2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/106

Ordfører:

Raymond HENCKS

1.1.

Forskellige undersøgelser bestilt af Kommissionen har vist, at taksterne for grænseoverskridende pakkelevering særligt dem, der opkræves af enkeltpersoner og SMV'er, ofte er næsten fem gange højere end priserne på hjemmemarkedet, og at disse forskelle ikke kan forklares ved arbejdskraftomkostninger eller andre omkostninger i modtagerlandet. Af denne grund kan forbrugere og e-detailhandlere ikke drage fuld fordel af det indre marked.

1.2.

EØSU erkender, at der er behov for et nyt tiltag fra Kommissionens side, med henblik på at alle e-detailhandlere og forbrugere, navnlig private og SMV'er i fjerntliggende områder, kan nyde godt af pakkeleveringstjenester, som både er tilgængelige, af høj kvalitet og til overkommelige priser.

1.3.

Kommissionen vil tage fat om problemet med for høje takster i den forelagte forordning, som dog kun gælder for befordringspligtige virksomheder, der leverer pakketjenester.

1.4.

EØSU frygter, at de i nævnte forordning anbefalede — og uden tvivl nødvendige — foranstaltninger, navnlig indførelsen af gennemsigtige tariffer og terminaltakster, offentliggørelsen af et standardtilbud såvel som en vurdering af den prismæssige overkommelighed uden supplerende foranstaltninger risikerer at være utilstrækkelige og ikke at tilskynde de pågældende grænseoverskridende pakkeleveringstjenesteydere til at anvende rimelige tariffer.

1.5.

EØSU beklager, at Kommissionen udsætter eventuelle strengere foranstaltninger indtil udgangen af 2018, for at se om situationen forbedres i mellemtiden. Kommissionen giver imidlertid ingen oplysninger om sine fremtidige intentioner, såfremt den forventede forbedring ikke indtræffer.

1.6.

EØSU anmoder om, at Kommissionen i lighed med, hvad den har gennemført med hensyn til roaming-tarifferne inden for mobiltelefoni, i det mindste retter en sidste, kraftig appel til samtlige grænseoverskridende pakkeleveringstjenester om at sænke deres priser, og omgående bekendtgør, at den vil indføre ny lovgivning og et prisloft, hvis ikke dette sker.

1.7.

Hvad angår vurderingen af overkommelige priser, har EØSU allerede i en årrække efterlyst en klarlæggelse af begrebet prismæssigt overkommelige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse foruden indførelsen af lovbestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at fastlægge indikatorer for føromtalte prismæssige overkommelighed. Udvalget skønner derfor, at bestemmelserne i denne forordning udgør et første skridt i den rigtige retning, forudsat at en sådan vurdering i givet fald følges op med passende foranstaltninger.

2.1.

Fysisk levering af varer bestilt online udgør en af de vigtigste forudsætninger for vækst i forbindelse med e-handel. I Den Europæiske Union udvikler e-handelen sig meget langsommere på tværnationalt niveau, end den gør på nationalt niveau. Således havde knap 15 % af forbrugerne i 2014, og i forskellig grad fra medlemsstat til medlemsstat, foretaget onlinekøb i andre medlemsstater, sammenlignet med 44 % i deres eget land.

2.2.

Priserne, kvaliteten og procedurerne for fysisk levering af varer bestilt online samt betingelserne for en eventuel tilbagesendelse af pakken er nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker forbrugerens beslutning om at foretage en onlinebestilling. En onlinekundes tilfredshed afhænger således delvist af hans eller hendes oplevelse af leveringen. Tilgængeligheden af overkommelige og effektive leveringsløsninger har navnlig betydning for de SMV'er, mikrovirksomheder og private forbrugere, der opererer fra fjerntliggende områder og udkantsområder.

2.3.

Levering af pakker med en vægt på op til 31,5 kg er i adskillige medlemsstater en hurtigt voksende tjenesteydelse. Mange operatører har udarbejdet løsninger, som vil kunne tænkes at imødekomme deres kunders behov, navnlig ved hjælp af en række hjælpeydelser såsom: almindelig, forskudt eller ekspres levering, levering samme dag, sporing, leveringsbevis, valg af leveringssted, pakkestationer, pakkeautomater, anbefalet post, erklæret toldværdi m.m., selvom postforsendelser med en vægt på under 2 kg vurderes til at udgøre 80 % af de af e-handel genererede forsendelser og ofte opfattes som »små pakker« og en naturlig del af den almindelige brevbesørgelse.

2.4.

Levering af pakker på op til 10 kg vægt, der kan forhøjes op til 20 kg, er underlagt almindelig befordringspligt, ifølge hvilken medlemsstaterne skal sikre, at der findes en national og grænseoverskridende basistjeneste overalt på deres område og til priser, der er overkommelige for alle brugerne.

2.5.

Markedet for elektronisk handel er enormt varieret. Det domineres ofte af nogle enkelte store onlineforhandlere, der hver dag producerer et stort antal pakker, og som af samme grund befinder sig i en meget fordelagtig forhandlingsposition hvad angår forsendelsestakster og -betingelser, fordi pakkeleveringsvirksomhederne sættes under pres for at tilbyde meget lave, »forhandlede« priser og særlige leveringsbetingelser. Ofte påtager disse onlineforhandlere sig omkostningerne forbundet med pakkeleveringen, selv de grænseoverskridende. Kun nogle få store pakkedistributører kan være konkurrencedygtige på dette »forhandlede marked«, det være sig nationalt som tværnationalt, hvor det sidstnævnte endvidere forudsætter adgang til det internationale distributionsnet.

2.6.

Sådanne muligheder eksisterer dog ikke aktuelt, hverken for begrænset eller lejlighedsvis grænseoverskridende onlinehandel eller for individuelle afsendere, herunder mange SMV'er. Leveringstjenesterne nyder ikke godt af forhandlede tariffer og betaler deres adgang til det internationale distributionsnet dyrt, således at forbrugeren i sidste ende sidder med opskruede leveringsudgifter. I disse tilfælde kan priserne for grænseoverskridende levering være tre til fem gange højere end priserne på hjemmemarkedet (1), uden at disse forskelle kan forklares ved arbejdskraftomkostninger eller andre omkostninger i modtagerlandet. Eksempler på opskruede priser og betydelige forskelle i tovejsforbindelserne mellem de forskellige medlemsstater er dokumenteret i Kommissionens konsekvensanalyse (SWD(2016) 166 final).

2.7.

Kommissionen har i en årrække beskæftiget sig med dette problem og har udarbejdet forskellige meddelelser om emnet:

2.8.

Kommissionen havde til hensigt at udvikle løsninger, der er bedre tilpasset forbrugernes forventninger.

2.9.

Eftersom disse tiltag kun delvist lykkedes, så Kommissionen sig nødsaget til at fremsætte den forelagte forordning sammen med et ledsagedokument (SWD(2016) 167 final), et bilag (COM(2016) 285 final) og en omfattende konsekvensanalyse på 289 sider (SWD(2016) 166 final).

3.1.

Forbedringen af de grænseoverskridende pakkeleveringstjenester er en af foranstaltningerne omhandlet i »En strategi for et digitalt indre marked i EU«, som skal forbedre adgangen for forbrugere og virksomheder til onlinevarer og -tjenester i hele Europa.

3.2.

De foreslåede foranstaltninger tilsigter:

4.1.

Eftersom Kommissionens forskellige initiativer, herunder grønbogen fra 2012 Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU og en køreplan fra 2013 for gennemførsel af det indre marked for pakkelevering. Opbygge tillid til leveringstjenester og tilskynde til onlinesalg  (2), kun har haft begrænset succes for så vidt angår de grænseoverskridende takster, er der behov for et nyt tiltag fra Kommissionens side med henblik på, at alle e-detailhandlere og forbrugere navnlig privatpersoner samt SMV'er i fjerntliggende områder endelig kan nyde godt af grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, som både er tilgængelige, af høj kvalitet og til overkommelige priser.

4.2.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Saint Louis-universitetet i Bruxelles var tjenesteydernes offentlige priser for pakkelevering over grænserne betalt af enkeltpersoner og små virksomheder knap fem gange højere end priserne på hjemmemarkedet, mens det i Copenhague Economics' undersøgelse konstateres, at de øvrige operatørers priser er tre til fem gange højere end priserne på hjemmemarkedet, uden at disse forskelle kan forklares ved arbejdskraftomkostninger eller andre omkostninger i modtagerlandet.

4.3.

EØSU konstaterer derfor, at de priser, der afkræves enkeltpersoner og små virksomheder er opskruede, uagtet leveringstjenestetypen. Kommissionen vil tage fat om problemet ved at forpligte de nationale tilsynsmyndigheder til at vurdere de grænseoverskridende taksters overkommelighed.

4.4.

EØSU bifalder, at Kommissionen anvender en forordning for ikke at spilde mere tid. Udvalget frygter imidlertid, at de i nævnte forordning anbefalede foranstaltninger ikke vil have den store effekt. Hvis man ønsker at begrænse sig til indførelse af gennemsigtige tariffer og terminaltakster, offentliggørelse af standardtilbud og en vurdering af den prismæssige overkommelighed, der uden tvivl er nødvendige foranstaltninger, risikerer man uden supplerende foranstaltninger, at de pågældende leveringstjenesteydere ikke tilskyndes til at anvende rimelige tariffer.

4.5.

EØSU beklager, at Kommissionen udsætter eventuelle strengere foranstaltninger indtil udgangen af 2018 for at afvente evalueringsrapporten om anvendelsen af den forelagte forordning. I denne rapport har Kommissionen til hensigt at vurdere, hvorvidt priserne for grænseoverskridende pakkelevering er blevet mere overkommelige, og om grænseoverskridende engrosadgang sikres på gennemsigtig og ikkediskriminerende vis af de befordringspligtige virksomheder, der leverer pakketjenester. Kommissionen giver imidlertid ingen oplysninger om sine fremtidige intentioner, såfremt førnævnte forventede forbedring med hensyn til en ikkediskriminerende adgang ikke indtræffer.

4.6.

EØSU ville have foretrukket, at Kommissionen i lighed med, hvad den har gennemført med hensyn til roaming-tarifferne inden for mobiltelefoni, i det mindste retter en sidste, kraftig appel til samtlige grænseoverskridende pakkeleveringstjenester om at sænke deres priser, og omgående bekendtgør, at den vil indføre ny lovgivning og et prisloft, hvis ikke dette sker.

4.7.

I øvrigt finder de forordningsforslag, der omhandler gennemsigtige tariffer og terminaltakster, offentliggørelsen af et standardtilbud, vurderingen af den prismæssige overkommelighed samt gennemsigtig og ikkediskriminerende grænseoverskridende adgang udelukkende anvendelse for befordringspligtige virksomheder, der leverer pakketjenester.

4.8.

Men på det samlede marked for pakkelevering varierer andelen af befordringspligtige virksomheder mellem 10 % (Bulgarien, Spanien, Det Forenede Kongerige og Italien) og 25 % (Tjekkiet, Danmark, Frankrig og Estland), hvorimod kun en lille andel (fra 5 til 10 %) af disse pakker er underlagt almindelig befordringspligt. Det følger heraf, at den foreliggende forordning kun omhandler en marginal del af markedet, som ikke desto mindre er afgørende for de forbrugere og SMV'er i fjerntliggende områder, der ikke har andre alternativer.

4.9.

Hvad angår vurderingen af overkommelige priser, har EØSU allerede i en årrække efterlyst en klarlæggelse af begrebet prismæssigt overkommelige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og indførelse af lovbestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at fastlægge indikatorer for føromtalte prismæssige overkommelighed (3). Udvalget skønner derfor, at bestemmelserne i denne forordning udgør et første skridt i den rigtige retning, forudsat at en sådan vurdering i givet fald skal følges op med passende foranstaltninger.

4.10.

Den i den forelagte forordning omtalte vurdering er imidlertid begrænset til de kategorier af takster, der er medtaget på den offentlige liste over grænseoverskridende takster nævnt i bilaget til forordningen, nemlig pakker på 0,5, 1, 2 eller 5 kg (med eller uden sporing). EØSU er af den opfattelse, at vurderingen bør udvides til pakker på 10, 15 og 20 kg, også med henblik på en eventuel kommende regulering af taksterne for grænseoverskridende pakkelevering.