Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 /* COM/2013/0312 final - 2013/0164 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Copernicus er det nye navn for
EU-jordobservationsprogrammet GMES (Global Monitoring for Environment and
Security). Copernicus, eller rettere dets forgænger, blev etableret som et
EU-program ved forordning (EU) nr. 911/2010 (GMES-forordningen). Det dækker
alle aktiviteter til sikring af uafbrudt levering af nøjagtige og pålidelige
data og informationer om miljøspørgsmål og sikkerhedsspørgsmål til brugere med
ansvar for den politiske beslutningstagning, gennemførelse og overvågning i EU
og dets medlemsstater. Copernicus har til formål at give Europa en løbende,
uafhængig og pålidelig adgang til observationsdata og -informationer. EU's
investering i programmet har til formål at udfylde hullerne i
observationskapaciteten og give adgang til eksisterende aktiver og udvikling af
operationelle tjenester. Copernicus er opdelt i seks tjenester: Hav-,
atmosfære-, land- og klimaændringsovervågning og støtte til beredskaber og
sikkerhed. Copernicus anvender data fra satellitter og in situ-sensorer såsom
bøjer, balloner eller luftsensorer til at levere rettidige og pålidelige
værdiforøgede informationer og prognoser til støtte for f.eks. landbrug og
fiskeri, fysisk planlægning og byplanlægning, bekæmpelse af skovbrande,
katastrofeberedskaber, søtransport eller overvågning af luftforurening. Copernicus bidrager også til økonomisk
stabilitet og vækst ved at fremme de kommercielle applikationer (de såkaldte
downstream-tjenester) i mange forskellige sektorer ved en fuldstændig og åben
adgang til Copernicusobservationsdata og -informationsprodukter. Copernicus er
et af de programmer, der skal gennemføres som led i Europa 2020-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og det indgik også i det
industripolitiske initiativ i Europa 2020, da det understøtter en bred vifte af
EU-politikker. De enkelte medlemsstater kan ikke i
tilstrækkelig grad bære ansvaret for finansieringen af udnyttelsen og
fornyelsen af den ruminfrastruktur, der er udviklet med midler fra EU og fra
det mellemstatslige samarbejde, i lyset af de omkostninger, dette indebærer.
Inden for rumbaseret observation i forbindelse med operationel meteorologi har
de europæiske stater stillet deres ressourcer til rådighed for udvikling og
udnyttelse af meteorologiske satellitter inden for rammerne af Den Europæiske
Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT). De
europæiske lande har også udviklet demonstrationer af miljøsatellitter, enten
gennem Den Europæiske Rumorganisation (ESA) eller nationale rumagenturer. De
kunne dog ikke finde en måde at samarbejde på med hensyn til finansieringen af
varige operationelle programmer inden for miljøovervågning. Behovet for at
fortsætte disse observationer er ved at blive kritisk i betragtning af det
stigende politiske pres på de offentlige myndigheder med hensyn til at træffe
beslutninger på et velinformeret grundlag vedrørende miljø, sikkerhed og
klimaændringer og behovet for at overholde internationale aftaler. For tjenester, der har en europæisk dimension
og en global dækning, kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad nå målet
for den foreslåede aktion, da bidragene fra de forskellige medlemsstater skal
samles på europæisk plan. Andre tjenester (f.eks. beredskabskort og tematiske
landovervågningskort i mere begrænset geografisk skala) kan bedre
tilvejebringes af EU af to grunde. For det første vil en mere sammenhængende og
centraliseret forvaltning af inputdata fra rumbaserede sensorer eller in
situ-sensorer muliggøre økonomiske stordriftsfordele. For det andet vil en koordineret levering af
jordovervågningstjenester på medlemsstatsniveau bidrage til at undgå
overlapninger og forbedre overvågningen af gennemførelsen af EU's
miljølovgivning ud fra gennemsigtige og objektive kriterier. Kun
sammenlignelige informationer tilvejebragt på medlemsstatsplan vil gøre det
muligt at sikre en effektiv gennemførelse af miljølovgivningen, der i mange
tilfælde er rettet mod virkeligt grænseløse og derfor internationale problemer. Desuden vil foranstaltninger på EU-plan skabe
stordriftsfordele, hvilket vil føre til mere værdi for pengene.
Foranstaltninger på EU-plan giver derfor en klar værdiforøgelse. Siden begyndelsen er den generelle
finansiering af udviklingsarbejdet fra EU og ESA nået op over 3,2 mia. EUR. En
stor del af GMES-budgettet var afsat til udvikling af observationssatellitter,
de såkaldte Sentinels. Dette skete gennem et bidrag fra Kommissionen på 738
mio. EUR til ESA's GMES-rumkomponentprogram (GSC). Indtil udgangen af 2013 finansieres Copernicus
af det syvende rammeprograms rumtema og af GMES og programmet for dets første
operationelle aktiviteter. Da Copernicus snart er parat til at gå ind i sin
operationelle fase, er det nødvendigt med en ny forordning fra og med 2014. I
overensstemmelse med målene i meddelelsen "Dagsorden for forenkling af den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020"[1]
vil den nye forordning give en bedre definition af forvaltningen af programmet,
navnlig af Kommissionens rolle og af programmets målsætninger og indikatorer,
hvilket vil muliggøre en effektiv overvågning af dets gennemførelse og sikre en
smidig overgang fra de nuværende aktiviteter. Den foreslåede forordning
indeholder desuden bestemmelser om udarbejdelse af passende finansielle
procedurer navnlig for størstedelen af det program, der skal gennemføres
indirekte. Som led i indsatsen for forenkling og "smart regulering",
bør det bemærkes, at Copernicus tager sigte på at forbedre lovgivningens
kvalitet ved at tilvejebringe videnbaserede overvågningsredskaber. I sin meddelelse "Et budget for Europa
2020" (KOM (2011) 500 endelig af 29.6.2011) anførte Kommissionen, at det i
betragtning af EU-budgettets begrænsninger blev foreslået at finansiere GMES
uden for den flerårige finansielle ramme for perioden fra 2014 til 2020. Dette
forslag blev afvist af Parlamentet i dets beslutning P7_TA(2012)0062 af 16.
februar 2012. I Rådets konklusioner af 7-8. februar 2013 om den flerårige
finansielle ramme (FFR) forventes det, at programmet finansieres under
underudgiftsområde 1a i den finansielle ramme med et maksimalt niveau for
forpligtelserne på 3 786 mio. EUR (2011-priser), og at dette fastsættes i
FFR-forordningen. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Siden oprettelsen af Europa-Kommissionens
GMES-kontor i 2006 har der eksisteret en rullende proces for høring af
interessenter om GMES. Denne høringsproces, der blev iværksat med meddelelsen
"Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) — Fra koncept til
virkelighed"[2],
førte i 2008 til vedtagelsen af meddelelsen "Global miljø- og
sikkerhedsovervågning (GMES) – for en sikrere planet"[3]. Yderligere høringer blev
gennemført med det formål at forberede Kommissionens forslag til en forordning
om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle
aktiviteter (2011-2013)[4]
og meddelelsen "Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) –
Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten"[5]. Efter ikrafttrædelsen af GMES-forordningen i
2010 er høringen af medlemsstaterne og brugerne fortsat via de nye
styringsorganer, der er oprettet ved denne forordning: GMES-udvalget og
Brugerforummet bestående af brugerrepræsentanter fra offentlige myndigheder. Høringen har bekræftet interessen og behovet
for Copernicusprogrammet og — nu, hvor det er ved at blive et EU-program — er
nu koncentreret om forskellige designløsninger, navnlig for Copernicustjenester.
Interessenterne har anført, at den uafbrudte og garanterede adgang til
information fra Copernicustjenesterne er hjørnestenen for programmets succes og
den fulde realisering af dets potentiale. Der blev foretaget en konsekvensanalyse i
2011, og de vigtigste konklusioner blev offentliggjort i dokument SEK(2011) 867
endelig af 28.6.2011, der ledsagede Kommissionens forslag til en flerårig
finansiel ramme, KOM(2011) 500. Konsekvensanalysen er nu blevet tilpasset og
anbefalingerne fra Udvalget for Konsekvensanalyse er taget i betragtning.
Ændringerne siden 2011 vedrører de politiske overvejelser over nytten af at finansiere
Copernicusprogrammet inden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen
mener derfor, at det nu er på tide at fremsætte et formelt forslag. Det skal dog bemærkes, at dette forslag måtte
justeres til det beløb, der blev aftalt under loftet i den flerårige
finansielle ramme, som beskar Kommissionens oprindelige forslag med over
2 mia. EUR. For at sikre leveringen af tjenesterne var Kommissionen nødt
til at bortskære nye udviklinger inden for rumkomponenten til fornyelse og
modernisering af observationskapaciteten. ESA vil overtage ansvaret for
udviklingen af den næste generation af Sentinels. Spørgsmålet om ejerskabet af Copernicusrumkomponentens
aktiver er vigtigt og kan ikke behandles isoleret fra de rettigheder og
forpligtelser, som et sådant ejerskab giver ejeren. Ejeren har de mest
fuldstændige rettigheder, herunder retten til anvendelse, overførsel og
bortskaffelse. Ved afvejningen af accepten af ejerskabet til
rumkomponentens aktiver bør der skelnes mellem to faser: I den første fase, den
nuværende flerårige finansielle ramme, bidrog EU kun til et ESA-program med ca.
30 % og havde ikke midler til at antage en ledende rolle med hensyn til
udformningen af Copernicusrumkomponenten. Desuden bestod EU's midler for det
meste af bevillinger under det syvende rammeprogram og var ikke beregnet til
permanent finansiering af et operationelt program. EU var derfor ude af stand
til at påtage sig ejerskabet i denne fase. Anden fase indledes med den næste
flerårige finansielle ramme. Den medfører en grundlæggende ændring, i og med at
EU nu vil være i stand til at finansiere 100 % af de fleste dele af Copernicusrumkomponenten,
herunder jordsegmentet og udgifterne til satellitternes drift. I denne nye sammenhæng, jf. artikel 19, vil
ejerskabet af satellitterne skulle tages op til fornyet overvejelse.
Forordningen giver mulighed for, at EU eller et særligt udpeget organ eller
fond kunne overtage ejerskabet fra ESA. I forbindelse med et ejerskifte skal
handlingsmulighederne vurderes under hensyntagen til relevante faktorer,
herunder satellitternes drift, ejendomsretten til data, vilkårene for
dataadgang og værdien af aktiverne. Disse muligheder vil kun blive taget i
betragtning, hvis ulemperne ved EU's ejerskab synes at være større end
fordelene. Overdragelse af ejendomsretten fra EU kun kan udøves ved hjælp af en
delegeret retsakt. Muligheden for en dataindkøbsordning kunne
ligeledes overvejes. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Forslaget til ny forordning fra
Europa-Parlamentet og Rådet vedrører oprettelse af Copernicusprogrammet i
henhold til artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det
fokuserer på følgende centrale aspekter 1) Ændring af navnet til Copernicus. 2) Styringen af GMES i den
operationelle fase med henblik på at give Kommissionen mulighed for at
uddelegere aktiviteter til en række operatører. 3) Finansiering i perioden 2014-2020. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET I den finansieringsoversigt, der ledsager
dette forslag til forordning, angives vejledende budgetbevillinger, som er
forenelige med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med et maksimalt
indhold af forpligtelsesbevillinger på 3 786 mio. EUR i 2011-priser, svarende
til 4 291 mio. EUR i løbende priser. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter
for at nå visse mål, der er fastsat i forslaget. 2013/0164 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Copernicusprogrammet og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen og efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[7],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Global miljø- og
sikkerhedsovervågning (GMES) var et jordovervågningsinitiativ koordineret af
Unionen og gennemført i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske
Rumorganisation (ESA). Oprindelsen af GMES går tilbage til maj 1998, hvor
institutioner, der var involveret i udviklingen af aktiviteter i rummet i
Europa, fremsatte en fælles erklæring, det såkaldte
"Baveno"-manifest. Manifestet slog til lyd for et langsigtet
engagement i udviklingen af rumbaserede miljøovervågningstjenester, der gør
brug af europæiske færdigheder og teknologier, og yderligere udvikling heraf. I
2005 traf Unionen det strategiske valg at udvikle en uafhængig europæisk
jordobservationskapacitet til levering af tjenester på miljø- og
sikkerhedsområdet[8],
hvilket udmundede i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010
af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets
første operationelle aktiviteter (2011-2013)[9]. (2) Copernicus bør anses for et
europæisk bidrag til opbygningen af det globale system af
jordobservationssystemer (GEOSS), der er udviklet inden for rammerne af Gruppen
for jordobservation (GEO). (3) På grundlag af resultaterne
af dette initiativ blev det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) oprettet
ved forordning (EU) nr. 911/2010 og reglerne for implementering af dets første operationelle
aktiviteter fastsat. (4) Det program, der er oprettet
ved forordning (EU) nr. 911/2010, bør fortsætte under den nye flerårige
finansielle ramme, men navnet "GMES" bør ændres til
"Copernicus" for at lette kommunikationen med den brede offentlighed.
Kommissionen har registreret varemærket, således at det kan anvendes af
EU-institutionerne, og der kan tildeles licens på det til andre interesserede
brugere, især udbydere af kernetjenester. (5) Målene for Copernicusprogrammet
er at tilvejebringe nøjagtige og pålidelige informationer inden for miljø og
sikkerhed, der er skræddersyet til brugernes behov, og at yde støtte til andre
EU-politikker, navnlig vedrørende det indre marked, transport, miljø, energi,
civilbeskyttelse, samarbejde med tredjelande og humanitær bistand. Det bygger
på eksisterende kapaciteter i Europa, suppleret med de nye aktiver, der er
udviklet i fællesskab. (6) Copernicusprogrammet bør
gennemføres i overensstemmelse med andre relevante EU-instrumenter og
-foranstaltninger, navnlig dem, som vedrører foranstaltninger vedrørende miljø
og klimaændringer, sikkerhed, beskyttelse af persondata, konkurrenceevne og
innovation, samhørighed, forskning, transport, konkurrence og internationalt
samarbejde og programmet om det europæiske globale satellitnavigationssystem
(GNSS). Copernicusdata bør bevare sammenhængen med medlemsstaternes geografiske
referencedata og understøtte den udvikling af en infrastruktur for geografisk
information i Unionen, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for
geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)[10]. Copernicus bør også supplere
det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og EU-aktiviteter på
beredskabsområdet. (7) Copernicus er et program, der
skal gennemføres som led i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst. Det skal fremme en bred vifte af EU-politikker og bidrage
til at nå målene i Europa 2020, navnlig ved at udvikle en effektiv rumpolitik
for udvikling af værktøjer, der giver mulighed for at tackle nogle af de
vigtige globale udfordringer og nå målene vedrørende klimaændringer og
bæredygtighed på energiområdet. (8) Copernicusprogrammet vil få
gavn af resultaterne fra Horisont 2020, Unionens rammeprogram for forskning og
innovation i 2014-2020, navnlig gennem sine aktiviteter inden for forskning og
innovation til fremtidige jordobservationsteknologier og -applikationer ved
anvendelse af telemåling, luftbårne teknologier, in situ-teknologier og data
til imødegåelse af de store samfundsmæssige udfordringer. (9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet
understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne
levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed.
Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af
medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en
velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for
sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel
mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte
foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved at bidrage til det program, der
blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse
af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet[11]. (10) Den maksimale påkrævede
finansieringsramme til Copernicusaktionerne (2014-2020) er på 3 786 mio.
EUR i 2011-priser, bevilget i et særskilt budgetkapitel under afsnit 2 for
udgiftsområde 1A i Unionens almindelige budget. Personaleressourcer og
administrationsudgifter, som Kommissionen afholder inden for koordineringen af Copernicusprogrammet,
bør finansieres over Den Europæiske Unions budget. (11) Med henblik på at forbedre
gennemførelsen af Copernicus og den langsigtede planlægning for programmet bør
Kommissionen vedtage det årlige arbejdsprogram i overensstemmelse med
prioriteringerne, målene og strategierne i en flerårig plan, (12) Copernicus bør være
brugerdrevet og således kræve et vedvarende og effektivt engagement fra
brugernes side, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til
tjenesten. (13) Den internationale dimension
af Copernicus er af særlig relevans i forbindelse med udvekslingen af data og
informationer og adgangen til observationsinfrastruktur. Et sådant
udvekslingssystem er mere omkostningseffektivt end dataindkøbsordninger, og det
styrker programmets globale dimension. (14) EØS-aftalen og rammeaftalerne
med kandidatlande og potentielle kandidatlande indeholder bestemmelser om disse
landes deltagelse i EU-programmer. Der bør åbnes for deltagelse af andre
tredjelande og internationale organisationer gennem indgåelse af internationale
aftaler herom. (15) Medlemsstater, tredjelande og internationale
organisationer bør kunne bidrage til programmerne på grundlag af passende
aftaler. (16) Kommissionen bør have det
overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den bør fastlægge sine prioriteter
og målsætninger og sikre den overordnede koordinering og overvågning af
programmet. (17) Af hensyn til
partnerskabsdimensionen i Copernicus og for at undgå overlapning af teknisk
ekspertise bør gennemførelsen af programmet uddelegeres til enheder med den
nødvendige tekniske og faglige kapacitet. (18) Ved gennemførelsen af Copernicusprogrammet
kan Kommissionen i tilfælde, hvor det er relevant, anvende kompetente
EU-agenturer, såsom Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Agentur
for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser
(Frontex), Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), EU-satellitcentret
(EUSC) og ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en
delegation i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget[12]. (19) I henhold til artikel 61, stk.
2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør valget af enheder
("operatører"), hvortil Kommissionen kan overdrage opgaver, træffes
på et objektivt grundlag og må ikke give anledning til interessekonflikter. Af
hensyn til den særlige karakter af de pågældende opgaver valgtes en
ad-hoc-procedure baseret på en indkaldelse af interessetilkendegivelser til
identificering af de potentielle operatører, der er bedst egnede til at få
overdraget indirekte forvaltning af Copernicusprogrammet. (20) Operatørerne af Copernicusprogrammet
bør være underlagt Kommissionens tilsyn, men have det nødvendige råderum til at
gennemføre de opgaver, de er blevet pålagt. De bør forelægge et årligt
arbejdsprogram for Kommissionen sammen med en årlig gennemførelsesrapport. (21) Det er vigtigt, at
Kommissionen med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel
317 i TEUF har de nødvendige midler til at overvåge dispositioner truffet af de
enheder, hvortil den overdrager gennemførelsen af opgaver under Copernicusprogrammet.
Dette omfatter ikke blot de beføjelser, som den allerede er tillagt i henhold
til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, men også muligheden for at give
instrukser til operatøren og foretage inspektioner. Navnlig i hastetilfælde
eller i forbindelse med uforudsete begivenheder og i enhver situation, hvor
operatøren er ude af stand til at udføre disse opgaver, bør Kommissionen kunne
inddrage delegationen og handle på operatørens vegne. Udøvelsen af denne
beføjelse bør stå i forhold til de mål, der skal nås, og derfor bør delegationsaftalen
suspenderes i det tidsrum, det tager at gennemføre de nødvendige handlinger. (22) For at nå målet for Copernicus
på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige Copernicuspartneres
aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste og en
observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I den forbindelse bør et
udvalg bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus
fra Unionen, medlemsstaterne og mellemstatslige agenturer, således at den
eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal håndteres på
EU-plan, kan identificeres. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at
overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af Copernicus. (23) Det arbejde, der udføres af
operatører, som Kommissionen har uddelegeret opgaver til, bør måles på grundlag
af resultatindikatorer. Dette vil give Europa-Parlamentet og Rådet en
indikation af fremskridtene i Copernicusaktiviteterne og gennemførelsen af
programmet. (24) De data og informationer, der
er fremlagt i forbindelse med Copernicusprogrammet, bør stilles til rådighed
for brugerne på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag for at fremme deres
anvendelse og deling og for at styrke markederne for jordobservation i Europa
(navnlig i downstream-sektoren), således at vækst og jobskabelse muliggøres. (25) I de tilfælde, hvor adgangen
til eller brugen af Copernicus' eller tredjeparts data og informationer kan
bringe sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater i fare eller true deres
eksterne forbindelser, bør Kommissionen begrænse deres disponibilitet eller
begrænse de tilladelser, der gives. (26) Spørgsmålet om ejerskab af Copernicusrumkomponentens
aktiver er vigtigt og kan ikke behandles isoleret fra de rettigheder og
forpligtelser, som et sådant ejerskab giver ejeren. For at have ret til
anvendelse, overførsel og bortskaffelse bør Unionen blive ejer. For
Sentinel-satellitternes vedkommende indebærer ejerskab især retten til at
træffe afgørelser om datapolitik og forvalte dens gennemførelse, til at vælge
driftsmodel og operatør for Sentinel-satellitterne og til at indgå
internationale aftaler med tredjelande om bl.a. deling af satellitdata. (27) Unionens finansielle
interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele
udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og efterforskning af
uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået abt, udbetalt uretmæssigt
eller anvendt forkort, og efteromstændighederne ved anvendelse af
administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012. (28) For at øge værdien af Copernicus
for brugerne, bør Kommissionen bistås af repræsentanter for mellem- og
slutbrugerne, eksperter fra medlemsstaterne, herunder fra relevante nationale
organer, eller af uafhængige eksperter. (29) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning for så vidt angår
vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, den flerårige plan for perioden
2014-2020 og foranstaltningerne til fremme af konvergens mellem medlemsstaterne
ved anvendelsen af Copernicusdata og -informationer samt deres adgang til
teknologi og udvikling inden for jordobservation, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[13]. (30) For at informere
medlemsstaterne og respektere upartiskhed i beslutningstagningen bør
rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelse af foranstaltninger til fremme af
konvergensen mellem medlemsstaterne i anvendelsen af Copernicusdata og ‑informationer
og deres adgang til teknologi og udvikling inden for jordobservation.
Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af det årlige
arbejdsprogram og den flerårige plan for perioden 2014-2020, da denne retsakt
vedrører et program med væsentlige konsekvenser. (31) For at tage hensyn til mulige
sikkerhedsrisici samt båndbredde og andre tekniske begrænsninger bør beføjelsen
til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt
angår de datakrav, der er nødvendige for de operationelle tjenester, og
betingelser og procedurer for adgang til, registrering og anvendelse af Copernicusdata
og -informationer samt betingelserne og procedurerne for overførsel og brug af
satellitdata, der fremsendes til modtagestationer, der ikke indgår i Copernicusprogrammet,
og for arkivering af Copernicusdata og -informationer, de specifikke tekniske
kriterier, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdata og ‑informationssystemer
og kriterierne for begrænsningen af formidling af Copernicusdata og
-informationer på grund af modstridende rettigheder eller sikkerhedsmæssige
interesser samt kriterier for sikkerhedsvurderingen. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen
af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (32) De foranstaltninger, der
finansieres under denne forordning, bør overvåges og evalueres for at muliggøre
justeringer og foregribelse af nye udviklinger. (33) Målet for denne forordning –
oprettelsen af Copernicusprogrammet – kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, da det også omfatter europæisk kapacitet og er afhængigt af et
koordineret udbud af tjenester i alle medlemsstater, som skal koordineres på
EU-plan, og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (34) Det er derfor nødvendigt at
ophæve forordning (EU) nr. 911/2010 for at skabe en passende ramme for styring
og finansiering og sikre et fuldt operationelt Copernicusprogram fra og med
2014 – VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1
Emne Ved denne forordning oprettes Unionens
jordobservationsprogram Copernicus, og der fastsættes regler for programmets
gennemførelse. Artikel 2
Generelle mål 1. Copernicusprogrammet bidrager
til følgende generelle mål: a) beskyttelse af miljøet og støtte til
civilbeskyttelse og sikkerhed b) støtte til Europa 2020-strategien gennem
bidrag til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især
bidrag til økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af kommercielle
applikationer. 2. De oprindelige data og
informationer produceret på grundlag af rumbaserede observationer samt fra
tilgængelige in situ-data ("Copernicusdata og ‑informationer"),
skal være nøjagtige og pålidelige, leveres på lang sigt og på et bæredygtigt
grundlag og opfylde de krav, der stilles af Copernicusbrugergrupper. Adgang til
disse data skal være fuldstændig, åben og vederlagsfri, jf. dog de betingelser,
der er fastsat i eller på grundlag af denne forordning. 3. Med henblik på stk. 2 forstås
ved "Copernicusbrugergrupper" de europæiske nationale, regionale
eller lokale organer, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse,
håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de
områder, der er nævnt i artikel 4, nr.. 1). 4. Gennemførelsen af de mål, der
er anført i stk. 1, måles ved hjælp af følgende indikatorer: a) data og informationer, som stilles til
rådighed i overensstemmelse med de respektive serviceleverancekrav for miljø,
civilbeskyttelse og sikkerhed b) markedsindtrængning og konkurrenceevne
for europæiske virksomheder i efterfølgende led. Artikel 3
Særlige målsætninger 1. For at nå de generelle mål,
der er anført i artikel 2, skal Copernicusprogrammet behandle brugernes behov
og levere de operationelle tjenester, der er nævnt i artikel 4, nr. 1).
Gennemførelsen af dette mål måles på anvendelsen af data og informationer målt
på udviklingen i antal brugere, omfanget af hentede data og værdiforøgede
informationer samt udviklingen med hensyn spredningen blandt medlemsstaterne. 2. Copernicusprogrammet skal
levere en bæredygtig og pålidelig adgang til rumbaserede observationer fra en
selvstændig EU-jordobservationskapacitet og bygge på eksisterende aktiver og
kapaciteter, som suppleres, når dette er nødvendigt. Gennemførelsen af dette
mål vurderes som fuldførelsen af ruminfrastrukturen i form af deployerede
satellitter og leverede data. Artikel 4
Copernicustjenesternes omfang Copernicustjenesterne, jf. artikel 3, stk. 1, vil
omfatte: 1) Operationelle tjenester: a) Atmosfæreovervågningstjenesten skal
levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og om den kemiske
sammensætning af atmosfæren på verdensplan. Den skal navnlig levere
informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan
og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler. b) Havovervågningstjenesten skal levere
informationer om tilstande og dynamikker i de fysiske havøkosystemer for såvel
verdenshavenes som for de europæiske regionale havområders vedkommende. c) Landovervågningstjenesten skal levere
informationer til støtte for global og lokal miljøovervågning af biodiversitet,
jord, vand, skove og naturressourcer såvel som generel gennemførelse af miljø-,
landbrugs-, udviklings-, energi-, byplanlægnings-, infrastruktur- og
transportpolitikker. d) Klimaændringsovervågningstjenesten skal
levere informationer med henblik på at øge vidensbasen til støtte for
politikker for tilpasning og afbødning. Den skal især bidrage til levering af
vitale klimavariabler (Essential Climate Variables - ECV), klimaanalyser og
-prognoser i tidsmæssig og rumlig skala, som er relevante for tilpasnings- og
afbødningsstrategier omfattet af Unionens forskellige sektor- og
samfundsmæssigt begunstigede områder. e) Beredskabstjenesten skal levere
informationer til nødberedskaber over for forskellige typer katastrofer,
herunder meteorologiske risici, geofysiske risici, tilsigtede og utilsigtede
menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer, såvel som til
forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsaktiviteter. f) Sikkerhedstjenesten skal levere
informationer til støtte for en bedre kriseforebyggelse i lyset af de
sikkerhedsudfordringer, Europa er stillet overfor, beredskabs- og
reaktionskapacitet, især med hensyn til grænsekontrol og havovervågning, men
også støtte til Unionens indsats udadtil gennem opdagelse og overvågning af
tværregioale trusler, risikovurdering og systemer til tidlig varsling,
kortlægning og overvågning af grænseområder. 2) Udviklingsaktiviteter, der består i
at forbedre kvaliteten og ydeevnen af de operationelle tjenester, herunder
deres udvikling og tilpasning, og til at undgå eller afbøde de operationelle
risici. 3) Støtteaktiviteter, der består af
foranstaltninger til fremme af brugen af operationelle tjenester og
downstream-applikationer samt kommunikations- og formidlingsaktiviteter. Artikel 5
Rumkomponenten Copernicusrumkomponenten skal levere
rumbaserede observationer med henblik på at opfylde de mål, der er nævnt i
artikel 2 og 3, og primært betjene de operationelle tjenester, der er nævnt i
artikel 4, nr. 1). Copernicusrumkomponenten omfatter følgende aktiviteter: a) Levering af rumbaserede observationer,
herunder: –
drift af Copernicusruminfrastrukturen, herunder
missionstildeling til satellitter, overvågning og kontrol af satellitter samt
modtagelse og behandling, arkivering og formidling af data og løbende kalibrering
og validering –
in situ-data til kalibrering og validering
afrumbaserede jordobservationer –
levering, arkivering og formidling af rumbaserede
missionsdata fra tredjepart til supplerering af Copernicusruminfrastrukturen –
vedligeholdelse af Copernicusruminfrastrukturen b) Aktiviteter til respons på udviklinger i
brugernes behov, herunder: –
identifikation af huller i observationerne og
specificering af nye rummissioner på grundlag af brugerkrav –
udviklinger, der tager sigte på at modernisere og
supplere Copernicusrumkomponenten, herunder konstruktion og indkøb af nye
elementer i ruminfrastrukturen c) bidrag til beskyttelsen af satellitter
mod risikoen for kollisioner. Artikel 6
In situ-komponenten In situ-komponenten af Copernicusprogrammet
omfatter følgende aktiviteter: a) koordinering og harmonisering af
indsamlingen og leveringen af in situ-data, levering af in situ-data til de
operationelle tjenester, herunder tredjeparters in situ-data på internationalt
plan b) teknisk bistand til Kommissionen
vedrørende tjenestekrav til in situ-observationsdata c) samarbejde med in situ-operatører til
fremme af sammenhængen i udviklingsaktiviteter knyttet til in
situ-observationsinfrastrukturer og -net. Artikel 7
Finansiel støtte 1. Den finansieringsramme, Copernicusprogrammet
tildeles for perioden 2014-2020, er på maksimalt 3 786 mio. EUR i
2011-priser. 2. Bevillingerne godkendes
årligt af budgetmyndigheden inden for den flerårige finansielle ramme.
Budgetforpligtelser for aktiviteter, der løber over mere end et regnskabsår,
kan opdeles på flere år i årlige trancher. 3. Den finansielle tildeling for
Copernicusprogrammet kan også anvendes til at dække udgifter til
forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter,
som er direkte nødvendige for forvaltningen af Copernicusprogrammet og
opfyldelsen af dets målsætninger, herunder især undersøgelser, møder,
informations- og kommunikationsaktiviteter, samt udgifter i tilknytning til
it-net, der fokuserer på informationsbehandling og udveksling af data. Ressourcer
tildelt til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning kan
også bidrage forholdsmæssigt til at dække den institutionelle kommunikation om
Unionens politiske prioriteter. 4. Opgaver, der er overdraget til
andre organer, er underlagt proceduren i artikel 164 og 165 i forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012. Artikel 8
Kommissionens arbejdsprogram Kommissionen vedtager for hvert år for
gennemførelsen af Copernicusprogrammet et arbejdsprogram i henhold til artikel
84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Denne gennemførelsesretsakt
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 3, stk. 21, i nærværende
forordning. Artikel 9
Samarbejdet med medlemsstaterne 1. Kommissionen samarbejder med
medlemsstaterne for at forbedre udvekslingen af data og informationer mellem
dem og øge mængden af data og informationer, som stilles til rådighed for Copernicusprogrammet 2. Kommissionen kan vedtage
foranstaltninger for at fremme konvergensen mellem medlemsstaterne i
anvendelsen af Copernicusdata og -informationer og deres adgang til teknologi
og udvikling inden for jordobservation. Sådanne foranstaltninger må ikke
medføre forvridning af den frie konkurrence. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 21, stk. 2. Artikel 10
Internationalt samarbejde 1. Unionen, repræsenteret ved
Kommissionen, kan indgå aftaler med følgende tredjelande: a) EFTA-lande, som er kontraherende parter i
EØS-aftalen, i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i EØS-aftalen b) kandidatlande samt potentielle
kandidatlande i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler eller
protokoller til associeringsaftaler om de generelle principper og betingelser
for disse landes deltagelse i EU-programmer c) Schweiz, andre tredjelande, som ikke er
nævnt i litra a) og b), og internationale organisationer i henhold til aftaler,
som Unionen har indgået med sådanne tredjelande eller internationale
organisationer i medfør af artikel 218 i TEUF, og som skal indeholde
betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse. 2. Tredjelande eller
internationale organisationer kan yde økonomisk støtte eller støtte i naturalydelser
til programmet. Den finansielle støtte skal betragtes som eksterne
formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012. Finansiel støtte og bidrag i form af naturalydelser skal
være tilladt i henhold til betingelserne i den aftale, der er indgået med det
pågældende tredjeland eller en international organisation. Artikel 11
Kommissionens rolle 1. Kommissionen har det
overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den fastlægger prioriteter og
målsætninger for programmet og fører tilsyn med gennemførelsen, herunder især
med omkostninger, tidsplan og ydeevne. 2. Kommissionen forvalter på
Unionens vegne og inden for sit kompetenceområde forbindelserne med tredjelande
og internationale organisationer og varetager koordineringen af Copernicusprogrammet
med aktiviteter på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. 3. Kommissionen koordinerer medlemsstaternes
bidrag med henblik på den operationelle levering af tjenester og den
langsigtede tilgængelighed af data fra observationsinfrastrukturer, der er
nødvendige for tjenesternes drift. 4. Kommissionen sikrer, at der
er sammenhæng og konsistens i Copernicusprogrammet med andre relevante
EU-politikker, -instrumenter, -programmer og ‑aktioner. 5. Kommissionen opretholder en
gennemsigtig og regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt
at identificere brugerbehov på EU-plan og nationalt plan. 6. Kommissionen vedtager
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 om fastlæggelse af de
datakrav, der er nødvendige for de operationelle tjenester, og træffer
foranstaltninger med henblik på deres udvikling. 7. Kommissionen stiller de
finansielle midler til finansiering af Copernicusprogrammet til rådighed. Artikel 12
Operatører 1. Kommissionen kan delvis eller
fuldt ud — når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter
og et EU-organs specifikke ekspertise — overdrage gennemførelsen af opgaver,
der er beskrevet i artikel 4, til kompetente EU-organer. Sådanne organer er bl.a.: a) Det Europæiske Miljøagentur (EEA) b) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af
det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) c) Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur
(EMSA) d) EU-satellitcentret (EUSC). 2. Ved valget af EU-organ tages
der behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelsen af de
pågældende opgaver og indvirkningen på organets ledelsesstruktur samt dets
finansielle og menneskelige ressourcer. 3. Budgetgennemførelsesopgaver,
der undtagelsesvis er overdraget til kompetente EU-organer i henhold til denne
artikel, skal indgå i arbejdsprogrammet for sådanne EU-organ til orientering. 4. Kommissionen kan delvis eller
fuldt ud overdrage udviklingen af rumkomponenten som beskrevet i artikel 5,
litra b), til Den Europæiske Rumorganisation (ESA). 5. Kommissionen kan delvis eller
fuldt ud overdrage de operationelle opgaver i rumkomponenten som beskrevet i
artikel 5, litra a), til ESA og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af
Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT). 6. Kommissionen kan delvis eller
fuldt ud overdrage aktiviteterne i forbindelse med in situ-komponenten som
beskrevet i artikel 6 til operatørerne af de tjenester, der er beskrevet i
artikel 4. Artikel 13
Valg af operatører 1. Med undtagelse af de i
artikel 12 identificerede operatører udvælger Kommissionen de operatører, til
hvem den delegerer de opgaver, der skal gennemføres i overensstemmelse med
proceduren som beskrevet i denne artikels stk. 2, 3 og 4. 2. Kommissionen offentliggør en
indkaldelse af interessetilkendegivelser for potentielle operatører.
Indkaldelsen skal omfatte udelukkelses- og udvælgelseskriterier i overensstemmelse
med den nedenfor beskrevne procedure. 3. Kommissionen indleder en
dialog med de enheder, som opfylder udvælgelseskriterierne, på en gennemsigtig
og objektiv måde, idet interessekonflikter undgås. Efter dialogen underskriver
Kommissionen delegationsaftaler med den eller de enheder, som har dokumenteret
erfaring og operationel og finansiel kapacitet. 4. Kommissionen kan indlede
direkte forhandlinger, før den underskriver delegationsaftaler med de enheder,
der er anført i artikel 12, eller i behørigt begrundede og behørigt
dokumenterede undtagelsestilfælde, navnlig når: a) der ikke er indgivet egnede forslag efter
en indkaldelse af interessetilkendegivelser for potentielle operatører b) de opgaver, der skal gennemføres, har
specifikke karakteristika, som kræver operatører med særlige tekniske
kompetencer, høj specialiseringsgrad eller særlige administrative kompetencer c) når overholdelsen af den i stk. 2 og 3
nævnte procedure på grund af uforudseelige begivenheder, der ikke kan
tilskrives Unionen, i urimelig grad ville kompromittere udførelsen af de
opgaver, der skal gennemføres. Artikel 14
Tilsyn med operatører 1. Supplerende opgaver, der ikke
er forudset i delegationsaftalen, gennemføres kun af operatørerne efter
tilladelse fra Kommissionen. Operatøren kan ikke kræve nogen godtgørelse eller
kompensation i forbindelse med supplerende opgaver ud over godtgørelsen af
omkostninger. 2. Kommissionen sikrer sig, at
operatørerne giver mulighed for fuld offentliggørelse af deres regnskaber og af
alle relevante dokumenter og informationer. Kommissionen kan foretage enhver
form for kontrol, herunder på stedet, der er nødvendig for at kontrollere
overholdelsen af denne forordning og de relevante delegationsaftaler. 3. Når hastende eller
uforudsigelige begivenheder berettiger det, eller efter begrundet anmodning fra
operatøren kan Kommissionen træffe foranstaltninger i stedet for operatøren og
suspendere delegationsaftalen med hensyn til den tid og de dispositioner, der
er nødvendige for at udføre det fornødne. 4. Klager over operatørers
tildeling af kontrakter og tilskud i forbindelse med gennemførelsen af delegationsaftalen
eller arbejdsprogrammet kan forelægges for Kommissionen. Sådanne klager må dog
kun vedrøre forsætlig forsømmelse og grov uagtsomhed eller svig og kun
indgives, efter at alle retsmidler mod operatøren er udtømt. Artikel 15
Copernicusdata og -informationspolitik 1. Copernicusdata og
-informationer gøres tilgængelige på en fuldstændig, åben og gratis basis, dog
med følgende begrænsninger: a) licensbetingelser knyttet til tredjeparts
data og informationer b) formater for formidling, karakteristika
og distributionskanaler c) Unionens eller dens medlemsstaters
sikkerhedsinteresser og eksterne forbindelser d) risiko for forstyrrelser, af
sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde, af det system, der producerer Copernicusdata
og -informationer. Artikel 16
Begrænsninger og betingelser for adgang og brug 1. Kommissionen kan vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 med hensyn til: a) betingelserne og procedurerne for så vidt
angår adgang til og registrering og anvendelse af Copernicusdata og
-informationer, herunder formater, karakteristika og udbredelseskoncepter b) betingelserne og procedurerne for
overførsel og brug af satellitdata, der fremsendes til at modtagestationer, der
ikke indgår i Copernicusprogrammet c) betingelserne og procedurerne for
arkivering af Copernicusdata og ‑informationer d) de specifikke tekniske kriterier, som er
nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdata og
-informationssystemet, herunder prioriteret adgang e) kriterierne for begrænsning af
formidlingen af Copernicusdata og ‑informationer på grund af modstridende
rettigheder eller sikkerhedsmæssige interesser f) kriterierne for udførelsen af
sikkerhedsvurderingen. 2. Kommissionen opretter de
relevante licenser til data og informationer fra Copernicus og tredjepart og
download af satellitdata til modtagestationer, der ikke indgår i Copernicusprogrammet,
i overensstemmelse med denne forordning og de delegerede retsakter, der er
omhandlet i stk. 1. Artikel 17
Beskyttelse af sikkerhedsmæssige interesser 1. Kommissionen foretager en
forudgående vurdering af sikkerhedsbeskyttelsen af Copernicusdata og
-informationer for at identificere data og informationer, som er af central
betydning for beskyttelsen af Unionens interesser eller den nationale
sikkerhed. 2. Medlemsstater og tredjelande,
der deltager i Copernicusprogrammet i henhold til artikel 10, kan anmode
Kommissionen om at foretage en ny vurdering af sikkerhedsbeskyttelsen, hvis
udviklingen på sikkerhedsområdet berettiger en sådan ny vurdering. 3. Når den forudgående vurdering
af sikkerhedsbeskyttelsen ikke er mulig af hensyn til tidsplanen for indsamling
og produktion af Copernicusdata og -informationer, kan Kommissionen foretage
sikkerhedsvurdering ved kontrol på stedet. 4. Kommissionen giver instrukser
om begrænsning af udbredelsen af Copernicusdata og -informationer i
individuelle tilfælde på grundlag af de kriterier, der vedtages i henhold til
artikel 16, stk. 1, litra f). I hastetilfælde skal Kommissionens instrukser
vedtages inden for en tidsramme, der er tilstrækkeligt kort til at være
effektiv. Kommissionen træffer den mindst driftsforstyrrende foranstaltning ud
fra målsætningerne for Copernicusprogrammet og programmets data- og
informationspolitik. Dens instrukser skal være forholdsmæssige, herunder hvad
angår aktualitet og territorial rækkevidde, og afveje beskyttelsen af de
sikkerhedsmæssige interesser, der er på spil, mod tilgængeligheden af data og
informationer fra andre kilder. Artikel 18
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser 1. Kommissionen træffer egnede
foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver
beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til dette
program; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af
svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der
konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte
beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive,
forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. 2. Kommissionen, eller dens
befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og
kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og
underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet. 3. Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj
1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF), og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november
1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse
af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre
uregelmæssigheder foretage undersøgelse, herunder kontrol og inspektion på
stedet, for at fastslå, om der foreliggersvig, korruption eller andre ulovlige
aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale
om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om finansiering
over programmet. 4. Samarbejdsaftaler med
tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse
af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette
program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse
til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med
deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3. Artikel 19
Ejerskab 1. Unionen eller et særligt
udpeget organ eller fond skal være ejer af alle materielle og immaterielle
aktiver, som skabes eller udvikles under Copernicusprogrammet i
overensstemmelse med aftaler, som indgås med tredjeparter, når dette er
relevant, med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder. 2. Vilkår og betingelser, der er
knyttet til overdragelsen af ejendomsretten til Unionen, fastsættes i de
aftaler, der er omhandlet i stk. 1. 3. Kommissionen vedtager
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 med henblik på at
fastlægge vilkårene og betingelserne for en eventuel efterfølgende overdragelse
af ejendomsret fra Unionen. Den delegerede retsakt skal udpege de efterfølgende
organer eller fonde på et gennemsigtigt og objektivt grundlag, som ikke må give
anledning til en interessekonflikt. Artikel 20
Bistand til Kommissionen 1. Kommissionen kan bistås af
repræsentanter for slutbrugerne, uafhængige eksperter, navnlig vedrørende
sikkerhedsspørgsmål, og af repræsentanter for de relevante nationale
myndigheder, især nationale rumagenturer, til at levere den nødvendige tekniske
og videnskabelige ekspertise og brugerfeedback. Artikel 21
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg
("Copernicusudvalget"). Dette er et udvalg som omhandlet i forordning
(EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Artikel 22
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjlelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 1, og artikel 19, stk. 3, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014. 3. Delegationen af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på
et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af
de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 16, stk. 1, og artikel 19, stk. 3, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter
at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ. Artikel 23
Evaluering 1. Senest den 30. juni 2018 skal
der udarbejdes en evalueringsrapport fra Kommissionen om opfyldelsen af målene
for alle opgaver, der finansieres af Copernicusprogrammet med hensyn til deres
resultater og virkninger, deres værdiforøgelse på europæisk plan og
effektiviteten af anvendelsen af ressourcer. Nærmere bestemt skal evalueringen
være rettet mod den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers
bidrag til de mål, som er beskrevet i artikel 2 og 3. 2. Kommissionen foretager den i
stk. 1 omhandlede evaluering i tæt samarbejde med Copernicusprogrammets aktører
og brugergrupper og undersøger effektiviteten i Copernicusprogrammet og dets
bidrag til de mål, der er nævnt i artikel 2 og 3. Kommissionen meddeler
konklusionerne af disse evalueringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 3. Kommissionen og
medlemsstaterne kan med bistand fra støttemodtagerne foretage en evaluering af,
hvordan de pågældende projekter er blevet gennemført, og af virkningen af deres
gennemførelse, således at det kan bedømmes, om de fastsatte mål, herunder vedrørende
beskyttelsen af miljøet, er blevet nået. 4. Kommissionen kan anmode en
medlemsstat, der modtager støtte, om at fremlægge en særlig evaluering af de
projekter, der finansieres i medfør af denne forordning, eller hvis det er relevant,
om at give den de oplysninger og den bistand, der er nødvendige til udførelsen
af evalueringen af sådanne projekter. Artikel 24
Ophævelse Forordning (EU) nr.
911/2010 ophæves. Henvisninger til den
ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning. Artikel 25
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS RAMME 1.1. Forslagets betegnelse 1.2. Berørt
politikområde inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkte
forvaltningsmetoder 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.2. Anslåede
virkninger for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede
virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed
med indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands
bidrag til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS RAMME 1.1. Forslagets betegnelse Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
EU-jordobservationsprogrammet (Copernicus) 1.2. Berørt politikområde inden
for ABM/ABB-strukturen[14] Afsnit
02: Virksomhed Kapitel
02 06: Copernicus 1.3. Forslagets art ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[15]
þ Forslaget/initiativet
vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål Copernicus er det nye navn for
EU-jordobservationsprogrammet GMES (Global Monitoring for Environment and
Security). Det dækker alle aktiviteter til sikring af uafbrudt levering af
nøjagtige og pålidelige data og informationer om miljøspørgsmål og
sikkerhedsspørgsmål til brugere med ansvar for politisk beslutningstagning,
gennemførelse og overvågning i EU og dets medlemsstater. Copernicus har til
formål at give Europa en løbende, uafhængig og pålidelig adgang til
observationsdata og -informationer. Copernicus er et program, der skal gennemføres
som led i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
Programmets bidrag til vækst og økonomisk stabilitet, der skal nås ved at give
værdiforøgede kommercielle anvendelser et løft, gør det til et element i det
industripolitiske flagskibsinitiativ i kølvandet af Europa 2020-strategien[16]. Copernicus bidrager til følgende generelle
mål: (a)
beskyttelse af miljøet og støtte til
civilbeskyttelse og sikkerhed (b)
støtte til Europa 2020-strategien gennem bidrag til
målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især bidrag til
økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af kommercielle applikationer. Copernicusbrugergrupperne defineres som de
europæiske nationale, regionale eller lokale organer, der er pålagt et ansvar
for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig
tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 4, nr.. 1). De
grupper, der især er berørt, vil omfatte: –
offentlige myndigheder på europæisk, nationalt,
regionalt og lokalt plan (som brugere og bidragsydere), herunder i tredjelande
(f.eks. deltagende lande og lande, der er omfattet af f.eks. GMES og
Afrika-initiativet) –
aftagerindustrien, navnlig SMV'er samt –
slutbrugerne (regionale og lokale myndigheder,
offentlige institutioner, herunder universiteter, forskningscentre, selv
enkelte borgere, der benytter offentlige tjenester gennem Copernicus), kunder i
downstream-sektoren. 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget vedrører Copernicus sigter mod at bidrage til målene i
Europa 2020-strategien på følgende måder: –
"en mere ressourceeffektiv, grønnere
økonomi" - dvs. navnlig beskyttelse og
forvaltning af naturressourcer, økosystemer og biodiversitet; opnåelse af
effektivitetsgevinster som følge af en bedre håndhævelse af EU's politikker om
f.eks. transport, f.eks. ved overvågning af isforekomster, hvilket tillader en
forbedring af skibsruter; støtte til intelligent landbrug, hvorved
behovene mindskes hos nytilkomne; måling af solstråling nødvendig for
produktion af solcelleenergi; –
"en mere konkurrencedygtig økonomi" - som flagskib for industri- og rumpolitikker sigter Copernicus mod at
fremme EU-industriens konkurrenceevne og dens teknologiske forspring i rummet
og i et videre perspektiv; Copernicus sigter specifikt mod at skabe
forretningsmuligheder for SMV'er ved at sætte skub i innovation i
downstream-sektoren og udvikle nye tjenester på grundlag af Copernicusinformationer; –
"en videnbaseret økonomi" - Copernicus har til formål at bidrage til en bedre forståelse af de
globale udfordringer; programmet støtter udviklingen af forskning og videnskab
gennem kritiske data; –
"en økonomi baseret på innovation" - Copernicus muliggør udviklingen af særdeles innovative tjenester i
efterfølgende led. Programmet sigter mod at skabe partnerskaber mellem
forskning og erhvervsliv og kan fastsætte benchmarks for overførsel af
forskning og udvikling til erhvervslivet; –
"en økonomi med høj beskæftigelse" – Copernicus skaber et yderligere potentiale for nye arbejdspladser
ved at fremme supplerende efterspørgsel efter højtkvalificerede arbejdstagere; –
"økonomisk, social og territorial
samhørighed" - dvs. at der er behov for ny
jordbaseret infrastruktur, særligt i EU-12; ved at skabe nye
forretningsmuligheder for SMV'er i alle EU's medlemsstater vil Copernicus give
stødet til de lande, der halter bagud i landovervågnings- eller alarmtjenester
og vil derfor bidrage til øget samhørighed mellem medlemsstaterne. Copernicustjenesterne
er pr. definition paneuropæiske og skal tilfredsstille europæiske behov. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Copernicusprogrammet omfatter følgende
specifikke målsætninger: Specifikt mål nr. 1: Copernicustjenester Copernicuslandovervågningstjenesten vil fokusere
på periodiske kortlægningstjenester på europæisk, regionalt og nationalt plan
og dynamiske landovervågningsaktiviteter. Copernicushavovervågningstjenesten skal levere
oplysninger om tilstanden i de fysiske oceaner og marine økosystemer for såvel
verdenshavene som for de europæiske regionale havområder. Anvendelsesområdet
for Copernicushavovervågningstjenesterne omfatter søfartssikkerhed, havmiljø og
kystområder, maritime ressourcer samt sæsonbestemte vejrprognoser og
klimaovervågning. Atmosfæremiljøtjenesten i Copernicus skal sikre
overvågningen af luftkvaliteten på europæisk plan og af den kemiske
sammensætning af atmosfæren på verdensplan. Den skal navnlig levere
informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan
og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler. Klimaændringsovervågningstjenesten i Copernicus
skal give mulighed for tilpasning til og afbødning af virkningerne heraf. Den
skal navnlig bidrage til fremskaffelse af vitale klimavariabler (Essential
Climate Variables – ECV) og klimaanalyser -prognoser i et omfang, der er
relevant for tilpasning til og afbødning af klimaændringer og levering af
relevante tjenester. Copernicusberedskabstjenesten vil tilbyde en
kombination af kort og/eller forbehandlede data på forskellige niveauer, der er
udarbejdet til støtte for aktører inden for katastrofeberedskab på
internationalt, europæisk, nationalt eller regionalt plan i forbindelse med katastrofer
såsom storme, brande, oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, forsætlige eller
menneskeskabte katastrofer eller andre humanitære katastrofer. Tjenesten omfatter
hele krisestyringscyklen: forebyggelse, beredskab, indsats og
genopretningsaktiviteter. Copernicussikkerhedstjenesten skal levere
informationer i forbindelse med de udfordringer, som Europa står overfor på
sikkerhedsområdet, navnlig med hensyn til grænsekontrol, havovervågning og
støtte til EU's eksterne aktioner. In situ-komponenten i Copernicus skal sikre
observationer via luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg for tjenesteområderne.
Adgangen til referencedata er nødvendig for tjenesternes drift. Mens dette
hovedsagelig er medlemsstaternes ansvar, kan programmet bidrage til
grænseoverskridende harmonisering af in situ-data i EU og yderligere indsamling
af in situ-data uden for EU. Aktiviteterne skal overdrages til enheder, der er
ansvarlige for de pågældende tjenester. Horisontale aktiviteter er også omfattet til
støtte for den overordnede forvaltning af de midler, der tildeles i henhold til
denne forordning, til overvågning af gennemførelsen af alle programmets
aktioner, især med hensyn til omkostninger, tidsplan og ydeevne, oprettelse af
passende instrumenter og de nødvendige strukturelle foranstaltninger med
henblik på at identificere, styre, afbøde og overvåge risici forbundet med
programmet, forbindelser med tredjelande og internationale organisationer,
rapportering til medlemsstaterne, koordinering med aktiviteter på nationalt
plan, EU-plan og internationalt plan - navnlig GEOSS - koordinering af
frivillige bidrag fra medlemsstaterne, sikring af komplementaritet og
sammenhæng mellem programmet og andre relevante EU-politikker, -instrumenter og
‑aktioner samt fastlæggelse af brugernes behov og overvågning af disses
implementering. Specifikt mål nr. 2: Rumbaseret observation Copernicusrumkomponenten vil sikre bæredygtige
jordobservationer fra rummet til Copernicustjenesterne. Den omfatter aktiviteterne i den særlige
ruminfrastruktur (dvs. Sentinel-satellitterne), adgang til tredjepartsmissioner,
distribution af data, teknisk bistand til Kommissionen til koordinering af
kravene til tjenestedata, identificering af huller i observationskapaciteten og
bidrag til specificeringen af nye rummissioner. Udviklingsaktiviteterne omfatter konstruktion og
indkøb af nye elementer i ruminfrastrukturen, teknisk støtte til Kommissionen
til udmøntning af tjenestekrav i specifikationer for nye rummissioner med
støtte fra operatører af ruminfrastruktur, koordinering af udviklingen af
aktiviteter i rummet, herunder udvikling, der tager sigte på at modernisere og
supplere Copernicusrumkomponenten. 1.4.3. Forventede resultater og
virkning Der er taget højde for udviklingen af
tjenester til sikring af systemets langsigtede bæredygtighed og til dækning af
nye – endnu ikke udtrykte – behov hos brugerne. Fordelen herved er, at
Copernicus til stadighed er i stand på en bæredygtig måde at reagere vedvarende
på brugernes behov og derved øge brugernes udnyttelse og markedsudviklingen i
efterfølgende led. Økonomiske konsekvenser: udviklingen af nye produkter og nye tjenester vil tilskynde til
produkt- og procesinnovation og dermed have virkning på lang sigt for det
europæiske erhvervsliv. Fuld kontinuitet i Copernicustjenesterne vil i høj grad
forbedre stimuleringen af industriens konkurrenceevne og fremkomsten af
kommercielt levedygtige virksomheder. Miljømæssige konsekvenser: Tilgængeligheden af langsigtede Copernicustjenester støtter Europas
målsætning som central aktør inden for klimaændringer. Den vil desuden sikre et
reelt partnerskab i GEOSS. Sociale konsekvenser: der vil blive skabt nye arbejdspladser, ikke blot i satellitindustrien
og FoU, men også i virksomheder med tilknytning til udvikling af nye teknikker
for jordobservation og tilknyttede industrier og tjenester. Endnu vigtigere er
det, at det bæredygtige engagement vil lette udviklingen af afledte tjenester,
hvis indflydelse på beskæftigelsen vil være betydelig. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Opfyldelsen af målsætningerne vil blive målt
ved hjælp af følgende indikatorer: (a)
data og værditilførte informationer stillet til
rådighed i overensstemmelse med leveringskravene til for tjenesten (b)
anvendelsen af data og informationer målt på
udviklingen i antallet af brugere, mængden af hentede data og værdiforøgede
informationer samt udviklingen med hensyn udbredelsen blandt medlemsstaterne (c)
markedsindtrængning og konkurrenceevnen for
europæiske downstream-operatører. Specifikke værktøjer vil blive indført til
regelmæssig måling af disse parametre, navnlig ved indførelse af specifikke
krav i delegationsaftalerne og/eller de kontrakter, der indgås med operatører.
Ad hoc-undersøgelser vil blive udarbejdet ved flere af programmets milepæle til
måling af graden af tilfredshed blandt (potentielle) brugere og markedsindtrængningen
og virkningen af Copernicus for konkurrenceevnen i downstream-sektorer. Derudover forventes det, at en stor del af
programgennemførelsen uddelegeres til tredjemand. Delegationsaftaler vil
omfatte mål og indikatorer, der gør det muligt at overvåge de erhvervsdrivendes
resultater. Disse indikatorer vil også kunne anvendes i forbindelse med det
overordnede tilsyn med programmet. De omfatter: –
etableringen på operationelt plan af de 6
tjenester, idet de alle forventes operationelle i 2017 –
leveringen i overensstemmelse med budget og
planlægning af serviceinformationer som fastlagt i delegationsaftaler og/eller
kontrakter med operatører –
antallet af brugere af tjenesterne og deres grad af
tilfredshed –
udviklingen af downstream-sektoren med anvendelse
af Copernicusdata og ‑informationer –
opsendelsen og udnyttelsen af de planlagte
satellitter eller instrumenter, herunder en rettidig levering af
observationsdata i passende form til de udpegede brugere i henhold til den planlægning,
der aftales, i dokumentet vedrørende det langsigtede scenarie for
rumkomponenten i brug –
definitionen og udviklingen i overensstemmelse med
budget og planlægning af nye satellitter med dertil hørende jordsegmenter, som
defineret i det langsigtede scenarie og i den delegationsaftale, der skal
indgås med ESA. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal dækkes på kort
eller lang sigt Utilstrækkeligt pålidelige oplysninger om Jordens
tilstand til offentlige brugere I de seneste tredive år er der gennemført en
betydelig FoU-indsats inden for jordobservation af EU, Den Europæiske
Rumorganisation (ESA) og disses respektive medlemsstater med henblik på
udvikling af infrastruktur og præoperationelle jordobservationstjenester.
Imidlertid er mange af de eksisterende jordobservationstjenester i Europa
utilstrækkelige pga. mangler i infrastrukturen eller manglende garantier for,
at de vil være tilgængelige på lang sigt. Data leveret af de nuværende
tjenester enten ikke dækker alle de parametre, beslutningstagerne[17]
har brug for, eller de leveres ikke på et sammenhængende og bæredygtigt
grundlag, især fordi levetiden for tjenesterne eller den underliggende
observationsinfrastruktur er begrænset som følge af budgetmæssige og/eller
tekniske begrænsninger. Hvis der ikke tages fat om dette problem, vil det få
alvorlige kort- og langsigtede konsekvenser. F.eks. vil der på kort sigt ikke
være kort til rådighed for civilbeskyttelse i tilfælde af naturkatastrofer, og
på længere sigt vil vitale klimaændringsdata ikke vil være til rådighed for
beslutningstagerne. Downstream-investeringer i fare I Copernicusprogrammet baseredes et sæt
operationelle aktiviteter i perioden 2011-2013 på finansieringen fra
forordningen om de første operationelle aktiviteter. Med det eksisterende
program, der dækker de første operationelle aktiviteter, er der taget et første
skridt i retning af et jordobservationssystem. Programmet er imidlertid stadig
begrænset i tid (dvs. 2011-2013). Denne risiko for afbrydelser udgør et
væsentligt problem for slutbrugere som f.eks. offentlige myndigheder, og
desuden for tjenesteleverandører, da de næppe vil investere betydelige midler
på umodne, risikable markeder og vil opleve yderligere vanskeligheder med at
rejse kapital. Innovationspotentiale i fare Afbrydelser vil også betyde, at
FoU-investeringer ikke omsættes til innovation. Potentialet for frigivelse af
den innovationskapacitet, der er knyttet til Copernicus, som hovedsagelig er tjenesterelateret
innovation, vil derfor ikke blive udnyttet. Dette ville være beklageligt, især
i betragtning af, at EU's innovationspolitik bør være mere målrettet mod
tjenesteydelsessektoren, således som det fremgår af forskellige undersøgelser[18]. Beskæftigelsesmæssige konsekvenser Endelig er satellitapplikationssystemer den
vigtigste indtægtskilde for den europæiske rumindustri (3,1 mia. EUR) og det
vigtigste eksportområde (1,13 mia. EUR)[19].
Et af de to vigtigste indtægtssegmenter er jordobservation (f.eks. Copernicus
Sentinels). I øjeblikket tegner jordobservationssystemer sig for ca. 30 %
af den europæiske rumindustris samlede indtægter. Ud over denne direkte
indvirkning på industriens salg har Copernicus en betydelig indvirkning på
konkurrenceevnen og rentabiliteten for den europæiske rumfremstillingsindustri.
Eksport og salg afhænger vid udstrækning af den relative konkurrencestilling i
sektoren. Af disse årsager vil Copernicus bidrage betydeligt til beskæftigelsen
i sektoren med ca. 35 000 arbejdspladser i perioden 2015-2030. 1.5.2. Værdiforøgelsen ved en indsats
fra EU's side Retsgrundlaget for
EU-jordobservationsprogrammet (Copernicus) er artikel 189 i TEUF, som giver EU mulighed
for at udvikle sit eget rumprogram. Artikel 2 i forordning 911/2010 om det
europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle
aktiviteter indeholder allerede en liste over de aktiviteter, der indgår i
programmet. Desuden er leveringen af Copernicus et strategisk mål for Europa
2020. De enkelte medlemsstater kan ikke i
tilstrækkelig grad bære ansvaret for finansieringen af udnyttelsen og fornyelsen
af den ruminfrastruktur, der er udviklet med midler fra EU og fra det
mellemstatslige samarbejde, i lyset af de omkostninger, dette indebærer. Inden
for rumbaseret observation til operationel meteorologi har de europæiske stater
stillet deres ressourcer til rådighed for udvikling og udnyttelse af
meteorologiske satellitter inden for rammerne af Den Europæiske Organisation
til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT). De europæiske stater
har ligeledes udviklet miljøsatellitter til demonstrationsbrug gennem enten ESA
eller nationale rumagenturer. De kunne imidlertid ikke finde en måde at
samarbejde på med hensyn til finansieringen af varige operationelle programmer
inden for miljøovervågning i lighed med meteorologi. Behovet for at fortsætte disse
observationer er ved at blive kritisk i betragtning af det stigende politiske
pres på de offentlige myndigheder med hensyn til at træffe beslutninger på et
velinformeret grundlag vedrørende miljø, sikkerhed og klimaændringer og behovet
for at overholde internationale aftaler. For tjenester med europæisk eller global
dækning kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad nå målet for den
foreslåede aktion, da bidragene fra de forskellige medlemsstater skal samles på
europæisk plan. Andre tjenester (f.eks. beredskabskort og tematiske
landovervågningskort i mere begrænset geografisk skala) kan bedre
tilvejebringes af EU af to grunde. For det første vil en mere sammenhængende og
centraliseret forvaltning af inputdata fra rumbaserede sensorer eller in situ-sensorer
muliggøre økonomiske stordriftsfordele. For det andet ville en ukoordineret
levering af jordobservationstjenester på medlemsstatsniveau føre til
overlappende bestræbelser og gøre det vanskeligt eller måske umuligt at
overvåge gennemførelsen af EU's miljølovgivning ud fra gennemsigtige og
objektive kriterier. Hvis oplysninger tilvejebragt på medlemsstatsplan ikke er
sammenlignelige, vil Kommissionen ikke kunne fastslå, om miljølovgivningen er
korrekt gennemført i alle medlemsstater. Desuden vil foranstaltninger på
EU-plan skabe stordriftsfordele, hvilket vil føre til mere værdi for pengene.
Foranstaltninger på EU-plan giver derfor en klar værdiforøgelse. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Dette forslag bygger på erfaringer indhentet i
løbet af udviklingen af Copernicus som forskningsinitiativ over de seneste tolv
år og de første operationelle aktiviteter i 2011-2013. Disse erfaringer viser,
at mens det stadig er nødvendigt at yde finansiering til forskning med henblik
på fortsættelsen af Copernicus, er det blevet nødvendigt at støtte leveringen
af jordobservationstjenester og driften af satellitter med henblik på at kunne
drage fuld nytte af de hidtidige investeringer og på at kunne reagere på de
ovenfor identificerede behov. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Copernicus vil i den operationelle fase være i
stand til at levere oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige
myndigheder, virksomheder og de europæiske borgere. Dette betyder, at
Copernicus, som en uafhængig EU-kilde til informationer, har til formål at
støtte alle relevante EU-politikker, -instrumenter og -aktioner, hvor det er af
afgørende betydning at forstå, hvordan vores planet ændrer sig. Her følger en række eksempler på Copernicus'
bidrag til andre EU-politikker: ·
Internationalt samarbejde: en udvidelse af Copernicustjenesterne
til Afrika er et konkret bidrag til EU's udviklingspolitik. Satellitbaseret
jordobservation, gør det f.eks. muligt at overvåge afgrøders tilstand i løbet
af vækstsæsonen og at udvikle et system for tidlig varsling vedrørende
fødevaresikkerheden for udsatte regioner på verdensplan. Dertil kommer, at
nogle anvendelser af Copernicus vil kunne give de politiske beslutningstagere
oplysninger om Afrikas naturressourcer. ·
Transportpolitik: Ved at optimere skibsruterne vil
Copernicus' maritime tjeneste kunne reducere brændstofforbrug og emissioner. ·
Miljøpolitik: Copernicustjenesterne leverer
systematiske eller periodiske informationer i forskellig skala, der er nødvendige
for løbende overvågning af hav-, atmosfære- og landmiljø. I denne sammenhæng
vil miljørelaterede billeder, som indsamles gennem Copernicus, kunne danne
grundlag for overvågning af målene i den nye europæiske strategi for
biodiversitet, eller som et middel til at overvåge en effektiv anvendelse af
ressourcer såsom træ, vand, mineraler, land og luft (-kvalitet) og mange andre
ressourcer på europæisk og globalt plan. ·
Humanitær bistand: Copernicustjenester spiller også
en vigtig rolle i beredskabsindsatser inden for og uden for EU ved at
tilvejebringe ajourførte oplysninger, som er vitale for beslutningstagere,
operationsplanlægning og holdindsats. ·
Energi: Copernicus kan give Europa en pålidelig
informationskilde vedrørende solenergi og kan bidrage til overvågningen af
nuklear spredning eller nedlæggelse af nukleare anlæg. ·
Regionalpolitik: på EU-plan leverer Copernicuslandovervågningstjenesten
harmoniserede arealdækningsprodukter og produkter til ændring af arealdækning.
Denne information er vigtig til arealanvendelsesformål og bypolitiske formål. ·
Politikken vedrørende klimaforandringer: der er
adskillige Copernicustjenester, der vedrører klimarelaterede emner som f.eks.
skovovervågning og informationer om landbaserede kulstoflagre, overvågning af
hav- og isniveauer, analyse af drivhusgasser og forandringer. ·
Sikkerhed: Copernicus kan bidrage til
grænseovervågning og farvandsovervågning. I denne sammenhæng har GD ENTR og GD
HOME siden 2008 haft et tæt samarbejde. ·
Landbrug: Copernicus kan bidrage til forbedring af
rettidig og nøjagtig overvågning af landbrugets arealanvendelse og dens
udvikling på europæisk, nationalt og regionalt plan ved at skabe fælles metoder
og indikatorer, der dækker forskellige tidsmæssige, rumlige og tematiske
skalaer. Inden for den fælles landbrugspolitik kan Copernicus anvendes til
overvågning af "jordudtagningspolitikken". ·
Havrelaterede politikker: Copernicus gør det muligt
at forstå havet, dets dynamik og dets indvirkning på klimaændringerne.
Anvendelserne på dette område omfatter: maritim sikring, olieudslip,
forvaltning af havressourcer klimaændringer, sæsonbetingede prognoser, kystnært
fiskeri, isundersøgelser og undersøgelser af vandkvalitet. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger þ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
þ Forslag/initiativ gældende fra 2014 til 2020 –
þ Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 ¨ Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkte forvaltningsmetoder[20] þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til –
¨ gennemførelsesorganer –
þ organer oprettet af Fællesskaberne[21]
–
þ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens
artikel 49 ¨ Delt forvaltning sammen
med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande þ Internationale organisationer Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger: Copernicus bygger på eksisterende kapaciteter
i Europa og undgår dermed unødvendig overlapning, idet der tværtimod søges
synergier mellem eksisterende nationale eller internationale kapaciteter. Desuden
er det opfattelsen, at Kommissionen hverken har den interne arbejdsstyrke eller
ekspertisen til alene at kunne forvalte dette meget komplekse operationelle
system af systemer. Derfor foreslås det i overensstemmelse med målsætningen om
forenkling og forbedring af EU's finansieringsprogrammer at gennemføre store
dele af programmet indirekte, jf. finansforordningens artikel 58, ved
uddelegering af gennemførelsesbeføjelser til en række relevante organer på
disses kompetenceområder. Med delegationsaftaler vil Kommissionen fortsat være
ansvarlig for programmet, men vil overføre ansvaret for gennemførelsen til en
række operatører. Kommissionen vil med støtte fra udvalget og uafhængige
eksperter fokusere på udformningen af de overordnede planlægningsmæssige
beslutninger og overvågningen af deres gennemførelse. Operatørerne vil skulle
forelægge årlige arbejdsprogrammer og årlige aktivitetsrapporter samt revisionsattester. Indtil 2013 blev udviklingen af rumkomponenten
samfinansieret af EU og ESA via en bevilling til rumtemaet i det syvende
rammeprogram og forordningen om GMES og dets første operationelle aktiviteter
til ESA's GMES-rumkomponentprogram. Kommissionen har på vegne af EU bidraget
med en tredjedel af det samlede budget for GSC-programmet, dvs. ca. 780 mio.
EUR ud af i alt 2,4 mia. EUR. I dette øjemed indgik EU, repræsenteret ved Kommissionen,
og ESA i 2008 en delegationsaftale. Denne aftale blev oprettet i henhold til en
rammeaftale mellem EU og ESA. I erkendelse af at ESA har en enestående
ekspertise og er det eneste agentur for forskning og udvikling af rumrelaterede
programmer på europæisk plan, foreslås det, at udviklingsaktiviteterne, dvs.
design, konstruktion og indkøb af satellitter og dertil hørende jordsegmenter i
Copernicus, fortsat overlades til ESA. Det er opfattelsen, at ESA fortsat kan
samfinansiere udviklingsaktiviteter, herunder navnlig udviklingen af en ny
generation af satellitter, i modsætning til indkøb af enheder, som med hensyn
til udformning svarer til allerede udviklede enheder. Det foreslås også at overlade driften af den
udviklede infrastruktur til både ESA og EUMETSAT. ESA vil få ansvaret for både
Sentinel 1- og Sentinel 2-aktiviteter og processeringen af landdelen under
Sentinel 3. Efter at have udformet og koordineret konstruktion og indkøb af
jordsegmentet og fået anerkendelse for sin ekspertise, som er opnået via
aktiviteterne på mange videnskabelige missioner, er ESA er godt placeret til at
forvalte disse opgaver. EUMETSAT vil få ansvaret for driften af satellitter og
instrumenter af særlig relevans for atmosfæren og havene – områder, som er
meget tætte på, ofte identiske med EUMETSAT's egne kompetencer. Det bør
erindres, at Sentinel 4 og 5 er instrumenter, der transporteres med EUMETSAT's
egne satellitter. Hertil kommer, at modtagelse, behandling og distribution af
data hovedsagelig vil ske med EUMETSAT's multimissionskapaciteter. Begge
organisationer vil være ansvarlige for adgangen til og leveringen af
observationer fra de bidragende missioner inden for deres respektive
ekspertiseområder. Et af de vigtigste produkter fra
landovervågningstjenesten er en omfattende og rettidig vurdering af arealdække
og ændringer i arealdække. Ved hjælp af Corine Land Cover-datasæt (CLC-datasæt)
er der siden 1990 udarbejdet en tidsserie for informationer om arealdække og
arealanvendelse i Europa. Disse gør det muligt at overvåge ændringer i Jordens
overflade, der skyldes samspillet mellem naturlige processer og menneskelige
aktiviteter. Siden 1994 har Det Europæiske Miljøagentur (EEA) stået for
implementeringen af Corine. EEA er et EU-agentur, hvis opgave er at give
solide, uafhængige miljøoplysninger til brug for udvikling, vedtagelse,
gennemførelse og evaluering af miljøpolitik, samt til den brede offentlighed.
EEA har også ansvaret for koordineringen af Det Europæiske Miljøoplysnings- og
Miljøovervågningsnet (EIONET), hvor nationale eksperter bidrager til indsamling
og validering af miljødata. Under de første operationelle GMES-aktiviteter
(2011-2013) var koordineringen af europæiske og lokale komponenter i
landovervågningstjenesten betroet EEA, og den blev gennemført centralt ved
hjælp af indkøb via ramme- og tjenesteydelseskontrakter med leverandører og
decentralt ved hjælp af tilskudsaftaler med nationale agenturer, der er EEA's
direkte interessenter. Det bør desuden bemærkes, at landovervågningstjenesten
er meget afhængig in situ-målinger og geografiske referencedata. EEA er godt
positioneret, når det gælder om få nationale miljø- og/eller
kortlægningsorganer til at anvende deres metoder. Derfor foreslås det i
erkendelse af de oplagte muligheder for synergier mellem Copernicus og EEA's
hovedansvarsområder samt i betragtning af EEA's enestående position som
koordinator af EIONET over for Copernicusinteressenterne, der er de nationale
miljøagenturer, at fortsætte uddelegeringen af gennemførelsen af disse to
komponenter i landovervågningstjenesten til EEA. Siden 2008 er der blevet arbejdet på at
oprette et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) for at styrke
kontrollen med de ydre Schengen-grænser, især de sydlige grænser til søs og de
østlige grænser til lands. Eurosur vil give medlemsstaterne fælles tekniske rammer
(infrastruktur) og operationelle rammer (workflow) til forbedring af
situationskendskabet ved de ydre grænser og af reaktionskapaciteten hos de
nationale myndigheder, der overvåger EU's grænser. Et af de mål, der er opnået
enighed om, er fælles anvendelse af overvågningsredskaber (satellitter,
ubemandede luftfartøjer, aerostater osv.) med Frontex som formidler. Frontex er
Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved
EU-medlemsstaternes Ydre Grænser. Frontes støtter, koordinerer og udvikler
europæisk grænseforvaltning. Aktiv medvirken fra Frontex er af central
betydning for indsatsområdet vedrørende sikkerhedstjenesters grænsekontrol.
Frontex blev inddraget i alle projekter under det syvende rammeprogram til
forberedelse af dette indsatsområde samt i andre projekter, der var beslægtede
med sikkerhedstemaet under det syvende rammeprogram. Det skal bemærkes, at
behovet for, at Frontex baseres på GMES-/Copernicusprogrammet for disse aktiviteters
vedkommende, er anerkendt i Kommissionens forslag til forordning om Eurosur[22]. Det foreslås derfor at
uddelegere gennemførelsen af dette indsatsområde til Frontex. Med hensyn til indsatsområdet sikkerhed under
havovervågning foreslås det at uddelegere gennemførelsen heraf til EMSA, Det
Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Faktisk omfatter EMSA's mandat visse
ansvarsområder inden for maritim sikring og en forpligtelse til at bistå
Kommissionen i dertil knyttede aktiviteter. EMSA har en bredt anerkendt
ekspertise i gennemførelsen af CleanSeaNet, et operationelt program for
sikkerhed til søs baseret på jordobservation. Agenturet er også aktivt
involveret i adskillige FoU-projekter til forberedelse af Copernicussikkerhedstjenesten. 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Der etableres et overvågningssystem for at
sikre resultater af højeste kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. Der
føres tilsyn under hele programmets løbetid. Tilsynet vil bygge på regelmæssige
rapporter fra gennemførelsespartnerne. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Alle risici i relation til programmet vil
blive registreret i et centralt register. Hver risiko er tildelt en
sandsynlighed for, at den indtræffer, og en vurdering af konsekvenserne.
Registret over risici omfatter ligeledes en liste over foranstaltninger, der
tilsigter at mindske denne sandsynlighed. Risiciene er klassificeret på
følgende måde: ·
Teknologiske risici: eksempelvis
satellitanvendelser bygger på den nyeste teknologi, som endnu ikke er
valideret, og hvis specifikationer udvikles løbende. ·
Industrielle risici: etableringen af infrastrukturen
involverer mange industrielle aktører i forskellige lande, hvis samarbejde skal
koordineres på en effektiv måde, for at systemerne i sidste ende bliver
pålidelige og fuldt integrerede, især hvad angår sikkerhed. ·
Markedsrisici: det må undgås, at en lavere teknisk
præstation end den lovede får negativ indflydelse på brugerne, og at
infrastrukturen som følge heraf ikke anvendes. ·
Risici knyttet til tidsplanen: enhver forsinkelse
af gennemførelsen bringer muligheden for, at opgaven kan løses, i fare. ·
Ledelsesrelaterede risici: Ledelsen af programmerne
kræver samarbejde mellem en række forskellige organer; det er således vigtigt
at sikre en passende grad af stabilitet og organisation. Desuden skal der tages
hensyn til uoverensstemmelser mellem de forskellige involverede parter med
hensyn til flere vigtige spørgsmål. Der må i denne sammenhæng overvejes en
fordeling af visse risici, bl.a. de finansielle og sikkerhedsrelaterede risici,
blandt de aktører, som bedst er i stand til at bære dem. Desuden vil programmets budget for det meste
blive gennemført ved indirekte forvaltning, ved delegationsaftaler, og – i
marginalt omfang – ved central forvaltning, hvor Kommissionen vil gøre brug af
tilskud og offentlige indkøb. Risiciene er forskellige for hver enkelt af de
forskellige udgiftsposter. Revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret og
Kommissionens egen efterfølgende revision har identificeret følgende
hovedrisici, der stadig potentielt gør sig gældende for dette program: Ved delegationsaftaler: De identificerede
hovedrisici vedrører operatørers berettigelse (den enhed, med hvem Kommissionen
indgår en delegationsaftale), kontraktuel overensstemmelse (omsættelsen af
Kommissionens krav til kontraktlige dokumenter), proceduremæssig
overensstemmelse (manglende overholdelse af procedurer foreskrevet af
Kommissionen) og resultater (manglende opfyldelse af foruddefinerede
mål/målsætninger). Disse risikotyper vil blive håndteret under
hensyn til følgende faktorer: ·
Væsentlige aspekter ved forvaltnings- og
kontrolprocessen varetages af operatørerne. ·
Kommissionen skal i betydeligt omfang stole på de
internationale operatørers forvaltningskontrolsystemer. ·
Det er vigtigt at sikre det rette niveau af
kontroller i gennemførelseskæden med tydelige ansvarsområder for alle
involverede parter. For tilskud: De komplekse regler for
omkostningsberettigelse og den relativt begrænsede ekspertise i finansiel
forvaltning hos visse modtagere kan medføre en stor risiko for ukorrekt
anmeldte omkostninger (f.eks. generalomkostninger og omkostninger til udstyr). Mangelen på en samlet database med oplysninger
om modtagere, projekter og anmeldte omkostninger kan gøre det vanskeligt at
opdage risikobetonede modtagere og eventuelt dobbeltopkrævning af omkostninger
eller øvrige uregelmæssigheder, hvilket kan medføre ineffektive
foranstaltninger til bekæmpelse af svig. For offentlige udbud: Uopdagede fejl eller
ikke rettede unøjagtigheder i udbud eller udbudsspecifikationer kan medføre, at
kontrakten ikke kan gennemføres. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) Der overvejes forskellige kontrolmetoder til
imødegåelse af de forskellige risici, der er anført ovenfor. 2.2.2.1. Delegationsaftaler Information om udformningen af det interne
kontrolsystem Et forvaltnings- og kontrolsystem, som er
baseret på følgende foranstaltninger, skal indføres: ·
forudgående vurdering af operatøren ·
risikobaseret overvågning, herunder på grundlag af
standardiseret rapportering ·
forebyggende foranstaltninger i form af udvikling
af krav til berettigelse, overensstemmelse mellem kontrakter, overensstemmelse
mellem processer og resultater ·
kontraktuelle foranstaltninger, der giver mulighed
for afhjælpning i tilfælde af fejl i gennemførelsen hvad angår krav vedrørende
berettigelse, kontraktuel overensstemmelse, proceduremæssig overensstemmelse og
resultater ·
forudgående kontrol af betalinger fra
Generaldirektoratet til operatørens forvaltningskonto ·
tilpasning af foranstaltninger af generel interesse ·
deltagelse i forvaltning ·
rettigheder til revision af operatører, tilknyttede
enheder og endelige modtagere ·
et fuldt revisionsspor, der omfatter
gennemførelseskæden ·
overensstemmelses- og forvaltningsrevision ved
Kommissionens ansatte ·
integreret kvalitetskontrol, under hensyntagen til
systemet med interne kontroller og intern revision, foretaget af operatører og
tilknyttede enheder ud fra kravene til berettigelse, overensstemmelse med
kontrakter, overensstemmelse med processer og resultatkrav ·
regnskaber revideret af eksterne revisorer ·
årlige revisionserklæringer fra operatørerne. Dokumentation for, at processerne virker som
planlagt, vil blive sikret via adskillige informationskanaler: ledelsens kendskab til Generaldirektoratets
interne kontrolsystemer indsamlet i det daglige arbejde og ved erfaring Generaldirektoratets formelle tilsyns-,
opfølgnings- og overvågningsordninger ·
resultaterne fra den årlige ICS-vurdering
("fuld overholdelse af baselinekrav") ·
resultaterne af risikovurderingen ·
forudgående og efterfølgende kontroller, herunder
rapporteringer om undtagelser og/eller svagheder i interne kontroller ·
resultaterne af Generaldirektoratets eksterne
revision ·
revisions- og konsulentarbejde udført af Generaldirektoratets
interne revisionsenhed evalueringer af programmerne udført af
eksterne evaluatorer. Revision foretaget af den interne
revisionsfunktion, den interne revisionstjeneste eller revisionsretten vil give
yderligere tilbagemeldinger om kontrolsystemets tilstrækkelighed. Vurdering af omkostninger og fordele ved de
kontroller, der er forudsat i kontrolsystemet De planlagte kontroller er vurderet i en bred
sammenhæng i overensstemmelse med COSO's modeldefinition af intern kontrol
defineret som "en proces, der er designet til at yde rimelig sikkerhed for
opnåelsen af målsætningerne om driftseffektivitet, pålidelighed ved finansiel
rapportering og overensstemmelse med gældende love og bestemmelser."
Omkostningerne til kontroller vurderes under hensyntagen til alle
omstændigheder, der dækker alle aktiviteter, der direkte eller indirekte er
knyttet til godkendelsen af operatørernes rettigheder og udgiftens
regelmæssighed. Om muligt bliver de yderligere specificeret på de forskellige
forvaltningstrin og i overensstemmelse med beskrivelsen af det planlagte
kontrolsystem. Justeringer, der skal tage højde for de
forventede ændringer i det nye forslag, omfatter data for tilpasning af
foranstaltninger af generel interesse og yderligere kontraktuelle foranstaltninger,
der giver mulighed for afhjælpning i tilfælde af fejl ved gennemførelsen hvad
angår krav. Vurdering af det forventede risikoniveau
for manglende overholdelse af de gældende regler I det planlagte kontrolsystem vil det
forventede risikoniveau for manglende overholdelse (defineret som den
forventede risiko for fejl hvad angår lovlighed og regelmæssighed på
transaktionsniveau) blive holdt under 2 % set over flere år, dog med en
lavere omkostning grundet begrænsning af risikoforekomster og risikovirkninger,
der bringes under kontrol med de yderligere foranstaltninger, der iværksættes. Fejlprocenten forventes at falde grundet
tydeliggørelse af de gældende regler, herunder SMART-kravene, yderligere
styrkelse af kontraktuelle foranstaltninger og yderligere interessesammenfald. Det forventes, at en mindre del af nærværende
programs budget vil blive gennemført ved centraliseret direkte forvaltning (se
nedenfor) via tilskud og offentlige udbud. 2.2.2.2. Tilskud Information om oprettelse af det interne
kontrolsystem Den nuværende ramme for interne kontroller
bygger på gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolstandarder, procedurer
til udvælgelse af de bedste projekter og oversættelse til juridiske
instrumenter, forvaltning af projekter og kontrakter i hele projektets
livscyklus, forudgående kontroller af krav, herunder modtagelse af
revisionsbeviser, forudgående dokumentation for omkostningsmetoder,
efterfølgende revision og tilretning og evaluering. Dokumentationen for indkaldelser af forslag
indeholder detaljerede retningslinjer om reglerne for berettigelse og særligt
om de oftest forekommende fejl i tilknytning til personaleomkostninger.
Allerede ved indgivelsen af et forslag opfordres modtagerne til at afgive
tilstrækkelige oplysninger om de planlagte omkostninger, som giver mulighed for
forudgående kontrol og opdagelse af eventuelle fejl eller misforståelser og, om
nødvendigt, ændringer af gennemførelsen eller tilpasning af aftalen om tilskud.
Dette vil i væsentlig grad øge modtagernes retssikkerhed og mindske risikoen
for fejl. Der vil blive foretaget efterfølgende
kontroller med henblik på at fastlægge den repræsentative gennemsnitlige
fejlprocent, der vil eksistere på trods af uddannelse, efterfølgende kontroller
og tilretninger. Strategien for efterfølgende revision af udgifter under
programmet vil være baseret på den finansielle revision af transaktioner
defineret i pengeenhedsstikprøvemetoden, komplementeret af en risikobaseret
prøve. Strategien for efterfølgende revision vedrørende lovlighed og
regelmæssighed vil blive komplementeret af øget driftsevaluering og strategien
for bekæmpelse af svig. Vurdering af omkostninger og fordele ved de
kontroller, der er forudsat i kontrolsystemet Der skal findes en balance mellem at skabe
øget interesse for programmet ved at mindske kontrolbyrden for modtagerne (øget
tillid og risikotagning ved brug af faste procentsatser, engangsbeløb og
skalaer for enhedsomkostninger) på den ene side og sikring af, at den
procentvise andel af urettede fejl forbliver så lav som mulig på den anden
side. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik vil
oprette et omkostningseffektivt internt kontrolsystem, der vil give rimelig
sikkerhed for, at risikoen for fejl i løbet af den flerårige udgiftsperiode
årligt ligger inden for 2-5 %, med det ultimative mål om at nå et endeligt
fejlniveau så tæt som muligt på 2 % ved afslutningen af de flerårige
programmer, når der er taget højde for den finansielle virkning af alle
gennemgange, rettelses- og genopretningsforanstaltninger. Revisionsstrategien har til formål at
tilvejebringe en rimelig og pålidelig fremstilling af risikoen for fejl og
effektivt at undersøge tegn på svig. De forudgående kontroller af forslagene
før underskrift af bevillingsaftalen og præcisering af reglerne for støtteberettigelse
bør ikke i væsentlig grad øge tidshorisonten til at indgå en aftale. De
anvisningsberettigede skal foretage årlige indberetninger af omkostninger og
fordele ved kontrollerne, og Kommissionen skal foretage indberetning til den
lovgivende myndighed inden for midtvejsevalueringens rammer om den fejlprocent,
der ville kunne opnås. Vurdering af det forventede risikoniveau
for manglende overholdelse af de gældende regler A. Nuværende fejlkilder Baseret på de foreløbige resultater er der
noteret gentagne fejl i forbindelse med følgende: ·
personaleomkostninger:
opkrævning af gennemsnitlige eller budgetterede omkostninger (i stedet for de
faktiske omkostninger), manglende registrering af den tid, der anvendes til
programmet, opkrævning af uberettigede poster (afholdte omkostninger til ejere
og ledere af SMV'er) ·
andre direkte omkostninger: regelmæssige fejl, der er noteret, er outsourcing uden forudgående
bemyndigelse eller uden at respektere reglerne om "value for money"
etc. ·
indirekte omkostninger:
i en række tilfælde er de indirekte omkostninger en fast procentsats af de
direkte omkostninger, og således er fejlen i de indirekte omkostninger
proportional med fejlen i de direkte omkostninger. B. Foreslåede muligheder for forenkling Programmet vil drage fordel af de
forenklingsforanstaltninger, der er indeholdt i den treårlige gennemgang af
finansforordningen. Inden for denne ramme vil Kommissionen gøre brug af
muligheden for at iværksætte forenklingsforanstaltninger som f.eks. skalaer for
enhedsomkostninger til ejere og ledere af SMV'er eller brug af normalsatser for
personaleomkostninger på linje med modtagerens sædvanlige regnskabsprincipper. C. Kontrolændringers bidrag til nedsættelse af
det forventede niveau af overtrædelse Udgangspunktet er status quo baseret på
allerede udførte revisioner af tilskud fra det syvende rammeprogram. På
baggrund af antagelser om, at: ·
tilskudsmodtagerne under det fremtidige Copernicusprogram
svarer til dem, der deltog i det syvende rammeprogram, og ·
at en tredjedel af fejlkilderne vurderes at være
dem, der er anført under punkt B ovenfor, forventes de forenklingsforanstaltninger, der
er omfattet af finansforordningen, at medføre en nedbringelse af fejlprocenten.
En yderligere nedbringelse af fejlprocenten forventes ved den forudgående
præcisering af reglerne for støtteberettigelse. Konklusion: Alt i alt, på baggrund af
ovennævnte foranstaltninger, er det ultimative mål at opnå et endeligt
fejlniveau så tæt som muligt på 2 % ved udgangen af livscyklussen. Dette scenarie er baseret på formodningen om,
at forenklingsforanstaltningerne ikke bliver ændret i væsentligt omfang i
beslutningsprocessen. 2.2.2.3. Offentlige indkøb Den interne kontrolramme, der bygger på
gennemførelse af Kommissionens interne kontrolstandarder, procedurer for offentlige
udbud vedrørende valg af de bedste forslag og kontraktstyring i hele
projekt-/kontraktfasen samt forudgående kontrol af fakturaer og betalinger skal
forhindre, at den resterende fejlandel overstiger 2 %. 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angivelse af eksisterende og påtænkte
forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Inden for rammerne af Kommissionens strategi
for bekæmpelse af svig (CAFS)[23],
og med hjælp fra OLAF via høring og deltagelse i OFAF's netværk til
forebyggelse (FPDNet) og afsløring af svig, har Generaldirektoratet for
Erhvervspolitik udviklet sin egen strategi for bekæmpelse af svig (AFS), der
omfatter foranstaltninger til forebyggelse og afsløring af svig og
uregelmæssigheder, både internt og i forhold til modtagere og kontrahenter.
Denne strategi for bekæmpelse af svig vil blive opdateret hvert år. Særligt hvad angår tilskud forudsættes det i
Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks handlingsplan for en strategi for
bekæmpelse af svig, at der oprettes et centralt register over alle modtagere
(koordinatorer, partnere, underleverandører og andre aktører) og projekter
(rapporter og omkostningsanmeldelser). Denne database, i kombination med den
planlagte erhvervelse af effektive dataanalyseværktøjer til afsløring af tegn
på svig eller "advarselslamper", vil i væsentlig grad forbedre
kontrolfunktionerne og mulighederne for at foretage revision. Med henblik på at øge kendskabet til og
muligheden for at foretage forebyggende og effektive kontroller, forudsættes
det i Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks handlingsplan for en strategi
for bekæmpelse af svig, at der vil blive udbudt særlige uddannelsestilbud og
vejledningsmateriale. Derudover vil der blive udviklet og gennemført en
kontrolstruktur for vurdering af den finansielle og tekniske kapacitet blandt
modtagerne samt en risikokategorisering af modtagerne baseret på indikatorer
for svig, registrering i it-værktøjer og identificering af
forudgående/efterfølgende revision. Der vil derudover blive udviklet
revisionsprocedurer og vejledning til risikobaserede, efterfølgende kontroller
med fokus på eventuelle tilfælde af svig og uregelmæssigheder. Denne strategi
for bekæmpelse af svig vil også blive bragt i bedre overensstemmelse med de
interne kontrolstandarder, særligt med risikovurderingsøvelsen og strategien
for bekæmpelse af svig blandt øvrige enheder under Generaldirektoratet og
fremdelegerede enheder. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme
rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den fleråríge finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse……………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) [1] || 02010404 — Støtteudgifter til EU-jordobservationsprogrammet (Copernicus) || IOB || JA || NEJ || JA || NEJ [1] || 020601 — Operationelle tjenester (Copernicus) || OB || JA || NEJ || JA || NEJ [1] || 020602 — rumbaserede observationer (Copernicus) || OB || JA || NEJ || JA || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne i
mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 1 || Intelligent og inklusiv vækst GD Erhvervspolitik: || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || 020601 || Forpligtelser || (1) || 58,500 || 179,721 || 189,426 || 197,952 || 208,610 || 283,691 || 210,291 || || 1,328,191 Betalinger || (2) || 29,215 || 195,417 || 188,779 || 197,673 || 207,871 || 266,906 || 231,030 || 11,300 || 1,328,191 020602 || Forpligtelser || (1) || 301,933 || 373,949 || 394,141 || 411,880 || 434,051 || 590,279 || 437,566 || || 2,943,799 Betalinger || (2) || 150,785 || 406,608 || 392,796 || 412,159 || 434,790 || 555,362 || 480,717 || 110,582 || 2,943,799 Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[24] || || || || || || || || || 02010404 || || (3) || 2,500 || 2,700 || 2,700 || 2,800 || 2,900 || 2,900 || 3,000 || || 19,500 Bevillinger I ALT til GD Erhvervspolitik || Forpligtelser || =1+1a +3 || 362,933 || 556,370 || 586,267 || 612,632 || 645,561 || 876,870 || 650,847 || || 4.291,480 Betalinger || =2+2a+3 || 182,500 || 604,725 || 584,275 || 612,632 || 645,561 || 825,168 || 714,737 || 121,882 || 4.291,480 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter" i
mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT GD: Erhvervspolitik || Menneskelige ressourcer || 4,497 || 5,259 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 39,226 Andre administrative udgifter || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 2,401 BEVILLINGER I ALT til GD ERHVERVSPOLITK || Bevillinger || 4,840 || 5,602 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 41,627 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = = Betalinger i alt) || 4,840 || 5,602 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 41,627 i
mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 367,773 || 561,972 || 592,504 || 618,869 || 651,798 || 883,107 || 657,084 || || 4 333,107 Betalinger || 187,340 || 610,327 || 590,512 || 618,869 || 651,798 || 831,405 || 720,974 || 121,882 || 4 333,107 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger
i mio. EUR (tre decimaler) Mål || ÅR 2014 || ÅR 2015 || ÅR 2016 || ÅR 2017 || ÅR 2018 || ÅR 2019 || ÅR 2020 || I ALT SPECIFIKT MÅL NR. 1: Tjenester || 58,500 || 179,721 || 189,426 || 197,952 || 208,610 || 283,691 || 210,291 || 1,328,191 SPECIFIKT MÅL NR. 2 Rumbaseret observation || 301,933 || 373,949 || 394,141 || 411,880 || 434,051 || 590,279 || 437,566 || 2,943,799 OMKOSTNINGER I ALT || 360,433 || 553,670 || 583,567 || 609,832 || 642,661 || 873,970 || 647,857 || 4.271,990 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger. þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder: i mio. EUR (tre decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 4,497 || 5,259 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 5,894 || 39,226 Andre administrative udgifter || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 0,343 || 2,401 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 4,840 || 5,602 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 6,237 || 41,627 || || || || || || || || Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[25] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrations-udgifter || 2,500 || 2,700 || 2,700 || 2,800 || 2,900 || 2,900 || 3,000 || 19,500 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || || || || || I ALT || 7,340 || 8,302 || 8,937 || 9,037 || 9,137 || 9,137 || 9,237 || 61,127 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag
angives i hele tal (eller med højst én decimal) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 28 || 34 || 39 || 39 || 39 || 39 || 39 02 01 01 02 (delegationer) || - || - || - || - || - || - || - 02 01 05 01 (indirekte forskning) || - || - || - || - || - || - || - 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[26] 02 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 14 || 14 || 14 || 14 || 14 || 14 || 14 02 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || - || - || - || - || - || - || - 02 01 04 åå [27] || - || - || - || - || - || - || - || 0 - || - || - || - || - || - || - || 0 02 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || - || - || - || - || - || - || - 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || - || - || - || - || - || - || - Andre budgetposter (skal angives) || - || - || - || - || - || - || - I ALT || 42 || 48 || 53 || 53 || 53 || 53 || 53 Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. De nuværende
menneskelige ressourcer i 2013 er 29 fuldtidsækvivalenter (17 stillinger i
stillingsfortegnelsen og 12 eksternt personale); den gradvises forøgelse til 53
fuldtidsækvivalenter (+ 22 stillinger i stillingsfortegnelsen og + 2
eksternt personale) tilvejebringes som følger: Efter revisionen i 2016 af alle
eksisterende delegationsaftaler, er det nødvendigt at gennemføre en revurdering
af de tildelte ressourcer for at sikre, at målene kan opfyldes med det
eksisterende personale. De faktiske tal for 2016 til 2019 er vejledende og vil
kunne ændres. –
mht. de supplerende 22 stillinger i
stillingsfortegnelsen (EPP): 8 stillinger dækkes ved omplacering inden for
direktorat G GD Erhvervspolitik (ved en omstrukturering forventes aktiviteter
under rumpolitikken sammenlagt med aktiviteter under rumforskning og
-udvikling), andre 4 EPP ville skulle dækkes ved omfordeling internt i GD
Erhvervspolitik. De resterende 10 supplerende stillinger i
stillingsfortegnelsen skal være dækket af Kommissionens pulje for omfordeling
og/eller af udstationeret personale fra generaldirektorater, der er involveret
i Copernicusprogrammet således som forudset i Kommissionens afgørelse om
etablering af GMES fra 2006 (K (2006) 673). Et forslag til ændring af denne
afgørelse vil blive fremlagt. –
mht. det eksterne personale: 2 yderligere
fuldtidsækvivalenter, der anmodes om i 2014, vil blive dækket gennem intern
omrokering, og hvis det er nødvendigt kan der anmodes om yderligere ressourcer
efter revisionen i 2016, hvilket forventes tildelt GD Erhvervspolitik under den
årlige allokeringsprocedure. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || - Forberede og overvåge gennemførelsen af programmet, herunder definitionen af brugernes behov. - Vælge delegationsorganer. - Forhandle delegationsaftaler (forøget med faktor 6). - Føre tilsyn med delegationsorganer (forøget med faktor 4). - Overvåge budgetgennemførelsen i indirekte tilstand. - Fremlægge retlige vurderinger til støtte for den politiske beslutningsproces. - Sikre, at de foreslåede løsninger er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. - Sikre en sund økonomisk forvaltning og gennemføre de finansielle transaktioner, der er knyttet til kontraktforvaltningen. - Gennemføre de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre en effektiv kontrol med omkostningerne. - Følge op på internationalt samarbejde og forhandle internationale aftaler. - Overvåge sikkerhedsaspekterne i Copernicus. - Opretholde forbindelser med medlemsstaterne, især vedrørende in situ-komponenten. - Vurdere og begrænse risici (med påløbne renter på grund af den finansielle eksponering ved den øgede bevillingsramme) - Varetage forbindelserne med Europa-Parlamentet og Rådet, jf. finansforordningens artikel 58, stk. 60-61. - Forebygge svig og uregelmæssigheder og varetage forbindelserne med OLAF og Revisionsretten. - Datapolitikken og dens håndhævelse af alle berørte parter. - Fremme ibrugtagning af tjenesterne i medlemsstaterne. Eksternt personale || Yde støtte til de gennemførelsen af ovennævnte opgaver. 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
þ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[28] 3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
–
¨ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering
med tredjemand –
þ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
overslaget nedenfor –
¨ Programmet vil være åbent for deltagelse af tredjelande, men ingen
formel aftale er afsluttet endnu Bevillinger
i mio. EUR (tre decimaler) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
þ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: –
¨ for egne indtægter –
¨ for diverse indtægter i
mio. EUR (tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[29] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Artikel …. || || || || || || || || For diverse
indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets
udgiftsposter der påvirkes. . Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. . [1] COM(2012) 42 final af 8. februar 2012. [2] KOM(2005)
565 endelig af 10. november 2005. [3] KOM(2008)
748 endelig af 11.12.2008. [4] KOM(2009)
223 endelig af 20.5.2009. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske
jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter
(2011-2013), EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1). [5] KOM(2009)
589 endelig af 28.10.2009. [6] EUT C […] af ]…], s. […]. [7] EUT C […] af ]…], s. […]. [8] KOM(2005) 565 endelig af 10. november 2005. [9] EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1. [10] EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1. [11] EUT L […] af […], s. […]. [12] EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. [13] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [14] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret
ledelse), ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [15] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [16] KOM(2013) 108 endelig af 28.2.2013. [17] Navnlig
oplysninger af tilstrækkelig kvalitet samlet på europæisk eller globalt plan er
for øjeblikket ikke tilgængelige for EU's beslutningstagere. [18] Se f.eks. "Next generation
innovation policy, the future of EU innovation policy to support market growth", CEPS og Ernst
& Young, 2011. [19] The European Space Industry in
2010, ASD-Eurospace, 15. udgave, juni 2011. [20] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [21] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [22] KOM(2011) 873 endelig. [23] KOM(2011) 376 af 24.6.2011. [24] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [25] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [26] KA = kontraktansat, V = vikar, UED = ung ekspert i
en delegation, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [27] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [28] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [29] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.