MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

En investeringsplan for Europa

Min første prioritet som Kommissionens formand vil være at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringerne med henblik på at skabe nye job.

Vi har brug for mere intelligente investeringer, større fokus, mindre regulering og mere fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af de offentlige midler[, der er til rådighed på EU-plan].

Det vil gøre det muligt for os at mobilisere op til 300 mia. EUR til supplerende offentlige og private investeringer i realøkonomien over de næste tre år.

De supplerende investeringer skal rettes mod infrastruktur, navnlig bredbånds‑ og energinet samt transportinfrastruktur i industrielle centre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Et betydeligt beløb skal kanaliseres over i projekter, der kan hjælpe den yngre generation tilbage i arbejde.

(Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, fremlagt for Europa-Parlamentet den 15. juli 2014)

1. En investeringsplan for Europa

Europa har hårdt brug for en investeringsplan. Som følge af den økonomiske og finansielle krise er investeringerne i Europa faldet betydeligt, siden de var på deres højeste i 2007, nemlig med ca. 15 %[1]. Det er også et godt stykke under deres historiske tendens. Der forventes kun et delvis opsving de kommende år. Som følge heraf hæmmes den økonomiske genoprettelse, jobskabelsen, væksten på lang sigt og konkurrenceevnen.

Der findes ingen enkel eller simpel løsning herpå. Generel usikkerhed omkring den økonomiske situation, stor offentlig og privat gæld i dele af EU's økonomi og virkningerne heraf for kreditrisikoen begrænser vores manøvrerum. Samtidig findes der dog betydelige opsparede midler og – til forskel fra for nogle år siden – omfattende finansiel likviditet, der kan mobiliseres. Derudover findes der i Europa mange investeringsbehov og økonomisk rentable projekter, hvortil der mangler finansiering. Udfordringen består i at anvende de opsparede midler og den finansielle likviditet produktivt for at støtte en bæredygtig jobskabelse og vækst i Europa.

Der kræves en indsats på flere fronter på samme tid, hvor der tages fat på både udbud og efterspørgsel i økonomien[2]. Det, vi har brug for, er tillid overordnet i det økonomiske klima, forudsigelighed og klarhed i forbindelse med udformningen af politikker og reguleringsrammen, en effektiv anvendelse af de knappe offentlige ressourcer, tillid til det økonomiske potentiale i investeringsprojekter, der er under udvikling, og tilstrækkelig risikokapacitet til at tilskynde projektiværksætterne, få gang i investeringerne og lokke private investorer på banen. Det er nødvendigt, at de offentlige myndigheder på alle niveauer tager fat på disse spørgsmål.

Såvel medlemsstaterne som de regionale myndigheder har en klar rolle at spille for at fremme de nødvendige strukturelle reformer, udvise finanspolitisk ansvar, skabe reguleringsmæssig sikkerhed og fremme investeringerne til støtte for jobskabelsen og væksten. Medlemsstater med finanspolitisk manøvrerum skal investere mere. Medlemsstater med mindre finanspolitisk manøvrerum skal prioritere investerings- og vækstrelaterede udgifter i deres budgetter, sikre en bedre anvendelse af EU-fondene og skabe et klima, der i højere grad får private aktører til at investere. Der kan opnås meget på nationalt og regionalt plan. Kommissionen vil sammen med de øvrige institutioner og medlemsstaterne styre og overvåge de fremskridt, der gøres i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker.

Investeringsplanen vil supplere denne indsats. Den skal baseres på tre fokusområder, som gensidigt forstærker hinanden: For det første skal der mobiliseres mindst 315 mia. EUR til yderligere investeringer de næste tre år for derved at maksimere virkningerne af de offentlige ressourcer og sætte gang i de private investeringer. For det andet skal der tages målrettede initiativer for at sikre, at disse ekstra investeringer dækker behovene i realøkonomien. For det tredje skal der træffes foranstaltninger for at sikre større reguleringsmæssig forudsigelighed og fjerne hindringer for investeringer for at gøre det mere attraktivt at investere i Europa og derved mangedoble virkningerne af planen.

Hvad angår første og andet fokusområde, iværksættes investeringsplanen for Europa i fællesskab af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som strategiske partnere med det klare formål at inddrage interessenter på alle niveauer. Hvad angår tredje fokusområde, vil Kommissionen fremsætte forslag til foranstaltninger i sit næste arbejdsprogram og sammen med de øvrige institutioner og medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester.

Diagram 1. En investeringsplan for Europa

Virkningerne af planen vil blive mangedoblet, når flere interessenter inddrages: medlemsstaterne, nationale erhvervsfremmende banker, regionale myndigheder og private investorer. Alle har en nødvendig rolle at spille. Kommissionen glæder sig navnlig over den dynamik, der er ved at blive bygget op omkring planen, således som det fremgår af den positive feedback på europæisk og globalt plan til støtte for planen de seneste uger[3].

Fra nu og frem til udgangen af 2017 er ambitionen at mobilisere mindst 315 mia. EUR til supplerende offentlige og private investeringer i realøkonomien. Investeringsplanen kommer oven i de eksisterende foranstaltninger og vil være med til at sikre, at vi får mest muligt ud af hver offentlig euro, der mobiliseres gennem både nye og eksisterende instrumenter. Ved at handle hurtigt i forbindelse med hvert af planens aspekter kan vi kollektivt opnå meget mere end ved at handle på en ukoordineret måde og endda tilvejebringe mere end de 315 mia. EUR.

Planen vil i sidste ende tjene tre indbyrdes forbundne politiske mål:

§ at vende tendensen med faldende investeringer og være med til at fremme jobskabelsen og den økonomiske genopretning, uden at dette tynger de nationale offentlige finanser eller skaber ny gæld,

§ at træffe et afgørende skridt hen imod at dække de langsigtede behov i økonomien og forbedre vores konkurrenceevne

§ at styrke den europæiske dimension af vores menneskelige kapital, produktionskapacitet, viden og fysiske infrastruktur, idet der sættes særlig fokus på de sammenkoblinger, der er afgørende for det indre marked.

Vi er nødt til at handle hurtigt for at sikre hurtige resultater, der kan opretholdes over tid. Europa-Parlamentet vil blive tæt involveret i gennemførelsen af investeringsplanen, og Det Europæiske Råd opfordres til at godkende den overordnede strategi på sit møde den 18.-19. december 2014.

Kommissionen og EIB vil involvere interessenter på alle niveauer i begyndelsen af 2015. En stram opfølgning vil sikre, at den offentlige risikokapacitet bliver godt udnyttet og forsvarlig forvaltet, og at de pågældende projekter fremmer jobskabelsen og den økonomiske vækst og forbedrer Europas konkurrenceevne.

2. Mobilisering af mindst 315 mia. EUR til yderligere investeringer på EU-plan

Første del af planen vedrører mobiliseringen af mindst 315 mia. EUR til finansiering af yderligere investeringer over de næste tre år. Her redegøres der alene for indsatsen på EU-plan: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og andre økonomiske aktører til at slutte sig til og supplere dette initiativ. For hurtigt at sikre resultater er den foreslåede foranstaltning omfattet af den nuværende flerårige finansielle ramme for EU-budgettet for 2014-2020.

For at det kan ske, skal dele af EU-budgettet anvendes anderledes på både EU-plan og nationalt plan. Hovedidéen er at skabe større risikokapacitet ved hjælp af offentlige midler for derved at tilskynde projektiværksættere og tiltrække private midler til finansiering af rentable investeringsprojekter, hvilket ellers ikke ville være sket. Det vil være den bedste måde at udnytte de offentlige midler i EU på.

På EU-plan vil det ske ved at oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer, der skal yde risikostøtte til mere langsigtede investeringer og sikre SMV'er og midcap-selskaber øget adgang til risikofinansiering[4]. På nationalt plan kan en mere strategisk anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde gøre en væsentlig forskel.

Det Europæiske Råd opfordres til at godkende oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og forpligte sig til at sikre en mere effektiv anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde, bl.a. ved hjælp af en generel fordobling af anvendelsen af finansielle instrumenter. Det forslag til retsakt[5], der er nødvendigt for at oprette Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, skal Europa-Parlamentet og Råde som EU-lovgiver behandle ved brug af en hasteprocedure, så det kan træde i kraft inden juni 2015.

2.1. En ny europæisk fond for strategiske investeringer

Der vil i partnerskab mellem Kommissionen og EIB blive oprettet en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) for derved at udnytte EIB's mangeårige erfaringer og dokumenterede evne til at opnå resultater (se diagram 2). Fonden vil blive oprettet inden for EIB-gruppen.[6] Sammenlignet med eksisterende strukturer vil fonden få en anderledes risikoprofil, tilvejebringe supplerende midler til risikokapaciteten og være rettet mod projekter, der har større samfundsmæssig og økonomisk værdi og derved supplere de projekter, der på nuværende tidspunkt finansieres via EIB eller eksisterende EU-programmer. Rækken af mulige produkter vil ikke være afgrænset, således at der kan sikres en tilpasning til udviklingen i behovene på markedet.

For at oprette Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vil der blive opstillet en garanti på 16 mia. EUR under EU-budgettet, som skal understøtte fonden. EIB vil indgå forpligtelser for 5 mia. EUR. Fonden vil således have en betydelig slagkraft, men den vil også være i stand til at udvide sine aktiviteter yderligere over tid. Medlemsstaterne vil direkte eller gennem deres nationale erhvervsfremmende banker eller lignende organer få mulighed for at bidrage til fonden i form af kapital. Det er vigtigt i forbindelse med vurderingen af de offentlige finanser under stabilitets- og vækstpagten, at Kommissionen er positiv over for sådanne kapitalbidrag til fonden. Private investorer kan også tilslutte sig fonden.

Diagram 2. Den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer - indledende struktur (EU alene)

EU-garantien vil blive bakket op af eksisterende EU-midler fra den fleksibilitetsmargin, der findes på EU-budgettet, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020-programmet. Takket være den nye fond vil virkningerne af disse eksisterende EU-midler på realøkonomien blive mangedoblet sammenlignet med, hvad der ellers ville være opnået hermed. Alle interventioner via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vil være omfattet af de etablerede procedurer for godkendelse af statsstøtte[7].

Fondens rolle er at sikre øget risikokapacitet og mobilisere ekstra investeringer, hovedsagelig fra private kilder, men også fra offentlige kilder, i specifikke sektorer og på specifikke områder. Disse beskrives nedenfor.

Det skønnes, at fonden kan få en samlet multiplikatoreffekt på 1:15 i reelle investeringer i økonomien. Det skyldes, at fonden vil tilbyde en indledende risikokapacitet, der vil gøre det muligt at tilvejebringe ekstra finansiering og tiltrække flere investorer som anført i diagram 3. Det betyder, at fondens risikobeskyttelse af én euro kan generere i gennemsnit 15 EUR i investeringer i realøkonomien, som ellers ikke ville have fundet sted. En multiplikatoreffekt på 1:15 udgør et forsigtigt skøn baseret på dokumenterede tidligere erfaringer med EU-programmer og fra EIB. Den endelige multiplikatoreffekt vil naturligvis afhænge af en blanding af aktiviteter og de særlige karakteristika ved det enkelte projekt.

Diagram 3. Fondens multiplikatoreffekt (i gennemsnit, baseret på erfaringer)

Som reference kan nævnes, at EIB's kapitalforøgelse i 2012 blev vurderet til at have en multiplikatoreffekt på 1:18, og som vurderet er det ved at ske. Inden for den nuværende lånegarantifacilitet for SMV'er inden for rammerne af COSME-programmet giver hver milliard euro i finansiering på samme måde mindst 20 mia. EUR i kapital til SMV'er, hvilket svarer til en multiplikatoreffekt på 1:20.

Fonden vil få sin egen forvaltningsstruktur. Den vil blive forvaltet i overensstemmelse med de aftalte investeringsretningslinjer. Dens forvaltningsorgan skal sikre, at investerings­retningslinjerne følges, og at fondens prioriteter og aktiviteter afspejler disse retningslinjer. Det er et uafhængigt investeringsudvalg, der skal validere de konkrete projekter på grundlag af deres rentabilitet og under sikring af, at den offentlige støtte ikke udelukker eller fortrænger private investeringer. Projektiværksætterne og investorerne vil kunne få professionel rådgivning, ekspertise og støtte fra EIB-gruppen. EIB-gruppen vil også bidrage med særligt personale på områder såsom produktudvikling, optagelse og strukturering i projektpipelinen, teknisk bistand, finansieringskapacitet, likviditetsstyring, aktiv-passiv-styring, portefølje­forvaltning, garantier, regnskabsføring og rapportering.

Hvis fonden oprettes hurtigt med et indledende bidrag på 21 mia. EUR på EU-plan, vil den overordnet set kunne indbringe en yderligere finansiering på 315 mia. EUR over tre år. Virkningerne vil naturligvis blive større i takt med, at medlemsstaterne og de nationale erhvervsfremmende banker slutter sig til den.

2.2. Den nye fond skal støtte langsigtede investeringsprojekter

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal støtte strategiske investeringer af betydning for Europa i infrastruktur, navnlig bredbånds‑ og energinet samt transportinfrastruktur i navnlig industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Der skal ikke ske nogen tematiske eller geografiske forudgående tildelinger for derved at garantere, at projekterne udvælges på grundlag af deres fordele og maksimerer fondens merværdi. Fonden bliver fleksibel, da forskellige regioner har forskellige behov for at kickstarte investeringerne.

Fondens aktiviteter på disse områder vil supplere EIB's mere traditionelle aktivitetsområder og igangværende EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten (infrastruktur­investeringer) og Horisont 2020-programmet (innovation og forskning og udvikling). Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vil typisk sikre en større risikodækning i forbindelse med forskellige projekter, hvilket i betydelig grad vil fremme de private investeringer i de sikrere trancher af projekterne. Det skal bemærkes, at mens Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer oprettes, vil der allerede være betydelige finansieringsmidler til rådighed inden for rammerne af de godkendte arbejdsprogrammer for Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020-programmet, som vil blive disponible i 2015 til finansiering af projekter.

Derudover vil EIB-gruppen fra januar 2015 forfinansiere fondens aktiviteter ved brug af sine egne midler for derved at give planen en flyvende start.

Blandt de interventionsområder, der overvejes, skal det via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer være muligt ikke kun at finansiere individuelle projekter, men også at støtte private fonde såsom europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)[8], der er oprettet af private investorer og/eller nationale erhvervsfremmende banker. Det vil skabe en yderligere multiplikatoreffekt og maksimere virkningerne i marken.

Som anført i diagram 2 ovenfor er det hensigten, at tre fjerdedele af midlerne fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal anvendes til denne type aktiviteter (svarende til ca. 240 mia. EUR).

2.3. Den nye fond skal også støtte SMV'ers og midcap-selskabers investeringer

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal desuden støtte risikofinansiering til SMV'er og midcap-selskaber i hele Europa på grundlag af Den Europæiske Investeringsfond (EIF, der er en del af EIB-gruppen), hvad angår den operationelle gennemførelse[9]. Det skal være med til at afhjælpe deres kapitalmangel ved at sikre større direkte egenkapital samt yderligere garantier for securitisering af høj kvalitet for SMV'ers lån. Det er en effektiv måde at kickstarte jobskabelsen og væksten på, bl.a. rekrutteringen af unge.

EIF har mange erfaringer med denne type aktiviteter. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal således være med til at øge EIF's aktiviteter og derved skabe nye kanaler for nationale erhvervsfremmende banker til at udvikle deres egne aktiviteter på dette område. Dette kommer oven i de eksisterende aktiviteter for SMV'er, der blev indledt med programmer såsom COSME og Horisont 2020, som i 2015 allerede vil udgøre betydelige finansieringskilder.

Som anført i diagram 2 vil en fjerdedel af midlerne fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer blive anvendt til denne type aktiviteter (hvilket vil føre til investeringer på ca. 75 mia. EUR).

2.4. Ud over de 315 mia. EUR, der mobiliseres via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, kan virkningerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde øges yderligere

I perioden 2014-2020 vil der blive 450 mia. EUR (630 mia. EUR inklusive den nationale samfinansiering) til rådighed til investeringer som en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder får størst mulig gavn af EU-midlerne ved at fokusere på vigtige områder og kapitalisere hver en euro, der investeres.

En særlig effektiv måde til at øge fondenes virkninger på er ved at anvende finansielle instrumenter i form af lån, egenkapital og garantier i stedet for traditionelle lån. Disse instrumenter er relativt nye for mange offentlige myndigheder, men de har et stort potentiale og har vist, at de kan give resultater de steder, hvor de eksisterer. I forbindelse med denne plan skal medlemsstaterne forpligte sig til i væsentlig grad at øge deres brug af innovative finansielle instrumenter i forbindelse med vigtige investeringsområder såsom støtte til SMV'er, energieffektivitet, informations- og kommunikationsteknologi, transport samt forskning og innovation. Det vil overordnet mindst fordoble brugen af innovative finansielle instrumenter inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde i programmeringsperioden 2014-2020[10].

De midler, der stilles til rådighed ved hjælp af disse instrumenter, kombineret med midler fra andre investorer og støttemodtagere vil føre til yderligere investeringer i økonomien som følge af multiplikatoreffekten. Den endelige multiplikatoreffekt i økonomien vil afhænge af de faktiske projekter og de instrumenter, der anvendes. Foruden det nylige SMV-initiativ[11] kan der anvendes yderligere finansielle instrumenter på EU-plan samt umiddelbart tilgængelige standardiserede instrumenter for at lette forvaltningsmyndighedernes brug af finansielle instrumenter. Kommissionen vil med hver enkelt medlemsstat drøfte, hvilke foranstaltninger der skal træffes i praksis, og yde vejledning med henblik herpå.

I hele programmeringsperioden 2014-2020 vil denne nye fremgangsmåde medføre, at der vil blive indgået forpligtelser på tæt på 30 mia. EUR til innovative finansielle instrumenter med en direkte løftestangseffekt, der genererer yderligere investeringer mellem 40 og 70 mia. EUR og med en endog endnu større multiplikatoreffekt i realøkonomien. Et forsigtigt skøn over de potentielt yderligere investeringer, der ville kunne mobiliseres i perioden 2015-2017, ville være på 20 mia. EUR.

Herudover kan medlemsstaterne og regionerne også øge multiplikatoreffekten af EU-midlerne ved at øge den nationale samfinansiering ud over minimumskravet i lovgivningen. Da de nationale offentlige midler er begrænsede, kan private midler udgøre en kilde til disse yderligere midler, hvilket allerede er tilfældet i visse medlemsstater[12].

For det tredje opfordres medlemsstaterne til at anvende de EU-midler, der stadig er til rådighed inden for rammerne af programmeringsperioden 2007-2013 bedst muligt og sikre, at de fuldt ud anvendes til støtte for denne investeringsplan. Kommissionen vil i den forbindelse bistå med støtte og vejledning.

Da EIB vil anvende nye lånemuligheder parallelt med gennemførelsen af investeringsplanen, opfordres medlemsstaterne slutteligt til at samarbejde med EIB om at give de eksisterende nationale midler et løft.

3. Få finansiering til investeringer ud i realøkonomien

Anden del af planen vedrører målrettede initiativer, der skal sikre, at den ekstra investeringsfinansiering, der genereres, dækker behovene i realøkonomien. Det indebærer kanalisering af ekstra offentlige og private midler over i rentable projekter med en reel merværdi for den europæiske sociale markedsøkonomi. Det gælder for den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struktur- og investeringsfonde, men det udgør også en større udfordring for Europa som helhed.

Hovedformålet med denne del af planen er at finde en grundlæggende ny måde at indkredse og forberede investeringsprojekter på tværs af Europa på ved at forbedre offentlige og private investorers tilgang og adgang til oplysninger om investeringsprojekter. Dette er tæt forbundet med, men går et godt stykke ud over spørgsmålet om at finde projekter til en værdi af 300 mia. EUR, som potentielt kunne have gavn af de supplerende finansieringskilder, der blev redegjort for i første del af planen.

Det Europæiske Råd opfordres til at godkende forslaget til at skabe en projektpipeline på EU-plan og øge den tekniske bistand gennem et knudepunkt for investeringsrådgivning, der skal oprettes inden juni 2015.

3.1. Der vil blive skabt en projektpipeline på EU-plan

For en række interessenter er hovedproblemet ikke manglen på finansiering, men opfattelsen af, at der mangler rentable projekter. Som investeringstaskforcens (der forvaltes i fællesskab af Kommissionen og EIB sammen med medlemsstaterne, og som forventes at offentliggøre sin rapport inden årets udgang) indledende arbejde viser, findes der et betydeligt antal potentielt rentable projekter, der er parate til at blive investeret i på EU-plan. Når det er sagt, er private investorer ofte ikke opmærksomme på disse projekters potentiale og tøver med at investere alene på grund af projekternes iboende kompleksitet, og fordi der mangler oplysninger til, at der kan foretages en ordentlig evaluering af risikoen. Det er navnlig tilfældet for storstilede langfristede investeringsprojekter i infrastruktur.

For at der investeres, kræves det, at der er et stærkt behov for uafhængige og gennemsigtige vurderinger, som kan bekræfte, om et projekt er økonomisk rentabelt eller ej, og om det opfylder alle relevante reguleringsmæssige og administrative krav. I mange tilfælde kan større gennemsigtighed og forståelse af risiciene være tilstrækkeligt for at tiltrække og få gang i private investeringer.

Investeringstaskforcen er sammen med medlemsstaterne ved at foretage en første screening af potentielt rentable projekter af betydning for Europa. Kommissionen finder, at dette arbejde skal fortsætte på mere permanent grundlag på EU-plan for derved at indkredse og sætte gang i vigtige investeringsprojekter af betydning for Europa samt regelmæssigt informere investorerne om, i hvor høj grad de forskellige projekter er parate til investeringer. De nationale erhvervsfremmende banker kunne med fordel bidrage hertil.

I den forbindelse kan der skabes en åben pipeline af rentable projekter af betydning for Europa[13]. Listen over projekter skal være dynamisk og baseret på en række simple og anerkendte økonomiske kriterier. Der vil kontinuerligt blive tilføjet og fjernet projekter over tid. Det betyder ikke, at hvert projekt i den europæiske projektpipeline skal finansieres eller vil blive finansieret inden for rammerne af planen eller via den nye fond, men det vil gøre det muligt for offentlige og private investorer at få adgang til relevante og gennemsigtige oplysninger. Listen over vurderede og ikke-vurderede projekter skal gøres offentligt tilgængelig på et websted, som til gengæld kan være forbundet med lignende lister på nationalt eller regionalt plan.

Dette kan over tid føre til et system med europæisk certificering af rentable investeringsprojekter, som opfylder bestemte kriterier. En sådan certificering kan efterfølgende anvendes af EIB og nationale erhvervsfremmende banker til at tiltrække private investorer. Det vil være nyttigt for at give europæiske investeringsprojekter en tydelig "troværdighedsmærkat". Dette er også i overensstemmelse med indsatsen på globalt plan i forbindelse med G20-landene om at udveksle bedste praksis for så vidt angår investeringsprojekter.

3.2. Der vil blive oprettet et fælles "knudepunkt" for investeringsrådgivning for at samle al ekspertviden og styrke den tekniske bistand på alle niveauer

Mange projektiværksættere i Europa leder stadig efter de mest hensigtsmæssige finansieringskilder, der er tilpasset deres behov. Der er også ofte behov for rådgivning om, hvordan de reguleringsmæssige krav opfyldes. En prioritet i forbindelse med investeringsplanen vil være at sikre øget støtte til projektudvikling på tværs af EU ved at bygge videre på den ekspertise, Kommissionen, EIB, de nationale erhvervsfremmende banker og de europæiske struktur- og investeringsfondes forvaltningsmyndigheder ligger inde med.

Dette omfatter bl.a. teknisk bistand til projektstrukturering, brugen af innovative finansielle instrumenter på nationalt og europæisk plan og indgåelsen af offentlig-private partnerskaber. Med henblik herpå vil der blive oprettet et centralt kontaktpunkt, som alle spørgsmål vedrørende teknisk bistand kan rettes til. Det vil få form af et knudepunkt for investeringsrådgivning og er rettet mod tre målgrupper: projektiværksættere, investorer og offentlige forvaltningsmyndigheder. Via knudepunktet vil der blive ydet vejledning vedrørende den mest hensigtsmæssige rådgivningsstøtte til en specifik investor, uanset om den kommer fra EIB-gruppen, nationale erhvervsfremmende banker eller andre internationale finansielle institutioner.

Det nye knudepunkt vil bygge videre på vellykkede, allerede disponible instrumenter såsom Jaspers-programmet, som vil blive opgraderet og udvidet, og den nye rådgivningsplatform til brug for innovative finansielle instrumenter (Fi-Compass). Det vil blive udviklet af EIB-gruppen i tæt samarbejde med de nationale erhvervsfremmende banker og lignende enheder på tværs af Europa og gøre det muligt for disse enheder i stigende grad af arbejde sammen i et netværk.

3.3. Samarbejde med interessenter på europæisk, nationalt og regionalt plan

Med støtte fra nationale og regionale myndigheder vil Kommissionen og EIB samarbejde med investorer, projektiværksættere og institutionelle interessenter for at fremme vigtige investeringsprojekter og sikre, at der findes passende finansieringskilder til de rigtige projekter. Der vil også blive organiseret workshoppper om investering i Europa på nationalt, tværnationalt og regionalt plan for at tage særlige udfordringer op sammen med EIB. Der vil blive fokuseret på at tiltrække private og offentlige projektiværksættere samt private investorer ved at skabe øget bevidsthed om EU's finansielle instrumenter og den supplerende risikokapacitet i medfør af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og maksimere synergien mellem nationale ordninger og EU-ordninger.

4. Forbedre investeringsklimaet

Tredje del af planen består i at sikre større reguleringsmæssig forudsigelighed, fjerne hindringer for investeringer på tværs af Europa og styrke det indre marked yderligere ved at skabe optimale rammebetingelser for investeringer i Europa. Det indre marked er som sådant det største resultat, EU har opnået gennem strukturelle reformer.

Der kan gøres meget på nationalt plan. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne styre og følge de fremskridt, der gøres i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. På EU-plan vil Kommissionen inden længe i sit arbejdsprogram for 2015 fremsætte forslag til de prioriterede initiativer, den har til hensigt at tage. De første foranstaltninger vil blive iværksat de kommende uger.

Det Europæiske Råd opfordres til at godkende den overordnede strategi, og Europa-Parlamentet og Rådet skal som EU-lovgiver sikre en hurtig vedtagelse af de kommende lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre de reguleringsmæssige rammer for investeringer.

4.1. Enklere, bedre og mere forudsigelig regulering på alle niveauer

Det er vigtigt med optimale rammebetingelser for virksomheder på tværs af det indre marked for at udnytte det fulde potentiale af investeringer i Europa. Reguleringsrammen på nationalt såvel som på europæisk plan skal være enkel, tydelig, forudsigelig og stabil for at skabe incitament til investeringer på længere sigt. Indsatsen for at mindske de administrative byrder og forenkle reguleringen sker fortsat langsomt og på uensartet vis trods EU's og medlemsstaternes bestræbelser. Det er i særlig grad problematisk for SMV'er, som er dem, der skaber nye job og udgør rygraden i Europas økonomi. Det er derfor vigtigt at forbedre betingelserne for vækst for at sikre, at investeringsprojekterne kan vokse frem, og at midler, der anvendes på strategiske investeringer inden for rammerne af denne plan - og videre - anvendes effektivt.

Bedre regulering er medlemsstaternes og EU-institutionernes fælles ansvar. Det drejer sig ikke om deregulering, men om smart regulering, som kommer både borgere og virksomheder til gavn. Det indebærer en mindskelse af den del af reguleringsbyrderne, der er unødvendig, og forbedring af virksomhedernes vilkår, navnlig SMV'ers, for at sikre, at al nødvendig regulering er enkel, klar og tjener sit formål. Det indebærer desuden en mere effektiv anvendelse af de nationale udgifter, mere effektive skattesystemer og en offentlig forvaltning af bedre kvalitet på alle niveauer. Medlemsstaterne er også ansvarlige for, at EU-retten anvendes rettidigt og fuldt ud. De skal sikre, at gennemførelsesforanstaltningerne er så enkle, klare og lette som muligt og undgå at skabe yderligere byrder eller overregulering, når EU-lovgivningen gennemføres i national ret.

Kommissionen har gjort bedre regulering til en af sine hovedprioriteter i denne mandatperiode. Det vil allerede blive afspejlet i dens arbejdsprogram for 2015. Kommissionen vil styrke sin overordnede strategi for bedre regulering yderligere i 2015 og sætte fornyet gang i den. Regulering skal fjerne hindringerne for vækst, skabe nye muligheder for, at virksomhederne kan blomstre, omkostningerne mindskes og den sociale og miljømæssige bæredygtighed garanteres. Kommissionen vil navnlig optrappe sin indsats inden for rammerne af programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) og arbejde sammen med EU-lovgiveren for at sikre, at alle forslag om forenkling af lovgivningen i praksis gennemføres effektivt.

4.2. Nye kilder til langsigtet finansiering, herunder tiltag i retning af en kapitalmarkedsunion

De nylige reformer af EU's finansforordningsramme og færdiggørelsen af bankunionen vil hjælpe med til at udvikle en gennemsigtig, sikker, ansvarlig og robust finanssektor. Investeringerne afhænger dog stadig i høj grad af bankformidling; langsigtet finansiering til infrastruktur er fortsat begrænset. Mange SMV'er har fortsat begrænset adgang til finansiering, og der arbejdes fortsat på at sikre kapitalens frie bevægelig på tværs af EU.

Over tid vil skabelsen af en kapitalmarkedsunion mindske fragmenteringen af EU's finansielle markeder Det vil også være med til at sikre et mere varieret udbud af finansiering SMV'er og langsigtede projekter, idet bankfinansieringen suppleres af bredere, mere udviklede kapitalmarkeder. Et reelt indre kapitalmarked vil være med til at mindske udgifterne til finansiering for resten af økonomien. En kapitalmarkedsunion er derfor en vigtig komponent i denne plan på mellemlang og lang sigt.

En bred høring i begyndelsen af 2015 vil være med til yderligere at udvikle og prioritere de vigtigste indsatsområder med henblik på at fjerne hindringer for finansiering af investeringer og gøre fremskridt hen imod en kapitalmarkedsunion.

Hovedindsatsområder på kort sigt omfatter:

§ Vedtagelsen inden udgangen af 2014 af forslaget til forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF). Målet er, at ELTIF skal fungere fra midten af 2015 som nyttige redskaber for investeringer i langsigtede projekter. ELTIF kan også spille en rolle ved at fungere som et supplerende redskab til at sikre offentlige eller privat-offentlige investeringer i resten af økonomien.

§ Genoplivning af securitiseringsmarkeder af høj kvalitet[14] uden at gentage de fejl, der blev gjort inden krisen. Kommissionen vil overveje, hvordan der bedst kan fastsættes kriterier for en enkel, gennemsigtig og ensartet securitisering, der bygger på nylige foranstaltninger i forsikrings‑ og banksektoren og arbejde på internationalt plan på dette område. En genoplivning af denne aktivklasse vil være med til at udvikle et stort og likvid sekundært marked, tiltrække en bredere kreds af investorer og forbedre fordelingen af finansiering derhen, hvor der er mest brug for den. 

§ Undersøgelse af, hvordan problemet med den nuværende mangel på standardiserede kreditoplysninger om SMV'er kan tackles, idet der bygges videre på det arbejde, der allerede er indledt på dette område, og der sikres en forbedring af informeringen om planlægningen af infrastrukturprojekter samt deres kredithistorik.

§ Undersøgelse sammen med den private sektor af, hvordan man på tværs af Europa mere bredt bedst kan gentage successen med private investeringsordninger på visse europæiske markeder.

§ Gennemgang af eksisterende foranstaltninger såsom prospektdirektivet for at lette byrderne på SMV'er og gøre det lettere for dem at opfylde børsnoterings­forpligtelserne.

4.3. Styrke de fælles spilleregler og fjerne hindringer for investeringer på det indre marked

For at få mest muligt ud af det indre marked og gøre det til et effektivt springbræt for virksomheder til at investere er der brug for en målrettet indsats. Nogle foranstaltninger kan være mere langsigtede end andre, men det er en integreret dimension af denne plan, at rammebetingelserne for jobskabelse, vækst og investering forbedres. Blandt de områder, der er særlig relevante på kort og mellemlang sigt er:

Energi- og transportsektoren udgør en vigtig dimension af det indre marked, og det er nødvendigt at fremme gennemførelsen af de nylige reformer. Den Europæiske Energiunion vil være vigtig i den forbindelse. Det er nødvendigt at sikre en fuld gennemførelse af den tredje energipakke. Reglerne for handel med energi på tværs af grænserne er stadig meget fragmenterede. I nogle medlemsstater fortsætter den markedsforvridende regulering af detailprisen, og der er brug for at rette op herpå. Kommissionen vil også træffe de nødvendige foranstaltninger for at følge op på de nylige beslutninger vedrørende klima- og energirammen frem til 2030. Der er desuden behov for hurtigt at gennemføre en række strukturelle reformer for at fjerne hindringerne for investeringer i transportinfrastruktur og -systemer, navnlig dem, der har en tværnational dimension. For at få størst mulig gavn af det indre marked skal målene for det fælles europæiske luftrum såvel som en hurtig vedtagelse og efterfølgende gennemførelse af den fjerde jernbanepakke sikres.

§ Det er nødvendigt, at EU udvikler et reelt sammenkoblet digitalt indre marked, bl.a. ved hjælp af hurtige og ambitiøse lovgivningsmæssige tiltag på områderne databeskyttelse og reguleringen af telesektoren og ved at modernisere og forenkle ophavsretsreglerne og reglerne for forbrugernes onlinekøb og digitale køb. Det digitale indre marked skal sikre tilliden og sikkerheden i forbindelse med onlinetransaktioner, interoperabiliteten mellem forskellige teknologiske løsninger og adgangen til digitale ressourcer og infrastrukturer (navnlig politikkerne for spektrumlicenser). Det indre marked skal være åbent for nye virksomhedsmodeller og samtidigt sikre, at væsentlige mål af offentlig interesse nås. Forbrugerne skal have ubegrænset adgang til onlineindhold og -tjenester på tværs af Europa uden diskrimination som følge af deres nationalitet eller bopæl.

Markederne for tjenesteydelser og varer bliver stadig mere indbyrdes forbundne. Der kræves en optrapning af reformerne for at tage fast på problemerne med uforholdsmæssige retlige former, aktiebesiddelse og godkendelseskrav og forbedre den gensidige anerkendelse i navnlig sektorer og erhverv med potentiale for en omfattende handel på tværs af grænserne. Der skal sikres en effektiv anvendelse af reglerne for offentlige indkøb på alle niveauer samt fremme af e-udbudredskaber. For at fremme forskningen og innovationen ville det være gavnligt for EU's konkurrenceevne, at der var færre hindringer for overførsel af viden, åben adgang til videnskabelig forskning og større mobilitet blandt forskere.

§ Samarbejde med vores internationale partnere vil være med til at fremme åbne investeringsstrømme. Internationaliseringen af virksomhederne i Europa forbedrer deres konkurrenceevne. Investorer fra lande uden for EU kan spille en vigtig rolle med at støtte europæisk økonomi.

5. Næste skridt

Denne plan er ikke en engangsforanstaltning, men en investeringsoffensiv, der vil strække sig over de kommende tre år. Den skal grundlæggende ændre den offentlige politik og de finansieringsredskaber, der understøtter investeringer i Europa for derved at opnå det bedste økonomiske og samfundsmæssige udbytte ud af hver euro, der bruges.

Den plan, der fremlægges i dag, er første skridt i en ny retning. Medlemsstaterne opfordres til at supplere dette initiativ, bl.a. ved at tilvejebringe yderligere finansiering til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og uddybe virkningerne af planen for realøkonomien. Der skal træffes hurtige og effektive foranstaltninger på alle niveauer, så de håndgribelige virkninger allerede ses i 2015.

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til på dets møde den 18.-19. december 2014 at godkende planen i alle dens dele. Den opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet som EU-lovgiver at anvende en hasteprocedure til at vedtage de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger og derved sikre, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan begynde at fungere inden juni 2015, og til hurtigt at følge op på andre aspekter af planen.

Ved regelmæssigt at gøre status i Europa-Parlamentet, på møder med stats- og regeringslederne, i de relevante rådssammensætninger og sammen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget sikres det politiske ejerskab, der er nødvendigt, for at disse initiativer kan give resultater. Kommissionen og EIB vil tage kontakt til vigtige interessenter på nationalt og regionalt plan for at tilrettelægge målrettede opfølgende aktiviteter med henblik på at drøfte og finde konkrete løsninger.

Denne plan er baseret på en formodning om, at der ikke vil blive foretaget ændringer af den flerårige finansielle ramme eller EIB's kapital på nuværende tidspunkt. Afhængigt af de fremskridt, der gøres, vil en række yderligere foranstaltninger blive overvejet senest i midten af 2016, hvilket også vil falde sammen med forberedelsen af midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme.

BILAG 1. HVILKE VIRKNINGER VIL INVESTERINGSPLANEN SANDSYNLIGVIS FÅ?

BILAG 2. HVORDAN VIL DEN NYE FOND FUNGERE I TILFÆLDE AF LANGSIGTEDE INVESTERINGER?

EIB = Den Europæiske Investeringsbank

BILAG 3. HVORDAN VIL DEN NYE FOND STØTTE SMV'ER OG MIDCAP-SELSKABER?

EIF = Den Europæiske Investeringsbank

BILAG 4 FRIST OG MILESTEN

[1] I nogle medlemsstater er denne faldende tendens endog mere drastisk. Det er navnlig tilfældet for Italien (‑25 %), Portugal (-36 %), Spanien (-38 %), Irland (-39 %) og Grækenland (-64 %).

[2] Som ECB's formand, Mario Draghi, talte om i sin tale i Jackson Hole den 22.8.2014. Se http://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2014/html/sp140822.en.html.

[3]  Konklusionerne af Det Europæiske Råds møde den 23.-24.10.2014, s. 8: "Det Europæiske Råd støtter den kommende Kommissions hensigt om at igangsætte et initiativ, der mobiliserer 300 mia. EUR i yderligere investeringer fra offentlige og private kilder i perioden 2015-2017" og G20-landenes Brisbanehandlingsplan, der blev offentliggjort den 16.11.2014: Derudover bebudede Den Europæiske Union i oktober et større initiativ om mobilisering af supplerende offentlige og private investeringer i perioden 2015-2017. Vi opfordrer til, at disse pakker hurtigt gennemføres. Se også Mario Draghis tale i Jackson Hole den 22.8.2014, der henvises til i fodnote 2.

[4] I forbindelse med denne plan anses virksomheder med mellem 250 og 3000 ansatte for midcap-selskaber.

[5] Retsforskriften bliver sandsynligvis en forordning med hjemmel i artikel 172, 182, artikel 175, stk. 3, og muligvis artikel 173 i TEUF.

[6] Kommissionen og EIB er enedes om, at fonden skal oprettes inden for EIB som en særlig trustfond. Det vil sikre en hurtig oprettelse af den, og den vil nyde godt af finansiering og ekspertise inden for långivning og risikostyring fra EIB's eksisterende strukturer.

[7]  For at sikre, at de investeringer i infrastruktur og projekter, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af dette initiativ, er i overensstemmelse med statsstøttereglerne, skal projekterne vedrøre udækkede behov (dvs. ikke overlappe eksisterende infrastruktur), i videst muligt omfang tiltrække privat finansiering og undgå at fortrænge privat finansierede projekter. Projekter, hvortil der ydes støtte, skal generelt være åbne for alle brugere, herunder konkurrerende operatører, på fair, rimelige og hensigtsmæssige betingelser, således at det undgås, at der skabes hindringer for markedsadgangen. For at maksimere virkningerne af sådanne investeringer vil Kommissionen med henblik på statsstøttevurderingerne fastsætte et sæt centrale principper, som et projekt skal opfylde for at være berettiget til støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Hvis et projekt opfylder disse kriterier og modtager støtte fra fonden, vil al supplerende national støtte blive vurderet under en forenklet og fremskyndet statsstøttevurderingsprocedure, hvor Kommissionen vil nøjes med at kontrollere, at den offentlige støtte står i et rimeligt forhold til formålet (dvs. at der ikke sker overkompensation).

[8] COM(2013) 462 final, der på nuværende tidspunkt er genstand for såkaldte trilogforhandlinger i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Når forordningen er trådt i kraft, vil den udgøre en fælles EU-lovramme, der gør det muligt for fonde at specialisere sig i langsigtede investeringer, f.eks. infrastrukturprojekter eller SMV'er, og at fungere i hele Europa med henblik på at tiltrække investorer med en langsigtet investeringshorisont.

[9] Denne støtte skal være i overensstemmelse med Kommissionens statsstøtteretningslinjer for risikofinansiering eller prissat på markedsvilkår.

[10] For at nå dette mål henstilles det til medlemsstaterne gennem innovative finansielle instrumenter at afsætte en konkret procentdel af bevillingerne i forbindelse med deres partnerskabsaftaler til hvert af følgende vigtige investeringsområder: 50 % til støtte til SMV'er, 20 % til foranstaltninger til nedbringelse af CO2-emissioner, 10 % på informations- og kommunikationsteknologiområdet, 10 % til bæredygtig transport, 5 % til støtte for forskning, udvikling og innovation og 5 % til miljø og ressourceeffektivitet. Brugen af mikrofinansieringsfaciliteter til at yde præferencelån er også vigtig for at fremme enkeltmandsvirksomheder, iværksætteraktiviteter og udvikling af mikrovirksomheder.

[11]  SMV-initiativet er et finansielt instrument, der samler ressourcerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, COSME- og Horisont 2020-programmerne, EIF og EIB. Det omfatter to typer produkter til forbedring af finansieringen af SMV'er: garantier uden loft til finansielle formidlere og securitisering af eksisterende låneporteføljer.

[12]  På grundlag af det, der kan gøres uden at afbryde fondenes igangværende programmering, skønnes det, at der vil kunne blive yderligere 26 mia. EUR i supplerende investeringsfinansiering til rådighed i programmeringsperioden 2014-2020. Dette skal lægges oven i fordoblingen af anvendelsen af de finansielle instrumenter og er ikke medtaget i bilaget.

[13] Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014: "Det Europæiske Råd så med tilfredshed på oprettelsen af en taskforce under ledelse af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at identificere konkrete foranstaltninger til at fremme investeringerne, herunder en plan for potentielt rentable projekter af europæisk relevans, som kan realiseres på kort og mellemlang sigt."

[14]  Securitisering er en finansiel praksis, der ofte anvendes af banker, og som består i at samle og ompakke forskellige typer gældsforpligtelser i henhold til kontraktforhold, f.eks. realkreditlån. Det kan anvendes som en måde at finansiere aktiver på eller et middel til at overføre og sprede risikoen.