21.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/65

1.

Regionsudvalget gør opmærksom på, at internettet, som et globalt informationsforum, er blevet en uundværlig del af dagens samfund og et offentligt gode, således at dets lydefri funktion har almen international interesse;

2.

bifalder den aktuelle indsats for en styrket international internetforvaltning, og navnlig de foranstaltninger til fremme af overgangen til en global og omfattende internetforvaltning, der er iværksat af USA's regering, som var en bærende kraft bag internettets skabelse;

3.

opfordrer Den Europæiske Union til at medvirke aktivt i processen til opbygning af en global internetforvaltning, således at Unionens position som rollemodel for god regeringsførelse konsolideres og styrkes; bifalder i den henseende, at Kommissionen med sin meddelelse om internetpolitik og -forvaltning har taget initiativ til at præcisere EU's rolle i den globale politik for internetforvaltning og bifalder ligeledes kommissionsformand Jean-Claude Junckers mål om at skabe et digitalt indre marked og opstille en fælles digital dagsorden.

4.

Regionsudvalget understreger, at udviklingen af internettet, som et teknologibaseret forum for relationer mellem mennesker og udveksling af oplysninger mennesker imellem, er uløseligt forbundet med de værdier, der spiller en afgørende rolle for de menneskelige relationer, og EU's rolle i politikken til forbedring af internettet kan derfor ikke betragtes særskilt fra Unionens grundlæggende værdier;

5.

understreger derfor, at EU's tilgang til internettets fremtid skal være baseret på principperne om frihed, åbenhed og neutralitet;

6.

understreger internettets betydning som medium til opretholdelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed, der udgør en grundlæggende værdi for Den Europæiske Union (1). Derfor skal EU-politikken for internetforvaltning også fremover tage hensyn til, bevare og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

7.

bifalder Kommissionens synspunkt om, at flerpartsprocesserne vedrørende internettet skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og opfylde følgende principper: gennemsigtighed (mulighed for inddragelse af alle interesseparter), rummelighed og balance (de procesansvarlige forpligtes til at give alle interessenter mulighed for at deltage) og ansvarlighed (pligt til regelmæssigt at informere alle interesseparter om trufne foranstaltninger) (2);

8.

henviser til de aktuelle drøftelser om, hvorvidt internetadgang skal gøres til en menneskerettighed, de relevante afgørelser i forskellige lande, herunder EU-medlemslande (3), og divergerende synspunkter, der går på, at internettet bare er en teknologi, der letter udøvelsen af de grundlæggende rettigheder (4); anbefaler, at brug af internettet gøres til en umistelig borgerrettighed, hvis håndhævelse de lokale, regionale og nationale myndigheder efter evne kan yde et bidrag til;

9.

minder om, at retningslinjerne for internettets udvikling i Tunisdagsordenen for informationssamfundet fra 2005 (5), der tager som udgangspunkt, at regeringer, den private sektor og civilsamfundet skal inddrages i internetforvaltningen, ikke må fortolkes snævert, dvs. at der ikke kun er tale om de nationale regeringer, men at begrebet også omfatter det myndighedsniveau, der står borgerne nærmest, hvilket betyder de lokale og regionale myndigheder;

10.

gør opmærksom på, at de over 1 00  000 lokale og regionale myndigheder, som repræsentanter for det subnationale forvaltningsniveau i EU's 28 medlemsstater, er vigtige aktører i internetpolitikken, der både producerer internetindhold og sikrer, at internetadgangen forbedres. Derfor bør de have tilstrækkelige muligheder for direkte deltagelse på såvel nationalt som europæisk niveau, når det drejer sig om at fastlægge EU's holdning til globale spørgsmål vedrørende internetforvaltning;

11.

fremhæver, at EU's politiske strategi for internetforvaltning kan være en effektiv metode til at skabe et positivt helhedsindtryk af Den Europæiske Union på internationalt plan og profilere EU som en grundlæggende aktør i internetpolitikkens udformning og fastlæggelsen af globale standarder for bedste praksis med hensyn til politiske procedurer.

12.

Regionsudvalget konstaterer, at forskellene i de internationale tilgange til internetforvaltning (som de fremgår af Tunisdagsordenen, konklusionerne fra konferencen NETmundial (6), OECD's erklæring og konklusionerne fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) (7)) er beskedne, hvilket tyder på, at der er ved at danne sig en global konsensus vedrørende spørgsmålet om internetforvaltning;

13.

understreger aktualiteten af den i Tunisdagsordenen præsenterede tilgang til internettets fremtid, der kan opsummeres i akronymet COMPACT, og som fastslår, at internettet bør være et forum for borgeransvar (Civic responsibilities), én ufragmenteret ressource, der styres ved hjælp af en flerpartstilgang (One unfragmented resource governed via a Multistakeholder approach), der har til formål at fremme demokrati og menneskerettigheder (to Promote democracy and human rights) på grundlag af en solid teknologisk arkitektur (sound Architecture), der skaber tillid (Confidence) og fremmer en transparent forvaltning (Transparent governance) både af den underliggende internetinfrastruktur og af de tjenester, der bygger på den. Denne tilgang bør være retningsgivende for udformningen af EU's holdning til dette spørgsmål;

14.

bifalder, at USA's regering har pålagt sig selv en forpligtelse til at reformere tildelingen af topdomæner (ccTLD) og bevæge sig bort fra en model baseret på ensidig tildeling — via ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) og IANA (Internet Assigned Numbers Authority) — og i retning af en global partnerskabsbaseret model; opfordrer til, at dette initiativ gennemføres fuldt ud i tråd med konklusionerne fra det globale flerpartsmøde om fremtidens internetforvaltning;

15.

bifalder Kommissionens initiativ til etablering af en global platform, et overvågningscenter for internetpolitik (Global Internet Policy Observatory, GIPO), der skal fungere som et forbindelsesled mellem alle interesseparter og blive til et globalt onlinemedium for udvikling og regulering af internetpolitikken samt koordinering af tekniske nyskabelser;

16.

bifalder Kommissionens synspunkt om, at fremtidens GIPO er et globalt gode, hvor enkelte deltagere eller interessenter ikke får mulighed for at gennemtrumfe deres egen vilje og opfordrer alle interesseparter, og især de lokale og regionale myndigheder, til at deltage i de relevante høringsstrukturer vedrørende spørgsmål om internetforvaltning;

17.

fremhæver, at det centrale princip om netneutralitet ikke må bringes i fare under drøftelserne om internettets fremtid, og det uanset hvilke værdier interesseparterne bringer i spil;

18.

bifalder, at Kommissionen i sin meddelelse COM(2014) 72 annoncerer, at den vil gennemføre en undersøgelse af risiciene i forbindelse med de konflikter mellem jurisdiktioner og lovgivning, der opstår på internettet og finde frem til en løsningsmodel på EU-plan.

19.

Regionsudvalget opfordrer til, at det også fremover bliver de standarder for internettets opbygning, der fastlægges i den eksisterende struktur bestående af tekniske eksperter, der baserer sig på aktiviteterne i den internationale arbejdsgruppe Internet Engineering Task Force, som håndhæves;

20.

ser med tilfredshed på den indsats, der gøres i teknologikredse, for at fastlægge specifikationer, hvor der for nærværende tages højde for aktuelle spørgsmål som beskyttelse af privatlivets fred på protokolniveau, forankring af mulighederne for flersprogede domænenavne og bedre tilgængelighed for personer med handicap, samt de fremskridt som EU realiserer, når disse principper indarbejdes i Unionens retsakter (8);

21.

gør, set i lyset af at de enkelte lande har forskellige interesser og forskellige muligheder for at håndhæve disse interesser, opmærksom på de udfordringer der venter Den Europæiske Union i forbindelse med forhandlingerne om den fremtidige regulering af internettet og understreger derfor, at der skal tages højde for nærhedsprincippet i forhandlingerne om fælles EU-regler for internettets fremtid;

22.

fremhæver det vigtige samarbejde mellem den offentlige og private sektor med henblik på internettets effektive og sikre funktion, særligt når der tages hensyn til, at størstedelen af nettene og informationssystemerne er privatejede, og er fortaler for, at virksomhederne ikke pålægges yderligere omkostninger som følge af dette samarbejde;

23.

fremhæver netinfrastrukturens betydning — først og fremmest bredbåndsnettet — for et velfungerende internet og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om at fremskynde en udbredelse af internettet, der om muligt omfatter alle områder, både hvad angår geografisk dækning og alle befolkningsgruppers mulighed for at drage nytte heraf;

24.

peger på betydningen af et omfattende vertikalt partnerskab om udnyttelsen af de muligheder, der skabes af de nuværende EFRU-bestemmelser, dvs. dem der er møntet på at forbedre adgangen, brugen og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologierne gennem øget indførelse af bredbånd og udbredelse af højhastighedsinternet samt støtte til indførelse af nye teknologier og netværk til den digitale økonomi, og som dermed styrker det digitale potentiale i Europas regioner og EU samlet set;

25.

er klar modstander af at censurere internettet — uanset hvilke mål der forfølges hermed, men gør samtidig opmærksom på, at indsatsen for at forhindre, at internettet ikke reduceres til et medium, som fremmer ekstreme, radikale eller kriminelle aktiviteter, kræver en koordinering af hensigtsmæssige tiltag. Sigtet hermed er at beskytte særligt sårbare befolkningsgruppers rettigheder.

26.

Regionsudvalget påpeger, at offentlige institutioner, herunder de lokale og regionale myndigheder, skal blive mønstereksempler på politikken for en sikker og ansvarlig brug af internettet. De skal med deres praktiske aktiviteter og i kraft af deres funktion som rollemodel skabe incitamenter til en innovativ, ressourceneutral og miljøvenlig teknologisk udvikling;

27.

gør opmærksom på, at offentlige institutioner, herunder de lokale og regionale myndigheder, kan og skal blive pionerer for et sikkert internet og en forsvarlig anvendelse af dette, f.eks. gennem en passende beskyttelse af personoplysninger (dette omfatter også sletning af oplysninger, når de ikke længere skal anvendes til et specifikt formål), bekæmpelse af cyberkriminalitet og etablering af de nødvendige forudsætninger for forebyggelse af denne, herunder en passende beskyttelse af IKT-systemer;

28.

henviser til internettets muligheder som et medium til levering af offentlige tjenesteydelser og opfordrer de lokale og regionale myndigheder i EU til at fremskynde overførslen af forvaltningstjenesteydelser til det digitale forum; opfordrer desuden medlemsstaterne til at opstille de nødvendige retsgrundlag herfor;

29.

opfordrer EU's lokale og regionale myndigheder til at intensivere udnyttelsen af internettets muligheder med det formål at forbedre arbejdsgangene og gøre disse mere gennemsigtige og borgerfokuserede, og deltage mere aktivt i formuleringen af nationale og europæiske holdninger til internettets fremtid;

30.

henviser i den forbindelse især til de muligheder, som sikker e-identifikation giver for borgere, der vil ændre deres egne registeroplysninger, og for regioner i EU's medlemsstater, der vil indføre e-afstemning.

31.

Regionsudvalget påpeger, at det er vigtigt for alle interesseparter at garantere infrastrukturens sikkerhed og integritet samt internettets indhold, idet internettet nu er en grundlæggende del af økonomi, forvaltning og privatliv;

32.

konstaterer, at det stigende antal internetbrugere og fremkomsten af nye teknologier også er forbundet med en stigning i omfanget af misbrug og de dermed forbundne tab, og at sågar de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, der aktivt bidrager til udvikling af internetfællesskabet, råder over en højt udviklet internetinfrastruktur og udgør en synlig del af samfundet, ofte bliver ofre for forskellige typer af angreb på internettet;

33.

beklager, at der ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologier, der bidrager til at skabe kontakt mellem mennesker og fremskynde udvekslingen af oplysninger, erfaringer og viden, ofte også begås strafbare handlinger og opfordrer medlemsstaterne og de internationale organisationer til at bekæmpe cyberkriminalitet på enhver mulig måde og i fællesskab med andre interesseparter skabe rammevilkår, hvor cyberkriminalitet ikke tolereres;

34.

påpeger, at elektroniske medier også åbner op for andre, ofte anonyme, handlinger, som ikke altid er decideret kriminelle eller endnu ikke er klassificeret som sådan, men som alligevel skader andre menneskers værdighed. Udvalget kræver derfor, at der sættes særligt fokus på bekæmpelse af cybermobning, og andre risici, der kan følge med internettet, og som navnlig påvirker børn og unges samt andre sårbare befolkningsgruppers rettigheder;

35.

fremhæver derfor, at internettet kun kan få succes, hvis sikkerhedsspørgsmålet løses og støtter Kommissionens plan (9); som præsenteret af Neelie Kroes, om at sikre, at EU’s onlinemiljø er det sikreste i verden; opfordrer desuden Kommissionen til, at den samtidig med spørgsmålene om internetforvaltning også ser nærmere på problematikken vedrørende internetsikkerhed;

36.

fremhæver betydningen af, at alle medlemsstater og eksterne partnere samarbejder om at bekæmpe strafbare handlinger på internettet og om at løse problemerne med net- og informationssikkerhed, herunder gennemførelsen af allerede trufne afgørelser (10) og inddragelse af disse foranstaltninger i EU's politiske strategi for internetforvaltning;

37.

fremhæver, at der på medlemsstatsniveau er behov for effektive nationale foranstaltninger til opsporing af lovovertrædelser på internettet samt EU-mekanismer til støtte for imødegåelsen af sådanne risici;

38.

gør opmærksomhed på, at strategien for global internetforvaltning med hensyn til en af menneskerettighederne, retten til privatlivets fred, i tilstrækkelig grad må fokusere på et internationalt regelsæt for anmodninger om, anvendelse og lagring af personoplysninger, beskyttelse af disse oplysninger mod uretmæssig og utilsigtet offentliggørelse samt tab, udveksling og sletning af personoplysninger lagret i elektroniske databaser. En hensigtsmæssig praksis kunne tage udgangspunkt i gældende EU-lovgivning (11),

39.

anbefaler, at EU indtager en klar holdning til anvendelsen af personoplysninger på internettet og argumenterer for denne på internationalt niveau. Holdningen bør tage udgangspunkt i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02), og navnlig princippet om, at mennesker skal have mulighed for selv at afgøre, hvilke oplysninger de ønsker at videregive og at anvendelsen af enhver form for personoplysninger på internettet, set i lyset af nettets globale karakter og de betydelige risici for misbrug, skal begrænses og kun bør være lovlig, når anvendelsen tjener specifikke og nøje fastlagte formål, der er kendte på forhånd;

40.

påpeger, at det sker igen og igen, at store IT-koncerner ved at misbruge deres strukturelle magt på ulovlig vis indsamler og anvender brugeres personoplysninger til såvel kommercielle som politiske formål og opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at et sådant misbrug forhindres på verdensplan;

41.

fremhæver samtidig, at det ved placeringen af ansvaret for strafbare handlinger i forbindelse med anvendelse af internettet er meget vigtigt at holde fast i princippet om, at udbyderne af internettjenesteydelser ikke kan gøres ansvarlige for indhold, som de ikke selv har produceret, men at en sådan begrænsning af ansvaret ikke må bruges som argument for at nægte at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, hvis disse på lovmæssigt grundlag anmoder herom, og de retlige myndigheder råder over sanktionsmuligheder;

42.

fremhæver, at EU, som på mange andre områder, også med hensyn til den nye struktur for internetforvaltning er banebrydende og dermed også kan og skal danne forbillede for en ansvarlig kultur for internetforvaltning og -anvendelse på globalt niveau og på den måde bidrage til udformning af en global internetkultur.