18.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/28

1.

Det Europæiske Regionsudvalg opfatter fødevarespild og affald fra produktion, forarbejdning, distribution og forbrug af fødevarer som et alvorligt globalt problem, der udgør en væsentlig hindring for opfyldelsen af målene for økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Problemet kan kun løses i et bredt anlagt og målrettet samarbejde mellem forskellige myndighedsniveauer inden for forskellige politikområder. Civilsamfundet og erhvervslivet skal inddrages fuldt ud i foranstaltningerne;

2.

finder den nuværende situation uholdbar (1), idet

3.

har udarbejdet denne initiativudtalelse for at støtte og opmuntre de anstrengelser, som hele det internationale samfund, FN og FN's særorganisationer gør for at forbedre den nuværende situation, som nærmere bestemt skal opnås gennem opfyldelse af mål 2 og 12 for bæredygtig udvikling (om udryddelse af sult og ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion) med det sigte, at fødevarespildet skal være halveret i 2030 (2);

4.

mener, at Kommissionens initiativer knyttet til ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi også giver gode muligheder for at udvikle projekter og lovgivning, der vil øge bæredygtigheden af fødevareproduktionen og -forbruget;

5.

beder Kommissionen om at sætte gang i udviklingen af standardterminologi og definitioner på dette område på EU-niveau, og opfordrer den kraftigt til at deltage i og definere den internationale dialog samt sikre, at internationale iagttagelser og henstillinger tages i betragtning i forbindelse med EU-foranstaltninger. Dette vil gøre det lettere at identificere problemer og foretage sammenligninger og at tage højde for problemstillingerne i EU's egen lovgivning og i samarbejdet med handels- og udviklingspartnere (3). EU er blandt mange andre ting et indre marked med en fælles landbrugspolitik, og der er derfor behov for fælles begreber, procedurer og sammenlignelige indikatorer, som vil kunne danne grundlaget for fastlæggelse af sammenlignelige kriterier på regionalt niveau og mellem regioner med henblik på at mindske og forebygge produktionen af fødevareaffald.

6.

Forslaget om revision af affaldsdirektivet (direktiv 2008/98/EF) giver et fingerpeg om en øget indsats for at mindske affaldsfrembringelsen, herunder fødevareaffald.

7.

Hvad angår den fælles landbrugspolitik bør der gøres mere for at sikre, at både ressourceeffektiv fødevareproduktion og foranstaltninger til beskyttelse af naturen og miljøet opfattes som særskilte indsatsområder. »Landbrug med henblik på støtte« og lofter for produktionen er fremgangsmåder, som resulterer i ringe udbytte og uhøstede afgrøder og dermed spild, både målt på slutresultat og på produktionsindsatsen som helhed.

8.

Både på hjemmemarkedet og internationalt bør handels- og forbrugerpolitikken fremme kontraktlige praksisser og procedurer, som reducerer spild. De emballagestørrelser, som detailindustrien vælger, og standarderne for fødevarernes form og størrelse fører for eksempel til et betydeligt spild af spiselige fødevarer. Fremme af salg af varer i løsvægt med brug af genanvendelige husholdningsbeholdere, som mindsker omkostningerne for forbrugerne, vil kunne bidrage til at lære forbrugerne kun at købe den mængde, de har brug for, i stedet for færdigpakninger, som ofte er alt for store, eller tillokkende, fordi de er billigere.

9.

Datomærkningen af fødevarer og mærkning rettet mod at beskytte forbrugerne og fremme den offentlige sundhed er ikke velegnet til alle produkter med det resultat, at spiselige fødevarer helt unødvendigt smides ud. Kommissionen har en afgørende rolle at spille i at påvise, om det vil være muligt at formulere retningslinjer for bedre ressourceudnyttelse ved for eksempel at donere fødevarer til velgørende organisationer og fødevarebanker og anvende fødevarer, der har overskredet sidste anvendelsesdato, som foder, under forudsætning af at kravene til fødevaresikkerhed er overholdt. Der er behov for oplysning af alle interessenter, producenter, detailhandlere og forbrugere for at skabe en bedre forståelse af datomærkningen, f.eks. bør det gøres klart, at påskriften »bedst før« ikke indikerer, at fødevarerne bliver giftige efter den angivne dato.

10.

I sin udviklingspolitik skal Den Europæiske Union samarbejde med andre store donorer for at sikre regionale aftaler om økonomisk og handelsmæssigt samarbejde og for at investere i processer, som skaber bedre forbindelser mellem produktion og forbrugere, i infrastruktur og teknologi og allervigtigst i bæredygtig udvikling af sektorerne for naturressourcer og landbrug. Fairtrade-programmer og især dem, der støttes af lokale og regionale myndigheder, kan i denne sammenhæng være et vigtigt redskab. Det er især vigtigt at forbedre funktionen af lokale markeder og sikre de lokale producenter bedre adgangsmuligheder til dem ikke mindst gennem internalisering af de eksterne omkostninger (f.eks. transporten af fødevarer).

11.

Foranstaltninger om bistand til dårligt stillede bør også fremover omfatte fødevarebistand og bør styrke forbindelsen mellem hjælpeorganisationer og lokale producenter, detailsektoren og cateringbranchen med ordninger om direkte salg af fødevarer, der er tæt på udløbsdatoen, til »symbolske« priser, som garanterer en værdig behandling af og privatlivets fred for de mennesker, der modtager eller køber via disse ordninger. Nærhed bør være omdrejningspunktet for samarbejdet med den tredje sektor, således at fokus er på lokale netværk og donation og levering i hjemmet inden for de enkelte kommuner eller netværk af kommuner for så vidt muligt at undgå, at de donerede varer oplagres og distribueres via store regionale netværk. Fødevarespildet vil blive reduceret, hvis fødevarerne diversificeres, og hvis lokale og sæsonprægede produkter medtages i disse programmer (4).

12.

Reglerne om offentlige indkøb kunne inkludere bestemmelser, der er rettet mod at mindske og forebygge fødevarespild.

13.

Det Europæiske Regionsudvalg minder Kommissionen om, at det tidligere har opfordret til fastlæggelse af mere specifikke mål for mindskelse af fødesvarespildet med 30 % i 2025 (5) og opfordrer Kommissionen til at udvikle ensartede dataindsamlingsmetoder med henblik på revision af målene for mindskelse af fødevarespildet;

14.

bifalder, at Kommissionen engagerer sig i at fremme opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling med passende foranstaltninger, inddragelse af interessenter, udveksling af værdifuld og vellykket innovation og relevant benchmarking (6);

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden for at fastlægge individuelle reduktionsmål for hvert eneste stadie i fødevareproduktionskæden: produktion, forarbejdning, salg og distribution, catering, husholdninger og behandling af fødevareaffald. Disse mål kunne udgøre et overordnet fælles EU-mål, som skal opfyldes via landespecifikke programmer og mål, der tager udgangspunkt i de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande, sådan som det for eksempel har været tilfældet med klimapolitikken. For at tage de tekniske, økonomiske og miljømæssige betingelser fuldt ud i betragtning skulle de landespecifikke programmer og planer så udarbejdes i et samarbejde mellem alle myndighedsniveauer;

16.

anbefaler, at Kommissionen etablerer en europæisk platform, hvor forskellige myndighedsniveauer og relevante interessenter kan mødes med henblik på at forebygge og mindske fødevarespildet og forbedre metoderne til håndtering af fødevareaffald. Udvalget er interesseret i at deltage i aktiviteter knyttet til benchmarking af konkrete foranstaltninger og fremme af bedste praksis;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme og tilskynde indgåelse af konventioner mellem fødevaredetailsektoren og velgørende organisationer i EU's medlemsstater (et eksempel er Frankrigs nylige vedtagelse af en lov, der forbyder store butikker at smide fødevarer af god kvalitet, som nærmer sig sidste anvendelsesdato, ud og at destruere ikkesolgte fødevarer, der er egnet til konsum). Der er også behov for retningslinjer for fødevaredonation for industrien og velgørende organisationer for at klarlægge ansvar og tilskynde virksomheder til at integrere omdistributionsmekanismerne i processerne i forsyningskæderne. Lignende procedurer bør indføres i andre dele af fødevaresektoren, f.eks. inden for catering og turismetjenester. Sikkerheds- og folkesundhedsrisici bør vurderes for hvert enkelt anvendelsesområde på grundlag af kriterier, som er skræddersyet til det pågældende område;

18.

opfordrer lokale og regionale myndigheder til at etablere effektive sekundære distributionskæder for fødevarer, der trækkes ud af eller fjernes fra den primære distribution (i stil med sociale købmandsbutikker) og garantere dårligt stillede personer adgang til mad, der stadig er brugbar. Det anbefaler, at velgørende organisationer og fødevarebanker ydes økonomisk støtte til at udbygge deres driftskapacitet;

19.

henleder også opmærksomheden på fiskeudsmid, som udgør en af de væsentligste kilder til fødevarespild, og opfordrer Kommissionen til at overveje en omfattende plan (anbefalinger/retningslinjer) for forarbejdning og markedsføring af fiskeprodukter, der stammer fra bifangst. En sådan plan kunne indeholde anbefalinger til brugen af uønsket fangst, der er egnet til konsum;

20.

henstiller til lokale og regionale myndigheder, der leverer cateringtjenester, at de udarbejder deres egne programmer for forebyggelse af produktion af fødevareaffald og effektiv brug af det fødevareaffald, der produceres. Udvalget henstiller, at virksomheder, der hyres til at levere cateringtjenester til myndigheder, pålægges at indføre tilsvarende foranstaltninger (7);

21.

understreger, at det er vigtigt at fremme udvekslingen af god praksis i stor målestok. Dette bør først og fremmest bestå i at udbrede programmer til fremme af lokalt forbrug af varer fra lokale producenter ved hjælp af korte distributionskanaler og gennem donation. Anvendelsen af god praksis skal endvidere gennem den indhøstede erfaring fremme indførelsen af passende foranstaltninger ved at forsyne de lokale myndigheder med de nødvendige oplysninger til gennemførelse af sådanne udviklingsprogrammer og udgøre et incitament for dem, der endnu ikke har taget skridt i denne retning;

22.

anbefaler, at lokale og regionale produkter samt sæsonprægede produkter så vidt muligt anvendes som råvarer til catering (herunder offentlig cateringservice, turismefaciliteter samt pensionater, restauranter og andre foretagender, der udfører lignende aktiviteter), og mener, at der bør gøres et lobbyarbejde til fordel for lokalt producerede fødevarer for at afkorte produktions- og forbrugskæden, idet det reducerer antallet af forarbejdningsstadier og dermed også det affald, der genereres på de forskellige stadier;

23.

anbefaler, at der i virksomheder i fødevaresektoren og inden for hotel- og restaurationsbranchen indføres kodekser for god praksis, som sigter mod optimal udnyttelse af produkter, ved at overskydende mad anvendes til sociale formål gennem effektive distributionsnet, som sikrer, at dette overskud kommer sociale organisationer og dårligt stillede familier til gode;

24.

tilskynder kommuner og lokale myndigheder, der har ansvaret for grundlæggende skoleundervisning og anden form for uddannelse, til at inkludere spørgsmålet om fødevarespild, og hvordan det mindskes, i læseplanerne, hvilket for eksempel kan ske gennem temadage, studiebesøg, ved at lære eleverne, hvordan fødevarer håndteres i deres egen institution, og ved for eksempel at lade eleverne og andre cateringkunder deltage i udviklingen af cateringtjenester. Det er vigtigt, at så mange skolebørn og elever som muligt i løbet af deres skoletid får et samlet billede af, hvilken betydning fødevareproduktion og -forbrug har for økonomien, miljøet og en socialt og etisk bæredygtig forbrugeradfærd.

Endvidere er det vigtigt at gennemføre informations- og uddannelseskampagner om ansvarligt forbrug, som er rettet mod forbrugerne generelt og ikke kun mod skolerne, hvor der især sættes fokus på anskaffelse af produkter, som opfylder et reelt behov, og på opbevaring af disse produkter;

25.

mener, at mindskelse og forebyggelse af fødevarespild ligeledes bør medtages i programmer for livslang læring, hvorunder der kan udvikles forskellige læringsmetoder og -tilgange afhængig af aldersgruppe og stadie i livet;

26.

opfordrer kommuner og lokale myndigheder til i samarbejde med civilsamfundsorganisationer at iværksætte kampagner for at øge husholdningernes bevidsthed om vigtigheden af madplaner;

27.

understreger civilsamfundsorganisationernes og -aktørernes vigtige rolle og indsats i regionerne, idet det er dem, som indsamler og omfordeler de fødevarer, der ellers ville gå til spilde. Af hensyn til nærhedsprincippet finder udvalget det nødvendigt, at der er et tættere samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder og de sociale organisationer, der har ansvaret for indsamling og distribution af de fødevarer, der ellers ville gå til spilde;

28.

anbefaler, at lokale og regionale myndigheder med ansvar for affaldshåndtering udvikler affaldssorterings- og genanvendelsesordninger, tydeligere angiver andelen af fødevareaffald og gør de indsamlede oplysninger tilgængelige for alle for på den måde at bidrage til at forøge andelen af fødevareaffald, der genanvendes som f.eks. biogas og kompost. Dette kunne tillige have positiv indvirkning på den lokale økonomi, beskæftigelse og innovation;

29.

tilskynder alle udvalgets medlemmer til i deres egen by, kommune eller region at udbrede kendskabet til denne udtalelses målsætninger og til at gennemføre deres egne programmer for mindskelse og forebyggelse af fødevarespild. Det er en af de mest effektive og hurtigst virkende metoder, som lokale og regionale myndigheder kan benytte til direkte at påvirke udviklingen i retning af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.