EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2016
COM(2016) 478 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelse af direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) i henhold til artikel 23
{SWD(2016) 243 final}
1.Indledning
Miljøproblemer stopper ikke ved grænserne. En løsning af disse kræver ofte samarbejde mellem landene, og dette samarbejde giver bedre resultater, når det er let at udveksle data på tværs af grænser og organisationer. Der er fordele forbundet med en virkningsfuld og effektiv indsamling og udveksling af data om en bestemt lokalitet (geodata). Ud over at fremme en bedre miljøforvaltning kan dette skabe synergier med EU's strategi for det digitale indre marked 1 , som f.eks. udvikling af innovative nye produkter og tjenesteydelser, som skaber job af høj kvalitet og forbedrer Europas konkurrenceevne.
Direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE-direktivet) 2 støtter anvendelsen af videnbaserede politikker og overvågning af aktiviteter, der har en miljøpåvirkning. Det fastsætter ligeledes foranstaltninger til fjernelse af hindringer for udveksling af geodata mellem alle regeringsniveauer i og på tværs af medlemsstaterne.
Kommissionen medtog INSPIRE-direktivet i sit program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) 3 i 2013 med det formål at vurdere, om dette instrument fortsat er egnet til at opfylde formålet midtvejs i gennemførelsen af det. I denne rapport redegøres der for fremskridtene med gennemførelsen af instrumentet 4 , og resultaterne af evalueringen sammenfattes.
2.Baggrund
Før 2007 5 var det svært at finde geodata online på nationalt plan og EU-plan, og de var ofte dårligt dokumenterede. 6 De var ofte i inkompatible formater, hvilket gjorde det svært at kombinere forskellige geodatasæt. Mange offentlige myndigheder havde ingen onlinetjenester, der gjorde det muligt at søge i, få adgang til, anvende og udveksle geodata (inden for landene og på tværs af grænserne). Der fandtes derfor ingen EU-geodatainfrastruktur, hvilket f.eks. betød, at data om grænseoverskridende floder ikke hang sammen.
Geodata i bilag I-II er dokumenterede
3/12/2010 (trin 3, art. 6, litra a))
Der findes operationelle downloadtjenester for dokumenterede geodata i bilag I-II.
28/12/2012 (trin 4, art. 11)
9/11/2011 (trin 4, art. 11)
Der findes operationelle søgetjenester for dokumenterede geodata i bilag I-II.
Figur 1: INSPIRE-køreplan for gennemførelse 7 – vigtige milepæle
Med henblik på en løsning af denne situation skal medlemsstaterne i henhold til direktivet, der understøttes af adskillige gennemførelsesbestemmelser (f.eks. om indberetning eller metadata) 8 (se figur 1):
1)oprette samordningsstrukturer og vedtage og gennemføre lovforanstaltninger med henblik på at fjerne proceduremæssige hindringer for udveksling af geodata
2)påvise deres geodata vedrørende miljøpolitikker samt politikker og foranstaltninger, der har en miljøpåvirkning i overensstemmelse med de temaer, der er opstillet i bilagene til 9 direktivet
3)dokumentere geodataene for at give adgang til dem på internettet sammen med information om aspekter som f.eks. kilde, geografisk dækning, kvalitet og anvendelsesbetingelser i overensstemmelse med specifikationerne for metadata 10
4)indføre interoperable onlinetjenester, der gør det muligt at søge i, se og downloade geodata
5)gradvist tilrettelægge og offentliggøre geodataene i overensstemmelse med fælles datamodeller 11 for at sikre større interoperabilitet og produktivitet.
Direktivet dækker et enormt antal potentielle geodatasæt, og der kunne ikke fra starten fastsættes nogen øvre grænse eller et samlet antal. Direktivet skal være gennemført fuldt ud senest i 20217. Denne evaluering er baseret på de oplysninger, der forelå midtvejs i gennemførelsen (dvs. 2013/2014).
3.Gennemførelse
Gennemførelse i national ret
Direktivet skulle være gennemført i national ret senest den 15. maj 2009, men væsentlige politiske, juridiske og administrative forsinkelser betød, at de fleste medlemsstater ikke overholdt fristen, og kun Danmark gennemførte det til tiden. Meddelelsen af den nationale lovgivning var i gennemsnit forsinket med 12 måneder – lige fra 3 til 24 måneder 12 .
Kommissionen retsforfulgte medlemsstaterne for manglende gennemførelse af direktivet i national ret på en fuldt forenelig måde, og i 2016 er der fortsat udestående problemer med gennemførelsen i ni medlemsstater (CZ, DE, FI, FR, HR, LT, PL, PT, UK).
De udestående spørgsmål om overensstemmelse vedrører mindre detaljerede, juridiske eller tekniske spørgsmål og forhindrer ikke de pågældende medlemsstater i at gennemføre direktivet.
Hovedårsagerne til forsinkelserne hænger sammen med flere ting, f.eks. politisk beslutsomhed, administrative forsinkelser og nye regeringer.
Gennemførelsestrin 13
Selv om der er sket fremskridt med gennemførelsen af direktivet i 2014, er ingen af de i figur 1 opstillede frister blevet overholdt af alle medlemsstaterne. Forbindelserne mellem de forskellige trin betyder, at dette har en kumulativ virkning, fordi selv gode fremskridt på et senere trin berører et mindre antal geodatasæt end forventet. De forskellige trin beskrives nedenfor:
Trin 1 – oprettelse af samordningsstrukturer og datapolitikker for udveksling mellem offentlige myndigheder
Direktivet dækker et bredt udvalg af geodata, der forvaltes af en lang række offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan. De nødvendige samordningsstrukturer og dataudvekslingspolitikker blev generelt indført med gennemførelsen i national ret (se ovenfor).
Der var dog forskel på effektiviteten af de nationale samordningsbestræbelser. Det gav navnlig anledning til bekymring, at der i nogle medlemsstater var problemer med samarbejdet mellem nationale kortlægningskontorer og miljøoplysningsorganerne (f.eks. ministerier og agenturer).
De nationale datapolitikker for udveksling af data er meget forskellige og uensartede, og de fleste medlemsstater beretter fortsat om problemer på dette område. Som et udtryk for den store fleksibilitet, der indrømmes med direktivet (se artikel 17, stk. 2), går politikkerne fra helt åben og fri adgang og anvendelse til fuld omkostningsdækning, indtægtsskabelse og forskellige former for offentlig-private partnerskaber. Kommissionen har ikke foretaget en detaljeret vurdering af de nationale politikkers overensstemmelse med direktivet.
Trin 2 – fremskridt med identificering af de krævede geodata
Alle digitale geodatasæt, der henhører under de 34 geodatatemaer, skulle være blevet identificeret, dokumenteret og stillet til rådighed online via tjenester senest i december 2013.
Det er vanskeligt at fastsætte mål for succes på grund af problemerne med at identificere en øvre grænse eller et samlet antal datasæt, der henhører under anvendelsesområdet i 2014, men det samlede antal datasæt oversteg 56 220 (figur 2). Omkring 90 % af disse datasæt vedrører imidlertid blot otte medlemsstater. Efter den første kraftige stigning er antallet af indberettede geodatasæt for de resterende (20) medlemsstater forblevet relativt stabilt eller er endog faldet 14 i nogle lande mellem 2010 og 2014 (figur 2), og det lå generelt ret lavt på under 120 datasæt pr. land.
Figur 2: Det samlede antal geodatasæt (alle bilag) indberettet af medlemsstaterne
I overensstemmelse med ovenstående frister og trin har medlemsstaterne gjort fremskridt med indsendelse af miljødatatemaer som f.eks. lokalisering af og data om emissionskilder. De mest relevante miljødata (de fleste omfattet af bilag III) er ofte endnu ikke tilgængelige (trin 2, 3 og 4, frist 2013). Dette vil også vanskeliggøre gennemførelsen af det næste trin, der består i at gøre disse data interoperable (trin 5, frist 2020).
Trin 3 – dokumentation af geodata (metadata)
Dokumentering af identificerede geodata gør det lettere at finde dem online. Selv om antallet af dokumenterede geodatasæt er vokset støt, var 80 % af kun 12 medlemsstaters dokumentation i 2013 overensstemmende, hvor målet var 100 % for samtlige medlemsstater (figur 4).
Figur 4: Tendenser i 2010-2013 – % geodatasæt med overensstemmende metadata
Trin 4 – oprettelse af internettjenester, der giver adgang til visning og download af geodata
Senest i december 2013 skulle medlemsstaterne også have oprettet onlinetjenester til søgning, visning og download for alle deres dokumenterede geodatasæt.
Der er gjort større fremskridt på dette trin, idet 15 medlemsstater har stillet søgetjenester omfattende 80-100 % af deres dokumenterede geodatasæt til rådighed inden fristens udløb (figur 5).
Figur 5: Tendenser i 2010-2013 – % geodatasæt med søgetjenester
Den samlede tilgængelighed af geodatasæt via visnings- og downloadtjenester er endnu lavere, idet kun omkring halvdelen af medlemsstaterne har offentliggjort 60-100 % af deres geodatasæt via visningstjenester (figur 6).
Figur 6: Tendenser i 2010-2013 – % af geodatasæt med visningstjenester
Situationen for downloadtjenester er også ringere end forventet, idet kun omkring en fjerdedel af medlemsstaterne har muliggjort download af 60-100 % af deres indberettede geodatasæt (Figur 7).
Figur 7: Tendenser i 2010-2013 — % geodatasæt med downloadtjenester
Trin 5 – tilgængelighed af geodata i fælles datamodeller
Transformering af geodata, så de passer ind i fælles datamodeller, er den mest krævende opgave. Medlemsstaterne skal fuldføre dette trin senest i 2020. På dette tidlige tidspunkt af gennemførelsen er geodataenes ringe overensstemmelse ikke overraskende (figur 8).
Figur 8: Tendenser 2010-2013 – % geodatasæt, der er i overensstemmelse med fælles datamodeller – obligatorisk fra 2017 (alle bilag)
4.Målrettet regulering
Dette afsnit indeholder et sammendrag af evalueringen. Der findes yderligere oplysninger i det tilknyttede arbejdsdokument. 15
Virkningsfuldhed
Inden direktivet trådte i kraft, fandtes der kun et begrænset antal dokumenterede geodatasæt (1 384 identificeret i 2007 16 ), onlinetjenesterne omfattede kun en brøkdel af de identificerede geodatasæt, og datapolitikkerne udgjorde store hindringer for en omfattende anvendelse.
I 2013 var virkningsfuldheden vokset i samtlige medlemsstater afhængigt af deres gennemførelsesbestræbelser (og investeringer), som det fremgår af de mere end 56 000 datasæt, der blev indberettet for 2013. Direktivets krav og tidsplaner gav ikke anledning til grundlæggende problemer for de otte medlemsstater, der har identificeret over 90 % af de samlede datasæt 17 . For mange medlemsstaters vedkommende har fremskridtene i forhold til de fastsatte trin og tidsplaner imidlertid ikke levet op til forventningerne. Komplekse og forskelligartede nationale datapolitikker og fraværet af en fælleseuropæisk datapolitik hindrer de frie databevægelser – en bekymring, der også deles i det digitale indre marked generelt. Den mindst virkningsfulde del af gennemførelsesprocessen vedrører datapolitikkerne. Mange datasæt og -tjenester er fortsat ikke lettilgængelige (dvs. uden juridiske eller finansielle hindringer), hvilket er en forudsætning for skabelse af merværdi i det indre marked på grundlag af disse data. Disse komplekse og forskelligartede datapolitikker skaber ligeledes yderligere unødvendige administrative byrder i forhold til en bredere og mere åben datapolitik.
Andre årsager til mangler i gennemførelsen:
forsinkelser med gennemførelsen og oprettelsen af effektive forvaltningsstrukturer på grund af politiske, juridiske og økonomiske udfordringer på nationalt plan (se afsnit 3, trin 1). Adskillige medlemsstater har oplyst, at den økonomiske krise og det pres, den har sat de nationale budgetter under, også har haft indflydelse på afsætningen af de krævede startinvesteringer (f.eks. i it-infrastruktur og udvikling af tekniske færdigheder i forvaltningerne)
utilstrækkelig samordning, tydeliggørelse og prioritering mellem de relevante myndigheder på nationalt plan, særlig de myndigheder, der har ansvaret for miljødata (f.eks. identifikation af krævede minimumsdatasæt)
ineffektiv samordning på EU-plan (Europa-Kommissionen og Miljøagenturet), når medlemsstaterne vejledes om prioriteringen i forbindelse med identificering af geodatasæt for miljøpolitik og tilknyttede politikker (f.eks. vedrørende indberetning)
en ambitiøs række frister, der var relevante, da direktivet blev vedtaget, er måske ikke relevante mere for alle medlemsstater f.eks. på grund af de teknisk komplekse gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer i forbindelse med interoperabilitet, som kræver anvendelse af it-værktøjer og færdigheder, der ofte mangler. Dertil kommer medlemsstaternes forskellige grader af parathed med hensyn til opfyldelse af de i direktivet fastsatte frister.
Nogle af de mindre udviklede medlemsstater har også berettet om konkurrence med parallelle nationale politikker om åbne data og e-forvaltning af administrative årsager (forskellige kompetente myndigheder), og at miljøspørgsmålene ikke er særlig relevante i en større politisk sammenhæng. Andre medlemsstater (herunder nogle af de mere udviklede) påviste, at konkurrence er unødvendig – der er rigelig plads til at skabe win-win-situationer, når INSPIRE bliver en af byggestenene i e-forvaltningsaktiviteterne.
Medlemsstaterne satte også spørgsmålstegn ved virkningsfuldheden af en fremtidig harmonisering af data (trin 5) på grund af den store indsats og de høje omkostninger, der er forbundet med at transformere de eksisterende datasæt, så de lever op til de nye krav (frister i 2017 og 2020). Mange medlemsstater erkendte, at der er behov for større interoperabilitet for at opnå effektivitetsgevinster. De har også givet udtryk for bekymring med hensyn til kompleksiteten og gennemførligheden af en tilpasning af alle geodata til fælles datamodeller senest i 2017 (bilag I) eller 2020 (bilag II og III). De opfordrede til en fleksibel, pragmatisk og brugerdrevet anvendelse af de eksisterende dataspecifikationer.
Effektivitet
Det var vanskeligt at gennemføre den kvantitative evaluering af omkostninger og fordele på grund af manglen på detaljerede og sammenlignelige data. Henset til gennemførelsesniveauet er de fleste af de undersøgelser, der foreligger i øjeblikket, baseret på skøn eller prognoser, og der findes kun få kvantificerede data om fordele.
De indberettede omkostninger til gennemførelse varierede fra 0,5 til 13,5 mio. EUR/år, idet størstedelen af medlemsstaterne indberettede 2-3 mio. EUR/år. I de fleste tilfælde ligger dette under de oprindelige skøn, der lå på 4-8 mio. EUR/år i den oprindelige konsekvensvurdering 18 , og det er sandsynligt, at det vil føre til færre fremskridt end forventet.
Oplysningerne om fordele, der hovedsageligt var kvalitative og baseret på skøn, omfattede følgende punkter:
mere effektiv adgang til information 19 , der fører til bedre og billigere e-forvaltningstjenester for borgere og virksomheder, hvorved gennemsigtigheden forbedres, og der skabes forretningsmuligheder ved hjælp af miljødata. Dette øger forsknings- og innovationspotentialet kraftigt
et forbedret evidensgrundlag for udvikling af politikker, beslutningstagning og gennemførelse, hvorved omkostningerne nedbringes, og vurderingernes kvalitet forbedres (f.eks. inden for miljø(konsekvens)vurderinger og (risiko)forvaltning 20
bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og mellem forskellige sektorer (f.eks. arealplanlægning, transport, landbrug og miljø) 21 , og administrative omkostningsbesparelser (via mindre dobbeltarbejde), samtidig med at tilgængeligheden og datakvaliteten forbedres
opbygning af teknologiske færdigheder, kompetencer og kapacitetsopbygning inden for den offentlige forvaltning.
Adskillige lande, herunder Nederlandene, ser ud til at have fulgt et ret forudsigeligt mønster, idet de årlige omkostninger overstiger fordelene i starten, men fordelene vokser i anden fase af gennemførelsen (efter 2013). Mens der forventedes tidlige investeringer (i it-infrastruktur, transformation af data og udvikling af færdigheder), har kun nogle få medlemsstater indberettet, at de har foretaget sådanne investeringer. Adskillige medlemsstater berettede om synergier 22 mellem EU-strategier og nationale strategier for åbne data 23 (herunder det reviderede direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer) 24 , som har bidraget til at øge fordelene, mens gennemførelsesomkostningerne deles med de investeringer, der alligevel skulle foretages i de bredere åbne datapolitikker. Ifølge "Benefits Realisation Strategy 2012" i Det Forenede Kongerige 25 blev de årlige kvantificerbare fordele for alle den britiske regerings departementer anslået til 470-510 mio. GBP/år.
Som nævnt under trin 5 er dataharmoniseringen det mest omkostningstunge og udfordrende trin. Selv om medlemsstaterne først skal opfylde disse bestemmelser i 2017 eller 2020 (afhængigt af de pågældende data), forudså de på et møde i en ekspertgruppe for nylig 26 , at en samtidig harmonisering af en så enorm mængde data ville medføre høje omkostninger og praktiske vanskeligheder. Det blev foreslået, at en måde at overvinde denne fremtidige udfordring på er at fastsætte klare prioriteter, dvs. at identificere de vigtigste datasæt for slutbrugerapplikationer blandt datatemaerne, særlig temaerne i bilag III.
EU-støtte har kunnet afbøde nogle af disse problemer, og adskillige projekter har modtaget støtte fra EU-programmer (f.eks. ISA 27 , Horisont 2020, LIFE+). Sådanne projekter 28 kan bidrage til udvikling af løsninger og værktøjer, som alle medlemsstaterne kan anvende (genanvendelige komponenter), som kan forbedre effektiviteten inden for mange politiske sektorer. Medlemsstaterne udnytter dog ikke disse muligheder systematisk.
Relevans
Den offentlige høring 29 viste, at der er stor støtte til direktivets mål, idet de stadig anses for at være relevante for fjernelse af de hindringer for dataudveksling, der forhindrer en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af miljøpolitikken. Endvidere viser udviklingen af EU's politik, at målene med INSPIRE-direktivet med tiden er blevet stadig mere relevante og indgår i Kommissionens prioriteter vedrørende EU's strategi for det digitale indre marked 2015. Den påviste behovet for at øge interoperabiliteten inden for sektorerne i den offentlige sektor (med revision af den europæiske interoperabilitetsramme), hvor INSPIRE er yderst relevant. Fremme af e-forvaltningstjenester og behovet for at anvende principperne "automatisk anvendelse af digitale tjenester" og "brug én gang" er alle indeholdt i INSPIRE-direktivet.
Det 7. miljøhandlingsprogram har endnu en gang understreget behovet for at forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitikken. Endvidere er anvendelsen af INSPIRE-direktivet potentielt vigtig for realisering af målene med den løbende kvalitetskontrol 30 , således at miljøovervågning og -indberetning udføres som en del af dagsordenen for bedre regulering. 31
Sammenhæng
Direktivets interne sammenhæng har vist sig at være god, for medlemsstaterne følger i det store hele dets trin.
I forhold til anden miljølovgivning sigter direktivet mod at bidrage til grænseoverskridende juridisk og teknisk interoperabilitet i EU. Der er dog kun sket delvise fremskridt med tilpasningen af dataforvaltningen på miljøområdet. Mens det blev almindeligt at henvise til INSPIRE-direktivet efter 2007, er den praktiske anvendelse af det kun lige begyndt f.eks. inden for indberetning.
Den konsekvente anvendelse af bestemmelserne i INSPIRE kombineret med direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 32 , særlig bestemmelserne om aktiv formidling (se artikel 7), skaber potentiale for at fremme dataudveksling og informere og styrke borgerne.
I forhold til de mere generelle EU-politikker er INSPIRE-direktivet generelt i overensstemmelse med målene i den europæiske ramme for interoperabilitet og de mere generelle mål med EU's digitale indre marked. Desuden er der blevet etableret links til nye initiativer fra den åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur under "det europæiske cloud-initiativ" 33 og handlingsplanen for e-forvaltning 34 . Af specifikke spørgsmål, man måske skal være opmærksom på, kan nævnes konsekvent adgang til datapolitikker også fastsat i direktivet om den offentlige sektors informationer. Dette vedrører mere generelle spørgsmål om frie datastrømme, der er fastsat som et prioriteret spørgsmål i det digitale indre marked.
EU-merværdi
På grund af timingen af denne rapport i INSPIRE-gennemførelsesprocessen er det ikke muligt at analysere den reelle EU-merværdi. De potentielle forbedringer i EU og den grænseoverskridende forvaltning af geodata, som INSPIRE-direktivet medfører, er fortsat væsentlige, ikke blot på miljøområdet. Uanset om der er tale om udveksling af data om luftkvalitet eller forvaltning af oversvømmelsesrisici, kræver miljøløsninger ofte et grænseoverskridende samarbejde. Mens dette samarbejde endnu ikke foregår konsekvent, er der tegn på, at de spørgsmål, som forskellige (tidligere og nuværende) strategier giver anledning til, forhindrer dette. En række anvendelsesmuligheder for data omfattet af INSPIREdirektivet kan udnyttes yderligere på EU-plan gennem indberetning, støtte, konsekvensvurderinger eller evalueringer, forskning og innovation. Navnlig er muligheden for at udnytte det potentiale, der ligger i data modtaget via Copernicus-programmet, vigtig, da disse telemålingsdata ofte skal kombineres med geodata for at tilføre merværdi og kontekst.
Der findes i øjeblikket kun få slutbrugerapplikationer 35 , der tillader udnyttelse af dataenes potentiale ved hjælp af INSPIRE-strategien på EU-plan. Ved indberetningen var nogle pilotprojekter blevet fuldført, f.eks. pilotprojektet om indberetning af luftkvalitet, men ingen af dem havde nået fuld operationel kapacitet. Fastsættelsen af nationale prioriteter varierer meget med hensyn til påvisning af de geodatasæt, der er nødvendige for grænseoverskridende applikationer eller for indberetningsaktiviteter på EU-plan (dvs. at nogle fokuserer på luftkvalitet 36 , andre på havdata 37 ). Endelig opleves samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne generelt som positivt, men det kan styrkes yderligere f.eks. gennem udvikling af gennemførelsesværktøjer og -komponenter i fællesskab, i stedet for at de enkelte medlemsstater skal "genopfinde den dybe tallerken".
5.Konklusioner
Evalueringen af INSPIRE-direktivet bekræfter, at direktivet generelt fortsat er yderst relevant for den effektive opfyldelse af de politiske behov, og denne relevans forventes at vokse med tiden som følge af udviklingen i retning af en digital økonomi som fastsat i strategien for det digitale indre marked, som omfatter vigtige dele af direktivet.
Kun nogle få medlemsstater har gjort gode fremskridt med gennemførelsen, idet de nødvendige investeringer allerede var foretaget i disse lande, og gennemførelsen af direktivet blev kombineret med den mere generelle nationale indsats vedrørende åbne datapolitikker og bedre e-forvaltningstjenester. Der blev påvist store gennemførelseskløfter, som skyldes akkumulerede forsinkelser i processen, hvilket understreger, at gennemførelsen er sket med varierende hastighed og kvalitet.
Den generelle virkningsfuldhed har lidt herunder. Navnlig forhindrer de endnu eksisterende hindringer, der er resultatet af datapolitikkerne i mange lande, reelle fremskridt, mens den administrative byrde forlænges, fordi dataene ikke kan udveksles let mellem forvaltningerne. Ikke desto mindre har nogle medlemsstater vist, at det er muligt at gøre fremskridt, og de har givet positive tilbagemeldinger om de opnåede fordele, omend kun i kvalitativ henseende.
Dette bekræftes af evalueringen af effektiviteten foretaget af de foregangsmedlemsstater, der har investeret i gennemførelsen på et tidligt tidspunkt, udviklet mere åbne datapolitikker og tilpasset INSPIRE-direktivet til deres nationale prioriteter om åbne data og deres indsats inden for e-forvaltning. Startomkostningerne er dog højere end fordelene, da data skal gøres tilgængelige på de krævede måder først, før de kan anvendes i slutbrugerapplikationer. Mange medlemsstater har foretaget utilstrækkelige investeringer, sandsynligvis på grund af den økonomiske krise.
Evalueringen af sammenhængen har afsløret områder, der kræver opmærksomhed, særlig udviklingen af datapolitikker, der skaber hindringer på det indre (digitale) marked, som også er relevante for initiativet om "frie datastrømme".
Endelig kan den fremtidige EU-merværdi være betydelig. En løsning af ovennævnte spørgsmål og fokus på slutbrugerbehov og -applikationer i en grænseoverskridende sammenhæng og i EU-sammenhæng kan bidrage til gennemførelsen og til prioritering af ressourcer og investeringer.
6. Henstillinger og kommende trin
Det fremgår klart af evalueringsresultaterne, at der i fremtiden vil være behov for en større indsats på alle niveauer og fra alle aktører. Med henblik herpå har Kommissionen foreslået en række foranstaltninger på såvel medlemsstatsplan som EU-plan.
En forudsætning er, at alle medlemsstaterne intensiverer deres gennemførelsesindsats (f.eks. i forbindelse med deres samordningsaktiviteter) og foretager en kritisk gennemgang af deres datapolitikkers virkningsfuldhed. Dette gælder navnlig de medlemsstater, der halter mest bagefter, hvis de skal overholde de fremtidige gennemførelsesfrister. Derudover henstilles det til medlemsstaterne, at de i samarbejde med Kommissionen:
1)prioriterer geodatasæt på miljøområdet 38 , særlig datasæt med tilknytning til overvågning og indberetning, og datasæt identificeret i relevante globale processer 39
2)forbedrer samordningen mellem den nationale gennemførelse af INSPIRE og e-forvaltning, åbne data og andre relevante processer på nationalt plan.
Som supplement til den nationale indsats vil Kommissionen:
A.evaluere manglerne ved de nationale datapolitikker i forhold til artikel 17 i direktivet mere indgående og undersøge synergierne med initiativet om frie datastrømme 40 under det digitale indre marked med henblik på dermed at imødegå disse spørgsmål
B.gennemgå og muligvis revidere INSPIRE-bestemmelserne 41 , særlig bestemmelserne om harmonisering af geodata, for at tage hensyn til gennemførelsesrisiciene og gennemførelseskompleksiteten med henblik på at nedbringe dem (forenkling af kravene)
C.bistå medlemsstaterne med anvendelse og gennemførelse af INSPIRE-direktivet (forenkling af anvendelsen), f.eks. gennem anvendelse af fælles værktøjer og fremme af fastsættelsen af prioriteter i samarbejde med medlemsstaterne
D.arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om udforskning af de muligheder, der følger af anvendelsen af eksisterende programmer for finansiering på EU-plan med henblik på at bidrage til kapacitetsopbygningen og fjerne kløfterne i gennemførelsen af INSPIRE (f.eks. via Interoperabilitetsløsninger for myndigheder).
Andre foranstaltninger i forbindelse med det digitale indre marked vil ligeledes bidrage til gennemførelsen af INSPIRE-direktivet (f.eks. e-forvaltningshandlingsplanen og den europæiske ramme for interoperabilitet). Kommissionen vil ligeledes i samarbejde med medlemsstaterne fremme inddragelsen af INSPIRE-tjenester og dataharmonisering i relevante EU-initiativer (f.eks. Copernicus, Horisont 2020), Kommissionens tjenestegrene, europæiske agenturer og EU's internationale partnere.
Disse og andre relevante foranstaltninger vil blive drøftet mellem Kommissionens tjenestegrene bistået af Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne i forbindelse med den aktuelle INSPIRE Maintenance and Implementation Framework (INSPIRE-ramme for fastholdelse og gennemførelse) 42 efter vedtagelsen af denne rapport.