RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1523/2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår /* COM/2013/0412 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af forordning (EF) nr.
1523/2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra
Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne
pelsskind indgår (EØS-relevant tekst) 1. Baggrund Forordning (EF) nr. 1523/2007[1] forbyder markedsføring og
indførsel i og udførsel fra Unionen af pelsskind fra hunde og katte samt
produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Forbuddet blev vedtaget for at imødegå bekymringerne
hos EU's borgere, som betragter hunde og katte som kæledyr og derfor ikke
ønsker at købe produkter, hvori pelsskind fra katte og hunde indgår. Forordningen harmoniserede de foranstaltninger,
som forbyder produktionen og handelen med pelsskind fra hunde og katte og
produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, på EU-plan, idet 15 medlemsstater[2] allerede havde vedtaget
national lovgivning for at begrænse produktionen og handelen med hunde- og
katteskind. Det er ikke let at se forskel på skind fra hunde
og katte og andre skindtyper og syntetisk materiale af skindimitation, navnlig
når skindet bruges som for eller pynt på beklædning (f.eks. frakkekrave) eller
til legetøj eller tilbehør dertil (f.eks. nøgleringe med pelsdyr). Forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte har
været gældende i EU siden den 31. december 2008. I henhold til forordningens artikel 7 aflægger
Kommissionen "senest den 31. december 2010 [...] rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen, herunder om
toldaktiviteter i forbindelse hermed". Denne rapport er Kommissionens svar
på denne anmodning. Formålet med rapporten er at give et overblik over
gennemførelsen af forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte i 2009 og 2010.
Vedtagelsen af rapporten blev forsinket, da medlemsstaterne havde brug for mere
tid til at indsamle tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af forbuddet.
Nogle oplysninger blev først modtaget i starten af 2012, og det var således
først muligt at foretage en samlet analyse i 2012. I rapporten redegøres for de
gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført for at forbyde
markedsføring og indførsel i eller udførsel fra Unionen af pelsskind fra hunde
og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Der gives navnlig et overblik over de
analysemetoder, som medlemsstaterne har anvendt til at identificere, hvilken
art pelsskindet stammer fra, og de anvendte sanktioner i tilfælde af
overtrædelse. I rapporten fremhæves de vigtigste gennemførelsesaspekter påpeget
af interessenterne og medlemsstaterne over for Kommissionen. Endelig redegøres der for de vigtigste
interessenters vurdering af virkningerne af anvendelsen af denne forordning. 2. Medlemsstaternes
forpligtelser Medlemsstaterne har det primære ansvar for
gennemførelsen af forbuddet[3]. De skal desuden: –
underrette Kommissionen om, hvilke analysemetoder
de anvender til at identificere, hvilken art skindet stammer fra (forordningens
artikel 5) –
fastsætte og give Kommissionen meddelelse om
reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af
forordningen (forordningens artikel 8). 3. Metode Kommissionen anvendte følgende informationskilder
i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten: –
medlemsstaternes besvarelse af et spørgeskema
fremsendt af Kommissionen i 2011 om gennemførelsen af forbuddet mod pelsskind
fra hunde og katte i 2009 og 2010[4] –
oplysningerne fremsendt af medlemsstaterne om de
anvendte sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen –
korrespondance fra interessenter eller
medlemsstater modtaget af Kommissionen –
resultaterne af et møde[5] den 18. januar 2012 arrangeret
af Kommissionen for at drøfte gennemførelsen af forbuddet med repræsentanter
fra medlemsstaterne og de vigtigste interessenter[6]. 4. Gennemførelse af forbuddet 4.1. Kontroller i medlemsstaterne Medlemsstaterne skulle indføre kontrolsystemer i
forbindelse med gennemførelsen af forbuddet. Det bestod navnlig i at integrere
kontroller af forbuddet i deres eksisterende kontrolsystemer som beskrevet i
følgende afsnit. De iværksatte tiltag var mere eller mindre
omfattende afhængigt af de enkelte medlemsstater, og der var navnlig kun et
begrænset antal medlemsstater, som iværksatte tiltag vedrørende uddannelse og
procedurer og formidling af information. Da størstedelen af pelsskindet fra hunde og katte
og produkterne, hvori sådanne pelsskind indgår, stammer fra tredjelande, er det
primære formål med de kontrolsystemer, der er blevet indført i medlemsstaterne,
at forhindre ulovlig kommerciel indførsel af pelsskind fra hunde og katte i EU.
Der er ingen dokumentation for produktionen af pelsskind fra hunde og katte i
EU, og der er således kun en teoretisk sandsynlighed for udførsel. 4.1.1. Nationale lovgivninger om
forbud mod pelsskind fra hunde og katte Nationale lovgivninger om forbud mod pelsskind fra
hunde og katte indført inden forordningens vedtagelse blev ophævet og/eller
ændret i de pågældende medlemsstater. Med forordningens ikrafttræden blev
reglerne om forbuddet derfor harmoniseret på EU-plan. Det letter arbejdet for
myndighedernes kontrolpersonale og for de erhvervsdrivende, der lovligt handler
med pelsskind og varer af pelsskind eller imiteret pelsskind. 4.1.2. Anvendte sanktioner i tilfælde
af overtrædelse af forbuddet Medlemsstaterne skal fastsætte regler for, hvilke
sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. De fleste medlemsstater har ændret den nationale
lovgivning og indført administrative og/eller strafferetlige sanktioner for
overtrædelse af forbuddet. Andre medlemsstater havde allerede indført generelle
sanktioner for indførsel eller markedsføring af ulovlige varer, som finder
anvendelse i tilfælde af overtrædelse af forordningen. De administrative sanktioner består primært af
bøder pålagt de erhvervsdrivende, og der er også mulighed for at anvende
strafferetlige sanktioner. De strafferetlige sanktioner forudsætter generelt,
at sagen henvises til en national domstol. Som det fremgår af tabel 1, varierer
sanktionernes omfang meget fra medlemsstat til medlemsstat. Endelig har alle medlemsstaterne retlige
beføjelser til at beslaglægge ulovlige produkter og til at kræve, at de
destrueres. Tabel 1: Oversigt over anvendte
sanktioner i medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelse af forbuddet mod
pelsskind fra hunde og katte Sanktioner || Sanktionernes omfang Administrativ sanktion || Fra 250-500 EUR til 20 000 EUR Strafferetlig sanktion || Bøder fra 1 500 EUR til 40 000 EUR Fængsel fra 4 måneder op til 3 år Kilde: Medlemsstaternes
besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen 4.1.3. Myndigheder, der er ansvarlige
for gennemførelsen af forbuddet Da hovedformålet med kontrollerne var at forhindre
ulovlig indførsel af pelsskind fra hunde og katte fra tredjelande i EU,
udpegede medlemsstaterne primært toldmyndighederne eller toldmyndighederne og
veterinærmyndighederne som de ansvarlige myndigheder for gennemførelsen af
forbuddet. Toldmyndighederne havde ansvaret for at
identificere potentielle ulovlige kommercielle sendinger fra tredjelande, som
mistænkes for at indeholde pelsskind fra hunde og katte. Deres erfaringer inden
for andre områder med at forhindre ulovlig indførsel var primært at
identificere risikosendinger. I tilfælde af mistanke udfører toldmyndighederne
en kontrol for at bekræfte mistanken. Proceduren for kontrol af indførslen af
pelsskind fra hunde og katte blev derfor integreret i de generelle
toldprocedurer, som allerede omfatter risikobaseret kontrol. På grund af det
lave antal udførte kontroller har gennemførelsen af forbuddet sandsynligvis
ikke været en stor byrde for toldmyndighederne. I de tilfælde hvor veterinærmyndighederne var
indblandet, var de primært ansvarlige for den fysiske inspektion af de
mistænkelige sendinger, prøvetagning og fremsendelse af prøver til analyse om
fornødent. I de tilfælde hvor flere kompetente myndigheder
var indblandet, har de fleste berørte medlemsstater truffet foranstaltninger
for at sikre, at myndighederne samarbejder og udveksler oplysninger. 4.1.4. Uddannelse og procedurer På EU-niveau har Kommissionen integreret
kontrolforanstaltninger vedrørende forbuddet i den europæiske integrerede
online-toldtarif (TARIC)[7]. TARIC er en flersproget database, der er
tilgængelig online for myndighedernes kontrolpersonale og de erhvervsdrivende,
og den omfatter navnlig foranstaltninger vedrørende indførsels- og
udførselsrestriktioner. I 2009 blev der på EU-niveau defineret en liste over
varer og koder i den kombinerede nomenklatur (KN)[8] for varer, som mistænkes for at
indeholde pelsskind fra hunde og katte, der blev integreret i TARIC. En række medlemsstater anførte, at TARIC gjorde
det nemmere at identificere potentielle ulovlige sendinger. En medlemsstat
mente imidlertid, at listen over varer og KN-koder for varer, som mistænkes for
at indeholde pelsskind fra hunde og katte, var for omfattende. Når det myndighedspersonale, der kontrollerer ind-
eller udførsler af pelsskind, indtaster et produkt eller en KN-kode opført på
ovennævnte liste i TARIC, vil det fremgå af databasen, at det skal
kontrolleres, om den erhvervsdrivende har markeret et afkrydsningsfelt i
toldangivelsen om, at det indførte eller udførte pelsskind ikke stammer fra
hunde eller katte, jf. forordning (EF) nr. 1523/2007. Ud over TARIC udarbejdede en række medlemsstater
retningslinjer og informationsmateriale til kontrolpersonalet om gennemførelsen
af forbuddet, der omfattede praktiske oplysninger om gennemførelsen af
kontroller og oplysninger om bestemmelserne i forordningen og den nationale lovgivning.
Et eksempel på disse dokumenter er tilgængeligt her: https://findok.bmf.gv.at/findok/targetSearchSubmit.do;jsessionid=9605F10870FC605A9F5E848516744BF5 4.1.5. Metoder til at identificere,
hvilken art pelsskindet stammer fra Medlemsstaterne anvendte følgende metoder til at
identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra: –
visuel identifikation –
identifikation af hår ved mikroskopi –
DNA-analyse (polymerasekædereaktion, PCR) –
artsidentifikation af dyr (SIAM) ved hjælp af
MALDI-TOF-massespektrometri. Listen over de metoder og laboratorier, der
anvendes i de enkelte medlemsstater, er anført i bilag I til rapporten. Medlemsstaterne anvendte primært mikroskopi,
DNA-analyse og artsidentifikation af dyr ved hjælp af
MALDI-TOF-massespektrometri. De enkelte metoder har fordele og ulemper
afhængigt af typen af udtagne prøver, det krævede identifikationsniveau,
repeterbarheden og omkostningerne. Ved identifikation af hår ved mikroskopi
kan det bestemmes, om prøven indeholder pelsskind fra dyr eller syntetisk
pelsskind. Ved DNA-analyse kan det identificeres, om
prøven stammer fra en tamkat eller tamhund, og hvilken art pelsskindet stammer
fra, forudsat at de relevante artsspecifikke primere er tilgængelige. Ved
DNA-analyse er det muligt at skelne prøver af pelsskind fra tamhunde fra
pelsskind fra ræve, prærieulve, sjakaler og mårhunde. DNA-analysen kan
imidlertid ikke anvendes til at skelne pelsskind fra tamkatte fra pelsskind fra
hybrider af tamkatte og bengalske katte. En vellykket DNA-analyse forudsætter
isoleret DNA i en vis minimumsmængde og -kvalitet, hvilket til tider kan være
vanskeligt at opnå, når prøven stammer fra behandlet pelsskind (f.eks. farvet). Ved artsidentifikation af dyr ved hjælp af
MALDI-TOF-massespektrometri er det muligt at identificere et større antal
oprindelsesarter end ved DNA-analyse, og det er muligt at identificere, hvilken
art pelsskindet stammer fra, selv når der er tale om behandlet pelsskind. Der blev redegjort nærmere for de forskellige
analysemetoder på mødet mellem interessenterne og medlemsstaterne arrangeret af
Kommissionen den 18. januar 2012, jf. følgende link: http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/seminars/docs/methods_analysis_identifying_species_origin_fur_en.pdf Omkostningerne ved de analysemetoder, der blev
anvendt til at identificere pelsskindet fra hunde og katte, angives i
nedenstående tabel. Tabel 2: Omkostninger ved metoder til at
identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra Metode || Omkostninger Mikroskopi || 30-60 EUR Artsidentifikation af dyr (SIAM) ved hjælp af MALDI-TOF-massespektrometri || 150-250 EUR DNA-analyse || 150-1075 EUR Kilde: Medlemsstaternes
besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen De fleste medlemsstater udpeger et laboratorium på
deres område, hvortil prøver til identifikation af pelsskind fra hunde og katte
kan fremsendes af myndighedernes kontrolpersonale. Flere medlemsstater valgte
eller overvejer at udlicitere prøvetagningen til et laboratorium i en anden
medlemsstat, da deres egne laboratorier ikke har den nødvendige ekspertise i øjeblikket
og grundet det begrænsede antal prøver, der skal analyseres. 4.1.6. Formidling af information Som allerede nævnt er databasen over toldtariffer,
TARIC, tilgængelig online for de erhvervsdrivende. De erhvervsdrivende kan få
adgang til forordningen via TARIC og få oplyst, at de i forbindelse med
indførsel eller udførsel af pelsskind i toldangivelsen skal anføre, at de
varer, som de agter at indføre eller udføre, ikke indeholder pelsskind fra
hunde eller katte. Flere medlemsstater formidlede desuden oplysninger
til de pågældende potentielle erhvervsdrivende, importører og detailhandlere og
til forbrugerne. Der blev offentliggjort informationsbreve i
medlemsstaternes statstidende eller på deres officielle websted. 4.2. Kontrolresultater Medlemsstaterne havde fokus på indførsel i deres
kontrolaktiviteter. Denne kontrol blev desuden suppleret på EU-plan, navnlig
gennem kontrol i detailforretninger. Der blev om nødvendigt udtaget analyseprøver for
at identificere tilstedeværelsen af pelsskind fra hunde og katte.
Identificerede ulovlige produkter blev beslaglagt og destrueret, og der blev
truffet sanktioner i tilfælde af overtrædelse. I nedenstående tabeller ses en oversigt over
kontrollerne udført af medlemsstaterne og kontrolresultaterne. Medlemsstaterne
angav ikke specifikke oplysninger om mængden af identificeret pelsskind fra
hunde og katte og de anvendte sanktioner. Tabel 3: Kontroller udført for at undgå
kommerciel ulovlig indførsel af pelsskind fra hunde og katte År || Antal kontrollerede importerede kommercielle sendinger || Antal importerede kommercielle sendinger udtaget i stikprøve med henblik på analyse || Antal sendinger, der ikke er godkendt til indførsel || Antal beslaglagte sendinger || Antal destruerede importerede sendinger 2009 || 9687 || 0 || 1 || 0 || 0 2010 || 25275 || 5 || 2 || 67 || 0 Kilde: Medlemsstaternes
besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen Tabel 4:
Kontrol af ulovlig markedsføring af pelsskind fra hunde og katte på EU-markedet År || Antal udførte kontroller i butikker og hos detailhandlere || Antal sendinger udtaget i stikprøve med henblik på analyse || Antal beslaglagte kommercielle sendinger i butikker og hos detailhandlere[9] || Antal destruerede kommercielle sendinger fra butikker og hos detailhandlere[10] || Antal målrettede kontroller af salgswebsteder || Antal målrettede kontroller af pakker sendt pr. post 2009 || 119 || 46 || 66 || 56 || 0 || 0 2010 || 169 || 52 || 40 || 28 || 0 || 0 Kilde: Medlemsstaternes
besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen Tabel 5:
Antal analyserede prøver Medlemsstat || Antal analyserede prøver || 2009 || 2010 Østrig || 1 || 10 Tjekkiet || 0 || 1 Tyskland || 1 || Danmark || I alt 15 i 2009 og 2010 Finland || 0 || 2 Frankrig || 46 (heraf 17, som ikke opfyldte kravene[11]) || 20 (alle prøver opfyldte kravene) Italien || 20 Det Forenede Kongerige || 0 || 3 I alt || 119 Kilde: Medlemsstaternes
besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen Antallet af kontroller og antallet af prøver
udtaget og fremsendt til analyse steg i 2010 sammenholdt med 2009. Forordningen
trådte i kraft i 2009, og gennemførelsesniveauet steg i 2010, da
medlemsstaterne på dette tidspunkt havde truffet foranstaltninger med henblik
på at tilrettelægge kontrollerne. Ifølge oplysningerne fra medlemsstaterne var de
varer, som medlemsstaterne mistænkte for at indeholde pelsskind fra hunde og
katte, primært jakker og frakker, tørklæder, halstørklæder, nøgleringe og
skind. 5. Gennemførelsesaspekter Nogle interessenter
mente, at der ikke blev foretaget et tilstrækkeligt antal officielle kontroller
af markedsføringen i EU af pelsdyr fra hunde og katte, herunder navnlig af
internetsalget. Spørgsmålet om mærkningskrav blev også drøftet i
forbindelse med den kommende anvendelse af forordning (EU) nr. 1007/2011[12], for så vidt angår kravet til
medlemsstaterne om at mærke beklædningsartikler med små mængder pelsskind. Forordning (EU) nr. 1007/2011 foreskriver
angivelse af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i etiketteringen eller
mærkningen på tekstilprodukter, der indeholder sådanne dele, således at
forbrugerne kan træffe informerede valg. Etiketteringen
eller mærkningen må ikke være vildledende. 6. Forordningens virkninger De vigtigste
interessenter fremhævede forordningens positive virkninger. Forbuddet mod
pelsskind fra hunde og katte er nu indført i alle medlemsstaterne. Forordningen
harmoniserer reglerne og letter således arbejdet for erhvervsdrivende, der
markedsfører eller indfører pelsskind eller produkter, hvori sådanne pelsskind
indgår, i EU. Ifølge European Fur Breeders Association havde forbuddet desuden
ingen negativ indvirkning på pelshandlen. At dømme ud fra interessenternes synspunkter kan
det antages, at forbuddet og kontrollerne i medlemsstaterne sikrer, at risikoen
for, at EU's forbrugere kan komme til at købe pelsskind fra hunde og katte, er
meget begrænset. 7. Konklusion Medlemsstaterne indførte kontrolsystemer i
forbindelse med gennemførelsen af forbuddet. De integrerede navnlig kontrollen
af forbuddet i deres eksisterende kontrolsystemer gennem følgende tiltag: –
ændring af nationale lovgivninger for at ophæve
tidligere nationale bestemmelser om forbud mod pelsskind fra hunde og katte og
for at indføre sanktioner –
udpegning af de kompetente myndigheder og det
ansvarlige kontrolpersonale –
udpegning af analysemetoderne og de laboratorier,
der udfører dem for at identificere, om pelsskindet stammer fra en tamhund
eller tamkat i tilfælde af tvivl –
uddannelse og udarbejdelse af procedurer til
vejledning for kontrolpersonalet –
formidling af information til de erhvervsdrivende
og offentligheden. Hovedformålet med kontrollerne er at forhindre ulovlig
kommerciel indførsel af pelsskind fra hunde og katte i EU fra tredjelande, da
hovedparten af pelsskindet kommer fra disse lande. I 2009 og 2010 havde medlemsstaterne således
primært fokus på at forhindre ulovlig indførsel i deres kontrolaktiviteter. Som
følge af den direkte inddragelse af toldmyndighederne og de erhvervsdrivendes
og medlemsstaternes anvendelse af Kommissionens database TARIC var det muligt
at harmonisere gennemførelsen af forbuddet mod ulovlig indførsel. Anvendelsen af forordningen havde generelt en
positiv indvirkning, da den letter arbejdet for de erhvervsdrivende, idet den
har erstattet en række nationale forbud omfattet af forskellige procedurer.
Ifølge interessenterne medvirkede forbuddet desuden til at begrænse risikoen
for, at EU's forbrugere kan komme til at købe pelsskind fra hunde og katte
eller produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. BILAG I:
Anvendte metoder til at identificere pelsskind fra hunde og katte i
medlemsstaterne Nr. || Medlemsstat || Anvendt metode 1 || Østrig || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse er blevet overvejet 2 || Belgien || Ingen oplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet 3 || Bulgarien || Identifikation af hår ved mikroskopi + MALDI-TOF 4 || Cypern || MALDI-TOF 5 || Tjekkiet || DNA-analyse 6 || Danmark || DNA-analyse 7 || Estland || Visuel identifikation + identifikation af hår ved mikroskopi 8 || Finland || Identifikation af hår ved mikroskopi 9 || Frankrig || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse 10 || Tyskland || DNA-analyse + MALDI-TOF 11 || Grækenland || Ingen besvarelse af spørgeskemaet 12 || Ungarn || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse 13 || Irland || MALDI-TOF 14 || Italien || Visuel identifikation + identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse + MALDI-TOF 15 || Letland || Identifikation af hår ved mikroskopi 16 || Litauen || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse under overvejelse 17 || Luxembourg || MALDI-TOF 18 || Malta || DNA-analyse 19 || Nederlandene || Identifikation af hår ved mikroskopi + MALDI-TOF 20 || Polen || Visuel identifikation + DNA-analyse 21 || Portugal || Udlicitering til laboratorium i udlandet under overvejelse 22 || Rumænien || MALDI-TOF 23 || Slovakiet || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse + MALDI-TOF 24 || Slovenien || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse 25 || Spanien || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse 26 || Sverige || DNA-analyse + MALDI-TOF 27 || Det Forenede Kongerige || DNA-analyse Kilde:
Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af
Kommissionen BILAG II: Liste
over hørte interessenter Organisationens navn AEDT – European Association of Fashion Retailers COTANCE GAIA HSI Humane Society International IFTF – International Fur Trade Federation European Fur Breeders’ Association Euroleather UNIC (Unione Nazionale Industria Conciaria) Fondation Brigitte Bardot IFAW – International Fund for Animal Welfare [1] Forordning (EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om
forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af
pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår,
EUT L 343 af 27.12.2007, s. 1. [2] Rapporten vedrører anvendelsen af forordningen i
perioden 2009-2010. [3] Forbuddet er "forbuddet mod pelsskind fra hunde og
katte". Det gælder i resten af teksten. [4] Alle medlemsstaterne, undtagen Grækenland, svarede. [5] Dagsordenen for mødet og præsentationerne er
tilgængelige på
http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/seminars/docs/agenda_implementation_ban_cat_dog_fur_en.pdf [6] Listen over de organisationer, som deltog i mødet, er
anført i bilaget til rapporten. [7] TARIC-databasen
er tilgængelig online her:
http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/tariff_aspects/customs_tariff/index_en.htm [8] Varer, der tolddeklareres i EU, skal generelt være
klassificeret i henhold til den kombinerede nomenklatur eller KN. Importerede
og eksporterede varer skal deklareres med angivelse af den underposition i
nomenklaturen, som de henhører under. [9] De beslaglagte sendinger blev ikke nødvendigvis udtaget
i stikprøve med henblik på analyse, da den manglende opfyldelse kan være
konstateret af andre årsager end positive analyseresultater. [10] De destruerede sendinger blev ikke nødvendigvis udtaget i
stikprøve med henblik på analyse, da den manglende opfyldelse kan være
konstateret af andre årsager end positive analyseresultater. [11] Ved manglende opfyldelse forstås tilstedeværelsen af
pelsskind fra hunde og katte. [12] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet
etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning (EUT L 272 af
18.10.2011, s. 1).