(1)

Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (2), som i 2009 blev kodificeret som Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (3), skabte et varemærkebeskyttelsessystem, som er specifikt for Den Europæiske Union, og som indeholder bestemmelser om beskyttelse af varemærker på EU-niveau, parallelt med beskyttelsen af varemærker i de enkelte medlemsstater i medfør af de nationale varemærkesystemer, som er harmoniseret ved Rådets direktiv 89/104/EØF (4), kodificeret som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (5).

(2)

Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør terminologien i forordning (EF) nr. 207/2009 ajourføres. Dette indebærer udskiftning af »EF-varemærker« med »EU-varemærker«. I overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer, der i juli 2012 blev vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bør betegnelsen »Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)« erstattes af »Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design Intellektuel Ejendomsret « (i det følgende benævnt »agenturet«). [Ændring 1]

(3)

I forlængelse af Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om en europæisk strategi for industriel ejendomsret (6) har Kommissionen gennemført en omfattende evaluering af, hvordan varemærkesystemet fungerer i Europa som helhed, både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau og de indbyrdes forbindelser mellem disse to niveauer.

(4)

I sine konklusioner af 25. maj 2010 vedrørende den kommende reform af varemærkesystemet i Den Europæiske Union (7) opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag til revision af forordning (EF) nr. 207/2009 og direktiv 2008/95/EF.

(5)

De erfaringer, der er gjort siden oprettelsen af EF-varemærkesystemet, har vist, at virksomheder i EU og fra tredjelande har accepteret systemet, som er blevet et vellykket og holdbart supplement og alternativ til beskyttelsen af varemærker på medlemsstatsniveau. [Ændring 2]

(6)

Nationale varemærker er ikke desto mindre stadig nødvendige for de virksomheder, som ikke ønsker at beskytte deres varemærker på EU-niveau, eller som ikke er i stand til at opnå EU-dækkende beskyttelse, mens der ikke er problemer vedrørende den nationale beskyttelse. Det bør overlades til den enkelte, der søger om varemærkebeskyttelse, at beslutte, om der kun søges beskyttelse af et nationalt mærke i en eller flere medlemsstater eller kun af et EU-varemærke eller af begge dele.

(7)

Mens evalueringen af, hvordan EF-varemærkesystemet som helhed fungerer, bekræftede, at mange aspekter af systemet, herunder de grundlæggende principper, som det er baseret på, har bevist deres egnethed i det lange løb og fortsat opfylder erhvervslivets behov og forventninger, konkluderede Kommissionen i sin meddelelse »Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder« af 24. maj 2011 (8), at det er nødvendigt at modernisere EU-varemærkesystemet ved at gøre det mere effektiv og konsekvent som helhed og tilpasse det internettidsalderen.

(8)

Sideløbende med forbedringerne og ændringerne af EF-varemærkesystemet bør de nationale varemærkelovgivninger og -praksis harmoniseres yderligere og bringes i overensstemmelse med EU-varemærkesystemet i det omfang, det er nødvendigt for så vidt muligt at skabe lige vilkår for registrering og beskyttelse af varemærker i hele Unionen.

(9)

For at muliggøre mere fleksibilitet og samtidig opnå større retssikkerhed med hensyn til metoderne til varemærkers gengivelse bør definitionen af et EU-varemærke ikke længere omfatte et krav om grafisk gengivelse. Det bør være tilladt at gengive et tegn i registret over EU-varemærker på en passende måde og derfor ikke nødvendigvis grafisk, så længe tegnet kan gengives på en måde, der er klar, præcis, selvstændig, let tilgængelig, varig og objektiv. Et tegn bør derfor være tilladt i en passende form under hensyntagen til almindeligt tilgængelig teknologi, som giver de kompetente myndigheder og offentligheden mulighed for med præcision og klarhed at fastslå den nøjagtige genstand genstanden for beskyttelsen. [Ændring 3]

(10)

De nuværende bestemmelser i forordning (EF) nr. 207/2009 giver ikke oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser samme grad af beskyttelse som andre EU-retlige instrumenter. Det er derfor nødvendigt at præcisere de absolutte hindringer for registrering, hvad angår oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, og at sikre fuld overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af disse intellektuelle ejendomsrettigheder. For at sikre overensstemmelse med anden EU-lovgivning bør omfanget af disse absolutte hindringer udvides til også at omfatte beskyttede traditionelle udtryk for vin og garanterede traditionelle specialiteter.

(11)

Varemærker, der er ansøgt om, og som er transskriberet til et alfabet eller foreligger på et sprog, der ikke kan læses i Unionen, bør ikke fortjene beskyttelse, hvis deres registrering ville være blevet afvist af absolutte hindringer, efter at være blevet oversat eller transskriberet til et af de officielle sprog i medlemsstaterne.

(12)

Det er hensigtsmæssigt at gøre uærlig tilegnelse af varemærker vanskeligere ved at udvide mulighederne for at gøre indsigelse mod EU-varemærkeansøgninger, som indgives i ond tro.

(13)

Med det formål at opretholde en stærk beskyttelse af rettigheder til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet på EU-niveau, er det nødvendigt at præcisere, at disse rettigheder giver ret til at gøre indsigelse mod registreringen af et senere EU-varemærke, uanset om de også udgør hindringer, som undersøgeren automatisk skal tage hensyn til.

(14)

For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med prioritetsprincippet, i henhold til hvilket et ældre varemærke har forrang for senere registrerede varemærker, er det nødvendigt at fastsætte, at håndhævelsen af rettigheder, der er knyttet til et EU-varemærke, ikke bør berøre indehaverrettigheder, der er erhvervet inden EU-varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato. Dette er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder af 15. april 1994 (9).

(15)

For at opnå retssikkerhed og klarhed er det nødvendigt at præcisere, at et EU-varemærke ikke kun i tilfælde af lighed, men også i tilfælde af, at der anvendes et identisk tegn for identiske varer eller tjenesteydelser, kun bør indrømmes beskyttelse, såfremt og i det omfang, at mærkets primære funktion, som er at garantere varernes eller tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse, påvirkes negativt. [Ændring 4]

(16)

Der kan opstå usikkerhed om varernes eller tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse, når en virksomhed bruger samme eller et tilsvarende tegn som et handelsnavn på en sådan måde, at der skabes en forbindelse mellem virksomheden, der bærer navnet, og de pågældende varer eller tjenesteydelser fra denne virksomhed. Krænkelse af et EU-varemærke bør derfor også omfatte anvendelse af tegnet som et handelsnavn eller lignende angivelse, når anvendelsen foretages med henblik på at kendetegne varer eller tjenesteydelser på grundlag af den handelsmæssige oprindelse.

(17)

For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med specifikke EU-retsforskrifter bør det bestemmes, at indehaveren af et EU-varemærke skal have ret til at forbyde tredjemand at bruge et tegn i en sammenlignende reklame, når denne sammenlignende reklame er i strid med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF (10).

(18)

Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt , og med forbehold af WTO-reglerne, navnlig artikel V i GATT om transitfrihed, bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer. Dette griber ikke ind i problemfri transit af generiske lægemidler i overensstemmelse med Den Europæiske Unions internationale forpligtelser, navnlig som de fremgår af »erklæring om TRIPS-aftalen og folkesundhed«, der blev vedtaget på WTO-ministermødet i Doha den 14. november 2001. [Ændring 115]

(18a)

Indehaveren af et EU-varemærke bør have ret til at træffe de relevante retlige foranstaltninger, herunder bl.a. ret til at anmode de nationale toldmyndigheder om at træffe foranstaltninger vedrørende varer, som angiveligt krænker indehaverens rettigheder, såsom tilbageholdelse og tilintetgørelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013  (11) . [Ændring 6]

(18b)

Det fastslås i artikel 28 i forordning (EU) nr. 608/2013, at en rettighedshaver bl.a. er erstatningsansvarlig over for ihændehaveren af varerne, hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke krænker en intellektuel ejendomsrettighed. [Ændring 7]

(18c)

Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre en smidig transit af generiske lægemidler. Indehaveren af et EU-varemærke bør ikke have ret til at forhindre tredjemand i inden for rammerne af en erhvervsaktivitet at bringe varer ind i en medlemsstats toldområde på baggrund af opfattede eller faktiske ligheder mellem det internationale fællesnavn (INN) for det virksomme stof i lægemidler og et registreret varemærke. [Ændring 8]

(19)

Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af forfalskede varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet leveret i små forsendelser som defineret i forordning (EU) nr. 608/2013, bør indehaveren af et gyldigt registreret EU-varemærke have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af varerne de forfalskede varer , som handler i erhvervsmæssigt øjemed. Når der træffes sådanne foranstaltninger, bør medlemsstaterne sikre, at de personer eller enheder, der har bestilt varerne, bliver informeret om årsagen til foranstaltningerne og deres lovfæstede rettigheder over for afsenderen. [Ændring 9]

(20)

For at give indehavere af EU-varemærker mulighed for at bekæmpe forfalskning mere effektivt, bør de have ret til at forbyde anbringelse af et ulovligt mærke på varer og visse forberedende handlinger forud for anbringelsen.

(21)

De enerettigheder, som et EU-varemærke giver, bør ikke give indehaveren ret til at forbyde brugen af tegn eller angivelser, der anvendes på loyal vis og i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik i industrielle og kommercielle forhold. For i tilfælde af konflikt at skabe lige vilkår for handelsnavne og varemærker ud fra den betragtning, at handelsnavne regelmæssigt gives ubegrænset beskyttelse i forhold til senere varemærker, bør en sådan anvendelse anses for kun at omfatte anvendelse af ens eget personnavn. Det bør endvidere omfatte anvendelsen af deskriptive eller ikke-distinktive tegn eller angivelser i almindelighed. Indehaveren bør desuden ikke have ret til at forhindre den generelle loyale og ærlige brug af EU-varemærket til at identificere eller henvise til de pågældende varer eller tjenesteydelser som værende ejerens ejendom.

(22)

For at opnå retssikkerhed og beskytte lovligt erhvervede varemærkerettigheder er det hensigtsmæssigt og nødvendigt — uden at tilsidesætte princippet om, at det yngre varemærke ikke kan håndhæves over for det ældre varemærke — at fastsætte, at indehavere af EU-varemærker ikke bør have ret til at modsætte sig brugen af et yngre varemærke, når dette yngre varemærke er erhvervet på et tidspunkt, hvor det ældre varemærke ikke ville kunne håndhæves mod det yngre varemærke. Under kontrollernes udførelse bør toldmyndighederne gøre brug af de beføjelser og procedurer, der er taget højde for i den relevante EU-lovgivning om anvendelse af toldlovgivningen for intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 10]

(23)

Af rimelighedshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør anvendelsen af et EU-varemærke i en form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer varemærkets særpræg i den form, hvori det er registreret, være tilstrækkelig til at bevare de tilknyttede rettigheder, uanset om varemærket i den form, hvori det bruges, også er registreret.

(24)

Forordning (EF) nr. 207/2009 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordning. Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør de beføjelser, Kommissionen er tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 207/2009, bringes i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(25)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26)

For at sikre en effektiv registrering af dispositioner vedrørende EU-varemærker som genstand for ejendomsret og sikre fuld gennemsigtighed af registret over EU-varemærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til specificering af visse forpligtelser, der gælder for en ansøger, for så vidt angår specifikke varemærker, nærmere bestemmelser om procedurerne for indførelse af overdragelsen af EU-varemærker, oprettelsen og overdragelsen af en tinglig rettighed, tvangsfuldbyrdelse, deltagelse i en insolvensprocedure og meddelelse eller overdragelse af en licens i registret samt annullering eller ændring af relevante indførelser.

(27)

I lyset af den gradvise tilbagegang og det ubetydelige antal EF-varemærkeansøgninger, der indgives til de centrale kontorer for intellektuel ejendomsret i medlemsstaterne (herefter benævnt »medlemsstaternes kontorer«), bør det kun være tilladt at indgive en EU-varemærkeansøgning til agenturet.

(28)

Der indrømmes EU-varemærkebeskyttelse i forbindelse med bestemte varer eller tjenester, hvis art og antal bestemmer omfanget af den beskyttelse, som varemærkeindehaveren er omfattet af. Det er derfor afgørende at fastsætte regler for bestemmelse og klassificering af varer og tjenesteydelser i forordning (EF) nr. 207/2009 og at sikre retssikkerhed og god forvaltningsskik ved at kræve, at de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges om varemærkebeskyttelse, identificeres af ansøgeren med tilstrækkelig klarhed og præcision til, at de kompetente myndigheder og erhvervsdrivende alene på grundlag af ansøgningen kan bestemme omfanget af den beskyttelse, der er ansøgt om. Anvendelsen af generelle betegnelser bør fortolkes således, at de kun omfatter alle varer og tjenesteydelser, som tydeligt er omfattet af betegnelserne i deres bogstavelige forstand. Indehavere af EU-varemærker, som på grund af agenturets tidligere praksis er registreret for en hel klasseoverskrift i Nice-klassifikationen, bør have mulighed for at tilpasse deres specifikationer af varer og tjenesteydelser for at sikre, at indholdet af registret opfylder kravene til klarhed og præcision i henhold til retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol.

(29)

For at sikre en effektiv ordning for registrering af EU-varemærkeansøgninger, herunder påberåbelse af prioritet og anciennitet, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af midler og betingelser for indgivelse af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere bestemmelser om de formelle betingelser for en EU-varemærkeansøgning, indholdet af ansøgningen, typen af ansøgningsgebyr samt detaljerede bestemmelser om procedurerne for at vurdere gensidighed og påberåbelse af prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, en udstillingsprioritet og et nationalt varemærkes anciennitet. [Ændring 11]

(30)

Det nuværende system af EU-varemærker og nationale søgninger er hverken pålideligt eller effektivt. Der bør i stedet gives adgang til globale, hurtige og effektive søgemaskiner til fri anvendelse af offentligheden inden for rammerne af et samarbejde mellem agenturet og medlemsstaternes kontorer.

(31)

For at sikre, at agenturet foretager en effektiv og hurtig behandling og registrering af EU-varemærkeansøgninger efter procedurer, der er gennemskuelige, grundige, fair og rimelige, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår udarbejdelse af de nærmere bestemmelser om procedurerne for undersøgelse af opfyldelsen af kravene om indgivelsestidspunkt og af de formelle krav til en ansøgning, procedurerne for kontrol af betaling af klassegebyrer og undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering, de nærmere bestemmelser om offentliggørelse af ansøgningen, procedurerne for rettelse af fejl og misforståelser i offentliggørelsen af ansøgninger, de nærmere bestemmelser om procedurerne vedrørende tredjemands bemærkninger, de nærmere bestemmelser om indsigelsesproceduren, de nærmere bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en indsigelse og om ændring og deling af en ansøgning, de oplysninger, der skal indføres i registret ved registreringen af et EU-varemærke, de nærmere betingelser for offentliggørelse af registreringen samt indholdet af og retningslinjerne for udstedelse af et registreringsbevis.

(32)

For at give mulighed for en effektiv fornyelse af EU-varemærker og en sikker anvendelse af bestemmelserne om ændring og deling af et EU-varemærke i praksis, uden at dette forringer retssikkerheden, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelserne proceduren for fornyelse af et EU-varemærke og procedurerne for ændring og deling af et EU-varemærke. [Ændring 12]

(33)

For at give indehaveren af et EU-varemærke mulighed for nemt at give afkald på et EU-varemærke og samtidig respektere tredjemands rettigheder, der er opført i registeret i forbindelse med mærket, og for at sikre, at et EU-varemærke kan erklæres fortabt eller ugyldigt på en effektiv måde ved hjælp af gennemsigtige, grundige, fair og rimelige procedurer, og tage hensyn til de principper, der er fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelse af proceduren for at give afkald på et EU-varemærke samt procedurerne for fortabelse og ugyldighed.

(34)

For at muliggøre en effektiv og fuldstændig gennemgang af agenturets afgørelser ved appelkamrene ved hjælp af en gennemsigtig, grundig, fair og rimelig procedure, som tager hensyn til principperne i forordning (EF) nr. 207/2009, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelse af de nærmere bestemmelser om indholdet af klagen, proceduren for registrering og undersøgelse af klagen, indholdet og formen af appelkammerets afgørelser og refusion af klagegebyrer.

(35)

Som et supplement til de eksisterende bestemmelser om EF-fællesmærker og for at afhjælpe den nuværende ubalance mellem nationale systemer og EU-varemærkesystemet er det nødvendigt at tilføje en række særlige bestemmelser med henblik på at yde beskyttelse til EU-certificeringsmærker, som giver en attesterende institution eller organisation mulighed for at tillade, at deltagerne i certificeringsordningen anvender mærket som et tegn på, at deres varer eller tjenesteydelser opfylder certificeringskravene.

(35a)

For at bidrage til at forbedre hele registreringssystemets ydeevne og sikre, at der ikke registreres varemærker, når der er absolutte hindringer for registrering, herunder navnlig når varemærket er beskrivende eller mangler fornødent særpræg eller vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse, bør tredjemand kunne fremsende skriftlige bemærkninger til medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret, hvori der redegøres for, hvilke af de absolutte hindringer for registrering der foreligger. [Ændring 13]

(36)

For at muliggøre en effektiv anvendelse af EU-fællesmærker og EU-certificeringsmærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastlæggelse af fristen for fremsendelse af det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelsen af disse mærker og indholdet heraf. [Ændring 14]

(37)

Erfaringerne med det nuværende EF-varemærkesystem har vist, at der er potentiale for forbedringer af visse aspekter af proceduren. Derfor bør der træffes visse foranstaltninger for at forenkle og fremskynde procedurerne, hvor det er relevant, og for at styrke retssikkerheden og den retlige forudsigelighed, hvor det er nødvendigt.

(38)

For at sikre en gnidningsløs og effektiv drift af EU-varemærkesystemet bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår præcisering af kravene til afgørelsernes form, de nærmere bestemmelser om de mundtlige procedurer og bevisoptagelse, retningslinjerne for bekendtgørelse, proceduren for notering af fortabelse af rettigheder, kommunikationsmidler og de formularer, der skal benyttes af sagens parter, reglerne for beregning af frister og deres varighed, procedurerne for tilbagekaldelse af en afgørelse eller ophævelse af en registrering og for rettelse af indlysende fejl i afgørelser og fejl, der kan tilskrives agenturet, reglerne for afbrydelse af sagsbehandlingen og procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostninger, de oplysninger, der skal anføres i registret, nærmere bestemmelser om aktindsigt og opbevaring af sagsakter, retningslinjerne for offentliggørelser i EU-varemærketidende og i agenturets Officielle Tidende, de nærmere bestemmelser for det administrative samarbejde mellem agenturet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nærmere bestemmelser om repræsentation for agenturet. [Ændring 15]

(39)

Af hensyn til retssikkerheden og større gennemsigtighed er det hensigtsmæssigt klart at definere alle agenturets opgaver, herunder dem, der ikke vedrører forvaltningen af EU-varemærkesystemet.

(40)

Med henblik på at fremme konvergens mellem praksis og udvikle fælles redskaber er det nødvendigt at etablere passende rammer for samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaternes kontorer med klart definerede en definition af de vigtigste samarbejdsområder, som giver agenturet mulighed for at koordinere relevante fælles projekter af interesse for Unionen og at finansiere disse fælles projekter op til et maksimumbeløb ved hjælp af tilskud. Disse samarbejdsaktiviteter bør være til gavn for virksomheder, der anvender varemærkesystemer i Europa Unionen . For brugerne af det EU-system, der er fastsat i denne forordning (EF) nr. 207/2009 , bør de fælles projekter, navnlig databaserne , der anvendes til høring og søgning, gratis tilvejebringe yderligere, globale og effektive og gratis redskaber, der gør det muligt at opfylde de specifikke krav, der følger af EU-varemærkets enhedskarakter. Det bør dog ikke være obligatorisk for medlemsstaterne at gennemføre resultaterne af sådanne fælles projekter. Selv om det er vigtigt, at alle parter bidrager til, at de fælles projekter kan lykkes, ikke mindst ved at udveksle bedste praksis og erfaringer, vil et strengt krav om, at alle medlemsstater skal gennemføre resultaterne af fælles projekter, også hvis en medlemsstat eksempelvis mener, at den allerede råder over et bedre it-redskab eller lignende, imidlertid hverken være forholdsmæssigt eller i brugernes interesse. [Ændring 16]

(41)

Visse principper i forbindelse med agenturets forvaltning bør tilpasses den fælles tilgang til decentrale EU-agenturer, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012.

(42)

Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden er det nødvendigt at ajourføre en række bestemmelser om agenturets organisation og funktionsmåde.

(43)

Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning bør akkumulering af store budgetoverskud undgås. Dette bør ikke være til hinder for, at agenturet opretholder en finansiel reserve, der dækker et år af dets operationelle udgifter, for at sikre kontinuiteten i arbejdet og udførelsen af dets opgaver.

(44)

For at give mulighed for en effektiv omdannelse af en ansøgning eller registrering af et EU-varemærke til en national varemærkeansøgning og samtidig sikre en grundig undersøgelse af de relevante krav bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelsen af de formelle betingelser, som en begæring om omdannelse skal overholde, og de nærmere bestemmelser om undersøgelse og offentliggørelse.

(44a)

Gebyrstrukturen er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95  (12) . Gebyrstrukturen er imidlertid et centralt element i EU-varemærkesystemets funktion, og den er kun blevet revideret to gange siden oprettelsen, og dette kun efter en omfattende politisk debat. Gebyrstrukturen bør derfor reguleres direkte i forordning (EF) nr. 207/2009. Forordning (EF) nr. 2869/95 bør derfor ophæves, og bestemmelserne om gebyrstrukturen i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95  (13) bør udgå. [Ændring 17]

(45)

For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i enkle med enkelt indhold , en effektiv organisation af appelkamrene samt et passende og realistisk niveau for de gebyrer, der opkræves af agenturet, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakterdelegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser om vedrørende de sprog, der skal anvendes ved agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser om vedrørende appelkamrenes tilrettelæggelse, størrelsen af de gebyrer, der skal betales til agenturet, og de nærmere bestemmelser om deres vedrørende betaling af gebyrer . [Ændring 18]

(46)

For at sikre en effektiv registrering af internationale varemærker i fuld overensstemmelse med reglerne i protokollen til Madridarrangementet vedrørende den internationale registrering af varemærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår fastsættelsen af de nærmere bestemmelser om procedurerne for international registrering af varemærker.

(46a)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001  (14) og afgav udtalelse den 11. juli 2013  (15) . [Ændring 19]

(47)

Forordning (EF) nr. 207/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

1)

I titlen ændres »EF-varemærker« til »EU-varemærker«.

2)

I hele forordningen ændres »EF-varemærker« til »EU-varemærker«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages. [Ændring 20 — Vedrører ikke den danske tekst]

3)

I hele forordningen ændres »EF-varemærkedomstol« til »EU-varemærkedomstol«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages. . [Ændring 21 — Vedrører ikke den danske tekst]

4)

I hele forordningen ændres »EF-fællesmærke« til »EU-fællesmærke«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages. . [Ændring 22 — Vedrører ikke den danske tekst]

5)

I hele forordningen, undtagen i de i nr. 2), 3) og 4) omhandlede tilfælde, ændres »Fællesskabet«, »Det Europæiske Fællesskab« og »De Europæiske Fællesskaber« til »Unionen«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

6)

I hele forordningen ændres »kontor«, for så vidt som ordet henviser til det i forordningens artikel 2 omhandlede kontor for harmonisering i det indre marked (varemærker, mønstre og modeller), til »agentur«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

7)

I hele forordningen ændres »formand« til »administrerende direktør«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

8)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Agentur

1.   Herved oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design Intellektuel Ejendomsret , herefter benævnt »agenturet«. [Ændring 23 — Denne ændring gælder i hele teksten]

2.   Alle henvisninger i EU-lovgivningen til kontoret for harmonisering i det indre marked (varemærker, mønstre og modeller) læses som henvisninger til agenturet.«

9)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

EU-varemærkets form

Et EU-varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller emballage eller lyde, for så vidt der anvendes en alment tilgængelig teknologi, og disse tegn er egnede til at

10)

Artikel 7 ændres således:

11)

Artikel 8 ændres således:

12)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Rettigheder, der er knyttet til et EU-varemærke

1.   Registrering af et EU-varemærke giver indehaveren en eneret.

2.   Med forbehold af de rettigheder, som indehavere opnår inden ansøgningsdatoen eller prioritetsdatoen for EU-varemærket, skal indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når:

3.   Såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan det navnlig forbydes:

4.   Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel i Unionen af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), leveret i små forsendelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013  (*3), hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed, og hvor sådanne varer, herunder emballage, uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette EU-varemærke . Når der træffes sådanne foranstaltninger, bør medlemsstaterne sikre, at de personer eller enheder, der har bestilt varerne, bliver informeret om årsagen til foranstaltningerne og deres lovfæstede rettigheder over for afsenderen.

5.    Med forbehold af WTO-reglerne, navnlig artikel V i GATT om transitfrihed, skal indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke. [Ændring 28+116]

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).«"

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Overtrædelse af varemærkeindehaverens rettigheder ved brug af udstyr, emballage eller andre midler

Hvis det er sandsynligt, at udstyr, emballage eller andre midler, hvorpå mærket er anbragt, vil blive anvendt for varer eller tjenesteydelser, og anvendelsen i forbindelse med disse varer eller tjenesteydelser vil udgøre en krænkelse af varemærkeindehaverens rettigheder i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, skal indehaveren af EU-varemærket have ret til at forbyde følgende:

Artikel 9b

Datoen, hvorfra rettigheder kan gøres gældende over for tredjemand

1.   De til EU-varemærket knyttede rettigheder gælder først over for tredjemand, når varemærkets registrering er offentliggjort.

2.   Der kan kræves rimelig erstatning for handlinger, som er foretaget efter offentliggørelse af en EU-varemærkeansøgning, og som efter offentliggørelsen af EU-varemærkeregistreringen ville være forbudt i kraft af denne offentliggørelse.

3.   Den ret, for hvilken sagen indbringes, kan ikke træffe afgørelse i sagen, før registreringen er offentliggjort.«

14)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Begrænsninger i EU-varemærkets retsvirkninger

1.   De til EU-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af:

2.   Tredjemands anvendelse skal anses for ikke at være i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, navnlig i følgende tilfælde:

2a.     De til varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre brug af varemærket med gyldig grund i forbindelse med enhver ikke-kommerciel anvendelse af et varemærke.

2b.     De til varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af ældre rettigheder, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis rettighederne er anerkendt i den pågældende medlemsstats lovgivning og anvendes inden for grænserne af det område, hvor de er anerkendt. «[Ændring 29]

15)

I Artikel 13, stk. 1, ændres »inden for Fællesskabet« til »inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde«. affattes således:

»1.     De til EU-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde brugen af varemærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under dette varemærke.« [Ændring 30]

16)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Interventionsret, som tillægges indehaveren af et yngre registreret varemærke som forsvar i en krænkelsessøgsmål

1.   Indehaveren af et EU-varemærke har i forbindelse med et krænkelsessøgsmål ikke ret til at forbyde anvendelsen af et yngre registreret EU-varemærke, når dette yngre varemærke ikke kan erklæres ugyldigt i henhold til artikel 53, stk. 3 og 4, artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel 57, stk. 2.

2.   Indehaveren af et EU-varemærke har i forbindelse med et krænkelsessøgsmål ikke ret til at forbyde anvendelsen af et yngre registreret nationalt varemærke, når dette yngre registrerede nationale varemærke ikke kan erklæres ugyldigt i henhold til artikel 8, artikel 9, stk. 1 og 2, og artikel 48, stk. 3, i direktiv [xxx].

3.   Har indehaveren af et EU-varemærke ikke ret til at forbyde anvendelsen af et yngre registreret varemærke i henhold til stk. 1 eller 2, har indehaveren af dette yngre registrerede varemærke ikke ret til i forbindelse med et krænkelsessøgsmål at modsætte sig brugen af det ældre EU-varemærke.«

17)

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1:

18)

Artikel 16, stk. 1, indledningen, affattes således:

»1.   Medmindre andet er fastsat i artikel 17-24, skal EU-varemærket som genstand for ejendomsret i sin helhed og gældende for hele Unionens område betragtes som et nationalt varemærke, der er registreret i den medlemsstat, hvor indehaveren ifølge registret over EU-varemærker (herefter benævnt »registret«):«

19)

Artikel 17, stk. 4, udgår.

20)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Overdragelse af agentvaremærke

1.   Er et EU-varemærke registreret for en agent eller repræsentant for den, der er indehaver af varemærket, uden indehaverens samtykke, har denne ret til at kræve, at registreringen overdrages til ham, medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling.

2.   Indehaveren kan indgive en anmodning om overdragelse i henhold til stk. 1 til følgende:

21)

Artikel 19 ændres således:

22)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»4.   En indførelse i registret, der foretages i henhold til stk. 3, annulleres eller ændres efter anmodning fra en af parterne.«

23)

I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

»6.   En indførelse i registret, der foretages i henhold til stk. 5, annulleres eller ændres efter anmodning fra en af parterne.«

24)

I afsnit II indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 5

Delegation af beføjelser

Artikel 24a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

25)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Indgivelse af ansøgninger

En ansøgning om et EU-varemærke skal indgives til agenturet.«

26)

Artikel 26 ændres således:

27)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Ansøgningsdato

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet, såfremt der er givet betalingsordre for ansøgningsgebyret, for hvilket betalingsordren skal være givet senest på nævnte dato, erlægges inden for 21 dage fra indgivelsen af ovennævnte dokumenter .«[Ændring 32]

28)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Bestemmelse og klassificering af varer og tjenesteydelser

1.   Varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket søges registreret, skal klassificeres i overensstemmelse med det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker af 15. juni 1957 (i det følgende benævnt »Nice-klassifikationen«).

2.   De varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyttelse af varemærket, skal identificeres af ansøgeren med tilstrækkelig klarhed og præcision, således at de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende alene på dette grundlag har mulighed for at konstatere omfanget af den beskyttelse, der ansøges om. Fortegnelsen over varer og tjenesteydelser skal være af en sådan art, at hver genstand kun kan klassificeres i én af Nice-klassifikationens klasser.

3.   Med henblik på stk. 2 kan de almindelige betegnelser i Nice-klassifikationens klasseoverskrifter eller andre generelle betegnelser anvendes, forudsat at de er i overensstemmelse med de nødvendige standarder for klarhed og præcision.

4.   Agenturet skal afvise ansøgninger vedrørende betegnelser, som er uklare eller upræcise, hvis ansøgeren ikke foreslår en acceptabel formulering inden for en frist, som agenturet fastsætter til dette formål.

5.   Anvendelsen af generelle betegnelser, herunder de generelle angivelser i Nice-klassifikationens klasseoverskrifter, skal fortolkes som omfattende alle varer og tjenesteydelser, der er tydeligt omfattet af den pågældende betegnelse eller det pågældende udtryk i sin bogstavelige forstand. Anvendelsen af sådanne betegnelser eller angivelser skal ikke fortolkes som en rettighed for varer eller tjenesteydelser, der ikke kan forstås som sådan.

6.   Anmoder ansøgeren om registrering for mere end én klasse, skal de pågældende varer og tjenesteydelser samles i grupper ansøgeren gruppere varerne og tjenesteydelserne efter Nice-klassifikationens klasser, idet nummeret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer og tjenesteydelser tilhører, anføres forrest, og opføres opføre dem i klassernes rækkefølge. [Ændring 33]

7.   Klassifikationen af varer og tjenesteydelser tjener kun administrative formål. Varer og tjenesteydelser skal ikke betragtes som værende af samme art, blot fordi de står opført i samme klasse i Nice-klassifikationen, og varer og tjenesteydelser bør ikke betragtes som værende forskellige, blot fordi de er opført i forskellige klasser i Nice-klassifikationen.

8.   Indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som udelukkende er registreret for en hel klasse i Nice-klassifikationen, kan erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der er omfattet af den bogstavelige betydning af betegnelsen på den pågældende klasseoverskrift, forudsat at de varer eller tjenesteydelser, der udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var gældende på ansøgningsdatoen. [Ændring 34]

Erklæringen skal indgives til agenturet senest 4 måneder seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og klart, præcist og specifikt udpege andre varer og tjenesteydelser end dem, der er klart omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i klasseoverskrifterne, og som oprindeligt var omfattet af indehaverens hensigt. Agenturet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre registret i overensstemmelse hermed. Denne mulighed berører ikke anvendelsen af artikel 15, artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 57, stk. 2. [Ændring 35]

EU-varemærker, for hvilke der ikke er indgivet nogen erklæring inden for den i andet afsnit omhandlede frist, anses fra udløbet af nævnte frist kun for at omfatte varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i overskriften for den relevante klasse.

8a.     Hvis registret ændres, hindrer de enerettigheder, der i henhold til artikel 9 tillægges ved EU-varemærket, ikke nogen tredjemand i fortsat at anvende et varemærke i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, såfremt og i det omfang:

Endvidere giver ændringer i listen over varer og tjenesteydelser, der er opført i registret, ikke indehaveren af EU-varemærket ret til at modsætte sig eller indgive en begæring om ugyldighed af et senere varemærke, såfremt og i det omfang:

29)

I artikel 29, stk. 5, tilføjes følgende punktum:

»Agenturets administrerende direktør anmoder om nødvendigt Kommissionen om at overveje at undersøge, om en stat i den i første punktum anvendte betydning indrømmer denne gensidighed.«[Ændring 37]

30)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Påberåbelse af prioritet

1.   En påberåbelse af prioritet skal indgives sammen med ansøgningen om EU-varemærke og skal indeholde oplysning om dato, nummer og land for den tidligere ansøgning. Ansøgeren skal indgive en kopi af den tidligere ansøgning senest tre måneder efter indgivelsesdatoen. Er den tidligere ansøgning en ansøgning om et EU-varemærke, skal agenturet ex officio lægge en kopi af den tidligere ansøgning på akterne. [Ændring 38]

2.   Agenturets administrerende direktør kan beslutte, at de yderligere oplysninger og dokumentation, som ansøgeren skal fremlægge til støtte for en påberåbelse af prioritet, kan være mindre fyldestgørende end krævet i henhold til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 35a, litra d), forudsat at de nødvendige oplysninger er tilgængelige for agenturet fra andre kilder.«

31)

Artikel 33 ændres således:

32)

Artikel 34, stk. 3, affattes således:

»3.   Den for EU-varemærket påberåbte anciennitet bortfalder, hvis det ældre varemærke, for hvilket der er påberåbt anciennitet, erklæres ugyldigt eller fortabt. Hvis det ældre varemærke erklæres fortabt, bortfalder ancienniteten, såfremt fortabelsen får virkning forud for ansøgningsdatoen eller prioritetsdatoen for EU-varemærket.«

33)

I afsnit III indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 5

Delegation af beføjelser

Artikel 35a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

34)

Artikel 36, stk. 1, litra b), affattes således:

35)

Artikel 37, stk. 2, udgår.

36)

Afsnit IV, afdeling 2, udgår.

37)

Artikel 39 ændres således:

38)

Artikel 40 affattes således:

»Artikel 40

Bemærkninger fra tredjemand

1.   Enhver fysisk eller juridisk person og enhver sammenslutning eller ethvert organ, der repræsenterer fabrikanter, producenter, leverandører af tjenesteydelser, forhandlere eller forbrugere, kan til agenturet fremsende skriftlige bemærkninger med angivelse af grundene, jf. artikel 5 og 7, til at et varemærke ex officio bør udelukkes fra registrering.

De pågældende bliver ikke herved part i registreringsproceduren over for agenturet.

2.   Tredjemands bemærkninger skal indgives inden udløbet af indsigelsesfristen eller, hvis en indsigelse mod varemærket er indgivet, inden den endelige afgørelse om indsigelsen er truffet.

3.   Den i stk. 1 omhandlede indgivelse er ikke til hinder for, at agenturet kan genåbne en undersøgelse af absolutte hindringer på eget initiativ på et hvilket som helst tidspunkt før registrering, hvis det er relevant.

4.   De i stk. 1 omhandlede bemærkninger meddeles ansøgeren, der kan afgive udtalelse derom.«

39)

Artikel 41, stk. 3, affattes således:

»3.   Indsigelsen skal fremsættes skriftligt og skal begrundes. Den anses først for fremsat, når indsigelsesgebyret er betalt.

4.   Inden for en frist, der fastsættes af agenturet, kan indsigeren fremlægge kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for sin indsigelse.«

40)

I Artikel 42, stk. 2, første punktum, erstattes udtrykket »inden for de seneste fem år forud for offentliggørelsen« af »inden for de seneste fem år forud for indgivelsen eller prioritetsdatoen«. affattes således:

»2.     På begæring af ansøgeren skal indehaveren af et ældre EU-varemærke, der har rejst indsigelse, godtgøre, at der inden for de seneste fem år forud for indgivelsen eller prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen er gjort reel brug af det ældre EU-varemærke i Unionen for de varer og tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for indsigelsen, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det ældre EU-varemærke på dette tidspunkt har været registreret i mindst fem år. Godtgøres dette ikke, forkastes indsigelsen. Har det ældre EU-varemærke kun været anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af indsigelsen kun som registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne.« [Ændring 40]

41)

Artikel 44 ændres således:

42)

Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Registrering

1.   Er ansøgningen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, og er der ikke gjort indsigelse inden for den i artikel 41, stk. 1, omhandlede frist, eller en eventuel indsigelse er blevet forkastet ved en endelig afgørelse, registreres varemærket som et EU-varemærke. Registreringen offentliggøres.

2.   Agenturet skal udstede et registreringsbevis. Beviset kan udstedes elektronisk.

3.   Indehaveren af et registreret EU-varemærke skal kun have ret til i forbindelse med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringen, at anvende et symbol ved siden af varemærket, der attesterer, at varemærket er registreret i Unionen, så længe registreringen er gyldig. Den nøjagtige udformning af dette symbol skal fastsættes af agenturets administrerende direktør.

4.   Det registrerede varemærkesymbol må ikke anvendes af andre personer end indehaveren af varemærket eller uden indehaverens samtykke. Varemærkeindehaveren må ikke anvende varemærkesymbolet, før varemærket er registreret eller efter fortabelse, ugyldighedskendelse, udløb eller overdragelse af varemærket.«

43)

I afsnit IV indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 7

Delegation af beføjelser

Artikel 45a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

43a)

I artikel 47 indsættes følgende stykke:

»1a.     Det gebyr, der skal betales for fornyelse af et EU-varemærke, omfatter:

44)

Artikel 49, stk. 3, udgår.

45)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 49a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

46)

Artikel 50, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Afkaldet skal af varemærkeindehaveren skriftligt meddeles agenturet. Det har først virkning, når det er indført i registret. Gyldigheden af et afkald på et EU-varemærke, som er blevet meddelt agenturet efter indgivelse af en begæring om fortabelse eller ugyldighed af dette varemærke i henhold til artikel 56, stk. 1, skal være betinget af den endelige afvisning eller tilbagetrækning af begæringen om fortabelse eller ugyldighed . [Ændring 43]

"3.   Til afkaldets indførelse i registret kræves samtykke af indehaveren af en registreret rettighed. Hvis en licens er registreret, kan et afkald kun indføres i registret, såfremt varemærkeindehaveren godtgør, at han har underrettet licenstageren om, at han har til hensigt at give afkald på varemærket; efter udløbet af den i henhold til artikel 57a, litra a), fastsatte frist en frist på tre måneder efter datoen, på hvilken indehaveren over for agenturet godtgør, at han har underrettet licenstageren om sin hensigt om at give afkald på varemærket, indføres afkaldet i registret.«[Ændring 44]

47)

I artikel 53, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»Betingelserne i litra a), b) og c) i første afsnit skal være opfyldt på ansøgningsdatoen eller prioritetsdatoen for EU-varemærket.«

48)

I Artikel 54, stk. 1 og 2, udgår ordene »eller modsætte sig brugen af det«. affattes således:

»1.     Har indehaveren af et EU-varemærke i fem på hinanden følgende år tålt brugen af et yngre EU-varemærke inden for Unionen med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det ældre varemærke […] kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt […] for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro.

2.     Har indehaveren af et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede ældre nationale varemærker eller af et andet ældre tegn som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i fem på hinanden følgende år tålt brugen af et yngre EU-varemærke i den medlemsstat, i hvilken det ældre varemærke eller det ældre tegn er beskyttet, med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det ældre varemærke eller det ældre tegn […] kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt […] for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro.« [Ændring 45]

49)

Artikel 56 ændres således:

50)

Artikel 57, stk. 2, andet punktum, ændres »Hvis det ældre EF-varemærke på tidspunktet for bekendtgørelsen af EF-varemærkeansøgningen har været registreret i mindst fem år« til »Hvis det ældre EU-varemærke på den dato, hvor EU-varemærkeansøgningen blev indgivet eller på prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen, har været registreret i mindst fem år«. affattes således:

»2.     Efter anmodning fra indehaveren af EU-varemærket skal indehaveren af det ældre EU-varemærke, der er part i sagen om ugyldighed, godtgøre, at der inden for de seneste fem år forud for begæringen om ugyldighed, er gjort reel brug af det ældre EU-varemærke i Unionen for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for begæringen om ugyldighed, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det ældre EU-varemærke på dette tidspunkt har været registreret i mindst fem år. Hvis det ældre EU-varemærke på den dato, hvor EU-varemærkeansøgningen blev indgivet, eller på prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen, har været registreret i mindst fem år, skal indehaveren af det ældre EU-varemærke ligeledes godtgøre, at betingelserne i artikel 42, stk. 2, er opfyldt på nævnte tidspunkt. Godtgøres dette ikke, afvises begæringen om varemærkets ugyldighed. Har det ældre EU-varemærke kun været anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af ugyldighedsbegæringen kun som registreret for denne del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.« [Ændring 46]

51)

I afsnit VI indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 6

Delegation af beføjelser

Artikel 57a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

52)

Artikel 58, stk. 1, affattes således:

»1.   Afgørelser truffet af ethvert beslutningsdygtigt organ under agenturet som anført i artikel 130, litra a) til d), kan påklages. Både klageperioden, jf. artikel 60, og indgivelsen af klage har opsættende virkning.«

53)

Artikel 62 udgår.

54)

Artikel 64, stk. 3, affattes således:

»3.   Appelkamrenes afgørelser får først retskraft fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 65, stk. 5, eller, såfremt en sådan afgørelse inden for denne frist er indbragt for Retten, fra tidspunktet for dens afvisning, eller afvisningen af en eventuel klage indgivet til Domstolen til prøvelse af Rettens afgørelse.«

55)

Artikel 65 ændres således:

56)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 65a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

57)

Overskriften til afsnit VIII affattes således:

»SÆRLIGE BESTEMMELSER OM EU-FÆLLESMÆRKER OG EU-CERTIFICERINGSMÆRKER«

58)

Mellem overskriften til afsnit VIII og artikel 66 indsættes følgende overskrift:

»AFDELING 1

EU-fællesmærker«

59)

Artikel 66, stk. 3, affattes således:

»3.   Afsnit I til VII og IX til XIV finder anvendelse på EU-fællesmærker, medmindre andet er fastsat i denne afdeling.«

60)

I Artikel 67, stk. 1, ændres »inden for den foreskrevne frist« til »inden for den i henhold til artikel 74a foreskrevne frist.« affattes således:

»1.     Den, der ansøger om registrering af et EU-fællesmærke skal inden for en frist på to måneder efter indgivelsesdatoen forelægge bestemmelser for mærkets benyttelse.« [Ændring 50]

61)

Artikel 69 affattes således:

»Artikel 69

Bemærkninger fra tredjemand

Indgives der skriftlige bemærkninger vedrørende et EU-fællesmærke til agenturet, jf. artikel 40, kan disse bemærkninger ligeledes fremsættes med angivelse af en af de særlige grunde til, at en ansøgning om EU-fællesmærke burde afslås i henhold til artikel 68.«

61a)

Artikel 71, stk. 3, affattes således:

»3.     Der kan også indgives skriftlige bemærkninger i henhold til artikel 69 for så vidt angår ændrede bestemmelser for mærkets benyttelse.« [Ændring 51]

62)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 74a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere den i artikel 67, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelse af EU-fællesmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 67, stk. 2.«[Ændring 52]

63)

Følgende afdeling 2 indsættes i afsnit VIII:

»AFDELING 2

EU-certificeringsmærker

Artikel 74b

EU-certificeringsmærker

1.   Et EU-certificeringsmærke er et EU-varemærke, der er defineret som sådan, når der ansøges om mærket, og mærket er egnet til at karakterisere varer eller tjenesteydelser, der er attesteret af varemærkeindehaveren med hensyn til geografisk oprindelse, materiale, fremstillingsmetode af varer eller ydelse af tjenesteydelser, kvalitet, nøjagtighed eller andre egenskaber af varer og tjenesteydelser, der ikke er således certificeret.

2.   Enhver juridisk person, herunder offentligretlige institutioner, myndigheder og organer, kan ansøge om EU-certificeringsmærker, såfremt:

3.   Uanset artikel 7, stk. 1, litra c), kan tegn eller angivelser, der i omsætningen kan anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, udgøre EU-certificeringsmærker i den i stk. 1 anvendte betydning. Et certificeringsmærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik. Navnlig kan et certificeringsmærke ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse

4.   Afsnit I til VII og IX til XIV finder anvendelse på EU-certificeringsmærker, medmindre andet er fastsat i denne afdeling.

Artikel 74c

Bestemmelser om anvendelse af et mærke

1.   En ansøger om registrering af et EU-certificeringsmærke skal inden for den i henhold til artikel 74k fastsatte frist to måneder efter datoen for indgivelse forelægge de bestemmelser, der gælder for certificeringsmærkets benyttelse. [Ændring 53]

2.   Bestemmelserne om anvendelse skal angive, hvilke personer der har ret til at benytte mærket, de karakteristika, som mærket skal certificere, hvordan det certificerende organ skal afprøve disse karakteristika og overvåge brugen af mærket, samt betingelserne for mærkets anvendelse, herunder sanktioner.

Artikel 74d

Afslag på ansøgning

1.   Ud over grundene til afvisning af en ansøgning om EU-varemærke, jf. artikel 36 og 37, skal der gives afslag på en ansøgning om EU-certificeringsmærke, hvis artikel 74b og 74c ikke er opfyldt, eller hvis bestemmelserne for mærkets anvendelse strider mod den offentlige orden eller sædelighed.

2.   Endvidere afslås en ansøgning om registrering af et EU-certificeringsmærke, hvis det vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til mærkets karakter eller betydning, navnlig hvis det kan fremtræde som værende noget andet end et certificeringsmærke.

3.   Ansøgningen afslås ikke, hvis ansøgeren efter en ændring af bestemmelserne for mærkets anvendelse opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Artikel 74e

Bemærkninger fra tredjemand

Indgives der skriftlige bemærkninger vedrørende et EU-certificeringsmærke til agenturet, jf. artikel 40, kan disse bemærkninger ligeledes fremsættes med angivelse af en af de særlige grunde til, at en ansøgning om EU-certificeringsmærke burde afslås i henhold til artikel 74d.

Artikel 74f

Ændring af bestemmelserne for mærkets anvendelse

1.   Indehaveren af et EU-certificeringsmærke skal til agenturet indgive enhver ændring af bestemmelserne for mærkets anvendelse.

2.   Ændringen indføres ikke i registret, hvis de ændrede bestemmelser ikke opfylder kravene i artikel 74c, eller hvis de indebærer, at en af de i artikel 74d omhandlede grunde til afslag er til stede.

3.   Artikel 74e finder anvendelse på Der kan også indgives skriftlige bemærkninger i henhold til artikel 74e for så vidt angår ændrede bestemmelser for mærkets anvendelse. [Ændring 54]

4.   I forbindelse med anvendelsen af denne forordning får ændringer af bestemmelserne for mærkets anvendelse først virkning fra datoen for ændringernes indførelse i registret.

Artikel 74 g

Overdragelse

Uanset artikel 17, stk. 1, kan et EU-certificeringsmærke kun overdrages til en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 74b, stk. 2.

Artikel 74h

Personer, som kan anlægge krænkelsessøgsmål

1.   Kun indehaveren af et EU-certificeringsmærke eller enhver anden person med udtrykkelig tilladelse fra indehaveren til dette formål skal være berettiget til at anlægge sag om krænkelse.

2.   Indehaveren af et EU-certificeringsmærke kan på vegne af de personer, der er berettiget til at anvende mærket, kræve erstatning for skade, de har lidt ved uberettiget anvendelse af mærket.

Artikel 74i

Fortabelsesgrunde

Foruden fortabelsesgrundene i artikel 51 fortabes de rettigheder, som indehaveren af et EU-certificeringsmærke, har, efter ansøgning til agenturet eller på grundlag af et modkrav i forbindelse med et krænkelsessøgsmål, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Artikel 74j

Ugyldighedsgrunde

Foruden de ugyldighedsgrunde, der er omhandlet i artikel 52 og 53, erklæres et EU-certificeringsmærke, der er registreret i strid med artikel 74d, ugyldigt efter ansøgning til agenturet eller på grundlag af et modkrav i forbindelse med et krænkelsessøgsmål, medmindre indehaveren ved en ændring af bestemmelserne for mærkets anvendelse opfylder kravene i artikel 74d.

Artikel 74k

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere den i artikel 74c, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelse af EU-certificeringsmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 74c, stk. 2.«[Ændring 55]

64)

Artikel 75 affattes således:

»Artikel 75

Formelle krav til agenturets afgørelser og meddelelser

1.   Agenturets afgørelser skal begrundes. De må kun støttes på grunde, som de berørte parter har haft lejlighed til at udtale sig om.

2.   I alle agenturets afgørelser og meddelelser anføres, hvilken afdeling under agenturet de hidrører fra, samt navnet eller navnene på den eller de ansvarlige ansatte. De skal underskrives af den eller de pågældende ansatte eller i stedet for underskrift være påtrykt eller påstemplet agenturets segl. Den administrerende direktør kan bestemme, at der kan benyttes andre midler til at identificere vedkommende afdeling under agenturet og navnet på den eller de ansvarlige ansatte, eller en anden form for identificering end segl, kan anvendes, når afgørelser eller meddelelser fra agenturet fremsendes pr. telefax eller via andre tekniske kommunikationsmidler.«

65)

I artikel 76, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Agenturet skal i ugyldighedsager, jf. artikel 52, begrænse sin behandling til de grunde og argumenter, der er fremsat af parterne.«

66)

I artikel 78 indsættes følgende stykke:

»5.   Agenturets administrerende direktør fastlægger de udgifter, der skal betales, herunder forskud, for så vidt angår omkostninger ved bevisoptagelsen, jf. artikel 93a, litra b).«

67)

Artikel 79 affattes således:

»Artikel 79

Tilstillelse af meddelelser

1.   Agenturet tilstiller ex officio rette vedkommende alle afgørelser og høringsindkaldelser samt de meddelelser, som udløser en frist, eller som skal tilstilles i henhold til andre bestemmelser i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, eller hvis tilstillelse agenturets administrerende direktør har truffet bestemmelse om.

2.   Den administrerende direktør kan afgøre, hvilke andre dokumenter end afgørelser, der udløser en ankefrist, og høringsindkaldelser, der skal meddeles pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

3.   Meddelelse kan ske elektronisk efter retningslinjer, der fastlægges af den administrerende direktør.

4.   Skal meddelelsen finde sted ved offentlig bekendtgørelse, skal den administrerende direktør bestemme, på hvilken måde den offentlige bekendtgørelse skal finde sted, og begyndelsestidspunktet for den periode på en måned, ved hvis udløb dokumentet anses for at være blevet bekendtgjort.«

68)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 79a

Konstatering af fortabelse af rettigheder

Finder agenturet, at en rettighed fortabes som følge af denne forordning eller de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, uden at der er truffet nogen afgørelse, giver det den pågældende meddelelse herom i overensstemmelse med artikel 79. Sidstnævnte kan anmode om en afgørelse i sagen. Agenturet vedtager en sådan afgørelse, hvis det ikke deler den pågældendes opfattelse; i modsat fald skal agenturet ændre sin konstatering og give den person, der anmoder om en afgørelse, meddelelse herom.

Artikel 79b

Meddelelser til agenturet

Meddelelser til agenturet kan foregå elektronisk. Den administrerende direktør skal fastsætte omfanget og de tekniske betingelser for, at disse meddelelser kan fremsendes elektronisk.

Artikel 79c

Frister

1.   Fristernes beregning og varighed er omfattet af de regler, der vedtages i overensstemmelse med artikel 93a, litra f). Frister udtrykkes i hele år, måneder, uger eller dage. Beregningen løber fra dagen efter den dag, på hvilken den relevante begivenhed indtraf. [Ændring 56]

2.   Agenturets administrerende direktør skal inden hvert kalenderårs begyndelse fastsætte de dage, hvor agenturet er ikke åbent for modtagelse af dokumenter eller almindelig post ikke leveres i det postdistrikt, hvor agenturet er beliggende.

3.   Den administrerende direktør fastsætter varigheden af afbrydelsen i tilfælde af en generel afbrydelse i leveringen af post i den medlemsstat, hvor agenturet er beliggende, eller i tilfælde af en afbrydelse af agenturets tilslutning til de aktuelle elektroniske kommunikationsmidler.

4.   Hvis kommunikationen fra sagens parter til agenturet eller omvendt afbrydes eller bliver uregelmæssig som følge af en ekstraordinær begivenhed, herunder en naturkatastrofe eller en strejke, kan den administrerende direktør fastsætte, at for de parter i sagen, der har hjemsted eller et registreret kontor i den pågældende stat eller har udpeget en repræsentant med forretningssted i den pågældende stat, skal alle frister, som ellers ville udløbe på eller efter datoen for påbegyndelse af en sådan begivenhed, som fastsættes af den administrerende direktør, forlænges indtil en dato, som fastsættes af denne. Den administrerende direktør skal ved fastlæggelsen af denne dato vurdere, hvornår den ekstraordinære begivenhed ophører. Hvis begivenheden påvirker agenturets hjemsted, skal det fremgå af den administrerende direktørs afgørelse, at den gælder for alle parter i sagen.

Artikel 79d

Rettelse af fejl og åbenlyse forsømmelser

Agenturet skal rette eventuelle sproglige fejl, skrivefejl og åbenlyse forsømmelser i agenturets afgørelser eller tekniske fejl, der kan tilskrives agenturet i forbindelse med registreringen af varemærket eller offentliggørelsen deraf. Agenturet skal føre registre over sådanne rettelser. «[Ændring 57]

69)

Artikel 80 ændres således:

70)

Artikel 82 ændres således:

71)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 82a

Afbrydelse af sagsbehandling

1.     Sagsbehandlingen i agenturet skal ved sagsbehandlingens afbrydelse eller genoptagelse overholde de regler, der er fastsat i medfør af artikel 93a, litra i)." afbrydes:

2.     Kommer det til agenturets kendskab, hvem der i de i stk. 1, litra a) og b), nævnte tilfælde er blevet bemyndiget til at videreføre sagen ved agenturet, giver agenturet den pågældende og eventuelle andre berørte parter meddelelse om, at sagsbehandlingen vil blive genoptaget efter udløbet af en af agenturet fastsat frist.

3.     I det i stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde genoptages sagsbehandlingen, når agenturet har fået meddelelse om, at der er udpeget en ny repræsentant for ansøgeren, eller når agenturet har meddelt de øvrige parter, at der er udpeget en ny repræsentant for indehaveren af EU-varemærket. Har agenturet ikke tre måneder efter afbrydelsens indtræden fået meddelelse om, at der er udpeget en ny repræsentant, giver det:

4.     De frister der — med undtagelse af fristen for betaling af fornyelsesgebyrer — var gældende for EU-varemærkeansøgeren eller -indehaveren på den dato, hvor sagsbehandlingen blev afbrudt, begynder atter at løbe fra den dato, hvor sagsbehandlingen genoptages.« [Ændring 60]

72)

Artikel 83 affattes således:

»Artikel 83

Henvisning til almindelige retsgrundsætninger

I mangel af procedurebestemmelser i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning skal agenturet tage hensyn til de procesretlige principper, der er almindelig anerkendt i medlemsstaterne.«

73)

I Artikel 85, stk. 1, ændres »på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesforordningen« til "på de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra j). affattes således:

»1.     Den tabende part i en indsigelses-, fortabelses-, ugyldigheds- eller appelsag betaler de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt, herunder rejseudgifter, dagpenge og salær til en befuldmægtiget, rådgiver eller advokat, inden for rammerne af de beløb, som er fastsat for hver omkostningskategori […], jf. dog bestemmelserne i artikel 119, stk. 6.« [Ændring 61]

74)

Artikel 86, stk. 2, andet punktum, affattes således:

»Hver medlemsstat udpeger én myndighed, der er ansvarlig for at efterprøve beslutningens ægthed, og meddeler kontaktoplysningerne herom til agenturet, Domstolen og Kommissionen. Den pågældende myndighed skal til afgørelsen vedlægge en fuldbyrdelsespåtegning for afgørelsen, uden andre formkrav end en prøvelse af afgørelsens ægthed.«

75)

Artikel 87 affattes således:

»Artikel 87

EU-varemærkeregistret

1.   Agenturet skal føre et register, som skal indeholde de oplysninger, hvis registrering eller indførelse er foreskrevet i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning. Agenturet skal over EU-varemærker og holde registret ajour. [Ændring 62]

2.   Registret er offentligt tilgængeligt. Det kan opbevares elektronisk.

3.   Agenturet skal have en elektronisk database, der indeholder de oplysninger, der er anført i ansøgningerne om registrering af EU-varemærker, samt indførelser i registret. Indholdet af denne database kan stilles til rådighed for offentligheden. Den administrerende direktør fastsætter betingelserne for adgang til databasen, og hvorledes indholdet af denne database kan stilles til rådighed i maskinlæsbar form, herunder de tilhørende gebyrer.«

76)

Artikel 88 ændres således:

77)

Artikel 89 affattes således:

»Artikel 89

Regelmæssigt udkommende publikationer

1.   Agenturet udgiver regelmæssigt:

Publikationerne i litra a) og b) kan foregå elektronisk.

2.   EU-varemærketidende offentliggøres på den måde og med den hyppighed, der fastsættes af den administrerende direktør.

3.   Den administrerende direktør kan træffe bestemmelse om, at visse oplysninger skal offentliggøres i meddelelsesbladet på alle EU’s officielle sprog.«

78)

Artikel 92 ændres således:

79)

Artikel 93 ændres således:

80)

I afsnit IX indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 5

Kompetencetildeling

Artikel 93a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

81)

I afsnit X affattes overskriften til afdeling 1 således:

»Anvendelse af Unionens regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område«

82)

Artikel 94 ændres således:

83)

I artikel 96, litra c), ændres »artikel 9, stk. 3, andet punktum« til »artikel 9b, stk. 2«.

84)

Artikel 99, stk. 3, affattes således:

»3.   I de søgsmål, der er nævnt i artikel 96, litra a) og c), skal en påstand om EU-varemærkets fortabelse eller ugyldighed, der indgives på anden måde end ved et modkrav, kun være tilladt i det omfang, at sagsøgte anfører, at de rettigheder, der tilkommer indehaveren af et EU-varemærke, kan fortabes på grund af manglende reel brug på det tidspunkt, hvor krænkelsessøgsmålet blev anlagt.«

85)

Artikel 100 ændres således:

86)

Artikel 102, stk. 2, affattes således:

»2.   EU-varemærkedomstolen kan endvidere anvende foranstaltninger eller afgørelser til rådighed i henhold til den gældende lovgivning, som den anser for passende under de foreliggende omstændigheder.«

87)

Artikel 108 udgår.

88)

I Artikel 113, stk. 3, ændres »og formkravene i gennemførelsesforordningen« til »og formkravene i overensstemmelse med artikel 114a«. affattes således:

»3.     Agenturet undersøger, om den begærede overgang opfylder kravene i denne forordning, særlig artikel 112, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, og stk. 1 i denne artikel, og formkravene i overensstemmelse med artikel 114a. Er disse betingelser opfyldt, videresender agenturet begæringen om overgang til myndighederne for industriel ejendomsret i de i begæringen angivne medlemsstater.« [Ændring 72]

89)

I Artikel 114, stk. 2, ændres »gennemførelsesforordningen« til »de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning«. affattes således:

»2.     En EU-varemærkeansøgning eller et EU-varemærke, som er videresendt i henhold til artikel 113, må ikke underkastes formkrav i den nationale lovgivning, som afviger fra kravene i denne forordning eller i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning eller yderligere formkrav.« [Ændring 73]

90)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 114a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere de formelle betingelser, der skal opfyldes ved begæring om overgang af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere regler for dens behandling og offentliggørelse.«

91)

Artikel 116, stk. 2, affattes således:

»2.   Uden at dette berører stk. 1, kan agenturet gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andre medarbejdere, der ikke er ansat i agenturet. Administrationsrådet skal vedtage en afgørelse, der fastsætter bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til agenturet.«

92)

I Artikel 117 ændres »Harmoniseringskontoret« til »agenturet og dets personale«. affattes således:

93)

Artikel 119 ændres således:

94)

I Artikel 120, stk. 1, ændres »gennemførelsesforordningen« til »en delegeret retsakt vedtaget i medfør af denne forordning,«. affattes således:

»1.     En ansøgning om registrering af et EU-varemærke som beskrevet i artikel 26, stk. 1, og alle andre oplysninger, som skal offentliggøres ifølge denne forordning eller en delegeret retsakt vedtaget i medfør af denne forordning, offentliggøres på alle Den Europæiske Unions officielle sprog.« [Ændring 75]

95)

Artikel 122 udgår.

96)

Artikel 123 affattes således:

»Artikel 123

Gennemsigtighed

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (*4) finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2.   Administrationsrådet vedtager de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   Der kan klages til ombudsmanden over de afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol på de i traktatens artikel 228 og 263 fastsatte betingelser.

4.   Agenturets behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (*5).

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«"

97)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 123a

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger

Agenturet anvender sikkerhedsprincipperne i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikke-klassificerede oplysninger, som er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (*6). Anvendelsen af disse sikkerhedsprincipper omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne oplysninger.

(*6)  Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1).«"

98)

I afsnit XII indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 1a

Agenturets opgaver og samarbejde til fremme af konvergens

Artikel 123b

Agenturets opgaver

1.   Agenturet har følgende opgaver:

2.   Agenturet samarbejder med institutioner, myndigheder, organer, kontorer for industriel ejendomsret, internationale og ikke-statslige organisationer i forbindelse med de opgaver, der er fastsat i stk. 1.

3.   Agenturet kan yde frivillig mægling og voldgift med henblik på at hjælpe parterne med at nå frem til en mindelig løsning. [Ændring 77]

Artikel 123c

Samarbejde til fremme af konvergensen mellem praksis og redskaber

1.   Agenturet, medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret skal samarbejde med hinanden for at fremme konvergens mellem praksis og redskaber vedrørende for varemærker og design.

Samarbejdet omfatter bl.a. følgende aktivitetsområder: [Ændring 78]

2.   Agenturet skal definere, udarbejde og koordinere fælles projekter af interesse for EU og medlemsstaterne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede områder. Projektdefinitionen skal angive specifikke forpligtelser og ansvarsområder for hvert deltagende kontor for industriel ejendomsret i medlemsstaterne og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret. Agenturet skal gennemføre høring af repræsentanter for brugerne i alle faser af de fælles projekter. [Ændring 79]

3.   Medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret skal reelt deltage i de fælles projekter, der er nævnt i stk. 2, med henblik på at sikre deres udvikling, drift, interoperabilitet og ajourføring.

Resulterer de pågældende projekter i udvikling af redskaber, som en medlemsstat i henhold til en begrundet afgørelse anser for ligeværdige med redskaber, der allerede eksisterer denne medlemsstat, er deltagelsen i samarbejdsprojektet dog ikke forbundet med en forpligtelse til at gennemføre resultatet i den pågældende medlemsstat. [Ændring 80]

4.   Agenturet skal yde finansiel støtte til fælles projekter af interesse for EU og medlemsstaterne , jf. stk. 2, i det omfang dette er nødvendigt for at sikre effektiv deltagelse af medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret i de i stk. 3 omhandlede projekter. Den finansielle støtte kan tage form af tilskud. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 20 % af agenturets årlige indtægter og skal dække mindstebeløbet for hver medlemsstat i forbindelse med formål, som er nært knyttet til deltagelse i fælles projekter. Modtagere af tilskud skal være medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret. Tilskud ydes uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, og principperne om tilskudsprocedurer i Europa-Parlamentets og Rådets finansforordning forordning (EU , Euratom ) nr. 966/2012 (*10) og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (*11). [Ændring 81]

(*7)  Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1)."

(*9)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker ( EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5). "

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1)."

(*11)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).«"

99)

I afsnit XII affattes afdeling 2 og 3 således:

»AFDELING 2

Administrationsråd

Artikel 124

Administrationsrådets opgaver

1.   Uden at det berører de opgaver, som tillægges budgetudvalget i afdeling 5, skal administrationsrådet have følgende opgaver:

2.   Administrationsrådet skal i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten og 142 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte vedtage en afgørelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, hvorved de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed tillægges den administrerende direktør, og om fastlæggelse af de betingelser, hvorunder denne uddelegering af beføjelser kan suspenderes.

Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan administrationsrådet ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser denne måtte have subdelegeret, og selv udøve dem eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør. [Ændring 84]

Artikel 125

Administrationsrådets sammensætning

1.   Administrationsrådet består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne og, to repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for Europa-Parlamentet samt af deres respektive suppleanter. [Ændring 85]

2.   Administrationsrådets medlemmer kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere eller eksperter.

3.   Mandatperioden er fire år. Mandatperioden kan forlænges.

Artikel 126

Administrationsrådets formand

1.   Administrationsrådet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden træder uden videre i formandens sted, når denne har forfald.

2.   Formanden og næstformanden vælges for fire år. Mandatperioden kan fornyes én gang. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af administrationsrådet under sin mandatperiode, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

Artikel 127

Møder

1.   Det påhviler administrationsrådets formand at indkalde til rådets møder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre administrationsrådet beslutter andet.

3.   Administrationsrådet afholder ordinært møde en gang to gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen , Europa-Parlamentet eller en tredjedel af medlemsstaterne. [Ændring 87]

4.   Administrationsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

5.   Administrationsrådet træffer sine beslutninger med absolut flertal blandt medlemmerne. Der kræves dog et flertal på to tredjedele af administrationsrådets medlemmer til de beslutninger, som det er kompetent til at træffe i medfør af artikel 124, stk. 1, litra a) og b), artikel 126, stk. 1, og artikel 129, stk. 2 og 4 stk. 2 og 3 . I begge tilfælde har hver medlemsstat én stemme. [Ændring 88]

6.   Administrationsrådet kan opfordre observatører til at deltage i sine møder.

7.   Administrationsrådets sekretariatsfunktion varetages af agenturet.

AFDELING 2a

Forretningsudvalg

Artikel 127a

Nedsættelse

Administrationsrådet kan nedsætte et forretningsudvalg.

Artikel 127b

Opgaver og organisation

1.   Forretningsudvalget har til opgave at bistå administrationsrådet.

2.   Forretningsudvalget har følgende opgaver:

3.   Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på administrationsrådets vegne, navnlig vedrørende den administrative forvaltning, herunder suspendering af delegationen af beføjelser som ansættelsesmyndighed.

4.   Forretningsudvalget skal bestå af administrationsrådets formand, en repræsentant for Kommissionen i administrationsrådet og tre andre medlemmer, som udpeges af administrationsrådet blandt dets medlemmer. Administrationsrådets formand skal også være formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder, men har ikke stemmeret.

5.   Forretningsudvalgsmedlemmerne har en mandatperiode på fire år. Forretningsudvalgsmedlemmernes mandatperiode udløber, når deres medlemskab af administrationsrådet ophører.

6.   Forretningsudvalget holder mindst ét ordinært møde hver tredje måned. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra dets medlemmer.

7.   Forretningsudvalget skal overholde den forretningsorden, der er fastsat af administrationsrådet. [Ændring 86]

AFDELING 3

Administrerende direktør

Artikel 128

Den administrerende direktørs opgaver

1.   Agenturet ledes af den administrerende direktør. Den administrerende direktør står til ansvar over for administrationsrådet.

2.   Uden at det berører Kommissionens, administrationsrådets og budgetudvalgets beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sine opgaver, og må ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller fra noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

4.   Den administrerende direktør har navnlig til opgave:

5.   Den administrerende direktør bistås af en eller flere administrerende vicedirektører. Er den administrerende direktør fraværende eller forhindret, træder den administrerende vicedirektør eller en af de administrerende vicedirektører i hans sted i overensstemmelse med den af administrationsrådet fastsatte procedure.

Artikel 129

Udnævnelse og afsættelse af den administrerende direktør og forlængelse af dennes mandatperiode

1.   Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af administrationsrådet på grundlag af en kandidatliste med mindst tre kandidater , der udarbejdes af Kommissionen administrationsrådets forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder . Inden udnævnelsen finder sted, kan den kandidat, som administrationsrådet har udvalgt, opfordres til at afgive en erklæring til ethvert kompetent udvalg i Europa-Parlamentet og til at besvare eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for administrationsrådet.

Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse vedtaget af administrationsrådet på forslag af Kommissionen , efter at der er udarbejdet en evalueringsrapport af Kommissionen efter anmodning fra administrationsrådet eller Europa-Parlamentet .

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen administrationsrådet en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning. Administrationsrådet kan forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med højst fem år. Administrationsrådet tager i forbindelse med sine afgørelser om forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode Kommissionens evalueringsrapport af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

4.   Administrationsrådet kan på baggrund af et forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering, forny den administrerende direktørs mandatperiode én gang, dog højst for en periode på fem år.

5.   En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende vicedirektør eller de administrerende vicedirektører udnævnes til eller fjernes fra deres embede som foreskrevet i stk. 2 efter høring af den administrerende direktør eller eventuelt den stedfortrædende administrerende direktør. Den administrerende vicedirektør udnævnes for fem år. Denne periode kan forlænges én gang med yderligere højst fem år af administrationsrådet på forslag fra Kommissionen, jf. stk. 4, og 3 , efter høring af den administrerende direktør.«[Ændring 92]

100)

Artikel 130 ændres således:

101)

Artikel 132, stk. 2, tredje punktum, affattes således:

»I særlige tilfælde, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 144a, litra c), træffes der afgørelse af et enkelt medlem.«

102)

Artikel 133 affattes således:

»Artikel 133

Afdeling, der har til opgave at føre registret

1.   Den afdeling, der har fået til opgave at føre registret, er ansvarlig for at træffe afgørelser vedrørende indførelser i registret.

2.   Den skal også være ansvarlig for at ajourføre listen over godkendte mødeberettigede, jf. artikel 93, stk. 2.

3.   Afdelingens afgørelser træffes af ét medlem.«

103)

Artikel 134 ændres således:

104)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 134a

Grundlæggende kompetence

Afgørelser, som kræves i henhold til denne forordning, og som ikke henhører under en undersøger, en indsigelsesafdeling, en annullationsafdeling eller den afdeling, der har fået til opgave at føre registret, træffes af enhver tjenestemand eller enhed, som er udpeget af den administrerende direktør til dette formål.«

105)

Artikel 135 ændres således:

106)

Artikel 136 erstattes af følgende:

»Artikel 136

Appelkamrenes medlemmers uafhængighed

1.   Præsidenten for appelkamrene og formændene for de enkelte kamre udnævnes for et tidsrum på fem år efter den i artikel 129 omhandlede procedure for udnævnelse af agenturets administrerende direktør. De kan i deres embedsperiode kun fratages deres hverv, hvis vægtige grunde taler herfor, og hvis Domstolen på begæring af den institution, der har udnævnt dem, træffer afgørelse herom.

2.   Genudnævnelse af præsidenten for appelkamrene kan finde sted for yderligere fem år, eller indtil de går på pension, hvis pensionsalderen nås i løbet af den nye mandatperiode, efter en forudgående positiv evaluering fra administrationsrådet af præsidentens virksomhed.

3.   Genudnævnelse af formændene for de enkelte kamre kan finde sted for yderligere fem år, eller indtil de går på pension, hvis pensionsalderen nås i løbet af den nye mandatperiode, efter en forudgående positiv evaluering fra administrationsrådet af deres virksomhed og efter en positiv udtalelse fra præsidenten for appelkamrene.

4.   Præsidenten for appelkamrene skal varetage følgende ledelsesmæssige og organisatoriske funktioner:

Præsidenten for appelkamrene fungerer som formand for det udvidede kammer.

5.   Medlemmerne af appelkamrene udnævnes af administrationsrådet for et tidsrum på fem år. Genudnævnelse kan finde sted for yderligere fem år, eller indtil den pågældende går på pension, hvis pensionsalderen nås i løbet af den nye mandatperiode, efter en positiv evaluering fra administrationsrådet af deres virksomhed og efter en positiv udtalelse fra præsidenten for appelkamrene.

6.   Medlemmerne af appelkamrene kan kun fratages deres hverv, hvis vægtige grunde taler herfor, og hvis Domstolen på begæring af administrationsrådet efter henstilling fra præsidenten for appelkamrene og efter at have hørt formanden for det kammer, som medlemmet tilhører, træffer afgørelse herom.

7.   Præsidenten for, formændene for og medlemmerne af appelkamrene er uafhængige. De er ikke ved deres afgørelser bundet af nogen instrukser.

8.   Afgørelser truffet af et udvidet kammer om klager eller udtalelser om retlige spørgsmål, der er forelagt af den administrerende direktør i henhold til artikel 135, er bindende for agenturets besluttende organer, jf. artikel 130.

9.   Præsidenten for, formændene for og medlemmerne af appelkamrene må ikke være undersøgere eller medlemmer af indsigelsesafdelingerne, afdelingen med ansvar for registrets førelse eller annullationsafdelingerne.

Artikel 136a

Mæglings- og voldgiftscenter

1.     Agenturet kan oprette et mæglings- og voldgiftscenter, der er uafhængigt af de beslutningsdygtige organer i henhold til artikel 130. Centret skal have til huse i agenturets lokaler.

2.     Enhver fysisk eller juridisk person kan frivilligt gøre brug af centrets tjenester med henblik på mindelig bilæggelse af tvister, der henhører under denne forordning og direktiv ….

3.     Agenturet kan desuden indlede en voldgiftssag ex officio med henblik på at give parterne mulighed for at nå frem til en mindelig løsning.

4.     Centret ledes af en direktør, der er ansvarlig for centrets aktiviteter.

5.     Direktøren udnævnes af administrationsrådet.

6.     Centret udarbejder procedureregler for mægling og voldgift og regler for centrets arbejde. Procedurereglerne for mægling og voldgift og reglerne for centrets arbejde skal godkendes af administrationsrådet.

7.     Centret udarbejder en liste over mæglere og voldgiftmænd til at bistå parterne med bilæggelsen af deres tvist. De skal være uafhængige og have relevante kompetencer og relevant erfaring. Listen kræver administrationsrådets godkendelse.

8.     Undersøgere og medlemmer af den pågældende afdeling eller af appelkamrene kan ikke medvirke ved mægling eller voldgift, hvis de:

9.     En person, som er blevet anmodet om at udtale sig som medlem af et voldgifts- eller mæglingspanel, kan ikke være involveret i indsigelse, annullering eller klager i den sag, som oprindelig gav anledning til mægling eller voldgift.« [Ændring 93]

107)

Artikel 138 affattes således:

»Artikel 138

Budgetudvalget

1.   Budgetudvalget har de beføjelser, der er fastsat i denne afdeling.

2.   Artikel 125, artikel 126 og artikel 127, stk. 1-4, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på budgetudvalget.

3.   Budgetudvalget træffer sine beslutninger med absolut flertal blandt medlemmerne. Der kræves dog et flertal på to tredjedele af udvalgets medlemmer til at træffe de beslutninger, som budgetudvalget er kompetent til at træffe ifølge artikel 140, stk. 3, og artikel 143. I begge tilfælde har hvert medlem én stemme.«

108)

I artikel 139 tilføjes følgende stykke:

»4.   Agenturet udarbejder hvert andet år en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om dets finansielle situation. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen agenturets økonomiske situation. [Ændring 94]

4a.     Agenturet sørger for, at der findes en reservefond, der dækker et år af dets operationelle udgifter, for at sikre kontinuiteten i arbejdet. «[Ændring 95]

109)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 141a

Bekæmpelse af svig

1.   For at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (*12) skal agenturet tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtage passende bestemmelser, som finder anvendelse på samtlige af agenturets medarbejdere med anvendelse af den model, der findes i bilaget til denne aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem agenturet.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (*13) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller en kontrakt, der er finansieret af agenturet.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

5.   Budgetudvalget skal vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til de relevante risici for svig under hensyntagen til cost benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal iværksættes.

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1)."

(*13)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).«"

110)

Artikel 144 affattes således:

»Artikel 144

Gebyrer

1.   Ud over de gebyrer, der er fastsat i artikel 26, stk. 2, artikel 36, stk. 1, litra c), artikel 41, stk. 3, artikel 44, stk. 4, artikel 47, stk. 1 og 3, artikel 49, stk. 4, artikel 56, stk. 2, artikel 60, artikel 81, stk. 3, artikel 82, stk. 1, artikel 113, stk. 1, og artikel 147, stk. 5, opkræves der gebyrer i følgende tilfælde:

2.   De gebyrer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til en størrelse, der sikrer, de niveauer , der er fastsat i bilag -I , for at sikre, at indtægterne i princippet er tilstrækkelige til, at agenturets budget balancerer, samtidig med at man undgår en akkumulering af store overskud. Med forbehold af artikel 139, stk. 4, skal Kommissionen revidere gebyrernes størrelse, hvis et betydeligt overskud bliver regelmæssigt tilbagevendende. Hvis denne revision ikke fører til en nedbringelse eller en ændring i gebyrstørrelsen, der har til formål at forhindre, at der påløber yderligere et betydeligt overskud, skal det overskud, der akkumuleres efter revisionen, overføres til Den Europæiske Unions budget. [Ændring 96]

3.   Den administrerende direktør skal fastsætte det beløb, der skal betales for de tjenester, som leveres af agenturet, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 1, og i forbindelse med publikationer udgivet af agenturet i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i medfør af artikel 144 a, litra d). Afgiften må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved den specifikke tjenesteydelse, som agenturet har leveret.

4.   I overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i medfør af artikel 144 a, litra d), kan den administrerende direktør træffe følgende foranstaltninger:

Kan de betalingsmetoder, der er omhandlet i litra a), finde anvendelse, skal den administrerende direktør fastsætte den dato, hvor sådanne betalinger anses for at være foretaget til agenturet.«

111)

Følgende afdeling indsættes:

»AFDELING 6

Delegation af beføjelser

Artikel 144a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

112)

I Artikel 145 ændres »dets gennemførelsesforanstaltninger« til »de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning«. affattes således:

»Artikel 145

De gældende bestemmelser

"Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, finder denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning anvendelse på alle ansøgninger om international registrering, der indgives i henhold til protokollen til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemærker, der blev vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 (herefter benævnt henholdsvis »internationale ansøgninger« og »Madridprotokollen«), og som er baseret på en ansøgning om et EU-varemærke eller på et EU-varemærke samt på registreringer af varemærker, hvor Den Europæiske Union er designeret i det internationale register, der føres af Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (i det følgende benævnt henholdsvis: »international registrering« og »Det Internationale Bureau«).« [Ændring 99]

113)

Artikel 147, stk. 4, 5 og 6 ændres til følgende:

»4.   Ved indgivelse af en international ansøgning erlægges der et gebyr til agenturet. Dersom den internationale registrering skal baseres på et EU-varemærke, så snart dette er blevet registreret, forfalder gebyret på datoen for registrering af EU-varemærket. Ansøgningen anses ikke for indgivet, før gebyret er betalt.

5.   Den internationale ansøgning skal opfylde de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra a).

6.   Agenturet skal undersøge, om den internationale ansøgning opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 146 og i stk. 1, 3 og 5 i nærværende artikel.

7.   Agenturet skal hurtigst muligt fremsende den internationale ansøgning til Det Internationale Bureau.«[Ændring 100]

114)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 148a

Meddelelse om ugyldighed af den oprindelige ansøgning eller registrering

Agenturet skal inden for skal i en periode på fem år fra datoen for den internationale registrering underrette Det Internationale Bureau om de eventuelle omstændigheder og afgørelser, der berører gyldigheden af den EU-varemærkeansøgning eller den EU-varemærkeregistrering, som den internationale registrering var baseret på.«[Ændring 101]

115)

Følgende punktum indsættes i artikel 149:

»Begæringen skal opfylde de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra c).« [Ændring 102]

116)

Artikel 154, stk. 4, udgår.

117)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 154a

Fællesmærker og certificeringsmærker

Når en international registrering er baseret på en oprindelig ansøgning eller oprindelig registrering vedrørende et fællesmærke, et certificeringsmærke eller et garantimærke, skal agenturet følge de procedurer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra f) den internationale registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, behandles som et EU-fællesmærke. Indehaveren af den internationale registrering skal forelægge de bestemmelser, der gælder for anvendelsen af mærket, jf. artikel 67, direkte for agenturet senest to måneder efter den dato, på hvilken Det Internationale Bureau underretter agenturet om den internationale registrering .«[Ændring 103]

118)

Artikel 155 udgår.

119)

Artikel 156 ændres således:

120)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 158a

Retsvirkninger af registreringen af en overdragelse

Noteringen af et ejerskifte af den internationale registrering i det internationale register har samme virkning som indførelsen af en overdragelse i registret i henhold til artikel 17.

Artikel 158b

Retsvirkninger af registreringen af licenser og andre rettigheder

Noteringen af en licens eller en begrænsning af indehaverens rådighedsret for så vidt angår den internationale registrering i det internationale register skal have samme virkning som registreringen af en licens, af en tinglig rettighed, af en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning eller insolvensbehandling i registret i medfør af henholdsvis artikel 19, 20, 21 og 22.

Artikel 158c

Undersøgelse af begæringer om registrering af overdragelser, licenser eller begrænsninger af indehaverens rådighedsret

Agenturet fremsender begæringer om registrering af en overdragelse af ejendomsretten, en licens eller en begrænsning af indehaverens rådighedsret, en ændring eller en annullering af en licens eller fjernelse af en begrænsning af indehaverens rådighedsret, som det har modtaget, til Det Internationale Bureau i de tilfælde, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra h).«[Ændring 105]

121)

Artikel 159 ændres således:

122)

I afsnit XIII indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 4

Kompetencetildeling

Artikel 161a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163a med henblik på at præcisere:

123)

Artikel 162 udgår.

124)

Artikel 163 udgår.

125)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 163a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Delegationen af beføjelser i artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.   Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i medfør af artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to fire måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«[Ændring 110]

126)

Artikel 164 udgår.

127)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 165a

Evaluering og revision

1.   Kommissionen skal inden 2019 og derefter hvert femte år iværksætte en evaluering af evaluere denne forordnings gennemførelse. [Ændring 112]

2.   Evalueringen skal bestå af en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer for samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaternes centrale kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret, med særlig vægt på finansieringsmekanismen. Evalueringen skal yderligere vurdere virkningen og effektiviteten af agenturet og dets arbejdsmetoder. Evalueringen skal navnlig dække det eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle følger af en sådan ændring.

3.   Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og administrationsrådet. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

4.   I forbindelse med hver anden evaluering foretages der desuden en analyse af de resultater, som agenturet har opnået i forhold til dets målsætninger, mandat og opgaver. Finder Kommissionen, at en videreførelse af agenturet ikke længere er berettiget i forhold til de tildelte målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at denne forordning ophæves.«

127a)

Følgende bilag indsættes:

»Bilag -I

Gebyrbeløb

De gebyrer, der skal betales til agenturet i henhold til denne forordning og i henhold til forordning (EF) nr. 2868/95, fastsættes som følger:

[Ændring 111]

1)

Regel 4 udgår.

2)

Regel 30, stk. 2, udgår. [Ændring 113]