52013DC0412

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1523/2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår /* COM/2013/0412 final */


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1523/2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår

(EØS-relevant tekst)

1.           Baggrund

Forordning (EF) nr. 1523/2007[1] forbyder markedsføring og indførsel i og udførsel fra Unionen af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår.

Forbuddet blev vedtaget for at imødegå bekymringerne hos EU's borgere, som betragter hunde og katte som kæledyr og derfor ikke ønsker at købe produkter, hvori pelsskind fra katte og hunde indgår.

Forordningen harmoniserede de foranstaltninger, som forbyder produktionen og handelen med pelsskind fra hunde og katte og produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, på EU-plan, idet 15 medlemsstater[2] allerede havde vedtaget national lov­givning for at begrænse produktionen og handelen med hunde- og katteskind.

Det er ikke let at se forskel på skind fra hunde og katte og andre skindtyper og syntetisk materiale af skindimitation, navnlig når skindet bruges som for eller pynt på beklædning (f.eks. frakkekrave) eller til legetøj eller tilbehør dertil (f.eks. nøgleringe med pelsdyr).

Forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte har været gældende i EU siden den 31. december 2008.

I henhold til forordningens artikel 7 aflægger Kommissionen "senest den 31. december 2010 [...] rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen, herunder om toldaktiviteter i forbindelse hermed". Denne rapport er Kommissionens svar på denne anmodning.

Formålet med rapporten er at give et overblik over gennemførelsen af forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte i 2009 og 2010. Vedtagelsen af rapporten blev forsinket, da medlemsstaterne havde brug for mere tid til at indsamle tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af forbuddet. Nogle oplysninger blev først modtaget i starten af 2012, og det var således først muligt at foretage en samlet analyse i 2012.

I rapporten redegøres for de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført for at forbyde markedsføring og indførsel i eller udførsel fra Unionen af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår.

Der gives navnlig et overblik over de analysemetoder, som medlemsstaterne har anvendt til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra, og de anvendte sanktioner i tilfælde af overtrædelse. I rapporten fremhæves de vigtigste gennemførelsesaspekter påpeget af interessenterne og medlemsstaterne over for Kommissionen.

Endelig redegøres der for de vigtigste interessenters vurdering af virkningerne af anvendelsen af denne forordning.

2.           Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne har det primære ansvar for gennemførelsen af forbuddet[3].

De skal desuden:

– underrette Kommissionen om, hvilke analysemetoder de anvender til at identificere, hvilken art skindet stammer fra (forordningens artikel 5)

– fastsætte og give Kommissionen meddelelse om reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af forordningen (forordningens artikel 8).

3.           Metode

Kommissionen anvendte følgende informationskilder i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten:

– medlemsstaternes besvarelse af et spørgeskema fremsendt af Kommissionen i 2011 om gennemførelsen af forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte i 2009 og 2010[4]

– oplysningerne fremsendt af medlemsstaterne om de anvendte sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen

– korrespondance fra interessenter eller medlemsstater modtaget af Kommissionen

– resultaterne af et møde[5] den 18. januar 2012 arrangeret af Kommissionen for at drøfte gennemførelsen af forbuddet med repræsentanter fra medlemsstaterne og de vigtigste interessenter[6].

4.           Gennemførelse af forbuddet

4.1.        Kontroller i medlemsstaterne

Medlemsstaterne skulle indføre kontrolsystemer i forbindelse med gennemførelsen af forbuddet. Det bestod navnlig i at integrere kontroller af forbuddet i deres eksisterende kontrolsystemer som beskrevet i følgende afsnit.

De iværksatte tiltag var mere eller mindre omfattende afhængigt af de enkelte medlemsstater, og der var navnlig kun et begrænset antal medlemsstater, som iværksatte tiltag vedrørende uddannelse og procedurer og formidling af information.

Da størstedelen af pelsskindet fra hunde og katte og produkterne, hvori sådanne pelsskind indgår, stammer fra tredjelande, er det primære formål med de kontrolsystemer, der er blevet indført i medlemsstaterne, at forhindre ulovlig kommerciel indførsel af pelsskind fra hunde og katte i EU. Der er ingen dokumentation for produktionen af pelsskind fra hunde og katte i EU, og der er således kun en teoretisk sandsynlighed for udførsel.

4.1.1.     Nationale lovgivninger om forbud mod pelsskind fra hunde og katte

Nationale lovgivninger om forbud mod pelsskind fra hunde og katte indført inden forordningens vedtagelse blev ophævet og/eller ændret i de pågældende medlemsstater. Med forordningens ikrafttræden blev reglerne om forbuddet derfor harmoniseret på EU-plan. Det letter arbejdet for myndighedernes kontrolpersonale og for de erhvervsdrivende, der lovligt handler med pelsskind og varer af pelsskind eller imiteret pelsskind.

4.1.2.     Anvendte sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forbuddet

Medlemsstaterne skal fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

De fleste medlemsstater har ændret den nationale lovgivning og indført administrative og/eller strafferetlige sanktioner for overtrædelse af forbuddet. Andre medlemsstater havde allerede indført generelle sanktioner for indførsel eller markedsføring af ulovlige varer, som finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

De administrative sanktioner består primært af bøder pålagt de erhvervsdrivende, og der er også mulighed for at anvende strafferetlige sanktioner.

De strafferetlige sanktioner forudsætter generelt, at sagen henvises til en national domstol. Som det fremgår af tabel 1, varierer sanktionernes omfang meget fra medlemsstat til medlemsstat.

Endelig har alle medlemsstaterne retlige beføjelser til at beslaglægge ulovlige produkter og til at kræve, at de destrueres.

Tabel 1: Oversigt over anvendte sanktioner i medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelse af forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte

Sanktioner || Sanktionernes omfang

Administrativ sanktion || Fra 250-500 EUR til 20 000 EUR

Strafferetlig sanktion || Bøder fra 1 500 EUR til 40 000 EUR Fængsel fra 4 måneder op til 3 år

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

4.1.3.     Myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af forbuddet

Da hovedformålet med kontrollerne var at forhindre ulovlig indførsel af pelsskind fra hunde og katte fra tredjelande i EU, udpegede medlemsstaterne primært toldmyndighederne eller toldmyndighederne og veterinærmyndighederne som de ansvarlige myndigheder for gennemførelsen af forbuddet.

Toldmyndighederne havde ansvaret for at identificere potentielle ulovlige kommercielle sendinger fra tredjelande, som mistænkes for at indeholde pelsskind fra hunde og katte. Deres erfaringer inden for andre områder med at forhindre ulovlig indførsel var primært at identificere risikosendinger. I tilfælde af mistanke udfører toldmyndighederne en kontrol for at bekræfte mistanken. Proceduren for kontrol af indførslen af pelsskind fra hunde og katte blev derfor integreret i de generelle toldprocedurer, som allerede omfatter risikobaseret kontrol. På grund af det lave antal udførte kontroller har gennemførelsen af forbuddet sandsynligvis ikke været en stor byrde for toldmyndighederne.

I de tilfælde hvor veterinærmyndighederne var indblandet, var de primært ansvarlige for den fysiske inspektion af de mistænkelige sendinger, prøvetagning og fremsendelse af prøver til analyse om fornødent.

I de tilfælde hvor flere kompetente myndigheder var indblandet, har de fleste berørte medlemsstater truffet foranstaltninger for at sikre, at myndighederne samarbejder og udveksler oplysninger.

4.1.4.     Uddannelse og procedurer

På EU-niveau har Kommissionen integreret kontrolforanstaltninger vedrørende forbuddet i den europæiske integrerede online-toldtarif (TARIC)[7].

TARIC er en flersproget database, der er tilgængelig online for myndighedernes kontrolpersonale og de erhvervsdrivende, og den omfatter navnlig foranstaltninger vedrørende indførsels- og udførselsrestriktioner. I 2009 blev der på EU-niveau defineret en liste over varer og koder i den kombinerede nomenklatur (KN)[8] for varer, som mistænkes for at indeholde pelsskind fra hunde og katte, der blev integreret i TARIC.

En række medlemsstater anførte, at TARIC gjorde det nemmere at identificere potentielle ulovlige sendinger. En medlemsstat mente imidlertid, at listen over varer og KN-koder for varer, som mistænkes for at indeholde pelsskind fra hunde og katte, var for omfattende.

Når det myndighedspersonale, der kontrollerer ind- eller udførsler af pelsskind, indtaster et produkt eller en KN-kode opført på ovennævnte liste i TARIC, vil det fremgå af databasen, at det skal kontrolleres, om den erhvervsdrivende har markeret et afkrydsningsfelt i toldangivelsen om, at det indførte eller udførte pelsskind ikke stammer fra hunde eller katte, jf. forordning (EF) nr. 1523/2007.

Ud over TARIC udarbejdede en række medlemsstater retningslinjer og informationsmateriale til kontrolpersonalet om gennemførelsen af forbuddet, der omfattede praktiske oplysninger om gennemførelsen af kontroller og oplysninger om bestemmelserne i forordningen og den nationale lovgivning. Et eksempel på disse dokumenter er tilgængeligt her:

https://findok.bmf.gv.at/findok/targetSearchSubmit.do;jsessionid=9605F10870FC605A9F5E848516744BF5

4.1.5.     Metoder til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra

Medlemsstaterne anvendte følgende metoder til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra:

– visuel identifikation

– identifikation af hår ved mikroskopi

– DNA-analyse (polymerasekædereaktion, PCR)

– artsidentifikation af dyr (SIAM) ved hjælp af MALDI-TOF-massespektrometri.

Listen over de metoder og laboratorier, der anvendes i de enkelte medlemsstater, er anført i bilag I til rapporten.

Medlemsstaterne anvendte primært mikroskopi, DNA-analyse og artsidentifikation af dyr ved hjælp af MALDI-TOF-massespektrometri. De enkelte metoder har fordele og ulemper afhængigt af typen af udtagne prøver, det krævede identifikationsniveau, repeterbarheden og omkostningerne.

Ved identifikation af hår ved mikroskopi kan det bestemmes, om prøven indeholder pelsskind fra dyr eller syntetisk pelsskind.

Ved DNA-analyse kan det identificeres, om prøven stammer fra en tamkat eller tamhund, og hvilken art pelsskindet stammer fra, forudsat at de relevante artsspecifikke primere er tilgængelige. Ved DNA-analyse er det muligt at skelne prøver af pelsskind fra tamhunde fra pelsskind fra ræve, prærieulve, sjakaler og mårhunde. DNA-analysen kan imidlertid ikke anvendes til at skelne pelsskind fra tamkatte fra pelsskind fra hybrider af tamkatte og bengalske katte. En vellykket DNA-analyse forudsætter isoleret DNA i en vis minimumsmængde og -kvalitet, hvilket til tider kan være vanskeligt at opnå, når prøven stammer fra behandlet pelsskind (f.eks. farvet).

Ved artsidentifikation af dyr ved hjælp af MALDI-TOF-massespektrometri er det muligt at identificere et større antal oprindelsesarter end ved DNA-analyse, og det er muligt at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra, selv når der er tale om behandlet pelsskind.

Der blev redegjort nærmere for de forskellige analysemetoder på mødet mellem interessenterne og medlemsstaterne arrangeret af Kommissionen den 18. januar 2012, jf. følgende link:

http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/seminars/docs/methods_analysis_identifying_species_origin_fur_en.pdf

Omkostningerne ved de analysemetoder, der blev anvendt til at identificere pelsskindet fra hunde og katte, angives i nedenstående tabel.

Tabel 2: Omkostninger ved metoder til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra

Metode || Omkostninger

Mikroskopi || 30-60 EUR

Artsidentifikation af dyr (SIAM) ved hjælp af MALDI-TOF-massespektrometri || 150-250 EUR

DNA-analyse || 150-1075 EUR

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

De fleste medlemsstater udpeger et laboratorium på deres område, hvortil prøver til identifikation af pelsskind fra hunde og katte kan fremsendes af myndighedernes kontrolpersonale. Flere medlemsstater valgte eller overvejer at udlicitere prøvetagningen til et laboratorium i en anden medlemsstat, da deres egne laboratorier ikke har den nødvendige ekspertise i øjeblikket og grundet det begrænsede antal prøver, der skal analyseres.

4.1.6.     Formidling af information

Som allerede nævnt er databasen over toldtariffer, TARIC, tilgængelig online for de erhvervsdrivende. De erhvervsdrivende kan få adgang til forordningen via TARIC og få oplyst, at de i forbindelse med indførsel eller udførsel af pelsskind i toldangivelsen skal anføre, at de varer, som de agter at indføre eller udføre, ikke indeholder pelsskind fra hunde eller katte.

Flere medlemsstater formidlede desuden oplysninger til de pågældende potentielle erhvervsdrivende, importører og detailhandlere og til forbrugerne. Der blev offentliggjort informationsbreve i medlemsstaternes statstidende eller på deres officielle websted.

4.2.        Kontrolresultater

Medlemsstaterne havde fokus på indførsel i deres kontrolaktiviteter. Denne kontrol blev desuden suppleret på EU-plan, navnlig gennem kontrol i detailforretninger.

Der blev om nødvendigt udtaget analyseprøver for at identificere tilstedeværelsen af pelsskind fra hunde og katte. Identificerede ulovlige produkter blev beslaglagt og destrueret, og der blev truffet sanktioner i tilfælde af overtrædelse.

I nedenstående tabeller ses en oversigt over kontrollerne udført af medlemsstaterne og kontrolresultaterne. Medlemsstaterne angav ikke specifikke oplysninger om mængden af identificeret pelsskind fra hunde og katte og de anvendte sanktioner.

Tabel 3: Kontroller udført for at undgå kommerciel ulovlig indførsel af pelsskind fra hunde og katte

År || Antal kontrollerede importerede kommercielle sendinger || Antal importerede kommercielle sendinger udtaget i stikprøve med henblik på analyse || Antal sendinger, der ikke er godkendt til indførsel || Antal beslag­lagte sendinger || Antal destruerede importerede sendinger

2009 || 9687 || 0 || 1 || 0 || 0

2010 || 25275 || 5 || 2 || 67 || 0

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

Tabel 4: Kontrol af ulovlig markedsføring af pelsskind fra hunde og katte på EU-markedet

År || Antal udførte kontroller i butikker og hos detail­handlere || Antal sendinger udtaget i stikprøve med henblik på analyse || Antal beslaglagte kommercielle sendinger i butikker og hos detail­handlere[9] || Antal destruerede kommercielle sendinger fra butikker og hos detailhandlere[10] || Antal målrettede kontroller af salgs­websteder || Antal målrettede kontroller af pakker sendt pr. post

2009 || 119 || 46 || 66 || 56 || 0 || 0

2010 || 169 || 52 || 40 || 28 || 0 || 0

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

Tabel 5: Antal analyserede prøver

Medlemsstat || Antal analyserede prøver

|| 2009 || 2010

Østrig || 1 || 10

Tjekkiet || 0 || 1

Tyskland || 1 ||

Danmark || I alt 15 i 2009 og 2010

Finland || 0 || 2

Frankrig || 46 (heraf 17, som ikke opfyldte kravene[11]) || 20 (alle prøver opfyldte kravene)

Italien || 20

Det Forenede Kongerige || 0 || 3

I alt || 119

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

Antallet af kontroller og antallet af prøver udtaget og fremsendt til analyse steg i 2010 sammenholdt med 2009. Forordningen trådte i kraft i 2009, og gennemførelsesniveauet steg i 2010, da medlemsstaterne på dette tidspunkt havde truffet foranstaltninger med henblik på at tilrettelægge kontrollerne.

Ifølge oplysningerne fra medlemsstaterne var de varer, som medlemsstaterne mistænkte for at indeholde pelsskind fra hunde og katte, primært jakker og frakker, tørklæder, halstørklæder, nøgleringe og skind.

5.           Gennemførelsesaspekter

Nogle interessenter mente, at der ikke blev foretaget et tilstrækkeligt antal officielle kontroller af markedsføringen i EU af pelsdyr fra hunde og katte, herunder navnlig af internetsalget.

Spørgsmålet om mærkningskrav blev også drøftet i forbindelse med den kommende anvendelse af forordning (EU) nr. 1007/2011[12], for så vidt angår kravet til medlemsstaterne om at mærke beklædningsartikler med små mængder pelsskind.

Forordning (EU) nr. 1007/2011 foreskriver angivelse af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i etiketteringen eller mærkningen på tekstilprodukter, der indeholder sådanne dele, således at forbrugerne kan træffe informerede valg. Etiketteringen eller mærkningen må ikke være vildledende.

6.           Forordningens virkninger

De vigtigste interessenter fremhævede forordningens positive virkninger. Forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte er nu indført i alle medlemsstaterne. Forordningen harmoniserer reglerne og letter således arbejdet for erhvervsdrivende, der markedsfører eller indfører pelsskind eller produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, i EU. Ifølge European Fur Breeders Association havde forbuddet desuden ingen negativ indvirkning på pelshandlen.

At dømme ud fra interessenternes synspunkter kan det antages, at forbuddet og kontrollerne i medlemsstaterne sikrer, at risikoen for, at EU's forbrugere kan komme til at købe pelsskind fra hunde og katte, er meget begrænset.

7.           Konklusion

Medlemsstaterne indførte kontrolsystemer i forbindelse med gennemførelsen af forbuddet. De integrerede navnlig kontrollen af forbuddet i deres eksisterende kontrolsystemer gennem følgende tiltag:

– ændring af nationale lovgivninger for at ophæve tidligere nationale bestemmelser om forbud mod pelsskind fra hunde og katte og for at indføre sanktioner

– udpegning af de kompetente myndigheder og det ansvarlige kontrolpersonale

– udpegning af analysemetoderne og de laboratorier, der udfører dem for at identificere, om pelsskindet stammer fra en tamhund eller tamkat i tilfælde af tvivl

– uddannelse og udarbejdelse af procedurer til vejledning for kontrolpersonalet

– formidling af information til de erhvervsdrivende og offentligheden.

Hovedformålet med kontrollerne er at forhindre ulovlig kommerciel indførsel af pelsskind fra hunde og katte i EU fra tredjelande, da hovedparten af pelsskindet kommer fra disse lande.

I 2009 og 2010 havde medlemsstaterne således primært fokus på at forhindre ulovlig indførsel i deres kontrolaktiviteter. Som følge af den direkte inddragelse af toldmyndighederne og de erhvervsdrivendes og medlemsstaternes anvendelse af Kommissionens database TARIC var det muligt at harmonisere gennemførelsen af forbuddet mod ulovlig indførsel.

Anvendelsen af forordningen havde generelt en positiv indvirkning, da den letter arbejdet for de erhvervsdrivende, idet den har erstattet en række nationale forbud omfattet af forskellige procedurer. Ifølge interessenterne medvirkede forbuddet desuden til at begrænse risikoen for, at EU's forbrugere kan komme til at købe pelsskind fra hunde og katte eller produkter, hvori sådanne pelsskind indgår.

BILAG I: Anvendte metoder til at identificere pelsskind fra hunde og katte i medlemsstaterne

Nr. || Medlemsstat || Anvendt metode

1 || Østrig || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse er blevet overvejet

2 || Belgien || Ingen oplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet

3 || Bulgarien || Identifikation af hår ved mikroskopi + MALDI-TOF

4 || Cypern || MALDI-TOF

5 || Tjekkiet || DNA-analyse

6 || Danmark || DNA-analyse

7 || Estland || Visuel identifikation + identifikation af hår ved mikroskopi

8 || Finland || Identifikation af hår ved mikroskopi

9 || Frankrig || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse

10 || Tyskland || DNA-analyse + MALDI-TOF

11 || Grækenland || Ingen besvarelse af spørgeskemaet

12 || Ungarn || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse

13 || Irland || MALDI-TOF

14 || Italien || Visuel identifikation + identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse + MALDI-TOF

15 || Letland || Identifikation af hår ved mikroskopi

16 || Litauen || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse under overvejelse

17 || Luxembourg || MALDI-TOF

18 || Malta || DNA-analyse

19 || Nederlandene || Identifikation af hår ved mikroskopi + MALDI-TOF

20 || Polen || Visuel identifikation + DNA-analyse

21 || Portugal || Udlicitering til laboratorium i udlandet under overvejelse

22 || Rumænien || MALDI-TOF

23 || Slovakiet || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse + MALDI-TOF

24 || Slovenien || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse

25 || Spanien || Identifikation af hår ved mikroskopi + DNA-analyse

26 || Sverige || DNA-analyse + MALDI-TOF

27 || Det Forenede Kongerige || DNA-analyse

Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaet om gennemførelse fremsendt af Kommissionen

BILAG II: Liste over hørte interessenter

Organisationens navn

AEDT – European Association of Fashion Retailers

COTANCE

GAIA

HSI Humane Society International

IFTF – International Fur Trade Federation

European Fur Breeders’ Association

Euroleather

UNIC (Unione Nazionale Industria Conciaria)

Fondation Brigitte Bardot

IFAW – International Fund for Animal Welfare

[1]               Forordning (EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, EUT L 343 af 27.12.2007, s. 1.

[2]               Rapporten vedrører anvendelsen af forordningen i perioden 2009-2010.

[3]               Forbuddet er "forbuddet mod pelsskind fra hunde og katte". Det gælder i resten af teksten.

[4]               Alle medlemsstaterne, undtagen Grækenland, svarede.

[5]               Dagsordenen for mødet og præsentationerne er tilgængelige på                http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/seminars/docs/agenda_implementation_ban_cat_dog_fur_en.pdf

[6]               Listen over de organisationer, som deltog i mødet, er anført i bilaget til rapporten.

[7]               TARIC-databasen er tilgængelig online her:   http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/tariff_aspects/customs_tariff/index_en.htm

[8]               Varer, der tolddeklareres i EU, skal generelt være klassificeret i henhold til den kombinerede nomenklatur eller KN. Importerede og eksporterede varer skal deklareres med angivelse af den underposition i nomenklaturen, som de henhører under.

[9]               De beslaglagte sendinger blev ikke nødvendigvis udtaget i stikprøve med henblik på analyse, da den manglende opfyldelse kan være konstateret af andre årsager end positive analyseresultater.

[10]             De destruerede sendinger blev ikke nødvendigvis udtaget i stikprøve med henblik på analyse, da den manglende opfyldelse kan være konstateret af andre årsager end positive analyseresultater.

[11]             Ved manglende opfyldelse forstås tilstedeværelsen af pelsskind fra hunde og katte.

[12]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning (EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1).