BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Generel baggrund

Den 29. juni 2011 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til en flerårig finansiel ramme for 2014-2020[1], som blev ændret den 6. juli 2012[2]. Under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 7.-8. februar 2013 foreslår Kommissionen, at der afsættes et maksimumsbeløb på 1 891,936 mio. EUR til udgifter i tilknytning til fødevarer og foder i perioden 2014-2020. Formålet med denne forordning er at modernisere de finansielle bestemmelser for dette område.

Den vigtigste aktuelle lovramme for finansiering af disse områder er Rådets beslutning 2009/470/EF for så vidt angår veterinære udryddelsesprogrammer og veterinære hasteforanstaltninger, Rådets direktiv 2000/29/EF med hensyn til plantesundhedsforanstaltninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for finansiering af foranstaltninger vedrørende offentlig kontrol. Der er fastsat yderligere specifikke finansielle bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider samt i en lang række andre rådsdirektiver vedrørende dyre- og plantesundhed.

Denne sammenstykkede ramme er ikke i tråd med visse af finansforordningens bestemmelser og er ret kompleks. Den har udviklet sig med tiden og må nu strømlines.

Dette er en mulighed for at lade de nuværende finansielle bestemmelser, som er indeholdt i flere forskellige retsgrundlag, afløse af en enkelt, klar og moderne finansiel ramme, som sikrer, at den økonomiske forvaltning af udgifterne på fødevare- og foderområdet gennemføres og fungerer optimalt. Først og fremmest vil de økonomiske forvaltningsstrukturer blive forenklet på grundlag af klare mål og indikatorer. Finansieringssatserne vil også være klarere og enklere.

Dette forslag indgår som en del af pakken vedrørende sundere dyr og planter for en sikrere fødevarekæde, som omfatter forslag til:

– dyresundhedspolitikken, som sigter mod at beskytte og forbedre dyrenes sundhedstilstand og forhold i EU, navnlig for dyr bestemt til fødevareproduktion, samtidig med at det sikres, at samhandelen i EU med og import af dyr og animalske produkter kan afvikles i overensstemmelse med de relevante sundhedsstandarder og internationale forpligtelser

– plantesundhedsordningen, som har til formål at beskytte EU's landbrug og skovbrug ved at forebygge indslæbning og spredning af ikke naturligt hjemmehørende planteskadegørere

– ordningen for produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af landbrugsplantearter, grøntsagsarter, forstlige arter samt frugt-, vin- og prydplantearter, som sikrer, at EU's sundheds-, identitets- og kvalitetskriterier overholdes

– reglerne om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der udføres for at sikre anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen samt reglerne om dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og planteformeringsmateriale, plantebeskyttelsesmidler og pesticider.

· Fokus for foranstaltningerne/udgifterne

De veterinære udryddelsesprogrammer er afgørende nødvendige for gradvist at kunne eliminere en række listeopførte dyresygdomme, som er endemiske i visse områder af Unionen, ved hjælp af en bred vifte af foranstaltninger, herunder vaccination, undersøgelse af dyr og godtgørelse for slagtning og aflivning. Når der ydes EU-tilskud til disse foranstaltninger, gives der højeste prioritet til sygdomme af betydning for folkesundheden og sygdomme med store økonomiske konsekvenser - på grund af de handelsmæssige implikationer og indkomsttabene for landbrugerne - for husdyrsektoren generelt og for tilknyttede sektorer.

I EU's ordninger for plantesundhed og planteformeringsmateriale gives højeste prioritet til at beskytte EU's landbrug og skovbrug ved at forebygge, at planteskadegørere, der ikke er naturligt hjemmehørende, indslæbes og spredes, og til at sikre, at der er sundt plantemateriale til rådighed helt fra starten af planteproduktionskæden, og at dette materiale også anvendes.

Udgifterne til offentlig kontrol omfatter finansiering af programmet "Bedre uddannelse - større fødevaresikkerhed", som fremmer en harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med forvaltningen af Unionens og de enkelte landes kontrolsystemer, samt nettet af EU-referencelaboratorier, som yder videnskabelig og teknisk ekspertbistand på områder, hvor effektiviteten af den offentlige kontrol er afhængig af, at de analyse- eller testmetoder, som de offentlige laboratorier benytter sig af, og resultaterne heraf er kendetegnet ved kvalitet, ensartethed og pålidelighed. De omfatter også andre foranstaltninger med henblik på at forbedre effektiviteten af den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, og håndhævelsen af gældende EU-ret vedrørende fødevarekæden generelt.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

· Høring af interesserede parter

Da disse politikker i nogen tid har været genstand for revurdering, understøttes de hver især af deres egne konsekvensanalyser, og diverse elementer af politikkerne er blevet drøftet tilbundsgående med interesseparter i forskellige høringsfora.

· Fremskyndet konsekvensanalyse

Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere foretog en konsekvensanalyse mellem august og september 2012. Man tog stilling til fire løsningsmodeller:

– Løsningsmodel 1: Ingen ændringer. Den nuværende lovramme ville ikke være i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme. Det ville ikke være muligt at øge udgifterne til plantesundhed.

– Løsningsmodel 2: At samle den eksisterende lovgivning i én enkelt retsakt. Dette ville fremme en enklere og lettere forståelig lovgivning, men den finansielle ramme ville ikke kunne tilpasses.

– Løsningsmodel 3(a): At fastlægge ét enkelt, sammenhængende finansieringsprogram, hovedsagelig under anvendelse af eksisterende finansielle bestemmelser, men med forbedringer. Forenklingen af systemet og harmoniseringen af satserne ville mindske den administrative byrde for Kommissionen og medlemsstaterne. Nye finansielle forvaltningsværktøjer, såsom klare mål og indikatorer, ville sikre en mere effektiv anvendelse af de tilgængelige ressourcer.

– Løsningsmodel 3(b): At indføre aspekter af udgifts- og ansvarsfordelingsordningerne (CRSS). Denne løsningsmodel indebærer en participatorisk tilgang, hvor de offentlige myndigheder deler byrden i form af opståede tab samt ansvaret for systemets drift med den private sektor. Den administrative byrde kunne forventes at ville øges på kort sigt, og systemet ville formodentlig være vanskeligt at administrere.

– Løsningsmodel 4: At indstille alle EU-foranstaltninger. Denne løsningsmodel blev vurderet ikke at være hensigtsmæssig, fordi den ville bringe målene på de relevante politikområder i fare og ville have en meget negativ indvirkning på handelen.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, skal være nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugspolitik. Foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 168, stk. 4, litra b), skal have til formål at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker. Dette forslag indebærer finansiel støtte til foranstaltninger fra EU's og medlemsstaternes side med henblik på at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden samt et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne i fødevarekæden. Valget af artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b), i TEUF er således berettiget af såvel formålet med som indholdet af forslaget. Dette forslag skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den 29. juni 2011 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til en flerårig finansiel ramme for 2014-2020[3], som blev ændret den 6. juli 2012[4]. Under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 7.-8. februar 2013 foreslår Kommissionen, at der afsættes et maksimumsbeløb på 1 891,936 mio. EUR til udgifter i tilknytning til fødevarer og foder i perioden 2014-2020. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer, har Kommissionen siden 2008 betroet gennemførelsesopgaver i forbindelse med forvaltningen af fødevare- og foderprogrammet til Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere. Kommissionen kan, på grundlag af en cost-benefit-analyse, anvende et eksisterende forvaltningsorgan til gennemførelsen af dette program.

5.           RESUMÉ AF DENNE FORORDNINGS INDHOLD

Ved denne forordning fastlægges anvendelsesområdet og målene for udgifter på fødevare- og foderområdet op til et loft på 1 891,936 mio. EUR i løbende priser. Målene er et højt sikkerhedsniveau for fødevarer og fødevareproduktionssystemer, en højere dyresundhedsstatus og dyrevelfærd, opdagelse og udryddelse af skadegørere og at sikre en effektiv gennemførelse af den offentlige kontrol. Disse mål er ledsaget af de relevante indikatorer.

Ved forordningen fastsættes desuden støtteberettigede foranstaltninger og udgifter.

Finansieringssatserne for tilskud strømlines. Der fastsættes en standardfinansieringssats på 50 % af de støtteberettigede udgifter. Denne sats kan under visse omstændigheder forhøjes til 75 % og 100 %. For at undgå den administrative byrde, der er forbundet med forvaltning af mikroprogrammer, fastsættes mindstebeløbet for tilskud ved denne forordning til 50 000 EUR.

Forordningen indeholder også bestemmelser om adgang til reserven til kriser i landbrugssektoren i visse tilfælde.

For så vidt angår plantesundhed vil EU-tilskud, med henblik på at beskytte EU mod skadegørere på baggrund af blandt andet globaliseringen af handelen og klimaændringerne, også omfatte undersøgelsesprogrammer til påvisning af forekomst af skadegørere og plantesundhedsmæssige støtteforanstaltninger for medlemsstaternes fjernområder.

Denne forordning giver mulighed for at støtte EU-referencelaboratorierne og projekter, der sigter mod at forbedre effektiviteten af den offentlige kontrol.

Med henblik på at sikre klarhed og gennemsigtighed fastsættes der ved denne forordning procedurer for forelæggelse og evaluering af årlige og flerårige kontrolprogrammer og en procedure for oprettelse eller opdatering af listen over dyresygdomme og planteskadegørere, der berettiger til medfinansiering.

Procedurerne for finansiering på disse områder forenkles. Først og fremmest reduceres antallet af afgørelser, som Kommissionen vil skulle vedtage, betragteligt. For eksempel vil afgørelserne om godtgørelser ikke længere blive truffet af Kommissionen.

2013/0169 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og direktiv 2009/128/EF og forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[5],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       EU-lovgivningen indeholder krav vedrørende fødevarer og fødevaresikkerhed og foder og fodersikkerhed i alle produktionsled, herunder regler, der tager sigte på at garantere fair handelspraksis og information til forbrugerne. Lovgivningen indeholder også krav vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af overførbare dyresygdomme og zoonoser samt krav vedrørende dyrevelfærd, animalske biprodukter, plantesundhed og planteformeringsmateriale, beskyttelse af plantesorter, genetisk modificerede organismer samt markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig anvendelse af pesticider. EU-lovgivningen indeholder også bestemmelser om offentlig kontrol og andre kontrolaktiviteter, der har til formål at sikre en effektiv implementering og overholdelse af disse krav.

(2)       Den overordnede målsætning for EU-lovgivningen på disse områder er at bidrage til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden, et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne og et højt miljøbeskyttelsesniveau, samtidig med at konkurrenceevne og jobskabelse tilgodeses.

(3)       For at kunne forfølge denne overordnede målsætning er det nødvendigt at råde over passende finansielle midler. Det er derfor nødvendigt, at Unionen bidrager til finansieringen af foranstaltninger, der gennemføres på de forskellige områder, der er omfattet af den overordnede målsætning. Derudover bør der, med henblik på at sikre en effektiv målretning af udgifterne, opstilles specifikke mål og fastlægges indikatorer, der gør det muligt at vurdere, i hvilken udstrækning disse mål opfyldes.

(4)       EU-finansieringen af udgifter i tilknytning til fødevarer og foder har hidtil haft form af tilskud, offentlige indkøb og betalinger til internationale organisationer, der er aktive på området. Finansieringen bør fortsat ydes på denne måde.

(5)       Af hensyn til budgetdisciplinen er det nødvendigt ved denne forordning at fastlægge en liste over støtteberettigede foranstaltninger, der kan gøres til genstand for EU-tilskud, samt støtteberettigede udgifter og de relevante procentsatser.

(6)       Den 29. juni 2011 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til en flerårig finansiel ramme for 2014-2020[8], som blev ændret den 6. juli 2012[9]. Under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 7.-8. februar 2013 foreslår Kommissionen, at der afsættes et maksimumsbeløb på 1 891,936 mio. EUR til udgifter i tilknytning til fødevarer og foder i perioden 2014-2020.

(7)       Kommissionen foreslår i sit forslag til en flerårig finansiel ramme for 2014-2020 desuden, at der indføres en hastemekanisme til brug i krisesituationer. Følgelig bør der i ekstraordinære tilfælde, f.eks. i forbindelse med krisesituationer på dyre- og plantesundhedsområdet, når bevillingerne under udgiftsområde 3 er utilstrækkelige, men hasteforanstaltninger er påkrævede, overføres midler fra reserven til kriser i landbrugssektoren i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af […] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[10].

(8)       I henhold til den nuværende lovgivning godtgøres visse støtteberettigede udgifter med faste procentsatser, mens der for andre udgifter ikke er fastsat noget loft. Med henblik på at strømline og forenkle systemet bør der fastsættes en fast maksimumssats for godtgørelser. Denne bør fastsættes til det niveau, der almindeligvis anvendes for tilskud. Det er også nødvendigt at åbne mulighed for under visse omstændigheder at forhøje denne standardmaksimumssats.

(9)       I lyset af vigtigheden af at nå målene med denne forordning bør 100 % af de støtteberettigede udgifter finansieres for visse foranstaltninger, forudsat at gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger også indebærer afholdelse af udgifter, der ikke er støtteberettigede.

(10)     Unionen er ikke blot ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt, men også for at træffe foranstaltninger til at imødekomme behovet for at forenkle Unionens udgiftsprogrammer med henblik på at mindske den administrative byrde og omkostningerne for modtagere af midlerne og for alle involverede aktører, jf. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Smart regulering i Den Europæiske Union[11]. Af hensyn til omkostningseffektiviteten, både for Kommissionen og på medlemsstatsplan, bør der ikke længere ydes tilskud under en bestemt beløbsgrænse.

(11)     EU-lovgivningen foreskriver, at medlemsstaterne skal gennemføre visse foranstaltninger i tilfælde af forekomst af og udvikling i visse dyresygdomme og zoonoser. Unionen bør derfor yde tilskud til sådanne hasteforanstaltninger.

(12)     Det er også nødvendigt - ved hjælp af passende udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsforanstaltninger - at begrænse antallet af udbrud af dyresygdomme og zoonoser, der udgør en risiko for menneskers og dyrs sundhed, og at forhindre, at sådanne udbrud opstår. Der bør af samme grund ydes EU-tilskud til nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de pågældende sygdomme og zoonoser.

(13)     Af organisatoriske hensyn og af hensyn til effektiviteten i forvaltningen af finansiering på dyre- og plantesundhedsområdet bør der fastsættes regler om indholdet, forelæggelse, evaluering og godkendelse af nationale programmer, herunder programmer, der gennemføres i regionerne i Unionens yderste periferi som nævnt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Der bør af de samme grunde også fastsættes frister for rapportering og indgivelse af betalingsanmodninger.

(14)     I henhold til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet[12] skal medlemsstaterne træffe visse hasteforanstaltninger til udryddelse af skadegørere på planter eller planteprodukter (i det følgende benævnt "skadegørere"). Unionen bør yde tilskud til udryddelse af sådanne skadegørere. Der bør tillige under visse omstændigheder være mulighed for EU-tilskud til hasteforanstaltninger, der har til formål at inddæmme de skadegørere, som har de alvorligste konsekvenser for Unionen, og som ikke kan udryddes i bestemte områder, samt til forebyggende foranstaltninger vedrørende disse skadegørere.

(15)     Hasteforanstaltninger, der træffes mod skadegørere, bør være berettiget til EU-medfinansiering, hvis de pågældende foranstaltninger har en merværdi for hele Unionen. Af samme grund bør der være mulighed for EU-tilskud for skadegørere, der er opført i direktiv 2000/29/EF som skadegørere, der ikke vides at forekomme i Unionen. Hvor skadegørere vides at forekomme i Unionen, bør kun foranstaltninger vedrørende de skadegørere, der har de alvorligste konsekvenser for Unionen, være berettiget til EU-tilskud. Også foranstaltninger vedrørende skadegørere, der er omfattet af EU-hasteudryddelsesforanstaltninger, bør være berettiget til EU-tilskud.

(16)     Det er nødvendigt at påvise forekomsten af visse skadegørere i god tid. Undersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører til påvisning af sådan forekomst, er afgørende nødvendige for at sikre øjeblikkelig udryddelse af udbrud af de pågældende skadegørere. De undersøgelser, der gennemføres af de enkelte medlemsstater, er afgørende nødvendige for at kunne beskytte alle de øvrige medlemsstaters områder. Unionen bør bidrage til finansieringen af disse undersøgelser.

(17)     Medlemsstaternes fjernområder oplever vanskeligheder som følge af deres periferiske beliggenhed og afhængighed af et begrænset antal produkter. Unionen bør yde tilskud til medlemsstaterne til programmer, som de gennemfører til bekæmpelse af skadegørere i disse meget afsidesliggende regioner i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006[13].

(18)     Den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, er et meget vigtigt redskab til kontrol med og overvågning af, at de relevante EU-krav implementeres, overholdes og håndhæves. Effektive offentlige kontrolsystemer er en forudsætning for, at der kan opretholdes et højt sikkerhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden, samtidig med at der sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der bør kunne ydes EU-tilskud til sådanne kontrolforanstaltninger. Der bør især være mulighed for at yde tilskud til EU-referencelaboratorierne til afholdelse af de udgifter, disse laboratorier har i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammer godkendt af Kommissionen. Eftersom effektiviteten af den offentlige kontrol også er afhængig af, at kontrolmyndighederne råder over veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til EU-lovgivningen, bør Unionen desuden kunne yde støtte til uddannelse af dette personale og til relevante udvekslingsprogrammer, der arrangeres af de kompetente myndigheder.

(19)     En effektiv forvaltning af den offentlige kontrol er afhængig af hurtig udveksling af data og oplysninger vedrørende kontrollen. Dertil kommer, at en korrekt og ensartet anvendelse af de relevante regler er afhængig af, at der etableres effektive systemer med deltagelse af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Oprettelse og drift af databaser og IT-informationsstyringssystemer til disse formål bør derfor også være tilskudsberettiget.

(20)     Unionen bør stille midler til rådighed til de aktiviteter vedrørende teknik, videnskab, koordinering og kommunikation, der er nødvendige for at sikre en korrekt implementering af EU-lovgivningen og for at sikre tilpasning af lovgivningen til den videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Der bør også afsættes midler til projekter, der sigter mod at forbedre effektiviteten af den offentlige kontrol.

(21)     I henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[14] skal ethvert forslag, som forelægges for lovgivningsmyndigheden, og som indeholder undtagelser fra bestemmelser i samme forordning, klart angive sådanne undtagelser og den specifikke begrundelse herfor. I lyset af den særlige karakter af visse af de målsætninger, der er omfattet af nærværende forordning, og i betragtning af at medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder er bedst placeret til at gennemføre de aktiviteter, der knytter sig til disse målsætninger, bør disse myndigheder derfor betragtes som udpegede tilskudsmodtagere efter betydningen i artikel 128, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Der bør således kunne ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(22)     Uanset artikel 86 og som undtagelse fra artikel 130 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør udgifter til hasteforanstaltninger omfattet af nærværende forordnings artikel 7 og 17, på grund af sådanne foranstaltningers hastende og uforudsigelige karakter, være støtteberettigede fra den dato, hvor medlemsstaten anmelder forekomst af en sygdom eller en skadegører til Kommissionen. Kommissionen bør indgå de relevante budgetforpligtelser og foretage udbetalingerne for de støtteberettigede udgifter på grundlag af en vurdering af de betalingsanmodninger, der indgives af medlemsstaterne, hvis det er relevant og nødvendigt med midler fra reserven til kriser i landbrugssektoren.

(23)     Det er af største betydning, at sådanne hasteforanstaltninger gennemføres omgående. Det ville derfor virke imod hensigten at udelukke udgifter, der er afholdt inden indgivelsen af en ansøgning om tilskud, fra finansiering, da dette ville tilskynde medlemsstaterne til at koncentrere deres øjeblikkelige indsats om at udarbejde en tilskudsansøgning frem for at gennemføre hasteforanstaltninger.

(24)     I betragtning af omfanget af den gældende EU-lovgivning vedrørende gennemførelse af udryddelses- og overvågningsforanstaltninger og de tekniske begrænsninger for så vidt angår anden tilgængelig sagkundskab er det nødvendigt, at en væsentlig del af de foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, gennemføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Det er derfor nødvendigt i visse tilfælde at medfinansiere lønomkostningerne til de nationale myndigheders personale.

(25)     Programmering gør det muligt at koordinere og prioritere og bidrager derved til en effektiv anvendelse af Unionens finansielle midler. Kommissionen bør derfor bemyndiges til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af visse foranstaltninger, der fastsættes ved denne forordning.

(26)     Kommissionen bør, med henblik på at sikre en ansvarlig og effektiv udnyttelse af Unionens finansielle midler, have mulighed for at kontrollere, at EU-midlerne faktisk anvendes til gennemførelse af støtteberettigede foranstaltninger, enten ved kontrol på stedet eller ved dokumentkontrol.

(27)     Unionens finansielle interesser bør beskyttes under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder og tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert.

(28)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår opstilling og ændring af lister over dyresygdomme og zoonoser, der berettiger til EU-tilskud, samt fastlæggelse af arbejdsprogrammer. I forbindelse med ændringer af listen over dyresygdomme, der berettiger til ansøgning om tilskud til hasteforanstaltninger, bør Kommissionen tage hensyn til de dyresygdomme, der skal anmeldes i henhold til Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet[15]. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[16].

(29)     Rådgivningsproceduren kan anvendes til vedtagelse af de foreløbige lister over dyresygdomme og zoonoser, der berettiger til tilskud på dyresundhedsområdet, da disse foreløbige lister udelukkende, og uden ændringer, bør indeholde de dyresygdomme og zoonoser, der allerede er støtteberettigede i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet[17].

(30)     EU-lovgivningen bør forvaltes og gennemføres på en sådan måde, at den giver de tilsigtede fordele i lyset af de høstede erfaringer. Kommissionen bør derfor vurdere, hvordan denne forordning fungerer, og hvor effektiv den er, og formidle resultaterne til de øvrige institutioner.

(31)     Flere forskellige komitéer bistår Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af EU-reglerne, der er omfattet af denne forordning, navnlig de komitéer, der er oprettet ved Rådets afgørelse 66/399/EØF af 14. juni 1966 om oprettelse af en stående komité for frø- og plantemateriale henhørende under landbrug, havebrug og skovbrug[18], Rådets afgørelse 76/894/EØF af 23. november 1976 om nedsættelse af en stående fytosanitær komité[19], Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale[20], Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion[21] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed[22]. Udvalgsproceduren bør strømlines på dette område, og den komité, der er oprettet ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002, bør pålægges at bistå Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser med hensyn til de udgifter, der afholdes på de relevante områder, ligesom komitéens navn bør tilpasses, så det afspejler de opgaver, komitéen er tiltænkt. Afgørelse 66/399/EØF og 76/894/EØF bør derfor ophæves, og direktiv 98/56/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr. 178/2002 ændres i overensstemmelse hermed.

(32)     Denne forordning afløser beslutning 2009/470/EF. Endvidere ændrer denne forordning artikel 13c, stk. 5, og artikel 22-26 i direktiv 2000/29/EF, artikel 66 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes[23], artikel 36 og 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF[24], artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider[25] og artikel 76 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF[26]. Direktiv 2000/29/EF, forordning (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005, direktiv 2009/128/EF og forordning (EF) nr. 1107/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I FÆLLES BESTEMMELSER

KAPITEL I GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG MÅL

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om forvaltning af udgifter, der afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, på de områder, der er omfattet af EU-regler:

a)           om fødevarer og fødevaresikkerhed i alle led i produktionen, forarbejdningen, distributionen og bortskaffelsen af fødevarer, herunder regler, der tager sigte på at garantere fair handelspraksis og beskyttelse af forbrugernes interesser og information til disse, samt fremstilling og anvendelse af genstande bestemt til kontakt med fødevarer

b)           om foder og fodersikkerhed i alle led i produktionen, forarbejdningen, distributionen og bortskaffelsen af foder og anvendelse af foder, herunder regler, der tager sigte på at garantere fair handelspraksis og beskyttelse af forbrugernes interesser og information til disse

c)           om dyresundhedsmæssige krav

d)           om dyrevelfærdsmæssige krav

e)           om beskyttelsesforanstaltninger mod skadegørere på planter eller planteprodukter som defineret i direktiv 2000/29/EF ("skadegørere")

f)            om produktion - med henblik på markedsføring - og markedsføring af planteformeringsmateriale

g)           om krav vedrørende markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig anvendelse af pesticider

h)           der har til formål at forebygge og minimere risici for folke- og dyresundheden ved animalske biprodukter og afledte produkter

i)            om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

j)            om beskyttelse af intellektuel ejendomsret for så vidt angår plantesorter samt bevaring og udveksling af plantegenetiske ressourcer.

Artikel 2 Mål

1.           De i artikel 1 omhandlede udgifter skal have til formål at opfylde:

a)      den generelle målsætning om at bidrage til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder og et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og miljøet, samtidig med at det sikres, at fødevare- og foderstofindustrien i Unionen kan agere i et miljø, der tilgodeser konkurrenceevne og jobskabelse

b)      følgende specifikke mål:

i)        at bidrage til et højt sikkerhedsniveau for fødevarer og fødevareproduktionssystemer og for andre produkter, der kan påvirke fødevaresikkerheden, og samtidig forbedre fødevareproduktionens bæredygtighed

ii)       at bidrage til en højere dyresundhedsstatus i Unionen og til forbedring af dyrs velfærd

iii)      at bidrage til tidlig påvisning af skadegørere og udryddelse af dem, hvor de pågældende skadegørere er kommet ind i Unionen

iv)      at bidrage til at forbedre effektiviteten og pålideligheden af den offentlige kontrol og andre aktiviteter, der gennemføres med henblik på en effektiv gennemførelse og overholdelse af de i artikel 1 nævnte EU-regler.

2.           Med henblik på at måle opfyldelsen af de i stk. 1, litra b), omhandlede specifikke mål benyttes følgende indikatorer:

a)      for det specifikke mål i stk. 1, litra b), nr. i): reduktionen af antallet af sygdomstilfælde hos mennesker i Unionen, der kan sættes i forbindelse med fødevaresikkerhedsaspekter eller zoonoser

b)      for det specifikke mål i stk. 1, litra b), nr. ii):

i)        stigningen i antallet af medlemsstater eller regioner i medlemsstaterne, der er frie for dyresygdomme, for hvilke der ydes tilskud

ii)       samlet nedbringelse af sygdomsparametre såsom incidens, prævalens og antal sygdomsudbrud

c)      for det specifikke mål i stk. 1, litra b), nr. iii):

i)        dækningen af Unionens område for så vidt angår undersøgelser for skadegørere, navnlig skadegørere, der ikke vides at forekomme på Unionens område, og skadegørere, der anses for at være særligt farlige for Unionens område

ii)       udryddelsestid og -succesrate for disse skadegørere

d)      for det specifikke mål i stk. 1, litra b), nr. iv): en positiv udvikling med hensyn til resultaterne af kontrol gennemført inden for særligt problematiske områder og indberettet af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne.

KAPITEL II FINANSIERINGSFORMER OG GENERELLE FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 3 Finansieringsformer

1.           EU-finansiering til de i artikel 1 omhandlede udgifter gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.           Når der ydes tilskud til medlemsstaternes kompetente myndigheder, betragtes disse som udpegede tilskudsmodtagere efter betydningen i artikel 128, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Sådanne tilskud kan ydes uden indkaldelse af forslag.

3.           EU-tilskud til foranstaltninger omhandlet i denne forordning kan også ydes i form af frivillige betalinger til internationale organisationer, der er aktive på de områder, som er omfattet af de i artikel 1 nævnte regler, og som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde Unionen deltager.

Artikel 4 Budget

1.           Loftet for de i artikel 1 omhandlede udgifter er for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 et maksimumsbeløb på 1 891,936 EUR i løbende priser, jf. dog artikel 5.

2.           Det i stk. 1 omhandlede loft kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, audit og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af de i artikel 1 omhandlede udgifter og for at opfylde de opstillede målsætninger, herunder især undersøgelser, ekspertmøder og udgifter til IT-netværk med fokus på behandling og udveksling af oplysninger samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen måtte afholde i forbindelse med forvaltningen af disse udgifter.

3.           Loftet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem de foranstaltninger, der er vedtaget henholdsvis før og efter denne forordnings ikrafttræden. Der kan om nødvendigt afsættes bevillinger i budgettet, der rækker ud over 2020, for at dække tilsvarende udgifter med henblik på at muliggøre gennemførelsen af foranstaltninger, der endnu ikke er afsluttet pr. 31. december 2020.

Artikel 5 Brug af reserven til kriser i landbrugssektoren

EU-tilskud til foranstaltninger over for krisesituationer som omhandlet i afsnit II, kapitel I, afdeling 1, og afsnit II, kapitel II, afdeling 1, kan også finansieres i henhold til artikel 4, stk. 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/201X om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Artikel 6 Tilskud - maksimumssatser og minimumsbeløb

1.           Hvis Unionens finansielle bidrag ydes som et tilskud, må dette ikke overstige 50 % af de støtteberettigede udgifter.

2.           Den i stk. 1 omhandlede maksimumssats kan forhøjes til 75 % af de støtteberettigede udgifter til:

a)      aktiviteter på tværs af grænserne, som gennemføres af to eller flere medlemsstater i fællesskab for at bekæmpe eller udrydde skadegørere eller dyresygdomme

b)      medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger baseret på de seneste Eurostat-data er på under 90 % af EU-gennemsnittet.

3.           Den i stk. 1 omhandlede maksimumssats kan forhøjes til 100 % af de støtteberettigede udgifter, hvis de aktiviteter, hvortil der ydes EU-tilskud:

a)      vedrører bekæmpelse af alvorlige sundhedsrisici for Unionen

b)      er specifikke opgaver af særlig betydning for Unionen som udtrykkeligt anerkendt af Kommissionen i det i henhold til artikel 35, stk. 1, vedtagne arbejdsprogram eller

c)      gennemføres i tredjelande.

4.           Der ydes ikke tilskud på under 50 000 EUR.

AFSNIT II FINANSIELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I DYRESUNDHED

Afdeling 1 Hasteforanstaltninger

Artikel 7 Støtteberettigede foranstaltninger

1.           Der kan ydes tilskud til medlemsstaterne op til de i artikel 6, stk. 1, 2 og 3, fastsatte maksimumssatser til foranstaltninger truffet i tilfælde af bekræftet forekomst af en af de i henhold til artikel 8 listeopførte dyresygdomme, hvis de pågældende foranstaltninger er gennemført omgående og de gældende bestemmelser i den relevante EU-lovgivning er overholdt.

2.           Der kan ydes tilskud til medlemsstater, hvis to eller flere medlemsstater ved bekræftet forekomst af en af de i henhold til artikel 8 listeopførte dyresygdomme arbejder tæt sammen om at bekæmpe epidemien.

3.           Der kan ydes tilskud til medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer til beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod Unionens sundhedsstatus som følge af forekomst af eller udvikling i en af de i henhold til artikel 8 eller 11 listeopførte dyresygdomme og zoonoser i et tredjeland eller en medlemsstat.

4.           Der kan ydes tilskud til medlemsstater, hvis Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat beslutter, at de skal oprette lagre af biologiske produkter til bekæmpelse af de i henhold til artikel 8 eller 11 listeopførte dyresygdomme og zoonoser.

5.           Der kan ydes EU-tilskud til oprettelse af lagre af biologiske produkter eller indkøb af vaccinedoser, hvis forekomst af eller udviklingen i en i henhold til artikel 8 eller 11 listeopført dyresygdom eller zoonose i et tredjeland eller en medlemsstat kan udgøre en trussel mod EU.

Artikel 8 Liste over dyresygdomme

1.           Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en liste over dyresygdomme, der er støtteberettigede i henhold til artikel 7. Denne liste skal indeholde de dyresygdomme, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i beslutning 2009/470/EF. Gennemførelsesretsakten vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, i denne forordning.

2.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter ændre den i henhold til stk. 1 fastlagte liste over dyresygdomme under hensyntagen til de dyresygdomme, der skal anmeldes i henhold til direktiv 82/894/EØF, og sygdomme, der kan udgøre en ny trussel mod Unionen på grund af deres betydelige indvirkning på:

a)      menneskers sundhed

b)      dyrs sundhed eller velfærd eller

c)      landbrugs- eller akvakulturproduktion eller tilknyttede erhvervssektorer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 3, i denne forordning.

Artikel 9 Støtteberettigede udgifter

1.           Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede foranstaltninger, kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med samme stykke:

a)      udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af dyr, som de har fået slagtet eller aflivet, svarende til dyrenes markedsværdi umiddelbart inden slagte- eller aflivningstidspunktet

b)      udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af animalske produkter, som de har fået destrueret, svarende til disse produkters markedsværdi umiddelbart inden destruktionstidspunktet

c)      udgifter til rengøring af, eliminering af insekter fra og desinfektion af bedrifter og udstyr

d)      udgifter til destruktion af kontamineret foder og, hvis det ikke kan desinficeres, kontamineret udstyr

e)      udgifter til indkøb og indgift af vacciner, hvis Kommissionen har truffet beslutning herom/godkendt dem

f)       udgifter til transport af kadavere til forarbejdningsanlæg, hvor det er relevant

g)      i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde andre nødvendige udgifter til udryddelse af sygdommen, jf. den i nærværende forordnings artikel 35, stk. 3, omhandlede finansieringsafgørelse.

2.           Som en undtagelsesbestemmelse, jf. artikel 130, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, er udgifter støtteberettigede fra den dato, hvor medlemsstaten anmelder sygdommens forekomst til Kommissionen.

Kommissionen indgår de relevante budgetforpligtelser og foretager udbetalingen for de støtteberettigede udgifter efter at have vurderet de af medlemsstaterne indgivne betalingsanmodninger.

Afdeling 2 Programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser

Artikel 10 Støtteberettigede programmer

Der kan ydes tilskud til medlemsstaternes årlige eller flerårige nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de i henhold til artikel 11 listeopførte dyresygdomme og zoonoser (i det følgende benævnt "nationale programmer").

Artikel 11 Liste over dyresygdomme og zoonoser

1.           Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en liste over dyresygdomme og zoonoser, der er støtteberettigede i henhold til artikel 10. Denne liste skal indeholde de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilag I til beslutning 2009/470/EF. Gennemførelsesretsakten vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2, i denne forordning.

2.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter ændre den i henhold til stk. 1 opstillede liste under hensyntagen til

a)      situationen med hensyn til dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel

b)      udviklingen i zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller

c)      ny videnskabelig eller epidemiologisk udvikling.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 3.

Artikel 12 Støtteberettigede udgifter

Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de nationale programmer, kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 10:

a)           udgifter til udtagning af prøver fra dyr

b)           udgifter til test, forudsat at de er begrænset til:

i)       udgifter til testkit, reagenser og hjælpematerialer, som er identificerbare og anvendes specifikt til udførelse af de pågældende test

ii)       udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i udførelsen af testene

c)           udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af dyr, som de har fået slagtet eller aflivet som led i det nationale program, svarende til dyrenes markedsværdi umiddelbart inden slagte- eller aflivningstidspunktet

d)           udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af animalske produkter, som de har fået destrueret, svarende til disse produkters markedsværdi umiddelbart inden destruktionstidspunktet

e)           udgifter til indkøb og opbevaring af vaccinedoser eller vaccine og madding til dyr, der anvendes som led i programmerne

f)            udgifter til indgift af vaccinedoser til husdyr

g)           udgifter til distribution af vacciner og lokkemad til vildtlevende dyr

h)           udgifter til rengøring og desinfektion af samt eliminering af insekter fra bedrifter og udstyr på grundlag af patogenets epidemiologi og egenskaber

i)            i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifter til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a)-h) nævnte, forudsat at de pågældende foranstaltninger er angivet i den i artikel 14, stk. 2, omhandlede afgørelse om ydelse af tilskud.

Ved anvendelsen af første afsnit, litra c), fratrækkes en eventuel restværdi af dyrene i godtgørelsen.

Ved anvendelsen af første afsnit, litra d), fratrækkes restværdien af varmebehandlede ikke-rugede æg i godtgørelsen.

Artikel 13 Indhold og forelæggelse af de nationale programmer

1.           Senest den 31. maj hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de nationale programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ansøger om tilskud til.

Nationale programmer, der forelægges efter den 31. maj, kan ikke komme i betragtning til tilskud i det følgende år.

2.           De nationale programmer skal som minimum indeholde følgende:

a)      en beskrivelse af den epidemiologiske situation med hensyn til dyresygdommen eller zoonosen før programmets begyndelsestidspunkt

b)      en beskrivelse og afgrænsning af de geografiske og administrative områder, hvor programmet skal gennemføres

c)      programmets varighed

d)      angivelse af, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes

e)      anslået budget

f)       angivelse af de mål, der skal være nået ved programmets afslutning, og de forventede opnåede fordele

g)      egnede indikatorer til måling af, i hvilken udstrækning programmålene nås.

Hvert flerårigt nationalt program skal indeholde de i første afsnit, litra a)-g), omhandlede oplysninger for hvert år, der er omfattet af programmet.

3.           Hvis forekomst af eller udviklingen i en i henhold til artikel 11 listeopført dyresygdom eller zoonose kan udgøre en trussel mod Unionens sundhedsstatus, kan medlemsstaterne, for at beskytte Unionen mod indslæbning af den pågældende sygdom eller zoonose, i deres nationale programmer fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres i områder af tilgrænsende tredjelande i samarbejde med myndighederne i disse lande.

Artikel 14 Evaluering og godkendelse af de nationale programmer

1.           De nationale programmer evalueres under hensyntagen til de prioriteringer og kriterier, der er fastlagt i de i artikel 35, stk. 1, omhandlede årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, og, hvis det er relevant, dem, der er beskrevet i de i nærværende artikels stk. 5 omhandlede årlige eller flerårige retningslinjer.

2.           Årlige nationale programmer og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar hvert år ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden 1. januar til den 31. december det pågældende år. Efter forelæggelse af de i artikel 15 omhandlede foreløbige rapporter kan Kommissionen om nødvendigt ændre sådanne afgørelser i forhold til hele støtteberettigelsesperioden.

3.           Flerårige nationale programmer og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar i det første gennemførelsesår ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden fra den 1. januar i det første gennemførelsesår til slutningen af gennemførelsesperioden.

4.           I forbindelse med godkendelse af flerårige nationale programmer i henhold til stk. 3 kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater. Hvis budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater, indgår Kommissionen forpligtelser for disse årlige rater under hensyntagen til udviklingen i programmerne, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.

5.           Kommissionen kan i årlige eller flerårige retningslinjer fastlægge de prioriteringer og kriterier på veterinærområdet, der skal anvendes ved evalueringen af de nationale programmer.

Artikel 15 Rapportering

For hvert godkendt årligt eller flerårigt nationalt program forelægger medlemsstaterne senest den 31. marts hvert år Kommissionen en detaljeret teknisk og økonomisk årsrapport for det foregående år, som beskriver de opnåede resultater, målt på grundlag af de i artikel 13, stk. 2, litra g), omhandlede indikatorer, og en detaljeret oversigt over de afholdte støtteberettigede udgifter.

Desuden forelægger medlemsstaterne senest den 31. juli hvert år Kommissionen foreløbige tekniske og økonomiske rapporter for hvert godkendt årligt nationalt program.

Artikel 16 Betalinger

Medlemsstaten forelægger Kommissionen betalingsanmodningen for et givet år vedrørende et nationalt program senest den 31. marts det følgende år.

Kommissionen udbetaler EU-tilskuddet til de støtteberettigede udgifter efter behørig kontrol af de i artikel 15 omhandlede rapporter.

KAPITEL II PLANTESUNDHED

Afdeling 1 Hasteforanstaltninger

Artikel 17 Støtteberettigede foranstaltninger

1.           Der kan ydes tilskud til medlemsstaterne op til de i artikel 6, stk. 1, 2 og 3, fastsatte maksimumssatser til følgende foranstaltninger mod skadegørere, jf. dog artikel 18:

a)      foranstaltninger til udryddelse af en skadegører i et angrebet område, som træffes af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/29/EF eller i henhold til EU-foranstaltninger vedtaget i henhold til samme direktivs artikel 16, stk. 3

b)      foranstaltninger til inddæmning af en skadegører, mod hvilken der er truffet EU-inddæmningsforanstaltninger i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF, i et angrebet område, hvor den pågældende skadegører ikke kan udryddes, for så vidt disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af skadegøreren. Foranstaltningerne må kun vedrøre udryddelse af denne skadegører i stødpudezonen, hvis dens tilstedeværelse er påvist i den pågældende stødpudezone

c)      supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der træffes mod spredning af en skadegører, mod hvilken der er vedtaget EU-foranstaltninger i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF, bortset fra udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i litra a) og inddæmningsforanstaltninger som omhandlet i litra b), for så vidt disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af skadegøreren.

2.           Tilskud som omhandlet i stk. 1 kan også ydes til en medlemsstat, på hvis område de i stk. 1 omhandlede skadegørere ikke forekommer, men hvor der er truffet foranstaltninger mod indslæbning af disse skadegørere på den pågældende medlemsstats område, fordi de forekommer i en nabomedlemsstat eller et tredjeland, der grænser direkte op til den pågældende medlemsstat.

Artikel 18 Tilskudsbetingelser

De i artikel 17 omhandlede foranstaltninger kan komme i betragtning som støtteberettigede, hvis de pågældende foranstaltninger er gennemført omgående og de gældende bestemmelser i den relevante EU-lovgivning er overholdt, og forudsat at foranstaltningerne opfylder mindst én af følgende betingelser:

a)           De vedrører skadegørere, der er opført i bilag I, del A, afsnit I, og bilag II, del A, afsnit I, i direktiv 2000/29/EF.

b)           De er omfattet af en foranstaltning vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF.

Hvis der er tale om foranstaltninger, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b), kan tilskuddet ikke dække udgifter, der er afholdt efter udløbet af den foranstaltning, Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 19 Støtteberettigede udgifter

1.           Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de i artikel 17 omhandlede foranstaltninger, kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med samme artikel:

a)      udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i foranstaltningerne, samt udgifter til leje af udstyr, hjælpematerialer og andre nødvendige materialer, behandlingsmidler og laboratorietest

b)      udgifter til tjenesteydelseskontrakter med tredjeparter om udførelse af dele af foranstaltningerne

c)      udgifter til godtgørelse til de berørte erhvervsdrivende for destruktion og efterfølgende fjernelse af planter, planteprodukter og andre objekter samt rengøring og desinfektion af lokaler, arealer, vand, jord, vækstmedier, anlæg, maskiner og udstyr

d)      i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifterne til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a), b) og c) nævnte, forudsat at de pågældende foranstaltninger er angivet i den i artikel 35, stk. 3, omhandlede finansieringsafgørelse.

2.           Som en undtagelsesbestemmelse, jf. artikel 130, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, er udgifter støtteberettigede fra den dato, hvor medlemsstaten anmelder skadegørerens forekomst til Kommissionen.

Kommissionen indgår de relevante budgetforpligtelser og foretager udbetalingen for de støtteberettigede udgifter efter at have vurderet de af medlemsstaterne indgivne betalingsanmodninger.

Afdeling 2 Undersøgelsesprogrammer vedrørende forekomst af skadegørere

Article 20 Støtteberettigede undersøgelsesprogrammer

Der kan ydes tilskud til medlemsstaterne til årlige og flerårige undersøgelsesprogrammer, som de gennemfører vedrørende forekomst af skadegørere (i det følgende benævnt "undersøgelsesprogrammer"), forudsat at disse undersøgelsesprogrammer opfylder mindst én af følgende betingelser:

a)           De vedrører skadegørere, der er opført i bilag I, del A, afsnit I, og bilag II, del A, afsnit I, i direktiv 2000/29/EF.

b)           De er omfattet af en foranstaltning vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF.

For de i stk. 1, litra a), omhandlede skadegørere skal undersøgelsesprogrammerne være baseret på en vurdering af risikoen for indslæbning, etablering og spredning af skadegørerne på den pågældende medlemsstats område og skal som minimum omfatte de skadegørere, der udgør de største risici, og de vigtigste af de plantearter, der er udsat for disse risici.

Hvis der er tale om foranstaltninger, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b), kan tilskuddet ikke dække udgifter, der er afholdt efter udløbet af den foranstaltning, Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 21 Støtteberettigede udgifter

Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de i artikel 20 omhandlede undersøgelsesprogrammer, kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med samme artikel:

a)           udgifter til prøveudtagning

b)           udgifter til test, forudsat at de er begrænset til:

i)       udgifter til testkit, reagenser og hjælpematerialer, som er identificerbare og anvendes specifikt til udførelse af de pågældende test

ii)       udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i udtagningen af prøverne og udførelsen af testene

c)           i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifter til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a) og c) nævnte, forudsat at de pågældende foranstaltninger er angivet i den i artikel 23, stk. 2, omhandlede afgørelse om ydelse af tilskud.

Artikel 22 Indhold og forelæggelse af undersøgelsesprogrammerne

1.           Senest den 31. maj hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen undersøgelsesprogrammerne, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ansøger om tilskud til.

Undersøgelsesprogrammer, der forelægges efter den 31. maj, kan ikke komme i betragtning til tilskud i det følgende år.

2.           Undersøgelsesprogrammerne skal som minimum indeholde følgende:

a)      angivelse af, hvilke skadegørere der er omfattet af programmet

b)      en beskrivelse og afgrænsning af de geografiske og administrative områder, hvor programmet skal gennemføres, og en beskrivelse af disse områders status med hensyn til forekomst af de pågældende skadegørere

c)      programmets varighed

d)      antallet af planlagte visuelle kontroller, indsamlede prøver og test for de pågældende skadegørere og planter, planteprodukter og andre objekter

e)      anslået budget

f)       angivelse af de mål, der skal være nået ved programmets afslutning, og de forventede opnåede fordele

g)      egnede indikatorer til måling af, i hvilken udstrækning programmålene nås.

Hvert flerårigt undersøgelsesprogram skal indeholde de i første afsnit, litra a)-g), omhandlede oplysninger for hvert år, der er omfattet af programmet.

Artikel 23 Evaluering og godkendelse af undersøgelsesprogrammerne

1.           Undersøgelsesprogrammerne evalueres under hensyntagen til de prioriteringer og kriterier, der er fastlagt i de i artikel 35, stk. 1, omhandlede årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, og, hvis det er relevant, dem, der er beskrevet i de i nærværende artikel, stk. 5, omhandlede årlige eller flerårige retningslinjer.

2.           Årlige undersøgelsesprogrammer og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar hvert år ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden 1. januar til den 31. december det pågældende år. Efter forelæggelse af de i artikel 15 omhandlede foreløbige rapporter kan Kommissionen om nødvendigt ændre sådanne afgørelser i forhold til hele støtteberettigelsesperioden.

3.           Flerårige undersøgelsesprogrammer og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar i det første gennemførelsesår ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden fra den 1. januar i det første gennemførelsesår til slutningen af gennemførelsesperioden.

4.           I forbindelse med godkendelse af flerårige undersøgelsesprogrammer i henhold til stk. 3 kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater. Hvis budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater, indgår Kommissionen forpligtelser for disse årlige rater under hensyntagen til udviklingen i programmerne, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.

5.           Kommissionen kan i årlige eller flerårige retningslinjer fastlægge de plantesundhedsmæssige prioriteringer, herunder især skadegørere, der ikke vides at forekomme på Unionens område, og skadegørere, der anses for at være særligt farlige for Unionens område, samt kriterier, der skal anvendes ved evalueringen af undersøgelsesprogrammerne.

Artikel 24 Rapportering og betalinger

Artikel 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på undersøgelsesprogrammer.

Afdeling 3 Programmer vedrørende bekæmpelse af skadegørere i regioner i Unionens yderste periferi

Artikel 25 Støtteberettigede foranstaltninger og udgifter

1.           Der kan ydes tilskud til medlemsstaterne til programmer, som de gennemfører til bekæmpelse af skadegørere i regionerne i Unionens yderste periferi som nævnt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i overensstemmelse med målene i artikel 2 i forordning (EU) nr. 228/2013 (i det følgende benævnt "programmer for fjernområderne"). Disse tilskud skal vedrøre aktiviteter, der er nødvendige for at sikre en korrekt anvendelse i de pågældende regioner af de dér gældende regler om bekæmpelse af skadegørere.

2.           Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne til programmer for fjernområderne, kan komme i betragtning som EU-tilskudsberettigede:

a)      udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i gennemførelsen af foranstaltningerne, samt udgifter til leje af udstyr, hjælpematerialer og behandlingsmidler

b)      udgifter til tjenesteydelseskontrakter med tredjeparter om udførelse af dele af foranstaltningerne

c)      udgifter til prøveudtagning

d)      udgifter til test, forudsat at de er begrænset til:

i)        udgifter til testkit, reagenser og hjælpematerialer, som er identificerbare og anvendes specifikt til udførelse af de pågældende test

ii)       udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i udtagningen af prøverne og udførelsen af testene.

Artikel 26 Indhold og forelæggelse af programmerne for fjernområderne

1.           Senest den 31. maj hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen programmerne for fjernområderne, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ansøger om tilskud til.

Programmer for fjernområderne, der forelægges efter den 31. maj, kan ikke komme i betragtning til tilskud i det følgende år.

2.           Programmerne for fjernområderne skal som minimum indeholde følgende:

a)      angivelse af, hvilke skadegørere der er omfattet af programmet

b)      en beskrivelse og afgrænsning af de geografiske og administrative områder, hvor programmet skal gennemføres, og en beskrivelse af disse områders status med hensyn til forekomst af de pågældende skadegørere

c)      en teknisk analyse af den regionale plantesundhedsmæssige situation

d)      programmets varighed

e)      angivelse af de aktiviteter, der indgår i programmet, og, hvis det er relevant, antallet af planlagte visuelle kontroller, indsamlede prøver og test for de pågældende skadegørere og planter, planteprodukter og andre objekter

f)       anslået budget

g)      angivelse af de mål, der skal være nået ved programmets afslutning, og de forventede opnåede fordele

h)      egnede indikatorer til måling af, i hvilken udstrækning programmålene nås.

Hvert flerårigt program for fjernområderne skal indeholde de i første afsnit, litra a)-h), omhandlede oplysninger for hvert år, der er omfattet af programmet.

Artikel 27 Evaluering og godkendelse af programmerne for fjernområderne

1.           Programmerne for fjernområderne evalueres under hensyntagen til de prioriteringer og kriterier, der er fastlagt i de i artikel 35, stk. 1, omhandlede årlige eller flerårige arbejdsprogrammer.

2.           Årlige programmer for fjernområderne og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar hvert år ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden 1. januar til den 31. december det pågældende år. Efter forelæggelse af de i artikel 15 omhandlede foreløbige rapporter kan Kommissionen om nødvendigt ændre sådanne afgørelser i forhold til hele støtteberettigelsesperioden.

3.           Flerårige programmer for fjernområderne og den tilhørende finansiering godkendes senest den 31. januar i det første gennemførelsesår ved en afgørelse om ydelse af tilskud vedrørende foranstaltningerne og udgifterne i perioden fra den 1. januar i det første gennemførelsesår til slutningen af gennemførelsesperioden.

4.           I forbindelse med godkendelse af flerårige programmer for fjernområderne i henhold til stk. 3 kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater. Hvis budgetforpligtelserne opdeles i årlige rater, indgår Kommissionen forpligtelser for disse årlige rater under hensyntagen til udviklingen i programmerne, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.

Artikel 28 Rapportering og betalinger

Artikel 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på programmer for fjernområderne.

KAPITEL III TILSKUD TIL OFFENTLIG kontrol og andre aktiviteter

Artikel 29 EU-referencelaboratorier

1.           Der kan ydes tilskud til de i artikel 32 i forordning (EF) nr. 882/2004 omhandlede EU-referencelaboratorier til de udgifter, laboratorierne afholder i forbindelse med gennemførelsen af de af Kommissionen godkendte arbejdsprogrammer.

2.           Følgende udgifter kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med stk. 1:

a)      udgifter til personale, uanset medarbejdernes status, der er direkte involveret i de af laboratoriets aktiviteter, der udføres i dets egenskab af EU-referencelaboratorium

b)      udgifter til produktionsudstyr

c)      udgifter til hjælpematerialer

d)      udgifter til forsendelse af prøver, tjenesterejser, møder og uddannelsesaktiviteter.

Artikel 30 Uddannelse

1.           Unionen kan finansiere undervisning af det personale fra de kompetente myndigheder, der har ansvaret for offentlig kontrol, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 882/2004, med henblik på at udvikle en harmoniseret metode til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker, dyr og planter.

2.           Kommissionen udvikler uddannelsesprogrammer med fastlæggelse af de prioriterede indsatsområder baseret på de påviste risici for folkesundheden, dyresundheden og ‑velfærden og plantesundheden.

3.           For at komme i betragtning til EU-tilskud som omhandlet i stk. 1 skal de kompetente myndigheder sikre, at den viden, der erhverves via de i samme stykke omhandlede uddannelsesaktiviteter, formidles som fornødent og anvendes hensigtsmæssigt i de nationale uddannelsesprogrammer.

4.           Følgende udgifter kan komme i betragtning som støtteberettigede i overensstemmelse med stk. 1:

a)      udgifter til tilrettelæggelse af uddannelses- eller udvekslingsaktiviteter

b)      rejse- og opholdsudgifter for det personale fra de kompetente myndigheder, der deltager i uddannelsesaktiviteterne.

Artikel 31 Eksperter fra medlemsstaterne

Der kan ydes EU-tilskud til rejse- og opholdsudgifter, der afholdes af medlemsstaternes eksperter, som følge af at Kommissionen udpeger dem til at bistå sine eksperter, jf. artikel 45, stk. 1, og artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 882/2004.

Artikel 32 Koordinerede kontrolplaner og dataindsamling

1.           Der kan ydes tilskud til medlemsstaterne til de udgifter, de afholder ved gennemførelsen af de i artikel 53 i forordning (EF) nr. 882/2004 omhandlede koordinerede kontrolplaner og i forbindelse med dataindsamling.

2.           Følgende udgifter kan komme i betragtning som støtteberettigede:

a)      udgifter til laboratorietest

b)      udgifter til udstyr, der er nødvendigt for at kunne varetage den offentlige kontrol og dataindsamlingopgaverne.

KAPITEL IV ANDRE FORANSTALTNINGER

Artikel 33 Informationssystemer

1.           Unionen finansierer oprettelse og drift af databaser og IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for at sikre en effektiv implementering af de i artikel 1 nævnte regler, og som forvaltes af Kommissionen.

2.           Der kan ydes EU-tilskud til oprettelse og forvaltning af tredjeparters, herunder internationale organisationers, databaser og IT-informationsstyringssystemer, forudsat at disse redskaber:

a)      er af dokumenteret merværdi for Unionen som helhed og er tilgængelige for alle interesserede brugere i hele Unionen og

b)      er nødvendige for at sikre en effektiv implementering af de i artikel 1 nævnte regler.

Artikel 34 Implementering og tilpasning af reglerne

1.           Unionen kan finansiere teknisk og videnskabeligt arbejde, herunder undersøgelser og koordineringsaktiviteter, der er nødvendigt for at sikre en korrekt implementering af de i artikel 1 nævnte regler og tilpasning af disse til den videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Der kan også ydes EU-tilskud til medlemsstaterne eller internationale organisationer, der er aktive på de i artikel 1 nævnte områder, til gennemførelse af aktiviteter til støtte for udvikling og implementering af de i artikel 1 nævnte regler.

2.           Der kan ydes støtte til projekter, der arrangeres af en eller flere medlemsstater med henblik på, ved hjælp af innovative teknikker og protokoller, at sikre en mere effektiv udførelse af offentlig kontrol.

3.           Der kan også ydes EU-tilskud til støtte for oplysningsinitiativer, der har til formål at sikre en bedre, bæredygtig adfærd, hvor reglerne overholdes, i forbindelse med implementeringen af de i artikel 1 nævnte regler.

AFSNIT III PROGRAMMERING, GENNEMFØRELSE OG KONTROL

Artikel 35 Arbejdsprogrammer

1.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter fælles eller individuelle årlige eller flerårige arbejdsprogrammer for gennemførelse af de i afsnit II, bortset fra kapitel I, afdeling 1, og kapitel II, afdeling 1, omhandlede foranstaltninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 3.

2.           De i stk. 1 omhandlede arbejdsprogrammer skal indeholde de tilsigtede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede udgiftsbeløb. De skal endvidere indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For tilskud skal de omfatte prioriteringer, de vigtigste vurderingskriterier og finansieringssatsen.

3.           Med henblik på gennemførelse af foranstaltningerne omhandlet i afsnit II, kapitel I, afdeling 1, og afsnit II, kapitel II, afdeling 1, eller hvis det er nødvendigt for at reagere på uforudsete udviklinger, vedtager Kommissionen finansieringsafgørelser på ad hoc-basis i henhold til artikel 84, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 36 Kommissionens kontrol på stedet

Kommissionen kan foretage kontrol på stedet i medlemsstaterne og hos tilskudsmodtagerne med henblik på at efterprøve blandt andet følgende:

a)           at de foranstaltninger, hvortil der ydes EU-tilskud, gennemføres effektivt

b)           at den administrative praksis er i overensstemmelse med EU-reglerne

c)           at de nødvendige bilag er til stede og stemmer overens med de foranstaltninger, hvortil der ydes EU-tilskud.

Artikel 37 Adgang til oplysninger

Medlemsstaterne og tilskudsmodtagerne giver Kommissionen adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at føre kontrol med gennemførelsen af foranstaltningerne, og træffer de fornødne foranstaltninger for at lette den kontrol, som Kommissionen finder passende i forbindelse med forvaltningen af EU-finansieringen, herunder kontrol på stedet.

Artikel 38 Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, gennemførelsesorganer, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[27] foretage kontrol på stedet og inspektioner hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold til skade for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af implementeringen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådan(ne) audit, kontrol på stedet og inspektioner, uden at dette griber ind i første og andet afsnit.

AFSNIT IV ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når komitéens udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for komitéen træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af komitémedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når komitéens udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for komitéen træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af komitémedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

Artikel 40 Evaluering

1.           Senest den 31. december 2018 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen af de i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål med hensyn til foranstaltningerne omhandlet i afsnit II, kapitel I og II, og i artikel 29 og 30 i kapitel III (resultater og virkninger) for så vidt angår effektiviteten af brugen af ressourcer og dens merværdi på EU-niveau. I evalueringen tages der også stilling til mulighederne for forenkling, samtlige måls fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den vil tillige tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2.           Senest den 30. juni 2022 gennemfører Kommissionen en efterfølgende evaluering af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne. I den efterfølgende evaluering af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger undersøges effektiviteten og virkningerne af de i artikel 1 omhandlede udgifter.

3.           Der tages i de i stk. 1 og 2 omhandlede evalueringer hensyn til de fremskridt, der er gjort, ved hjælp af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede indikatorer.

4.           Kommissionen meddeler konklusionerne af de i stk. 1 og 2 omhandlede evalueringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 41 Information, kommunikation og publicity

1.           Tilskudsmodtagerne og de berørte medlemsstater sikrer, i det omfang det er relevant, passende offentlig omtale af tilskud, der ydes i henhold til denne forordning, således at offentligheden gøres opmærksom på Unionens rolle i forbindelse med finansieringen af foranstaltningerne.

2.           Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende de finansierede foranstaltninger og resultaterne heraf. Det budget, der afsættes til kommunikation i henhold til denne forordning, skal desuden omfatte kommunikation (corporate communication) om Unionens politiske prioriteringer.

Artikel 42 Ophævelse

1.           Afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF ophæves.

2.           Henvisninger til afgørelse 66/399/EØF og afgørelse 76/894/EØF gælder som henvisninger til artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.

Artikel 43 Overgangsbestemmelser

For nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser for 2013, hvortil der ydes EU-tilskud i henhold til finansieringsforanstaltningen, der er indført ved artikel 27 i beslutning 2009/470/EF, finder stk. 7 og 8 i nævnte artikel fortsat anvendelse.

Artikel 44 Ændring af direktiv 98/56/EF

I direktiv 98/56/EF[28] foretages følgende ændringer:

Artikel 17, stk. 1, affattes således:

"1.          Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011."

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

"1.          Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011."

Artikel 45 Ændring af direktiv 2000/29/EF

I direktiv 2000/29/EF foretages følgende ændringer:

1)           Artikel 13c, stk. 5, udgår.

2)           Artikel 22-26 udgår.

Artikel 46 Ændring af forordning (EF) nr. 178/2002

1.           Artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 affattes således:

"1.     Kommissionen bistås af en stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder, i det følgende benævnt "komitéen". Denne komité er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[29]. Komitéen opdeles i afdelinger, der skal tage sig af alle relevante sager."

2.           Alle henvisninger i EU-lovgivningen til Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed gælder som henvisninger til den i artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 omhandlede komité.

Artikel 47 Ændring af forordning (EF) nr. 882/2004

Artikel 66 i forordning (EF) nr. 882/2004 udgår.

Artikel 48 Ændring af forordning (EF) nr. 396/2005

Artikel 36 og 37 i forordning (EF) nr. 396/2005 udgår.

Artikel 49 Ændring af direktiv 2008/90/EF

Artikel 19, stk. 1, i direktiv 2008/90/EF affattes som følger:

"1.          Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011."

Artikel 50 Ændring af direktiv 2009/128/EF

Artikel 22 i direktiv 2009/128/EF udgår.

Artikel 51 Ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009

Artikel 76 i forordning (EF) nr. 1107/2009 udgår.

Artikel 52 Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Regler om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale ("udgifter på fødevare- og foderområdet")

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[30]

17 04 Fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[31]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

P       Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Udgifter, der er omfattet af denne forordning, har til formål at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder samt et højt forbruger- og miljøbeskyttelsesniveau, samtidig med at EU's fødevareindustri gives mulighed for at agere i et miljø, der tilgodeser konkurrenceevne og jobskabelse.

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1

At bidrage til et højt sikkerhedsniveau for fødevarer og fødevareproduktionssystemer og for andre produkter, der kan påvirke fødevaresikkerheden, og samtidig forbedre fødevareproduktionens bæredygtighed

Specifikt mål nr. 2

At bidrage til en højere dyresundhedsstatus i Unionen og til forbedring af dyrs velfærd

Specifikt mål nr. 3

At bidrage til tidlig påvisning af skadegørere og udryddelse af dem, hvis de pågældende skadegørere er kommet ind i Unionen

Specifikt mål nr. 4

At bidrage til at forbedre effektiviteten og pålideligheden af den offentlige kontrol og andre aktiviteter, der gennemføres med henblik på en effektiv implementering og overholdelse af EU-reglerne omhandlet i forordningen vedrørende bestemmelser for forvaltningen af udgifter på fødevare- og foderområdet

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Den finansielle ramme for 2007-2013 berører primært medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder, da de er de vigtigste tilskudsmodtagere. Den har også indirekte konsekvenser for interesseparter såsom primærproducenterne (landbrugere osv.), andre erhvervsdrivende og dyrlæger, men disse er sekundære. Denne situation vil forblive den samme med udkastet til forordning, som dækker perioden 2014-2020.

Det resultat, der samlet set forventes opnået via medfinansiering fra EU, er:

- Dyresygdomme og planteskadegørere vil blive udryddet hurtigere i tilfælde af udbrud.

- Forekomsten af dyresygdomme og planteskadegørere vil blive undgået.

- EU-lovgivningen vedrørende fødevare- og fodersikkerhed vil blive anvendt mere ensartet i hele EU.

Ovenstående vil endvidere bidrage til at sikre et mere velfungerende indre marked og lettere adgang til markederne for tredjelande, hvilket vil kunne have en positiv indvirkning på beskæftigelsen i EU.

Virknings- og resultatindikatorer

Mål nr. 1: At bidrage til et højt sikkerhedsniveau for fødevarer og fødevareproduktionssystemer og for andre produkter, der kan påvirke fødevaresikkerheden, og samtidig forbedre fødevareproduktionens bæredygtighed

Opfyldelsen af dette mål vil blive målt ud fra reduktionen i antallet af sygdomstilfælde hos mennesker i Unionen, der kan sættes i forbindelse med fødevaresikkerhedsaspekter eller zoonoser.

Mål nr. 2: At bidrage til en højere dyresundhedsstatus i Unionen og til forbedring af dyrs velfærd

Opfyldelsen af dette mål vil blive målt ud fra stigningen i antallet af medlemsstater eller regioner i medlemsstaterne, der er frie for dyresygdomme, for hvilke der ydes tilskud, samt ud fra nedbringelsen af sygdomsparametre såsom incidens, prævalens og antal sygdomsudbrud.

Mål nr. 3: At bidrage til tidlig påvisning af skadegørere og udryddelse af dem, hvor de pågældende skadegørere er kommet ind i Unionen

Opfyldelsen af dette mål vil blive målt ud fra:

- dækningen af Unionens område for så vidt angår undersøgelser for skadegørere, navnlig skadegørere, der ikke vides at forekomme på Unionens område, og skadegørere, der anses for at være særligt farlige for Unionens område og

- udryddelsestid og succesrate for så vidt angår udryddelsen af de pågældende skadegørere.

Mål nr. 4: At bidrage til at forbedre effektiviteten og pålideligheden af den offentlige kontrol og andre aktiviteter, der gennemføres med henblik på en effektiv implementering og overholdelse af de i artikel 1 i forslaget til forordning nævnte EU-regler

Opfyldelsen af dette mål vil blive målt ud fra en positiv udvikling med hensyn til resultaterne af kontrol gennemført inden for særligt problematiske områder og indberettet af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Den private sektor skal beskyttes mod alvorlige skadelige virkninger af sygdomme og skadegørere og vil derfor bidrage til at fremme vækst og jobskabelse i EU. Bestemmelserne i nærværende forordning skal fremme opfyldelsen af målene for politikkerne på hvert enkelt område, som har til formål at opretholde en god dyresundhed, plantesundhed, sundhed for planteformeringsmateriale og offentlig kontrol.

Forordningen vil fortsat støtte gennemførelsen af EU-foranstaltninger på fødevaresikkerhedsområdet fra og med 2014. Den bygger på de resultater, der er opnået med den eksisterende lovgivning, og på den fremskyndede konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

I overensstemmelse med "jord til bord"-tilgangen til fødevare- og fodersikkerhed sigter denne foranstaltning mod at tilvejebringe forbedringer i hele fødevarekæden. Denne sektor er harmoniseret på EU-plan, og der finder en betydelig samhandel sted medlemsstaterne imellem. EU's føde- og drikkevareindustri er den største fremstillingssektor i Europa med en årlig omsætning, der i 2009 beløb sig til 954 mia. EUR; sektoren eksporterer føde- og drikkevarer til en værdi af ca. 54 mia. EUR til tredjelande, bidrager til en positiv handelsbalance på omkring 10 mia. EUR og beskæftiger ca. 4,2 mio. arbejdstagere. (Kilde: Confederation of the Food and Drink Industries of the EU).

Udbrud af alvorlige dyre- og plantesygdomme kan forårsage store direkte tab for landbruget og potentielt enorme indirekte tab for den europæiske økonomi. Sådanne problemer kan hurtigt spredes fra medlemsstat til medlemsstat og komme til at berøre hele EU-markedet. Det seneste udbrud af bluetongue i store dele af Europa, som var skyld i betydelige tab, var en vigtig påmindelse om, hvor uforudsigelige og alvorlige udbrud af dyresygdomme kan være.

Formålet med EU's indsats er at minimere virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og på markederne samt at reducere risiciene i hele fødevarekæden ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og krisestyring.

Der ydes et EU-bidrag til nationale programmer, der tager sigte på at forbedre dyresundheden eller at udrydde sygdomme, som rammer mennesker, eller hvis forekomst kan have alvorlige sociale, økonomiske og politiske konsekvenser. Udryddelses-, overvågnings- og overvågningsprogrammer er nødvendige for at reducere denne risiko for menneskers/dyrs sundhed til et acceptabelt niveau. Der foretages også EU-dækkende overvågning for sygdomme såsom fugleinfluenza og transmissible spongiforme encephalopatier (TSE).

Der er adgang til finansiel støtte til hasteforanstaltninger (en krisefond), som gør det muligt at bistå medlemsstaterne med at håndtere kriser i forbindelse med dyresygdomme, og der er oprettet vaccinebanker, som løbende suppleres op, således at man råder over en beredskabsbeholdning af vacciner til brug i krisesituationer.

Der afsættes også midler til at støtte medlemsstater, der bliver angrebet af planteskadegørere, især på baggrund af den øgede handel medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Dette påvirker ikke blot fødevareindustrien, men erhvervslivet generelt, på grund af den skade, visse skadegørere kan gøre på træ og træemballeringsmateriale, f.eks. paller.

Der finansieres desuden et net af EU-referencelaboratorier med henblik på at sikre et bedre beredskab og videnskabelig bistand på EU-plan til Kommissionen og medlemsstaterne. Dette bidrager til harmoniseringen af diagnosticeringspraksis på EU-plan. Foranstaltningen omfatter også et uddannelsesprogram (programmet "Bedre uddannelse - større fødevaresikkerhed") for personale fra de kompetente myndigheder, både i og uden for EU, der skal sikre en korrekt gennemførelse af EU-standarderne.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Problemerne med den nuværende lovramme vedrører primært behovet for at ændre denne ramme i overensstemmelse med de ændrede sektorspecifikke behov, der er afdækket i diverse undersøgelser. Disse behov bør afspejles i den fremtidige lovgivning, uanset om bestemmelserne vedrørende udgifterne er indeholdt i sektorspecifikke retsakter eller samles i én enkelt horisontal retsakt. Problemårsag 1: Den nuværende lovramme er for kompleks

Den nuværende mangel på klarhed i finansieringssatserne medfører en høj grad af usikkerhed for medlemsstaterne i deres planlægningsarbejde. Med denne forordning indføres der derfor tre maksimumssatser: 50, 75 og 100 %. 100 %-finansieringssatsen anvendes for indkøb af vacciner samt EU-referencelaboratoriernes støtteberettigede udgifter, 75 %-satsen finder anvendelse på støtteberettigede udgifter for medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger er på under 90 % af EU-gennemsnittet, og 50 %-satsen anvendes for de øvrige støtteberettigede udgifter; denne anses for at være grundsatsen fra og med 2014.

De forskellige finansielle bestemmelser er desuden i dag indeholdt i flere forskellige retsakter. Dette problem vil blive løst, ved at disse bestemmelser samles i én enkelt retsakt. Det foreslåede minimumsbeløb på 50 000 EUR pr. tilskud vil helt klart forenkle budgetforvaltningen for medlemsstaternes myndigheder og for de europæiske institutioner.    Problemårsag 2: De eksisterende økonomiske forvaltningsværktøjer er ikke fuldstændige

De eksisterende finansielle bestemmelser indeholder ikke klare, konsekvente mål og indikatorer.

Definitionen af støtteberettigede foranstaltninger og dermed forbundne udgifter er uklar. I en intern revisionsberetning fra 2012 anbefales det, at disse præciseres og forenkles.

Alle disse faktorer er med til at skabe en situation med et alt for indviklet system og for høje fejlprocenter. Det fremgik af en rundspørge for nylig blandt medlemsstaternes repræsentanter, at systemet med den flerårige og årlige programplanlægning opleves som en byrde. Den årlige cyklus med udarbejdelse af planer, vurdering, godkendelse, vedtagelse og rapportering er ressourcekrævende og indebærer en høj grad af år til år-gentagelse.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Det er af afgørende betydning, at det foreliggende forslag også er i tråd med EU's øvrige politikker. På et mere overordnet plan betyder dette at støtte målsætningerne i Europa 2020-strategien og den flerårige finansielle ramme. Måske vigtigst af alt er det, at den finansielle ramme understøtter den økonomiske genopretning via fremme af handelen og andre vigtige økonomiske aktiviteter. På andre områder vil det være vigtigt at sikre, at foder- og fødevaresikkerhedspolitikken virker til støtte for, supplerer og ikke overlapper eller underminerer EU's øvrige politikker. Dette gælder navnlig områderne landbrug og handel. De nye forslag til den fælles landbrugspolitik understøtter den samme type generelle mål som det foreliggende udkast til forordning, men omfatter andre specifikke mål og andre måder at forfølge disse på. Det er også afgørende, at den foreliggende foreslåede forordning fortsat virker til støtte for handelen i Europa og er i overensstemmelse med de eksisterende og fremtidige handelsregler. Der er behov for visse overvejelser i forhold til havmiljøpolitikken - f.eks. hvor den finansielle ramme understøtter forebyggelse eller udryddelse af sygdomme, der angriber akvakulturdyr. Det er også vigtigt at være opmærksom på målene for miljøpolitikken. Endelig er andre politikker vedrørende f.eks. folkesundhed og dyrevelfærd og andre områder tæt forbundne, og her må der sikres den fornødne koordinering.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ  Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2014 til 31.12.2020

– þ  Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 (forpligtelsesbevillinger)

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[32]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þIndirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– þ  forvaltningsorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[33]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet “Bemærkninger”.

Bemærkninger

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere: I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse EF-programmer[34], har Kommissionen overladt forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere gennemførelsesopgaver[35] i forbindelse med forvaltningen af "Bedre uddannelse - større fødevaresikkerhed"-politikken for 2007-2013. Kommissionen kan derfor beslutte også at betro Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere gennemførelsesopgaver i forbindelse med forvaltningen af programmet "Bedre uddannelse - større fødevaresikkerhed" for 2014-2020.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Regler om kontrol og rapportering

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere forvalter i dag udgifter under programmet "Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed". Alle andre udgifter forvaltes direkte af Kommissionen. Der vil blive lagt større vægt på analyse af de fremlagte veterinær- og plantesundhedsprogrammer. Veterinærprogrammerne for 2013 blev som de første underkastet en ekstern evaluering; denne vil blive videreudviklet i de kommende år. Der er ved at blive udviklet resultatindikatorer. Disse vil komme til nytte i forbindelse med evalueringen af programresultaterne.

Inden udgangen af 2018 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. I evalueringen vil der også blive taget stilling til mulighederne for forenkling, samtlige måls fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den vil tillige tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

Der vil desuden senest midt i 2022 blive gennemført en efterfølgende evaluering.

Kommissionen vil meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

De fleste af midlerne går til medlemsstaterne.

Hovedelementerne i gennemførelsen af budgettet er som følger:

Der vil ved hjælp af gennemførelsesretsakter blive vedtaget fælles eller individuelle årlige arbejdsprogrammer til gennemførelse af den finansielle støtte til offentlig kontrol og andre aktiviteter. Disse årlige arbejdsprogrammer skal indeholde de tilsigtede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede udgiftsbeløb. De skal endvidere indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For tilskud skal de omfatte prioriteringer, de vigtigste vurderingskriterier og finansieringssatsen.

Med henblik på gennemførelsen af udryddelses-, undersøgelses- og overvågningsprogrammerne på dyre- og plantesundhedsområdet vil Kommissionen senest den 30. januar hvert år - på grundlag af en evaluering af de forelagte programmer - godkende programmerne på de betingelser, der måtte være nødvendige, og træffe afgørelse om tilskuddets størrelse. I forbindelse med godkendelse af flerårige programmer vil budgetforpligtelserne kunne opdeles i årlige rater. I givet fald vil Kommissionen skulle indgå forpligtelser for disse årlige rater under hensyntagen til udviklingen i programmerne, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.

Med henblik på gennemførelse af hasteforanstaltninger på dyre- og plantesundhedsområdet, eller hvis det er nødvendigt for at reagere på uforudsete udviklinger, vedtager Kommissionen finansieringsafgørelser på ad hoc-basis.

Desuden vil der blive tildelt en række tjenesteydelseskontrakter.

Hovedrisiciene er følgende:

- med hensyn til den offentlige kontrol risikoen for en ringe gennemførelse og dermed mindre effektivitet i de foranstaltninger, der medfinansieres

- risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af midlerne til udryddelsesprogrammer og hasteforanstaltninger som følge af, at det er en kompliceret opgave at refundere faktiske støtteberettigede udgifter, kombineret med begrænsede muligheder for skrivebordskontrol af de støtteberettigede udgifter.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Alle finansielle transaktioner (forpligtelser, betalinger, indtægtsordrer osv.) og kontrakter/tilskudsaftaler i tilknytning til udgiftspolitikken på fødevare- og foderområdet kontrolleres, godkendes og underskrives generelt af de underdelegerede anvisningsberettigede med ansvar for den pågældende aktivitet. Hver underdelegeret anvisningsberettiget bistås af en decentral finansiel enhed, som kontrollerer og kompletterer dossiererne vedrørende de finansielle transaktioner og kontrakter/tilskudsaftaler, inden de underskrives. Driftsmæssig igangsættelse og kontrol udføres af personale fra det ansvarlige kontor.

Den centrale finansielle enhed foretager desuden forudgående skrivebordskontrol i andet led baseret på en stikprøve af transaktioner. Generaldirektoratets centrale team med ansvar for kontrol på stedet efterprøver tillige ved kontrolbesøg på stedet, at de udgifter, der er anmeldt af tilskudsmodtagerne, er støtteberettigede. GD SANCO benytter også et specialiseret firma i forbindelse med tilrettelæggelsen af den efterfølgende kontrol.

Tilskud: I lyset af ovenfor beskrevne ramme, og i betragtning af at hovedparten af modtagerne af EU-tilskud er offentlige organer, kan risikoen for uregelmæssigheder anses for at være meget begrænset. Afsluttede projekter, som der er ydet tilskud til, vil blive underkastet efterfølgende kontrol. Strategien for efterfølgende revision vil være: a) at kombinere risikovurdering med tilfældig udvælgelse med henblik på at undgå en alt for usmidig udvælgelsesproces og b) at lægge vægt på driftsmæssige aspekter, i det omfang det er muligt, under revisionen på stedet.

Tjenesteydelseskontrakter: GD SANCO indgår tjenesteydelseskontrakter direkte med tjenesteyderne. Kontrahenterne udvælges på grundlag af udbudsprocedurer under fuld overholdelse af finansforordningen. Kontrakter til en værdi over et vist loft underkastes grundig kontrol af et GD SANCO-udvalg med ansvar for offentlige indkøb. GD SANCO gør brug af de standardkontrakter, som Kommissionen foreslår, hvilket gør det muligt at gennemføre efterfølgende kontrol. Da kontraktbeløbene er faste, begrænses risikoen for finansielle fejl imidlertid, og også antallet af efterfølgende kontroller af tjenesteydelseskontrakter er yderst begrænset.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes, når der gennemføres foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning, i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og finansforordningens artikel 58.

Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. OLAF er bemyndiget til at foretage kontrol på stedet og inspektioner hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold i forbindelse med en tilskudsaftale eller -afgørelse eller en kontrakt om EU-finansiering.

Med forbehold af ovenstående skal afgørelser, aftaler og kontrakter som følge af implementeringen af forordningen udtrykkeligt give Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten beføjelse til at foretage sådan(ne) audit, kontrol på stedet og inspektioner.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet (omnummereret til den nye nomenklatur for 2014-2020)

· Nye budgetposter, som der er søgt om (ny nomenklatur 2014-2020)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

|| OB/IOB || fra EFTA­lande[36] || fra kandidat-lande[37] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

3 || 17 01 04 03 Administrationsudgifter til støtte for plantesundhedsforanstaltninger, foder- og fødevaresikkerhed, bekæmpelse af dyresygdomme og beredskabsfond || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3 || 17 01 06 03 Administrationsudgifter til støtte for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3 || 17 04 01 Tilskud til foranstaltninger til at sikre en højere dyresundhedsstatus og et højt beskyttelsesniveau for dyr i Unionen || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3 || 17 04 02 Tilskud til foranstaltninger til at sikre tidlig opdagelse af planteskadegørere og udryddelse af disse || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3 || 17 04 03 Tilskud til foranstaltninger til at sikre en effektiv og pålidelig kontrol || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3 || 17 04 04 Hasteforanstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

4 || 17 04 10 Internationale aftaler || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

(i løbende priser)

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 3 || Sikkerhed og medborgerskab

GD: SANCO || || År || År || År || År || År || År || År || År || I ALT

2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || >2020

Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

17 04 01 Støtte til en højere dyresundhedsstatus og et højt beskyttelsesniveau for dyr i Unionen || Forpligtelser || (1) || 180,000 || 178,500 || 177,000 || 175,000 || 171,500 || 171,500 || 171,000 || || 1,224,500

Betalinger || (2) || 10,000 || 165,000 || 163,000 || 161,000 || 157,000 || 158,000 || 159,000 || 251,500 || 1,224,500

17 04 02 Støtte til tidlig påvisning af planteskadegørere og udryddelse af disse || Forpligtelser || (1) || 5,000 || 10,000 || 14,000 || 19,000 || 25,000 || 28,500 || 30,500 || || 132,000

Betalinger || (2) || 3,000 || 9,000 || 12,000 || 17,000 || 22,000 || 25,000 || 26,000 || 18,000 || 132,000

17 04 03 Støtte til forbedring af effektiviteten og pålideligheden af kontrollen || Forpligtelser || (1) || 45,724 || 47,360 || 50,401 || 53,558 || 57,520 || 60,021 || 62,162 || || 376,746

Betalinger || (2) || 18,000 || 45,000 || 48,000 || 50,000 || 52,000 || 55,000 || 58,000 || 50,746 || 376,746

17 04 04 Hasteforanstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed || Forpligtelser || (1) || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || || 140,000

|| Betalinger || (2) || 10,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 20,000 || 10,000 || 140,000

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer (tidligere BA-poster, indirekte og direkte forskning) || || || || || || || || ||

17 01 04 03 Udgifter til støtte inden for fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed || (3) || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || || 18,690

17 01 06 03 Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere - tilskud inden for fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

Bevillinger I ALT || Forpligtelser || = 1 + 3 || 253,394 || 258,530 || 264,071 || 270,228 || 276,690 || 282,691 || 286,332 || || 1,891,936

til GD SANCO || Betalinger || = 2 + 3 || 43,670 || 241,670 || 245,670 || 250,670 || 253,670 || 260,670 || 265,670 || 330,246 || 1,891,936

Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 250,724 || 255,860 || 261,401 || 267,558 || 274,020 || 280,021 || 283,662 || || 1,873,246

Betalinger || (5) || 41,000 || 239,000 || 243,000 || 248,000 || 251,000 || 258,000 || 263,000 || 330,426 || 1,873,246

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || || 18,690

Bevillinger I ALT || Forpligtelser || = 4 + 6 || 253,394 || 258,530 || 264,071 || 270,228 || 276,690 || 282,691 || 286,332 || || 1,891,936

under UDGIFTSOMRÅDE 3

i den flerårige finansielle ramme || Betalinger || = 5 + 6 || 43,670 || 241,670 || 245,670 || 250,670 || 253,670 || 260,670 || 265,670 || 330,246 || 1,891,936

Et beløb på 5 mio. EUR i relation til klimaændringer er øremærket i 2014-budgetforslaget og vedrører især udryddelse af bluetongue og Schmallenberg.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administrationsudgifter

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År || År || År || År || År || År || År || I ALT

2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

GD: SANCO || ||

Menneskelige ressourcer || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 23,446

Andre administrationsudgifter || 6,121 || 6,243 || 6,368 || 6,495 || 6,625 || 6,758 || 6,893 || 45,503

I ALT || Bevillinger || 9,470 || 9,593 || 9,717 || 9,845 || 9,975 || 10,107 || 10,242 || 68,949

|| || || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 9,470 || 9,593 || 9,717 || 9,845 || 9,975 || 10,107 || 10,242 || 68,949

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År || År || År || År || År || År || År || År >2020 || I ALT

2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Bevillinger I ALT || Forpligtelser || 262,865 || 268,123 || 273,789 || 280,073 || 286,665 || 292,799 || 296,575 || || 1,960,886

under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme || Betalinger || 53,141 || 251,263 || 255,388 || 260,515 || 263,645 || 270,778 || 275,913 || 330,246 || 1,960,886

Det skal bemærkes, at beløbene i punkt 3.2.1 er maksimumsbeløb - de årlige behov vil blive vurderet hvert år inden for det samlede maksimumsbeløb.

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder (forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

SPECIFIKT MÅL NR. 1 - At bidrage til et højt sikkerhedsniveau for fødevarer og fødevareproduktionssystemer og for andre produkter, der kan påvirke fødevaresikkerheden, og samtidig forbedre fødevareproduktionens bæredygtighed

De udgifter, der er forbundet med gennemførelsen af dette mål, indgår i dem, der knytter sig til foranstaltninger truffet under mål nr. 2-4.

SPECIFIKT MÅL NR. 2 - At bidrage til en højere dyresundhedsstatus i Unionen og til forbedring af dyrs velfærd

Mål og resultater || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT ||

RESULTATER ||

||

Type resultater || Resul­taternes gnsntl. om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Sam­lede resul­tater (antal) || Sam­lede om­kost­ninger ||

- Resultat || Programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af sygdomme og zoonoser || +/- 1,4 mio. || +/-120 || 170 || +/-120 || 168 || +/-120 || 166 || +/-120 || 163 || +/-120 || 159 || +/-120 || 158 || +/-120 || 157 || +/- 840 || 1,141 ||

- Resultat || Andre veterinære foranstaltninger og indkøb af vacciner/antigener || +/- 2,38 mio. || +/- 5 || 10 || +/- 5 || 10,5 || +/- 5 || 11 || +/- 5 || 12 || +/- 5 || 12,5 || +/- 5 || 13,5 || +/- 5 || 14 || +/- 35 || 83,5 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || 180,0 || || 178,5 || || 177,0 || || 175,0 || || 171,5 || || 171,5 || || 171 || || 1,224,5 ||

SPECIFIKT MÅL NR. 3 - At bidrage til tidlig påvisning af skadegørere og udryddelse af dem, hvis de pågældende skadegørere er kommet ind i Unionen

Mål og resultater || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || TOTAL

OUTPUTS

Type resultater || Resul­taternes gnsntl. om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Sam­lede resultat­er (antal) || Sam­lede om­kost­ninger

- Resultat || Overvåg­nings­programmer || +/-0,9 || 5 || 5,0 || 13 || 9,0 || 16 || 13,0 || 20 || 18,0 || 24 || 24,0 || 27 || 27,0 || 31 || 29,0 || 136 || 125,0

- Resultat || Frø || 0,600 || - || - || 2 || 1,0 || 2 || 1,0 || 2 || 1,0 || 2 || 1,0 || 2 || 1,5 || 2 || 1,5 || 12 || 7,0

Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || 5,0 || || 10,0 || || 14,0 || || 19,0 || || 25,0 || || 28,5 || || 30,5 || || 132,0

SPECIFIKT MÅL NR. 4 - At bidrage til at forbedre effektiviteten og pålideligheden af kontrollen

Mål og resultater || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || TOTAL

RESULTATER

Type resultater || Resul­taternes gnsntl. om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Sam­lede resultat­er (antal) || Sam­lede om­kost­ninger

- Resultat || Laboratorier og centre || 0,330 || 45 || 15 || 45 || 15,5 || 47 || 16 || 48 || 16,5 || 51 || 17 || 55 || 18 || 56 || 18,8 || 345 || 116,8

Resultat || Bedre uddannelse - større fødevare­sikkerhed || 0,150 || 95 || 15 || 100 || 15,5 || 105 || 16 || 105 || 16,5 || 116 || 17,5 || 122 || 18 || 127 || 19 || 770 || 117,5

- Resultat || Kommunika­tion || 0,25 || 8 || 2,0 || 8 || 2,0 || 8 || 2,0 || 10 || 2,5 || 10 || 2,5 || 10 || 2,70 || 10 || 2,70 || 64 || 16,4

- Resultat || Nationale eksperter || 0,005 || 125 || 0,5 || 125 || 0,5 || 125 || 0,6 || 125 || 0,6 || 125 || 0,7 || 125 || 0,7 || 125 || 0,7 || 875 || 4,3

- Resultat || Varslings­systemer og IT-værktøjer || 1,300 || 6 || 8 || 7 || 8 || 7 || 8,5 || 7 || 9 || 7 || 9,5 || 7 || 10 || 8 || 10 || 49 || 63,0

- Resultat || Indsamling af data || 0,500 || 4 || 2 || 5 || 2,5 || 6 || 3 || 7 || 3,5 || 9 || 4,5 || 9 || 4,5 || 9 || 4,5 || 49 || 24,5

- Resultat || Internationale organisation­er || 0,370 || 3 || 1,0 || 3 || 1,0 || 4 || 1,5 || 4 || 1,5 || 4 || 1,5 || 4 || 1,8 || 6 || 2,0 || 28 || 10,3

- Resultat || Undersøgel­ser og evalueringer || 0,300 || 7 || 2,224 || 7 || 2,360 || 9 || 2,901 || 10 || 3,358 || 12 || 4,320 || 12 || 4,321 || 13 || 4,462 || 70 || 23,946

Subtotal for specifikt mål nr. 4 || || 45,724 || || 47,360 || || 50,401 || || 53,558 || || 57,520 || || 60,021 || || 62,162 || || 376,746

SPECIFIKT MÅL NR. 2 og 3 - Hasteforanstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed

Mål og resultater || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || TOTAL

RESULTATER

Type resultater || Resul­taternes gnsntl. om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ning­er || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Sam­lede resultat­er (antal) || Sam­lede om­kost­ninger

Resultat || Krise­situationer - dyre- og plante­sundhed || || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 20,0 || * || 140,0

|| || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 og 3 || || 20 || || 20 || || 20 || || 20 || || 20 || || 20 || || 20 || || 140

* Antallet af resultater ukendt: afhænger af antallet af udbrud.

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTER I ALT || || 250,724 || || 255,860 || || 261,401 || || 267,558 || || 274,020 || || 280,021 || || 283,662 || || 1,873,246

Det skal bemærkes, at beløbene i punkt 3.2.2 er maksimumsbeløb - de årlige behov vil blive vurderet hvert år inden for det samlede maksimumsbeløb.

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTS­OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 3,349 || 23,446

Andre administrations­udgifter || 6,121 || 6,243 || 6,368 || 6,495 || 6,625 || 6,758 || 6,893 || 45,503

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 9,470 || 9,593 || 9,717 || 9,845 || 9,975 || 10,107 || 10,242 || 68,949

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[38] i den flerårige finansielle ramme ||

Menneskelige ressourcer || xx || xx || xx || xx || xx || xx || xx || xx

Andre administrations­udgifter || xx || xx || xx || xx || xx || xx || xx || xx

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 2,670 || 18,690

TOTAL || 12,141 || 12,263 || 12,388 || 12,515 || 12,645 || 12,778 || 12,913 || 87,640

Ovenstående tal vil blive justeret i overensstemmelse med resultaterne af den påtænkte eksternalisering.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 24,5 || 24,5 || 24,5 || 24,5 || 24,5 || 24,5 || 24,5

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[39] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy [40] || - i hovedsædet[41] || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 26,5 || 26,5 || 26,5 || 26,5 || 26,5 || 26,5 || 26,5

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

I øjeblikket varetages forvaltningen af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og -velfærd samt plantesundhed og planteformeringsmateriale (udgifter på fødevare- og foderområdet), der er omfattet af forslag SANCO/11220/2012 Rev. 1, af 28,5 fuldtidsækvivalenter. Det forventes imidlertid, at det fra 2014 vil være tilstrækkeligt med 26,5 fuldtidsækvivalenter. Dette tal omfatter kun personale i GD SANCO.

Disse tal vedrører kun det personale, der forvalter udgifter på fødevare- og foderområdet, og tallene omfatter således ikke det personale, der arbejder med den operationelle gennemførelse af de sektorspecifikke politikker. Revisionen af lovrammen for de sektorspecifikke politikker (dyresundhed, skadegørere, planteformeringsmateriale og kontrol), som der fremsættes forslag til samtidig med denne finansielle rammeforordning, har ingen indvirkning på de ovenfor angivne finansielle og menneskelige ressourcer, ud over hvad der angivet i denne fælles finansieringsoversigt.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, om nødvendigt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || · Koordinere, udarbejde og planlægge vedtagelsesproceduren for de årlige arbejdsprogrammer (finansieringsafgørelser), herunder høring af et medlemsstatsudvalg · Følge op på/overvåge programmering og gennemførelse af finansielle aktiviteter i henhold til gældende budgetmæssige og finansielle regler; bidrage til aktivitetsrapporter · Udarbejde og vedligeholde informationsværktøjer; tilvejebringe oplysninger til intern og ekstern revision · Oprette og kontrollere betalinger, forpligtelser og indkøb/tilskudsdossierer; sikre, at disse opfylder kontraktbetingelserne og de finansielle regler/forordninger · Sikre korrekt regnskabsføring for de finansielle transaktioner · Kontrollere tidsfrister for betalinger i henhold til finansforordningen og de finansielle regler samt arbejdsgangen i forbindelse med individuelle finansielle dossierer · Forberede og gennemføre uddannelse for eksterne organisationer vedrørende ansøgninger i forbindelse med indkaldelser af forslag · Formidle relevante oplysninger til kontrahenter og tilskudsmodtagere i hele projektperioden · Iværksætte, forvalte og overvåge indkaldelser af forslag/udbud, evaluering og udvælgelse af projekter · Følge op på gennemførelsen af projekter og projektlederes og partneres indsats samt overvåge kontraktlige forpligtelser · Kontrollere tidsfrister for betalinger i henhold til finansforordningen og de finansielle regler samt arbejdsgangen i forbindelse med individuelle finansielle dossierer · Kontrollere overholdelsen af finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne, interne regler om budgetgennemførelse, basisretsakten, finansieringsafgørelser og andre relaterede regler og budgetmæssige dispositioner i forbindelse med de finansielle transaktioner · Kontrollere tilskudsaftalen/kontrakten med den valgte tilskudsmodtager/kontrahent og dens berettigelse · Kontrollere, at metoder, herunder støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, er anvendt korrekt i udvælgelsesprocessen, og at udvælgelsesproceduren blev gennemført i overensstemmelse med reglerne · Kontrollere, at forpligtelsesprocedurerne har været korrekte

Eksternt personale || · Udarbejde og vedligeholde informationsværktøjer; tilvejebringe oplysninger til intern og ekstern revision · Oprette og kontrollere betalinger, forpligtelser og indkøb/tilskudsdossierer; sikre, at disse opfylder kontraktbetingelserne og de finansielle regler/forordninger · Sikre korrekt regnskabsføring for de finansielle transaktioner · Kontrollere tidsfrister for betalinger i henhold til finansforordningen og de finansielle regler samt arbejdsgangen i forbindelse med individuelle finansielle dossierer · Forberede og gennemføre uddannelse for eksterne organisationer vedrørende ansøgninger i forbindelse med indkaldelser af forslag · Formidle relevante oplysninger til kontrahenter og tilskudsmodtagere i hele projektperioden · Iværksætte, forvalte og overvåge indkaldelser af forslag/udbud, evaluering og udvælgelse af projekter · Følge op på gennemførelsen af projekter og projektlederes og partneres indsats samt overvåge kontraktlige forpligtelser · Kontrollere tidsfrister for betalinger i henhold til finansforordningen og de finansielle regler samt arbejdsgangen i forbindelse med individuelle finansielle dossierer · Kontrollere overholdelsen af finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne, interne regler om budgetgennemførelse, basisretsakten, finansieringsafgørelser og andre relaterede regler og budgetmæssige dispositioner i forbindelse med de finansielle transaktioner · Kontrollere tilskudsaftalen/kontrakten med den valgte tilskudsmodtager/kontrahent og dens berettigelse · Kontrollere, at metoder, herunder støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, er anvendt korrekt i udvælgelsesprocessen, og at udvælgelsesproceduren blev gennemført i overensstemmelse med reglerne · Kontrollere, at forpligtelsesprocedurerne har været korrekte

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 som foreslået af Kommissionen

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

IKKE RELEVANT

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[42]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

IKKE RELEVANT

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– þ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– ¨  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Total

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Impact of the proposal/initiative[43]

År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Artikel […] || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

IKKE RELEVANT

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

IKKE RELEVANT

[1]               KOM(2011) 398 endelig.

[2]               COM(2012) 388 final.

[3]               KOM(2011) 398 endelig.

[4]               KOM(2012) 388 endelig.

[5]               EUT C […] af […], s. […].

[6]               EUT C […] af […], s. […].

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               KOM(2011) 398 endelig.

[9]               KOM(2012) 388 endelig.

[10]             EUT C […] af […], s. […].

[11]             KOM(2010) 543 endelig.

[12]             EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

[13]             EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23.

[14]             EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[15]             EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58.

[16]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[17]             EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

[18]             EFT 125 af 11.7.1966, s. 2289/66.

[19]             EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25.

[20]             EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16.

[21]             EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8.

[22]             EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

[23]             EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

[24]             EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

[25]             EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

[26]             EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

[27]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[28]             EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

[29]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[30]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[31]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[32]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[33]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[34]             EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

[35]             Kommissionens afgørelse K(2008) 4943 af 9. september 2008.

[36]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[37]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[38]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

[39]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[40]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[41]             Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[42]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[43]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.