20.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 264/123

Ordfører:

Jonathan PEEL

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over meddelelsen fra Kommissionen (1)»Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik«, offentliggjort i oktober 2015, som en rettidig og velkommen opdatering af EU's handels- og investeringspolitik.

1.1.1.

Denne meddelelse repræsenterer en positiv dagsorden for erhvervslivet og viser, at den nye kommissær for handel har lyttet til de grundlæggende bekymringer, som civilsamfundet og andre har fremført efter to turbulente år med handel som et højt profileret politisk emne for første gang i et årti. Den ambitiøse dagsorden, som fremsættes, er vigtig i en tid med voksende økonomisk usikkerhed på globalt plan. Handel og investeringer er af overordentlig stor betydning for den økonomiske velstand i EU, som er verdens største handelsblok, og undertegnelsen af Stillehavspartnerskabet (TPP) er en velanbragt påmindelse om, at det er nødvendigt at forblive konkurrencedygtige.

1.1.2.

Det bekymrer EØSU, hvor svært det vil blive at indfri så mange forventninger, hvilket på et senere tidspunkt kan føre til problemer og skuffelser, når EU-handelsforhandlingerne når frem til de uundgåelige kompromisser. »Handel for alle« vil blive bedømt på, om Kommissionen kan dokumentere, at miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og andre standarder ikke forringes af handelsaftaler. Disse aftaler bør faktisk have forbedringen af disse standarder som formål.

1.2.

Vi mener, at den bedste måde at opnå dette på er ved at inddrage civilsamfundet i langt højere grad, mens forhandlingerne står på, og derefter under implementeringsprocessen. Det er civilsamfundets forventning, at gennemsigtighed, ansvarlighed, evaluering og analyse figurerer helt centralt i EU's handelspolitiske beslutningsproces.

1.2.1.

EØSU er i kraft af sin institutionelle rolle velplaceret for at bidrage til at skabe resultater gennem vores brede vifte af kontakter både hjemme og i udlandet. En sådan styrket dialog skal endvidere omfatte øget høring af arbejdsmarkedets parter om de mulige virkninger, handel og investeringer kan få for beskæftigelsen.

1.3.

Udvalget glæder sig meget over, at Kommissionen har anmodet om dets udtalelse om »Handel for alle«, hvilket er en anerkendelse af udvalgets voksende rolle og betydning i handelspolitikken, omend det er skuffende, at EØSU's rolle ikke er nævnt i selve meddelelsen.

1.4.

Udvalget glæder sig over fremhævelsen i »Handel for alle« af behovet for at gøre EU's handel og investeringer mere effektive, behovet for større gennemsigtighed, vigtigheden af at promovere EU's værdier og behovet for integration med andre af EU's kernepolitikker. Frem for alt behandler meddelelsen indgående den bæredygtige udvikling især inden for menneskerettigheder, sociale rettigheder og miljøet. Efter COP 21 bør kampen mod den globale opvarmning nu også indgå som en fuldgyldig del af EU's værdisæt.

1.5.

Endvidere bifaldes den opmærksomhed, der er på små og mellemstore virksomheder, som står over for større forhindringer, når de vil ind på nye markeder. Der loves SMV-specifikke bestemmelser efter TTIP-modellen (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab) i alle forhandlinger samt »regelmæssige undersøgelser om de hindringer«, som SMV'er står over for på bestemte markeder. EØSU's udtalelse (2) om »TTIP og dets indvirkning på SMV'erne« er relevant i denne forbindelse.

1.6.

Udvalget glæder sig endvidere over forslagene om at puste nyt liv i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og det multilaterale system, især set i lyset af den 10. ministerkonference i Nairobi. Dette fremhæver både WTO's betydning for regeludformningen og behovet for en mere fokuseret tilgang, hvilket er særlig vigtigt i lyset af målene for bæredygtig udvikling og COP21-målsætningerne og i betragtning af væksten af de globale værdi- og forsyningskæder, digital handel og e-handel. Den multilaterale tilgangs store betydning skal fastholdes f.eks. ved at undgå modstridende regler eller standarder. Man skal også være særlig omhyggelig for at sikre, at centrale lande ikke glemmes, især fattigere udviklingslande, fortrinsvis i Afrika.

1.7.

Her i EU skal der argumenteres for handel og investering, især efter debatten om TTIP. Vi glæder os over løftet i meddelelsen om, at »ingen EU-handelsaftaler vil føre til lavere niveauer af forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse eller social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse« (3). Det skal gøres tydeligt, at handelspolitikken stemmer overens med bæredygtig udvikling, herunder langsigtet økonomisk udvikling.

1.7.1.

Der skal sørges for en velinformeret debat på højt niveau såvel på EU- som på medlemsstatsniveau. Det er vigtigt, at alle parter kan regne med, at deres meninger høres.

1.7.2.

Udvalget glæder sig meget over målsætningen om at gøre handelspolitikken mere åben og gennemsigtig og mere fordelagtig for forbrugerne. Der skal tages hensyn til forbrugernes holdninger for at styrke tilliden og være med til at sørge for, at handelen bliver mere bæredygtig og ansvarlig. Vi deler imidlertid også EU's forbrugerorganisation BEUC's bekymring om, at der endnu ikke findes mekanismer, der kan opretholde forsigtighedsprincippet og den risikobaserede tilgang i handelspolitikken. Endvidere skal dette ses i sammenhæng med »innovationsprincippet« (4).

1.8.

Udvalget mener imidlertid, at Kommissionen skal gøre mere. Den skal vise, at den selv er ansvarlig i sine handels- og investeringsforhandlinger, og at den kan indfri løfterne om fordele for alle.

1.8.1.

Udvalget glæder sig over forpligtelsen i meddelelsen om at sørge for samme niveau af gennemsigtighed for alle forhandlinger, som der opnåedes i forbindelse med TTIP (men endnu ikke for Japan). Regelmæssige opdateringer i forbindelse med hver forhandlingsrunde er vigtige for civilsamfundet. Udvalget er pga. sin institutionelle rolle skuffet over ikke formelt at være blevet inddraget i den specifikke rådgivningsgruppe for TTIP. Dette skal rettes op i forbindelse med fremtidige forhandlinger.

1.9.

Udvalget er især skuffet over, at der i meddelelsen ikke henvises til civilsamfundets overvågningsmekanismer, der omfatter kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i de eksisterende EU-handelsaftaler, eller til, hvordan de kan udvikles og styrkes. Udvalget mener, at der også skal gælde håndhævelsesmekanismer for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, begyndende med Kommissionens forslag vedrørende TTIP.

1.9.1.

Disse mekanismer har et stort potentiale og kan levere håndgribelige resultater. De er en vigtig kanal for dialog og samarbejde med civilsamfundet fra partnerlande, men nævnes ikke. Vi synes, at dette er i modstrid med målsætningen om at fremme ambitiøse og innovative kapitler om handel og bæredygtig udvikling i fremtidige aftaler samt med de nævnte grundlæggende bestemmelser.

1.9.2.

Der findes nu tilstrækkelig med erfaring, man kan bygge videre på og lære af med henblik på at fremsætte klare og positive anbefalinger for fremtiden. Der er brug for afbalancerede, strukturerede og styrkede nationale rådgivende grupper. Det er ligeledes vigtigt med kapacitetsopbygning og bedre promovering, både i forhold til partnerlande og det lokale civilsamfund for at opfordre flere organisationer til at deltage.

1.9.3.

Der skal i aftalerne inkluderes fælles møder for de to parters nationale rådgivende grupper, understøttet af passende finansiering og en udvidelse af deres mandater til at omfatte aktiviteter, der retter sig mod bredere målsætninger for handel og bæredygtig udvikling.

1.10.

Der er andre overraskende udeladelser. På trods af at der er tale om en »meddelelse fra Kommissionen«, tager den ikke i tilstrækkelig grad forbindelserne mellem de forskellige generaldirektorater i betragtning. Udvalget er ikke overbevist om, at Kommissionens tilgang til de centrale spørgsmål går på tværs af generaldirektoraterne.

1.10.1.

Vi beklager, at Kommissionen ikke kan udvise en fuldt koordineret tilgang til målene for bæredygtig udvikling. Handel og investering spiller en grundlæggende rolle i at nå målene for bæredygtig udvikling, som vil sætte den globale dagsorden de næste 15 år, men der findes i meddelelsen kun to henvisninger til disse mål. Dette er en tydelig forpasset chance. Vi efterlyser en omgående dialog for at sikre inddragelse af civilsamfundet i overvågningen af handelens og investeringernes konsekvenser for opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling.

1.10.2.

Der er heller ingen henvisning til fornyelsen af Cotonou-AVS/EU-partnerskabsaftalen, der skal finde sted i 2020. EU skal også aktivt støtte det voksende momentum for det indre afrikanske handelssamarbejde, der er af afgørende betydning for Afrikas udvikling. Cirka 50 % af de afrikanske lande er ikke omfattet af eksisterende økonomiske partnerskabsaftaler, men der er ud over disse og AVS-rammen ingen tegn på en panafrikansk EU-strategi.

1.10.3.

Desuden er EØSU skuffet over, at meddelelsen ikke nævner andre centrale områder for handelspolitikken. Selv om vigtigheden af energi og råstoffer nævnes hyppigt, siges der intet om behovet for at sikre denne vigtige import fra relevante lande, hvor der endnu ikke er nogen frihandelsaftale i udsigt, eller på anden vis at mindske vores energiafhængighed.

1.11.

Endelig opfordrer vi på det kraftigste til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af »Handel for alle«, hvis denne ambitiøse handels- og investeringspolitik skal kunne lykkes. Dette bør omfatte den rolle, som EU's repræsentationskontorer og delegationer spiller i tredjelande.

2.1.

Handel og investeringer er yderst vigtige for EU. Som nævnt i meddelelsen er over 30 mio. arbejdspladser i EU, en ud af syv, afhængige af eksport. Handel er et af de få disponible instrumenter til at styrke økonomien uden at belaste statsbudgetterne. Og 90 % af verdens økonomiske vækst over de næste 15 år forventes at foregå uden for Europa.

2.2.

»Handel for alle« er en rettidig gennemgang af EU’s handelsstrategi et år efter, at denne Kommission trådte til. Det er den tredje meddelelse i en række, som begyndte med »Det globale Europa« (5), offentliggjort i 2006, hvor WTO-forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen var så godt som gået i stå.

2.2.1.

Meddelelsen understreger behovet for at gøre EU's handel og investeringer mere effektive, behovet for større gennemsigtighed samt vigtigheden af at promovere EU's værdier og behovet for integration med andre af EU's kernepolitikker. Den lover, at der vil blive sat større fokus på små og mellemstore virksomheder, da de står over for større udfordringer, når de skal ind på nye markeder.

2.2.2.

Meddelelsen understreger også behovet for at afslutte de igangværende forhandlinger, især TTIP og forhandlingerne med Japan og med Kina (6) (om investering), sidstnævnte med særlig henvisning til Kinas »One Belt, One Road«-strategi. Endvidere fremhæves ratificeringen af CETA (den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada).

2.2.3.

Der lægges op til en større vægt på handelsrelationer med Asien generelt betragtet, med fornyet fokus på en interregional frihandelsaftale med ASEAN-lande, investeringsaftaler med Hong Kong og Taiwan og en opfordring til at genoptage de fastkørte forhandlinger med Indien. Frihandelsaftaler med Australien og New Zealand planlægges også, samtidigt med at det bekræftes, at eksisterende frihandelsaftaler med Mexico og Chile skal revideres.

2.3.

Meddelelsen fremhæver, hvor meget den betydelige og konsekvente vækst i omfanget af den globale handel og investering i løbet af de seneste årtier har forbedret den generelle velfærd og forøget beskæftigelsen i EU og andre steder.

2.3.1.

Den anerkender også, at handel »kan medføre midlertidige negative virkninger for visse regioner og arbejdstagere, hvis ny konkurrence viser sig at være for intens for visse virksomheder«, og fremhæver, at »for de mennesker, der er direkte berørt, er en forandring som denne ikke lille«. I denne forbindelse er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vigtig. Den hjalp i 2013-2014 over 27 600 arbejdstagere (7). Fordelene ved handel er aldrig fordelt ligeligt, og selv om det overordnede resultat er positivt, kan der være sektorspecifikke, geografiske eller individuelt baserede negative konsekvenser.

2.3.2.

Det påpeges også, at to tredjedele flere job nu end for 15 år siden afhænger af eksport. Det er »højtkvalificerede og bedre betalte job end gennemsnittet« (8). Meddelelsen tilføjer, at »over 600 000 SMV'er, der beskæftiger over 6 mio. mennesker, foretager direkte eksport af varer til lande uden for EU og tegner sig for en tredjedel af EU's eksport« (9), og at »mange flere eksporterer tjenester« eller er leverandører til større virksomheder.

2.3.3.

Eksporten af europæiske varer er siden 2000 blevet næsten tredoblet og steget med ca. 1,5 billioner EUR, idet EU har beholdt sin »andel af verdens vareeksport« (på 15 %), sammenlignet med stigningen for Kina og det tilsvarende fald i de globale andele for både USA og Japan. Meddelelsen fremhæver også den betydelige og positive virkning af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, hvor handelsunderskuddet nu er vendt til et overskud.

2.3.4.

Meddelelsen understreger den voksende indbyrdes afhængighed mellem import og eksport. Importen af energi og råstoffer er fortsat væsentlig, men meddelelsen angiver, at »det samme gælder for dele, komponenter og investeringsgoder som maskiner. […] Andelen af import i EU's eksport er vokset med mere end halvdelen siden 1995.« (10)

3.1.

Meddelelsen fremhæver med rette behovet for at opretholde EU's kerneprincipper samt at bruge handelsaftaler som værktøjer til fremme verden over af værdier såsom bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og sociale rettigheder, retfærdig og etisk handel samt korruptionsbekæmpelse.

3.1.1.

Meddelelsen er blevet offentliggjort på et tidspunkt, hvor der foregår store ændringer inden for handelen. To nye vigtige internationale aftaler vil påvirke mønstrene i verdenshandelen betydeligt. Først vedtog FN i september 2015 globale mål for bæredygtig udvikling, som er en del af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Der findes kun to henvisninger til målene for bæredygtig udvikling i »Handel for alle«.

3.1.2.

Dette blev i december efterfulgt af de positive resultater af partskonferencen i Paris som led i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC COP 21).

3.2

Handel og investering vil spille en afgørende rolle for promovering, målretning og implementering af målene for bæredygtig udvikling ikke mindst på baggrund af, at UNCTAD vurderer, at der kræves et ekstra årligt beløb på 2,5 billioner USD for at nå målene, hvoraf en stor del skal komme fra den private sektor.

3.2.1.

Ministererklæringen fra den nylige tiende WTO-ministerkonference i Nairobi bekræftede, at international handel kan spille en rolle i forhold til opnåelse af bæredygtig, robust og afbalanceret vækst for alle (11), og sendte en klar besked om, at WTO har en vigtig rolle at spille i opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at denne indsats ville være betydeligt sværere uden en effektiv multilateral handelsmekanisme.

3.2.2.

Handelens og investeringernes bidrag til en forbedring af klimaændringerne vil også være vigtigt. Paris-aftalens fulde indvirkninger på handelen er stadig uklare. Udviklingen i forhandlingerne om den plurilaterale miljøaftale om varer peger på et vigtigt skridt i retning af en integrering af klimaændringerne i den multilaterale handelspolitik, men der er stadig behov for yderligere multilaterale tiltag til fremme af kohærens og gensidig støtte mellem handel og miljø.

3.3.

En anden vigtig ændring, der har påvirket international handel og investering, har været den betydelige udbredelse af globale værdikæder og globale forsyningskæder sammen med den eksponentielle vækst i digital handel og e-handel.

3.3.1.

En stor andel af handelen vedrører nu intermediære produkter og tjenesteydelser, som er komponenter i slutproduktet. Denne fragmenterede produktionsproces kan sprede sig over mange lande og kan variere, men udviklingslandene søger også at specialisere sig i specifikke områder af de globale værdikæder. Globale forsyningskæder omfatter de dele af de globale værdikæder, der vedrører indkøb, men ikke koncept eller endelig fremstilling eller distribution af en vare eller en tjenesteydelse.

3.3.2.

Tjenesteydelser og deres eksponentielle vækst som et centralt element i handelen behandles med rette indgående i »Handel for alle« (2.1.1). Imidlertid skal Kommissionen, ud over det traditionelle aspekt vedrørende handel med tjenesteydelser, holde tæt øje med, hvordan denne vækst udvikler sig, og hvordan den påvirker det internationale handelssamkvem.

3.3.3.

Udvalget glæder sig derfor over, at »Handel for alle« fremhæver behovet for, at handelspolitikken »håndterer en bredere vifte af spørgsmål« (12), hvis EU skal sikre sin behørige plads i de globale værdikæder, herunder promovering af handel med tjenesteydelser, fremme af digital handel samt beskyttelse af forbrugere og deres personlige data.

3.3.4.

Udvalget glæder sig også over Kommissionens løfte om videre at udvikle politikker til at sikre ansvarlig styring af globale forsyningskæder, der angives som værende »afgørende for at bringe handelspolitikken på linje med europæiske værdier« (13). Vi glæder os over de fremskridt, der er allerede er gjort her af Kommissionen, især initiativet for arbejdstagerrettigheder med Myanmar. Overvågning af forsyningskæderne er et vigtigt element i opfyldelsen af målsætningerne for »Handel for alle«.

3.3.5.

En mere klar forståelse af, hvordan de globale forsyningskæder fungerer, især deres konsekvenser for økonomien og arbejdsmarkedet i tredjelande, er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, inklusiv vækst, menneskerettigheder og frem for alt skabelsen af anstændigt arbejde. Udvalget ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom på sin seneste informationsrapport »Virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar« (14). Udvalget er også i færd med at udarbejde en separat udtalelse om »anstændigt arbejde i globale forsyningskæder« forud for Den Internationale Arbejdskonference i juni og for at fremme ansvarlig forretningsskik, som er en prioritet for det nederlandske formandskab.

3.4.

Den multilaterale tilgang til handel er ikke desto mindre fortsat af største betydning. Den er i hjertet af verdenshandelen og skal fortsat være, som angivet, »hjørnestenen i EU's handelspolitik« (15). WTO har dog et meget anderledes udgangspunkt end målene for bæredygtig udvikling og COP21. Målene for bæredygtig udvikling og for COP21 indeholder begge klare målsætninger, men kun WTO har en klar mekanisme. Som de begrænsede aftaler, man nåede i både Bali og Nairobi, viser, er det svært at nå fælles WTO-mål.

3.4.1.

Udvalget er fortsat en stærk fortaler for multilateralisme, ikke mindst på grund af behovet for at opfylde målene for bæredygtig udvikling og for COP21 og i betragtning af væksten af de globale værdi- og forsyningskæder, digital handel og e-handel.

3.5.

»Handel for alle« fremhæver med rette (16) WTO's centrale rolle i udviklingen og håndhævelsen af reglerne for global handel, idet det fremføres, at WTO's regelsæt er »grundlaget for verdenshandelsordenen« (17). WTO sikrer global kompatibilitet, værdsættes højt på baggrund af sin tvistbilæggelsesmekanisme (18) og anvendes mere og mere. Der er en reel fare for, at der som led i »megaregionale« og andre større bilaterale frihandelsaftaler opstilles potentielt overlappende eller sågar modstridende regler, der snarere besværliggør end tydeliggør verdenshandelsreglerne. For eksempel er udvalget bekymret over, at oprindelsesregelbestemmelserne i den nylige EU-aftale indgået med Vietnam kan være i modstrid med, hvad Vietnam har accepteret som led i Stillehavspartnerskabsaftalen.

3.6.

Mange af de spørgsmål, der var en del af WTO's Doha-dagsorden, kan kun behandles på multilateralt niveau, som erkendt siden Uruguay-runden. Dette omfatter f.eks. alle gældende globale aftaler om overordnede subsidieniveauer inden for landbruget, som er et centralt mål for Doha-dagsordenen. Der skal fortsat arbejdes hen imod multilaterale løsninger.

3.6.1.

Frihandelsaftaler skal tilføre reel merværdi. De giver mere råderum til regionale og nationale forskelle samt mere råderum til kulturelle præferencer. Frihandelsaftalerne skal i sidste ende styrke multilateralismen.

3.7.

»Handel for alle« ser på, hvordan der kan pustes nyt liv i WTO og det multilaterale system. I lighed med regeludformningsaspektet fremhæves behovet for en mere fokuseret tilgang med rette. Det er rigtigt at gøre opmærksom på den voksende ubalance, der skyldes fremkosten af en række vækstøkonomier og behovet for, at disse i større grad bidrager til at hjælpe andre økonomier, der stadig er bagud i udvikling.

3.8.

Det bekymrer dog udvalget, at meddelelsen indeholder to forslag, der tilsyneladende strider mod dens erklærede intention. Det første forslag er, »at en del af WTO's medlemmer kan gå videre med et bestemt spørgsmål« (den plurilaterale tilgang), som det allerede sker med forhandlingerne om en miljøaftale for varer og den foreslåede aftale om handel med tjenesteydelser (TISA). Men hvis dette bliver standarden, kan mange vigtige lande blive glemt, især fattigere udviklingslande, navnlig i Afrika. Der skal holdes nøje øje for at sikre kompatibiliteten mellem den plurilaterale tilgang og den fulde multilateralisme.

3.8.1.

For det andet, hvis forslaget om, at en aftale som TTIP skal være åben for andre lande (som godt nok er blevet fremsat med lande som Tyrkiet, Norge og andre medlemmer af EØS i tankerne), blev anvendt i forbindelse med andre større aftaler (såsom en aftale mellem EU og Japan eller CETA), så ville der opstå tvivl om WTO's eksistensberettigelse, ikke mindst fordi det kunne føre tilbage til tiden, hvor firepartsmøder eller »G4« var fremherskende.

4.1.

Selv om »Handel for alle« kommer ind på mange centrale strategiske spørgsmål og vigtige handelsemner, er der et antal udeladelser.

4.2.

For det første er der kun to henvisninger til målene for bæredygtig udvikling, hvor handel og investering vil spille en vigtig rolle. Disse går meget videre end årtusindudviklingsmålene og vil påvirke stort set alle lande, ikke mindst fordi de omfatter energi og klimaændringer.

4.2.1.

Punkt 4.2 i meddelelsen indeholder imidlertid mange relevante punkter og forpligtelser og behandler mange relevante problemstillinger, herunder bæredygtighedsvurderinger og nye frihandelsaftalers konsekvenser for de mindst udviklede lande, men den afgørende forbindelse til den generelle EU-tilgang til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling mangler. Vi beklager, at der ikke kan godtgøres en fuldt koordineret tilgang.

4.3.

Der er heller ingen henvisninger hverken til fornyelsen af Cotonou-AVS/EU-partnerskabsaftalen eller til de regioner, især i Afrika, hvor der endnu ikke er indgået økonomiske partnerskabsaftaler. Et hovedbudskab fra Nairobi var det brede ønske om ikke blot at udvikle Den Afrikanske Union, men også at arbejde hen imod et »kontinentalt frihandelsområde« for Afrika med i alt over 50 lande. Dette ønske er noget, som EU er i en unik placering til at fremme, og som EU bør give høj prioritet.

4.3.1.

Den store opmærksomhed, som EU med rette giver AVS-landene, skal prioriteres endnu højere, i takt med at de nye mål for bæredygtig udvikling begynder at blive gennemført. Vi glæder os over forpligtelsen til at revidere EU's fælles »Aid for Trade«-strategi »for at styrke udviklingslandenes kapacitet til at udnytte de muligheder, der ligger i handelsaftaler«, i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, og at handel også vil blive anvendt til at støtte den regionale integration.

4.3.2.

EU's opmærksomhed henledes på sluterklæringen fra det 14. møde for de økonomiske og sociale interessegrupper i AVS-landene og EU i Yaoundé i juli 2015 (19), hvori det fastslås, at alle tilgængelige økonomiske ressourcer skal tages i brug for at nå målene for bæredygtig udvikling inden for rammerne af en sund og gennemsigtig finansiel styring og med inddragelse af den private sektor.

4.3.3.

Denne tilgang afspejler to andre nylige EØSU-udtalelser. I den ene (20) understreges det, at effektiv handelsrelateret bistand også forudsætter aktiv deltagelse fra økonomiske og sociale aktører i udformningen af programmer, opfølgningen af deres gennemførelse og evalueringen af resultater og virkninger. For at sikre, at der i forbindelserne til AVS-landene tages højde for disse landes diversitet, bør Kommissionen arbejde for, at sådanne aktører, herunder arbejdsmarkedets parter samt det brede civilsamfund, deltager på omfattende og aktiv vis. Det er derfor beklageligt, at den nylige ØPA med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab ikke omfatter sådanne bestemmelser.

4.3.3.1.

I den anden udtalelse (21) understregede EØSU, at erhvervs- og civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene behøver hjælp til at tilegne sig kompetencer og evner, der kan øve positiv indflydelse på erhvervsklimaet — herunder overholdelse af alment anerkendte demokratiske principper. Dette vil lette etableringen og udviklingen af virksomheder, styrke gennemsigtigheden og reducere unødigt bureaukrati og voksende korruption, og det vil ikke mindst tiltrække udenlandske og lokale investeringer.

4.4.

For det tredje findes der ingen oplysninger i meddelelsen om behovet for at sikre vigtig import fra relevante lande, hvor der endnu ikke er nogen frihandelsaftale i udsigt, eller på anden vis at mindske EU's energiafhængighed. Et stort antal arbejdspladser er endvidere afhængige af en sikker og regelmæssig forsyning med energi og vigtige råstoffer. EØSU har i en tidligere udtalelse behandlet dette spørgsmål og efterlyst en effektiv global strategi samt en klar EU-procedure for nød- eller kriseberedskab i tilfælde af, at et kritisk importgode af den ene eller den anden årsag pludselig ikke er tilgængeligt (22).

4.4.1.

Udvalget er skuffet over, at afsnittet om »Et stærkere Europa på de globale energimarkeder« i Kommissionens seneste meddelelse om »Energiunionspakken« (23) var overraskende svagt. Algeriet og Tyrkiet blev placeret sammen, hvilket vi ikke finder hensigtsmæssigt, mens der ikke var nogen henvisning til centrale energikorridorer eller til EU's strategiske partnerskab med Kina, navnlig i forbindelse med fælles samarbejde inden for energi og transport.

4.4.2.

COP21-aftalen blev indgået, efter at »Handel for alle« var blevet offentliggjort. Det internationale handelssystem vil skulle afspejle aftalens målsætninger samt målene for bæredygtig udvikling. Som led i kampen mod klimaforandringer skal der også tages hensyn til kulstofaftrykket og biodiversitetsincitamenter.

4.5.

Hvad angår investering, som kun har været en EU-kompetence siden Lissabontraktaten, foreslår »Handel for alle« at opdatere EU's eksisterende frihandelsaftaler med henblik på at tilføje et specifikt investeringskapitel samt nye separate forhandlinger med Hong Kong og Taiwan.

4.5.1.

For det andet søger meddelelsen at regulere beskyttelsen af investeringer og voldgift i kølvandet på ISDS-kontroversen og de efterfølgende forslag som led i TTIP-forhandlingerne. Den foreslår, at der lægges mere vægt på i frihandelsaftalerne at indarbejde statens ret til at regulere, tillige med tiltag for at ændre det gamle system »til et offentligt investeringsdomstolssystem bestående af en ret i første instans og en appelret, der opererer som traditionelle domstole« (24). Der skal være en klar adfærdskodeks og uafhængige dommere, som skal have høje tekniske og juridiske kvalifikationer.

4.5.2.

Udvalget tilskynder til en åben, gennemsigtig debat. Det er derfor beklageligt, at disse forslag, der i høj grad mødte modstand hos en bred vifte af civilsamfundsorganisationer, der mente, at de ikke i væsentlig grad adskilte sig fra ISDS-mekanismen, som EØSU har kritiseret (25), nu er indarbejdet i EU/Vietnamteksten og den reviderede CETA-tekst uden en omfattende og passende høringsproces.

4.6.

Endelig kræver en ambitiøs handels- og investeringspolitik i EU passende, dedikerede og tilstrækkelige ressourcer med henblik på at forfølge flere forhandlinger på samme tid, overvåge og gennemføre handelsaftaler (herunder tilstrækkelig finansiering til civilsamfundets overvågning) og formidle betydningen af handelsspørgsmål til den brede offentlighed. I forbindelse med gennemførelsen af »Handel for alle« har det afgørende betydning, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer der, hvor der er mest behov for dem, herunder vedrørende den rolle, som EU's repræsentationskontorer og delegationer spiller i tredjelande.

5.1.

Det er vigtigt at vinde den generelle diskussion om handel internt i EU, hvis »Handel for alle« skal lykkes. Handel og investeringer er nu blevet en del af den offentlige dagsorden og betragtes af en stor del af civilsamfundet som vigtige områder, idet mange sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper. Den tidligere antagelse i EU, om at liberaliseret handel automatisk er fordelagtig, er ikke længere accepteret.

5.2.

»Handel for alle« behandler udførligt de spørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med TTIP-debatten. Meddelelsen anfører med overbevisning, at »Kommissionen skal føre en politik, der gavner samfundet som helhed og fremmer europæiske og universelle standarder og værdier sideløbende med centrale økonomiske interesser, så der lægges større vægt på bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, skatteunddragelse, forbrugerbeskyttelse og ansvarlig og retfærdig handel.« (26). Endvidere vil det være vigtigt med tiltag til bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse. I meddelelsen loves det, at »ingen EU-handelsaftaler vil føre til lavere niveauer af forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse eller social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse« (27). Efter COP21 bør spørgsmålet om den globale opvarmning tages i betragtning.

5.3.

Udvalget glæder sig over disse forpligtelser, der bygger på et grundlag, der blev fastsat i »Det globale Europa«, hvori der står, at »når nu vi tilstræber social retfærdighed og samhørighed internt i EU, bør vi også søge at fremme vores værdier, herunder standarder på social- og miljøområdet og kulturel mangfoldighed, ude i verden« (28).

5.3.1.

En del af EU's fokus på bæredygtig udvikling hænger sammen med EU's overordnede ønske om at fremme og styrke den fælles tro på demokrati, retsstat, menneskerettigheder, gennemsigtighed og forudsigelighed. En central del af dette er beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af anstændigt arbejde, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og den brede vifte af spørgsmål, som er taget op både i ILO's konventioner og i vigtige multilaterale miljøkonventioner. Nu er det vigtigt, at også målene for bæredygtig udvikling kommer til at spille en central rolle.

5.3.2.

I de fleste sektorer, men dog ikke i tekstil- eller keramiksektoren, spiller told en sekundær rolle i handelsforhandlingerne i forhold til ikketoldmæssige barrierer og regler, herunder lovgivningsmæssigt samarbejde. Det er især virkningen af sidstnævnte, der rejser spørgsmålet om, hvem der bliver de egentlige vindere. Som det fremhæves i meddelelsen, er det afgørende, at lovgivningsmæssigt samarbejde ikke går ud over den eksisterende lovgivningsmæssige beskyttelse på centrale områder som sundhed, sikkerhed, miljø, arbejdsvilkår og forbrugerbeskyttelse. Kapitlet om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i CETA peger i den rigtige retning. Retten til at lovgive skal garanteres. Dobbeltstandarder skal undgås.

5.4.

Udvalget bifalder Kommissionens erklærede vilje til, i overensstemmelse med holdningerne hos EØSU, Europa-Parlamentet og civilsamfundet i bred forstand, at beskytte offentlige tjenester i frihandelsaftaler og mener, at dette bedst kan gøres ved hjælp af en positivliste for både markedsadgang og national behandling.

5.5.

Da debatten om handel er blevet bredt ud, kan det ikke længere tages for givet, at Europa-Parlamentet med sine større beføjelser og mange divergerende holdninger ratificerer handelsaftaler. Udvalget forventer derfor, at Kommissionen i handelsforhandlingerne tager hensyn til Europa-Parlamentets betænkeligheder og kommentarer, senest om TTIP og TISA. Eftersom visse frihandelsaftaler vil omfatte »blandede« kompetencer, skal nationale parlamenter i disse tilfælde foretage ratificering. I disse tilfælde vil ratificeringen kræve en procedure, der fuldt lever op til de nationale forfatningsmæssige bestemmelser. Det er vigtigt, at Kommissionen udfolder videre anstrengelser for at opnå godkendelse af sådanne aftaler både på EU- og på medlemsstatsniveau.

5.6.

EU's handelsmæssige styrke er et af Unionens bedste salgsargumenter, men det gode ved handel og især investeringer skal konstant gentages. Der skal sørges for en velinformeret debat på højt niveau såvel på EU- som på medlemsstatsniveau, herunder civilsamfundet, idet det skal sikres, at alle parter kan regne med, at deres meninger bliver hørt.

5.6.1.

Indtil i dag har det været opfattelsen, at en lang og attraktiv række af importerede produkter — hjulpet på vej af lavere omkostninger i form af nedsat eller helt fjernet told — indebar tydelige fordele for forbrugerne i kraft af større valgmuligheder og diversitet. Emner såsom lavere roaminggebyrer på telekommunikation med handelspartnere er stadig ikke afklaret. Det er vigtigt at stimulere det indenlandske privatforbrug for at kunne nyde godt af de store fordele ved handelsliberalisering i EU, især gennem større økonomisk vækst og jobskabelse.

5.7.

Mens meddelelsen understreger vigtigheden af handel for EU med henblik på vækst og job, er det lige så vigtigt at høre forbrugeren, som bekymrer sig om potentielt faldende standarder og potentielle miljøaftryk.

5.7.1.

Forbrugerne, som ifølge »Handel for alle« (29) har draget fordel af fjernelsen af handelsbarrierer, skal have tillid til det globale marked. For at opnå dette skal handelspolitikken være forenelig med bæredygtig udvikling, herunder langsigtet økonomisk udvikling. Dette skal afspejles fuldt ud i konsekvensanalyserne, der desuden er nødt til at have synlig gennemslagskraft.

5.7.2.

Det er af afgørende betydning, at forbrugerne og det brede civilsamfund står i centrum for politikudformningen. Udvalget mener, at meddelelsens fokus på at gøre handelspolitikken mere fordelagtig for forbrugerne, mere åben og gennemsigtig er et meget positivt skridt. Vi deler imidlertid bekymringen om, at der endnu ikke findes mekanismer, der kan opretholde forsigtighedsprincippet og den risikobaserede tilgang i handelspolitikken. Endvidere skal dette ses i sammenhæng med »innovationsprincippet« (30).

6.1.

»Handel for alle« vil blive bedømt på, om Kommissionen kan dokumentere, at miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og andre standarder ikke forringes af handelsaftaler. Kommissionen skal også vise, at den selv er ansvarlig i sine handels- og investeringsforhandlinger, og at den kan indfri løfterne om fordele for alle.

6.1.1.

Dette kan kun opnås gennem en langt større inddragelse af civilsamfundet fra starten.

6.1.2.

Behovet for aktiv inddragelse af civilsamfundet behandles ganske vist i meddelelsen, men i mindre omfang end det kunne forventes. EØSU står pga. sin institutionelle rolle i en position, hvor det kan bidrage til at fremme dette takket være sin regelmæssige kontakt med civilsamfundet både i EU og i tredjelande. Dette skal endvidere omfatte direkte høring af arbejdsmarkedets parter om de mulige virkninger, som handel og investeringer kan få for beskæftigelsen.

6.2.

Efter kontroverserne omkring TTIP anerkendes det nu fuldt i meddelelsen, at der er behov for gennemsigtighed. Udvalget glæder sig over forpligtelsen til at yde samme niveau af gennemsigtighed i alle forhandlinger, som der opnåedes i forbindelse med TTIP. Udvalget anmoder derfor Rådet om hurtigst muligt at offentliggøre mandatet og forhandlingsteksterne for frihandelsaftalen mellem EU og Japan.

6.2.1.

Udvalget mener, at det er særlig vigtigt, at civilsamfundet briefes i forbindelse med hver forhandlingsrunde. Den specifikke rådgivningsgruppe, der er blevet oprettet til løbende input under TTIP-forhandlingerne, har også været en fordel, men udvalget er skuffet over ikke som institution formelt at være blevet inddraget. Dette skal der rettes op på fremover.

6.3.

Hvad meddelelsen især undlader at nævne, er civilsamfundets overvågningsmekanismer vedrørende kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i de eksisterende EU-handelsaftaler, og hvordan de kan udvikles og styrkes. Udvalget mener, at der også skal gælde håndhævelsesmekanismer for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, begyndende med Kommissionens forslag vedrørende TTIP.

6.3.1.

Dette er skuffende. I sin reaktion på »Det globale Europa« opfordrede udvalget til, at man i fremtidige frihandelsaftaler inddrager et kapitel om handel og bæredygtig udvikling, og at civilsamfundet tildeles en aktiv overvågningsrolle (31).

6.3.2.

Siden aftalen mellem EU og Korea i 2010 har der været syv EU-handelsaftaler med et fremtrædende kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Udvalget har siden dette opfordret til at inkludere kapitler om handel og bæredygtig udvikling i uafhængige investeringsaftaler (32).

6.3.3.

Udvalget mener, at den hidtidige manglende vurdering af disse kapitler samt overvågningen eller den potentielle udvikling heraf ikke flugter med Kommissionens ellers velkomne målsætning om fortsat at fremme ambitiøse og innovative kapitler om handel og bæredygtig udvikling i EU's handels- og investeringsaftaler, samt de grundlæggende bestemmelser, som de omfatter.

6.3.4.

Enhver sådan aftale har inkluderet forskellige typer af fælles civilsamfundsmekanismer med henblik på at overvåge implementeringen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling. Der findes nu tilstrækkelig erfaring, som man kan reflektere over med henblik på at fremsætte klare og positive anbefalinger for fremtiden.

6.3.5.

Disse mekanismer har et stort potentiale og kan levere håndgribelige resultater i form af positive virkninger af handel og investeringer, hvor det er relevant. De er en vigtig kanal for dialog og samarbejde med civilsamfundet i partnerlandene, men kræver imidlertid også tid, indsats og kapacitetsopbygning for at kunne blive fuldt operationelle og effektive, især i der, hvor modellen for civil og social dialog adskiller sig fra EU's. EØSU's allerede etablerede forbindelser har været en hjælp i forbindelse med oprettelsen af de nationale rådgivende grupper.

6.4.

Samtidig med at antallet af sådanne organer vokser, står man over for reelle udfordringer i forbindelse med at opnå en afbalanceret repræsentation af hver gruppe i de nationale rådgivende grupper, hvilket fører til alvorlige forsinkelser.

6.4.1.

Andre tilbagevendende problemer omfatter:

6.4.2.

Desuden anbefaler vi, at de nationale rådgivende gruppers mandat udvides til at omfatte ethvert spørgsmål, der måtte være af interesse for civilsamfundet, herunder samarbejde om lovgivning, kapitlerne om SMV'er eller bestemmelser, der vedrører menneskerettigheder.