7.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 358/13 |
Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Kommissionens meddelelse »Handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 — et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede«
(Udtalelsen i sin helhed findes på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes (EDPS') hjemmeside http://www.edps.europa.eu)
2013/C 358/08
1. Indledning
1.1. Høring af den tilsynsførende
1. |
Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen sin meddelelse »Handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 — et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede« (meddelelsen) (1). Forslaget blev sendt til den tilsynsførende med henblik på høring den 7. december 2012. |
2. |
Inden vedtagelsen af meddelelsen fik den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger til Kommissionen. Han glæder sig over, at der er taget hensyn til visse af disse bemærkninger i meddelelsen. |
1.2. Mål og baggrund for meddelelsen og formål med den tilsynsførendes udtalelse
3. |
Meddelelsen indfører en handlingsplan for e-sundhed for perioden 2012-2020. Ifølge handlingsplanen kan informations- og kommunikationsteknologier (ikt) inden for trivsel og sundhed øge effektiviteten i sundhedssystemerne, øge den enkelte borgers livskvalitet og åbne op for innovationen på trivsels- og sundhedsmarkederne. |
4. |
Denne udtalelse skal ses i lyset af e-sundheds stigende betydning i et informationssamfund i udvikling og den aktuelle politiske debat i EU om e-sundhed. Udtalelsen fokuserer navnlig på e-sundhedsinitiativernes indvirkning på den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger. Der fremsættes endvidere bemærkninger til de områder, hvor der skal træffes yderligere foranstaltninger, som identificeres i meddelelsen. |
3. Konklusioner
33. |
Den tilsynsførende bifalder, at der specifikt fokuseres på databeskyttelse i forslaget til meddelelsen, men identificerede områder, der kunne forbedres yderligere. |
34. |
Den tilsynsførende understreger, at erhvervslivet, medlemsstaterne og Kommissionen i fornødent omfang bør tage databeskyttelseskrav i betragtning, når de vedtager initiativer på e-sundhedsområdet. Den tilsynsførende:
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2013.
Giovanni BUTTARELLI
Assisterende Europæisk Tilsynsførende for Databeskyttelse
(1) COM(2012) 736 final.