1. Indledning

Pensionssystemerne i Den Europæiske Union (EU) er nødt til at tilpasse sig for at sikre tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner. Det indre marked kan også på afgørende måde bidrage til dette mål. Ifølge hvidbogen om pensioner vil "Kommissionen [...] i 2012 fremsætte et forslag til lovgivning om revision af [direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed]". Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er, i lighed med andre finansielle institutioner, en integrerende del af det indre marked.

Direktiv 2003/41/EF var et første skridt på vejen hen imod et indre marked. Ti år efter dets vedtagelse er der behov for at revidere direktivet af fem grunde. For det første er der fortsat tilsynsmæssige hindringer, som gør det dyrere for arbejdsgivere at blive tilknyttet en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i andre medlemsstater. For det andet er antallet af europæere, der er omfattet af bidragsdefinerede ordninger, hvor risiciene flyttes fra arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og arbejdsgivere til enkeltpersoner, steget betydeligt. For det tredje har den seneste finansielle og økonomiske krise vist, at den nuværende minimumsbeskyttelse for medlemmer og pensionsmodtagere bør forbedres. For det fjerde får enkeltpersoner ikke væsentlige oplysninger på en forståelig måde, hvilket afskærer dem fra at kunne træffe kvalificerede beslutninger om finansieringen af deres pension. For det femte er tilsynsbeføjelserne ikke tilstrækkelige til at sikre, at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser overholder governance- og gennemsigtighedskrav.

Det er vigtigt, at der nu træffes afhjælpende foranstaltninger for at styrke EU's regler for mikrotilsyn med arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser, da det kræver lang tid, inden forbedringer af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfondes resultater slår igennem. Hvis der ikke handles nu, vil resultatet være forspildte muligheder med hensyn til omkostningsbesparelser og investeringsafkast samt en utilstrækkelig finansiel planlægning hos millioner af europæere. Det vil også øge byrden uforholdsmæssigt for de unge generationer og underminere solidariteten mellem generationerne.

I dette forslag behandles ikke indførelsen af nye solvensregler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Denne beslutning blev truffet på baggrund af de omfattende bekymringer, som interessenter gav udtryk for i forbindelse med offentlige høringer, og på grundlag af resultaterne af EIOPA's kvantitative konsekvensanalyse ("QIS") i juli 2013. Kommissionens tjenestegrene vil med bistand fra EIOPA tage spørgsmålet op igen, når der foreligger mere fuldstændige data.

2. Problemafgrænsning

Kommissionen har indkredset følgende fire hovedspørgsmål: 1) komplekse grænseoverskridende aktiviteter, 2) governance- og risikostyringskrav, 3) kommunikation med medlemmer og 4) tilsynsbeføjelser.

2.1. Tilsynsmæssige hindringer, der begrænser udviklingen af grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser

Erfaringerne blandt arbejdsgivere, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og tilsynsmyndigheder i de seneste år har tydeligt vist, at der fortsat er væsentlige tilsynsmæssige hindringer, der begrænser de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers grænseoverskridende aktiviteter. For det første er der yderligere tilsynskrav til grænseoverskridende aktiviteter, navnlig følgende: i. direktivet giver værtslandets tilsynsmyndigheder skønsbeføjelser til at omfatte arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, der arbejder på tværs af grænserne, af yderligere investeringsregler, og ii. kun i forbindelse med grænseoverskridende pensionsordninger skal der til enhver tid være fuld kapitaldækning.

For det andet er en række definitioner og procedurer for grænseoverskridende aktiviteter uklare, navnlig følgende: i. der findes ingen klar definition af grænseoverskridende aktiviteter, ii. der er ingen sikkerhed for gnidningsløse overførsler af pensionsordninger fra én arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse til en anden i en anden medlemsstat, og iii. anvendelsesområdet for de tilsynsregler, der gælder i hjemlandet, er usikkert.

2.2. Governance- og risikostyringskrav er ikke tilstrækkeligt omfattende

Direkte konkurs forekommer sjældent blandt de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Pensionskasserne går imidlertid indirekte konkurs, og der er flere indikatorer for, at disse konkurser er forårsaget af mangler i pensionskassernes governance- og risikostyringspraksis. Dette giver anledning til tre problemstillinger:

For det første har de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser måske ikke passende governancefunktioner på plads. Dette vedrører navnlig funktionerne intern revision og risikostyring samt aktuarfunktionerne i forbindelse med ydelsesdefinerende ordninger. Disse funktioners rolle og aktiviteter er heller ikke defineret tilstrækkeligt. Disse funktioner findes derfor ikke hos de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, eller ikke-kvalificeret personale indtager nøglepositioner i pensionskassernes governancestruktur. Desuden kunne der opstå en eventuel interessekonflikt, da funktionerne i givet fald deles af en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse og det pensionstegnende firma.

For det andet anlægger de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser måske ikke en systematisk tilgang til deres egen risikovurdering og integrerer måske ikke fuldt ud risikostyringssystemet i pensionskassens beslutningsproces. I forbindelse med de seneste finansielle kriser blev der afsløret en generel mangel på en samlet tilgang til risikostyring i finansielle institutioner i EU.

For det tredje anvender de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ikke nødvendigvis en depositar til at garantere, at deres aktiver opbevares sikkert.

2.3. Medlemmerne får ikke letforståelige pensionsoplysninger

Enkeltpersoner skal rustes tilstrækkeligt til at træffe kvalificerede beslutninger om pensionsopsparinger, men der er flere stærke indikationer for en uholdbar informationsineffektivitet, som fører til den konklusion, at medlemmer og pensionsmodtagere ikke har tilstrækkeligt kendskab til udviklingstendenser, der kunne indvirke negativt på deres pensionsydelser. Eksempler er reduktion af optjente pensionsrettigheder, betydelige omkostninger og gebyrer, borgernes manglende kendskab til deres finansielle situation generelt og navnlig til den omstændighed, at de generelt ikke sparer nok op til deres pension.

2.4. Der er mangler i tilsynsbeføjelserne

Et effektivt tilsyn kræver tilstrækkelige beføjelser, for at de nationale tilsynsmyndigheder kan udføre deres opgave med at føre tilsyn med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers finansielle situation. I løbet af høringerne om dette forslag er der indkredset tre spørgsmål vedrørende tilsynsbeføjelser.

For det første har arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser mulighed for at omgå tilsynskrav ved hjælp af kæde-outsourcing, dvs. tredjemandsudbydere, der overdrager aktiviteter til underleverandører. For det andet har ikke alle tilsynsmyndigheder beføjelse til at udvikle de nødvendige værktøjer til at stressteste pensionskassernes finansielle situation. For det tredje kunne tilsynsmyndighederne have behov for yderligere beføjelser for effektivt at føre tilsyn med nye governance- og gennemsigtighedskrav, der måtte blive indført med dette forslag.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Selv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser på nuværende tidspunkt kun er vigtige finansieringsinstrumenter til pensioner i nogle få medlemsstater, er der, hvis man ser fremad, mulighed for en yderligere udvidelse i andre medlemsstater. Medlemsstaterne har været i færd med, og nogle er stadig i denne proces, at reducere pensionsydelserne fra statspensioner. Som følge heraf vil en tilstrækkelig dækningsgrad for europæiske borgere kræve en yderligere pensionsindkomst fra arbejdsmarkedsrelaterede og privattegnede pensionsordninger. I mange medlemsstater forventes private pensioner derfor at tegne sig for en større andel af pensionsindkomsten i løbet af de næste årtier. Desuden får bidragsdefinerede ordninger større betydning og kunne i stigende grad anvendes i en grænseoverskridende sammenhæng, da deres produktkarakteristika er enklere sammenlignet med ydelsesdefinerede ordninger.

I henhold til artikel 4 i TEUF skal EU's indsats for at gennemføre det indre marked vurderes i lyset af nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i TEU. En indsats på EU-plan kan tilføre merværdi i væsentlig grad, da en indsats fra medlemsstaternes side alene ikke vil: i. fjerne hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, ii. sikre et højere minimumsniveau for forbrugerbeskyttelse i hele EU, iii. tage hensyn til positive eksternaliteter som følge af stordriftsfordele, risikospredning og innovation, der kendetegner grænseoverskridende aktiviteter, iv. undgå tilsynsarbitrage mellem sektorerne for finansielle tjenesteydelser, v. undgå tilsynsarbitrage mellem medlemsstaterne og vi. tage hensyn til grænsearbejderes interesser.

I henhold til forslaget bevarer medlemsstaterne det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af de tre søjlers rolle i pensionssystemet i de enkelte medlemsstater. Revisionen ændrer ikke ved dette forhold. Revisionen omfatter heller ikke spørgsmål i relation til national social og arbejdsmarkedsmæssig, fiskal eller kontraktmæssig lovgivning.

Forslaget tager hensyn til proportionalitetsprincippet, som fastsat i artikel 5, stk. 4, i TEU, idet det står i et rimeligt forhold til de fastsatte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt herfor. De valgte løsningsmodeller søger at finde den rette balance mellem den offentlige interesse, beskyttelsen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers medlemmer og pensionsmodtagere samt omkostningerne for pensionskasser, pensionstegnende firmaer og tilsynsmyndigheder. Selv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ikke er SMV'er – mange af pensionskasserne opfylder kriteriet om antal medarbejdere for at kunne blive defineret som SMV'er, men overskrider tærsklerne for årlig omsætning og/eller årlig balance – er det vigtigt, at reguleringen tager behørigt hensyn til arten af deres aktiviteter og den omstændighed, at omfanget og kompleksiteten af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter generelt er mindre end for andre finansielle institutioner. De planlagte krav er blevet nøje overvejet og udformet som minimumsstandarder og skræddersyet til pensionskassernes særlige forhold.

Forslaget tager hensyn til proportionalitetsprincippet i hver af de operationelle mål på følgende måde: i. governancefunktioner er blevet begrænset til de funktioner, der er væsentlige for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, ii. dokumentation for vurdering af egen risiko er blevet strømlinet til de særlige forhold i forbindelse med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, iii. obligatorisk valg af en depositar er begrænset til bidragsdefinerede ordninger frem for alle arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, iv. pensionsoversigten er begrænset til højst to sider, har fokus på væsentlige oplysninger og hindrer ikke de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i at give andre oplysninger på grundlag af nationale krav og deres egen kommunikationsstil, v. der gives kun nye tilsynsbeføjelser i det omfang, det er nødvendigt for effektivt at kunne føre tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter, vi. tilsynsindberetning er ikke harmoniseret, således at der tages hensyn til de forskellige nationale fremgangsmåder for tilsyn, og vii. fjernelsen af tilsynsmæssige hindringer for grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er begrænset til de hindringer, der har givet aktørerne de største problemer.

4. Mål 4.1. Generelt mål

Det generelle mål med dette initiativ er at støtte udviklingen af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger. Dette er i tråd med Kommissionens hvidbog fra 2012 "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner", hvori den præsenterede et sæt bestående af 20 initiativer, der tog sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at sikre en bedre balance mellem erhvervsaktive år og pensionsår og udvikle supplerende private pensionsopsparinger. Det fremgår af hvidbogen, at revisionen af direktivet vil gøre de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger mere effektive og sikrere. Dette vil yde et afgørende bidrag til tilstrækkelige og bæredygtige pensioner. I sin beslutning af 21. maj 2013 er Europa-Parlamentet af den opfattelse, at dette forslag bør styrke tilsynsstandarder for governance og risikostyring og åbenhed omkring oplysninger.

4.2. Specifikke mål

En styrkelse af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger kræver bedre adgang til supplerende ordninger, herunder grænseoverskridende ordninger. Dette kan fremmes, hvis arbejdsgivere effektivt kan stille private pensionsopsparinger til rådighed, og hvis folk har tillid til, at pensionsordningerne leverer det, de lover. I overensstemmelse hermed har dette forslag – der tager sigte på at fremme grænseoverskridende aktiviteter yderligere og øge sikkerheden ved at styrke beskyttelsen af medlemmerne – fire specifikke mål: i. fjerne tilbageværende tilsynsmæssige hindringer for grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, ii. sikre god governance og risikostyring, iii. give medlemmer og pensionsmodtagere klare og relevante oplysninger og iv. sikre, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver. 

4.3. Operationelle mål

Der er fastsat otte operationelle mål med henblik på at nå de specifikke mål. Tilbageværende tilsynsmæssige hindringer kan fjernes ved at eliminere de yderligere krav til grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og præcisere definitioner af og procedurer for grænseoverskridende aktiviteter. Bedre governance kan opnås med tre indbyrdes supplerende og gensidigt forstærkende operationelle mål: i) sikre, at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser forvaltes professionelt, ii) kræve dokumentation vedrørende risikostyring og iii) beskytte aktiver mod operationelle risici. Informationen til medlemmerne kan gøres klarere og mere effektiv ved at udarbejde en simpel årlig oversigt med væsentlige oplysninger om pensionsydelserne. Det kan sikres, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige redskaber til effektivt at føre tilsyn med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, ved at give dem nye beføjelser i relation til kæde-outsourcing og stresstest og sikre, at de har tilstrækkelige beføjelser til at kontrollere overholdelsen af tilsyns- og gennemsigtighedskrav.   

Løsningsmodeller

4.4. Fjernelse af yderligere krav til grænseoverskridende aktiviteter

Ved behandlingen af de mulige løsningsmodeller bør det overvejes, hvilket niveau og fokus der er passende med hensyn til en yderligere indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger. De løsningsmodeller, der overvejes, er:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken: forskellige kvantitative investeringsgrænser, strengere regler for finansieringsforpligtelsen for grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Løsningsmodel 2 – Fjernelse af yderligere krav fra direktivet: ingen nationale kvantitative investeringsgrænser, samme betingelser for genoprettelse af den fulde dækning for grænseoverskridende og nationale arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 2 er den foretrukne løsning, da en effektiv løsning af problemet kræver ændringer af lovgivningen.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed Fremme grænseoverskridende aktiviteter || Nyttevirkning || Sammenhæng

||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || ++ || ++ || ++

4.5. Præcisering af definitioner og procedurer for grænseoverskridende aktiviteter

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken: opretholder uklare definitioner og procedurer for grænseoverskridende aktiviteter (forskellige fortolkninger af definitionerne af grænseoverskridende aktiviteter, ingen bestemmelser om grænseoverskridende overførsler af pensionsordninger, manglende klarhed omkring anvendelsesområdet for tilsynsmæssige og social- og arbejdsretlige regler).

Løsningsmodel 2 – Retningslinjer eller henstillinger med henblik på en bedre håndhævelse og gennemførelse af direktivet.  

Løsningsmodel 3 – Præcisering af definitioner og procedurer for grænseoverskridende aktiviteter i direktivet.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 3 er den foretrukne løsning, da den effektivt løser de problemer, som er påpeget af aktører, og vil bidrage til at give arbejdsgivere, der er villig til at blive tilknyttet en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i udlandet, økonomiske fordele.

|| Virkningsfuldhed Fremme grænseoverskridende aktiviteter || Nyttevirkning || Sammenhæng

||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || 0 || -- || 0

Løsningsmodel 3 || ++ || ++ || ++

4.6. Sikring af, at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser forvaltes professionelt

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 - Ingen ændring af politikken: én governancefunktion (aktuarfunktion) i forbindelse med ydelsesdefinerede og hybride ordninger og ingen funktioner i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger.

Løsningsmodel 2 – Tilføjelse af en risikostyrings- og intern revisionsfunktion: tre governancefunktioner i forbindelse med ydelsesdefinerede og hybride ordninger og to funktioner i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 2 er den foretrukne løsning, da den forbedrer beskyttelsen af medlemmer og pensionsmodtagere ved at tage hensyn til de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers forskellige størrelse og art uden samtidig at øge den administrative byrde for de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser unødigt.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Mere sikkerhed || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || ++ || + || + || ++

4.7. Krav om dokumentation for risikostyring  

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken: de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser foretager ikke en systematisk selvevaluering af deres risikoprofil og fremsender ikke denne evaluering til deres tilsynsmyndighed.

Løsningsmodel 2 – Indførelse af en rapport om risikoevaluering for pensioner (Risk Evaluation for Pensions, REP) med henblik på at dokumentere den arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasses egenrisikovurdering og som led heri kræve kvalitative beskrivelser af fire centrale elementer, der bestemmer finansieringspositionen: i) eksplicit værdiansættelse af margen for negativ afvigelse fra bedste skøn som en risikobuffer ved beregningen af tekniske hensættelser, ii) kvalitativ evaluering af støtte fra pensionstegnende firma, som arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser har adgang til i tilfælde af underfinansiering, iii) beskrivelse af sikkerhedsmekanismer, som arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser har adgang til i tilfælde af finansieringsunderskud, såsom blandede ydelser, diskretionære ydelser eller efterfølgende nedsættelse af ydelser og iv) kvalitativ evaluering af operationelle risici for alle ordninger. Rapporten om risikoevaluering for pensioner fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Løsningsmodel 3 – Samme som løsningsmodel 2 plus fælles rapportering om nationale solvensregler: med hensyn til ydelsesdefinerede og hybride ordninger krav om, at værdien af deres aktiver og passiver indberettes i et fælles format til tilsynsmyndigheden på grundlag af nationale krav, og at sikkerheds- og ydelsestilpasningsmekanismer kvantificeres, hvor det er relevant.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 2 og 3 vil begge forbedre de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers governance. Men løsningsmodel 2 er den foretrukne løsning, da den forventes at være mere effektiv for arbejdsgivere/arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, idet: i) den giver tilstrækkelig fleksibilitet til, at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser kan beskrive deres særlige situation på en måde, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og ii) den forventes at være betydeligt billigere end løsningsmodel 3.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Mere sikkerhed || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || + || + || + || +

Løsningsmodel 3 || ++ || + || - || +

4.8. Beskyttelse af aktiver mod operationelle risici

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken: de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er ikke forpligtet til at vælge en depositar, ingen bestemmelser om funktionerne opbevaring og tilsyn med aktiver.

Løsningsmodel 2 – Styrkelse af funktionerne opbevaring og tilsyn med aktiver; dette betyder: i) i forbindelse med finansielle instrumenter skal der udvises fornøden omhu og beskyttelse, ii) registre skal føres på en sådan måde, at alle aktiver kan identificeres når som helst og uden forsinkelse, iii) alle nødvendige foranstaltninger skal træffes for at undgå eventuelle interessekonflikter eller uforenelighed, iv) depositarer eller formueforvaltere skal udføre de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers instruktioner, medmindre de er i strid med de gældende nationale bestemmelser og/eller EU-bestemmelser, v) sikring af, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiver, modtages inden for sædvanlige frister, og vi) sikring af, at udbytte af aktiver anvendes i overensstemmelse med alle nationale bestemmelser og/eller EU-bestemmelser.

Løsningsmodel 3 – Styrkelse af funktionerne opbevaring og tilsyn med aktiver samt obligatorisk valg af en depositar for alle arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser: samme som løsningsmodel 2, men valg af en depositar er obligatorisk.

Løsningsmodel 4 – Styrkelse af funktionerne opbevaring og tilsyn med aktiver samt obligatorisk valg af en depositar for rene bidragsdefinerede ordninger: samme som løsningsmodel 3, men valg af en depositar er obligatorisk for rene bidragsdefinerede ordninger.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 4 er den foretrukne løsning, da den forventes at bidrage til fordel for arbejdstagere med hensyn til bedre forvaltning på en forholdsmæssig måde ved at undgå unødvendig overlapning i forbindelse med beskyttelsen mod operationelle risici.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Mere sikkerhed || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || + || 0 || - || 0

Løsningsmodel 3 || ++ || 0 || -- || ++

Løsningsmodel 4 || ++ || 0 || + || ++

4.9. Udarbejdelse af en årlig opgørelse over pensionsydelser

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken: generiske oplysninger om ordningen gives i de fleste tilfælde efter anmodning, personlige oplysninger er begrænsede, ingen obligatoriske oplysninger forud for medlemskab og ingen fælles skabelon.

Løsningsmodel 2 – Personaliserede oplysninger i alle faser: generiske og personlige oplysninger gives én gang om året, oplysninger forud for medlemskab, men ingen fælles skabelon.  

Løsningsmodel 3 – Standardiseret årlig pensionsoversigt i alle faser: samme som løsningsmodel 2, men med en fælles skabelon. En kort og standardiseret årlig oversigt vil indeholde både personaliserede og generiske oplysninger om pensionsordningen. Opgørelsen vil blive udarbejdet på grundlag af en standardskabelon på to sider, som skal finjusteres af EIOPA i en delegeret retsakt. Opgørelsen vil være den første streng i en moderne flerstrenget tilgang til kommunikation, hvorved det er muligt at beskrive særlige nationale forhold indgående i efterfølgende strenge.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 3 er den foretrukne løsning, da den vil gøre det muligt for medlemmer og pensionsmodtagere at få en individuel oversigt over deres rettigheder.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Give klare og relevante oplysninger || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || + || - || + || +

Løsningsmodel 3 || ++ || ++ || + || ++

4.10. Sikring af kæde-outsourcing og muligheden for at kræve stresstest

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken.

Løsningsmodel 2 – Give tilsynsmyndigheder de samme beføjelser over for underleverandører som over for tjenesteudbydere og muligheden for at kræve stresstest, ingen harmonisering af tilsynsindberetning.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 2 er den foretrukne løsning, da den vil øge sikkerheden for medlemmer og pensionsmodtagere gennem bedre tilsyn med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, og tilsynsmyndighederne vil få passende redskaber til at udføre deres opgaver.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Mere sikkerhed || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || ++ || + || ++ || ++

4.11. Sikring af tilsyn med krav om governance og gennemsigtighed

For at nå dette operationelle mål blev følgende løsningsmodeller overvejet:

Løsningsmodel 1 – Ingen ændring af politikken.

Løsningsmodel 2 – Give tilsynsmyndigheder beføjelse til at føre tilsyn med de foreslåede krav om governance og gennemsigtighed, ingen harmonisering af tilsynsindberetning.

I nedenstående tabel sammenfattes analysen af løsningsmodellerne. Løsningsmodel 2 er den foretrukne løsning, da den vil gøre det muligt for tilsynsmyndigheder at føre effektivt tilsyn med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, hvilket er i overensstemmelse med andre finansielle sektorer i EU.

Sammenligning af løsningsmodeller i forhold til kriterierne virkningsfuldhed, nyttevirkning og sammenhæng

|| Virkningsfuldhed || Nyttevirkning || Sammenhæng

|| Mere sikkerhed || Fremme grænseoverskridende aktiviteter || ||

Løsningsmodel 1 || 0 || 0 || 0 || 0

Løsningsmodel 2 || ++ || + || ++ || ++

5. Analyse af de vigtigste virkninger af de foretrukne løsningsmodeller

Selv om forslaget indebærer tilpasningsomkostninger på kort sigt, forventes fordelen ved hele pakken af foretrukne løsninger at opveje omkostningerne på mellemlang til lang sigt.

5.1. Økonomiske fordele

For arbejdstagere

Forslaget forventes at give arbejdstagere betydelige økonomiske fordele. Bedre forvaltning vil sandsynligvis øge de risikojusterede investeringsafkast, som bidrager til at opnå effektive resultater med hensyn til pensionsindkomst eller -bidrag. En bedre kommunikation vil hjælpe enkeltpersoner med at træffe mere kvalificerede beslutninger om finansieringen af deres pension. Grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser vil sandsynligvis være forbundet med yderligere effektivitetsgevinster og stordriftsfordele for mindre arbejdsstyrker, og for mobile arbejdstagere kunne der oprettes en "one-stop-shop" til deres pensionsordning.

For arbejdsgivere

Forslaget forventes at være til fordel for arbejdsgivere, og disse fordele kan være endnu mere udtalte for SMV'er og multinationale selskaber:

Virksomheder, der opererer i mindre omfang eller på lokalt plan, kunne opnå omkostningsbesparelser ved at blive tilknyttet en eksisterende arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse. Bedre forvaltede og mere effektive arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser forventes at mindske en byrde for det pensionstegnende firma. Endvidere kunne virksomheder, der opererer i mindre omfang eller på lokalt plan, hvor der ikke findes et omfattende og effektivt marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, drage fordel af at blive tilknyttet en eksisterende arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i udlandet i stedet for at oprette en på lokalt plan. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, der er oprettet i medlemsstater med anerkendt pensionsekspertise, kunne faktisk udvide deres tjenester til at omfatte pensionstegnende firmaer i andre medlemsstater. Kommissionens tjenestegrene er bekendt med nylige tilfælde, hvor arbejdsmarkedsparterne for SMV'er, der driver virksomhed i én medlemsstat, havde til hensigt at oprette en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i en anden medlemsstat, hovedsagelig på grund af manglende tilgængelighed af produkter på det lokale marked.

Mange multinationale selskaber har et internationalt kludetæppe af lokale pensionsfonde. Dette øger kompleksiteten, hvilket fører til mindre gennemsigtighed, skjulte risici, uoverensstemmelser og ineffektivitet. Virksomheder kan undgå dette ved at sammenlægge lokale pensionsfonde til en enkelt arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse.

For SMV'er

Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er formelt ikke SMV'er, da de generelt har aktiver over tærsklen. Mange er imidlertid små finansielle institutioner. En forenkling af grænseoverskridende definitioner og procedurer vil sandsynligvis være til endnu større fordel for små end for store arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, da de har mindre finansiel kapacitet til at absorbere transaktionsomkostninger. Pensionstegnende firmaer, der er SMV'er, herunder grupper af SMV'er, vil drage fordel af at få lettere adgang til arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, der allerede er etableret på markeder i udlandet, og derved undgå en stor del af omkostningerne ved den første adgang til markedet og drage fordel af det øgede antal markedsdeltagere.

For tilsynsmyndigheder

Den nye ordning vil sandsynligvis kræve større tilsynsressourcer. Det omfang, hvori dette afspejler en ændring i omkostninger for tilsynsmyndighederne, afhænger imidlertid stærkt af de allerede eksisterende nationale ordninger, som måske allerede har ressourcer til at fokusere på kvaliteten af tilsynet med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

For medlemsstaternes budgetter

Forslaget forventes at få to positive virkninger for medlemsstaternes budgetter. For det første styrker velforvaltede arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og et dybere marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser private arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Dette bidrager på sin side til at lette presset på lovpligtige ordninger. De medlemsstater, der kan få størst fordel, er de medlemsstater, hvor markedet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er lille i forhold til størrelsen af deres økonomi. For det andet kan velinformerede enkeltpersoner forventes at træffe bedre beslutninger om deres pensionsopsparinger, når de er unge. Som sådant vil dette forslag sandsynligvis føre til en situation, hvor bedre informerede borgere udøver mindre pres på de lovbestemte pensionssystemer, hvilket er til fordel for den finanspolitiske bæredygtighed.

5.2. Sociale fordele

Forslaget forventes at få en væsentlig positiv social indvirkning. For det første er efterspørgslen efter finansielle produkter i høj grad drevet af tillid og resultat. Forslaget vil gøre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsprodukter mere effektive og sikrere. Det vil derfor sandsynligvis bidrage til at øge dækningsgraden for supplerende private pensionsopsparinger og derved styrke den sociale beskyttelse og indkomstligheden i et hurtigt aldrende samfund. For det andet vil en større sikkerhed og bevidsthed gennem mere effektive oplysninger bidrage til at informere borgerne bedre om skævheden på pensionsområdet. Dette tilskynder enkeltpersoner til at træffe kvalificerede beslutninger om den opsparing, der er nødvendig til en tilstrækkelig pension, og valget af investeringer for at sikre en effektiv opsparing. For det tredje vil det fælles format for opgørelsen over pensionsydelser sandsynligvis støtte arbejdsmarkedets funktion for personer, der arbejder i forskellige medlemsstater. Endelig vil mere gennemsigtighed hjælpe arbejdsmarkedsparterne med at gøre forvaltningen af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser mere disciplineret og derved potentielt øge de risikojusterede investeringsafkast.   

5.3. Miljømæssige fordele

Forslaget forventes ikke at have nogen væsentlig direkte indvirkning på miljøet.

5.4. Omkostninger

De forventede omkostninger ved forslaget er en forøgelse af den administrative byrde hovedsagelig som engangstilpasningsomkostninger på kort sigt og lidt højere faste omkostninger i den nye ordning. Et skøn fra sektoren for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser over den administrative byrde har peget på tre elementer, der forventes at være de dyreste. Forslaget undgår de to dyreste elementer ved at tage hensyn til proportionalitetsprincippet i den forstand, at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ikke er forpligtet til at indberette fælles kvantitative finansieringselementer i rapporten om risikoevaluering af pensioner, og at de kan reducere governancefunktionerne til to. Bidragsdefinerede ordninger i nogle medlemsstater forventes at skulle afholde en ekstraomkostning til valget af en depositar.

5.5. Makroøkonomisk indvirkning

Forslaget forventes ikke at have nogen væsentlig direkte makroøkonomisk indvirkning, selv om der kan forventes tre indirekte fordele. For det første forventes god selskabsledelse og risikostyring af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser at styrke deres rolle som langsigtede investorer i den europæiske økonomi ved at undgå at fokusere for meget på risiko/afkast-profiler på kort sigt. For det andet forventes mere effektive og sikrere pensionsprodukter at øge medarbejdernes motivation og indvirke positivt på arbejdsproduktiviteten. For det tredje vil mere effektive arbejdsmarkedspensioner med hensyn til at opnå højere risikojusterede afkast på aktiver bidrage til at støtte pensionisternes købekraft.

5.6. Indvirkning på tredjelande

Forslaget vedrører ikke et politikområde, hvor der findes internationale regelsæt. Det forventes ikke at have nogen væsentlig direkte indvirkning på tredjelande.

5.7. Oversigt over fordele og omkostninger

Fordelene ved pakken af foretrukne løsninger er hovedsagelig økonomiske samt sociale i betragtning af betydningen af et tilstrækkeligt og bæredygtigt pensionssystem i en aldrende økonomi.

Selv om forslaget indebærer tilpasningsomkostninger på kort sigt, forventes fordelen ved hele pakken af foretrukne løsninger at opveje omkostningerne. De økonomiske gevinster for arbejdstagerne forventes at blive betydelige. Arbejdsgivere kan forvente at opnå yderligere stordriftsfordele og kan overvælte i det mindste en del af den yderligere administrative byrde på medlemmerne og pensionsmodtagerne. Generelt vil forslaget sandsynligvis være værdiskabende i en aldrende økonomi. Det kan bidrage til at opnå bedre sociale resultater uden at svække den økonomiske vækst.

6. Overvågning og evaluering

Kommissionens tjenestegrene vil udarbejde en gennemførelsesplan, hvor følgende tiltag vil blive overvejet: møder med medlemsstaterne, udveksling af bedste praksis mellem alle medlemsstater, uddannelsesprogrammer rettet til nationale myndigheder. En foreløbig undersøgelse foretaget af EIOPA efterfulgt af en evalueringsrapport fra Kommissionen vil også blive overvejet og planlagt.

Der skal gennemføres en vurdering af virkningerne af de foretrukne løsningsmodeller for at se, i hvilket omfang de forventede virkninger realiseres. Der bør derfor foretages en efterfølgende evaluering af det reviderede direktivs anvendelse fem år efter direktivets vedtagelse. Den skal være i form af en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Den kan, om nødvendigt og på baggrund af udviklingen, ledsages af politiske henstillinger eller forslag til ændringer af dette direktiv. EIOPA vil indsamle de kvalitative og kvantitative data. Interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger under EIOPA vil også blive konsulteret, og Kommissionens brugergruppe for finansielle tjenesteydelser kunne også blive inddraget. En Eurobarometer-undersøgelse og en løs undersøgelse blandt arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, arbejdsgivere, medlemmer og pensionsmodtagere vil også blive overvejet. Arbejdsgivere kunne udspørges om mulige vanskeligheder ved at oprette pensionsordninger i udlandet. Bedre information fra arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser vil med hensyn til de offentliggjorte oplysningers kvantitet (dvs. øget antal opgørelser eller rapporter) og kvalitet være indikatorer for en bedre gennemsigtighed. Vedrørende forvaltning vil forøgelsen af specifikke krav til funktioner blive vurderet. Med hensyn til grænseoverskridende aktiviteter vil der blive taget hensyn til antallet af grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.