Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 44/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»FILDERKRAUT/FILDERSPITZKRAUT«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0822-09.09.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Filderkraut/Filderspitzkraut«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Betegnelsen Filderkraut bruges handelsmæssigt og i almindelig sprogbrug om den spidskål, der dyrkes på Filderplateauets marker. I hverdagssproget anvendes betegnelsen »Filderspitzkraut« også synonymt med »Filderkraut«. Filderkraut/ Filderspitzkraut (Brassica oleracea var. capitata for. alba subv. Conica) er en efterhånden sjælden og meget smagfuld undervarietet af hvidkål, hvis kendetegn er den karakteristiske »spids«. Den hører til korsblomstfamilien (Brassicaceae) og har færre og finere bladribber end hvidkålshoveder.

Spidskålens form varierer afhængigt af den landbrugsbedrift, hvor den pågældende Filderkraut/Filderspitzkraut opformeres. Fælles for alle former er dog kålhovedets markante spids. Formerne spænder fra et udseende som et hvidkålshoved tilføjet en spids til store og meget spidse hoveder. Formerne og dermed også stokken og hovedets beskaffenhed afhænger af den pågældende landbrugsbedrift. Et hoved kan måle op til 50 centimeter og vejer ofte over 8 kg.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

For at sikre Filderkrauts/Filderspitzkrauts oprindelsesbetingede ry skal produktionen af hvidkålsundervarieteten Brassica oleracea var. capitata for. alba subv. Conica foregå i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

—

4.   Kort beskrivelse af det geografiske område:

Syd for byen Stuttgart (Baden-Württemberg) ligger der en højslette med et areal på 22 000 ha. Den bærer navnet »Filder« og bliver i hverdagssproget også kaldt »Filderebene« (Filderplateauet). Plateauets fede, lerede løssjorder (»Filderlehm« — da. Filderlerjord) egner sig særligt godt til dyrkning af forskellige kålarter. Geologisk og økonomisk kan Filderplateauet betragtes som en enhed. Den geografiske afgrænsning udgøres i sydøst af Neckardalens skråninger, i nord af de stejle skrænter til Stuttgarter Kessel (da. Stuttgart-dalsænkningen) og Nesenbachdalen og i vest og nord af Schönbuchskovens højderygge.

Det geografiske område omfatter områder i byerne og kommunerne Aichtal, Denkendorf, Filderstadt, Köngen, Leinfelden-Echterdingen, Neuhausen auf den Fildern, Ostfildern og Wolfschlugen samt følgende bydele i Stuttgart: Birkach, Degerloch, Möhringen, Plieningen, Sillenbuch og Vaihingen.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Filderkraut/Filderspitzkraut-traditionen er flere århundreder gammel, og kåldyrkningen på Filderplateauets marker rækker langt tilbage i historien. Allerede for 500 år siden dyrkede munkene i klosteret Denkendorf den spidskål, som senere skulle udvikle sig til en specialitet på Filderplateauet. Kåldyrkning på Filderplateauets marker er dokumenteret første gang i klosteret Salems lagerbog fra 1501 (se Stadtarchiv Leinfelden-Echterdingen (1995), Das Filderkraut, udgivet af byerne Filderstadt og Leinfelden-Echterdingen). Filderkraut/Filderspitzkraut nævnes første gang i året 1772 af Bernhausen-præsten Bischoff, som skrev følgende om kåldyrkningen på Filderplateauets marker: »Das weiße Spitzkraut ist das einzige [Kraut], welches hier gepflanzt wird« (Den hvide spidskål er den eneste (kål), der dyrkes her) (citeret efter Grabinger (1974), Bernhausen, Ortsgeschichte Bernhausen, s. 200).

Filderplateauet har en unik jordbundsstruktur, som består af det dybmuldede Filderlerjordlag, der er en blanding af løss, løssler og forvitret ler fra områdets sorte jura-klipper. Derudover er der en rigelig forsyning af næringsstoffer og et konstant højt fugtighedsindhold i jorden samt et særligt mikroklima, hvilket giver glimrende vækstbetingelser for Filderkraut/Filderspitzkraut (http://www.leinfelden-echterdingen.de, Geschichte des Filderkrauts; Christine Metzger (1999), Deutschland Spezialitätenküche, s. 293). Allerede i 1924 dokumenterede en afhandling sammenhængen mellem vandforsyning via løsslerjorbunden og det fysiologiske udbytte af Filderkraut/Filderspitzkraut (Frauendörfer, von Siegmund (1924), Der Krautanbau auf den Fildern bei Stuttgart, doktorafhandling ved Universität Hohenheim). Helt tilbage fra gammel tid har særligt dyrkningen af hvidkålsundervarieteten Filderspitzkraut været forbeholdt Filderplateauets marker, fordi den efter sigende ikke lykkes lige så godt i andre områder (Steng, G. (1947), Das Filderkraut. Eine pflanzenbaul. u. pflanzenzüchter. Studie, doktorafhandling ved Universität Hohenheim, s. 3). Jordbunden på Filderplateauets marker er kendetegnet af en gennemgående stor ydeevne, god filtrerings- og bufferevne samt et overvejende højt niveau for fastholdelse af næringsstoffer (Universität Stuttgart, ILPÖ/IER (2001), Naturraum Nr. 106. Naturraumsteckbrief. Materialien zum Landschaftsrahmenprogramm, (folder) Institut für Landschaftsplanung und Ökologie, Universität Stuttgart). Filderhøjsletten er åben for vind, har forholdsvis begrænset nedbør og et relativt ensartet klima. Den årlige middeltemperatur på 8,5 °C (januar – 0,5 °C, juli 17,5 °C; den gennemsnitlige årsamplitude er 18 °C) bevirker, at højdefladerne klimatisk ligger tættere på Neckarbækkenets flodengsområde. Derfor er Filderplateauet på trods af den noget højere beliggenhed samlet set noget varmere end forlandet til Schwäbische Alb, hvor vinterens koldluftsadvektion fra Albplateauet giver en mærkbart lavere januarmiddeltemperatur (– 1,5 °C). Naturområdet »Filder« er et såkaldt »Gartenstadtklimatop« (da. omtr. havebyklimatop) med meget grønt og spredt bebyggelse. Disse egenskaber påvirker de fysiske processer i det jordnære luftlag (Stadt Ostfildern (udg.) (2008), Landschafts- und Umweltplan Ostfildern 2020, Ostfildern/Stuttgart, s. 36ff.). Opvarmningen er forholdsvis begrænset i forhold til oplandet, og der sker en mærkbar afkøling om natten. Beliggenheden et godt stykke fra Schwäbische Alb påvirker også nedbøren, hvis gennemsnit set over flere år er på 650-700 mm med en fordelagtig spredning over hovedvækstperioden: Ca. 65 % af den årlige nedbør falder i perioden maj-oktober (Institut für Landeskunde (1967), Die naturräumliche Einheiten auf Blatt 170 Stuttgart, F. Huttenlocher und H. Dongus (red.), Bundesanstalt für Landeskunde und Raumforschung, Bad Godesberg. s. 23; LfU (1987), Methodik der Naturraumbewertung: dargestellt am Beispiel des Naturraums Filder, Landesanstalt für Umweltschutz Baden-Württemberg (LfU), Institut für Ökologie u. Naturschutz, Karlsruhe.)

5.2.   Produktets egenart:

Filderkraut/Filderspitzkraut er en kendt og værdsat regional specialitet både i og uden for Stuttgart-området, og dens ry bygger på den tætte forbindelse til det angivne oprindelsessted. Den klassiske, oprindelige Filderkraut/Filderspitzkraut er et stort og tungt kålhoved, der hyppigt når op på en vægt over 8 kg og ofte kan have en størrelse på op til halvtreds cm. Mange landbrugsbedrifter på Filderplateauet har dyrket egne spidskålsorter i flere generationer, og mange bedrifter opformerer deres egen såsæd som såkaldte land- eller hussorter (terra fusca Ingenieure (2003), Filderkraut — derzeitige Situation, undersøgelse fra februar 2003, terra fusca Ingenieure, Stuttgart; Smolka, R.S. (2010), Bestandsanalyse und Erzeugererhebung zu den Perspektiven des Filderkrauts Brassica oleracea var. capitata for. alba subv. Conica, Hochschule für Wirtschaft und Umwelt Nürtingen-Geislingen). Filderkraut/Filderspitzkraut blev tidligere og bliver fortsat den dag i dag i overvejende grad brugt til fremstilling af surkål. Det foregår hovedsageligt hos mindre surkålsproducenter, men også den traditionelle henkogning af egen surkål efter gammel familieopskrift forekommer stadig i nogle familier. I de senere år har landbrugsbedrifterne på Filderplateauet også dyrket kålhoveder specielt til markedet for friske grøntsager. Disse er ikke så store og er lettere, så de passer til kravene på dette marked.

Spidskål, hvidkål (lat. Brassica oleracea var. capitata for. alba subv. Conica):

Allerede i 1800-tallet var Filderkraut/Filderspitzkraut kendt langt uden for regionens grænser pga. sin fremragende smag: »Es gibt verschiedene Varietäten und man unterscheidet bei uns das wohlschmeckende, sehr weiße, spitzköpfige Filderkraut […]« (Der findes forskellige varieteter, og vi skelner mellem den velsmagende, meget hvide, spidshovede Filderkraut […]) (Martens von, K. (1864), Handbuch der Militärverpflegung im Frieden und Krieg, 2. udg., Rioger'sche Verlagsbuchhandlung). Lengerke (von, A. (1841), Landwirtschaftliche Statistik der deutschen Bundesstaaten, bind 2 — Westermann) beretter: »Was das Filderkraut besonders geschätzt macht, ist seine Zartheit in den Blättern, seine weiße Farbe und überhaupt sein besserer Wohlgeschmack, worin es sich vor dem in anderen Gegenden gepflanzten auszeichnet« (Årsagen til, at Filderkraut er særligt værdsat, er bladenes blødhed, kålens hvide farve og i det hele taget dens større velsmag, som den udmærker sig ved i forhold til den kål, der dyrkes andre steder). Filderkrauts/Filderspitzkrauts ry er fortsat stort den dag i dag, og kålen er stadig et vartegn for Filderplateauet (Stadt Filderstadt, Stadt Leinfelden-Echterdingen, Geschichtswerkstatt Filderstadt 1995, s. 5). På grund af den gode smag, blødhed og de fine bladribber er den meget værdsat af feinschmeckere (jf. Christine Metzger (1999), Deutschland Spezialitätenküche, s. 293; Buroh, N., Schermer, B. (2007), Das Teubner Buch- deutsche Küche,Westermann-Studios — Gräfe und Unzer, s. 77; Gorys, E. (2001), Das neue Küchen Lexikon. Von Aachener Printen bis Zwischenrippenstück, 7. oplag, Deutscher Taschenbuch Verlag, s. 547; Stitz, M. Swoboda, I. (2006), Kulinarisch Reisen Deutschland, Mair Dumont Marco Polo, s. 254).

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Sammenhængen mellem produktet Filderkraut/Filderspitzkraut, dets geografiske oprindelsessted og det særlige ry, som produktet har, er grundlaget for behovet for beskyttelse. Filderkraut/Filderspitzkraut-traditionen er flere hundrede år gammel. Den autoktone sort og den traditionelle struktur med små landbrug er speciel for det afgrænsede geografiske område og påvirker sammen med ovennævnte særtræk kvaliteten af Filderkraut/Filderspitzkraut. En doktorafhandling fra 1924 dokumenterer de særlige forudsætninger for kåldyrkning i naturområdet på Filderplateauet (Frauendörfer von, S. (1924), Der Krautanbau auf den Fildern bei Stuttgart, doktorafhandling ved Universität Hohenheim). Filderbrugernes fastholdelse af traditionen afspejles også i det forhold, at såsæden til Filderkraut/Filderspitzkraut ofte dyrkes som såkaldte land- eller hussorter i egen landbrugsbedrift. Disse betingelser i det afgrænsede geografiske område har i flere århundreder været medvirkende til at skabe en tradition for dyrkning af Filderkraut/Filderspitzkraut med dens specielle form og særlige kendetegn. På grund af sin smagfuldhed, blødhed og fine bladribber er denne kål også i dag meget værdsat, og blandt forbrugerne er den kendt som en regionsspecialitet og nyder stor anseelse. I 1884 kunne avisen Filder-Bote berette: »Unser gutes und allgemein beliebtes Filderkraut, dass bis jetzt durch Fuhrwerk und Dampf nach allen Richtungen seinen Weg genommen, hat eine neue Absatzquelle erhalten, indem hier viele tausend eingehobelt und eingemacht, nachher in Fässer verpackt und so über den Ozean nach Amerika versandt werden« (Vores gode Filderkraut, som påskønnes overalt, og som indtil nu har fundet sin vej i alle retninger med hestevogne og dampkraft, har fået et nyt afsætningssted. Flere tusind hoveder skæres og henkoges her, og pakkes derefter i tønder og sendes på denne måde over havet til Amerika) (Der Filder-Bote den 7. oktober 1884, nr. 118). Filderkrauts/Filderspitzkrauts forankring i en række fester og skikke i regionen illustrerer også, hvor kendt den er, og hvor stor anseelse den nyder. Byen Leinfelden-Echterdingen har siden 1979 fejret den 400 år gamle tradition for kåldyrkning på Filderplateauets marker med Tysklands største kålfest med ca. 50 000 besøgende. En traditionel høstfestsdekoration minder også de besøgende ved den store landbrugs- og folkefest i Cannstatt om betydningen af Filderkraut/Filderspitzkraut for regionen. Derudover er spidskålen også vare- og kendemærke for karnevalsforeningen Filderer (jf. www.leinfelden-echterdingen.de, Geschichte des Filderkrauts; www.schmeck-den-sueden.de). Sidst, men ikke mindst, afspejles Filderkrauts/Filderspitzkrauts store ry sig også i musik og litteratur (Emil Kübler (1939), »Schwäbische Sauerkrautkantate« (Den svabiske surkålskantate); værker af Frank Snyders, Johann Baptist Hofner og Otto Groß; Filderstädter Schriftenreihe bind 10 (1995), Das Filderkraut, S.70, S.58, S. 157).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Markenblatt nr. 11 af 19. marts 2010, del 7a-aa, s. 4243

(http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/13250)

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.