24.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/65

Ordfører:

Raymond HENCKS

Medordfører:

Thomas McDONOGH

1.1.

EØSU støtter strategien for et digitalt indre marked i EU. Udvalget er dog foruroliget over, at en del af medlemsstaterne ikke har udvist den nødvendige politiske vilje til at bane vejen for en kreativ og innovativ — og ikke kun forbrugsorienteret — digital union.

1.2.

Den strategi for et digitalt indre marked i EU, som Juncker-Kommissionen har foreslået, bygger videre på tidligere digitale strategier og programmer og skal give en ny impuls til den længe ventede digitale EU-politik. Samtidig er der også tale om et nyt fokus på handel og forbrugere og de nødvendige foranstaltninger for at skabe mere handel, flere forbrugere og bedre vilkår for og beskyttelse af forbrugerne.

1.3.

I den forbindelse er det allervigtigste at få lukket kvalifikationskløften. Dette kan i lige så høj grad være et spørgsmål om regne- og læsefærdigheder som om digitale færdigheder og den ansvarlige brug heraf. For det andet er ubesværet brug af platforme nødvendig for at stimulere markedet, og derfor må platformenes aktiviteter ikke begrænses. For det tredje er der behov for relevante anvendelser, og derfor er fokuseringen på standardisering velkommen. Mere e-forvaltning vil hjælpe med til at få flere borgere til at bruge digitale medier. Ud fra et forbrugersynspunkt bifalder EØSU initiativerne vedrørende bedre adgang for forbrugere og virksomheder til digitale varer og tjenester over hele Europa.

1.4.

Nogle — men ikke alle — af de initiativer, som nævnes i punkt 4.2 (Skabelse af de rette betingelser for digitale net og tjenester), vedrører netværksinfrastruktur og er omfattet af den digitale dagsorden. Disse forslags betydning hænger sammen med det indre marked og den hast, hvormed de vil blive behandlet. Nogle af de andre initiativer i dette punkt har betydning for forbrugerrettighederne.

1.5.

EØSU kan kun støtte Kommissionen i dens faste beslutsomhed om at nedbryde fragmenteringen i 28 nationale digitale strategier og markeder for at fusionere dem i én enkelt EU-tilgang og sikre EU en førerposition i den globale digitale økonomi, hvor tredjelande nu boltrer sig.

1.6.

EØSU er overbevist om, at EU med sine fremragende kompetencer og store erfaring på visse digitale områder endnu kan indhente sit efterslæb. I denne forbindelse lægger EØSU særlig vægt på udviklingen af tværfaglige forskningscentre og europæiske synergier som en del af det europæiske forskningsrum på områder som f.eks. cloud computing, nanoelektronik, lagring og behandling af makrodata, apparater, der tillader søgning eller betjening på afstand (forbundne enheder), samt intelligente tjenester.

1.7.

EU kan indhente sit efterslæb, hvis det — på kort sigt — kan nå frem til at samle sine ressourcer og mobilisere og koordinere den offentlige og private sektors indsats i de 28 medlemsstater, samtidig med at alle berørte parter inddrages i debatten om strategien for et digitalt indre marked. EØSU bifalder Kommissionens løfte om at indlede en offentlig høring om hvert eneste af de fremtidige tiltag vedrørende det digitale indre marked.

1.8.

EØSU beklager, at strategien ikke har nogen social dimension (bortset fra spørgsmål vedrørende IKT-færdigheder), skønt udviklingen af tjenesteydelser og forretningsmodeller medfører gennemgribende forandringer på arbejdsmarkedet. EØSU mener, at der ved siden af de potentielle fordele skal tages hensyn til de mange risici og udfordringer, navnlig på områderne sikkerhed og arbejdets tilrettelæggelse samt social sikring. Ligeledes bør de traktatfæstede procedurer for den sociale dialog og den horisontale sociale klausul være omfattet af strategien for et digitalt indre marked i EU (1). EØSU mener, at den sociale dimension med alle dens konsekvenser for beskæftigelsen bør udgøre den 4. søjle i strategien for et digitalt indre marked i EU.

2.1.

Efter EØSU's opfattelse indebærer begrebet »digitalt indre marked«, at transaktioner og aktiviteter overføres fra EU’s eksisterende indre marked til internettet. Dette er til dels allerede sket, men de initiativer, som Kommissionen har fremlagt, er designet til at få fuldt udbytte af det digitale potentiale. Markedets aktiviteter og transaktioner omfatter produktion af varer og levering af tjenesteydelser efterfulgt af formidling, distribution og forbrug. Transaktioner mellem forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder påvirkes både af sociale netværk og af udviklingen hen imod et delesamfund. I det digitale indre marked har de offentlige myndigheder rollen som tjenesteyder.

2.2.

Fordelene ved at overføre forretningsprocesserne til internettet er velkendte: større integration i værdikæden, kortere vej fra design til levering, bedre kundekommunikation (især inden for sociale netværk) og generelt bedre konkurrenceevne. Efterhånden som overgangen skrider frem, vil den bane vejen for »tingenes internet« og den 4. industrielle revolution.

2.3.

Det unikke ved det indre marked er, at det i sin natur er tværnationalt og derfor i princippet er velegnet til at udnytte internettet. Der er dog problemer med det indre marked i sig selv og med tilpasningen af regler, love og bestemmelser til det digitale miljø. Virksomhedernes, myndighedernes og forbrugernes digitale kompetencer er ikke fuldt udviklet, og der er mangler ved det digitale indre markeds teknologiske infrastruktur og potentielle problemer med store platformes dominans.

2.4.

Parallelt med det digitale indre marked-projekt gennemfører Kommissionen sin digitale dagsorden, som er en reaktion på legitime bekymringer over EU’s manglende tilstedeværelse i de globale hardware- og softwareindustrier, men disse spørgsmål vedrører ikke det digitale indre marked direkte. Ifølge Kommissionen er fordelene ved at fuldføre det digitale indre marked store hensyn til BNP og beskæftigelse, og alt, hvad der mangler at blive gjort, ligger inden for rækkevidden af EU's og medlemsstaternes kapacitet.

2.5.

At det ikke er lykkedes at færdiggøre det indre marked for tjenesteydelser, har dybtgående konsekvenser for udviklingen af det digitale indre marked. Servicesektoren er den dominerende sektor i medlemsstaternes økonomier. Levering af tjenesteydelser styres i stigende grad af internettransaktioner. Fremskridt i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked ville i sig selv kunne fremme det indre marked for tjenesteydelser.

2.6.

Regler, bestemmelser og love, der er udviklet til papirbaserede transaktioner og de første årtier af e-handel er blevet hindringer for gennemførelsen af det digitale indre marked. EØSU glæder sig over det foreslåede lovgivningsprogram og den ambitiøse tidsplan, der er fastsat:

2.7.

Mens ovennævnte lovgivningsprogram (punkt 2.6) er uangribeligt, er de foranstaltninger, der foreslås for at øge den digitale bevidsthed, kompetence og beredvillighed hos virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere meget mere uklare.

Tilsammen vil disse initiativer påvirke borgere, SMV’er, offentlige og private tjenesteydelser og sektorbestemte anvendelser af central betydning for virkeliggørelsen af det digitale indre marked. Disse forslag synes ikke at være tilstrækkeligt målrettede og presserende. EØSU vil nøje følge udviklingen af disse initiativer, som alle henhører under EU's og medlemsstaternes kompetence.

2.8.

Der foreslås en række vigtige infrastrukturinitiativer:

Telekommunikation og cybersikkerhed er de oplagte prioriteter, men afklaring af reglerne for elektronisk fremføring af audiovisuelt indhold pr. kabel, satellit og bredbånd er også presserende.

2.9.

Platforme spiller en vigtig rolle for det digitale indre marked. De fleste forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder bruger dem hver dag. De er tilgængelige, brugervenlige og ofte gratis. Deres videreudvikling er nødvendig, men giver også grund til bekymring:

Af disse grunde bifalder EØSU den høring, som skal indgå i en omfattende analyse af platformes rolle på markedet, herunder ulovligt indhold på internettet. Det digitale indre marked har brug for platforme, som skal kunne trives, og retshåndhævelsen bør derfor ikke på anden måde begrænse platformenes spillerum.

2.10.

På baggrund af ovenstående analyse betragter EØSU ovennævnte EU-tiltag for virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere (punkt 2.7) som strategiens mulige akilleshæl og udtrykker forbehold med hensyn til platforme.

3.1.

Der er ingen tvivl om, at EU indtil nu ikke har udnyttet de enorme muligheder, som de digitale teknologier byder på, særligt godt. Dette skyldes for en stor del, at EU’s marked fortsat er splittet op i 28 nationale markeder.

3.2.

Nogle medlemsstater foretrækker dog helt klart at bevare og udvikle en rent national digital strategi i stedet for at bane vejen for en kreativ og innovativ europæisk digital union. Samtidig har Frankrigs og Tysklands økonomiministre opfordret til at skabe en fælles ramme, som ville få særlig opbakning fra disse to lande.

3.3.

EØSU noterer sig også, at nogle medlemsstaters regeringschefer i et brev til Rådets formand har meddelt, at de tager forbehold for så vidt angår strategiens gennemførelse. De understreger vigtigheden af kun at regulere, hvis der er klare beviser for, at en regulering er nødvendig, og den bør bygge på principperne om intelligent regulering og en detaljeret konsekvensvurdering. Det digitale indre marked vil kun blive en succes, hvis det ikke kvæler innovation, investering og iværksætteri. EØSU deler også denne opfattelse, forudsat at forbrugernes og arbejdstagernes interesser i lige så høj grad tages med i betragtning.

3.4.

Kommissionen fremlægger denne nye strategi for gennemførelsen af det digitale indre marked som en opfølgning til den digitale dagsorden for Europa fra 2010. Den omfattede 101 foranstaltninger, hvoraf 72 ifølge Kommissionen er afsluttet, og 23 vil blive afsluttet inden for de fastsatte frister. Dermed er det digitale indre marked dog ikke virkeliggjort, og derfor er nogle af disse initiativer medtaget i denne nye strategi, som nu er blevet fremlagt.

3.5.

Ved præsentationen af de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission anslog dens formand, Jean-Claude Juncker, at »Ved at skabe et forbundet digitalt indre marked kan vi i den kommende Kommissions valgperiode generere yderligere vækst i Europa i størrelsesordenen op til 250 mia. EUR og således skabe hundredtusindvis af nye job«. Ifølge den foreliggende meddelelse »kan det [hvis disse barrierer inden for Europa bliver nedbrudt] bidrage med yderligere 415 mia. euro til EU's BNP«, mens de to kommissærer for det digitale område taler om 3,8 mio. arbejdspladser, som et digitalt indre marked vil kunne skabe.

3.6.

EØSU mener, at det er kontraproduktivt at bombardere borgerne med tal, som forskellige kilder i Kommissionen heller ikke er enige om, og som alligevel præsenteres som uangribelige sandheder, mens de i virkeligheden er lidet troværdige. Sådanne udtalelser giver bagslag og afføder i sidste ende mistillid til de politiske beslutningstagere og ligegyldighed over for de reelle problemer.

3.7.

Indtil dato har Kommissionen aldrig fremlagt nogen dokumentation for, at dens forudsigelser af denne art er gået i opfyldelse. EØSU anmoder Kommissionen om, at den ved udløbet af sin mandatperiode gør status og sammenholder resultatet heraf med sine forudsigelser.

3.8.

EØSU anser det for urealistisk at tro, at et digitalt indre marked kan fuldføres i Kommissionens indeværende mandatperiode, så meget mere som konsekvensanalyserne og den relevante videnskabelige dokumentation til støtte for disse påstande ikke er offentliggjort. EØSU mener, at Kommissionens skøn bør sammenholdes med undersøgelser, som forudser væsentlige tab af arbejdspladser som følge af digitaliseringen (2).

3.9.

Ifølge Kommissionen vil et forbundet digitalt indre marked sikre, at Europa fastholder sin førerposition i verden inden for den digitale økonomi, og hjælpe europæiske virksomheder til at vokse også uden for EU.

3.10.

EØSU konstaterer med beklagelse, at EU's ambition — nedfældet i Lissabonstrategien fra 2000 — om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, er blevet kraftigt nedjusteret.

3.11.

EU halter bagud.

3.12.

EØSU håber fortsat, at EU stadig kan indhente det forsømte, og at strategien for det digitale indre marked i Europa vil kunne puste nyt liv i sektoren. Dette forudsætter dog, at EU bliver skaber og ikke kun bruger af digitale produkter, bereder vejen for et kvalitativt spring fremad i retning af tidlig uddannelse af unge for at udvikle deres e-færdigheder og en ansvarlig brug af disse, overvinder den digitale kløft, garanterer adgang for alle borgere (herunder handicappede) og sikrer tilstrækkelige offentlige og private investeringer i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning.

3.13.

Med dette mål for øje er EU nødt til at samle sine ressourcer for at mobilisere og koordinere en offentlig og privat indsats i de 28 medlemsstater. Dette er nødvendigt, for at EU ikke skal misse de spring fremad, der regelmæssigt finder sted i den digitale økonomi. Eksempler herpå er mobile applikationer, hvor antallet er steget eksplosivt på nogle få år, cloud computing, big data eller de strategiske udfordringer på området for enorme digitale platforme, som er blevet uomgængelige for internetadgang. Debatten om strategien for det digitale indre marked skal inddrage alle interesseparter og tage hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder for borgere, forbrugere, arbejdstagere og handicappede for at sikre et rummeligt samfund.

3.14.

EØSU kan blot konstatere, at der fuldstændig mangler en social dimension i strategien for et digitalt indre marked. De beskæftigelsesmæssige virkninger af digitaliseringen og de udfordringer, der er forbundet hermed, tilsidesættes stadig i vid udstrækning, skønt den konstante udvikling af tjenester og forretningsmodeller medfører dybtgående ændringer på arbejdsmarkedet med store konsekvenser for arbejdets karakter og virksomhedernes struktur og en risiko for opløsning af de kollektive overenskomster. På denne baggrund bør de traktatfæstede procedurer for social dialog såvel som den horisontale sociale klausul medtages i strategien for et digitalt indre marked. I sin udtalelse CCMI/136 om digitaliseringens indvirkning på servicesektoren og beskæftigelsen i forbindelse med industrielle ændringer har EØSU fremsat en række anbefalinger for at undgå, at den digitale udvikling går ud over effektiviteten af de eksisterende systemer for erhvervsfaglig uddannelse, jobsikkerhed, social sikring og beskatning. EØSU mener, at den sociale dimension med alle dens konsekvenser for beskæftigelsen bør udgøre den 4. søjle i strategien for et digitalt indre marked i EU.

3.15.

Et andet område, hvor EU har mulighed for at gøre sin holdning gældende, er inden for big data, hvor de tekniske standarder for indsamling og behandling af data endnu ikke er fastlagt. For at opnå dette er man nødt til at samle de forskellige nationale regler i en fælles europæisk ramme, der ved hjælp af en intelligent politik for databehandling er kendetegnet ved at have en afbalanceret kombination af økonomiske interesser og beskyttelse af privatlivets fred inden for forskellige sektorer såsom sundhedssektoren, folkesundhed, personlige tjenesteydelser, fødevarer osv.

3.16.

EU, der har erfaringer med drøftelser om tekniske standarder mellem dets medlemsstater, kan trække på sine erfaringer på området med henblik på at skabe en europæisk datapolitik, der bygger på en solid retlig ramme, og bevare kontrollen over reglerne for beskyttelse af personoplysninger (f.eks. SWIFT) for at undgå at blive pålagt dem af andre aktører.

3.17.

EØSU bemærker i øvrigt, at den digitale økonomi også er præget af en betydelig uligevægt i kønsfordelingen, og at de ansatte i IKT-sektoren for hovedpartens vedkommende er mænd. De mange ubesatte stillinger i IKT-branchen taget i betragtning bør EU og medlemsstaterne tilskynde flere kvinder til at stræbe mod beskæftigelse i den digitale økonomi.

3.18.

I sin rapport »Golden growth: Restoring the lustre of the European economic model« opdeler Verdensbanken EU i 6 blokke for på grundlag af digitale indikatorer at fremhæve de store forskelle mellem medlemsstaterne mht. udbredelsen af digitale teknologier, kompetencer og applikationer samt e-handel. EØSU opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til disse forskelle ved udvælgelsen af prioriterede tiltag i sin arbejdsplan.

3.19.

Endelig noterer EØSU sig Kommissionens erklæring om, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer — ud over EU-finansieringen på omkring 21,4 mia. EUR — vil støtte en bred vifte af projekter. Endvidere konstaterer EØSU, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond tilbyder yderligere væsentlige finansieringsmuligheder. EØSU glæder sig over, at Kommissionen vil samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, projektiværksættere og medlemsstaterne om at sikre, at de disponible investeringsmidler udnyttes fuldt ud, men undrer sig over, hvorfor de EU-midler, der er blevet tildelt medlemsstaterne i høj grad er forblevet uudnyttede. EØSU anmoder om, at dette spørgsmål bliver undersøgt, så det fremover kan sikres, at midlerne bliver brugt effektivt.

—

sikre, at forbrugerne kan få adgang til lovligt tilgængeligt indhold på rimelige og fornuftige vilkår på tværs af grænserne;

—

undersøge, i hvilket omfang forbrugerne bliver forskelsbehandlet online på grundlag af det land, de bor i, samt de økonomiske og forbrugerrelaterede konsekvenser heraf, og foreslå de nødvendige skridt til at rette op på enhver forskelsbehandling;

—

undersøge gennemførelsen og håndhævelsen af forbrugerrettigheder, fastsætte, hvilke forbrugerrettigheder der gælder for digitale produkter, og sikre, at forbrugerne og virksomhederne kender deres rettigheder og har tillid til, at de vil blive håndhævet.

4.3.

A

UDDANNELSE

A1

Grundskoler — grundlæggende færdigheder

A2

Skoler på sekundærtrinnet — 2 faglige linjer

A3

Videregående uddannelser — 2 faglige linjer

B

BESKÆFTIGELSE

B1

Jobrelateret uddannelse i arbejdsgiverregi med løbende fokus på omskoling og efteruddannelse for at holde færdighederne ajour.

B2

Faglig specialisering for arbejdsløse i offentligt regi og ved hjælp af relevante agenturer.

C

PENSION

C1

De færdigheder, som informationssamfundet kræver, skal være alment tilgængelige for dem, som i deres liv og karriere er blevet hægtet af informationssamfundet.

C2

Særlige programmer for at hjælpe de ældre, som bliver svagelige, til ikke at blive hægtet af informationssamfundet.

D

INVALIDITET/HANDICAP

Støtte i alle faser for at bringe de handicappede ind i informationssamfundet og fastholde dem dér, også selv om handicappet forværres.