8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/25

1.1

Sigtet med det forordningsforslag (1), som EØSU har fået forelagt, er at ændre forordning (EU) om 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

1.2

Der er to formål med forslaget. Dels at skabe kompatibilitet mellem aftalen vedrørende en fælles patentdomstol — »patentdomstolsaftalen« — undertegnet den 19. februar 2013 og ændringen den 15. oktober 2012 (2) af Beneluxdomstolens statut og Bruxelles I-forordningen (omarbejdet); dels at afbøde for manglen på regler om retternes kompetence i forhold til tredjelandssagsøgte.

1.3

EØSU støtter EP's og Rådets initiativ, som er uomgængeligt for visheden og retssikkerheden ved enhedspatentbeskyttelse i Den Europæiske Union.

1.4

EØSU kan kun glæde sig over enkeltheden i de fire nye bestemmelser, som skal indsættes i Bruxelles I-forordningen, som det finder nødvendige, passende, behørigt begrundede og nyttige.

1.5

EØSU beklager dog, at det i lyset af de udtalelser, det har afgivet om disse emner, ikke rettidigt fik forelagt forordningsforslagene til gennemførelse af det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og pakken om oprettelse af en fælles patentdomstol.

1.6

Selv om det er lidt sent på grund af manglende forudgående høring opkaster EØSU nogle spørgsmål vedrørende domstolens struktur og funktionsmåde, som det fortsat mener fortjener indgående overvejelser. Især vil EØSU

2.1

Kommissionens forslag til EP og Rådet er sidste episode i den lange saga om det europæiske enhedspatent.

2.2

Oprettelsen af et patent, der giver ens juridisk beskyttelse i EU, har ladet vente på sig siden 1960'erne. Der har været mange forsøg og mange nederlag.

2.2.1

På denne snirklede vej har der dog været en delvis sejr, nemlig oprettelsen af det europæiske patent i Münchenkonventionen undertegnet den 5. oktober 1973, som også indførte den fælles procedure for indlevering af europæiske patenter til Den Europæiske Patentmyndighed.

Men de gældende bestemmelser i dette europæiske patent indgår i lige så mange nationale juridiske regler som det antal lande, ansøgeren har anført. Det forklarer, hvorfor stater, institutioner og brugere i så lang tid har efterlyst et enkelt og ensartet patentbeskyttelsessystem i EU.

2.2.2

Der blev gjort mange forsøg på at oprette et såkaldt fælles og derefter et EU-patent, men de kuldsejlede alle. F.eks. trådte Luxembourgkonventionen af 1975 om det fælles patent aldrig i kraft på grund af manglende enighed mellem staterne.

2.2.3

Først i 2000 satte Det Europæiske Råd i forbindelse med Lissabonkongressen igen gang i drøftelserne om det fremtidige fælles patent og bebudede et overordnet program til styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Straks efter dette møde fremlagde Kommissionen et forordningsforslag, hvis sigte var at oprette et nyt enhedsdokument for industriel ejendomsret, nemlig det fælles patent (3).

2.2.4

I 2003 enedes medlemsstaternes om en fælles politisk tilgang uden dog at nå til en endelig aftale navnlig om sprogordningen (4). Efter en omfattende høring i 2006 offentliggjorde Kommissionen i april 2007 en meddelelse, som bekræftede engagementet for et fælles patent (5); den blev efterfulgt af en meddelelse i juli 2008 om »En europæisk strategi for industriel ejendomsret« (6), som genstartede forhandlingerne mellem medlemsstaterne.

2.2.5

På grund af manglende konsensus og som følge af Rådets afgørelse af 10. marts 2011, foreslog Kommissionen den 13. april 2011 (7) at indføre et fælles europæisk patent inden for rammerne af et forstærket samarbejde. Alle medlemsstater undtagen Italien og Spanien accepterede denne løsning (8).

2.3

Patentpakken består af to forordninger — forordning (EU) nr. 1257/2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og forordning (EU) nr. 1260/2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversættelsesordninger (9) — og en international aftale, der har støbt fundamentet for en enhedspatentbeskyttelse i EU.

2.4

Den Fælles Patentdomstol skal oprettes ved en international aftale mellem 25 medlemsstater (undtagen Spanien og Polen) undertegnet den 19. februar 2013 i tilknytning til møderne i Rådet (konkurrenceevne) (10) og »uden for EU's institutionelle rammer« (11) og vil være kompetent til at behandle tvister vedrørende fremtidige fælles patenter og de allerede eksisterende »klassiske« europæiske patenter (12).

2.4.1

Der er tale om en ad hoc-specialret med lokale og regionale antenner i EU. I stedet for parallelle procedurer ved de nationale domstole, vil procesparterne få en hurtig afgørelse af høj kvalitet, som gælder i alle de medlemsstater, hvor patentet er gyldigt.

2.4.2

Det Europæiske Råd i juni 2012 besluttede, at hovedsædet for den centrale afdeling af førsteinstansretten skal ligge i Paris, og førsteinstansrettens sektioner skal ligge i London og München (13).

2.4.3

Med dette nye system oprettes der en kvikskranke til indlevering af europæiske patenter med ensartet retsvirkning på territoriet i de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, samt en retsinstans med en lang række kompetencer gående fra søgsmål om krænkelse af varemærker, søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af et varemærke, søgsmål med henblik på opnåelse af foreløbige og sikrende retsmidler, påbud, søgsmål om tilbagekaldelse af patenter osv. Kvikskranken vil ligeledes være beføjet til at undersøge spørgsmål i henhold til artikel 32, stk. 1, litra i), i afgørelserne om Den Europæiske Patentmyndighed.

2.5

EØSU var blandt de første, der efterlyste og altid støttede oprettelsen af et europæisk patent, enten som svar på høringsanmodninger om emner vedrørende industriel ejendomsret og det indre marked (14), eller i initiativudtalelser eller sonderende udtalelser (15).

2.5.1

Udvalget udtalte sig også foranlediget af høringsanmodninger om to forslag til Rådets afgørelse, én om tildeling af kompetence til Domstolen til at afgøre tvister om EF-patentet (16) og en anden om oprettelse af EF-Patentretten og om appel til Retten i Første Instans (17).

2.6

Derimod fik EØSU hverken forelagt en høringsanmodning om »patentpakken« (forordningsforslag, der mundede ud i forordning (EU)1257/2012 og 1260/2012 af 17. december 2012 (18), eller om aftale om en fælles patentdomstol undertegnet den 19. februar 2013 (19)).

3.1

Det hedder i artikel 89 i aftalen om en fælles patentdomstol, at den træder i kraft:

idet den seneste dato er gældende.

3.2

Sigtet med nærværende forslag fra EP og Rådet er at vedtage de nødvendige ændringer i forordning (EU) 1215/2012, således at man dels sikrer kompatibiliteten mellem patentdomstolsaftalen og forordningen og dels reagerer på et særligt problem i kompetencereglerne i forhold til sagsøgte i lande uden for EU (20).

3.3

Ligeledes og under hensyn til Beneluxdomstolens parallelle beføjelser på forskellige områder, herunder intellektuel ejendomsret, forudser forslaget også efter vedtagelsen af protokollen af 15. oktober 2012 om ændring af traktaten af 31. marts 1965 om oprettelsen af Beneluxdomstolen og dens statut, at omtalte protokol forudsætter en ændring af Bruxelles I-forordningen (omarbejdet) med det formål for det første at sikre overensstemmelse mellem den reviderede traktat og Bruxelles I-forordningen (omarbejdet) og for det andet at afhjælpe manglen på fælles kompetenceregler i forhold til sagsøgte i lande uden for EU (21).

3.4

Teksten til behandling foreslår således følgende ændringer til forordning (EU) 1215/2012:

3.5

Ændringerne indebærer især tilføjelse af et nyt punktum i betragtning nr. 14 og fire nye bestemmelser, artikel 71a — 71d, i forordning (EU) 1215/2012.

4.1

Blandt de tre betingelser for, at aftalen om patentdomstolen kan træde i kraft, er den eneste, der afhænger af tiltag i EU-institutionerne, betingelsen vedrørende ændringerne i forordning 1215/2012 (22), som ophævede forordning 44/2001(Bruxelles I) (23).

4.2

De foreslåede ændringer er nødvendige, passende, behørigt begrundede og nyttige.

De er nødvendige af følgende årsager:

4.3

De foreslåede ændringer honorerer de definerede målsætninger om at:

4.4

De foreslåede ændringer er behørigt begrundede i den indledende begrundelse i forordningsforslaget.

4.4.1

Endelig kommer ændringen på et gunstigt tidspunkt, fordi forordning 1215/2012 er gældende fra den 10. januar 2015, fordi patentdomstolsaftalen først træder i kraft den første dag i den fjerde måned efter datoen for ikrafttrædelsen af ændringerne til forordning 1215/2012 og fordi de skal træde i kraft samme dag den 10. januar 2015 (artikel 2 i forslaget).

4.5

EØSU er således enigt og støtter forslaget til behandling, som det finder passende og absolut nødvendigt for at sikre en samtidig og sammenhængende anvendelse af patentdomstolsaftalen, protokollen om udvidelsen af Beneluxdomstolen beføjelser og Bruxelles I-forordningens (omarbejdet).

4.6

EØSU beklager ikke desto mindre, at det ikke blev hørt om vedtagelsen af patentpakken (forordning (EU) 1257/2012 og (EU) 1260/2012) eller om forslaget til en international aftale, der støber fundamentet for indførelsen af enhedspatentbeskyttelse i EU.

4.6.1

Alligevel benytter EØSU lejligheden til at hilse den smidige sameksistens mellem det europæiske patent og enhedspatentet velkommen, for et sådant system rummer mulighed for at vælge det alternativ, der passer bedst: et europæisk patent for visse nærmere angivne medlemsstater eller et europæisk enhedspatent for samtlige 25 medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde.

4.6.2

Forenklingen i patentpakken rejser ikke desto mindre nogle spørgsmål, for arbejdet vedrørende gennemførelsen af systemet pågår stadig.

I en erklæring knyttet til aftalen forudses det at oprette et udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal udarbejde de praktiske ordninger, således at Den Fælles Patentdomstol kan fungere efter hensigten. Udvalget har navnlig til opgave at forberede domstolens procesreglement og tilrettelægge uddannelsen af dommerne (24)

4.6.2.1

Sameksistensen mellem en mæglingsmekanisme til bilæggelse af tvister (25) og en eventuel klage indbragt for Den Fælles Patentdomstol rejser ligeledes spørgsmål, eftersom domstolens kompetence vil ændre sig i den syvårige overgangsperiode.

4.6.2.2

Ikrafttrædelsen af patentpakken er ligeledes karakteriseret ved stor juridisk kompleksitet, for den afhænger af ikrafttrædelsen af patentdomstolsaftalen i henhold til den i punkt 3.1 omtalte formel.

4.6.2.3

Selve Den Fælles Patentdomstols opbygning kan skabe forvirring. Førsteinstansdomstolen har en central afdeling fordelt på tre byer: Paris for så vidt angår industrielle processer, transport, papirtekstiler, byggeri, fysik, elektricitet, London for så vidt angår kemi, metallurgi og »almindelige livsfornødenheder«, navnlig lægemidler, og München for mekanik, belysning, opvarmning, våben og sprængning. Derefter kan der oprettes lokale afdelinger i en medlemsstat, og der kan oprettes regionale afdelinger for to eller flere medlemsstater. Appeldomstolen vil få hjemsted i Luxembourg.

4.6.2.4

Det forhold, at det ikke er muligt på forhånd at vide, hvor meget retsgebyrerne i alt kommer til at beløbe sig til, kan afholde en sagsøgt fra at anlægge sag ved den fælles patentdomstol for at forsvare sine rettigheder. Dette kan underminere sagsøgtes ret til domstolsprøvelse.

4.6.2.5

Artikel 14, stk. 2, i udkastet til procesreglement for Den Fælles Patentdomstol (26) er vanskelig at forlige med artikel 49 i aftalen mellem de kontraherende medlemsstater om oprettelsen af Den Fælles Patentdomstol, især hvis kompetencen for den afdeling, for hvilken sagen indbringes, baseres på artikel 33, stk. 1, litra a). Det er især vanskeligt at forstå præcist hvilket sprog, der skal anvendes. Artikel 49, stk. 3, i aftalen giver parterne ret til at aftale, hvilket processprog der skal benyttes med forbehold af det kompetente panels godkendelse, mens svarskriftet i henhold til artikel 14, stk. 2, skal affattes på det sprog, på hvilket sagsøgte driver sin virksomhed i sin medlemsstat. For at undgå fejlfortolkninger anbefaler EØSU, at artikel 14, stk. 2, enten slettes eller ændres grundlæggende.

4.6.2.6

Den Fælles Patentdomstols succes afhænger i stort omfang af kvaliteten af de udvalgte dommere. Selv om de kommer fra forskellige medlemsstater med meget forskelligartede erfaringer på grund af de mange forskelle mellem medlemsstaternes retsplejeregler, skal dommerne følge det nye procesreglement for Den Fælles Patentdomstol. Kvaliteten og dybden af uddannelsen af de udnævnte dommere er derfor meget vigtig for Den Fælles Patentdomstols succes, ikke kun hvad angår de nye procedureregler, der skal anvendes, men også hvad angår sprogkundskaber, som er afgørende for domstolen.

4.7

I lyset af denne kompleksitet kan man kun glæde sig over enkeltheden i de fire nye bestemmelser, der skal indsættes i Bruxelles I-forordningen.