2.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/66 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om midtvejsevaluering af Horisont 2020
(sonderende udtalelse)
(2017/C 034/10)
Ordfører: |
Ulrich SAMM |
Anmodning om udtalelse |
Det slovakiske formandskab for Rådet, 14/03/2016 |
Retsgrundlag |
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
Sonderende udtalelse |
Kompetence |
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug |
Vedtaget i sektionen |
04/10/2016 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
20/10/2016 |
Plenarforsamling nr. |
520 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
180/0/3 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
EØSU bifalder Horisont 2020 som et stærkt og vellykket program, der samler ekspertise, fælles forskningsinfrastruktur, samarbejde på tværs af landegrænser samt synergier mellem den akademiske verden, erhvervslivet, SMV'er og forskningsinstitutioner. |
1.2. |
Horisont 2020 er et vigtigt politisk instrument til gennemførelse af Europa 2020-strategien om »at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen i Europa gennem styrkelse af medlemsstaternes og Unionens innovationskapacitet med henblik på at imødegå de store udfordringer, som det europæiske samfund står over for«. |
1.3. |
EØSU opfordrer derfor i tråd med Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) til, at der tilbageføres 2,2 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til EU's forsknings- og innovationsprogram, Horisont 2020. |
1.4. |
EØSU glæder sig over, at innovation vægtes højere i Horisont 2020-programmet. Innovation er nøglen til økonomisk vækst. Det nyligt indførte SMV-instrument er et positivt eksempel på en effektiv ansøgnings-, udvælgelses- og overvågningsproces. |
1.5. |
Finansieringen af grundforskningen er særdeles vellykket. EFR-tildelinger er i særdeleshed meget værdsatte: de anses som udmærkelser på højt niveau til individuelle forskere og fungerer som et europæisk benchmark. |
1.6. |
EØSU er bekymret over, at finansieringen af forskning i samfundsmæssige udfordringer er blevet væsentligt reduceret. Mange succeshistorier om forskningssamarbejde, som omfattede hele EU, fra det sjette og syvende rammeprogram sluttede med indførelsen af Horisont 2020. Forskningssamarbejde bør igen spille en rolle som et uundværligt element i forsknings- og innovationskæden. |
1.7. |
EØSU opfordrer til en grundig vurdering med henblik på at finde en rimelig balance mellem de tre finansierede søjler: Videnskabelig topkvalitet, Industrielt lederskab og Samfundsmæssige udfordringer. Denne vurdering bør tage hensyn til forskellene mellem dem med hensyn til effekt, tidshorisont, løftestangseffekt og navnlig deres specifikke merværdi på europæisk plan. |
1.8. |
EU bør give en velafbalanceret støtte til hele forsknings- og innovationskæden, lige fra den grundlæggende til den produktbaserede forskning. |
1.9. |
EØSU understreger ligeledes, at samfundsvidenskab og humaniora spiller en central rolle i forbindelse med at analysere og forudsige den samfundsmæssige udvikling, der skyldes ændringer i arbejds- og levevilkår som følge af demografiske ændringer, globalisering, klimaændringer, fremspirende teknologier, digitalisering og uddannelse til nye højkvalitetsjobs. |
1.10. |
EØSU følger med stor interesse Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT's) resultater og Revisionsrettens anbefalinger. Vi forventer, at midtvejsevalueringen vil føre til betydelige forbedringer i EIT. |
1.11. |
Det nye Europæiske Innovationsråd (EIC), som Kommissionen foreslår oprettet, og som vil henvende sig direkte til iværksættere/innovatører, kan blive et paraplyorgan, som strømliner finansieringsinstrumenterne til innovation og derved skaber en effektiv måde at tackle innovationskløften på. |
1.12. |
EØSU anbefaler på det kraftigste, at man ved indførelsen af et nyt finansieringsinstrument grundigt gennemgår de øvrige instrumenter med det mål at mindske deres antal og harmonisere dem, så vidt det er muligt. |
1.13. |
EØSU vil gerne understrege, at tildelingen af økonomiske midler til mobilitet for forskere og adgang for forskere til infrastruktur på tværs af grænserne, er et vigtigt aktiv for det europæiske forskningsrum, som bør støttes mere effektivt. |
1.14. |
EØSU er overordentligt bekymret over de store forskelle mellem medlemsstaternes statslige finansiering af forskning og innovation. Det har ført til store forskelle i succesen med at få del i EU-finansieringen. |
1.15. |
EØSU anbefaler en revision af alle instrumenter med henblik på forbedringer, som kan bidrage til at overvinde disse forskelle. I denne forbindelse spiller forskningssamarbejde, der samler flere medlemsstater, såvel som de nye foranstaltninger til udbredelse af topkvalitet (Spreading Excellence) og udvidelse af deltagerkredsen (Widening Participation) en vigtig rolle. |
1.16. |
EØSU opfordrer til, at den nationale finansiering af forskning og innovation styrkes, og vil gerne understrege over for medlemsstaterne, at EU-midlerne til forskning og innovation ikke kan erstatte den nationale indsats. |
1.17. |
EØSU støtter også Rådets konklusioner af 27. maj 2016, hvori det hedder, at der inden for rammerne af Horisont 2020 bør drages omsorg for at sikre, at lånefinansiering ikke udvides yderligere til skade for tilskudsbaseret finansiering af forskning og innovation. |
1.18. |
Der må opnås en rimelig procentsats for godkendte ansøgninger for at undgå ressourcespild og frustration blandt de bedste deltagere fra erhvervslivet og den akademiske verden. Der findes en række forslag til modforanstaltninger, og Kommissionen bør straks gennemføre dem for den resterende periode af Horisont 2020. |
1.19. |
Behovet for yderligere at forenkle procedurerne for Horisont 2020 er stadig et stort problem. Vi anerkender Kommissionens vellykkede bestræbelser på at gøre ansøgningsprocessen nemmere. Derimod kan projektets gennemførelsesfase nu indebære ekstra byrder. EØSU anbefaler, at Kommissionen i så vid udstrækning som muligt accepterer princippet om, at overholdelse af de nationale regler er det vigtigste kriterium, så længe disse regler opfylder vedtagne standarder. |
1.20. |
Midtvejsevalueringen bør analysere, hvordan Horisont 2020 bidrager kvalitativt til sine mål om at fremme videnskabelig topkvalitet, løse uopsættelige samfundsmæssige udfordringer og støtte industrielt lederskab med henblik på at opnå større økonomisk og inklusiv vækst, der skaber reelle job i Europa, frem for at fokusere for meget på kvantitative foranstaltninger såsom at opgøre publikationer, patenter og investeringsafkast, som det var tilfældet med evalueringen af det syvende rammeprogram. Udvalget anbefaler også fastlæggelse af kompatible indikatorer for både forsknings- og innovationsinvesteringer inden for strukturfondene og EFSI. |
2. Indledning
2.1. |
Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) — blev lanceret i 2014 for at styrke den videnskabelige ekspertise, imødekomme de store udfordringer, samfundet står over for i Europa, og fremme økonomisk vækst. Det efterfulgte det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013). Strukturen i Horisont 2020 adskiller sig væsentligt fra det syvende rammeprogram, da programmet nu også omfatter Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og dele af det tidligere rammeprogram for konkurrenceevne og innovation. Som det kan ses både i denne nye struktur og i navnet, spiller innovation en langt større rolle i Horisont 2020 end i sin forgænger. |
2.2. |
EØSU har givet en detaljeret analyse af forslaget til forordningerne for Horisont 2020 i sin udtalelse fra marts 2012 (1). |
2.3. |
EØSU bifalder Horisont 2020 som et stærkt og vellykket program, der samler ekspertise, forskningsinfrastrukturer og de fleste forskere fra forskellige EU-medlemsstater, associerede stater og hele verden, og som tilvejebringer vigtige resultater samt synergier mellem den akademiske verden, erhvervslivet, SMV'er og forskningsinstitutioner. Det er verdens største offentlige finansieringsprogram for forskning og innovation og et stærkt signal om, at EU investerer i sin fremtid. |
2.4. |
Følgende tre hovedsøjler i Horisont 2020 tegner sig for over 90 % af budgettet for Horisont 2020:
|
3. Fra forskning til innovation
3.1. |
EØSU anerkender Horisont 2020's resultater og glæder sig over det nye fokus på mere innovation til en voksende økonomi. Men det vil også gerne fremhæve nogle farer i forbindelse med forsknings- og innovationskæden, som det føler kunne true de gode resultater. |
3.2. |
Den Europæiske Union skal tage fat på hele forsknings- og innovationskæden, lige fra den grundlæggende til den produktbaserede forskning. Kun velafbalanceret støtte i hele denne kæde kan sikre, at den knowhow, som udvikles, også bliver anvendt og i sidste ende fører til samfundsmæssige og økonomiske fordele. EØSU opfordrer til en omhyggelig vurdering med henblik på at finde en rimelig balance mellem de tre finansierede søjler: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer, under hensyntagen til forskellene mellem dem med hensyn til effekt, tidshorisont, løftestangseffekt og navnlig deres specifikke merværdi på europæisk plan. |
3.3. |
Grundforskningen i Europa er en stor succes. Bottom-up-finansiering fra FET (fremtidige og fremspirende teknologier), Marie Skłodowska-Curie-aktionerne og EFR (Det Europæiske Forskningsråd) bør absolut fastholdes på et højt niveau. EFR-tildelinger er i særdeleshed meget værdsatte: de anses som udmærkelser på højt niveau til individuelle forskere og fungerer som et benchmark i hele Europa. |
3.4. |
Vi bør også bemærke, at moderne forskning i høj grad udføres i samarbejde. Derfor — selv om det er vigtigt at støtte individuelle forskere — beklager udvalget, at finansieringen af kollaborativ grundforskning er blevet reduceret betydeligt i Horisont 2020. |
3.5. |
Grundforskning, der har en lang udviklingstid, før innovation opnås, og som hovedsageligt er motiveret af samfundsmæssige udfordringer, er for det meste ikke omfattet af EFR. Denne form for forskningssamarbejde var en stor succes i tidligere rammeprogrammer, men med Horisont 2020 har den mistet meget af sin betydning. Samfundsmæssige udfordringer blev reduceret med 3,5 % med henblik på at finansiere EFSI, og forskningssamarbejdet i de lavere teknologiske modenhedsgrader 1-5 har tabt terræn til højere modenhedsgrader. Det har fået mange universiteter og forskningsinstitutioner væk fra forskning i samfundsmæssige udfordringer med den virkning, at samspillet mellem erhvervslivet og universiteterne er blevet reduceret i stedet for styrket. EØSU opfordrer Kommissionen til at tage fat på denne bekymrende udvikling. Det er af afgørende betydning, at finansieringen til samfundsmæssige udfordringer genoprettes, og at forskning i modenhedsgraderne 1-5 får en mere fremtrædende plads i Horisont 2020-programmets samfundsmæssige udfordringer for at kunne dække hele forsknings- og innovationscyklussen. I denne sammenhæng er det fortsat af stor betydning, at Kommissionen holder tæt kontakt med interessenterne under udviklingen af de nærmere detaljer for, hvordan området samfundsmæssige udfordringer skal se ud på arbejdsprogramniveau. |
3.6. |
EØSU glæder sig over, at innovation vægtes højere i Horisont 2020. Innovation er nøglen til økonomisk vækst. Det nyligt indførte SMV-instrument er et positivt eksempel på en effektiv ansøgnings-, udvælgelses- og overvågningsproces. Instrumentets succes kan lettest ses ved, at den oprindelige målsætning om en budgetandel på 20 % for SMV'er allerede er overskredet. Evalueringen skal analysere instrumentets virkning og effektivitet i forhold til de forskellige typer SMV'er og deres grunde til at ansøge som en enkelt virksomhed (som de fleste af dem gør) eller som et konsortium (nationalt eller på tværs af EU). Man skal også sørge for at analysere, i hvilket omfang et fald i den nationale finansiering for SMV'erne korrelerer med anmodninger om finansiering på EU-plan. Det er afgørende, at SMV-finansieringen også vedbliver at være tilgængelig for SMV'erne på regionalt og lokalt plan, og at EU-finansieringen ikke anvendes til at retfærdiggøre nedskæringer af denne væsentlige kilde til støtte på lokalt plan. |
3.7. |
Erhvervslivets deltagelse er afgørende for Horisont 2020's succes. Det er tydeligt, at det samlede beløb for finansiering fra Horisont 2020 til erhvervslivet er mindre væsentligt i forhold til erhvervslivets omkostninger til forskning og innovation. De vigtigste fordele for erhvervspartnerne kan ses i form af opbygning af netværk og nye forbindelser til universiteter, forskningsorganisationer og andre interessenter såsom byer. EU-projekter spiller en væsentlig rolle i at tilvejebringe en kritisk masse for udviklingen af nye standarder og i at levere ny ekspertise, nye kunder og markeder og dygtige medarbejdere til erhvervslivet. Denne gavnlige effekt for Europas konkurrenceevne bør fremmes yderligere. Det skal bemærkes, at succesindikatorer såsom antallet af nye arbejdspladser endnu ikke kan anvendes på Horisont 2020 på grund af tidsforløbet mellem innovation og jobskabelse. |
3.8. |
EØSU følger med stor interesse Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT's) resultater. Europa har behov for et stærkt samspil mellem industri, forskning og uddannelse, hvilket er hovedformålet med EIT. Ifølge Revisionsrettens særberetning (april 2016) står EIT imidlertid over for adskillige store udfordringer. Selv om nogle af dem allerede er blevet håndteret for nyligt, forventer vi, at midtvejsevalueringen vil føre til betydelige generelle forbedringer i EIT. |
3.9. |
Kommissionen har indledt en debat om oprettelse af et Europæisk Innovationsråd og dets rækkevidde. Det skal være direkte rettet mod iværksættere/innovatører. Innovationsrådet kan blive en hurtigere mekanisme til at udfylde de sidste huller i innovationskløften og kan blive et paraplyorgan, hvor de finansieringsinstrumenter, der er relevante for innovation, strømlines. Dette kræver naturligvis omhyggelig synkronisering og harmonisering med alle de andre finansieringsinstrumenter. EØSU glæder sig over dette initiativ og er villigt til at bidrage til denne debat, når konkrete forslag foreligger. |
3.10. |
En af de vigtigste udfordringer for Horisont 2020 i de kommende år er at udfolde sit fulde potentiale til støtte for social innovation, som er afgørende for at nå Europa 2020-målene. EØSU minder om, at de socialøkonomiske virksomheder har en vigtig rolle at spille heri i kraft af deres natur, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at disse virksomheders adgang til Horisont 2020-finansiering sker på lige fod med andre aktører. |
3.11. |
EØSU understreger ligeledes, at samfundsvidenskab og humaniora er meget relevante i Europa. Vores samfund vil uundgåeligt ændres på grund af aldring og demografiske ændringer, som fører til nye forskningsprioriteter (2). Vores samfund vil gennemgå grundlæggende ændringer på vejen mod bæredygtige vilkår. Ændringer i grænsebetingelser, som følger af fænomener som globalisering, klimaændringer, adgang til energi og nye teknologier, hvortil digitalisering er en af de vigtigste drivkræfter, vil endda yderligere fremskynde de samfundsmæssige ændringer. For at sikre, at vi er forberedte på fremtiden og har de rette færdigheder til fremtidige højkvalitetsjobs, er det afgørende at forbedre vores uddannelsessystem. At vurdere virkningen af alle disse udviklinger i vores samfund, herunder problemer, som kan udløses af ændringer i arbejds- og levevilkår, bør prioriteres højt. Samfundsvidenskab skal spille en central rolle her. |
4. Det europæiske forskningsrum og den merværdi, som Horisont 2020 skaber for EU
4.1. |
Et af målene for rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont 2020) er at fuldføre det europæiske forskningsrum. Horisont 2020 ses også som et politisk instrument til gennemførelse af initiativerne Europa 2020 og Innovationsunionen. Elementer af central betydning for det europæiske forskningsrum er en fælles europæisk forskningsinfrastrukturpolitik, forskningssamarbejde, forskermobilitet på tværs af grænserne og koordinering af større forskningsprogrammer under den vanskelige grænsebetingelse, som EU-programmerne skal fungere i, og et miljø, hvor de fleste offentlige midler til forskning og innovation administreres af medlemsstaterne. |
4.2. |
Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI) har hidtil fungeret som et nyttigt koordineringsinstrument til at identificere nye forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk interesse. Mens oprettelsen af omfattende forskningsfaciliteter primært afhænger af national finansiering, er det europæiske plan vigtigt for at støtte konsortier og give adgang til infrastrukturen for forskere på tværs af de europæiske grænser. EØSU deler forskersamfundets bekymring om utilstrækkeligheden af denne støtte og opfordrer Kommissionen til at styrke den betydeligt, så der sikres adgang for europæiske forskere til de nationale og europæiske faciliteter, der er et vigtigt aktiv for det europæiske forskningsrum. |
4.3. |
Generelt er mobilitet inden for det europæiske forskningsrum af allerstørste betydning. Vi opfordrer derfor til, at støtteprogrammer som Marie Skłodowska-Curie-aktionerne opretholdes på et væsentligt niveau. |
4.4. |
Vi bifalder initiativet »Open to the World« og går ud fra, at den videnskabelige kvalitet forbliver den vigtigste drivkraft bag denne aktivitet. De første tegn på, at faldet i tredjelandes deltagelse har indvirkning på selv industrialiserede økonomier — f.eks. USA — bør undersøges nøje, med henblik på at fastslå årsagerne til denne foruroligende udvikling. |
4.5. |
EØSU vil gerne understrege, at forskningssamarbejde med deltagelse af mindst tre partnere fra forskellige medlemsstater fortsat skal være rygraden i den europæiske forskningsstøtte. På EU-plan skal det være muligt for forskellige aktører inden for innovation og forskning at samarbejde om at løse udfordringer, som er uoverstigelige for et enkelt land alene, og skabe synergier inden for det europæiske forskningslandskab med henblik på at skabe en betydelig europæisk merværdi. |
4.6. |
EØSU er overordentligt bekymret over de store forskelle mellem medlemsstaternes statslige finansiering af forskning og innovation. Dette har ført til store forskelle i succesraten med hensyn til at få tildelt EU-støtte. Udvalget konstaterer med stor bekymring, at disse forskelle faktisk vokser. Navnlig har EU-13-medlemsstaterne haft ringe succes med at opnå finansiering fra Horisont 2020. Forskellene i national finansiering af forskning og innovation er enorme. Dette skyldes ikke kun forskelle i BNP inden for EU. Desuden bruger stærkere medlemsstater også meget mere på forskning og innovation relativt set end deres svagere modparter. |
4.7. |
Det fremgår tydeligt, at den manglende opfyldelse af målet om 3 % af BNP til forskning og innovation (Lissabon 2007) hovedsageligt skyldes manglende national finansiering af forskning og innovation. Horisont 2020 bidrager kun i begrænset omfang hertil. EØSU opfordrer til, at den nationale finansiering af forskning styrkes, og vil gerne understrege over for medlemsstaterne, at EU-midler til forskning ikke kan erstatte den nationale indsats. Dette er også vigtigt for at modvirke risici for hjerneflugt i visse medlemsstater. |
4.8. |
Den voksende kløft mellem medlemsstaterne bør undersøges for at finde årsagerne hertil. EØSU glæder sig over de nye foranstaltninger til udbredelse af topkvalitet (Spreading Excellence) og udvidelse af deltagerkredsen (Widening Participation), som kan hjælpe med at mindske kløften. Andre foranstaltninger, der bør overvejes, er at yde rådgivning til støttestrukturer for ansøgere, eller at tilføje deltagelse af EU13-landene som et prioriteringskriterium for lige gode projekter, forudsat at de konkurrerende ansøgere lever op til de samme kvalitetskriterier. Udvalget vil navnlig foreslå at styrke et finansieringsinstrument, der allerede anvendes, nemlig forskningssamarbejde, som bygger broer mellem forskersamfund og derved bidrager til at udjævne forskellene. |
4.9. |
EØSU støtter åben forsknings-aktiviteter (3). Indførelsen af fri adgang til publikationer har gjort fremskridt, men der er stadig alvorlige problemer med nogle udgivere — en forhindring, der kunne overvindes ved at koordinere EU's indsats. Udviklingen af åbne data bydes velkommen, men der er stadig behov for en bottom-up-proces i forskersamfundene med henblik på at definere de nærmere detaljer for gennemførelsen. |
4.10. |
En europæisk videnskabscloud, som foreslået af Kommissionen, kunne tilbyde forskere i Europa et virtuelt miljø til at gemme, dele og genbruge deres data på tværs af discipliner og landegrænser. EØSU støtter dette initiativ (4) og har den opfattelse, at det kan blive en vigtig faktor for åbne data. Vi opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til grænseoverskridende cloud-systemer i specifikke videnskabelige miljøer, som allerede eksisterer og fungerer godt, samt til nationale aktiviteter, som har samme formål for øje. |
5. På vej mod effektive processer
5.1. |
EØSU bifalder Kommissionens bestræbelser på at tilføje yderligere »forenklinger« til Horisont 2020. Navnlig vil mindre aktører blive tiltrukket af mindre bureaukrati, enklere regler og større retssikkerhed. |
5.2. |
Det nyligt indførte SMV-instrument er et positivt eksempel på en effektiv ansøgnings-, udvælgelses- og overvågningsproces. Virksomhederne ser meget positivt på elementer som den korte svartid for låneansøgninger og finansiering til bottom-up-idéer. Disse elementer bør anvendes som bedste praksis for andre instrumenter i Horisont 2020. |
5.3. |
Der er opnået mange store fremskridt ved at forenkle regler og værktøjer såsom deltagerportalen, der er blevet meget bedre, men vigtige spørgsmål skal stadig løses, da de i alvorlig grad skader programmets tiltrækningskraft. For eksempel er intern fakturering, som anvendes af størstedelen af erhvervslivet og de akademiske organisationer, gjort næsten umulig, og strengere bestemmelser om »fuld kapacitet« for de anvendte faciliteter har kompliceret tingene yderligere. Kommissionens manglende vilje til at godtgøre individuelle faktiske lønomkostninger frem for tidligere værdier i det seneste afsluttede regnskabsår er delvist blevet løst, men udgør stadig en ekstra administrativ byrde. Horisont 2020-forordningerne kræver stadig ofte parallel bogføring. Den enorme administrative viden, som deltagerne stadig behøver for at gennemføre disse aspekter af H2020, gør deltagelse særdeles besværlig for SMV'erne og afskrækker ligeledes de internationale partnere. |
5.4. |
EØSU opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at forenkle Horisont 2020 og respektere Horisont 2020's regler for deltagelse, som opfordrer til »bredere accept af støttemodtagernes sædvanlige regnskabsmetoder«. Udvalget anbefaler også, at man i overvejelserne over fremtidige rammeprogrammer bestræber sig på at gøre yderligere fremskridt i denne retning ved at acceptere deltagernes sædvanlige regnskabsmetoder i videst muligt omfang med udgangspunkt i princippet om, at overholdelsen af nationale regler er det vigtigste kriterium, så længe disse opfylder vedtagne standarder. Disse standarder kan udvikles og afprøves i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret. |
5.5. |
Med henblik på det næste rammeprogram opfordrer EØSU også kraftigt til, at man ikke opretter flere instrumenter og opfordrer i stedet Kommissionen til aktivt at reducere antallet af instrumenter og udnytte evalueringen af det fælles teknologiinitiativ til at begrænse dem til de mest effektive instrumenter. |
5.6. |
EØSU anmoder i tråd med Europa-Parlamentets forskningsudvalg (ITRE) om tilbageførsel af 2,2 mia. EUR fra EFSI til EU's forsknings- og innovationsprogram, Horisont 2020, for at kompensere for de betydelige negative indvirkninger af budgetnedskæringerne. EFSI investerer i projekter, som ikke kan ses som kompensation for de projekter, der ikke længere kan gennemføres under Horisont 2020, eftersom størstedelen af EFSI-projekterne ikke fokuserer på forskningsaspekterne, men på anvendelsen eksisterende teknologier. Dette har bestemt berettigelse, men det må ikke begrænse kilden til nye innovative teknologier for Europas konkurrenceevne, som Horisont 2020 kan stille til rådighed. |
5.7. |
I Horisont 2020 taber klassisk medfinansiering af projekter, hvor Kommissionen giver tilskud til konkrete projekter og dermed bidrager til de samlede omkostninger, i stigende grad terræn til finansielle instrumenter. Finansiering af forskning via lån er for både erhvervslivet og den akademiske verden dog kun nyttig i innovationskædens slutfase og ikke til banebrydende innovation. Desuden er disse instrumenter ikke orienteret mod mange relevante aktører, da offentlige forskningsinstitutioner i mange medlemsstater ikke har tilladelse til at optage lån. EØSU opfordrer indtrængende til, at både Horisont 2020 og dets efterfølgere bevarer fokusset på medfinansiering. |
5.8. |
EØSU støtter derfor Rådets konklusioner af 27. maj 2016, der understreger, at forsigtighed bør udvises inden for rammerne af Horisont 2020 med henblik på at sikre, at lånebaseret finansiering ikke udvides yderligere på bekostning af tilskudsbaseret finansiering af forskning og innovation. Europas erhvervsliv har brug for adgang til banebrydende nye teknologier, der stammer fra højrisikoprojekter, og disse vil ikke se dagens lys via lån. |
5.9. |
I de første år af Horisont 2020 var succesraten i nogle tilfælde så lav som 3 %. Generelt har succesraten ændret sig fra 1:5 i det syvende rammeprogram til 1:8 i Horisont 2020. Der må opnås en rimelig procentsats for godkendte ansøgninger for at undgå ressourcespild og frustration blandt de bedste deltagere fra erhvervslivet og den akademiske verden. Når succesraten er meget lavere, kan omkostningerne i forbindelse med de indgivne forslag overstige den opnåede finansiering. Der findes en række forslag til modforanstaltninger (mere præcist defineret virkning, totrinsprocesser, professionelle rådgivere og brug af bedste praksis), og Kommissionen bør straks gennemføre dem for den resterende periode af Horisont 2020. |
5.10. |
Et kvalitetsmærke (Seal of Excellence) for fremragende ansøgninger, der ikke blev finansieret, kunne være særlig godt for SMV'er, som håber på at opnå finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde. Spørgsmålet om, hvorvidt statsstøttereglerne kan skabe problemer i disse tilfælde, mangler at blive afklaret. |
5.11. |
EØSU anbefaler, at det i midtvejsevalueringen analyseres, hvordan Horisont 2020 bidrager kvalitativt til sine mål om at fremme forskning af topkvalitet, løse uopsættelige samfundsmæssige udfordringer og støtte industrielt lederskab med henblik på at opnå større økonomisk og inklusiv vækst, der skaber arbejdspladser i Europa, frem for at fokusere for meget på kvantitative foranstaltninger såsom at opgøre publikationer, patenter og investeringsafkast, som det var tilfældet med evalueringen af det syvende rammeprogram. Udvalget anbefaler også at oprette kompatible indikatorer for investeringer i såvel forskning som innovation inden for strukturfondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. |
Bruxelles, den 20. oktober 2016.
Georges DASSIS
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 111.
(2) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 13.
(3) EUT C 76 af 14.3.2013, s. 48.
(4) Udtalelse om Det europæiske cloudinitiativ — Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa (TEN/592) (EUT C 487 af 28.12.2016, s. 86).