18.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/7


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2014/C 79/07

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler  (2)

»UPPLANDSKUBB«

EF-Nr.: SE-PDO-0005-01084-10.01.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse

»Upplandskubb«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Sverige

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Klasse 2.4.

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Produktet er en brødtype kaldet »Upplandskubb«.

»Upplandskubb« er et rustikt brød med en farve, som svinger mellem honningkagefarvet og gråbrun. »Upplandskubb« bages i en cylinderform med en diameter på 16-23 cm. Brødet sælges i kvarte skåret i skiver på langs. Det betyder, at en skive af dette brød er en del af en cirkel med en vinkel på omkring 90 grader. Brødets længde/højde kan variere. Brødet har ikke nogen skorpe. Den afrundede kant er relativt blød og har en blød overflade.

Krummen er fin og kompakt, fast og noget klistret med små huller. Brødet har en kornet, smuldrende krumme. Det er et aromatisk brød med en mellemkraftig eftersmag.

Aroma: Lav til medium intensitet med en let sødlig eller sur smag af rug, toner af sirup og en gæragtig, lettere brændt aroma.

Smag: En sødlig smag med klare noter af sirup og korn, en udpræget rugsmag og en let bitter eftersmag. Lavt saltindhold. Lavt syreindhold.

Kan sælges i frisk eller frossen tilstand.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Rugmelet skal være fremstillet i Uppland af rug dyrket i Uppland. Rugmelet kan være malet på stenkværn eller valset. Melet skal være groft fuldkornsmel og indeholde alle dele af rugkornet, dvs. korn, kim og skaldele. Melet skal være usigtet.

Hvedemelet skal være fremstillet i Uppland af hvede dyrket i Uppland. Hvedemelet kan være malet på stenkværn eller valset. Det kan være sigtet eller usigtet.

Siruppen skal være traditionel lys sirup eller mørk sirup. »Upplandskubb« må ikke laves med andre former for sirup som f.eks. brødsirup, sort sirup, bagesirup eller hvid sirup.

Melet kan være beriget med B-vitamin.

Antioxidanten askorbinsyre (E300) er tilladt som tilsætningsstof.

Alle disse restriktioner sikrer, at brødet bevarer sine traditionelle kvaliteter.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Produktionen skal finde sted i det afgrænsede geografiske område. Brødet bages ved at koge det i en cylinderform i vandbad.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

For at garantere oprindelsen skal »Upplandskubb« mærkes med etiket eller på anden måde mærkes i det geografiske område. Brødet kan skæres i skiver og emballeres uden for det geografiske område. Når brødet er blevet skåret i skiver til »Upplandskubb«, skal det emballeres omhyggeligt, så kvaliteten ikke forringes f.eks. gennem tab af fugtighed.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Etiketterne på emballage med »Upplandskubb« skal være forsynet med følgende elementer:

 

Ordet »Upplandskubb«.

 

Den officielle etiket med EU's beskyttede oprindelsesbetegnelse.

 

Datoen for bagning af brødet og eventuelt nedfrysningsdatoen.

 

Producentens navn og kontaktoplysninger.

 

Henvisninger til varenavne kan anvendes, forudsat at disse ikke har karakter af lovprisning eller kan virke vildledende på køberen.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

»Upplandskubb« produceres i det geografiske område omfattet af provinsen Uppland. Provinsen Uppland er beliggende i den østlige del af Sverige. Den har et areal på 12 738 km2.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område Uppland består af flade områder med små bakker. De centrale dele af området består hovedsageligt af frugtbar lerjord, og de højere beliggende dele er dækket af moræne. Et specifikt kendetegn ved landskabet er åsene som f.eks. Uppsala-åsen og Stockholm-åsen, som blev dannet, da indlandsisen smeltede.

Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut beskriver klimaet i Uppland således:

»Bortset fra Öland og Gotland er Uppland den svenske provins, der har de mindste højdemæssige udsving, idet det højeste punkt er beliggende 113 m over havets overflade. Dette betyder, at temperaturen næsten udelukkende bestemmes af afstanden fra havet i øst og til en vis grad af afstanden til Mälaren mod syd. I årets koldeste måneder ligger gennemsnitstemperaturen på mellem – 3 °C på de yderstliggende øer i Stockholms skærgård i februar og – 5 °C i de centrale nordlige dele af provinsen i januar. I juli, som er den varmeste måned, ligger gennemsnitstemperaturen på omkring 16 °C i næsten hele provinsen. Med 15,5 °C er øerne på nordøstkysten det koldeste område, mens den centrale del af Stockholm er varmest med 17 °C. Den registrerede årlige nedbør er lavest på øerne længst ude i havet, hvor den er på 450 mm, og højst et stykke inde i landet fra den nordøstlige kyst, hvor den ligger på op til 650 mm.«

Landbruget har udviklet sig i harmoni med geologien, topografien, jordbundstyperne og klimaet i området.

Dyrkning af rug har haft stor betydning i Uppland siden Middelalderen. Omkring 1570 var 33-50 procent af korndyrkningsområdet tilsået med rug, mens denne procentdel lå over 50 i nogle områder. Hvededyrkningen startede på et senere tidspunkt. I begyndelsen af det 19. århundrede tegnede den sig for 10-20 procent af den samlede opdyrkede jord i området sammen med ærter, havre og blandingskorn.

Kendetegnende for »Upplandskubb« er, at det er fremstillet af rug og hvede fra det geografiske område blandet med sirup, vand og gær, som æltes til en dej og derefter langtidshæver et koldt sted. Formen anbringes dernæst i et vandbad med låg på, og brødet bages længe. Brødet bages ikke i ovn. »Upplandskubb« skal bages i en cylinderform med låg. Traditionelt har man anvendt en konservesdåse, en mælkeflaske, en mælkekande eller en malkespand med låg. Formens størrelse kan ligge på mellem 2 og 8 liter. Når brødet er bagt, skal det pakkes ind i et klæde i 10-24 timer, inden det kan skæres i skiver.

Der er en menneskelig faktor involveret i bagning af »Upplandskubb« i henhold til den særlige metode, som kræver et godt praktisk kendskab til, hvordan dejen bedst tilberedes, så den passer til råvarerne og udstyret, hvorved brødets særlige egenskaber bringes frem. »Upplandskubb« kan bages i mange forskellige forme af forskellig størrelse med forskellige slags mel, og det kan bages i en elovn, gasovn eller brændefyret ovn. Dette betyder at viden om, hvordan mel, vand, formstørrelse, hævetid og bagetid tilpasses, skal gives videre fra person til person, så de er tilpasset de særlige vilkår. Denne viden gives videre sammen med bageudstyret.

5.2.   Produktets egenart

»Upplandskubb« er et rustikt brød med en farve, som svinger mellem honningkagefarvet og gråbrun. Inden brødet skæres i skiver, skal det have en cylinderform med en diameter på 16-23 cm. Cylinderens størrelse kan ligge på mellem 2 og 8 liter. Cylinderen skæres i kvarte på langs.

Brødet sælges i kvarte skåret på langs som anført ovenfor. Det betyder, at en typisk skive af dette brød er en del af en cirkel med en vinkel på omkring 90 grader.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Upplandskubbs« særlige kvaliteter hænger nøje sammen med de morfologiske forhold, klimaet og jordbundsforholdene i det geografiske område.

Da Sverige dækker omkring 14 breddegrader og 13 længdegrader, har det flere forskellige klimazoner. Indlandsisen påvirker også sammen med klimazonerne jordbundstyperne i området og er afgørende for, hvilke afgrøder af høj kvalitet, der kan dyrkes. Uppland betragtes som det bedste sted i Sverige til rugdyrkning, og det er sandsynligt, at rugen kom fra Finland, hvor denne korntype har været kendt siden før Kristi fødsel. Der har længe eksisteret tætte forbindelser mellem Finland og Uppland. Rugen blev indført i Uppland, fordi den er relativt modstandsdygtig over for tørke, hvilket gør den velegnet til dyrkning på jordbunden i Uppland, og fordi Middelalderens tyske immigranter i den svenske hovedstad i nærheden (Stockholm ligger i Uppland) efterspurgte rug, som har en høj bage- og opbevaringsevne. I midten af det 16. århundrede henviste Olaus Petri (1493-1552) til rugbrød i de historiske dele af Sverige, som Uppland tilhører. Det er blevet dokumenteret, at de statslige len i Uppland øgede rugdyrkningen og deres indtægter i det 16. århundrede på grund af de gode naturlige forhold og udviklingen af ny teknologi. Historisk set har dette bidraget til Upplands ry som en korneksporterende region. Det er derfor usandsynligt, at »Upplandskubb« nogensinde er blevet bagt med andet korn end det, der er dyrket i regionen.

Fra Middelalderen og frem til starten af det 20. århundrede var det vigtigste brød det, der blev fremstillet af rug fra regionen. Brød fremstillet af hvede var undtagelsen og blev ikke »normalt« i Uppland før i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Regionens normale brød var hårdt knækbrød fremstillet med rug, som passede godt til fødevareoplagring. Uppland har juletraditioner, der indebærer en rigere kost. Mundtlige og skriftlige optegnelser viser, at »Upplandskubb« normalt blev bagt til jul som et lækkeri til landbrugsmedarbejderne og senere også til byboerne, og at det også indeholdt hvedemel, som var meget mere eksklusivt end rugmel. Det er sværere at fremstille »Upplandskubb« end knækbrød, og det kræver en større knowhow at fremstille det og melet af høj kvalitet, der produceres i området.

Fremstillingen, der både involverer en lang hævetid ved en lav temperatur og en lang bagetid ved en lav temperatur, og den omstændighed, at brødet afkøles langsomt indpakket i tilstrækkelige mængder klæde til at sikre, at det kun mister lidt fugtighed, resulterer i et fugtigt brød, sikrer, at smagen udvikler sig på en bestemt måde, og betyder, at brødet holder sig meget længere. Brødet sødes, hvilket også bidrager til dets særlige smag og til dets evne til at holde sig længe. Den cylinderform, der anvendes, betyder, at brødet bages jævnt, og bageudstyret udnyttes godt, da både den indvendige form og den beholder, der anvendes til vandbadet, også kan anvendes til andre madlavningsformål. Denne kombination af egenskaber gør brødet enestående i brødkulturen.

Der findes adskillige vidnesbyrd om »Upplandskubbs« gode ry. Fackskolan för huslig ekonomi i Uppsala, som blev grundlagt i 1895, uddannede lærere og husholdersker i madlavning, ernæring og husholdningsøkonomi. Skolen medtog brødet i sin opskriftsamling og gjorde elever fra alle dele af Sverige bekendt med »Upplandskubb« som et eksempel på et regionalt brød. I moderne tekster om de kulinariske traditioner i Uppland nævnes »Upplandskubb« som typisk for regionen.

Carina Eliardsson i Getingarne fastslår, at »Upplandskubb« indtager en solid plads i landbrugstraditionerne. Hun siger, at »Upplandskubb« altid er blevet bagt i husholdningen til jul og nu bages efter hendes svigerfars bedstemoders opskrift.

Et tydeligt bevis på »Upplandskubbs« gode ry er, at borgmesteren i Uppsala ofte har »Upplandskubb« på menuen, når udlændinge besøger regionen.

Der blev udsendt adskillige opfordringer til at fremsende bidrag, mens denne ansøgning blev skrevet, og omkring 40 mennesker er blevet indgående interviewet om opskrifter, traditioner, erfaringer og minder om »Upplandskubb«. Sammen med de skriftlige kilder bekræfter disse interviews »Upplandskubbs« oprindelse i Uppland.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.slv.se/upload/dokument/livsmedelsforetag/vagledningar/Skyddade%20ursprungsbeteckningar/Ans%c3%b6kan%20SUB%20Upplandskubb%20final%20inkl%20bilagor.pdf


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3)  Se fodnote 2.