RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ÅRLIG RAPPORT FOR 2012 OM GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) NR. 300/2008 OM FÆLLES BESTEMMELSER OM SIKKERHED (SECURITY) INDEN FOR CIVIL LUFTFART /* COM/2013/0523 final - 2013/ () */
RAPPORT
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Denne
rapport dækker perioden 1. januar - 31. december 2012 INDLEDNING 2012 var året, der markerede udløbet af den første overgangsperiode for
de nye sikkerhedsforanstaltninger inden for luftfart, som blev indført med
forordning (EF) nr. 300/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Foranstaltningerne
indebar et krav om enten at etablere en sikker forsyningskæde for forsyninger
til flyvninger og lufthavnsleverancer eller at screene 100 % af disse
forsyninger efter ankomsten til security-beskyttede områder i lufthavnene.
Gennem hele 2012 har Kommissionen derfor i sine inspektioner lagt stor vægt på
at få bekræftet, at disse nye krav overholdes. Endvidere blev de supplerende bestemmelser til forordning (EF) 300/2008
ændret betydeligt. På den ene side sigtede ændringerne på at finjustere eller
yderligere præcisere de nuværende procedurer for visse
sikkerhedsforanstaltninger inden for luftfart. På den anden side blev der
indført nye, komplekse foranstaltninger for luftfragt og luftpost, der bringes
ind i EU ("ACC3"). Endelig blev valideringsordningen for
luftfartsikkerhed i EU styrket betydeligt. To ændringer blev indarbejdet senere
for at sørge for en sikker forsyningskæde og et pålideligt valideringssystem i
tredjelandes lufthavne, hvor luftfragt og luftpost på vej mod EU skal lastes på
et fly, for at de kan være på plads i midten af 2014. Dette var en reaktion på
hændelsen med bomber i luftfragt fra Yemen, som fandt sted i oktober 2010. Hvad angår flydende sprængstoffer, bekræftede en revurdering af den
nuværende trussel for civil luftfart, at den dermed forbundne risiko stadig må
anses for at være høj og må imødegås med sikkerhedsforanstaltninger inden for
luftfarten. I løbet af året stod det imidlertid klart, at det ikke ville være
muligt at ophæve de nuværende restriktioner vedrørende væsker, spray og gelé,
der medbringes som håndbagage, inden fristen den 29. april 2013 på grund af
operationelle vanskeligheder med screeningsudstyret, som sandsynligvis ville
være til betydelig gene for flypassagererne. Der blev udarbejdet udkast til
lovgivning for at revidere tiltaget gennem indfasning af screening, som starter
med toldfrie væsker, spray og geléer, fra den 31. januar 2014. Endelig blev der vedtaget ordninger til gensidig anerkendelse af
sikkerhedssystemerne for luftfragt og -post i henholdsvis EU og De Forenede
Stater (USA). Dette er vigtigt for eksporten fra EU og fjerner behovet for at
udføre sikkerhedsforanstaltningerne to gange og medfører således besparelser i
omkostninger og tid for luftfragt- og luftpostoperatørerne. DEL I Inspektionerne 1. Generelt Kommissionen skal i henhold til forordning (EF) nr. 300/2008 udføre
inspektioner af medlemsstaternes luftfartssikkerhedsmyndigheder (de "kompetente
myndigheder") og af EU-lufthavne. EU-programmet omfatter også Schweiz,
mens EFTA-Tilsynsmyndigheden inspicerer Norge og Island ud fra tilsvarende
bestemmelser. Til at udføre inspektionsopgaverne råder Kommissionen over en
gruppe på 10 luftfartssikkerhedsinspektører på fuld tid og på deltid. Dette
inspektionsarbejde understøttes af en pulje af nationale inspektører, som
medlemsstaterne, Island, Norge og Schweiz har udnævnt, og som Kommissionen har
certificeret efter den nye retlige ramme. 57 af disse nationale inspektører
deltog i inspektionerne i 2012. En oversigt over Kommissionens og EFTA-Tilsynsmyndighedens
hidtidige overvågning af overholdelsen er vedhæftet som bilag. 2. Inspektion af kompetente
nationale myndigheder I 2012 gennemførte
Kommissionen inspektioner af elleve (11) myndigheder, som alle var inspiceret
tidligere af Kommissionen. For mange medlemsstater viste disse inspektioner, at
der var betydelige forbedringer i forhold til tidligere. De hyppigst afslørede
mangler i 2012 svarede til dem, der blev fundet ved inspektioner i 2011, og
vedrørte hovedsageligt den endnu ikke afsluttede tilpasning af de nationale
luftfartssikkerhedsprogrammer og de nationale kvalitetskontrolprogrammer til
den nye retlige ramme i forordning (EF) 300/2008. Hvad angår
gennemførelsen af foranstaltningerne, var der i nogle medlemsstater stadig tegn
på manglende kapacitet til hurtigt at opdage og afhjælpe mangler. Nogle
medlemsstater overvågede ikke alle aspekter af lovgivningen, og nogle lufthavne
blev ikke inspiceret af de nationale myndigheder i lange perioder. De
opfølgende aktiviteter var undertiden utilstrækkelige eller blev ikke udført,
og det var ikke usædvanligt med betydelige forsinkelser, før der blev rettet op
på manglerne. Alle medlemsstater rådede over sanktionsmuligheder, men disse var
ikke altid tilstrækkeligt virkningsfulde eller blev ikke anvendt på en måde, så
de havde en præventiv virkning. Finanskrisen og det
deraf følgende pres på de offentlige budgetter påvirkede de ressourcer, der var
til rådighed til den nationale overvågning af overholdelsen i visse
medlemsstater. 3. Indledende inspektioner i
lufthavne Der blev udført treogtyve (23) indledende inspektioner af lufthavne i
løbet af 2012, hvilket var fire flere end i 2011. Dette skyldtes navnlig, at
inspektionerne omfattede en række mindre lufthavne, hvor der var behov for
færre inspektører. Alle kapitler blev dækket (dog ikke i forbindelse med hver
inspektion). Den samlede procentdel af de centrale foranstaltninger, som viste
sig at være i overensstemmelse med forordningen, steg til 83 % i 2012. De mangler, der blev konstateret i forbindelse med traditionelle
foranstaltninger[1],
synes stort set at hidrøre fra menneskelige faktorer. Disse vedrørte primært
kvaliteten af screeningen af personale samt visse sikkerhedskrav til fragt.
Især utilstrækkelig kropsvisitering af personale var fortsat en udfordring. På
fragtområdet vedrørte den manglende overholdelse især normerne for anvendelse
af screening. Disse problemer, som tilskrives menneskelige faktorer, bør
afhjælpes gennem bedre uddannelse og tilsyn. Endvidere var visse supplerende foranstaltninger, der blev indført
under den nye lovramme i forordning (EF) 300/2008 endnu ikke gennemført på en
tilfredsstillende måde i de lufthavne, som blev inspiceret i 2012. Der blev
konstateret manglende overholdelse i forbindelse med metoder og normer for
sikkerhedskontrol af forsyninger til flyvningen og især af lufthavnsleverancer
(hvor en sikker forsyningskæde endnu ikke var fuldt etableret), manglende
risikovurdering af hyppigheden af patruljeringen i lufthavne, fornyet
certificering af screenere, der betjener udstyr, som indgår i sporingssystemer
til røntgen eller sprængstoffer, og håndterer fragt og post med høj risiko. De
kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør aktivt søge at gennemføre disse
nyere bestemmelser. 4. Opfølgende inspektioner I overensstemmelse med artikel 13 i forordning 72/2010[2] udfører Kommissionen
rutinemæssigt et begrænset antal opfølgende inspektioner. Er der konstateret
flere alvorlige mangler i løbet af den indledende inspektion, og ligeledes, men
i mindre omfang, på vilkårligt grundlag for at verificere nøjagtigheden af den
nationale overvågning af og rapportering om overholdelsen, vil der blive
fastsat et yderligere besøg. Tre (3) sådanne besøg blev udført i 2012 og
bekræftede stort set, at de konstaterede mangler var blevet tilstrækkeligt
afhjulpet. 5. Uafsluttede sager,
artikel 15–sager og retsforfølgning Sagsakter angående inspektioner afsluttes først, når Kommissionen
finder det godtgjort, at der er gennemført passende afhjælpende tiltag. 24
sagsakter (14 om lufthavne og 10 om kompetente myndigheder) blev lukket i løbet
af 2012. I alt var 14 sagsakter angående kompetente myndigheder og 27 sagsakter
angående inspektioner af lufthavne uafsluttede ved årets udgang. Hvis de mangler, der konstateres i en lufthavn, anses for så alvorlige,
at de udgør en væsentlig trussel mod den generelle sikkerhed inden for civil
luftfart i EU, tager Kommissionen artikel 15 i forordning (EF) nr. 72/2010 i anvendelse.
Det betyder, at alle andre kompetente myndigheder gøres opmærksom på
situationen, og at det bør overvejes at træffe supplerende foranstaltninger med
hensyn til flyvninger fra den pågældende lufthavn. En artikel 15-sag er indledt
i maj 2012 og afsluttet 1 måned senere, efter at manglerne var blevet afhjulpet
på tilfredsstillende vis. Den anden håndhævelsesmulighed i de alvorligste sager eller i sager,
hvor der i lang tid ikke rettes op på manglerne, eller ved gentagelse af dem,
er at indlede traktatbrudssager. I 2012 blev én traktatbrudssag indledt efter
inspektioner af en national myndighed. Den pågældende medlemsstat havde undladt
at holde sit nationale luftfartssikkerhedsprogram ajour. I årets løb kunne tre
(3) traktatbrudssager afsluttes, efter at der blev rettet op på de konstaterede
mangler. Ved afslutningen af 2012 var alle traktatbrudssager afsluttet. 6. Medlemsstaternes egne
evalueringer I henhold til punkt 18.1 i Bilag II i Kommissionens forordning (EU) nr.
18/2010[3]
skal medlemsstaterne hvert år inden udgangen af marts udarbejde en rapport til
Kommissionen om resultaterne af deres nationale overvågning af overholdelsen
for perioden januar - december i det foregående år. Medlemsstaternes bidrag til
rapporteringsperioden januar-december 2011 blev indgivet rettidigt, og alle
fulgte Kommissionens model. De væsentligste konstaterede mangler havde at gøre
med, at nogle medlemsstater fortsat ikke udførte alle
sikkerhedsforanstaltninger, at de ikke udførte skjult afprøvning i
tilstrækkeligt omfang, og at de burde styrke deres opfølgende aktiviteter og
håndhævelsesprogram. Endvidere blev der konstateret manglende national
kvalitetskontrol af sikkerhedsgodkendte fragtagenter / leverandører og kendte
befragtere / leverandører - ud over kontrol til valideringsformål, hvis dette
er relevant. DEL II Lovgivningen og supplerende værktøjer 1. Generelt Hændelsen med
undertøjsbombemanden i julen 2009, hændelsen med bomben i luftfragt fra Yemen i
slutningen af 2010, adskillige trusler med laserpenne i starten af 2012 og
mulige cyberangreb samt den fortsatte høje sårbarhed over for flydende
sprængstoffer var alle påmindelser om, at den civile luftfart stadig angribes
på nye og innovative måder, som må imødegås med egnede og risikobaserede
beskyttelsesforanstaltninger. Nye retsakter om
luftfartssikkerhed, som blev vedtaget i 2012, sigtede primært på yderligere at
finjustere den retlige ramme i forordning (EF) 300/2008 og dernæst på at
definere de nye fælles grundlæggende normer for validering af luftfartssikkerheden
i EU. 2. Vedtaget supplerende
lovgivning Den nye lovgivning, som blev vedtaget i 2012, var: ·
Forordning (EU) nr. 173/2012[4] med henblik på afklaring og
forenkling af visse specifikke luftfartssikkerhedsforanstaltninger ·
Forordning (EU) 711/2012[5] for så vidt angår metoder til
screening af andre personer end passagerer og deres medbragte genstande ·
Forordning (EU) 1082/2012[6] med hensyn til EU-validering af
luftfartssikkerhed ·
Afgørelse C(2012)1228[7] med henblik på afklaring og
forenkling af visse specifikke luftfartssikkerhedsforanstaltninger ·
Afgørelse C(2012)5672[8] om detaljerede foranstaltninger
til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed med
hensyn til luftfragt og luftpost ·
Afgørelse C(2012)5880[9] for så vidt angår metoder til screening
af andre personer end passagerer og deres medbragte genstande. Disse tekster blev
færdiggjort på seks ordinære møder i Forskriftsudvalget for Luftfartssikkerhed,
seks møder i Interessenternes Rådgivende Gruppe Vedrørende Luftfartssikkerhed
og på en række målrettede arbejdsgruppemøder, i hvilke både medlemsstaterne og
branchen blev inddraget. 3. Database over
sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere Siden 1. juni 2010
har den "europæiske database over sikkerhedsgodkendte fragtagenter og
kendte befragtere", RAKCdb[10],
været det eneste retlige hovedredskab, som sikkerhedsgodkendte fragtagenter
skulle konsultere ved modtagelse af forsendelser fra en anden
sikkerhedsgodkendt fragtagent eller fra en kendt befragter (luftfartssikkerhed
valideret af EU), og siden den 1. februar 2012 har den indeholdt listen over
luftfartsselskaber, der er godkendt til at transportere fragt og post til EU
fra tredjelandes lufthavne. Den fungerer under en rammekontrakt hos
Kommissionen. Ved afslutningen af 2012 indeholdt RAKCdb registreringer af ca.
16.000 sikkerhedsgodkendte fragtagenter, kendte befragtere (luftfartssikkerhed
valideret af EU) og ACC3-enheder. Den i kontrakten aftalte tilgængelighed på
99,5 % blev til stadighed opfyldt også i 2012. 4. Inspektioner af
EU-lufthavne – håndbøger Ifølge forordning (EF) nr. 300/2008 og forordning (EU) nr. 72/2010 skal
overvågningen af overholdelse af kravene til civil luftfartssikkerhed, som Kommissionens tjenestegrene
udfører, være objektiv og følge en standardmetode. For at bidrage til
dette mål har Kommissionen oprettet og ajourfører to omfattende håndbøger med
detaljerede påmindelser og vejledning for EU's inspektører på området. Den ene
håndbog dækker inspektioner inden for luftfragtsikkerhed, hvorimod den anden
omhandler inspektioner af lufthavne. I april 2012 blev begge håndbøger
revideret for at tage højde for de senest indførte ændringer i
gennemførelsesbestemmelserne og for at tilføje yderligere påmindelser og
vejledning til inspektørerne. DEL III Forsøg,
undersøgelser og nye initiativer 5. Forsøg Der er tale om et "forsøg" i betydningen i EU-lovgivningen om
luftfartssikkerhed, når en medlemsstat aftaler med Kommissionen, at den i en
begrænset periode vil erstatte en af de anerkendte sikkerhedskontroller med et
særligt middel eller en særlig metode, der ikke er anerkendt i henhold til
lovgivningen, på betingelse af, at
dette forsøg ikke påvirker det samlede sikkerhedsniveau negativt. Udtrykket finder ikke anvendelse i juridisk forstand, når en
medlemsstat eller en enhed gennemfører en evaluering af en ny
sikkerhedskontrol, som tages i brug i tillæg til en eller flere af dem, der
allerede er omfattet af lovgivningen. I løbet af 2012 blev der udført forsøg og evalueringer i Luxembourg,
Spanien, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Disse vedrørte brug
af simulatorkamre til spordetektion (fragt og post), metaldetektorer til
analyse af sko, sikkerhedsscannere med tilbagespredning, anderledes algoritmer
til sikkerhedsscannere, automatisk screening til godkendelse af håndbagage og
en kombination af håndholdte metaldetektorer og spordetektion af sprængstoffer
til screening af passagerer i specifikke tilfælde. 6. Undersøgelser og
rapporter I midten af 2012 indsendte konsulentfirmaet Booz&Co den endelige
rapport om trusselsbilledprojektion (Threat Image Projection - TIP), som især
anvendes i EU-lufthavne til screening af håndbagage, genstande, der medbringes,
og indskrevet bagage. Den bekræftede i store træk at, hvis TIP udbredes
tilstrækkeligt, har teknikken potentiale til at have en positiv indvirkning på
screeningsresultaterne. Det konkluderes imidlertid også, at under den aktuelle
lovgivningsramme for udbredelsen kan der ikke konstateres nogen forskel i
afsløring af forbudte genstande i lufthavne med TIP i forhold til lufthavne
uden TIP. Konsulenten fremsatte derfor en række anbefalinger til forbedring af
den aktuelle ramme for udbredelsen. Det samme firma arbejdede desuden på en undersøgelse, der vurderede
virkningen af screeningen af væsker, spray og geléer i lufthavne med henblik på
den (tidligere) frist den 29. april 2013 for ophævelse af
restriktionerne for væsker, spray og geléer, der medbringes af passagerer.
Undersøgelsen blev afsluttet med en revurdering fra Kommissionen af truslen og
risikoen ved flydende sprængstoffer, hvilket mundede ud i konklusionen om, at
den risiko, som disse stoffer udgør, fortsat er høj, og skal imødegås på
passende vis gennem screening. Endelig viste de data, der blev indhentet i
undersøgelser og konsultationer med branchen og i intense arbejdsgrupper med
medlemsstaterne, at skulle førnævnte frist opretholdes, ville efterspørgslen
efter sporingssystemer til flydende sprængstoffer overstige udbuddet under den
fuldstændige gennemførelse af screening efter væsker, spray og geléer i et
meget sandsynligt scenarie med operationelle vanskeligheder i europæiske
lufthavne til stor gene for de berørte passagerer[11]. Kommissionen havde en intensiv drøftelse med medlemsstaterne vedrørende
tre betydelige valgmuligheder fra den uafhængige rapport fra den videnskabelige
komité SCENIHIR (Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health
Risks) om sundhedspåvirkningen fra røntgenscannere[12]: a) ingen ændringer i den
aktuelle lovgivning, b) tilføjelse af sikkerhedsscannere med tilbagespredning
på listen over tilladte screeningsmetoder til passagerer og c) ændring af den
aktuelle lovgivning, således at allerede anvendte røntgensikkerhedsscannere med
udstråling under et vist loft kan anvendes indtil udløbet af deres økonomiske
levetid. Rapporten var et opfølgende tilsagn fra Kommissionen efter et
lovforslag vedrørende luftfartsikkerhed og blev godkendt den 26. april 2012. 7. Nye initiativer En af de vigtigste løbende sager om indførelse af regler inden for
luftfartssikkerhed er ændringen af den nuværende lovgivning om restriktioner
vedrørende medbragte væsker, geléer og spray. Det har været planlagt i mange år
at ophæve disse restriktioner, og det er blevet gjort til genstand for mange
tidligere revisioner af lovgivningen. I 2012 indledte Kommissionen sammen med
medlemsstater, lufthavne og producenter af sporingsudstyr nogle forsøg og
gennemførte en undersøgelse. Dette resulterede i konklusionen om, at en
fuldstændig screening for væsker fra og med april 2013 ikke er mulig, da
udbredelsen af det nødvendige udstyr ikke var startet i lufthavnene i EU. I
juli 2012 fremsendte Kommissionen en rapport om disse konklusioner og sine
forslag til vejen frem til Rådet og Europa-Parlamentet. I november 2012 fremsatte Forskriftsudvalget for Luftfartssikkerhed i
EU sin positive udtalelse om Kommissionens forslag om at gennemføre den første
fase af screening af væsker senest inden den 31. januar 2014, og Kommissionen
vedtog lovgivningen endeligt i marts måned 2013. I henhold til mandatet i handlingsplanen om luftfragtsikkerhed har
Kommissionen udvidet sine tiltag på dette område ved at etablere lovrammen for
fragt og post, der transporteres ind i EU fra tredjelande, og en solid
EU-validering af luftfartssikkerheden, som også er gældende uden for Den
Europæiske Unions domstolskompetence. Den første fase trådte i kraft den 1.
februar 2012. Siden den dato har luftfartsselskaber, som ønsker at bringe fragt
og post ind i EU fra tredjepartslandes lufthavne, skullet registrere sig som et
såkaldt "ACC3"[13].
For at harmonisere og lette den dermed forbundne registrerings- og
høringsmekanisme i medlemsstaterne samt for Kommissionen blev de nye funktioner
vedrørende ACC3 taget i anvendelse i "den europæiske database over
sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere (RAKCdb)" i sidste
kvartal af 2012. Der var et tæt samarbejde med toldmyndighederne for så vidt angår en
mulig harmonisering af ordningen med AEO (autoriseret økonomisk operatør) og
systemer til validering af luftfartssikkerhed for sikkerhedsgodkendte fragtagenter
og kendte befragtere af fragt og post. "Målet med denne øvelse er at undgå
dobbeltvalidering for økonomiske operatører, for hvilke deres centrale
virksomhed inden for disse to lovrammer stort set er overlappende, og samtidigt
at påpege eventuelle mulige mangler, som kan svække luftfragtsikkerheden, og
foreslåede passende forholdsregler for at afhjælpe dem." Som en del af Kommissionens arbejdsprogram vedrørende beskyttelse af
infrastrukturen og inden for rammerne af EU's referencenetværk for kritisk infrastruktur
(ERNCIP) blev en ny temaundergruppe om luftfartssikkerhedsteknologi oprettet
først i 2012. En arbejdsgruppe, der består af interesserede medlemsstater og
branchen, er oprettet inden for rammerne af "dagsorden for
fremtiden". Gruppen fastlagde en handlingsplan for at analysere
mulighederne for at øge effektiviteten inden for luftfartssikkerhed. Arbejdet
med to konkrete handlinger er startet i 2012: a) en risikovurdering af
passagerrelaterede risici og b) en undersøgelse er givet i opdrag for at analysere
forskellige begreber i forbindelse med differentiering af passagerer. I
fremtiden kan det være en mulighed, at Luftfartssikkerhedsudvalget (AVSEC) selv
kunne lede den fremtidige gennemførelse af den handlingsplan ved at inkludere
et fast punkt på sin dagsorden. DEL IV Dialog med internationale organer og
tredjelande 8. Generelt Kommissionen
samarbejder til fulde med internationale organer og vigtige tredjelandspartnere
og er regelmæssigt repræsenteret ved internationale møder, hvor den især
samordner EU's holdning og ofte kommer med indlæg eller fremlægger skriftlige
oplæg. Der indledes også i passende omfang drøftelser med individuelle
tredjelande om emner af lokal eller fælles interesse, som undtagelser fra de
normale krav vedrørende medbragte væsker, der er købt på toldfrie salgssteder.
Med sådanne kontakter kan EU både følge med i og formidle god praksis og øve
indflydelse på den globale beslutningsproces. Forbindelsen og sammenhængen
mellem den indre og den ydre sikkerhed må sikres. Kommissionen vil i
overensstemmelse med den nye retlige ramme, der er indført med
Lissabontraktaten, rådføre sig grundigt med EU-Udenrigstjenesten i forbindelse
med samarbejdet med internationale organer og tredjelande for at sikre, at der
er sammenhæng og komplementaritet i forhold til de specifikke politiske
drøftelser, som EU-Udenrigstjenesten iværksætter. 9. Internationale organer Kommissionen deltager i det årlige luftfartssikkerhedspanel hos ICAO
(Organisationen for International Civil Luftfart), og under sessionen i 2012
(26. - 30. marts 2012) fremlagde Kommissionen fire arbejdsdokumenter (et om
væsker, to om fragt og et om gennemsigtighed i sikkerhedsforanstaltninger).
Disse blev godt modtaget. Kommissionen
deltager også regelmæssigt i møder i den tekniske arbejdsgruppe og
uddannelsesarbejdsgruppen hos ECAC (Den Europæiske Konference for Civil
Luftfart). Konklusionerne fra hver af disse grupper har efterfølgende dannet
grundlag for drøftelser på møder i Forskriftsudvalget og dets tilknyttede
arbejdsgrupper. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde underskrev
Kommissionen og ECAC et aftalememorandum i andet halvår af 2012. Desuden blev
harmoniserede foranstaltninger behandlet på det opfølgende EUROCONTROL-seminar
om lasertrusler. Hovedformålet med dette var at samle interessentgrupper med
stærk interesse i dette problem, så de kunne overveje at vedtage en fælles
tilgang til at nedbringe den voksende trussel fra laserforstyrrelser af
luftfarten uden tilladelse. 10. Tredjelande Kommissionen har aktivt fortsat dialogen om luftfartssikkerhed med USA
i en række fora, især samarbejdsgruppen mellem EU og USA om transportsikkerhed
inden for rammerne af den opnåede one-stop-security[14]. Endvidere blev den næste milepæl i det transatlantiske samarbejde om
luftfartssikkerhed nået i midten af 2012 med den gensidige anerkendelse af
systemerne til luftfragt og -post i henholdsvis Den Europæiske Union og
Amerikas Forenede Stater. Kommissionen greb også ind ved flere lejligheder, hvor medlemsstaterne
gav udtryk for særlig bekymring over yderligere sikkerhedskrav fra tredjelande,
hvor kravene ikke syntes at tage tilstrækkeligt hensyn til de robuste
EU-systemer, der allerede er indført. Dette omfattede undertiden den fortsatte
amerikanske praksis med uden forudgående samråd at udstede hasteændringer for
luftfartsselskaber, der opererer fra EU, hvilket meget ofte skaber betydelige
vanskeligheder for interessenter i EU. Kommissionen deltog i én inspektion i en lufthavn i Amerikas Forenede
Stater for at overvåge overholdelsen af visse sikkerhedsforanstaltninger inden
for rammerne af den førnævnte one-stop-aftale. Kommissionen indledte også forhandlinger med Canada og Israel med
henblik på at indgå en aftale med disse lande vedrørende one-stop-security. KONKLUSION Der garanteres fortsat et højt sikkerhedsniveau i EU. Kommissionens
inspektioner har vist en let forbedring i overholdelsen af de væsentligste
lovgivningsmæssige bestemmelser. For traditionelle foranstaltningers
vedkommende synes de konstaterede mangler stort set at hidrøre fra menneskelige
faktorer. Yderligere konstateret manglende overholdelse af supplerende
foranstaltninger inden for den nye retlige ramme i forordning (EF) 300/2008
drejede sig om sikkerhedskontrol af lufthavnsforsyninger (hvor en sikker
forsyningskæde endnu ikke var fuldt etableret), patruljering i lufthavne,
fornyet certificering af screenere, der betjener visse typer sikkerhedsudstyr
samt fragt og post med høj risiko. Generelt er opfølgningen på Kommissionens
henstillinger vedrørende afhjælpende tiltag tilfredsstillende, men
inspektørernes konklusioner bekræfter betydningen af en solid
inspektionsordning i EU og en tilstrækkelig kvalitetssikring på
medlemsstatsniveau. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at sikre,
at alle lovmæssige krav opfyldes og gennemføres fuldstændigt og korrekt, og den
vil om nødvendigt indlede formelle traktatbrudssager. På
lovgivningsområdet er der vedtaget yderligere gennemførelsesbestemmelser i 2012
for at sikre, at den nye grundforordning (EF) nr. 300/2008 anvendes på en
harmoniseret måde, og for at imødegå nye trusler eller mindske de nuværende
trusler bedre. Bilag Kommissionens inspektioner pr. 31.12.12 Stat || Antal inspektioner 01/2012 – 12/2012 (inklusive opfølgning) || Antal inspektioner i alt 2004-2012 (inklusive opfølgning) Østrig || 0 || 9 Belgien || 1 || 11 Bulgarien || 1 || 7 Cypern || 1 || 7 Den Tjekkiske Republik || 1 || 8 Danmark || 1 || 10 Estland || 1 || 6 Finland || 2 || 10 Frankrig || 2 || 17 Tyskland || 2 || 19 Grækenland || 1 || 14 Ungarn || 1 || 8 Irland || 1 || 9 Italien || 2 || 17 Letland || 2 || 7 Litauen || 1 || 5 Luxembourg || 1 || 7 Malta || 0 || 3 Nederlandene || 3 || 10 Polen || 1 || 10 Portugal || 2 || 10 Rumænien || 3 || 6 Slovakiet || 1 || 5 Slovenien || 1 || 5 Spanien || 1 || 15 Sverige || 1 || 12 Det Forenede Kongerige || 3 || 20 Medlemmer uden for EU || || Schweiz || 0 || 5 I ALT || 37 || 272 EFTA-Tilsynsmyndighedens inspektioner
pr. 31.12.12 Stat || Antal inspektioner 01/2012 – 12/2012 (inklusive opfølgning) || Antal inspektioner i alt 2004-2012 (inklusive opfølgning) Island || 0 || 9 Norge || 5 || 40 I ALT || 5 || 49 [1] Foranstaltningerne defineres som
"traditionelle", hvis de allerede var gældende efter de retlige
rammer i forordning (EF) nr. 2320/2002. [2] Kommissionens
forordning (EU) nr. 72/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer
for Kommissionens inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart, EUT L
23 af 27.1.2010, s. 1. [3] Kommissionens forordning (EU) nr. 18/2010 af 8.1.10 om
ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, EUT L 7 af 12.1.2010, s. 3. [4] Kommissionens forordning (EU) nr. 173/2012 af 29.2.12 om
ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 59 af 1.3.12, s. 1. [5] Kommissionens forordning (EU) nr. 711/2012 af 3.8.12 om
ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 209 af 4.8.12, s. 1. [6] Kommissionens forordning (EU) nr. 1082/2012 af 9.11.12
om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 324 af 22.11.12, s. 25. [7] Afgørelse C(2012)1228 endelig, meddelt til alle
medlemsstater den 29.2.2012; ikke offentliggjort i EUT [8] Afgørelse C(2012)5672 endelig, meddelt til alle
medlemsstater den 10.8.12; ikke offentliggjort i EUT [9] Afgørelse C(2012)5880 endelig, meddelt til alle
medlemsstater den 23.8.12; ikke offentliggjort i EUT [10] Kommissionen oprettede denne database, som det er
obligatorisk for aktørerne i forsyningskæden at anvende, i medfør af forordning
(EU) nr. 185/2010 og afgørelse (2010) 774. [11] Fristen for en fuldstændig udbredelse af screening af væsker, spray og
geléer blev udsat til 31.01.2014; Kommissionens forordning (EU) nr. 246/2013 af
19. marts 2013 til ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 77 af 20.
marts 2013, s. 8 [12] http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_036.pdf [13] Kommissionens forordning (EU) nr. 859/2011 af 25. august
2011 om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 220 af 26.8.11, s.
9. [14] Finder anvendelse fra den 01.04.2011 for luftfartøjer,
passagerer og deres håndbagage og indskrevet bagage, der ankommer fra USA -
Kommissionens forordning (EU) nr. 983/2010 af 3. november 2010 vedrørende
ændring af forordning (EU) nr. 185/2010, EUT L 286 af 4.11.2010, s. 1.