RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Efterfølgende evaluering af "De Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012 (Guimarães og Maribor) /* COM/2014/010 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Efterfølgende evaluering af "De
Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012 (Guimarães og Maribor) 1. Indledning Denne rapport forelægges i henhold til artikel
12 i afgørelse nr. 1622/2006/EF[1],
som foreskriver, at Kommissionen hvert år skal sørge for udarbejdelse af en
ekstern og uafhængig evalueringsrapport om resultaterne af det foregående års
aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" og forelægge en
rapport om denne evaluering for de andre EU-institutioner inden udgangen af det
efterfølgende år. Denne rapport indeholder Kommissionens
holdning til de vigtigste konklusioner og anbefalinger i den eksterne
evaluering af "De Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012[2]. Evalueringsrapporten i
sin helhed, inklusive kvantitativ og kvalitativ dokumentation for de
forskellige punkter i denne rapport, kan findes på: http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-and-actions/capitals/evaluation-commissioned-by-the-eu_en.htm Der blev først gennemført en individuel ekstern evaluering af de to
kulturhovedstæder i 2012: Guimarães og Maribor. Derefter blev resultaterne
sammenlignet, og der blev udarbejdet konklusioner for begge byer og for
aktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad". 2. Baggrund
for aktionen 2.1. EU-aktionen
vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" Den oprindelige ordning, "Den Europæiske Kulturby", blev
iværksat på mellemstatsligt niveau i 1985[3].
På grundlag af disse erfaringer er der med afgørelse nr. 1419/1999/EF indledt
en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" i
årene 2005-2019[4].
Medlemsstaterne blev anført i en kronologisk rækkefølge over de stater, der
står som vært for arrangementet hvert år. De lande, der et givet år fik
mulighed for at være vært for arrangementet, skulle fremlægge forslag til byer
og indsende deres ansøgninger med deres kulturprogrammer for det pågældende år
til en europæisk jury, som afgav en anbefaling vedrørende udpegelse af byerne
til Kommissionen. "Den Europæiske Kulturhovedstad" blev herefter
formelt udpeget af Rådet. Den 1. januar 2007 blev afgørelse nr. 1419/1999/EF afløst af afgørelse nr. 1622/2006/EF, der definerede aktionens målsætninger
nærmere og indførte en national konkurrence i to trin og en overvågningsproces
fra 2013. Med den nye afgørelse blev der også indført overvågningsmøder efter
udpegelsen, som afsluttes med, at juryen udarbejder en henstilling om tildeling
af en pris til ære for Melina Mercouri til kulturhovedstæderne, forudsat at de
udpegede byer opfylder de kriterier, der er fastlagt ved afgørelse nr.
1622/2006/EF, og har gennemført de henstillinger, som juryen samt overvågnings-
og rådgivningsudvalget har udarbejdet. Der ydes EU-tilskud over EU's
kulturprogram. I perioden 2007-13 tildeler dette højst 1,5 mio. EUR hvert år
pr. kulturhovedstad. Alle udpegede byer fra og med 2010 har været underkastet
overvågningsfasen som defineret i afgørelse nr. 1622/2006/EF. 2.2. "De
Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012 Portugal og Slovenien var berettigede til at
stå for kulturhovedstadsaktionen i 2012 på grundlag af afgørelsen fra 2006 med
overgangsbestemmelser, der er fastlagt i afgørelsens artikel 14 med hensyn til
udvælgelse og udpegelse. Desuden fastsætter afgørelsen fra 2006
udtrykkeligt, at for værtskaberne i 2010, 2011 og 2012 finder afgørelsen fra
1999 anvendelse med hensyn til kriterierne vedrørende kulturprogrammerne,
medmindre byerne valgte at basere deres programmer på kriterierne i afgørelsen
fra 2006. Med henblik på samfinansiering og overvågning vil de nye processer i
afgørelsen fra 2006 finde anvendelse fra kulturhovedstadsaktionerne i 2010. Afgørelsen fra 2006 indførte navnlig en ny
EU-finansieringsmekanisme for kulturhovedstadsaktionen i form af "Melina
Mercouri-prisen", der skal tildeles de udpegede byer inden begyndelsen af
året på grundlag af overvågnings- og rådgivningsudvalgets rapporter. Det er
dette udvalgs opgave at yde støtte og vejledning til byerne fra det tidspunkt,
hvor de er udpeget, og indtil det år, hvor de bærer titlen, at vurdere deres
forberedelser og at kontrollere, at deres forpligtigelser opfyldes. Denne pris
blev tildelt for første gang i 2010 og igen i 2011 og 2012. I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne
i afgørelse nr. 1622/2006/EF, besluttede Portugals regering i 2007 at anbefale
Guimarães som kulturhovedstad i 2012 uden at afholde en national konkurrence.
Den slovenske regering besluttede at afholde en national konkurrence for at
vælge værtsbyen på baggrund af en åben indkaldelse af ansøgninger, der blev
afholdt i 2006, og i hvilken fire byer tog del. På denne baggrund anbefalede
den slovenske regering Maribor sammen med fem partnerbyer. Ifølge den eksterne
evaluering er de hørte interessenter imidlertid ikke enige om, hvorvidt den
nationale udvælgelsesproces blev organiseret på den mest passende eller
gennemskuelige måde. I sin rapport fra november 2008 anbefalede
juryen, at disse to byer blev værtsbyerne for kulturhovedstadsaktionen i 2012
samt gav anbefalinger for at hjælpe byerne med at nå deres mål. I maj 2009
udpegede Rådet for Den Europæiske Union formelt Guimarães and Maribor som
"De Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012. I sin rapport fra maj 2011
anbefalede overvågnings- og rådgivningsudvalget, at Melina Mercouri-prisen
skulle tildeles Guimarães and Maribor[5].
3. Den
eksterne evaluering 3.1. Evalueringskriterier Evalueringen havde til formål at vurdere disse
kulturhovedstæders relevans, effektivitet, virkning og sandsynlige
bæredygtighed og blivende aftryk set i forhold til aktionens målsætninger og de
målsætninger, som kulturhovedstæderne selv havde fastlagt i deres ansøgninger
og i løbet af gennemførelsesfasen. I evalueringen blev også relevansen,
effektiviteten, virkningen og bæredygtigheden af kulturhovedstadsaktionen som
helhed undersøgt. 3.2. Metode Evalueringen skulle anvende den samme model, som blev
anvendt i evalueringerne fra 2007-11 med henblik på at fremskaffe
sammenlignelige data over et længere tidsrum. En række centrale kriterier og
indikatorer, der er forbundet med aktionens overordnede globale målsætninger og
specifikke og operationelle målsætninger, blev observeret og målt, hvor det var
muligt. De to byer blev først evalueret individuelt på baggrund af
primærdata, som enten var blevet indsamlet under feltarbejdet eller
tilvejebragt af hver kulturhovedstad, såvel som analysen af en række sekundære
datakilder. De primære datakilder inkluderer kvalitative interview, der blev
gennemført under de to besøg til hver af byerne såvel som pr. telefon. Formålet
med disse interview var at tilvejebringe mange forskellige perspektiver på hver
kulturhovedstad. Herunder hører de perspektiver, som ledelsesgrupper,
beslutningstagere på lokalt eller nationalt plan samt kulturelle aktører og en
række partnere, der var involverede i at organisere kulturhovedstadsaktionen,
har. Endvidere blev de, der havde ansvaret for projekter i forbindelse med
"De Europæiske Kulturhovedstæder", opfordret til at bidrage til
evalueringen ved at deltage i en onlineundersøgelse. De sekundære datakilder
indbefatter oplysningerne i de oprindelige ansøgninger til
kulturhovedstadsværtskabet, undersøgelser og rapporter udarbejdet i forbindelse
med kulturhovedstadsaktionen, begivenhedsprogrammer, reklamemateriale og
websteder, samt statistiske data vedrørende kultur og turisme og kvantitative
data leveret af kulturhovedstadsaktionen vedrørende finansiering, aktiviteter,
output og resultater. Inden for rammerne af en sammenlignende vurdering blev
konklusionerne fra Guimarães and Maribor herefter behandlet, tilgangene blev
sammenlignet og kontrasteret, og fælles temaer og konklusioner for aktionen
vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" som helhed blev
identificeret. 4. Evalueringsresultater 4.1. Aktionens
relevans I forbindelse med evalueringen vurderes det, at aktionen
vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" fortsat er af afgørende
betydning og væsentlig relevans i forhold til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, da den bidrager til, at
medlemsstaternes kulturer blomstrer, fremhæver såvel fælles kulturarv som
kulturel mangfoldighed og øger samarbejde mellem medlemsstaterne og på
internationalt plan på det kulturelle område. Aktionen vedrørende "Den Europæiske
Kulturhovedstad" fungerer fortsat som supplement til EU's andre
initiativer inden for kultur, herunder især kulturprogrammet (2007-2013) og
MEDIA-programmet (og deres efterfølger efter det foreslåede Et Kreativt
Europa-program). Det er også vigtigt at bemærke, at aktionen også bidrager til
at nå de mål, der er sat for den europæiske kulturdagsorden, ved at fremme den
kulturelle mangfoldighed, etablere internationale kulturelle forbindelser og
øge kulturens rolle i forbindelse med udvikling af europæiske byer på lang
sigt. Endvidere supplerer aktionen vedrørende "Den Europæiske
Kulturhovedstad" andre EU-programmer især inden for områder såsom ungdom,
borgerskab, uddannelse og regionaludvikling. 4.2. Relevans
af kulturhovedstadsaktionen i 2012 I evalueringen ser man på byernes begrundelse for at ansøge
om at blive "Europæisk Kulturhovedstad" og deres målsætningers
relevans i forhold til målsætningerne for aktionen og i artikel 167. Man så ligeledes
nærmere på, hvordan begrundelsen for ansøgningen om at blive "Europæisk
Kulturhovedstad" i 2012 blev omsat til målsætninger, samt hvilke ændringer
der blev foretaget i disse målsætninger i udviklingsfasen. I evalueringen konstateres det, at de to "Europæiske
Kulturhovedstæder" i 2012 tog aktionens målsætninger til sig og tilpassede
dem i overensstemmelse med deres lokale forhold og prioriterede områder. De målsætninger
og aktiviteter, der blev gennemført af begge kulturhovedstæderne, var relevante
for hovedmålsætningerne på EU-plan. Begge byer planlagde varierede
kulturprogrammer og relaterede aktiviteter (kommunikation, frivilligt arbejde
m.m.), som var relevante i forhold til EU-målsætninger såsom fremme af
samarbejde mellem kulturelle aktører, fremme af de europæiske kulturers
mangfoldighed og fremhævning af deres fælles træk, fremme af kulturens bidrag
til den langsigtede udvikling i byerne, støtte af social og økonomisk udvikling
i byerne, fremme af borgernes deltagelse, forøgelse af udvalget,
mangfoldigheden og den europæiske dimension af byernes kulturudbud, forbedring
af adgang til og deltagelse i kultur, styrkelse af den kulturelle sektors
kapacitet og styrkelse af byernes internationale profil. 4.3. Forvaltningens
og ledelsens effektivitet og evne til at skabe
resultater Byernes evne til at skabe resultater og
effektiviteten af forvaltningen af kulturhovedstadsaktionen, herunder
organisationsmodellerne, processerne for udvælgelse og gennemførelse af
kulturelle aktiviteter og arrangementer, kommunikation og reklame samt
finansieringsprocesserne, blev taget i betragtning. Lige som i evalueringerne af
kulturhovedstæderne fra 2007 til 2011 fremhæves det i evalueringen af
kulturhovedstæderne i 2012, at det er bydende nødvendigt, men kan være en stor
udfordring, at etablere en hensigtsmæssig organisatorisk struktur og at opbygge
et team med de nødvendige færdigheder, som kan gennemføre kulturprogrammet. I
den forbindelse er det nødvendigt med en bredere vifte af kvalifikationer og
dermed en anden struktur end for det team, der udarbejdede den oprindelige
ansøgning. Der er samtidig behov for at sikre en balance mellem kunstneriske og
politiske interesser og for at sikre, at de allerede aktive deltagere
accepterer en eventuel ny gennemførelsesmekanisme som samarbejdspartner. En ny
og uafhængig struktur, som er skræddersyet efter byens politiske og kulturelle
forhold, er normalt at foretrække. I 2009 oprettede kulturministeriet og kommunalbestyrelsen
i Guimarães instituttet, "Guimarães City Foundation", som en ny
organisation. Forvaltningen og administrationen af kulturhovedstadsaktionen var
delt. Instituttet havde ansvaret for at udvikle den overordnede vision,
kommunikation og forvaltning, mens en allerede eksisterende organisation, A
Oficina, havde ansvaret for at gennemføre selve kulturprogrammet. Endvidere
blev en del af programmet, Intersecting Times, forvaltet og produceret
uafhængigt af et konsortium af lokale sammenslutninger. Ifølge evalueringen
fungerede forvaltnings- og administrationsstrukturerne relativt godt under
aktionen, selv om der opstod visse vanskeligheder i udviklingsfasen. Det ser ud
til, at den overordnede vision, de overordnede målsætninger og de overordnede
planlægningsprincipper for kulturhovedstadsaktion i Guimarães i 2012 ikke
ændrede sig væsentligt mellem ansøgningsfasen og selve aktionen. Den stærke
politiske opbakning, som kulturhovedstadsaktion i Guimarães i 2012 fik fra
kommunalforvaltningen, bidrog også væsentligt til succesen. Dette afspejlede
sig i engagement i kulturelle infrastrukturprojekter, opbakning og et tæt
samarbejde med forvaltningsteamet og væsentlig opbakning i forbindelse med
gennemførelsen af kulturprojekterne. Kommunalforvaltningen betragtede
kulturhovedstadsaktionen som et strategisk projekt, og der blev gjort en
betydelig indsats for at sikre, at aktionen blev gennemført succesfuldt. I Maribor skabte manglen på et formelt
partnerskab eller stærkt lokalt lederskab (forbundet med adskillige
regeringsskifter) en problematisk situation igennem hele udviklings- og
gennemførelsesfasen. Udviklingsfasen blev administreret af et midlertidigt
sekretariat stiftet af kommunen. Efter at den endelige
gennemførelsesinfrastruktur var fastlagt, blev der relativt hurtigt rekrutteret
et team, som ifølge evalueringseksperterne straks skulle "trække i
arbejdstøjet". I evalueringen fremhæves der en række succeskriterier i den
tilgang til gennemførelsen, som kontoret med ansvar for gennemførelsen havde,
inklusive udviklingen af et nyt og sammenhængende programkoncept, omfattende
høring af partnere, aktører og kunstnere, men også måden hvorpå bestyrelsen og
den generelle forvaltning støttede medarbejderne og var i stand til at beskytte
deres autonomi fra indgriben udefra. Kulturhovedstadsaktionen opbyggede
gradvist støtte fra borgere, mediepartnere og andre interessenter. Imidlertid
fandt de fleste af de planlagte infrastrukturforbedringer ikke sted, hvilket
begrænsede udvalget af afviklingssteder væsentligt og nogle gange resulterede
i, at planlagte aktiviteter ikke kunne gennemføres. På visse tidspunkter var
der en reel risiko for, at hele projektet ville blive bragt i fare grundet
konflikterne omkring institutionelle strukturer, finansieringsforpligtelser og
infrastrukturproblemer. Som i tidligere evalueringer fremhæver erfaringerne
fra 2012 de betydelige udfordringer forbundet med forvaltningen og
administrationen af kulturhovedstadsaktionen og den rolle, som politiske
indvirkninger, organisatorisk usikkerhed og personaleudskiftning spiller. Dette
er muligvis uundgåeligt som følge af arten af og tidsrammen for
kulturhovedstadsaktionen, men kulturhovedstadsaktionen i 2012 fremhævede også
vigtigheden af, at byen og andre myndigheder giver konsekvent støtte og viser
stærk opbakning og engagement, således at eventuelle vanskeligheder hurtigt kan
identificeres og håndteres. På europæisk plan er kulturhovedstadsaktionen stadig meget
omkostningseffektiv sammenholdt med andre politiske instrumenter og mekanismer
i EU i betragtningen af den meget beskedne EU-finansiering, der er til rådighed
fra Melina Mercouri-prisen. Selv om prisen udgjorde en relativt beskeden andel
af begge byers samlede budget til kulturhovedstadsaktionen, betød de
finansielle udfordringer, hver af byerne stod over for, at der i begge tilfælde
blev sat stor pris på den. Endvidere har prisen stor symbolsk værdi og
anerkender de fremskridt, som byerne har gjort i løbet af udviklingsfasen. 4.4. Effektivitet med hensyn til
udviklingen af kulturelle aktiviteter samt kulturelt og kunstnerisk indhold Ifølge evalueringen lykkedes kulturhovedstadsaktionen i
2012 med at gennemføre kulturprogrammer, der både var mere omfattende,
innovative og internationale (f.eks. med hensyn til temaer,
kunstnere/optrædende og publikum) end de sædvanlige kulturudbud i hver by. De
udforskede nye temaer, afdækkede byernes kulturudbuds rigdom og mangfoldighed,
anvendte nye eller usædvanlige afviklingssteder og opsøgte borgerne. Kulturhovedstadsaktionen i Maribor i 2012 gennemførte et
innovativt og omfattende kulturprogram, herunder mange helt nye kulturelle
aktiviteter, der bar præg af, at der var blevet lagt stor vægt på nye, kreative
udtryksformer og tværfagligt samarbejde samt en meget samarbejdsbaseret,
participatorisk tilgang, der bragte internationale aktører og lokale
organisationer, kunstnere og borgere sammen. Mange af aktiviteterne var bygget op omkring
samproduktioner og samarbejde. Brugen af samproduktioner ved
kulturhovedstadsaktionen i Maribor i 2012 var til dels resultat af de
begrænsede ressourcer og den begrænsede tid, der var til rådighed til at
udvikle et omfattende kulturprogram internt. Det lykkedes dem imidlertid at
udnytte eksterne partneres ressourcer og ekspertise (for eksempel de kulturelle
ambassader med deltagelse af 80 organisationer fra 31 lande) og samtidigt
sikre, at de gennemførte aktiviteter var i overensstemmelse med deres egne
målsætninger for kulturhovedstadsaktionen samt målsætningerne herfor på
EU-plan. Det endelige program var en mere sammenhængende og
struktureret reorganisation af det oprindelige koncept. I korte træk indeholdt
det hundredvis af projekter og et anslået samlet publikum på 3,1 millioner i
2012 (og 4,5 millioner i alt). Dette udgør en betragtelig forøgelse af såvel
omfanget som typen af aktiviteter, borgerne i Maribor sædvanligvis har til rådighed.
Ifølge evalueringen anførte mange interessenter, at programmet indbefattede en
tilfredsstillende balance mellem finkultur og populærkultur, herunder et
tilstrækkeligt antal "prestigefyldte" arrangementer, men også et
stærkt fokus på participatoriske tilgange og innovativt indhold, herunder
aktiviteter, der kombinerede kunstneriske discipliner med eksperimentelle
metoder, inklusive brugen af nye medier. Guimarães gennemførte et kulturprogram, der inkorporerede
mange nye og innovative kulturelle aktiviteter. Ifølge evalueringen havde
Guimarães succes med at engagere byboere, tiltrække nationale og internationale
besøgende samt øge udbuddet af kulturelle oplevelser i byen. I kulturprogrammet
fokuseredes der på kunstnerisk skaben i Guimarães. Lige fra første færd vidste
de vigtigste involverede interessenter, at de ikke bare ville sammensætte et
program af festivaler og invitere de bedste projekter udviklet andetsteds. I
stedet besluttede de sig for at fokusere på at fremme kunstnerisk skaben i
selve Guimarães og bidrage til udviklingen af byens kunstneriske og kreative
kapacitet og potentiale. I korte træk indeholdt Guimarães’ program hundredvis af
arrangementer i hvilke 25 000 kunstnere og branchefolk var involverede. 15 000
borgere og 300 organisationer bidrog til kulturarrangementerne. Programmet
inkluderede 1 000 nye værker og 700 kunstnerophold. Der blev produceret 40
film, og der var 60 nye publikationer og 100 internationale premierer. Programmet havde til formål at udforske byen gennem
kunstneriske fortolkninger af forskellige aspekter af dens fortid og nutid. For
eksempel var filmprogrammet udformet til at genopdage byens audiovisuelle kulturarv,
og kunst og arkitektur-programmet beskæftigede sig med lokal identitet og
lokalhistorie især i forbindelse med industriarven med sociale, økonomiske og
kulturelle dimensioner. 4.5. Effektivitet
med hensyn til fremme af den europæiske dimension Ifølge evalueringen var den europæiske
dimension af begge byers kulturprogrammer mest forbundet med bestræbelserne på
at støtte tværnationalt samarbejde på det kulturelle område og nogen
internationalisering af byernes kulturelle sektorer. Selv om de europæiske temaer
var at finde i begge byer, var de oftest relateret til specifikke strenge eller
individuelle projekter i stedet for at præge hele kulturprogrammet. Selv om det
tydeligvis ville have været urealistisk at forvente, at udpegelse som kulturhovedstad
ville få Guimarães og Maribor til at blive store europæiske kulturelle rejsemål
(i hvert fald ikke efter kulturhovedstadsaktionen), udgør manglen på intensiv
international fremme til en vis grad en forspildt mulighed i begge byer, uanset
om kulturhovedstadsåret havde en positiv indvirkning på de mere generelle
opfattelser af begge byer og på turismefremme. Det har vist sig, at omtrent 39
% af rejser til Maribor og partnerbyer i 2012 udelukkende var følge af
kulturhovedstadsaktionen. Antallet af besøgende på turistinformationskontorer i
Guimarães steg med 120 %, og over 25 % af de besøgende skulle angiveligt have givet
udtryk for, at kulturhovedstadsaktionen var en af grundene til, at de besøgte
byen. Endelig var samarbejdet mellem de to
kulturhovedstæder mindre omfattende end ventet, skønt der er begrænset
potentiale for at etablere bånd i tilfælde som dette, hvor afstanden er stor,
eller der ingen historiske eller kulturelle bånd er. 4.6. Effektivitet med hensyn til
at engagere borgerne og med hensyn til rækkevidde I evalueringen bemærkes det, at et af de vigtigste
succeskriterier for begge byer var at engagere borgerne.
Kulturhovedstadsaktionen i Guimarães i 2012 modtog betragtelig støtte, energi
og aktiv deltagelse fra byens borgere, som så kulturhovedstadsaktionen som en
af de centrale milepæle i at puste nyt liv i deres by og derved styrke dens
rolle internationalt såvel som at øge dens synlighed internationalt. I denne
forbindelse var kommunikationsstilen og logoet vigtige succeskriterier.
Efterhånden opnåede også Maribor et højt niveau af bevidsthed, deltagelse og
engagement og opbyggede gradvist støtte fra borgere, mediepartnere og andre
interessenter til at få bugt med tidlig negativ omtale og udbredt skepsis.
Endvidere indbefattede byens program en række aktiviteter, der udforskede
forbindelser mellem kultur, kreativitet og andre områder. For eksempel i Maribor
Universitets arbejde med at forbinde forskning i forskellige
universitetsfakulteter med kunst og kultur. 4.7. Effektivitet med hensyn til
økonomisk udvikling, byudvikling og forøgelse af turismen Det var af afgørende betydning for Guimarães at investere i
byens kapacitet for at bidrage til økonomisk og social udvikling. For det
første var infrastrukturinvesteringer rettet mod at øge byens kapacitet. For
det andet blev der i programmet fokuseret på at øge den lokale kultursektors
kapacitet. For det tredje var en betragtelig del af kulturprogrammet dedikeret
til publikumsudvikling, fællesskabsengagement og at give borgerne adgang til
forskellige kulturelle oplevelser. Dokumentationen i evalueringen indikerer, at
kulturhovedstadsaktionen havde en effekt på den forretningsmæssige udvikling i
byen, især den udvikling, som er forbundet med servicesektoren i bycentrum. Den
stærke politiske opbakning, som kulturhovedstadsaktion i Guimarães i 2012 fik
fra kommunalforvaltningen, som betragtede kulturhovedstadsaktionen som et
strategisk projekt, var tydeligvis et aktiv i denne forbindelse. Særlig
erfaringerne fra kulturhovedstadsaktion i Guimarães i 2012 påviser
kulturhovedstadsaktions potentiale for at blive styrket af og tilføre merværdi
til investeringer foretaget af EFRU. Ved mange tidligere
kulturhovedstadsaktioner er EFRU-finansiering blevet anvendt til
infrastrukturudvikling, men ved kulturhovedstadsaktionen i Guimarães i 2012 kom
omkring 70 % af den samlede finansiering fra EFRU. I Maribor lagde den oprindelige ansøgning stort vægt på at
bruge kulturhovedstadsaktionen til at støtte byudvikling, social og økonomisk
udvikling og at bruge kultur til at stimulere byen, opbygge tillid blandt
borgere og skabe nye forbindelser for at sætte skub i den bredere social og
økonomisk udvikling. Selv om de fleste af infrastrukturprojekterne ikke kom
videre, opgav byen aldrig ambitionen om at benytte kulturhovedstadsaktionen som
et middel til at støtte byudvikling og regionaludvikling. Dette resulterede i
udviklingen af en række forskellige aktiviteter rettet mod at give nyt liv til
bymidter gennem kultur. Adskillige af partnerbyerne var meget positive omkring
deres involvering i kulturhovedstadsaktionen. Det var tydeligt, at aktionen
havde en omfattende positiv indvirkning for nogle af de mindre byer. Nogle af
disse tiltrak et stort antal besøgende og skabte tillid til deres kulturværdier
og idéer til nye typer af kulturel udvikling og turismeudvikling. I evalueringen bemærkes det, at begge byer var i stand til
at vise, at besøgstal var steget, hvilket bidrog væsentligt til lokale
økonomiske aktiviteter. 4.8. Bæredygtighed Ifølge afgørelsen fra 2006 skal
kulturhovedstadsaktionen "være bæredygtigt og indgå som en del af byens
langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling". I
forbindelse med evalueringen vurderes det, at der i begge kulturhovedstæder i
2012 er dokumenteret nye kulturelle aktiviteter, som vil fortsætte ud over
kulturhovedstadsaktionen, og ligeledes nye, renoverede kulturelle faciliteter.
Med hensyn til en bæredygtig kulturkapacitet har begge byer flere erfaringer og
mere ekspertise som følge af kulturhovedstadsaktionen og ligeledes et bedre
netværk og samarbejde inden for byernes kultursektorer. Kulturelle aktører i begge byer har erhvervet
værdifulde kompetencer og erfaring, og der vil sandsynligvis være en moderat
indvirkning i forbindelse med forbedring af byens kulturudbud. Imidlertid
forekommer fortsat indvirkning på kulturforvaltningen usandsynlig, hvilket
understreger behovet for, at en langsigtet strategi inkorporeres i udvælgelses-
og overvågningsprocesserne. I begge tilfælde forekommer bæredygtigheden at
være langt fra sikret, ikke mindst grundet den usikre økonomiske situation. I
Maribor er den politiske situation fortsat ustabil, de økonomiske udsigter er
fortsat negative, og manglen på et planlægningsorgan eller et specielt organ
(efter juni 2013) kombineret med beskårede budgetter betyder, at det bliver
vanskeligt at opretholde den nylige stigning i kulturelle aktiviteter og det
øgede niveau af borgernes interesse for kultur. Guimarães har ikke fastlagt
nogen langsigtet strategi for kultur, og det byinstitut, der administrerede
kulturhovedstadsaktionen, vil blive nedlagt ved udgangen af 2013. Dog finder
der forhandlinger sted mellem de lokale myndigheder, regeringen og universitetet
om etableringen af en samarbejdsordning til sikring af bæredygtigheden af
forvaltningsstrukturer. Det er også sandsynligt, at de lokale myndigheder vil
kunne sikre fortsættelsen af visse nøgleaktiviteter. 5. De
vigtigste anbefalinger fra den eksterne evaluering og kommissionens
konklusioner Anbefalingerne tager udgangspunkt i evalueringseksperternes vurdering
af "De Europæiske Kulturhovedstæder" i 2012, men vedrører
gennemførelsen af kulturhovedstadsaktionen som helhed. Evalueringseksperterne
bemærker også, at en række af anbefalingerne fra evalueringer af tidligere
kulturhovedstadsaktioner stadig er gyldige og relevante. Anbefalingerne omfatter fortsættelsen af kulturhovedstadsaktionen som
et højtprofileret og symbolsk EU-initiativ, behovet for gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer på nationalt niveau, styrkelsen af de
overvågningsforanstaltninger, der skal yde støtte og vejledning til byerne fra
et tidligt stadie, som en måde til bedre at sikre, at der regelmæssigt sker
fremskridt i udviklingsfasen, et styrket krav om, at hver kulturhovedstad skal skabe
en tættere forbindelse til den anden kulturhovedstad for samme år, det øgede
fokus på behovet for, at kulturhovedstæderne fastsætter deres institutionelle
rammer i god tid og udvikler mere konkrete strukturer i forbindelse med varigt
aftryk og introduktionen af mere konsekvente evalueringsprocedurer fra byernes
egen side af. Konklusionerne af evalueringen bekræfter, at titlen som europæisk
kulturhovedstad fortsat er yderst eftertragtet og udmøntes i omfattende
kulturprogrammer og væsentlige resultater. EU-titlen og -tilskuddet har en
betydelig løftestangseffekt og er dermed et rentabelt og effektivt initiativ. Kommissionen er enig i den overordnede vurdering og de overordnede
konklusioner i evalueringen og accepterer de fremsatte anbefalinger. Henstillingerne i den foreliggende evaluering
er stort set i overensstemmelse med Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-initiativ vedrørende "Den
Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033[6]. Forslaget bygger på styrkerne ved den
nuværende ordning, som generelt fungerer godt, og bevarer de vigtigste
kendetegn og den generelle opbygning. Dog foreslås der en række forbedringer
under hensyntagen til anbefalinger fra
eksterne evalueringer fra 2012 og tidligere kulturhovedstadsaktioner og andre
forhold: –
Styrkelsen af betingelserne for udbetaling af
Melina Mercouri-prisen, hvilket også blev anbefalet i evalueringen af
kulturhovedstadsaktionen i 2011, hvor prisen sammenholdes med byernes
fremskridt i gennemførelsen af de forpligtelser, de indgik i ansøgningsfasen og
udbetalingen udskydes indtil inde i året for kulturhovedstadsaktionen, således
at Kommissionen kan træffe sin beslutning på et mere solidt og velinformeret
grundlag, idet der vil være klarere og stærkere konditionalitetskriterier,
hvorved det vil blive muligt for Kommissionen at afvise at foretage udbetaling –
Indførelsen af et mere eksplicit og omfattende sæt
udvælgelseskriterier med det formål at øge gennemsigtigheden og rimeligheden
med henblik på proceduren, herunder behovet for bred politisk opbakning,
forvaltning eller finansieringsstrategiens gennemførlighed, hvilket er
forbundet med kulturhovedstadsaktionens bidrag til den langsigtede strategi for
byen –
Tilskyndelsen til, at de to kulturhovedstæder fra
samme år søger at etablere forbindelser og fælles projekter som en del af deres
kulturprogrammer, idet det at tilføje nye arbejdsrelationer til de eksisterende
kan være meget fordelagtigt for dem, selv om dette, som det korrekt anføres i
rapporten, nogle gange kan være en udfordring, når de to byer geografisk er
beliggende langt fra hinanden eller kun deler få historiske og kulturelle bånd –
Tilskyndelsen til, at kulturhovedstæderne
udfører egen forskning og undersøgelser af resultaterne og indvirkningerne af
kulturhovedstadsaktionen omsat til en forpligtelse for byerne til at foretage
en evaluering for bedre at måle, om de har nået deres mål. Endvidere sigter Kommissionens forslag mod at
forbedre ordningen ved at indføre et generelt mål i relation til kulturens
bidrag til den langsigtede udvikling i byerne, tilføje et tredje formelt
overvågningsmøde tre år før året for den pågældende kulturhovedstadsaktion og
fremhæve behovet for, at kandidatbyer har fastlagt en kulturel strategi på
ansøgningstidspunktet. [1] EUT L 304 af 3. november 2006. [2] "Ex-post Evaluation of 2012
European Capitals of Culture, Final Report for the European Commission",
som Kommissionen i 2012 gav ECORYS UK Ltd. til opgave at udarbejde under rammekontrakt for serviceydelser nr.
EAC/50/2009 om evaluering, evalueringsrelaterede tjenester og støtte til en
konsekvensanalyse. [3] Resolution vedtaget af
kulturministrene vedrørende det årlige arrangement "Den Europæiske Kulturby"
af 13.6.1985; (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:1985:153:0002:0002:DA:PDF). [4] EFT L 166 af 1.7.1999. Ændret
ved beslutning 649/2005/EF (EUT L 117 af 4.5.2005). [5] Se
rapporterne fra juryen samt overvågnings- og rådgivningsudvalget på
http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-and-actions/capitals/past-capitals_en.htm [6] COM(2012) 407 final