20.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/4

1.

Denne meddelelse giver vejledning om vurderingen efter statsstøttereglerne af offentlig finansiering af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (i det følgende benævnt »vigtige projekter«).

2.

Vigtige projekter kan for EU's industri og økonomi udgøre et meget stort bidrag til den økonomiske vækst, beskæftigelsen og konkurrenceevnen i lyset af deres positive afsmittende virkning på det indre marked og samfundet i EU.

3.

Vigtige projekter gør det muligt at samle viden, ekspertise, finansielle ressourcer og økonomiske aktører fra hele EU, således at man kan afhjælpe store markedssvigt, systemiske svigt og samfundsmæssige udfordringer, som ellers ikke kunne afhjælpes. De er beregnet på at samle den offentlige og private sektor, således at der kan iværksættes store projekter, som giver EU og dens borgere betydelige fordele.

4.

Vigtige projekter kan være relevante for alle politikker og aktioner, som opfylder fælleseuropæiske mål, især hvad angår Europa 2020-målene (1), EU's flagskibsinitiativer og områder, der er centrale for økonomisk vækst, såsom central støtteteknologi (2).

5.

Initiativet om modernisering af EU's statsstøttepolitik (3) opfordrer til, at statsstøtte rettes mod mål af fælleseuropæisk interesse i overensstemmelse med prioriteterne i Europa 2020-dagsordenen, således at der kan gøres noget ved markedssvigt eller andre større systemiske svigt, som står i vejen for vækst og beskæftigelse og realiseringen af et integreret, dynamisk og konkurrencedygtigt indre marked. Hvis vigtige projekter skal gennemføres, forudsætter det ofte, at offentlige myndigheder deltager i væsentlig grad, da markedet ellers ikke ville finansiere sådanne projekter. I tilfælde af at offentlig finansiering af sådanne vigtige projekter udgør statsstøtte, fastlægger denne meddelelse de regler, der skal anvendes, således at det sikres, at de lige vilkår på det indre marked bevares.

6.

Regler om offentlig finansiering af vigtige projekter findes allerede i rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (4) og i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (5), som giver vejledning i anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). Moderniseringen af statsstøttereglerne er en god anledning til at ajourføre og samle den eksisterende vejledning i ét dokument, således at den bringes i overensstemmelse med Europa 2020-målene og målene med moderniseringen af statsstøttereglerne og udvides til andre områder, hvor den kunne finde anvendelse. Denne meddelelse erstatter derfor alle eksisterende bestemmelser om vigtige projekter. På den måde giver denne meddelelse medlemsstaterne specifik og tværgående vejledning, der har til formål at fremme udviklingen af vigtige samarbejdsprojekter, som fremmer fælleseuropæiske interesser.

7.

Ifølge traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), kan »støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse« betragtes som forenelig med det indre marked. Denne meddelelse indeholder retningslinjer for, hvilke kriterier Kommissionen vil anvende ved vurderingen af statsstøtte til fremme af de vigtige projekters gennemførelse. Den fastlægger for det første anvendelsesområdet og indeholder desuden en liste over de kriterier, Kommissionen vil anvende til at vurdere arten og vigtigheden af sådanne projekter med henblik på anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b). Den redegør dernæst for, hvordan Kommissionen vil vurdere, om offentlig finansiering af vigtige projekter er forenelig med det indre marked i henhold til statsstøttereglerne.

8.

Denne meddelelse udelukker ikke den mulighed, at støtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter også kan anses for at være forenelig med det indre marked på grundlag af andre traktatbestemmelser, især traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Statsstøttereglerne er ved at blive moderniseret for at give medlemsstaterne større mulighed for at yde støtte til vigtige projekter, som afhjælper markedssvigt og samhørighedsproblemer i forskellige områder for at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse. Disse bestemmelser tager dog ikke nødvendigvis fuldt ud højde for de vigtige projekters relevans, specificiteter og karakteristika, som kan kræve særlige bestemmelser om støtteberettigelse, forenelighed og procedurer, der behandles i nærværende dokument.

9.

Denne meddelelse finder anvendelse på vigtige projekter i alle økonomiske sektorer.

10.

Denne meddelelse finder ikke anvendelse på:

11.

Følgende kriterier ligger til grund for fastlæggelsen af, om et projekt er omfattet af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b):

12.

Den påtænkte støtte vedrører ét projekt, der er veldefineret for så vidt angår mål og vilkår for gennemførelsen, herunder deltagere og finansiering (8).

13.

Kommissionen kan også betragte et »integreret projekt«, dvs. en gruppe individuelle projekter, der indgår i en fælles struktur, en fælles køreplan eller et fælles program, der har samme mål og bygger på en kohærent systemisk tilgang, som støtteberettiget. De enkelte dele af det integrerede projekt kan relatere til forskellige niveauer i forsyningskæden, men skal være komplementære og være en forudsætning for, at det vigtige fælleseuropæiske mål kan opfyldes. (9)

14.

Projektet skal på en konkret, klar og identificerbar måde bidrage til et eller flere EU-mål og skal have en væsentlig indflydelse på EU's konkurrencedygtighed, på bæredygtig vækst, på sociale udfordringer eller på værdiskabelsen i hele EU.

15.

Projektet skal repræsentere et væsentligt bidrag til EU's mål, f.eks. ved at være af afgørende betydning for Europa 2020-strategien, det europæiske forskningsrum, den europæiske strategi for centrale støtteteknologier (10), Europas energistrategi (11), rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (12), den europæiske strategi for energiforsyningssikkerhed (13), Europas elektronikstrategi, det transeuropæiske transport- og energinet, Unionens flagskibsinitiativer, såsom Innovation i EU (14), den digitale dagsorden for Europa (15), et ressourceeffektivt Europa (16) eller den integrerede industripolitik for en globaliseret verden (17).

16.

Projektet skal normalt involvere mere end én medlemsstat (18), og dets fordele må ikke være begrænset til de medlemsstater, der finansierer det, men skal komme en væsentlig del af EU til gode. Fordelene ved projektet skal være klart fastlagt på en konkret og identificerbar måde (19).

17.

Fordelene ved projektet må ikke være begrænset til de pågældende virksomheder eller den pågældende sektor, men skal være af bredere relevans og anvendelse for EU's økonomi eller samfund ved hjælp af positive afsmittende virkninger, som er klart defineret på en konkret og identificerbar måde (f.eks. ved at have systemiske virkninger på flere niveauer af værdikæden eller på markeder i forgående eller efterfølgende omsætningsled eller have alternative anvendelsesmuligheder i andre sektorer eller føre til modalskift).

18.

Projektet skal indebære samfinansiering fra støttemodtageren.

19.

Projektet skal respektere princippet om udfasning af miljøskadelige subsidier, jf. køreplanen til et ressourceeffektivt Europa (20) og adskillige rådskonklusioner (21).

20.

Ud over de kumulative kriterier i punkt 3.2.1. vil Kommissionen være mere positivt indstillet, hvis:

21.

F&U&I-projekter skal være af væsentlig innovativ natur eller give en væsentlig værditilvækst med hensyn til F&U&I set i lyset af den pågældende sektor.

22.

Projekter, der indebærer industriel anvendelse, skal gøre det muligt at udvikle et nyt produkt eller en ny tjeneste med højt forsknings- eller innovationsindhold og/eller at indføre en fundamentalt innovativ produktionsproces. Regelmæssige ajourføringer uden en innovativ dimension af eksisterende faciliteter og udvikling af nye versioner af eksisterende produkter kan ikke regnes for vigtige projekter.

23.

Miljø-, energi- eller transportprojekter skal enten være af stor betydning for EU's miljøstrategi, energistrategi, herunder energiforsyningssikkerhed, eller transportstrategi eller bidrage væsentligt til det indre marked, herunder, men ikke begrænset til disse specifikke sektorer.

24.

Et projekt skal for at kunne betegnes som et vigtigt projekt have stor kvantitativ eller kvalitativ betydning. Det skal enten være særligt stort i størrelse eller anvendelse og/eller indebære en meget betydelig teknologisk eller finansiel risiko.

25.

Når Kommissionen vurderer, om støtte til fremme af gennemførelsen af et vigtigt projekt er foreneligt med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), tager den nedenstående kriterier i betragtning (23).

26.

Kommissionen foretager en afvejningstest for at vurdere, om de forventede positive virkninger opvejer de eventuelle negative virkninger, som beskrevet nedenfor.

27.

I lyset af projektets karakter kan Kommissionen gå ud fra, at der må formodes at foreligge markedssvigt eller andre systemiske svigt samt et bidrag til en fælleseuropæisk interesse, hvis projektet opfylder de angivne kriterier for støtteberettigelse i punkt 3.

28.

Støtten må ikke gå til dækning af omkostninger ved et projekt, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller til kompensation for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet. Uden støtten bør gennemførelsen af projektet være umulig, eller projektet bør kun kunne gennemføres i mindre størrelse eller omfang eller på en anden måde, som ville begrænse de forventede fordele betydeligt (24). En given støtte betragtes kun som proportionel, hvis samme resultat ikke ville kunne opnås med mindre støtte.

29.

Medlemsstaten skal give Kommissionen alle relevante oplysninger om det projekt, der ønskes støtte til, samt en nøje beskrivelse af et kontrafaktisk scenario, hvor ingen medlemsstat yder støtte. Det kontrafaktiske scenario kan bestå i, at der ikke findes et alternativt projekt, eller i et klart defineret og tilstrækkeligt forudsigeligt alternativt projekt, som støttemodtageren har med i sine interne overvejelser, og det kan vedrøre et alternativt projekt, som helt eller delvist gennemføres uden for EU.

30.

Hvis der ikke findes et alternativt projekt, vil Kommissionen undersøge, om støttebeløbet overstiger det niveau, der er nødvendigt, for at det støttemodtagende projekt er tilstrækkeligt rentabelt, f.eks. ved at gøre det muligt at opnå et internt afkast svarende det sektor- eller virksomhedsspecifikke benchmark eller kritiske afkast. Det afkast, støttemodtageren normalt kræver i forbindelse med andre investeringsprojekter af lignende art, støttemodtagerens generelle kapitalomkostninger eller det afkast, der ses generelt i den pågældende sektor, kan også benyttes til dette formål. Der skal tages hensyn til alle relevante forventede omkostninger og fordele i hele projektets levetid.

31.

Det maksimale støtteniveau fastsættes på grundlag af det konstaterede finansieringsbehov i forhold til de støtteberettigede omkostninger. Hvis det ifølge analysen af finansieringsbehovet er berettiget, kan støtteintensiteten nå op på 100 % af de støtteberettigede udgifter. Ved finansieringsbehov forstås forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid tilbagediskonteret til deres aktuelle værdi på grundlag af en hensigtsmæssig diskonteringsfaktor, der afspejler hvilket afkast der er nødvendigt for, at støttemodtageren kan gennemføre projektet, navnlig i lyset af de involverede risici. De støtteberettigede omkostninger er beskrevet i bilaget (25).

32.

Hvis det fremgår af f.eks. interne virksomhedspapirer, at støttemodtageren står over for et klart valg mellem at gennemføre enten et projekt, hvortil der ydes støtte, eller et alternativt projekt, hvortil der ikke ydes støtte, sammenligner Kommissionen den forventede nettonutidsværdi af investeringen i det støttede projekt og det kontrafaktiske projekt, idet der tages hensyn til sandsynligheden for, at de forskellige forretningsscenarier opstår.

33.

Kommissionen vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning:

a)    beskrivelse af den tilsigtede ændring : den adfærdsændring, som statsstøtten forventes at medføre, dvs. at medlemsstaten skal præcisere nøje, om et nyt projekt bliver påbegyndt, eller om projektets størrelse, omfang eller tempo forbedres. Adfærdsændringen skal identificeres ved at sammenligne, hvad der er det forventede resultat og det forventede omfang af aktiviteten med og uden støtten. Forskellen mellem de to scenarier illustrerer støtteforanstaltningens virkning og dens tilskyndelsesvirkning

b)    rentabilitet : hvis et projekt ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt rentabelt for en privat virksomhed, men det ville skabe store fordele for samfundet, er det sandsynligt, at støtten har en tilskyndelsesvirkning.

34.

For at tackle faktiske eller mulige direkte eller indirekte fordrejninger af den internationale samhandel kan Kommissionen tage hensyn til det forhold, at konkurrenter uden for EU — direkte eller indirekte — har modtaget (inden for de seneste tre år) eller vil modtage støtte med en tilsvarende intensitet for lignende projekter. Hvis det er sandsynligt, at fordrejninger af den internationale samhandel vil forekomme efter mere end tre år som følge af den pågældende sektors særlige karakteristika, kan referenceperioden dog forlænges tilsvarende. Hvis det overhovedet er muligt, forelægger den pågældende medlemsstat Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til, at den kan vurdere situationen, især behovet for at tage hensyn til tredjelandskonkurrentens konkurrencefordel. Hvis Kommissionen ikke har dokumentation vedrørende den tildelte eller påtænkte støtte, kan den også begrunde sin afgørelse i indiciebeviser.

35.

Kommissionen kan ved indsamling af bevismateriale gøre brug af sine undersøgelsesbeføjelser (26).

36.

Valget af støtteinstrument skal foretages under hensyntagen til det markedssvigt eller andre større systemiske svigt, der søges afhjulpet. Hvis det underliggende problem f.eks. er manglende adgang til finansiering, bør medlemsstaterne normalt søge at yde likviditetsstøtte, så som lån eller garantier (27). Hvis det også er nødvendigt at støtte virksomheden med en vis grad af risikodeling, vil et tilbagebetalingspligtigt forskud normalt være det foretrukne støtteinstrument. Tilbagebetalingspligtige støtteinstrumenter vil generelt blive anset som en positiv indikator.

37.

Der skal tages højde for målene for energisikkerhed og energieffektivitet i analysen.

38.

Kommissionen vil se mere positivt på projekter, hvortil støttemodtagerne eller uafhængige private investorer selv bidrager væsentligt. Bidrag i form af materielle og immaterielle aktiver samt grunde beregnes til markedspris.

39.

Udvælgelsen af støttemodtagere gennem et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ikkediskriminerende udbud vil blive betragtet som en positiv indikator.

40.

Medlemsstaten bør fremlægge dokumentation for, at den foreslåede støtteforanstaltning udgør det rette politiske instrument til at tjene formålet med projektet. En støtteforanstaltning vil ikke blive anset for hensigtsmæssig, hvis det samme resultat kan opnås med mindre fordrejende politiske instrumenter eller støtteforanstaltninger.

41.

For at støtten kan anses for at være forenelig med det indre marked, skal de negative konsekvenser af støtteforanstaltningen i form af fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne være begrænset og opvejes af støttens positive virkninger i kraft af bidraget til målet af fælleseuropæisk interesse.

42.

Når Kommissionen vurderer støtteforanstaltningens negative virkninger, koncentrerer den analysen på støttens forventede indvirkning på konkurrencen mellem virksomheder på de pågældende produktmarkeder, inklusive markeder i forudgående og efterfølgende led, og risikoen for overkapacitet.

43.

Kommissionen vurderer risikoen for markedsafskærmning og markedsdominans, især i tilfælde af mangel på eller begrænset udbredelse af forskningsresultater. Projekter, som indebærer anlæg af infrastruktur (28), skal sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen og ikkediskriminerende prissætning (29).

44.

Kommissionen vurderer de mulige negative virkninger for handelen, herunder den risiko for et støttekapløb mellem medlemsstater, der kan opstå, især med hensyn til valg af placering.

45.

Medlemsstaterne skal sikre, at følgende oplysninger offentliggøres på et samlet websted om statsstøtte på nationalt eller regionalt niveau:

46.

Individuel støtte på under 500 000 EUR kan fritages fra dette krav. Disse oplysninger skal offentliggøres, efter at afgørelsen om at yde støtte er truffet, og de skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner (31). Medlemsstaterne vil ikke være forpligtet til at forelægge ovennævnte oplysninger før den 1. juli 2016.

47.

Ifølge traktatens artikel 108, stk. 3, skal medlemsstaterne på forhånd underrette Kommissionen om enhver plan om at yde støtte eller ændre statsstøtte, herunder støtte til vigtige projekter.

48.

Medlemsstater, som deltager i det samme vigtige projekter, opfordres til så vidt muligt at indgive en fælles anmeldelse til Kommissionen.

49.

Gennemførelsen af projektet skal være genstand for regelmæssig rapportering. Kommissionen kan eventuelt anmode om, at der foretages en efterfølgende evaluering.

50.

Denne meddelelse anvendes fra den 1. juli 2014 til den 31. december 2020.

51.

Kommissionen vil anvende principperne i denne meddelelse på alle anmeldte støtteprojekter, som den skal træffe afgørelsen om, efter at meddelelsen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, også selv om projekterne blev anmeldt før dette tidspunkt.

52.

I tilfælde af uanmeldt støtte anvender Kommissionen denne meddelelse, hvis støtten er ydet efter dens ikrafttrædelse, mens den i alle andre tilfælde anvender de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, jf. meddelelsen om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig støtte (32).

53.

Kommissionen kan beslutte at ændre denne meddelelse på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser eller af anden gyldig grund.