EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.9.2016

COM(2016) 584 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

med en midtvejsevaluering af anvendelsen af afgørelse nr. 466/2014/EU for så vidt angår EU-garantien til EIB mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

{SWD(2016) 294 final}
{SWD(2016) 295 final}

1.INDLEDNING

Denne rapport fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 19 i afgørelse 466/2014/EU ("afgørelsen"), der blev vedtaget den 16. april 2014. I artikel 19 hedder det: "Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016, i samarbejde med EIB, Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport, der indeholder en evaluering af de første års anvendelse af denne afgørelse samt, når det er relevant, et forslag til ændring heraf. Midtvejsrapporten skal bygge på en uafhængig ekstern evaluering med bidrag fra EIB.

Rapporten skal navnlig indeholde:

a)en vurdering af anvendelsen af tildelingspolitikken

b)en vurdering af EIB's rapportering og i givet fald henstillinger om, hvordan den kan forbedres

c)en vurdering af rammerne for resultatmåling, herunder resultatindikatorer og kriterier og deres bidrag til opfyldelsen af denne afgørelses målsætninger

d)en detaljeret redegørelse for de kriterier, der er overvejet i forbindelse med henstillingen om den potentielle aktivering af hele det fakultative supplerende beløb eller en del heraf."

Rapporten tager udgangspunkt i en ekstern evaluering, der er udført af en ekstern konsulent, og EIB's bidrag. Den giver Kommissionens vurdering af resultaterne af den eksterne evaluering og opsummerer de konstatereringer, der ligger til grund for forslaget til ændring af afgørelsen.

Konsulentens rapport findes her:

http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/evaluation/completed/index_en.htm

Sammen med denne rapport fremlægger Kommissionen:

et lovforslag om en revision af direktivet, der afspejler de foreslåede ændringer for resten af mandatperioden

et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen

et yderligere arbejdsdokument fra tjenestegrenene om årsrapporten om EIB's eksterne finansieringsaktiviteter i 2015.

2.STATUS OVER DET EKSTERNE LÅNEMANDAT VED UDGANGEN AF 2015

Det eksterne lånemandat har understøttet EU's dagsorden for foranstaltninger udadtil og har vist en tilpas grad af fleksibilitet og reaktionsevne over for de geopolitiske udfordringer, hvilket kunne ses i tilfældet med krisen i Ukraine, Egypten og Marokko (det arabiske forår) og Jordan (flygtningekrisen). Mandatet har spillet en rolle i den økonomiske og dermed den politiske stabilisering af disse lande, som blev ramt af en politisk krise 1 .

Ved udgangen af 2015 var 1,5 år af finansieringsaktiviteterne under mandatet for 2014-2020 gået (svarende til 21 % af gennemførelsesperioden), og de samlede forpligtelser under mandatet havde nået 6,9 mia. EUR, svarende til en udnyttelsesgrad på 26 %. Udnyttelsesgraden for de østlige nabolande overstiger allerede 50 %, efterfulgt af Asien og Latinamerika med henholdsvis 41 % og 36 %. Den hidtil lave udnyttelsesgrad i fortiltrædelsesregionen skyldes cykliske faktorer, som allerede er ved at forsvinde, og afspejler ikke de forventede behov. Den langsomme udvikling i Middelhavsområdet skyldes, at EIB i 2014 havde underskrevet transaktioner på næsten 1 mia. EUR for at udnytte det forudgående mandat fuldt ud. Dermed var der ikke meget råderum for transaktioner i 2014 under det nuværende mandat for 2014-2020, og således falder kapaciteten for det eksterne lånemandat i visse regioner drastisk i forhold til EU's prioriteter og mulige udfordringer i fremtiden.

Tabel 1. Udnyttelse af mandatlofterne for 2014-2020 efter 1,5 år den 31/12/2015

   mio. EUR

Region	Loft	Nettoundertegnelser	Nettoundertegnelser i % af mandatloftet
Førtiltrædelseslande	8 739	1 157	13 %
Middelhavsområdet	9 606	1 656	17 %
Østlige nabolande, Rusland	4 831	2 571	53 %
Asien og Latinamerika	3 407	1 386	41 %
Sydafrika	416	150	36 %
I alt	27 000	6 920	26 %

Desuden forpligtede EU sig i marts 2014 til at gennemføre en økonomisk pakke til fordel for Ukraine og bad EIB bidrage med investeringer i størrelsesordenen 3 mia. EUR for perioden 2014-2016. Det bør bemærkes, at EIB ved udgangen af 2016 ventes at have opfyldt sin forpligtelse om at øge udlånsaktiviteterne til Ukraine med 3 mia. EUR over tre år.

EIB's prognose for udnyttelsen af mandatet på 27 mia. EUR i de forskellige regioner vises i Tabel 1 . Det fremgår, at EIB ved at afsætte denne del af långivningen i Ukraine udnytter loftet for de østlige nabolande hurtigere, end det var ventet, da lofterne oprindelig blev udarbejdet. Lofterne i de østlige nabolande vil blivet nået i midten af 2017, og EIB vil ikke kunne fortsætte med at låne til regionen i hele mandatperioden. Hvis det nuværende aktivitetsniveau på 1,5 mia. EUR i de østlige nabolande skal opretholdes frem til 2020 (især i Ukraine), vil det f.eks. kræve en forhøjelse af det eksterne lånemandat på 5,2 mia. EUR. I betragtning af risikoklassificeringen for de østlige nabolande er der desuden begrænsede muligheder for at bruge EIB's egen risikofacilitet (ORF), når der ydes lån til regionen.

Tabel 2. Nuværende eksternt lånemandet 2014-2020: Gennemførelse og prognoser

mio. EUR

Eksterne lånemandater	2014 (siden juli)	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt 2014-2020	Mandatloft
Førtiltrædelseslande	200	957	1 400	1 532	1 550	1 550	1 550	8 739	8 739
Naboskabs- og partnerskabslande	1 480	2 757	3 000	2 370	1 610	1 610	1 610	14 437	14 437
Middelhavsområdet	390	1 276	1 500	1 610	1 610	1 610	1 610	9 606	9 606
Østlige nabolande, Rusland	1 090	1 481	1 500	760	0	0	0	4 831	4 831
Asien og Latinamerika	415	971	752	590	508	171	0	3 407	3 407
Asien (ekskl. Centralasien)	45	433	260	140	58	0	0	936	936
Centralasien	70	70	42	0	0	0	0	182	182
Latinamerika	300	468	450	450	450	171	0	2 289	2 289
Sydafrika	0	150	100	70	70	26	0	416	416
I alt	2 095	4 835	5 252	4 562	3 738	3 357	3 160	27 000	27 000

På grundlag af denne vurdering foreslår Kommissionen af frigive det fakultative mandat på 3 mia. EUR på tidspunktet for midtvejsvurderingen med samme fordeling af de regionale lofter som før. Det blev også anset som nødvendigt at øge fleksibiliteten, så EIB kan skifte beløb i henhold til fordelingerne af de regionale støttelofter (fra de nuværende 10 % mellem regionerne til 20 %), men kun for at dække behovet for at reagere på nødstilfælde og krisesituationer, der kan opstå under mandatperioden, og som har høj prioritet i EU's politik udadtil, især i Ukraine og regioner, der har forbindelse med migration, og andre kommende udfordringer i resten af mandatperioden 2014-2020 2 . Genfordelingen kan ikke gælde for det nye mandat for den private sektor på 2,3 mia. EUR, der står i forbindelse med migration, og beløbet på 1,4 mia. EUR til offentlige projekter som reaktion på migrationskrisen.

3.NUVÆRENDE POLITISK BAGGRUND, HERUNDER EIB'S INITATIV TIL STYRKELSE AF RESILIENSEN

Der er opstået klare drivkræfter for EU's foranstaltninger udadtil, som har udviklet sig på det seneste, og de skal overvejes ved midtvejsevalueringen af EIB's eksterne lånemandat, især:

Det påtrængende arbejde med det eksterne aspekt af EU-migrantkrisen og EIB's mulige rolle.

Det bredere arbejde med bæredygtige udviklingsmål og finansiering til udvikling (Addis Abeba-handlingsplanen, som bekræfter behovet for at gå videre end officiel udviklingsbistand til støtte for investeringerne).

Dagsordenen for klimaforandringer, især efter COP 21 i Paris.

Arbejdet med økonomisk diplomati til støtte af internationaliseringen af EU's erhvervsliv.

3.1 Det eksterne aspekt af EU-migrationskrisen

Efter en forespørgsel fra Det Europæiske Råd den 18. marts 2016 foreslog EIB for nylig et initiativ til mobilisering af yderligere finansiering til støtte for bæredygtig vækst, vigtig infrastruktur og social samhørighed i de sydlige nabolande og de lande i det vestlige Balkan, som er ramt af migrationskrisen. Den 16. juni 2016 drøftede EIB's bestyrelse som svar på Det Europæiske Råds konklusioner af 18. marts 2016 et dokument, der dannede grundlag for EIB's forslag til Det Europæiske Råd. I sine konklusioner af 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at "Den Europæiske Investeringsbanks initiativ i de sydlige nabolande og det vestlige Balkan er det første skridt inden for det nye samarbejde og vil hjælpe med at stimulere investeringer i vores partnerlande, og det har vores fulde støtte."

Som følge af krisen er der mange forskellige behov i de sydlige nabolande og det vestlige Balkan, og EIB regner med at deltage på to områder for at bidrage til den økonomiske modstandsdygtighed og sikre en bæredygtig udvikling:

•At dække det øgede behov for infrastruktur og lignende tjenesteydelser som følge af den pludselige stigning i befolkningstallet ved at give EIB's støtte til den offentlige sektor (herunder kommuner og offentlige virksomheder).

•At øge beskæftigelsesmulighederne for værts- og flygtningesamfundene, så den økonomiske integration styrkes, og flygtningene får mulighed for at klare sig selv. Denne udfordring kan imødegås gennem EIB's støtte til den private sektor (SMV'er, erhvervsliv, mikrofinansiering).

EIB's forslag (kaldet "initiativet til resiliens") er baseret på tre byggesten:

­Byggesten nr. 1: Forøgelse af aktiviteter, der er mulige inden for de nuværende rammer.

­Byggesten nr. 2: Forøgelse af den produktvifte, der tilbydes i regionerne, overvejende til støtte af den offentlige sektor.

­Byggesten nr. 3: Forøgelse af den produktvifte, der tilbydes i regionerne, overvejende til støtte af den private sektor.

Anden og tredje byggesten skal målrettes til at hjælpe flygtninge og værtssamfund i kriseramte områder.

Hvad angår det samlede loft over mandatet, foreslår Kommissionen følgende ud fra konklusionerne i midtvejsevalueringen og EIB's resiliensinitiativ:

•    At frigive de fakultative 3 mia. EUR med den regionale fordeling af lofter, der er foreslået i Tabel 3 . Kommisisonen foreslår, at EIB's støtte til den offentlige sektor på 1,4 mia. EUR, der er målrettet til flygtninge og værtssamfund (anden byggesten i resiliensinitiativet), skal indgå i det aktiverede fakultative mandat på 3 mia. EUR.

•    For at skabe et yderligere loft over EIB's mandat for den private sektor på 2,3 mia. EUR (tredje byggesten i EIB's resiliensinitiativ) og samtidig indføre en omfattende garanti for aktiviteter i den private sektor, der står i direkte forbindelse med flygtninge og værtssamfund, så dækningen af EU's garanti udvides til at omfatte kommercielle risici.

•    At give EIB øget fleksibilitet til at skifte beløb inden for de regionale lofter (fra de nuværende 10 % mellem regionerne til 20 %), men kun i retning af højt prioriterede regioner for EU, især Ukraine og regioner, der er påvirket af migrationskrisen eller andre fremtidige udfordringer, inden for resten af mandatperioden 2014-2020. Denne øgede fleksibilitet gælder ikke EIB's nye mandat for den private sektor som led i EIB's resiliensinitiativ.

Disse ændringer betyder en samlet stigning i mandatloftets garanti på 5,3 mia. EUR, herunder det fakultative tillægsbeløb på 3 mia. EUR. Inden for det fakultative beløb foreslår Kommissionen, at andelene for Asien, Latinamerika og Sydafrika bibeholdes. Inden for samme beløb foreslår Kommissionen i henhold til EIB's prognoser at opdele stigningen på 1,4 mia. EUR som led i resiliensinitiativet mellem førtiltrædelse (500 mio. EUR, kun landene i det vestlige Balkan) og Middelhavsområdet (900 mio. EUR). Resten af det fakultative beløb tildeles de østlige nabolande (1,177 mia. EUR), således at deres andel mere end fordobles, og der gives mulighed for til en vis grad at opretholde det øgede aktivitetsniveau i regionen, især i Ukraine. Endelig gælder det – også i henhold til EIB's prognoser – at beløbet på 2,3 mia. EUR til EIB's aktiviteter i den private sektor til fordel for flygtninge opdeles mellem førtiltrædelse (440 mio. EUR, ligeledes kun landene i det vestlige Balkan) og Middelhavsområdet (1 860 mio. EUR).

(Se forslaget om regional og underregional fordeling i Tabel 3 ).

Tabel 3. Forslag om regional fordeling 

I mio. EUR

Eksternt lånemandat (32 300 mio. EUR)	Afgørelse om fordeling mellem regionerne 2014	27 mia. EUR fordelt i %	Fakultativt supplerende beløb 3(+ 3 mia.) 4	3 mia. EUR fordelt i %	Fordeling mellem regionerne af 30 mia. EUR	Tredje byggesten 2,3 mia. EUR	Fordeling mellem regionerne af 32,3 mia. EUR
Førtiltrædelseslande	8 739	32 %	500	17 %	9 239	440	59 679
Naboskabs- og partnerskabslande	14 437	53 %	2 077	69 %	16 514	1 860	18 374
Middelhavsområdet	9 606	36 %	900	30 %	10 506	1 860	12 366
Østlige nabolande, Rusland	4 831	18 %	1 177	39 %	6 008	0	6 008
Asien og Latinamerika	3 407	13 %	378	13 %	3 785	0	3 785
Asien (ekskl. Centralasien)	936	3 %	104	3 %	1 040	0	1 040
Centralasien	182	1 %	20	1 %	202	0	202
Latinamerika	2 289	8 %	254	8 %	2 543	0	2 543
Sydafrika	416	2 %	46	2 %	462	0	462
I alt	27 000	100 %	3 000	100 %	30 000	2 300	32 300

3.2 Bæredygtige udviklingsmål

Siden 2015 har EU været engageret i at bidrage til at nå de bæredygtige udviklingsmål. I 2016 blev 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling , der var vedtaget af verdenslederne i FN i september 2015, officielt lanceret. Den nye dagsorden opfordrer til at begynde indsatsen for at nå 17 mål for bæredygtig udvikling inden for de næste 15 år. Mere konkret gælder det, at lånemandatets målsætninger og aktiviteter overordnet er tilpasset de bæredygtige udviklingsmål og ventes at bidrage direkte til visse mål, f.eks. rent vand og sanitet, prismæssigt overkommelig og ren energi, erhvervslivet, innovation og infrastruktur, bæredygtige byer og samfund, klimatiltag, meningsfyldt arbejde og økonomisk vækst. Derudover bidrager det eksterne lånemandat indirekte til visse bæredygtige udviklingsmål, mest ved at udvikle infrastrukturen i sektorer (f.eks. landbrug og uddannelse), der ventes at have indflydelse på følgende målsætninger: ingen fattigdom, ingen sult, et godt helbred og velbefindende, uddannelse af høj kvalitet, ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed, ansvarligt forbrug og produktion, livet under vandoverfladen, fred, retfærdighed samt solide institutioner og partnerskaber om målene. På denne baggrund skal EIB's mandat øge bidraget til de bæredygtige udviklingsmål, især med fokus på bæredygtig økonomisk udvikling, som er et af de tre højst prioriterede mål i mandatet.

3.3 Paris-klimaaftalen

Med Paris-klimaaftalen enedes regeringerne om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader over det førindustrielle niveau og derfor at sørge for en hurtig reduktion i emissionerne af drivhusgasser med den bedst mulige teknik. De forpligtede sig også til at støtte udviklingslandene med deres indsats for at afbøde klimaforandringerne.

Inden for disse rammer arbejder EU allerede på at opfylde målet om at mindske emissionerne med mindst 40 % frem til 2030. EIB's finansieringsaktiviteter, der udføres under mandatet, indgår i denne indsats. Mandatet bidrager i væsentlig grad til klimamålene (et af de tre højtprioriterede mål), da finansieringen tegner sig for 40 % af EIB's samlede finansieringsaktiviteter, med et stærkt fokus på afbødning af klimaforandringerne, 92 % af EIB's aktiviteter og 8 % til tilpasning til klimaforandringerne. Mandatet stemmer overens med EU's og det internationale samfunds aktuelle indsats for at nå klimamålene (reduktion af drivhusgasemissionerne).

3.4 Økonomisk diplomati

De igangværende drøftelser om EU's strategi for internationalisering af europæiske virksomheder skal støtte dem, der ønsker at gøre forretninger i udlandet, fremme fælles standarder for virksomheder og i samme forbindelse tiltrække investeringer til EU. De nuværende diskussioner fokuserer på behovet for samordning, tilpasning og strømlining af EU's bestræbelser inden for politikker, aktører og instrumenter, der allerede bidrager til det økonomiske diplomati. Derudover er adgang til finansiering den væsentligste hindring for internationaliseringen af EU's erhvervsliv. EU's økonomiske diplomati bør også fokusere på finansieringsforhold for at fjerne sådanne hindringer for internationalisering af EU's erhvervsliv som f.eks. begrænset adgang til finansiering. På dette område forventes EIB at spille en central rolle, især fordi EIB's mandat fokuserer på aktiviteter uden for EU og fremmer EU's økonomiske aktører, herunder SMV'er, i udlandet.

4    RESULTATER AF MIDTVEJSEVALUERINGEN

Den eksterne evaluering konkluderede, at:

Det eksterne lånemandat er godt afstemt med EU's prioriteter, under forudsætning af at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere på kriser i form af en tilstrækkelig margen i de regionale og subregionale lofter i de første år af gennemførelsen af mandatet, som dog kan medføre, at lofterne overskrides i visse områder (østlige nabolande, Asien og Centralasien).

Finansieringsaktiviteterne har fulgt bestemmelserne i fordelingspolitikken, mens investeringsværdige lande, der drager fordel af EU-garantien, er mere tvivlsomme.

Efter fire års gennemførelse er EIB's ramme for resultatmåling (ReM) godt tilpasset til de operationelle mål.

Det konkluderes også, at der er mulighed for forbedring i EIB's rapportering til EU i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner, der gennemføres i henhold til afgørelse 466/2014/EU.

Koordineringen med de øvrige internationale finansielle institutioner og EU's delegationer i forbindelse med blandingsmekanismer har fungeret godt.

Hvad angår merværdien af EIB's finansieringstransaktioner inden for det eksterne lånemandat, var EIB i stand til at finansiere projekter i lande med lav kreditvurdering. Merværdien af EIB's finansiering er især relevant med hensyn til rentesats og løbetid (navnlig ved støtte til SMV'er) samt i form af ikkeøkonomiske fordele såsom teknisk bistand, fremme af gode standarder, normer for offentlige indkøb.

Rapporten påpeger, at manglen på finansiering i lokal valuta udgør en begrænsning af merværdien, og låntageren står alene med risikoen for ændrede omstændigheder.

Hvad angår klimaændringer, gælder det, at resultaterne ved udgangen af 2015 når op over målet på 25 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner og udgør 40 % af den samlede finansiering.

Rapporten konkluderede, at EU's synlighed for slutmodtageren kan forbedres.

5.    DE VIGTIGSTE ELEMENTER I KOMMISSIONENS FORSLAG

På grundlag af Kommissionens vurdering af resultaterne af den midtvejsevaluering, der er omtalt i kapitel 4, og den politiske baggrund, herunder EIB's resiliensinitiativ som fremlagt i kapitel 3, kan de nye elementer, der skal indføres i den nye afgørelse, opsummeres som følger:

Aktivering af det fakultative supplerende beløb på 3 mia. EUR: Det fakultative mandat vil øge de regionale beløbslofter pro rata, herunder 1,4 mia. EUR fra EIB's resiliensinitiativ (anden byggesten) for transaktioner med offentlige modparter.

Et nyt overordnet horisontalt mål for reaktionen på migrationskrisen tilføjes.

Et fakultativt supplerende beløb på 3 mia. EUR vil omfatte et beløb på 1,4 mia. EUR i forbindelse med EIB's resiliensinitiativ (anden grundpille) for transaktioner med offentlige modparter. Dette beløb på 1,4 mia. EUR skal fordeles mellem regionerne i førtiltrædelseslandene og Middelhavslandene.

Forhøjelse af det samlede loft med 2,3 mia. EUR til EIB's finansieringstransaktioner til den private sektor (tredje byggesten) vedrørende projekter, der støtter flygtninge og værtssamfund. Dette beløb vil blive fordelt i overensstemmelse med EIB's prognoser mellem regionerne i førtiltrædelseslandene og Middelhavslandene. I denne forbindelse og for det nævnte beløb, udvides EU-garantiens dækning for disse transaktioner til at omfatte alle betalinger til EIB, som EIB ikke har modtaget (i det følgende benævnt "totalgaranti"), snarere end kun garantien for politiske risici, som garantien rummer for indeværende. Totalgarantien i forbindelse med dette nye mandat vil blive honoreret. Indtægterne vil blive udbetalt til Garantifonden for aktioner udadtil. Det maksimale loft for EIB's transaktioner under EU-garantien er derfor steget til 32,3 mia. EUR.

For så vidt rammerne for resultatmåling, skal EIB udvikle og anvende indikatorer for projekter, der yder strategisk reaktion på migrationskrisen. Som led i Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner indgår der en vurdering af virkningerne af EIB's finansieringstransaktioner som reaktion på migrationskrisen.

Revision af listen over berettigede lande: Fjernelse af højindkomstlande og lande med høj kreditværdighed som Brunei, Island, Israel, Singapore, Chile og Sydkorea fra listen over støtteberettigede lande samt Kinas særlige administrative områder (SAR), Hongkong og Macao.

Der indføres mere fleksibilitet, så EIB kan øge omfordelingen af midler mellem regioner og subregioner i løbet af en mandatperiode. Der er behov for større fleksibilitet for at gøre det muligt at tackle nødsituationer og i krisesituationer, der kan opstå i den ene eller anden region i mandatperioden. Omfordelingen mellem regionerne er steget fra 10 % til 20 %. Omfordelingen er ikke relevant for de 2,3 mia. EUR, der er afsat til mandatet for den private sektor eller for de 1,4 mia. EUR til projekter i den offentlige sektor, der skal være med til at håndtere migrationskrisen.

Styrkelse af klimaændringsdimensionen i mandatet. Omfanget af EIB's aktiviteter til afbødning af og tilpasning til klimaændringer bør bidrage til at øge andelen af EIB-lån til støtte af klimarelaterede investeringer i udviklingslandene fra 25 % til 35 % inden 2020. I løbet af den periode, der er omfattet af afgørelsen, som afspejler de nye prioriteter for mandatet, skal minimum af disse operationer fortsat udgøre 25 % af de samlede EIB-finansieringstransaktioner. Samtidig bør EIB sigte på at fastholde det nuværende høje præstationsniveau. Der er indsat en henvisning til Parisaftalen inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer.

EIB's støtte til SMV'er fra EU skal styrkes (internationalisering af virksomhederne i EU).

Det understreges, at EIB's mandat skal bidrage direkte til at nå visse mål for bæredygtig udvikling.

6.    BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER AF FORHØJELSEN AF DET SAMLEDE LOFT

Forslaget indebærer en forøgelse af det samlede loft for EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien i hele perioden 2014-2020 ved at aktivere det fakultative beløb på 3 mia. EUR, der nævnes i afgørelsen, og ved at tilføje en ny privat sektor lånemandat for projekter som reaktion på migrationskrisen, der beløber sig til 2,3 mia. EUR. Det samlede loft vil nå det samlede beløb på 32,3 mia. EUR, og det skal opdeles i regionale lofter og underlofter.

De supplerende budgetmæssige behov for tilførsel af kapital til garantifonden i forbindelse med den samlede forhøjelse af det samlede loft for mandatet (+ 5,3 mia. EUR) vil blive finansieret over EU's budgetpost for tilførsler til garantifonden i forbindelse med den flerårige finansielle ramme. Virkningen på behovene for kapitaltilførsel til Garantifonden er beregnet på forventede mønstre for udbetalinger og tilbagebetalinger af garanterede lån, som vil blive fordelt over den nuværende og den næste finansielle ramme (FFR) som beskrevet i Tabel 4 .

Tabel 4. Samlede udestående i perioden 2014-2026, for så vidt angår EIB-, MFA- og Euratom-lån

I mio. EUR

SAMLEDE UDESTÅENDE (EIB + MAKROFINANSIEL BISTAND + EURATOM-LÅN)	Gennemført		Prognoser
	Ultimo 2014	Ultimo 2015	Ultimo 2016	Ultimo 2017	Ultimo 2018	Ultimo 2019	Ultimo 2020	Ultimo 2021	Ultimo 2022	Ultimo 2023	Ultimo 2024	Ultimo 2025	Ultimo 2026
Scenario for det samlede eksterne lånemandat 27 mia. EUR	26 353	28 451	30 695	32 377	34 277	35 074	35 365	35 359	34 752	33 435	31 135	29 249	27 192
Scenario for det samlede eksterne lånemandat 32,2 mia. EUR	26 353	28 451	30 744	32 730	35 198	36 654	37 713	38 278	37 981	36 841	34 568	32 562	30 320

Nedgangen i udestående beløb i 2021 og fremefter skyldes, at der ikke foreligger prognoser for EIB's næste mandatperiode.

Tabel 5 illustrerer de supplerende årlige budgetmæssige behov, der skyldes stigningen i det samlede loft over mandatet på 32,3 mia. EUR. Derfor bør det yderligere budgetbehov for 2018-2020 (under den nuværende FFR) begrænses til 115 mio. EUR (se Tabel 5 ).

Tabel 5. Yderligere tilførselsbehov under loftet på 32,3 mia. EUR

I mio. EUR

	Budgettet 2014-2016						Udkast til budget 2017	Prognoser
	Ultimo 2014		Ultimo 2015		Ultimo 2016		Ultimo 2017	Ultimo 2018		Ultimo 2019		Ultimo 2020		Ultimo 2021		Ultimo 2022		Ultimo 2023		Ultimo 2024		Ultimo 2025		Ultimo 2026		Ultimo 2027		Ultimo 2028
Årlige budgetmæssige behov 27 mia.	58		144		257		241	229		185		171		103		2		-71		-104		-138		-229		-257		-215
Årlige budgetmæssige behov 32,3 mia.	58		144		257		241	234		216		249		209		99		-29		-132		-191		-254		-239		-190
Yderligere kapitaltilførselsbehov	-		-		-		-	4		32		78		106		97		42		- 27		- 54		- 25		18		25
Samlede yderligere behov på 296 mio. EUR				Yderligere tilførselsbehov på 114 mio. EUR i den nuværende FFR									Behov for supplerende hensættelser på 182 mio. EUR Efter 2020

For så vidt angår virkningerne af udvidelsen af EU-garantien (samlet garanti) til visse af EIB's projekter i den private sektor i forbindelse med migrationskrisen inden for loftet på 2,3 mia.EUR (3. grundpille), vil risikoprofilen være mere risikobetonet end den nuværende eksponering af mandatet for aktiviteter i den private sektor. Imidlertid vil konsekvenserne kunne afbødes, hvis EIB pålægger private låntagere en risikopræmie. Risikopræmieindtægter fra EIB's finansieringstransaktioner i den private sektor i forbindelse med støtte til migrationskrisen skal reinvesteres i garantifonden og bør udgøre en ny indtægtskilde for fonden ifølge revisionen af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 6 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland. Disse nye indtægter skal sikre, at lofterne over EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse opretholdes på et passende niveau for resten af perioden 2014-2020.

(1)

Se side 13 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen af anvendelsen af EIB's eksterne lånemandat.

(2)

Se også kapitel 3.

(3)

1,4 mia. EUR i udlån fra anden byggesten i EIB's resiliensinitiativ indgår i beløbet.

(4)

EUT L 145/10-14 af 10.6.2009.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.9.2016

COM(2016) 584 final

BILAG

Beregning af det yderligere behov for kapitaltilførsel til garantifonden på grundlag en forhøjelse af det samlede loft på 5,3 mia. EUR

til

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

med en midtvejsevaluering af anvendelsen af afgørelse nr. 466/2014/EU for så vidt angår EU-garantien til EIB mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

{SWD(2016) 294 final}
{SWD(2016) 295 final}

BILAG I

Beregningen af det yderligere behov for kapitaltilførsel til garantifonden på grundlag af en forhøjelse af det samlede loft på 5,3 mia. EUR

Garantifonden for eksterne aktioner er finansieret over EU's budget for at opretholde Fondens målbeløb, der er fastsat ved forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 på 9 % af de samlede udestående lån for EIB, makrofinansiel bistand (MFA) og Euratom.

Hvad angår virkningen af aktivering af de 3 mia. EUR og resiliensinitiativet for tilførsler til Garantifonden, er reglerne for Fondens drift anvendt i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland. I overensstemmelse med denne forordning tilføres der midler til långivning på basis af det udestående garanterede beløb, som følger:

   Tilførselsbeløbet til Garantifonden beregnes ved begyndelsen af år t1 som forskellen mellem Fondens målbeløb (9 % af de samlede garanterede udeståender plus påløbne renter) og værdien af Fondens nettoaktiver ved udgangen af år t0. Værdien af Fondens nettoaktiver ved udgangen af hvert år omfatter indtægterne af den investerede likviditet og videreførelsen af standardvirkningen i forbindelse med Syrien.

   I forbindelse med budgetplanlægningen i år t1 opføres det relevante tilførselsbeløb i det foreløbige budget for t2 og indskrives i det endelige budget.

   Fonden får tilført midler fra en enkelt betalingstransaktion i begyndelsen af år t2 fra budgetpost 01.03.06.