21.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 66/68


P8_TA(2016)0146

Indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (COM(2013)0641 — C7-0301/2013 — 2013/0314(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 066/14)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0641),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0301/2013),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 7. januar 2014 fra Den Europæiske Centralbank (1),

der henviser til udtalelse af 21. januar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0131/2015),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 113 af 15.4.2014, s. 1.

(2)  EUT C 177 af 11.6.2014, s. 42.

(3)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 19. maj 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0195).


P8_TC1-COD(2013)0314

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1011.)