (18) http://www.oecd.org/regreform/oecd-regulatory-policy-outlook-2015-9789264238770-en.htm
- (19) Se opfordringen til indsendelse af dokumentation vedrørende EU's rammer for finansielle tjenester: http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-review/index_en.htm
- (20) COM(2016) 369, COM(2016) 370, COM(2016) 371: http://ec.europa.eu/transport/modes/maritime/news/2016-06-06-passenger_ship_safety_rules_en.htm
- (21) COM(2016) 356.
- (22) SWD (2016) 9 part 2.