15.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 114/37

1.

Regionsudvalget hilser Kommissionens meddelelse »Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU« velkommen og understreger, at akvakulturproduktionen (ligesom de øvrige primære produktionssektorer) bør ses som værende af strategisk betydning for at kunne imødegå fremtidens udfordringer med relation til fødevarer, naturressourcer og landområder;

2.

gentager, at blå vækst har stor betydning, og at det er absolut nødvendigt med en EU-strategi til fremme af en bæredygtig udvikling af akvakulturen for at opfylde målene for beskæftigelse og øget produktion i sektoren i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, der skal genoprette økonomien i EU;

3.

appellerer om, at en af retningslinjernes centrale målsætninger bliver bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri via en flerniveaustyringstilgang;

4.

minder om, at det i flere tidligere udtalelser har givet sin støtte til akvakultur og opfordret til en egentlig politik for området, og at det tilføres tilstrækkelige midler og passende støtte, således at akvakultur kan blive et stærkt alternativ til det traditionelle fiskeri. Udvalget bør derfor anerkendes som en vigtig partner i at fremme denne politik;

5.

gør opmærksom på, at 47 % af al fisk til konsum ifølge FAO's beregninger i dag kommer fra akvakultur, og beklager, at EU's akvakulturproduktion kun tegner sig for 2,3 % af volumen og 4 % af værdien på verdensplan (1);

6.

er dybt bekymret over, at Europa, som tidligere var førende inden for fiskeopdræt, nu er nødt til at importere mere end 60 % af sine akvakulturprodukter, til trods for at disse fødevarer uden problemer ville kunne produceres inden for EU og dermed skabe arbejdspladser til borgerne og foregå efter de højeste standarder;

7.

anerkender behovet for at udvikle potentialet i akvakultursektoren, således at stagnationen forvandles til en blomstrende økonomi;

8.

glæder sig over anerkendelsen af, at det er nødvendigt at mindske den kløft, der findes i EU, mellem forbruget af fisk og skaldyr og fiskerisektorens samlede fangster, og at det erkendes, at akvakultursektoren skal bidrage til at nå dette mål;

9.

betoner, at bæredygtig udvikling på europæisk plan er blevet en ufravigelig betingelse for enhver form for socioøkonomisk vækst, og at politikker og ressourcer i alle sektorer skal indrettes herefter;

10.

mener, at bæredygtig udvikling af akvakultur er af strategisk betydning på grund af den direkte interesse heri for alle regioner og lokalområder (herunder også ikke-kystregioner) og sammenhængen mellem miljøpolitikker, vandkvalitet (havet og indre farvande) og de økonomiske resultater i sektoren;

11.

gør opmærksom på, at den europæiske akvakultursektor ikke er en homogen størrelse, men er kendetegnet ved mange forskellige opdrætsteknikker, bl.a. lukkede og åbne kredsløbssystemer, som kan være ekstensive eller intensive, foregå på land, i søer, damme, laguner eller bassiner, nær kysten eller på åbent hav. Det kan være opdræt af ferskvandsfisk, saltvandsfisk eller skaldyr i de kolde vande i Skandinavien og de varmere have i Sydeuropa. Men uanset forskellene må den europæiske akvakultur støttes, hvis den skal blive en konkurrencedygtig og værdifuld økonomisk sektor og samtidig skabe lokal beskæftigelse, knowhow og stolthed;

12.

erkender, at en oplysningskampagne, som sætter fokus på denne rigdom og mangfoldighed, er nødvendig, og mener, at bl.a. mærkningen af akvakulturprodukter må være mere gennemsigtig, så det bliver muligt at skelne mellem produkter fra intensivt opdræt og produkter fra opdræt, som i højere grad er i overensstemmelse med de naturlige forhold (f.eks. bassiner i havet osv.);

13.

mener, at EU bør påtage sig en førende rolle i udviklingen af økologiske og bæredygtige fiskeopdrætsmetoder og således bane vej for en »blå revolution« med anvendelse af innovative teknologier og systemer til avl, fodring, udklækning og høst af fisk udviklet internt i EU;

14.

deler bekymringen over, at EU's akvakultursektors produktion er stagneret og fortsat ikke i tilstrækkelig grad udnytter konkurrencefordelen ved de europæiske fiskevarers høje kvalitet og hygiejne- og fødevaresikkerhed;

15.

anbefaler, at EU fastholder så skrap en sikkerhedskontrol som muligt af importerede akvakulturprodukter, som ofte udgør råmaterialet til videre forarbejdning i europæiske virksomheder, og sikrer en standardiseret ramme for sundheds- og sanitære samt arbejds- og miljømæssige forhold vedrørende importerede såvel som EU-fremstillede produkter;

16.

henleder opmærksomheden på de mulige positive økonomiske og sociale følgevirkninger af vedvarende vækst i akvakultursektoren (og produktionssektorer med tilknytning dertil), da den vil kunne opfylde en stadig større andel af den interne efterspørgsel, som i dag dækkes af importerede varer og få beskæftigelsen i Den Europæiske Union til at vokse;

17.

påskønner den indsats, som Kommissionen gør for at få sat gang i et frivilligt samarbejde, hvorunder medlemsstaterne inddrages i udarbejdelsen af flerårige nationale strategiske planer, men anbefaler, at fastlæggelsen af indikatorer til måling af fremskridtene ikke medfører for store administrative byrder for virksomheder og lokale myndigheder;

18.

beklager, at det slet ikke omtales, at lokale og regionale myndigheder kan spille en rolle i at fremme bæredygtig udvikling af akvakultur. De kan f.eks. skabe større viden om akvakulturprodukter via oplysningsprogrammer i skolerne og fremme forbrug af lokale og sæsonbetingede produkter (kort forsyningskæde);

19.

anbefaler, at regionerne, som i nogle medlemsstater har kompetencer inden for økonomisk udvikling, får mulighed for at bidrage til Det Rådgivende Råd for Akvakultur, der foreslås oprettet;

20.

er enig i, at det for udviklingen af en bæredygtig akvakultur er vigtigt at overholde EU-lovgivningen om miljø, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og miljømæssig bæredygtighed, som bør danne grundlaget for udformningen af sammenhængende fælles mål i de flerårige nationale strategiske planer;

21.

tilslutter sig ligeledes behovet for at gøre langt mere for at få gennemført EU's miljølovgivning uden at pålægge producenterne unødvendige byrder. I den forbindelse kan producenternes og de lokale og regionale myndigheders knowhow være udslagsgivende i Det Rådgivende Råd for Akvakultur;

22.

fremhæver, hvor vigtige høringerne af de interesserede parter har været, og håber, at disse høringer vil blive gentaget inden udgangen af 2017, hvor der er planer om en midtvejsevaluering af de nationale planer;

23.

er enig i de prioriteter og dertil hørende retningslinjer, som Kommissionen har fastlagt, og som har fokus på behovet for at: a) mindske de administrative byrder; b) lette adgangen til arealer og vand; c) forbedre sektorens konkurrenceevne og d) fremme lige vilkår ved at udnytte den europæiske akvakulturs konkurrencefordele;

24.

minder om, at mere end 90 % af akvakulturaktiviteterne drives af små og mellemstore virksomheder, hvis samlede rentabilitet og bæredygtige udvikling afhænger af gennemsigtighed, effektive administrative procedurer og forudsigelighed. Uden klare regler kan de erhvervsdrivende ikke træffe informerede beslutninger om at investere og udvide deres aktiviteter og dermed skabe arbejdspladser og øge produktionen.

25.

Regionsudvalget beklager, at de hindringer for skabelsen af nye akvakulturbrug, som allerede blev kortlagt i meddelelsen fra 2002 og Regionsudvalgets udtalelse derom, ikke blot stadig består, men faktisk begrænser adgangen til denne erhvervsaktivitet endnu mere. De alt andet end opmuntrende 2-3 år, som det i gennemsnit tager at oprette et nyt akvakulturbrug (sammenlignet med blot 6 måneder i Norge, der er førende i Europa inden for sektoren), tager modet fra mange potentielle iværksættere og stiller EU samlet set ringere i forhold til de internationale konkurrenter. Det bliver stadig mere påkrævet med lovgivning, som kan mindske den tid, det gennemsnitligt tager, samt forskellene mellem medlemsstaterne;

26.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for det maksimalt bæredygtige udbytte i de strategiske retningslinjer;

27.

er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har indsamlet, sammen med de kompetente myndigheder fastlægger bedste praksis og identificerer de steder, hvor der kan foretages forbedringer, så administrationen bliver mere effektiv. Denne slags analyser bør også finde anvendelse på procedurerne for udbetaling af EU-støtte til akvakulturbrug;

28.

gør opmærksom på, at udstedelsen af licenser til fiskeopdræt og støtten til små og mellemstore akvakulturbrug i lokalområdet ofte henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetencer. De lokale og regionale myndigheder skal på en og samme tid navigere mellem på den ene side skrap miljølovgivning, pres fra miljø-ngo'er og turistbranchen og på den anden side den økonomiske nedgang i det traditionelle fiskeri og øget arbejdsløshed, og klare retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU vil derfor kun være en fordel;

29.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder bl.a. med hensyn til at fremme god administrativ praksis kan bidrage væsentligt, til en start ved at fremlægge de oplysninger, som medlemsstaterne skal indsamle inden udgangen af 2013.

30.

Regionsudvalget gør opmærksom på, at der er tegn på, at akvakultur er mere sårbar over for forurening end fiskeri, og derfor er det vigtigt at tilskynde medlemsstaterne til at udforme »kort over risici« og »kort over virkninger« for indlandsarealer, territorialfarvande og kystområder. Disse kort kan fremsendes til Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og bør indeholde information om infrastruktur og brug, som kan indvirke på vandkvaliteten, de iværksatte modvirkningsforanstaltninger, overvågningskampagner, nye store projekter osv.;

31.

erkender, at akvakultursektoren ville have fordel af koordineret fysisk planlægning, som også er uundværlig til søs for at mindske konflikter mellem overlappende funktioner, øge disse funktioners bæredygtighed, mindske usikkerheden, fremme investeringer og fremskynde udviklingen af akvakulturbrug;

32.

anbefaler at gøre maksimal brug af muligheden for at inddrage aktionsgrupperne i kystregionerne i den fysiske planlægning. Via disse grupper er det nemlig muligt at inddrage lokalområdet i programplanlægningen og forvaltningen af ressourcer, da grupperne fungerer som talerør for et stort antal lokale og regionale interessenter;

33.

understreger vigtigheden af et samarbejde mellem akvakultur og fiskeri. En gensidigt styrkende udvikling af de to vil være til gavn for virksomheder og kyst- og øsamfund, da den arbejdskraft, der forlader fiskeriet, vil kunne finde arbejde i en akvakultursektor i vækst. Desuden kan samspillet mellem akvakultur og forarbejdning og afsætning, såfremt det også udvikles i synergi, skabe merværdi for akvakulturprodukter;

34.

opfordrer Kommissionen til at bede medlemsstaterne om i deres flerårige nationale strategiske planer at redegøre nærmere for de faktorer, der indvirker på akvakulturbrugene i kystområder, kriterierne for at afbøde virkningerne samt de erstatningsmuligheder, der er for de pågældende brug;

35.

er enig i, at udpegelse af de bedst egnede lokaliteter til ferskvandsakvakultur kan være et vigtigt skridt, og håber, at der blandt de eksempler på god praksis, som skal indsamles af medlemsstaterne, vil være nogle, der vedrører ferskvandsakvakultur;

36.

deler opfattelsen af, at den administrative byrde for erhvervsdrivende vil kunne nedsættes, hvis man i forbindelse med den fysiske planlægning tager højde for miljøindvirkningen fra akvakulturbrug;

37.

ser gerne, at de strategiske retningslinjer omtaler den betydning, som udnyttelse af brakvandsmiljøer (bassiner og laguner) kan have i forbindelse med den koordinerede fysiske planlægning af kystområder, idet de i væsentlig grad kan bidrage til den sociale og økonomiske modstandskraft i en krisetid og til at øge akvakulturproduktionen i EU.

38.

Regionsudvalget er enig i vurderingen af de positive virkninger for akvakulturbrug, som vil kunne blive resultatet af et marked, der er bedre organiseret, og producentorganisationer, der er bedre struktureret;

39.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte de direkte høringer af producentorganisationerne inden for akvakulturen, som har til formål at indkredse de største hindringer for udviklingen, som organisationerne støder på, og de mekanismer, som har fjernet hindringerne;

40.

ser de produktions- og markedsføringsplaner, som producentorganisationerne udarbejder, som instrumenter, der kan bruges til at forbedre akvakulturbrugenes konkurrenceevne (tillige med sektoraftaler, brancheaftaler og varemærkepolitikker) og til effektivt at imødekomme forbrugernes stigende forventninger til fødevarernes kvalitet og variation;

41.

understreger den rolle, som de lokale og regionale myndigheder og agenturer (inden for forskning og forsøg) kan spille både i at fremme markedsorienteret forskning, innovation og videnoverførsel og i at støtte medlemsstaterne i at skabe synergi mellem de forskellige nationale forskningsprogrammer;

42.

tilskynder Kommissionen til fortsat at være meget opmærksom på det yderst alvorlige problem, som fiskeædende fugle og andre fiskeædende dyrearter (bl.a. odderen) udgør for ekstensiv akvakultur og biodiversiteten, og vurdere effektiviteten af de undtagelsesbestemmelser, som medlemsstaterne måtte have vedtaget ved gennemførelsen af fugle- og habitatdirektiverne. Det er desuden nødvendigt straks at undersøge, om den strenge beskyttelse af fiskeædende »problemdyrearter« i visse regioner stadig er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, således at de nødvendige undtagelser i medlemsstaterne nemt kan retfærdiggøres på baggrund af den ændrede klassificering;

43.

opfatter medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders støtte til og udvikling af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der er tilpasset akvakulturmarkedets behov, som særdeles hensigtsmæssig, og mener, at de bør opfordres til at fremlægge oplysninger om det aktuelle udbud og udviklingsforløb;

44.

mener, at Kommissionen, når det gælder overførsel af viden, god praksis og innovation, bør tage fat på at få nedsat det planlagte markedsobservatorium og på at tilskynde medlemsstaterne til at udforme deres fremtidige operationelle programmer på en måde, der sikrer mere udbredt støtte til akvakulturbrug (især de kollektive), som iværksætter projekter om overførsel af viden og innovation.

45.

Regionsudvalget erkender, at det er nødvendigt, at forbrugerne får nøjagtige oplysninger om kvaliteten af alle akvakulturprodukter fra EU og tredjelande; korrekt information kan kun medvirke til at forbedre sektorens konkurrenceevne;

46.

mener, for så vidt angår mærkning og frivillige certificeringsordninger, at de flerårige nationale strategiske planer bør udgøre en opdateret ramme og indeholde en samlet vurdering af situationen samt fremme ensartethed på EU-niveau;

47.

ser gerne, at de strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU fremhæver den rolle, som producentorganisationer og aktionsgrupper i kystområder kan spille i integreret markedsføring af akvakulturprodukter og de områder, hvorfra produkterne kommer, hvilket er opgaver, som regionerne konkret kan bidrage til;

48.

mener, at medlemsstaterne og regionerne bør evaluere de positive erfaringer med sporbarhed af produkter og korte forsyningskæder fra landbrugssektoren og arbejde for at anvende dem på akvakulturbrug med det sigte at forbedre brugenes konkurrenceevne;

49.

er af den opfattelse, at de lokale fiskeriforvaltningsplaner også bør indgå i overvejelserne om synergiskabelse med akvakultursektoren, da disse planer tackler spørgsmål som vækstområder, produktionens sæsonbetingede karakter, forsyning af markederne, den arbejdskraft, der forlader fiskeriet mv.;

50.

understreger, hvor vigtigt det er at være fuldt opmærksom på, at den stadigt stigende efterspørgsel efter økologiske produkter kan bidrage til væksten i sektoren;

51.

er enig i fordelingen af opgaverne (medlemsstater, Kommissionen, Det Rådgivende Råd for Akvakultur). Udvalget mener, at medlemsstaterne også kunne få til opgave at gøre bedre brug af de lokale offentlig-private partnerskaber, hvoraf aktionsgrupperne i kystområder udspringer, da disse tillige vil kunne bidrage til den bæredygtige udvikling af akvakultursektoren.

52.

Regionsudvalget er tilfreds med, at Kommissionen har taget hensyn til udvalgets anbefaling (i udtalelse CdR20/2003) om nedsættelse af et særligt rådgivende råd for akvakultur, der skal have til opgave at fremlægge objektive vurderinger for beslutningstagerne. Endelig minder udvalget om, at det »tilbyder at stille sig til rådighed som informationsforum og garant for offentlighedens deltagelse i og kendskab til akvakulturensforskellige aspekter for sammen med Kommissionen at bidrage til en bedre forvaltning af akvakultursektoren« (2).