MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi /* COM/2014/0446 final */
1. Indledning Europa 2020-strategien anerkender den
centrale rolle, som overgangen til en grøn, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi
spiller med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ineffektiv
brug af ressourcer, ikkebæredygtigt pres på miljøet og klimaforandringer samt
social eksklusion og sociale uligheder udgør udfordringer for langsigtet
økonomisk vækst, og en alternativ vækstmodel, "BNP og mere", har
været på dagsordenen i mange år[1]. En model for grøn vækst, der fører til en
klimaresistent og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, bruges til at afbilde
en strukturel økonomisk forandring, som hovedsagelig skyldes ressourceknaphed,
teknologisk forandring og innovation, nye markeder og
ændringer i industriens og forbrugernes efterspørgselsmønstre[2]. Ressourcer og priser på
råmaterialer og energi[3] har
allerede indvirkning på virksomheders omkostningsstruktur, da den globale
efterspørgsel efter disse ressourcer vil fortsætte med at stige på grund af
øget forbrug i vækstøkonomier. Den nuværende lineære model, hvor man
"tager-producerer-forbruger og bortskaffer" – vil gradvist blive
afløst af en cirkulær model, hvor man får yderligere merværdi og større gavn af
hvert ton materiale, hver joule energi og hver hektar land ved at spare, genbruge
og genvinde materialer, og hvor ressourceproduktivitet kommer til at definere
konkurrenceevnen fremover[4]. Grøn vækst er både en udfordring og en
mulighed for arbejdsmarkedet og kvalifikationerne, som til gengæld er vigtige
faktorer for at muliggøre grøn vækst. Overgangen vil medføre grundlæggende
forandringer i hele økonomien og i en bred vifte af sektorer: Der vil blive
skabt yderligere beskæftigelse, nogle job vil blive erstattet og andre
omdefineret[5]. I
denne sammenhæng er bedre målretning og koordinering af
arbejdsmarkedsforanstaltninger og ‑værktøjer af afgørende betydning for
at skabe de nødvendige betingelser for at støtte grøn beskæftigelse, bygge bro
over kvalifikationskløfter og mangel på arbejdskraft og foregribe ændringer i
behovet for menneskelig kapital. Kommissionens beskæftigelsespakke fra 2012
fremlægger en ramme for et opsving med høj beskæftigelse og fremhæver behovet
for yderligere at udvikle arbejdsmarkedsværktøjer og identificere
kvalifikationsbehov for at støtte overgangen til en grøn økonomi og gøre
fremskridt i retning af Europa 2020-beskæftigelsesmålene[6]. De årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014
understregede den grønne økonomis jobskabelsespotentiale og behovet for at
udvikle strategiske rammer, hvori arbejdsmarkeds- og kvalifikationspolitikker
spiller en aktiv rolle til fremme af jobskabelse[7]. Ikke
desto mindre findes integrerede politikrammer, der forbinder grøn vækst og
beskæftigelse, kun i et lille antal medlemsstater, hvorimod de fleste har en
usammenhængende og fragmenteret tilgang[8]. Som anført i 7. miljøhandlingsprogram afhænger
udnyttelsen af hele vækst- og jobpotentialet i den grønne økonomi desuden af
øget inddragelse af miljøet og sammenhæng i politikken, så der udvikles og
gennemføres sektorpolitikker på EU-plan og medlemsstatsplan[9]. I
2014 fremhævede den europæiske platform for ressourceeffektivitet (EREP) også
behovet for at udvikle en bred strategi for grønne job, kvalifikationer og
uddannelse og opfordrede EU til at integrere målene for bæredygtighed, identificere
arbejdsmarkedsinstrumenter til at ledsage overgangen, mobilisere
EU-finansiering, støtte udvekslingen af god praksis, fremme bevidstgørelse og
engagement og sikre opfølgning i det europæiske semester for samordning
af de økonomiske politikker.[10] Denne meddelelse har til formål at
fastlægge strategirammevilkår, så arbejdsmarkedspolitikken og
kvalifikationspolitikken får mulighed for at spille en aktiv rolle til fremme
af beskæftigelse og jobskabelse i den grønne økonomi. Den indeholder målrettede
politiktiltag og værktøjer til at sikre, at beskæftigelsesdagsordenen og
miljødagsordenen konvergerer, og bidrage til at nå Europa 2020-målene. 2. På vej mod en grøn økonomi –
muligheder og udfordringer for arbejdsmarkedet At økonomien
bliver grønnere skyldes hovedsagelig en langsigtet global tendens i retning af
øget ressourceknaphed og stigende priser på energi og råmaterialer, der
forværres af Europas voksende afhængighed af import af disse ressourcer. For at
tage disse udfordringer op har EU gennemført en række politikker og strategier
med henblik på at støtte overgangen til en ressourceeffektiv
lavemissionsøkonomi og samtidig styrke EU's konkurrenceevne. En af de vigtigste
er klima- og energipakken for 2020, som opstiller mål, der skal nås senest i
2020, for nedbringelse af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og øget
energieffektivitet. Det er almindelig anerkendt, at en vellykket overgang til
en grøn og ressource- og energieffektiv økonomi vil forandre arbejdsmarkederne.
Det er derfor nødvendigt at forstå virkningerne for arbejdsmarkedet for bedre
at kunne foregribe og håndtere strukturtilpasninger[11]. Der har fundet
en betydelig jobskabelse sted i sektoren for miljøvarer og -tjenester (EGSS) –
ofte benævnt "grønne job" – selv under den økonomiske krise.
Beskæftigelsen i EU voksede fra 3 til 4,2 millioner mellem 2002 og 2011,
herunder med 20 % i de økonomiske kriseår[12]. Potentialet for
jobskabelse i forbindelse med produktion af energi fra vedvarende kilder,
energieffektivitet, affaldshåndtering og vandforvaltning,
luftkvalitet, genopretning og bevarelse af biodiversitet og udvikling af grøn
infrastruktur er betydeligt og er modstandsdygtigt over for ændringer i
konjunkturforløbet. F.eks. kan en
stigning på 1 % i vækstraten i vandindustrien i Europa skabe mellem
10 000 og 20 000 nye job[13]. Turisme og fritidsaktiviteter i Natura 2000-områder anslås til
direkte at bidrage med omkring 8 millioner job svarende til 6 % af den
samlede beskæftigelse i EU[14]. Gennemførelse af eksisterende lovgivning om affaldsforebyggelse og
-håndtering ville kunne skabe over 400 000 nye job[15], og den gennemgang af lovgivningen om affald, som Kommissionen nu
stiller forslag om, ville kunne skabe omkring 180 000 yderligere job[16]og samtidig bidrage til at åbne nye markeder, udnytte ressourcer bedre,
nedbringe afhængigheden af import af råvarer og mindske trykket på miljøet[17]. Intern
omlægning og omdefinering af job vil påvirke sektorer, som er ansvarlige for en
stor del af emissionerne (energi, transport, landbrug og byggeri, der tegner
sig for henholdsvis 33 %, 20 %, 12 % og 12 % af EU's
drivhusgasemissioner)[18]. Øget investering i isolering og energieffektivitet vil sandsynligvis
have en positiv indvirkning på jobskabelse i bygge- og anlægssektoren, hvor
over fire millioner arbejdstagere vil have behov for opkvalificering[19]. Der bør ligeledes skabes job i biomassesektoren og
biobrændstofsektoren[20]. I landbrugssektoren og skovbrugssektoren øger nyligt indførte grønne foranstaltninger
leveringen af offentlige tjenester fra landbrug og skovbrug, samtidig med at de
sikrer grøn vækst i disse sektorer. Der er muligheder for jobskabelse i
landbrugssektoren, navnlig gennem kvalitetsproduktion, økologisk landbrug,
landskabspleje, grøn landbrugs-/økoturisme, grønne (miljø-) tjenester og/eller
infrastruktur i landdistrikter. For
energiintensive erhvervsgrene (f.eks. kemikalier eller jern og stål) er
billedet mere komplekst, da de står over for både udfordringer og muligheder
som følge af behovet for at begrænse emissioner og udvikle nye sektorer og
varer. For at tage hånd om konkurrenceevnen i de erhvervsgrene, der risikerer
at flytte ud som følge af indvirkningen fra klimapolitikkerne, har Kommissionen
indført foranstaltninger for at hindre "kulstoflækage"[21]. I den kemiske sektor anslås en grønnere kemisk industri at skabe
flere job end i olieindustrien og den nuværende kemiske industri[22]. I stålindustrien fører brugen af genanvendelige materialer som f.eks.
stålskrot til store energibesparelser og har derfor en positiv indvirkning på
sektorens konkurrenceevne. For så vidt
angår økonomien som helhed kan virksomhederne udvide deres markeder og skabe
nye job, samtidig med at de omdefinerer de eksisterende, ved at øge
effektiviteten af produktionsprocesserne, anvende innovative løsninger til at
spare ressourcer, udvikle nye forretningsmodeller eller tilbyde mere
bæredygtige varer og tjenester. Ressourceproduktiviteten i EU voksede med
20 % i perioden 2000-2011. Hvis denne sats
bibeholdes, ville det føre til en yderligere stigning på 30 % senest i
2030, og det ville kunne øge BNP med næsten 1 %, samtidig med at der ville
kunne skabes over 2 millioner job. 3. Politiktiltag Dynamiske og
velfungerende arbejdsmarkeder indtager en nøglerolle med henblik på at fremme
overgangen til en grøn og ressourceeffektiv økonomi. Tiltag
på EU-plan bør fokusere på følgende: -
Bygge bro over kvalifikationskløfter -
Foregribe forandring, sikre overgange og fremme
mobilitet -
Støtte jobskabelse -
Øge datakvaliteten. 3.1 Bygge bro over kvalifikationskløfter En grøn økonomi
vil skabe nye job og åbne nye markeder, men EU's konkurrenceevne, innovative
kapacitet og produktivitet bliver i høj grad afhængig af tilgængeligheden af
faglærte arbejdstagere. Dette indebærer fremme af kvalifikationsudvikling
(3.1.1) og bedre prognoser for kvalifikationsbehov i de forskellige sektorer og
erhvervsgrene, så de relevante myndigheder og berørte parter får mulighed for
at tilpasse sig ændringer (3.1.2). 3.1.1 Fremme
af kvalifikationsudvikling Medlemsstaterne er i færd med at udvikle
klassifikationer for "grønne" kvalifikationer[23] , men
det er nu slået fast, at overgangen til en grønnere økonomi får en betydelig
indvirkning på kvalifikationsbehovet med øget efterspørgsel efter faglært
arbejdskraft i voksende miljøindustrier, opkvalificering af arbejdstagere i
alle sektorer og omskoling af arbejdstagere i sektorer, der er udsat for
strukturomlægning[24]. Intensiteten af økoinnovation får varierende indvirkning på
jobkvalifikationskravene i de forskellige sektorer og erhvervsgrene. Hvor der skabes nye job i forbindelse
med stærk innovation, vil disse kræve generelle kvalifikationer såvel som
kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og
matematik (STEM) som led i obligatoriske og videregående uddannelser. Opkvalificering
i alle sektorer og erhverv bliver nødvendig for at erhverve nye kvalifikationer
og ny viden som f.eks. viden om nye isoleringsmaterialer, nye tilgange til
byggematerialer, design, teknik, viden om bestemmelser m.v. Kvalifikationer i
forbindelse med grøn økonomi er ikke altid fuldstændig nye eller
"unikke" kvalifikationer. De kombinerer tværgående kompetencer og
"specifikke" kvalifikationer. I nogle tilfælde vil visse opgaver og
ansvarsområder, der kræver særlige kombinationer af kvalifikationer og viden,
føre til nye erhvervsfunktionsprofiler. At fremme tilpasningen af arbejdsstyrken og
uddannelsessystemerne kræver en målrettet indgriben fra de offentlige
myndigheders side for at undgå kvalifikationsflaskehalse, støtte jobskift og
skærpe uddannelsessystemernes reaktionsevne over for nye kvalifikationskrav.
Dette kræver gennemgang og ajourføring af kvalifikationer og dertil svarende
læseplaner[25]. Der bør udvikles sektorspecifikke
kvalitetsnormer for uddannelse suppleret med kvalitetssikringsmekanismer og
akkrediteringssystemer i erhvervsrettet uddannelse (VET) for bedre at afpasse
VET-udbuddet efter arbejdsmarkedets behov. Certificering af uformelt erhvervede
grønne kvalifikationer suppleret med fleksibel uddannelse, der fører til
kvalifikationer, kan også lette overgange for arbejdstagere, som er udsat for
omstrukturering. Styringsmekanismer for VET bør
udnytte kvalifikationsprognoser bedre. Sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter
bør i højere grad inddrages i udformningen og revisionen af
uddannelsesprogrammer, kvalifikationer og akkrediteringssystemer. 3.1.2 Bedre prognoser for kvalifikationsbehov Da strukturændringer i økonomien vil
føre til nye kvalifikationskrav og erhverv, er det nødvendigt bedre at vurdere
job- og kvalifikationsudviklingen med henblik på at fremme overgangen til den grønne
økonomi. Klassifikationssystemer som f.eks. det europæiske klassifikationssystem
for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) kan
anvendes til at identificere kvalifikationskløfter. EU-oversigten over kvalifikationer,
som Kommissionen lancerede i 2012, giver et overblik over europæiske, nationale
og sektorspecifikke resultater for perspektiverne på kort til mellemlangt sigt
for job- og kvalifikationsbehov. De offentlige arbejdsformidlinger
(Public Employment Services - PES) giver værdifulde oplysninger om
kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet. I nogle medlemsstater har PES udviklet
værktøjer til at overvåge efterspørgslen efter grønne kvalifikationer i
forskellige sektorer af økonomien, herunder i grønne sektorer[26]. I den
sammenhæng består udfordringen i at anvende eksisterende data til at ændre
eller tilpasse uddannelsestilbud, tilgængelighed og format samt
uddannelsesforløb. Det er derfor afgørende at udvikle
strategier for indsamling af oplysninger med fokus på forventede
rekrutteringsbehov og identifikation af nødvendige kvalifikationer. Nært samarbejde mellem myndigheder, industrien,
arbejdsmarkedsparter og forskning er væsentligt i denne forbindelse. Kommissionen
har fremmet sektorråd for kvalifikationer og alliancer vedrørende
sektorspecifikke kvalifikationer bl.a. i bilindustrien, bygge- og
anlægssektoren og den kemiske sektor. Som
anført i Kommissionens grønne handlingsplan for SMV'er[27]er
udvikling af arbejdsstyrken en særlig udfordring for SMV'er, da de har færre
ressourcer til rådighed til at reagere på omstillingsbehov. Derfor bør SMV'er
modtage støtte og vejledning til bedre at foregribe kvalifikationsbehov og
bygge bro over kvalifikationskløfter. Der bør udvikles værktøjer såsom
fjernundervisningsordninger, konsulent- og rådgivningstjenester for at bistå
SMV'er med at blive mere energi- og ressourceeffektive og for at fremme
anvendelsen af miljøledelsesstandarder[28]. For at bidrage til at bygge bro over
eksisterende kvalifikationskløfter vil Kommissionen: - samarbejde med berørte parter på
sektorplan (bl.a. sektorråd for kvalifikationer og alliancer
vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer) for at tilskynde til udvikling
af grønne kompetencer og styrke forbindelserne til ESCO og EU-oversigten
over kvalifikationer - fremme udveksling af god praksis for
kvalifikationsbaserede strategier under Programmet for gensidig læring under
den europæiske beskæftigelsesstrategi i samarbejde med Cedefop - fremme udveksling af god praksis inden
for det europæiske PES-netværk for anvendelse af arbejdsmarkedsdata og
prognoser og for fremme af partnerskaber med alle relevante berørte parter med
henblik på bedre at foregribe virksomhedernes behov for grønne kvalifikationer - samarbejde med InnoEnergy og
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi/videns- og
innovationsfællesskabet om klima om at levere innovativ bæredygtig energi
og miljøfokuserede uddannelsesmodeller på kandidat- og ph.d.-niveau og
videreudvikle sine nye virksomhedsetableringsinstrumenter for at fremme
klimarelateret iværksætteri - fremme bedste praksis inden for det
europæiske netværk for landdistriktsudvikling og det europæiske
innovationspartnerskab om produktivitet og bæredygtighed i landbruget under den
fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne opfordres til
at revidere og ajourføre kvalifikationer og dertil svarende uddannelse og
læseplaner med henblik på at opfylde den nye efterspørgsel på markedet. 3.2 Foregribe forandring, sikre
overgange og fremme mobilitet Omstillingsprocesser, navnlig fra
aktiviteter i tilbagegang til aktiviteter i vækst, kræver rettidig foregribelse
og håndtering. Omstrukturering bør håndteres på en socialt ansvarlig måde,
navnlig for at bevare menneskelig kapital (3.2.1); arbejdsmarkedsinstitutioner
skal bidrage til at lette og sikre overgange (3.2.2); og beskæftigelsesmæssig
og geografisk mobilitet bør fremmes yderligere (3.2.3). 3.2.1 Foregribe
forandring og håndtere omstrukturering EU har en
omfattende lovramme for regulering af den måde, hvorpå den sociale dialog bør
håndtere foregribelse af forandringer og omstruktureringer. Desuden indeholder
EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer[29] en
række principper og gode praksisser for foregribelse af forandringer og
håndtering af omstruktureringer; den er som sådan også relevant for en
vellykket håndtering af den grønne overgang ud fra et socioøkonomisk
perspektiv. Rettidig foregribelse af forandringer og af kvalifikationsbehov
bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne og arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed.
Foregribelse af forandringer bør omfatte løbende efteruddannelsesprogrammer for
arbejdstagere på jobbet. Arbejdsbaseret læring kan også støtte grøn innovation,
navnlig når den suppleres af passende valideringssystemer. Det er afgørende
at opstille særlige retningslinjer for sektorer, hvor der forventes en
betydelig øgning, reduktion eller omlægning af beskæftigelsen. Der er blevet
iværksat en række sektorspecifikke initiativer (såsom Cars 2020, Construction
2020) til støtte for energi- og ressourceeffektivitetsmål, hvori
beskæftigelses- og kvalifikationsaspekter også er blevet inddraget. For at sikre, at den grønne omstilling
fører til bedre job, bør sundheds- og sikkerhedsaspekter ligeledes tages i
betragtning, navnlig nye risici i forbindelse med udvikling af grønne
teknologier. Mere bæredygtige teknologier, varer og processer vil sandsynligvis
mindske risikoen for skadelig eksponering for arbejdstagere, men potentielle
nye farer skal vurderes omhyggeligt og integreres i forebyggelsesstrategier for
at foregribe, identificere, evaluere og kontrollere nye farer og risici[30]. 3.2.2 Tilpasse
arbejdsmarkedsinstitutionerne for at lette og sikre overgange PES
er i stigende grad involveret i grønne beskæftigelsesstrategier og -programmer[31]. De bringer
arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner sammen i lokale eller regionale
programmer, der er rettet mod arbejdsløse og udsatte grupper, og udvikler
incitamenter for at fremme geografisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet ved at
etablere systemer for certificering og overførsel af færdigheder og databaser
over arbejdsgivernes behov. PES spiller også
en voksende rolle ved at yde erhvervsvejledningstjenester samt iværksætte
kvalifikationsplaner og foretage validering af ikkeformel og uformel læring. 3.2.3 Fremme mobilitet At fremme arbejdstagernes mobilitet både
mellem regioner og mellem medlemsstater kan være med til at opfylde den
umiddelbare efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Visse sektorer
som f.eks. bygge- og anlægssektoren er præget af mobilitet over middel, mens
andre som f.eks. forsyningsvirksomhed (vandforsyning, kloakering og
elektricitet) ikke er. Kommissionen fremmer mobilitet
inden for EU gennem Eures - den europæiske portal for jobmobilitet. Den
vil også fremme målrettede mobilitetsordninger for at bidrage til at løse
flaskehalsproblemer og besætte nichestillinger i sektorer og erhverv, især i
den grønne økonomi[32]. Øget
mobilitet vil også kræve investeringer i kompetencebaseret matchning på EU-plan
gennem ESCO og fremme af det europæiske område for færdigheder og
kvalifikationer. Desuden bør
erhvervsfunktionsprofiler løbende opdateres for at tage hensyn til
kvalifikationsbehovet i den grønne økonomi. Med henblik på
at foregribe forandringer, sikre overgange og fremme mobilitet vil Kommissionen: - bygge på
de indhøstede erfaringer fra de igangværende sektorspecifikke initiativer
vedrørende foregribelse og håndtering af omstrukturering og vurdere
muligheden for at udvide dem til også at omfatte andre sektorer med grønt
potentiale - samarbejde
med PES som led i det europæiske PES-netværk for at bidrage til
beskæftigelsesmæssig mobilitet for at opfylde særlige arbejdsmarkedsbehov,
bl.a. erhverv, der kræver grønne kvalifikationer - som led i den
europæiske beskæftigelsesstrategi støtte gensidig læring og peer-review om
passende arbejdsmarkedspolitikker - gøre brug af målrettede
arbejdskraftmobilitetsordninger under programmet for beskæftigelse og
social innovation for at fremme arbejdskraftmobilitet for jobsøgende - gennem ESCO
støtte kompetencebaseret jobmatchning og analyse af tendenser i udbud af og
efterspørgsel efter grønne kvalifikationer ud fra puljen af ledige job og CV'er,
der er tilgængelige i Eures. Medlemsstaterne og
arbejdsmarkedsparterne
opfordres til at fremme bred anvendelse af den europæiske kvalitetsramme
for foregribelse af forandringer og omstruktureringer i forbindelse med en
grønnere økonomi. 3.3. Støtte jobskabelse EU-midler bør anvendes til at støtte
grøn overgang (3.3.1). Desuden er skatteomlægning fra arbejde mod miljøafgift
(3.3.2), grønne offentlige indkøb (3.3.3) og grønt iværksætteri (3.3.4) lige så
vigtigt for at støtte grøn jobskabelse. 3.3.1 Udnytte EU-midler
effektivt De europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) er vigtige kilder til investeringer
til fremme af bæredygtig vækst og jobskabelse. EU's vigtigste finansielle
instrumenter til støtte for udbud af kvalifikationer, jobskabelse og overgange
i den grønne økonomi omfatter: -
Den Europæiske Socialfond (ESF), der samfinansierer
aktiveringsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, foranstaltninger med henblik på
at lette overgangen til arbejde og opgradering af viden og kvalifikationer. ESF
kan støtte arbejdsstyrkens overgang til grønnere job, bidrage til at afhjælpe
mangel på kvalifikationer og forbedre VET-systemer (herunder gennem tilpasning
af læseplaner). -
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
der støtter investeringer i energi- og ressourceeffektivitet, vedvarende
energi, affaldshåndtering og vandforvaltning, grøn infrastruktur, bevarelse og
beskyttelse af biodiversitet, økoinnovation, uddannelsesinfrastruktur og
forskning, udvikling og innovation inden for lavemissionsteknologier.
Regionerne bliver nødt til at investere en minimumsandel af EFRU-midler i
foranstaltninger i forbindelse med en lavemissionsøkonomi (20 % i mere
udviklede regioner, 15 % i overgangsregioner og 12 % i mindre
udviklede regioner). -
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), der støtter investeringer i landbrug, skovbrug,
miljø, erhvervsliv i landdistrikter og infrastruktur, herunder investeringer i
vedvarende energi og energieffektivitet, ressourceforvaltning (vand, affald,
jord osv.) og innovation. Medlemsstaterne bliver nødt til at investere en
minimumsandel på 30 % af det samlede bidrag fra ELFUL i modvirkning af
klimaforandringer og miljøspørgsmål. -
Programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er
(Cosme) og Horisont 2020, der har til formål at bidrage til økonomisk vækst og
beskæftigelse ved at støtte projekter, som beskæftiger sig med innovation,
herunder vedvarende energi, energieffektivitet, retablering af økosystemer og genetablering
af natur i byerne. -
Life-programmet, der støtter en række målrettede
innovative miljø- og klimarelaterede projekter med indvirkning på job og
kvalifikationer, herunder gennem finansieringsfaciliteten for naturkapital og
instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet. Kommissionen tilskynder
og støtter etableringen og gennemførelsen af finansielle instrumenter, som
medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde gennem de
finansielle instrumenter – Technical Advisory Platform (FI-TAP) og andre fælles
instrumenter med EIB-Gruppen. Disse instrumenter kan tiltrække yderligere
private investeringer i en grønnere økonomi og kan medvirke til at realisere
det hermed forbundne jobpotentiale. Synergier
mellem programmer på nationalt plan og på EU-plan bør udvikles yderligere. 3.3.2 Skatteomlægning - fra arbejde til miljø Skatteomlægning
fra skat på arbejde til skat, der er mindre skadelig for vækst som f.eks. skat
på forbrug, ejendom og miljø (og fjernelse af skadelige subsidier) kan føre til
både højere beskæftigelse og lavere emissioner og mindre forurening. Denne
virkning vil være mest synlig i medlemsstater med en høj skattekile. En tredjedel
af medlemsstaterne har plads til en sådan skatteomlægning, mens en anden
tredjedel har mulighed for at forbedre udformningen af eksisterende
miljørelaterede skatter[33]. Sådanne
reformer bør inddrage virkningen for beskæftigelsen af målrettede nedbringelser
af arbejdskraftomkostningerne f.eks. for lavtuddannede arbejdstagere i forhold
til generelle nedskæringer samt den fordelingsmæssige indvirkning af
omlægningen til grønne afgifter. En række medlemsstater har modtaget
landespecifikke henstillinger på dette område som led i det europæiske
semester. Desuden kunne medlemsstaterne anvende nogle af indtægterne fra
bortauktionering af emissionskvoter under EU's emissionshandelssystem til at
nedbringe arbejdskraftomkostninger, hvilket kan få en samlet positiv
indvirkning på beskæftigelsen. 3.3.3 Øge den
administrative kapacitet og fremme grønne offentlige indkøb En række
medlemsstater har huller i deres administrative kapacitet til at udforme mere
integrerede løsninger på økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og
inddrage videre omkostninger og fordele for samfundet. Navnlig kan offentlige
indkøb anvendes til at fremme vækst i den grønne økonomi. EU's nye direktiver
om offentlige indkøb fremmer anvendelsen af mærkning og giver udtrykkeligt
mulighed for at inddrage produktionsprocessen og indføre et
livscyklusomkostningsbegreb. De har potentiale til at udbrede anvendelsen af
grønne offentlige indkøb og ville dermed kunne fremme grøn vækst og grønne job. 3.3.4 Fremme
iværksætteri Adgang til
finansiering er et problem for enhver nyetableret virksomhed, og virksomheder i
den grønne økonomi er ingen undtagelse. Kommissionen har sammen med Den
Europæiske Investeringsbank oprettet en finansieringsfacilitet for naturkapital
for bl.a. at støtte naturkapitalrelaterede projekter og små, innovative
virksomheder, der går ind for biodiversitet og klimatilpasning. Den seneste
stigning i mikrofinansieringsaktiviteter i Europa har ført til, at over
30 % af mikrokreditudbyderne udbyder grønne mikrokreditter, og at yderligere
10 % i øjeblikket er i færd med at udvikle sådanne kreditter[34]. Den sociale
økonomi og de sociale virksomheder har et betydeligt potentiale for at skabe
beskæftigelse af høj kvalitet på områder som f.eks. energieffektivitet og
vedvarende energi, økologisk landbrug og økoturisme eller den cirkulære økonomi
med aktiviteter inden for genbrug, reparation og genvinding. Identifikation af effektive opskaleringsstrategier for
grønne sociale virksomheder og oplysning om muligheder ville kunne inspirere
andre til at blive iværksættere. Ifølge de
seneste tal har 42 % af SMV'erne mindst en grøn ansat på fuldtid eller
deltid – en stigning på 5 % siden 2012 – svarende til over 20 millioner job i hele EU. Den grønne handlingsplan for SMV'er omfatter foranstaltninger
til støtte for grønt iværksætteri for innovative og cirkulære
virksomhedsmodeller i fremtidens virksomheder. For
at sætte skub i jobskabelsen vil Kommissionen: - støtte udviklingen af metodologier
for konsekvensanalyser af kvalifikationer og beskæftigelse i forbindelse
med investeringer, navnlig gennem teknisk bistand, udveksling af bedste
praksis, pilotprojekter og oplysningstiltag i 2014 og 2015 - fortsat foretage opfølgning af miljøafgiftsreformen
i medlemsstaterne som led i det europæiske semester - støtte kapacitetsopbygningen inden
for grønne offentlige indkøb gennem vejledning om, hvordan den bedst
udnyttes i forbindelse med den nyligt vedtagne reform af offentlige indkøb, og
fremme oprettelsen af netværk af offentlige myndigheder om grønne offentlige
indkøb - lette adgangen til finansiering
for sociale virksomheder, herunder dem, der er aktive inden for grøn økonomi,
og til grøn mikrofinansiering under EaSI-programmet - tilskynde organisationer på europæisk
plan til at fremme udveksling af erfaring mellem udbydere af
mikrofinansiering på området for grøn mikrofinansiering - styrke målrettet støtte under den
grønne handlingsplan for SMV'er gennem finansiering på EU-plan og
SMV-støttenetværk (f.eks. Enterprise Europe Network), navnlig for at opgradere
de grønne kvalifikationer i deres arbejdsstyrke. Medlemsstaterne og regionerne
opfordres til at styrke beskæftigelses- og kvalifikationsdimensionen af deres
finansielle støtteprogrammer for grønne investeringer og teknologier og bistå
grønne sociale virksomheder med at blive "klar til at udvide" og
"klar til at gengive og tilpasse". Medlemsstaterne opfordres også til
at sikre effektiv udnyttelse af midlerne fra ESI-fondene for at fremme grøn
overgang i overensstemmelse med målet om 20 % klimarelaterede foranstaltninger. 3.4. Øge datakvaliteten Grøn økonomi, grøn vækst og grønne job har været genstand
for forskellige definitioner, der støttes af forskellige sæt af statistiske
data[35]. Regelmæssig indsamling af harmoniserede
statistikker ville fremme mere evidensbaseret politikudformning og -overvågning
samt bedre foregribelse af overgangsvirkninger på arbejdsmarkedet og
identifikation af kvalifikationsbehov. Kommissionen
har sammen med medlemsstaterne udviklet indikatorer til at overvåge fremskridt
i retning af grøn vækst som led i det europæiske semester[36]. Desuden indsamles data om EGSS på EU-plan for at tilvejebringe
harmoniserede europæiske oplysninger om beskæftigelsesrelaterede aktiviteter
med miljømæssige formål[37]. Desuden er Kommissionen ved at udvikle en økonometrisk model
(Fidelio)[38] til at vurdere de økonomiske, miljømæssige og beskæftigelsesmæssige
virkninger af miljøpolitikker og andre politikker. På
internationalt plan blev der vedtaget retningslinjer vedrørende en
statistisk definition af beskæftigelse i miljøsektoren på den 19.
internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere (International
Conference of Labour Statisticians) for at bistå landene med at udvikle
statistiske standarder og metoder for grønne job, grøn økonomi og beskæftigelse
i miljøsektoren og forbedre sammenligneligheden på internationalt plan[39]. For at øge datakvaliteten vil Kommissionen: - yde støtte til de nationale statistiske kontorer i forbindelse med
dataindsamling og udvikling af miljøregnskaber i det europæiske statistiske
system gennem eksisterende finansiel støtte og uddannelse - styrke brugen af kvantitative modelleringsværktøjer, der muliggør en
mere detaljeret analyse af arbejdsmarkedsvirkninger på EU-plan,
medlemsstatsplan og regionalt plan - ud fra beskæftigelses- og miljøindikatorer, som
Beskæftigelsesudvalget har udviklet, støtte overvågningen af politikker i
forbindelse med Europa 2020-strategien. Medlemsstaterne
opfordres til at mindske overgangsperioder i forbindelse med gennemførelsen af
modulet for EGSS-regnskaber og frister for fremsendelse af data. 4. Fremme
den sociale dialog Inddragelse af arbejdsmarkedsparter på
alle niveauer er en forudsætning for at fremme en grønnere økonomi. Gennem fælles eller
særskilte initiativer har arbejdsmarkedsparter på EU-plan allerede bidraget til
EU-debatten om grønnere job ved at fokusere på princippet om en retfærdig
overgang, på synergier mellem klima- og energipakken for 2030 og EU's
industripolitik og på behovet for kvalifikationer til grønne job[40].
Eftersom overgangen til den grønne og ressourceeffektive økonomi har en stærk
indvirkning på sektorniveau, har arbejdsmarkedsparterne en direkte interesse i
at blive inddraget gennem deres arbejde i EU's udvalg for social dialog på
sektorplan. Kommissionen vil
opfordre de europæiske arbejdsmarkedsparter til at videreudvikle fælles
initiativer som led i den europæiske sociale dialog på såvel tværfagligt som
sektorspecifikt plan og at tage hensyn til anbefalingerne fra EREP - European
Resource Efficiency Platform - for yderligere at sikre nær inddragelse af
arbejdstagere i spørgsmål vedrørende miljøforvaltning, energi- og
ressourceforbrug og nye risici på arbejdspladsen, forbedre arbejdstagernes ret
til information og høring og udvikle sektordækkende køreplaner for ressourceeffektivitet. 5. Styrke internationalt samarbejde I
overensstemmelse med konklusionerne fra FN's Rio+20-konference om bæredygtig
udvikling er EU indstillet på at opnå en retfærdig global overgang til en
inklusiv grøn økonomi i samarbejde med andre internationale partnere. Dette
kræver, at der tages hensyn til den sociale dimension af miljø- og
klimaforandringspolitikker og deres indbyrdes sammenhænge i forbindelse med
udviklingsrammen for perioden efter 2015 og målene for bæredygtig udvikling. EU arbejder tæt sammen med ILO om grønne
beskæftigelsesrelaterede udfordringer, herunder: sikring af grønne job er
anstændige job; anvendelse af arbejdsnormer, navnlig arbejdstilsyn og sikkerhed
og sundhed på arbejdspladsen, i grøn beskæftigelse; bekæmpelse af uformel økonomi
i grønne sektorer som f.eks. affaldshåndtering; foregribelse af kommende
kvalifikationsbehov og vedtagelse af uddannelsespolitikker, som fremmer
opfyldelsen af efterspørgslen efter grønne kvalifikationer. Overgangen
til en inklusiv grøn økonomi er også blevet behandlet i bilaterale dialoger med
EU's strategiske partnere som f.eks. USA, Canada og Kina og vil fortsat blive
drøftet også med andre partnerlande i fremtiden. Inden for rammerne af sin
politik for udviklingssamarbejde og gennem den række af programmer og
instrumenter, EU finansierer, vil EU også tilskynde partnerlande til at vedtage
den integrerede tilgang til at gøre deres økonomier grønnere. Kommissionen
vil deltage i Green Growth Knowledge Platform, et
globalt netværk af forskere og udviklingseksperter, der identificerer og
foreslår løsninger på større videnskløfter i grøn vækstteori og -praksis, der
blev lanceret i 2012 af Global Green Growth Institute, OECD, De Forenede
Nationers Miljøprogram (UNEP) og Verdensbanken. 6. Konklusion Omstilling til en grøn og ressourceeffektiv økonomi
er først og fremmest en mulighed for at øge Europas globale konkurrenceevne,
sikre de kommende generationers trivsel og støtte bæredygtig beskæftigelse af
høj kvalitet og samtidig bidrage til genrejsning fra den nylige økonomiske
krise. Beskæftigelses-
og arbejdsmarkedspolitikker som helhed er nødt til at spille en mere aktiv
rolle med hensyn til at støtte jobskabelsen og opfylde efterspørgsel efter
arbejdskraft og kvalifikationer i forbindelse med overgangen til en grøn og
ressourceeffektiv økonomi. Til det formål bør følgende områder prioriteres: -
øget
integrering og koordinering af eksisterende europæiske og nationale politikker
og initiativer -
yderligere
udvikling af forvaltningsstrukturer og metodeværktøjer for at lette overgangen
til en grøn og ressourceeffektiv økonomi, for bedre at koordinere politikker og
for at sikre konsekvent overvågning af reformtiltag og etablering af et tættere
samarbejde og en dialog med arbejdsmarkedsparterne om de beskæftigelsesmæssige
udfordringer for en grønnere økonomi -
yderligere
styrkelse af Kommissionens eksisterende informationsværktøjer og netværk for
kvalifikationer for bedre at foregribe og overvåge udviklingen i sektorer og
erhverv i forbindelse med grøn vækst og ressourceeffektiv og cirkulær økonomi -
sikring
af, at EU's og medlemsstaternes finansieringsprogrammer og politikker støtter
jobskabelsen i den grønne økonomi -
overvågning
af fremskridt i forbindelse med grøn beskæftigelse som led i den fælles
beskæftigelsesrapport -
arbejde
i retning af lige konkurrencevilkår på internationalt plan i forbindelse med
fremme af grøn og inklusiv vækst -
udvikling
ud fra anbefalingerne i EREP af en bred strategi for grønne job,
kvalifikationer og uddannelse. Kommissionen opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til at tilslutte
sig dette grønne beskæftigelsesinitiativ og bidrage til den videre udvikling af
tiltag med henblik på at opnå en integreret tilgang til bæredygtig vækst og
beskæftigelse i EU. [1] KOM(2009) 433
endelig; se også Progress on "GDP and beyond" actions (COM
SWD(2013) 303 final). [2] Se bl.a. OECD (2011),
Towards green growth; UNEP (2011), Towards a green economy. [3] Se også Meddelelse
om en Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030
(COM(2014) 015 final) og Meddelelse om Energipriser og -omkostninger i
Europa (COM(2014) 021 final). [4] Towards a circular
economy: A zero waste programme for Europe (COM(2014) ...). [5] OECD (2012), The
jobs potential of a shift towards a low carbon economy; OECD (2012), OECD
Employment Outlook 2012, se kapitel 4 "What green growth means for
workers and labour market policies: an initial assessment"; ILO (2011), Skills
for green jobs, a global view. [6] Beskæftigelsesretningslinje
7 understreger, at medlemsstaterne bør fremme jobskabelse på alle områder,
herunder grøn beskæftigelse. [7] COM(2013) 0800 final. [8] Udkast til den fælles
rapport om beskæftigelsen (COM(2013) 0801 final). Se også EC (2013), Promoting
green jobs throughout the crisis: a handbook of best practices in Europe, EEO Review. Håndbogen
indkredser nationale
og/eller regionale strategier eller enkelte politiktiltag med henblik på fremme
af beskæftigelsen i grønne sektorer. [9] EUT L 354 af 28.12.2013. [10] http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/documents/erep_manifesto_and_policy_recommendations_31-03-2014.pdf. [11] Cambridge
Econometrics, GHK and the Warwick Institute for Employment Research (2011), Studies
on sustainability issues — Green jobs; trade and labour (Undersøgelse
foretaget for GD EMPL). [12] Data fra Eurostat om
sektoren for miljøvarer og -tjenester. [13] Ecorys, Acteon
(2014), Potential for sustainable growth in the water industry sector in the
EU and the marine sector – Input to the European Semester. [14] Bio Intelligence
Service (2011), Estimating the economic value of the benefits provided by
the tourism/recreation and employment supported by Natura 2000. [15]Bio Intelligence
Service (2012), Implementing EU waste legislation for green growth. [16] Impact Assessment for
2014 Waste Review – Staff Working Document. [17] Bio Intelligence
Service (2012), Implementing EU waste legislation for green growth. [18] Se Cambridge
Econometrics, and al. (2013),
Employment effects of selected scenarios from the Energy roadmap 2050,
Final report for the EC (DG Energy), http://ec.europa.eu/energy/observatory/studies/doc/2013_report_employment_effects_roadmap_2050.pdf. [19] COM, BUILD UP Skills
(2013), Preliminary findings from Member States Roadmaps. [20] http://www.energies-renouvelables.org/observ-er/stat_baro/barobilan/barobilan13-gb.pdf. [21] Se
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/index_en.htm. [22] http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---sector/documents/publication/wcms_226385.pdf. [23] Se f.eks. Ecorys
(2010), Programmes to promote environmental skills. [24] OECD (2012); ILO (2012);
Cambridge Econometrics, and al. (2011), Studies on
sustainability issues — Green jobs; trade and labour. [25] CEDEFOP (2012), Green
skills and environmental awareness in vocational education and training. [26] DG EMPL (2013), PES
to PES Dialogue, Public employment services and green jobs. [27] Meddelelse fra
Kommissionen - "En grøn handlingsplan for SMV'er" (COM(2014) ...). [28] F.eks. EU's ordning
for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller ISO 14001. [29] COM(2013) 0882 final. [30] Meddelelse om en
EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014) 0332 final);
se også European Agency for Safety and Health at Work (2013), Green jobs and
occupational safety and health. [31] DG EMPL (2013), PES
to PES Dialogue, Public employment services and green jobs. [32] Forordning (EU)
nr. 1296/2013 af 11. december 2013. [33] EC (2013), Tax
reforms in EU Member States 2013. Tax policy challenges for economic growth and
fiscal sustainability. [34] European Microfinance Network (EMN) (2013), European
Green Microfinance. A first look. [35] Se Green growth
knowledge platform (GGGI, OECD, UNEP, World Bank) (2013), Moving towards a
common approach on green growth indicators. [36] Se også
Beskæftigelsesudvalgets endelige rapport (2010) om vejen til et grønnere
arbejdsmarked - beskæftigelsesdimensionen i forbindelse med tackling af
miljøudfordringerne, hvori der identificeres indikatorer på seks områder:
grønne job, grønne kvalifikationer, grønne arbejdspladser, grøn overgang,
grønne arbejdsmarkeder og grøn vækst. [37] Forordning (EU)
nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU)
nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. [38] Fidelio 1: Fully
Interregional Dynamic Econometric Long-term Input-Output Model for the EU27 JRC
2013. [39] http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/guidelines-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/WCMS_230736/lang--en/index.htm. [40] Se f.eks. ETUC,
BusinessEurope, CEEP, UEAPME (2014), Skills needs in greening economies.